Nye undersøgelser viser, hvordan sprøjtegifte påvirker voksne vandløbsinsekter. Undersøgelserne viser, at nogle arter dør ved en dosis per individ på mindre end en tusindedel af den dosis pr. individ, der slår honningbier ihjel.
Bier er de insekter, som oftest anvendes til risikovurdering. Desuden kan meget små doser påvirke vandløbsinsekternes livsvigtgige parringsadfærd. Undersøgelserne er netop offentliggjort i en ny rapport fra Aarhus Universitet.
Den såkaldte “ripariske zone” langs vandløbet er stedet for fødesøgning, formering og spredning af både vandlevende og landlevende arter. Den er derfor af central betydning for mange arter, lige fra sommerfugle og vårfluer til fisk, fugle og pattedyr. De er alle afhængige af det fødegrundlag, som en sund riparisk zone tilbyder.
“Hvor vandløbene skærer sig gennem landskabet på vej mod søer, fjorde og hav mødes vandets og landets natur. Mødet sker i en zone langs vandløbene, den såkaldte ripariske (vandløbsnære) zone, som er af stor betydning for både land- og vandlevende insekter samt for andre arter, der lever af og i samspil med disse insekter.”
Mange af de insekter, man kan finde som larver eller nymfer i vandløbene, begiver sig som voksne op i den ripariske zone eller endda videre ind i de omgivende arealer for at parre sig og for nogles vedkommende søge føde. Disse arealer vil i dagens Danmark ofte være helt eller delvist præget af landbrug.
På Aarhus Universitet har forskere i et projekt finansieret af Miljøstyrelsens pompøst navngivne “Program for bekæmpelsesmiddelforskning under kontrollerede forhold” set på, hvor følsomme udvalgte voksne vandløbsinsekter, der lever på land, er over for to specifikke insektmidler.
Forskerne undersøgte følsomheden over for insekticiderne Karate og Confidor hos seks arter af vandløbsinsekter med forskellig størrelse, levetid og fødevalg.
“Det viste sig i undersøgelserne, at alle arter var følsomme over for begge insektmidler, at deres følsomhed var forskellig, og at denne følsomhed for de voksne insekter ikke kunne forudsiges ud fra deres følsomhed som vandlevende nymfer og larver.”
Ud fra undersøgelser af, hvor store mængder af sprøjtemidler, der ved marksprøjtning kan føres med vinden ud i markomgivelserne, peger forskerne i rapporten på, at marksprøjtning sandsynligvis udgør en risiko for nogle af de voksne vandløbsinsekter.
Så hvis du synes, at der er blevet færre vandinsekter ved åen end tidligere, så ligger en af de meget mulige forklaringer nok lige her.
Sprøjtefri bredzoner
Risikoen for, at vandløbsinsekter tager skade af landbrugets sprøjtegifte, afhænger ifølge forskerne på Aarhus Universitet af flere ting. Blandt andet af, hvornår der sprøjtes i forhold til, hvornår de voksne insekter optræder. Disse er således i betydelig fare i vandløbenes bredzone, hvis naboarealerne er intensivt dyrkede, giftsprøjtede marker:
En sammenligning med data for honningbien viste, at de voksne vandløbsinsekter i mange tilfælde er mere følsomme end honningbien. Den mængde sprøjtemiddel, som slog halvdelen af testdyrene ihjel (LD50), var op til 4.700 gange mindre for den mest følsomme af de arter, der blev undersøgt, når man ser på dosis pr. individ for vandløbsinsekter og honningbien.
I den periode, hvor de voksne vandløbsinsekter opholder sig uden for vandløbet, parrer de sig. Bagefter lægger hunnerne deres æg på planter, grene eller sten i vandløbet – eller lige over dette.
En del af AU-forskernes undersøgelser af effekter af insekticider på de voksne vandløbsinsekter drejede sig derfor om, hvorvidt ikke-dødelige doser af de to insektmidler påvirker parringsadfærd og æglægning. Denne undersøgelse blev dog kun gennemført med vårfluen Agapetus ochripes, et af de seks udvalgte insekter.
Med de to insekticider fandt forskerne en tydelig påvirkning af parringsadfærden. De voksne vårfluer udførte ikke den typiske parringsadfærd, hvor hannerne trommer på for eksempel grene, og vinger og antenner løftes og bevæges hurtigt. Sådanne effekter kan have betydning for artens formering og bestandenes størrelse.
Forskerne anbefaler derfor grundigere undersøgelser for afdække behovet særlige hensyn til de landlevende voksne vandløbsinsekter, når det gælder risikovurdering af sprøjtemidler. Det samme med hensyn til at beskytte insekterne via bestemmelser for, hvordan sprøjtninger med insektmidler skal udføres:
“Det kan dreje sig om, hvornår der må sprøjtes, i lighed med de regler, der skal beskytte honningbien. Eller det kan være skærpede krav om brug af særligt sprøjteudstyr, som mindsker afdriften af sprøjtemidler til den ripariske zone eller udlægning af usprøjtede beskyttelseszoner omkring udvalgte vandløb.”
Endnu et eksempel på, at der intet godt er at sige om det danske industrilandbrug med dets mange sprøjtegifte. Det er kun bæredygtigt for storlandbrugets økonomi. Og giftigt for alt andet, det kommer i berøring med. Til lands. til vands og i luften.
Nye tre meter bræmmer
Med den snart kommende landbrugsreform skal de nuværende 2-meter bræmmer omkring søer og vandløb udvides med en enkelt meter fra 2023. Det foregår i den for vandmiljøet uhyre vigtige “ripariske zone”, som er beskrevet ovenfor.
Fra 1. januar 2023 skal man som minimum have tre meter bræmmer omkring vandløb, søer og vandhuller. Kravet kommer som en del af de nye EU-krav om “God Landbrugs- og Miljømæssig Stand” (GLM), der følger med den nye CAP-landbrugsreform. Det forventes, at kravene bliver implementeret med en ny bekendtgørelse om såkaldt “konditonalitet”, og at de vil gælde fra 2023.
Kravet kommer til at gælde alle støtteansøgere, der søger støtte fra næste år. Selve kravet består i et forbud mod gødskning, sprøjtning, jordbearbejdning og dyrkning i 3-meter bræmmer langs de vandløb, som allerede er udpeget med en 2-meter bræmme.
Søger man ikke støtte, er man ikke omfattet af de nye krav. Man kan derfor dyrke de nuværende 2-meter bræmmer som hidtil. Kravene om 2-meter bræmmer omkring beskyttede fortidsminder ændres ikke i 2023.
Hvis man etablerer vintersæd i denne sæson, skal man undlade at tilså den ekstra meter uden på sin 2-meter bræmme langs søer og vandløb. Ellers vil man ikke kunne høste arealet i 2023 uden at risikere et støttetræk – som følge af overtrædelse af GLM-kravet.
Hvis man i år har en produktionsafgrøde på det areal, der skal lægges til den eksisterende 2-meter bræmme, kan man blot lade stubben stå efter høst og lade denne blive en del af den nye 3-meter bræmme.
Man kan se 2-meter bræmmerne omkring søer og vandløb i Internet Markkort (IMK), som man finder ved at logge på Tast selv. Vælg kortlaget ”2m Bræmmer”. De nye 3-meter bræmmer forventes at være klar til visning i IMK i løbet af efteråret 2022.
Såvidt Landbrugsstyrelsen og Det Europæiske Fællesskab. Ingen har sagt, at det skal være let at være landmand i Danmark i 2023. Eller vandmiljø for den sags skyld. Lad os få de gamle 10 meters dyrkningsfri bræmmer tilbage.
Ti meter batter. Det gør hverken to eller tre meter, når der som i dag pløjes og sprøjtes helt ud til kanten. Så brinkerne ofte skrider sammen. og ud i vandløbet
2020 Tekst & foto: Steen Ulnits
2020 Tegning: Gunnar Johnson
Del denne artikel: