Den store miljøåbenbaring

Exit Bjørn Lomborg – enter Al Gore

Det så rigtig skidt ud i 2001, da den nuværende regering netop var kommet til magten – støttet af Dansk Folkeparti. Vælgeranalyser viste, at danskernes miljøbevidsthed da kunne ligge på et meget lille sted.

Det lille sted viste sig at være en medieliderlig Rasmus Modsat, som villigt lod sig bruge af en smart regering til at forplumre miljøspørgsmålet – til at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et problem. For kunne man blot så tvivl om dette, ville regeringens to massive miljøsparerunder glide lettere ned hos befolkningen.

Lomborg lod sig villigt bruge, når blot han kom i medierne hele tiden – hvilket enhver begavet idiot jo kan komme, hvis blot man vil indtage en holdning, der er lodret forskellig fra den etablerede og accepterede fagkundskab. Det hele kulminerede i etableringen af Institut for Miljøvurdering (IMV), der fik Bjørn Lomborg som regeringsudpeget leder.

Instituttet, der smuttede…

Meget forurenet vand er flydt i havet siden da. Mange gødningsstoffer er udvasket far de overgødskede danske marker. Og megen tumult har der været om Bjørn Lomborg og hans forkætrede institut.

Men så kom den store “miljøåbenbaring”, som Dagbladet Politiken har døbt det. Bjørn Lomborg blev af sine faglige kolleger énstemmigt dømt “videnskabelig uredelig” for sin hæmningsløse jongleren med tal om ting, han intet begreb havde om. Miljøet til eksempel.

Og så kom Al Gore, der med egne ord “used to be the next president of the USA”, med sin nu Oscar-belønnede film om verdens miljøtilstand – “The inconvenient truth”. Den film var en eye opener for mange af de mennesker, som bekvemt havde ladet sig lulle i søvn af rapporterne fra IMV. Det stod virkelig galt til med verdens miljø – næsten værre end nogen havde forestillet sig.

Og som FN’s klimapanel med sin længe ventede rapport, hvor verdens førende forskere énstemmigt bakkede om om, at den globale miljøkrise i høj grad er en realitet. Nu begyndte menige menesker at kunne se, hvordan oliemafiaen med både Bush senior og Bush junior havde ført dem rundt i manegen – kurfyrsteligt finansieret af olieindustrien, som de selv er en integreret del af.

Åbenbaringen

Vor egen statsminister lod sig samtidig overtale til et besøg i privaten hos Al Gore, hvor han langt om længe så det lys, han ikke havde villet se – før nu. Nu var det nemlig gået op for statsministeren, at Al Gore var in, mens Bjørn Lomborg var out – i vælgernes øjne.

Da statsministeren er en smart mand og en snu politiker, skiftede han straks hest og steg på miljøvognen, som han ellers havde sendt til skrotning. Hvor han og hans partifæller fra landbruget før havde været indædt modstander af vindkraften og dens grimme møller, bakkede han nu fuldt op om den vedvarende energi.

Samtidig blev Bjørn Lomborg – sikkert i kulissen – bedt om at gå af som leder af IMV, så man efterfølgende stille og roligt kunne lukke det omstridte institut igen. Hvilket så skete her for nylig. To skridt frem og to tilbage – men en kæmpe tilbageskridt for miljøet, som her tabte flere vigtige år.

Senest har statsministeren sågar udtalt sig positivt om, at Danmark i EU-regi vil være en stor fortaler for, at fælleskabet forpligter sig til høje mål for sænkning af den fremtidige CO2-udledning.

Her har han mærket den hede ånde fra oppositionens Helle Thorning Schmidt, hvis parti Socialdemokratiet er en vigtig del af regeringens parlamentariske EU-grundlag. Thorning har udtalt, at målene næsten ikke kan blive for ambitiøse, og at hun under ingen omstændigheder vil lade Fogh slippe afsted med status quo – uden bindende aftaler om øgning af den vedvarende energi.

Fantastisk med en statsminister, der i den grad har skiftet ham og er blevet en slags miljøets mand – selv om han er leder af bondepartiet Venstre!

– Godt gået, Gore!

En konservativ amerikanske tænketank har kigget lidt på Al Gore’s egen elregning og fundet ud af, at hans elforbrug i den private husholdning er skyhøj i forhold til den menige amerikaners. Al Gore har ikke bestridt dette, men undskylder sig med, at han skam – som en anden stat i staten – har købt sig aflad med private klimakvoter???

I sandhed endnu “en ubekvem sandhed”…

© 2007 Steen Ulnits