“Det er der ingen ben i”

Vi danskere får jævnligt at vide, at vi skal spise mere fisk – helt enkelt fordi det er sundt. Men er det nu også det?

Fødevarestyrelsen anbefaler, at vi alle spiser fisk flere gange om ugen – minimum 2-300 gram og helst en blanding af fede og magre fisk. Fiskeribranchen bakker naturligvis op om dette og har gjort sit til at øge fiskespisningen med den velkendte TV-kampagne “Det er der ingen ben i”

Imidlertid har flere undersøgelser vist, at det står skidt til med fiskespisningen hos danskerne – specielt de unge. Fødevareinstituttet ved DTU har netop sammenlignet to undersøgelser fra henholdsvis 1995 og 2000-2004. Heraf fremgår, at børn og unge spiser mindre fisk end tidligere. 4-24 årige får således sjældent mere end 100 gram fisk om ugen – mod de anbefalede 2-300 gram. Og to ud af tre i samme aldersgruppe spiser overhovedet ikke fisk – I hvert fald ikke som hovedmåltid.

Der er flere gode grunde til at spise fisk. Fisk indeholder nemlig godt med vigtige næringsstoffer såsom D-vitaminer, sporstoffet selen og de sunde omega-3 fedtsyrer, som er med til at holde eskimoer og andre fiskespisere fra for hjerte-karsygdomme. De er også vigtige for udviklingen af hjernen hos spædbørn.

En ny og stor engelsk befolkningsundersøgelse har tilsvarende vist, at børn af mødre, der ikke spiste den anbefalede mængde fisk fisk, havde en nedsat evne til at formulere sig mundtligt.

Fisk farlig føde?

Så vidt så godt, og var alting blot så enkelt, burde alle spise mere fisk. Men der er en slange i paradiset, som ofte og tilsyneladende bevidst overses eller forbigås i tavshed. Det er, at fisk også kan indeholde stoffer, som er decideret sundhedsfarlige.

Fødevarestyrelsen er dog klar over dette og råder især gravide kvinder til at holde lidt igen med indtaget af fisk – dette naturligvis af hensyn til fosteret inden fødslen. De samme forbehold gælder børn under 14 år, som heller ikke bør spise for meget fisk.

Både vordende mødre og deres børn frarådes således at spise mere end 100 gram fisk om ugen – børn under 3 år sågar ikke over 25 gram om ugen. Gravide bør heller ikke spise levertran, som har et meget højt indhold af A-vitaminer.

Baggrunden for disse anbefalinger er, at fisk ikke bare kan, men altid indeholder skadelige stoffer i tilgift til de velkendte gavnlige. Det er blot mængden, der varierer. Så længe indholdet blot er lavt, overvejer fordelene ved at spise fisk ulemperne. Men overstiger det internationale grænseværdier, blliver spisning af fisk sundhedsfarligt.

I disse år retter interessen sig primært mod tungmetallet kviksølv og det kræftfremkaldende giftstof dioxin. Svenske myndigheder har længe anbefalet gravide kvinder ikke at spise laks fra Østersøen, da østersølaksen har vist sig at indeholde store mængder dioxin. Dette gælder naturligvis også laksen omkring Bornholm.

Årsagen er I begge tilfælde, at laksen primært æder sild og brisling, som begge indeholder store mængder dioxin, der opkoncentreres yderligere I laksene. Problemet er så stort, at danske myndigheder for nogle år siden erklærede et totalt stop for det danske laksefiskeri.

Man fandt dog siden ud af at omgå dette stop ved 1) at forbyde fangst og handel med laks større end 4 kg (hvordan det så ellers skulle kunne lade sig gøre at undgå større laks I fangsterne) og 2) ved at pudse det dioxinholdige fedtvæv af større laks, så de kom under EU’s grænseværdier for dioxin

Kviksølv I Gudenåen

Foreningen Danske Fluefiskere sendte i november 2007 en aborre, fanget i Gudenåen, til analyse hos firmaet EUROFIN. Her målte man et indhold af kviksølv på 250 mikrogram pr. kilo.

Det er fem gange så meget som i de fisk, der normalt kan købes hos fiskehandleren. Derfor anbefaler Danske Fluefiskere nu at overveje et totalt forbud mod salg og spisning af rovfisk fra Gudenåens vandsystem, der som bekendt også omfatter Randers fjord.

Forbuddet bør omfatte ål, gedde, sandart, skrubbe og aborre, mener foreningen, som også fraråder gravide og børn under 14 år at spise disse fisk. Fritidsfiskere og lystfiskere bør ikke spise fisk fanget i området mere end én gang om ugen.

Kviksølv findes naturligt i små mængder, men stammer især fra industriens produktion. Tidligere også fra landbruget – I form af bejdset såsæd, så det ikke rådnede. Kviksølvet hober sig op i alle fødekædens led, inden det bliver spist af mennesker.

Kviksølv er samtidig et af de farligste stoffer, der kendes. Det er et grundstof, som I organisk form er fedtopløseligt og derfor let optageligt I kroppen. Det er også et stof, der især ophobes hos fede fisk som laks og sild, mens magre fisk som torsk og aborre ikke er helt så modtagelige. Her ophobes kviksølv dog meget I rognen.

Især fostre er udsat for forgiftning fra kviksølv, da deres evne til at udskille stoffet er meget ringe. I Japan ramtes Minamata bugten i 1950`erne af kviksølvsforgiftning. Årene efter fødtes hundredvis af svært hjerneskadede børn. Fra Færøerne kendes tilsvarende eksempler på børn med dokumenteret ringere indlæringsevne – efter forhøjet indtagelse af kviksølv fra fisk og havpattedyr.

De danske myndigheder måler ikke indholdet af tungmetaller som kviksølv i ferskvandsfisk. Det gør de i Sverige, hvor man længe har haft fokus på problemet. Her findes også et seriøst overvågningsprogram.

Den dag i dag erhvervsfiskes der på den ferske eller brakvandede Randers Fjord, hvorfra især aborrer eksporteres til Sydeuropa. Med den nye undersøgelse I baghovedet kan der stilles endog store spørgsmålstegn ved et fortsat erhvervsfiskeri på fjorden – med eksport for øje.

Under alle omstændigheder må vi af hensyn til folkesundheden forlange, at myndighederne fremover moniterer kviksølvindholdet på fisk fanget I Randers Fjord.

© 2007 Steen Ulnits