Den grønlandske forbindelse

Grønland har altid ligget mit hjerte nær – trods ellers min egen fødestavn i det vestligste Jylland. Og det var min farbror Oles skyld. Han var nemlig flyveleder i Kastrup i nogle år og boede derfor selv i Dragør.

Hver dag året rundt krydsede en lind strøm af flyvemaskiner ind over haven på vej til eller fra København. Ret irriterende for de fastboende, hvoraf de fleste dog hurtigt glemte larmen. Men dybt fascinerende for en lille dreng som mig. Det var jo fantastisk at tænke på, hvor langvejs fra de mange fly kom eller var på vej hen.

Mest fantastisk var det dog at ligge på det store isbjørneskind foran pejsen i dagligstuen. Det var fra en isbjørn, farbror Ole selv havde skudt, da han i sine unge dage var radiotelegrafist i Mestersvig på Østgrønland. En sulten isbjørn holdt dem i nogle dage indespærret i deres lille hytte og lod dem ikke komme ud.

Til sidst måtte Ole gribe sin store tjenestepistol og skyde isbjørnen på klods hold uden for hytten. Den stakkels bjørn gik ud af sit gode skind, som efterfølgende blev garvet og havnede på stuegulvet hjemme i Dragør. En dybt fascinerende historie for en dreng som mig, der gerne ville ud i den store verden og opleve store ting.

Farbror Ole var derfor min helt – trods et beskedent væsen. Aldrig har jeg hørt ham overdrive noget, men så havde han jo heller ikke brug for det. Virkeligheden rakte så rigeligt. Til de mere jordnære ting hørte, at isbjørnen skam blev luftet hvert år – mindst én gang. Skindet skulle ud i solen. Ellers blev de tykke, luftfyldte og isolerende hår gule og grimme at se på.

Jeg elskede at ligge på det tykke skind og drømme mig ud i verden. Jeg vidste derfor tidligt mere om Grønland, end de fleste nok nogensinde kommer til. Om Peter Freuchen, Knud Rasmussen og alle de andre polarforskere. Det var derfor ikke noget tilfælde, at jeg en augustdag i 1974, kun 18 år gammel, kunne stige ud af maskinen i Narssarssuaq og tage det fantastiske landskab i øjesyn.

Solen skinnede, og luften var isnende, men tør og krystalklar. Den skar i lungerne på den gode måde. Den klare luft gjorde det helt umuligt for en dansk lavlænding som mig at bedømme afstande. Vi havde nær misset helikopteren videre til Nanortalik – så langt var der fra den glitrende fjord med de turkisgrønne isbjerge og tilbage til lufthavnens brune barakker.

Landingsbanen her var for øvrigt så kort, at piloten måtte op på bremsen, i samme øjeblik hjulene tog jorden. Ellers endte man i en lodret klippeside for enden af banen. Nye piloter tog derfor altid tilløb et par gange, inden de satte maskinen endeligt ned. Det var aldrig kedeligt at se på – hverken udefra eller inde fra kabinen.

Siden mit første besøg i 1974 har jeg uden overdrivelse besøgt Grønland flere gange, end jeg kan huske. Mange flere gange. Jeg har været der som turist, lystfisker, forsker, fotograf og rejseleder. Jeg har i perioder haft familie deroppe og i studietiden tilbragt hele somre i den fantastiske natur.

Fra isgangen i juni, hvor de første fjeldørreder vendte tilbage til fjordens spisekammer. Til efterårets sidste rensdyrjagt, der ofte foregik i den første nysne. Fra Nanortalik i syd over Upernavik i nord til Scoresbysund længst mod øst. Det sidste sted sammen med to medlemmer af Sirius-patruljen. Thule har jeg desværre aldrig besøgt.

Men det er en helt anden historie end den, jeg gerne vil fortælle her. Den kommer nok et andet sted på et andet tidspunkt. Her rækker det med denne indledning og forklaring på, hvorfor jeg siden 1974 har beskæftiget mig rigtig meget med netop Grønland og de herlige grønlændere, som bor heroppe.

Derfor denne artikel, som naturligvis er udsprunget af det kommende valg og den seneste amerikanske interesse for verdens største ø.

Ja, de vil sågar købe den, hvis ellers de kan få lov. Prisen kan du læse om længere nede i denne artikel.

* Koldt nyt fra det høje nord

Følger man bare lidt med i medierne, da ved man, at det kolde Grønland her ved årsskiftet 2024-2025 er varmere end nogensinde. Men man kan vist uden overdrivelse sige, at Grønland og grønlænderne hidtil har været noget oversete i debatten.

I hvert fald lige indtil Donald Trump blev genvalgt som præsident for verdens mægtigste land, USA, og han endnu engang udtrykte ønske om at overtage Grønland. Det være sig økonomisk eller militært. Baggrunden var og er ved første øjekast ganske enkel:

Verdens største ø kunne og kan ikke forsvare sig selv, da Danmark ikke har levet op til ellers klare løfter om at udbygge forsvaret af verdens største ø.

Flådens få skibe kan knapt skyde med skarpt. Og et par ekstra slædehundepatruljer i Nordøstgrønland kan ikke længere leve op til vor håndhævelse af suverænitet i verdens største nationalpark.

Den spænder trods alt over næsten én million km2.

972.000 for at være helt præcis.

Men det havde vi alligevel ikke set komme – at vor suverænitet pludselig kunne blive truet af et andet NATO-medlemsland. Det havde vi ikke haft fantasi til at forestillle os – trods ellers Trump’s tidligere købstilbud om Grønland i hans forrige periode som præsident af USA.

Vi havde heller ikke set det komme, at USA’s kommende præsidents søn pludselig kom flyvende til Grønland og benyttede den spritnye landingsbane i Nuuk til hele to af farmand Trump’s fly.

Angiveligt som en helt almindelig turist, der altid havde ønsket sig at se Grønland på nærmeste hold. Mærkeligt blot, at han kun havde afsat fire timer til at bese verdens største ø. Med to fly.

Det viste sig da også hurtigt, at hans ærinde var et helt andet end oprindeligt angivet.

* Vistisen til Trump: “F* off”**

Det danske medlem af EuropaParlamentet Anders Vistisen (DF) gjorde sig med ét verdensberømt, da han gik på talerstolen i Bruxelles og sendte en meget direkte hilsen til den nye præsident af USA, Donald Trump:

“Greenland has been part of the Danish kingdom for 800 years.

It is an integrated part of our country. It is not for sale.

Let me put it in words you might understand:

Mr. Trump. F*** off.”

Der blev grinet ekstatisk og klappet begejstret over hele verden. Danske Anders Vistisen havde sagt, hvad mange politikere verden over havde tænkt, men ikke turdet sige højt.

De fleste gjorde det dog i al stilhed. De var bange for eventuelle repressalier fra den utilregnelige præsident for verdens mest forgældede nation, USA. For tænk, hvad han dog ikke kunne finde på, hvis han blev fornærmet. Som han sidst blev det af Mette Frederiksen.

“A Nasty Woman” kaldte han hende efterfølgende.

Nicolae Stefanuta, som er vicepræsident for EuropaParlamentet, måtte nødtvungent irettesætte sin vrede danske kollega med disse bevingede ord:

“It is not okay in this house of democracy to use such language. Regardless of what we think of Mr. Trump.

Vi lader den sidste sætning stå et øjeblik. Den siger mere end alskens ord. Og den vil helt sikkert gå over i verdenshistorien.

Præcis som Anders Vistisens “Mr. Trump. F*** off.”

* Majestætsfornærmelse

Havde det været Rusland i dag eller Danmark i Enevældens tid, da havde Vistisen allerede mistet hovedet og var endt på hjul og stejle. Som straf for majestætsfornærmelse.

Nu blev han blot indkaldt til en formanende samtale hos partiboss Morten Messerschmidt, der for nogle år siden selv optrådte med tyske nationalsange på Grøften i Tivoli. Og som senest selv er hjemvendt fra en kongres hos Donald Trump på dennes Mar-A-Lago resort i Florida. Ak ja.

Den tidligere generalsekretær for NATO, ligeledes danske Anders Fogh Rasmussen, har også udtrykt kritik af Donald Trump. Fogh bruger dog lidt mildere vendinger:

“I Danmark er der stor overraskelse over, at Trump bruger præcis de samme argumenter til at få kontrol over Grønland, som Putin har brugt til at angribe Ukraine.”

Man frygtede for konsekvenserne af de mange trusler fra den lunefulde præsident, der spiller efter helt andre regler end de normale. Hvis overhovedet efter andre regler end dem, der lige falder ham ind. “On the spur of the moment”, som amerikanerne siger om forhastede eller uovervejede udtalelser og beslutninger.

Trumps regeringsstil er styret af kaos og uberegnelighed. Han kaster den ene bombe på bordet efter den anden. Som et uopdragent barn – blot for at se, hvad der sker. Om politikere verden over retter ind og danser efter hans pibe.

Hvis de ikke gør det, retter han selv ind og kalder det en sejr.

Den mand fejler nemlig aldrig.

* Amerikansk fup og svindel

Det viste sig snart, at Donald Junior slægter sin far på. At han er lige så fuld af løgn og usandheder som Senior, hvilket han nok har fået ind med modermælken.

Vel ankommet til Grønlands hovedstad Nuuk gik Juniors mandskab straks i gang med at hverve lokale grønlændere til en fin middag på det fornemme Hotel Hans Egede.

Der var tale om et nøje planlagt kupforsøg. Ikke noget tilfældigt turistbesøg af en amerikansk præsidentsøn, der gerne fører sig frem som outdoorsman i uldne skovmandsskjorter. Men med egne jetfly til bagage og følge.

Donald Junior & Co. havde gjort deres forarbejde godt og styrede straks over hovedgaden til den lokale Brugs, som i mange år har været samlingssted for socialt belastede grønlændere.

Uden for “Brugseni”, som butikken hedder lokalt, kunne Trump Junior derfor hurtigt shanghaje et antal lokale grønlændere til festmiddag på byens fineste hotel.

Lokale kilder fortalte siden til Danmarks Radio, at der var tale om “hjemløse og socialt udsatte borgere”, som var til fals for et gratis måltid mad betalt af Trump. De lod sig bestikke til at agere Trump støtter, kunne man siden læse på netværket MTN.

Oven i hatten eller rettere kasketten fik de så i tilgift en flot rød MAGA-cap, som de siden kunne flashe i Hans Egedes gamle by. Et synligt og varigt bevis på, at en Trump havde været forbi verdens største ø.

En enkelt af de glade modtagere fortrød dog efterfølgende, at han havde taget imod middag og kasket. Han vidste ikke, at han ville blive brugt eller misbrugt politisk på denne måde.

Det havde ingen fortalt ham.

* Mediestunt gav bagslag

Den er desværre den slags, vi fremover skal forvente os fra amerikansk side.

Inden Trump Junior med følge atter forlod Nuuk, havde de lige været en tur rundt i byen, stemt dørklokker og delt dollarsedler ud. Som var det glasperler til de indfødte i en afrikansk landsby.

Det grønlandske nyhedsmedie Sermitsiaq kunne efterfølgende fortælle, at Grønlandsk Politi skam havde modtaget besked om den uventede og påtrængende amerikanske gavmildhed.

Da de to Trump Force fly med følge havde nydt godt af Nuuks nyindviede og grønlandsk-dansk finansierede flyveplads, forlod de atter verdens største ø – med kurs mod farmand Trump’s Mar-A-Lago hovedkvarter i Florida.

På en hurtigt indkaldt pressekonference om det første amerikanske forsøg på at indtage Grønland kunne en stolt Don Junior her fortælle den amerikanske presse, at de lokale grønlændere i Nuuk havde taget imod dem med den allerstørste begejstring.

Trump Junior kunne også fortælle pressen, at Danmark behandler de lokale grønlændere rigtig dårligt. At danskerne ser ned på grønlændere og Grønland. Og at verdens største ø derfor ser frem til at blive nyt amerikansk territorium.

Efterfølgende var den frie presse dog rundt i Nuuk for at spørge indbyggerne her om det samme. Det viste sig hurtigt, at der ikke var eller er nogen større interesse for at blive amerikanske statsborgere under Donald Trump.

Det ville flertallet af de adspurgte gerne have sig frabedt. De ville bare være grønlændere som altid. De normalt stille og høflige grønlændere var ikke imponerede over den amerikanske charmeoffensiv, som de hurtigt havde gennemskuet.

– Der skal flere glasperler til, Don Junior. Grønlænderne er tydeligvis klogere end din fars vælgere. De kan nemlig tænke selv.

Se resultatet af en dugfrisk grønlandsk rundspørge nederst i denne artikel.

* Grønlandsk fup og svindel

Kriminalitet trives på tværs af landegrænser og nationaliteter. Desværre ikke kun i USA, som ganske vist ligger skyhøjt på Top Ti listen. De kan skam også på Grønland. I hvert fald med lidt hjælp fra Danmark.

Umiddelbart efter Don Juniors lynvisit i Nuuk kunne man således læse i det lokale medie Sermitsiaq, at to grønlandske topfolk var blevet taget i økonomisk kriminalitet.

Ingen ringere end den tidligere landsstyreformand Lars-Emil Johansen er i en bedragerisag i Grønland blevet idømt seks måneder i Anstalten, som det lokale fængsel hedder.

Forøvrigt nøjagtig samme sted, hvor miljøforkæmper og hvalaktivist Paul Watson sidste år måtte tilbringe fem uberettigede måneder i fængsel – inden sin ubetingede løsladelse kort før jul. Lars-Emil Johansen kommer således til at slå ham med en hel måned.

Dommen er ubetinget, hvilket betyder, at de seks måneder skal afsones bag tremmer.

Den tidligere landsstyreformand kunne for nylig ses i DR’s nu desværre afpublicerede dokumentar om “Grønlands hvide guld”.

Lars-Emil Johensen kommer dog ikke til at kede sig i sit eget selskab. Som cellekammerat får han nemlig tidligere kommunaldirektør Lars Møller-Sørensen, der ligeledes straffes med seks måneders ubetinget fængsel i Anstalten.

Lars Møller-Sørensen er dansk født og uddannet på Handelshøjskole Syd i Danmark. Han flyttede i 1995 til Grønland, hvor han blandt andet var personale- og økonomidirektør i KNI, inden han blev kommunaldirektør.

De to politikere og embedsmænd er dømt i samme sag. Retten mener ifølge nyhedsmediet Sermitsiaq, at de to mænd i forening har begået bedrageri af særlig grov beskaffenhed.

De er dømt for en aftale, hvor kommunaldirektøren havde ansat den tidligere landsstyreformand som konsulent i Sermersooq, der med knap 24.000 ud af Grønlands 57.000 indbyggere er øens suverænt største kommune.

Aftalen betød, at der blev udbetalt 730.000 kroner til den tidligere landsstyreformand – for to års konsulentarbejde, der imidlertid aldrig blev udført. Kommunaldirektøren blev desuden dømt for at have medvirket til myndighedsmisbrug.

Begge har anket dommen til Grønlands Landsret.

* Opblusset debat efter besøg

Før Donald Trump havde verdens største ø nok været den mindst kendte del af det danske rige. Eller rettere: Rigsfællesskabet mellem Danmark, Grønland og Færøerne.

Selv for de allerfleste danskere var Grønland noget fjernt og uvirkeligt. Men Grønland rykkede med rekordfart opad på listen, da Donald Trump blev valgt til sin anden periode som præsident for De Forenede Stater.

Allerede før sin indsættelse meldte han nemlig brutalt ud, at han ville overtage Grønland. På den ene eller anden måde. Militært eller økonomisk. Angiveligt af sikkerhedspolitiske årsager.

Med den globale opvarmning og den smeltende is kan russiske og kinesiske skibe nu navigere tættere på Grønland end nogensinde og dermed udgøre en sikkerhedspolitisk risiko for USA. Mener altså Trump & Co, der frygter en mere og mere isfri Nordvestpassage mellem Atlanterhavet og Stillehavet.

Pludselig var der fokus på de blot 57.000 grønlændere, som bebor verdens største ø. Som har selvstyre og derfor også vil høres. De vil naturligvis have den selvstændighed, de juridisk har ret til.

De vil selv bestemme, om de skal forblive i Rigsfællesskabet eller kaste sig i armene på et ekspansionistisk USA, der bestemt ikke har behandlet sine egne indfødte folkeslag særlig pænt. Det gælder både indianerne i det indre Nordamerika og inuitterne i Arktis.

Indianerne, som beboede Nordamerika, længe før den hvide mand kom til landet, lever i dag ofte i små reservater. Her har de måttet kæmpe for helt basale rettigheder i det land, som tilflyttere fra Europa tog fra dem.

Desværre har Danmark ikke behandlet Grønland og grønlænderne særlig pænt eller respektfuldt. Vi har introduceret alkohol for den grønlandske befolkning. Vi har praktiseret tvangsfjernelse og indført tvangssterilisering i stor stil på verdens største ø.

Kolonialisme af værste skuffe.

* Tvangsfjernelse

I forbindelse med den amerikanske præsidents trusler mod Grønland og grønlænderne, er der atter kommet fokus på vor behandling af grønlændere i Rigsfællesskabet.

Pressen har været fuld af gamle og knapt så gamle sager, som har fået modstanden mod Danmark til at blusse op igen. Desværre skal vi ikke ret langt tilbage i tiden for at finde helt konkrete eksempler på den danske kolonialisme.

Flashback til 1951, hvor 22 grønlandske børn blev fjernet fra deres familier og sendt til Danmark. De skulle være danske og udgøre en ny elite, der kunne “modernisere” Grønland efter danske idealer og standarder. Når de altså vendte hjem igen. Som nye og bedre mennesker, der desværre ikke kunne tale grønlandsk længere…

Tvangsfjernelsen skete sågar i samarbejde med Mødrehjælpen og med international støtte fra UNICEF.

Børnene blev i flere tilfælde udvalgt uden deres samtykke eller fuldstændig forståelse fra deres familier.

Sprogbarrieren dengang var uendeligt meget større, end den er i dag.

De tvangsfjernede børn blev placeret i danske familier, hvor de ikke fik lov at tale grønlandsk eller have kontakt til deres familer. De mistede kort sagt deres identitet og havnede efterfølgende ofte i store psykiske problemer.

Hvordan i alverden disse sprogløse grønlændere så skulle kunne “modernisere” Grønland, når de vendte tilbage igen, har vi aldrig set eller fået nogen forklaring på.

Først så sent som i 2020 undskyldte den danske regering dette kolonialistiske overgreb på de involverede børn.

Det har vi endnu ikke gjort med det næste overgreb:

* Tvangssterilisering

Så sent som i 1960’erne og 1970’erne mente de danske myndigheder, at den grønlandske befolkning voksede alt for hurtigt. Mange børn blev født uden for ægteskab og udgjorde med danske øjne en belastning for samfundet.

De danske myndigheder greb derfor til tvangssterilisering af unge grønlandske piger. Omkring 4.500 grønlandske piger ned til 13 år og yngre kvinder fik opsat spiral i denne periode.

Det svarede til næsten halvdelen af de 9.000 fødedygtige kvinder, som fandtes i hele Grønland på det tidspunkt.

Så sent som i 2024 stævnede 143 ramte kvinder så den danske stat for krænkelse af deres menneskerettigheder. Politisk er det blevet kaldt et folkemord og sammenlignet med russiske metoder i Ukraine og andre besatte steder.

Kvinderne har efterfølgende oplevet alvorlige fysiske og psykiske konsekvenser som følge af indgrebene, herunder barnløshed, angst og depression. Hertil skal lægges PTSD, der øger hyppigheden af selvmord.

Det danske kolonistyre har således ikke meget at være stolte over på Grønland. Man forstår til fulde vreden og det grønlandske ønske om selvstyre og løsrivelse. Det er pinligt at tænke tilbage på.

Danmark har stadig ikke sagt undskyld for disse overgreb, som den danske kolonimagt desværre hverken kan tale om eller tale sig uden om. De er veldokumenterede og af nyere dato.

Det er Donald Trump fuldt ud klar over og vil med sikkerhed bruge det i fremtidige kampagner. Præcis som han brugte spørgsmålet om abort i sin egen seneste og hykleriske valgkamp.

* “Grønlands Hvide Guld”

Der blev for nylig tilføjet den grønlandske valgkamp et helt nyt kapitel, der imidlertid er ældre end de ovennævnte. Det drejer sig om den kryolit, der i mere end 100 år blev udvundet fra minen i sydvestgrønlandske Ivittuut.

Ældre læsere kender måske den nu nedlagte mineby bedre som Ivigtut. Navnet ifølge ældre grønlandsk retskrivning.

Ivittuut rådede tidligere over verdens tilsyneladende største forekomst af kryolit, som i årtier var helt nødvendig for fremstillingen af aluminium til især flyindustrien. En kompliceret og meget energikrævende proces, der i mange år krævede brug af naturlig kryolit.

Kryolitten kunne nemlig ved tilsætning sænke smeltepunktet for aluminiumoxid under produktionen fra mere end 2.000 grader Celsius til under 1.000 grader – med tilsvarende besparelser i energiforbruget.

Kryolit var derfor i høj kurs fra 1857 og helt frem til 1987, hvor minen i Ivittuut var endegyldigt tømt for kryolit. Udvindingen af naturlig kryolit pågik således i 130 år, hvor udvindingen blev foretaget af det danskejede Kryolitselskabet Øresund A/S.

Af de gamle regnskabsbøger fremgår, at der i hele perioden 1857-1987 blev udvundet i omkring 3,7 millioner tons kryolit. Heraf størsteparten under Anden Verdenskrig, hvor driften af minen i 1940-1945 blev overtaget af USA.

600 amerikanske soldater blev da udstationeret i Ivittuut for at passe på den nu uhyre værdifulde kryolit, som tyskerne udmærket kendte til og godt kunne bruge til deres egen flyproduktion.

Omkring halvdelen af den udvundne kryolit blev eksporteret til Danmark. Den anden halvdel gik til USA. Rigtig mange penge gik til Kryolitselskabet i Danmark.

Danmarks Radio havde lavet et stort arbejde med research i håndskrevne kassebøger fra det hedengangne Kryolitselskabet Øresund. Resultatet er blevet en ganske seværdig og tankevækkende dokumentar. Omend man godt kunne have undværet den del, der indeholder national følelsesporno. Selv om den er forståelig nok.

Desværre mener flere højrefløjspolitikere, heriblandt Birgitte Bergman (K), at dokumentaren er “fyldt med misinformation og antikolonialisme sludder, når det er værst. Og så lige midt i den grønlandske valgkamp.”

* Bloktilskud og kryolitmilliarder

Udvindingen af naturlig kryolit ophørte i 1987, hvor forekomsten ved Ivittuut var udtømt. I dag har man i stedet udviklet syntetisk kryolit, der kan gøre det samme arbejde med at sænke procestemperaturen.

Men stadig er fremstilling af aluminium en af de mest energikrævende processer, vi benytter os af. Vandkraft er derfor den foretrukne energikilde, hvor den mulighed ellers er til stede.

Det anslås fra forskellig side, at der er produceret op mod 200.000 krigsfly af aluminium fremstillet med kryolit fra minen i Ivittuut. Det anslås ligeledes, at der er tjent op mod 400 milliarder kroner på denne udvinding. Dette baseret på tal fra Kryolitselskabets gamle regnskabsbøger.

En tilsvarende mængde kryolit er eksporteret til det amerikanske firma Pensalt. Hvis de anvendte regnskabstal lægges til grund, har Danmark og USA således importeret grønlandsk kryolit for 800 milliarder nutidskroner.

Siden 1945 er Danmarks samlede udgifter til Grønland i følge kryolit-dokumentaren steget til i dag 650 milliarder kroner. Ifølge denne udregning er Danmark således i underskud med 150 milliarder.

Disse tal er dog behæftet med endog meget store usikkerheder. Der er mange svært sammenlignelige størrelser. Nutids- og datidskroner. Udgifter og indtægter. Transport og anlæg etc.

Alligevel er tallene på det seneste blevet brugt eller misbrugt politisk – som bevis for, at Danmark gennem årene har tjent ganske store summer på minedriften i Grønland. På kryolitten fra Ivittuut.

Til daglig tales der jo ellers mest om udgifterne – de mange milliarder, som Grønland har modtaget og stadig modtager i bloktilskud fra Danmark.

I 2024 udgjorde dette bloktilskud 4,3 milliarder kroner, som Grønlands Selvstyre bruger på indenlandsk administration. Bloktilskuddet dækker omkring halvdelen af Selvstyrets budget.

Hertil skal så lægges omkring 1 milliard kroner i yderligere tilskud fra Danmark til forsvar og retsvæsen på Grønland. I 2024 modtog Grønland således samlet 5,3 milliarder kroner fra Danmark.

Tidligere direktør for Kryolitselskabet, Peter Schmidt Hansen, er mildest talt ikke begejstret for DR’s dokumentar og de fremlagte tal. Han kalder dem “grundigt manipulerende”.

Men ingen tvivl om, at Danmark gennem årene har tjent gode penge på kryolitten fra Ivittuut. Spørgsmålet er bare hvor mange. Og hvem, der har scoret dem.

Se selv “Grønlands hvide guld” på DR TV. 55 interessante minutter om de sidste rester af dansk kolonialisme:

https://www.dr.dk/drtv/program/groenlands-hvide-guld_506795

NB: Desværre har DR senest valgt at “afpublicere” udsendelsen og fyre chefredaktør Thomas Falbe. Filmen er derfor ikke længere tilgængelig. Trist – og dumt af DR.

* Grønlænderstive politikere

Det ligner næsten en tanke, at DR først publicerer en interessant og, viste det sig hurtigt, kontroversiel dokumentar om den for længst nedlagte kryolit-mine ved Ivittuut i Sydgrønland.

Hvorefter direktøren for Det Danske Sprog- og Litteraturselskab, Karen Skovgaard-Petersen, få dage senere følte sig kaldet til at forklare eller forsvare sig.

Hun ville gerne forklare, hvorfor et ord som “grønlænderstiv” blev optaget i Den Danske Ordbog tilbage i 2017. Hvad der skal til for at få ord optaget i det fine opslagsværk.

Karen Skovgaard-Petersen argumenterer for de mange mulige årsager og indfaldsvinkler, som kan bringe kontroversielle hvis ikke ligefrem grimme ord ind i det ellers fine selskab.

Beklageligvis også ren racisme i tilfældet “grønlænderstiv”.

Pudsigt nok skriver Skovgaard-Petersen “Den Danske Ordborg” i sit indlæg på Altinget. “Borg” i stedet for “bog”. Om det er tilsigtet eller en pudsig stavefejl, skal jeg ikke kunne sige. Men altid lidt sjovt, når sprogkyndige fagfolk kløjs i deres egen metier.

Sjovt var det også i min egen barndom, da den unge svenske kronprins Carl Gustaf skulle skrive sit kongelige monogram på en klippevæg i en nyåbnet nordsvensk mine.

Den ordblinde og kommende konge så sig blind på den stejle fjeldvæg og stavede sit eget navn forkert. “Cal Gustf” stod der efterfølgende med store og selvskrevne bogstaver.

Det grinede vi drenge meget af. Vi gjorde tykt nar af en kongelig, der ikke engang kunne stave til sit eget navn. Min kloge mormor formanede os dog og forklarede, at det kunne den ordblinde Carl Gustaf jo ikke gøre for. Vi burde skamme os, og det gjorde vi så.

Selv den dag i dag har jeg stadig dårlig samvittighed og tænker ofte på Donald Trump, der jo ikke var for god til at gøre tykt nar af en fysisk handicappet journalist. For åben skærm. Det var pinligt at se på. “Et slet menneske” ville min mormor have sagt om Trumpen, der næppe ved, hvad dårlig samvittighed er.

Sammenhængen mellem drama-dokumentaren og Den Danske Ordbog er ikke helt så indlysende som timingen for publiceringen. Den grønlandske valgkamp er netop nu i fuldt sving og har hele verdens opmærksomhed. Uanset hvad der end måtte siges om timingen for dokumentaren, så var den næppe helt tilfældig.

Det hele bliver naturligvis ikke bedre af, at den amerikanske præsident Trump nu senest er dukket op igen. Han ønsker hævn over den “nasty” danske statsminister Mette Frederiksen, der jo ikke ville sælge Grønland til ham, da han sidst spurgte.

En meget lille mand fra et ganske stort land.

Om verdens største ø.

* Kryolit-nyt fra DR

Der er efterfølgende breaking kryolit-nyt fra Danmarks Radio, som virkelig er kommet i søgelyset og skudlinjen.

Efter megen kritik fra politisk side har DR kastet håndklædet i ringen, “afpubliceret” dokumentaren “Grønlands hvide guld” og afskediget Thomas Falbe, chefredaktør på DR Nyheder.

DR har ganske enkelt fjernet både dokumentaren selv og den ansvarlige redaktør for den. Næsten som Rusland gjorde under Stalin. Som om dokumentaren forsvinder af den grund. Nok ud fra devisen “ude af øje, ude af sind”.

En sjældent voldsom reaktion på noget, der har været en sjældent politisk sag: En dokumentar om dansk udnyttelse af grønlandske mineraler gennem 130 års drift af kryolit-minen ved Ivittuut i Sydgrønland. En dokumentar, der viste sig at være politisk sprængfarlig netop nu, hvor Grønland er i valgkamp og kamp for sin selvstændighed.

Dokumentaren har været under udarbejdelse i tre år og blev sendt den 9. januar. Det var blot to måneder før det grønlandske valg, der fandt sted den 11. marts. Så tæt på, at det kunne ligne en tanke eller ligefrem en politisk plan at sende dokumentaren netop nu.

Ikke mindst de borgerlige politikere på Christiansborg har følt sig fornærmede. Specielt Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har været helt oppe i det røde felt over dokumentaren og dens indhold.

Udvindingen af naturlig kryolit pågik i 130 år, hvor det danskejede Kryolitselskabet Øresund A/S stod for produktionen. Af de gamle regnskabsbøger, som produktionsholdet har haft adgang til og nærlæst, fremgår, at der i hele perioden blev udvundet i omkring 3,7 millioner tons kryolit.

Dokumentaren når på baggrund af de gamle regnskabstal frem til, at det samlede salg af den udvundne mængde kryolit har kunnet indbringe op mod 400 milliarder nutidskroner til de daværende ejere af Kryolitselskabet.

* Misvisende tal eller helt forkerte?

Det er imidlertid et kompliceret regnestykke, som flere førende danske økonomer er gået i rette med. De kalder udregningerne for grundlæggende forkerte og aldeles misvisende. Sådan kan man ikke regne den reelle værdi ud. De er dog heller ikke kommet med bud på, hvilket regnestykke man så i stedet kunne opstille.

Trods flere advarsler undervejs – blandt andet fra den internationalt anerkendte økonom Torben M. Andersen – valgte DR alligevel at bringe udsendelsen. Blot to måneder før et kommende valg, der øverst på dagsordenen har Grønlands mulige løsrivelse fra Rigsfællesskabet. Tilsat dansk racisme og forskelsbehandling gennem mange år.

Man kan naturligvis strides om tallet og den reelle værdi af kryolitten gennem 130 år. Men tanken om de helt sikkert mange penge, som det danske Kryolitselskab gennem årene har tjent på kryolitten, har for alvor bragt de grønlandske sind i kog. Og tydeligvis også enkelte danske politikeres dårlige samvittighed helt frem i lyset.

Den grønlandske landsstyreformand Muté B. Egede var selv utilfreds med DR’s “afpublicering” eller tilbagekaldelse af dokumentaren. På Facebook skrev han:

“Det er ren og skær benægtelse af essensen i dokumentaren. Nemlig at Danmark har tjent stort på os – på bekostning af os”.

Dagbladet Information kaldte efterfølgende DR’s tilbagetrækning af dokumentaren for “et publicistisk selvmål og guf for konspirationsteoretikere”. Afpubliceringen har potentiale til at polarisere og kortslutte debatten yderligere, mente avisens kulturjournalist Rasmus Elmelund.

Vi har derfor næppe hørt det sidste ord i denne sag. Den er politisk som få andre i Danmarkshistorien.

* Nye navne til gamle steder

Nu, hvor Donald Trump har indtaget præsidentembedet i Det Hvide Hus for anden gang, ryster lande verden over ved tanken om de mulige konsekvenser af præsidentskiftet. Nok mest på grund af hans utilregnelighed.

Trump undgik omhyggeligt at nævne Grønland med navn under sin indledende tale ved indsættelsen. Han havde dog ikke glemt verdens største ø. Det kom frem ved den efterfølgende pressekonference, hvor der blev spurgt specifikt ind til det.

Her er, hvad Trump svarede:

“Grønland er et fantastisk sted, som vi har brug for til international sikkerhed. Jeg er overbevist om, at Danmark nok skal indordne sig”.

Hvad der så end måtte ligge i den udtalelse. Tydeligvis agter Trump først at annektere Panama med kanalen, som amerikanerne byggede i sin tid, og som nys afdøde præsident Carter siden gav til Panama. Det skete i 1977.

Trump synes ikke, at kinesere med base i Hongkong skal administrere et amerikansk byggeri i Mellemamerika. Eller at amerikanerne skal betale så meget for at bruge den kanal, de selv har bygget.

Dette selv om Panama siden selv har investeret store summer i udbygning af den oprindeligt langt mindre kanal, så den i dag kan transportere både flere og større skibe end tidligere.

Trump og hans trosfæller har efter sigende også overvejet et helt nyt og mere passende navn til det lille land mellem Nord- og Sydamerika: PanaMAGA…

* Panama Kanalen

Panama Kanalen er en 82 km lang kanal, som via Det Karibiske Hav forbinder Atlanterhavet i øst med Stillehavet i vest. Det var franskmændene, der tog de første spadestik i 1881. Planen var oprindeligt at grave en kanal hele vejen gennem den smalle landstribe, som forbinder Nordamerika og Sydamerika.

De franske entreprenører måtte imidlertid opgive arbejdet, der kostede alt for mange penge og alt for mange menneskeliv i tropevarmen. USA overtog arbejdet i 1904 og kunne åbne kanalen i 1914. Man valgte at anlægge en række sluser og ikke en åben kanal, der ville kræve fjernelse af umådelige jordmasser.

Man besluttede i stedet at stemme Charges floden op til den kunstige Gatun sø, der ligger 26 meter over havniveau. De oprindelige sluser i hver ende af kanalen er siden udvidet til at lade større skibe passere. Nye og endnu større sluser er på tegnebordet.

Ved at bruge Panama Kanalen i stedet for at sejle syd om Sydamerika, sparer man mere end 20.000 km sejlads. En halv jordomsejling. Man undgår også den farlige Drake Passage samt Magellan og Beagle Stræderne længst mod syd.

* Pituffik Space Base

Canada er givet for stor en mundfuld at annektere lige nu, så indtil videre nøjes Trump med lidt handelskrig og sabelraslen. Selv om han i sin egen fantasi for længst har indlemmet Canada som USA’s stat nummer 51. Og nedgraderet premiereminister Trudeau til guvernør af staten.

Canada svarede dengang igen med at tilbyde flere progressive amerikanske stater på især vestkysten, at de så kunne blive provinser i Canada. Hvis de ville væk fra USA. Her ikke mindst Californien med USA’s suverænt største økonomi. Så kunne Trump samtidig slippe af med alle de besværlige demokrater, som regerer her.

Canada har i mellemtiden kørt sit eget tunge skyts frem og truer nu USA med tilsvarende repressalier og tariffer, hvis de gør alvor af truslerne.

Canada må derfor nok vente lidt med at blive del af USA og virkeliggørelsen af Trump’s storhedsvanvid. Men Grønland ligger besnærende tæt på. Det er rigt på mineraler, tyndt befolket og har allerede mange amerikanske militærfolk udstationeret på ikke mindst Thule Air Base, der idag er omdøbt til Pituffik Space Base.

Herfra holder amerikanerne nemlig et vågent radarøje med, hvad der måtte komme af missiler fra Rusland. Tværs over Nordpolen.

Tilbage i 2022 investerede USA derfor et tocifret milliardbeløb i udbygning af Pituffik Space Base og gav i den forbindelse det grønlandsk ejede Inuksuk A/S 12 års entreprise med at drive og vedligeholde basen.

En kontrakt til op imod 4 milliarder US dollars. Så kom ikke og sig, at amerikanerne ikke allerede er militært til stede på Grønland. Eller at Grønland ikke allerede tjener penge på samarbejdet.

Det gør de i den grad. Og godt for det.

* Tre lufthavne til fem milliarder kroner

Det er ikke gratis at anlægge nye flyvepladser til store maskiner i den klippefyldte grønlandske natur.

Kun få steder er der naturligt plads. De allerfleste steder skal der bortsprænges store mængder klipper, inden banerne kan planeres og befæstes.

Det har derfor holdt hårdt med etableringen af de seneste tre lufthavne i henholdsvis Nuuk, Ilulisat og Qaqortoq. Fem milliarder danske kroner er anlægsbudgettet, hvilket en lille nation som Grønland med knap 57.000 skatteydere naturligvis ikke selv magter.

De tre nye lufthavne er derfor finansieret og ejet i fællesskab af Kalaallit Airports International A/S, hvor den grønlandske regering ejer to tredjedele. Og den danske regering, som ejer den sidste tredjedel.

Nordic Investment Bank (NIB) har i tilgift udstedt et 20-årigt lån på næsten en halv milliard kroner.

Uden dette økonomiske og internationale samarbejde havde der slet ikke været nogen bane til Don Juniors to fly at lande på i Nuuk. Det får han gratis med i købet, hvis Grønland nu snart vælger Danmark fra og USA til.

Grønland får så til gengæld lov at smage på det amerikanske uddannelsessystem og sundhedsvæsen. Eller mangelen på samme.

Spørg gerne inuitterne i Alaska, hvordan det lige går. Om den amerikanske kolonimagt behandler dem ordentligt i deres eget land.

For slet ikke at tale om indianerne, som jo var der længe før den hvide mand.

* “Trumpland” in the making

I mellemtiden er Donald Trump i fuld gang med at omdøbe klassiske amerikanske lokaliteter. Dette ifølge et nyt præsidentielt dekret om navneændringer.

Trump ønsker at fejre nationale helte og sætte deres navne på berømte lokaliteter. Et godt eksempel er Nordamerikas højeste bjerg Mount McKinley, som er opkaldt efter USA’s 25. præsident William McKinley tilbage i 1896.

Efter ønske fra Alaskas daværende guvernør omdøbte præsident Barack Obama imidlertid USA’s højeste punkt til det oprindelige indianske navn “Denali”. Det betyder “Det Høje” og er noget mere beskrivende end det amerikanske navn.

Det skete så sent som i 2015, men trods navneforandringen forblev bjerget dog at være 6.190 meter højt. Nu skifter det så navn tilbage til det gamle Mount McKinley – stadig uden at ændre højde.

Selv havde jeg engang den udsøgte fornøjelse at flyve rundt om Denali i 4 km’s højde. I strålende solskin. Tilbage i 1980’erne. Et hold japanske bjergbestigere havde mistet en kær kollege til det store bjerg og ville sprede blomster ud over stedet.

Det var en betagende flyvetur og et smukt minde om Denali, som det altid havde heddet, indtil amerikanerne købte Alaska af russerne, og den hvide mand med præsident McKinley tog over.

Så indfødte folkeslag skal nok ikke regne med mere respekt og retfærdighed end hidtil. Hverken dem, der allerede i dag bebor Nordamerika og har gjort det længere end nogen anden.

Eller de grønlændere, der måtte vælge af skifte tilhørsforhold. De skal tænke sig rigtig godt om og gør det sikkert også.

* Golfen skifter navn og retning

Mere generelt end Mount McKinley er det, at Donald Trump nu officielt har omdøbt Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske Golf. Givet på grund af grænsestridighederne her og den mur, der aldrig blev bygget og aldrig blev betalt.

Tech-giganten Google, som sad på første række ved indsættelsen af Trump i dennes anden periode som præsident for USA, turde ikke andet end føje ham. De har nu omdøbt Den Mexicanske Golf til Den Amerikanske på Google Maps. I hvert fald inden for USA’s grænser.

Det vides ikke, om Golfstrømmen ved samme lejlighed har skiftet retning. Flere forskere har allerede advaret om muligheden, hvis den globale opvarmning fortsætter. Vi fortsætter jo ufortrødent vor forurening og ser nok, når strømmen vender på et tidspunkt. Eller mærker det. Der skal bare brændes lidt mere olie af, før det sker.

Den olieglade Donald Trump lader sig imidlertid ikke afskrække: Ifølge ham vil global opvarmning blot få havet til at stige, så der bliver nye strandområder at udvikle og bebygge. Tro det eller ej. Det er sådan, Trump ser verden: Som en potentiel byggeplads, der kan tjenes millioner og milliarder på.

Senest har han fået øje på Gaza-striben, som han gerne vil udvikle og lave om til Middelhavets førende turistresort. Når altså først de lokale to millioner palæstinensere er deporteret til de omkringliggende lande…

Det nye navn på Golfen er man selvfølgelig ikke tilfredse med i Mexico. Her svarer man igen med, at hele Nordamerika så igen må hedde Mexican America. Det var ifølge den mexicanske præsident navnet ved Mexico’s grundlæggelse tilbage i 1814.

Under alle omstændigheder er grunden nu lagt til, at Trump på et hidtil ukendt tidspunkt annekterer Grønland og omdøber det til nutidens “Trumpland”. Dette efter en af verdens største præsidenter nogensinde, nemlig ham selv. Udi egen indbildning.

Senest er der dog kommet et helt anderledes og officielt bud på et nyt navn til Grønland:

“Red, White, and Blueland”

Det er nok her, vi skal finde den virkelige årsag til Trumpens vilde aktiviteter og udtalelser: Drømmen om at få sit eget og sit lands navn på verdens største ø. “Stars and Stripesland” en anden mulighed.

Der leges ord- og navneleg i den helt store sandkasse for de små mænd med deres gigantiske ambitioner. Alle de store tech-moguler var derfor til stede ved Trump’s indsættelse som præsident og sad pænt med på allerførste række:

Faceboob, Titkok, Peen-terest og Clitter…

Det amerikanske folkevid kan nemlig også. TV-kanalen CBS inklusive. Det er dem, jeg har ovennævnte nye navne fra. Det er ikke nogen, jeg selv har fundet på. Selv på republikanske Fox News dukkede kinesiske Titkok pludselig op på skærmen i prime time. Midt i flommen af stavefejl og fake news. Hilarious.

Det bliver fire lange år, som kun kan overleves med lykkepiller, alkohol fra Canada og kæmpedoser af sort humor.

Galgenhumor fra den allernederste skuffe.

* Pris: 1.500 milliarder dollars

Det republikanske kongresmedlem Andy Ogles fremsatte den 14. januar i år det kontroversielle lovforslag “Make Greenland Great Again Act”.

Helt konkret vil dette lovforslag gøre det muligt for den amerikanske regering med Trump i spidsen at indlede samtaler med Danmark om amerikansk kontrol med Grønland. På den ene eller anden måde.

Ifølge Andy Ogles er Grønland “fyldt med rigdom og ressourcer”. Derfor er det en strategisk selvfølgelighed, at USA gerne vil overtage Grønland. Det siger Andy Ogles til den stærkt konservative TV-kanal Fox News:

“Vi ser en øget aktivitet fra Rusland og Kina i Arktis og på handelsruterne. Derfor er det vigtigt for USA at stå frem og sige, at det her er altså vores dørtrin.

Det er vores interesseområde, hvor vi, for nu at være helt ærlige, er det dominerende rovdyr.”

Under interviewet kommer Ogles og Fox News-værten også ind på en helt konkret pris for et eventuelt “køb” af Grønland: 1.500 milliarder dollars.

USA er i forvejen en af verdens mest forgældede nationer og skylder især Kina og Japan gigantiske summer. USA skal således ud at låne til udbetalingen, hvis de vil købe Grønland. Og ellers kan få lov til det.

Hvordan republikanerne så er blevet enige med sig selv om ovennævnte pris, fremgår ikke af interviewet. Ogles siger blot, at et sådant beløb kunne være en mulig strategi for at få Danmark til forhandlingsbordet. Og give de få grønlændere store dollartegn i øjnene. Onkel Joakim er som bekendt amerikaner.

Samme Ogles siger også, at der i bedste diktatorstil arbejdes på at give Trump endnu en valgperiode efter denne hans anden og sidste. I hvert fald ifølge den amerikanske forfatning, The Constitution fra 1787, der ikke tillader nogen præsident mere end to perioder på posten.

* Præsident på livstid

I det republikanske parti vil man gerne gøre den store leder til præsident på livstid, som de har gjort det i Nordkorea. Med Trump Junior som den naturlige arvtager.

Der skal dog en forfatningsændring til, hvis det skal lykkes. Ændringer af den amerikanske forfatning kræver nemlig et flertal på to tredjedele i såvel senatet som kongressen, og det bliver svært at skaffe. Med mindre man med magt og militær vælger helt at skrotte forfatningen. Så er alt jo muligt.

Lige nu rabler det totalt for amerikanerne. USA’s tidligere ambassadør til Danmark, republikaneren Carla Sands, supplerede efterfølgende debatten med denne salut:

“Danmark har opført sig som en, der ejer et aktiv, men ikke har råd til at passe på det.”

Tjaeh. Nu ejer Danmark jo ikke Grønland. Det gør grønlænderne. Og USA selv opfører sig som et forkælet barn, der gennem de seneste år har fået lov til at låne alt, alt for mange penge fra ikke mindst Kina og Japan. Og som nu er så forgældet, at man ser sig nødsaget til at “annektere” hele Grønland for at få lidt sjældne mineraler i statskassen.

Dette ikke mindst til den fremtidige amerikanske produktion af Tesla biler fra den hidsigt heilende Elon Musk. Ikke betryggende, at Trump har ladet Heilende HElon flytte ind i Mar-A-Lago paladset. Med havudsigt og direkte adgang til præsidenten.

Samt et lager af Ketamin til akut behandling af Musk’s gentagne depressive anfald. Dem og det indrømmer Musk selv, der ellers til daglig er sikkerhedsclearet med fri adgang til SpaceX rumprogrammet. Det plejer stof(mis)brugere fornuftigt nok ikke at blive.

Det er meget lidt betryggende. Og dybt foruroligende.

* Amerikansk kæberasler til Danmark

Av, ovennævnte salve fra Sands sved. Ikke mindst for statsminister Mette Frederiksen, (S) der i de seneste år har gjort sig store anstrengelser for ikke at leve op til de løfter om forsvaret af Grønland, hun ellers selv har givet.

Og tænk, hvad vi kunne have købt af moderne forsvar for de 30 milliarder, Mette Frederiksen & Co indtil videre har brændt af på minkavlerne, der nu er i fuld gang igen. Med nye mink til nye mutationer og nye epidemier.

Samme Carla Sands udtalte for nylig til TV2, at danskerne i stedet for altid at påberåbe sig NATO-pagtens berømte paragraf 5 sovepude – populært kaldet Musketér-eden – hellere burde fokusere på paragraf 3.

Paragraf 3 forpligter nemlig ethvert NATO-medlemsland til at kunne forsvare eget territorium, hvilket burde være en selvfølge. Før vi kan overholde paragraf 5 og forsvare andre medlemslande, når og hvis de bliver angrebet.

Men det kan vi slet ikke i dag, hvor det danske forsvar efter mange års besparelser og de seneste mange donationer til Ukraine sidder tilbage med tomme våbenlagre og nedslidte kaserner fulde af skimmelsvamp.

Der står således en grønlandsk ladeport åben for Donald Trump og hans ekspansionistiske tilbøjeligheder.

I Danmark ligger vi på alle måder, som vi selv har redt – i vort forhold til Grønland.

* Spørg Grønland: 85% vil ikke til USA

Hvis man spørger USA’s aldrende, men stadig nye præsident Donald J. Trump, så behandler vi danskere vore grønlandske venner så dårligt, at disse er lukt på vej i hans amerikanske arme.

Nu skal man imidlertid ikke lægge så meget i det, Trump siger. For han siger rigtig meget, som ingen alligevel kan forstå. Man skal mere se på, hvad han egentlig gør. Og indtil videre har han ikke gjort så meget andet end at true os med straftold og militær besættelse af verdens største ø.

Dette trods Danmarks mangeårige solidaritet med netop USA, i hvis fjerne krige vi ofte har kæmpet side om side. Med adskillige unge danske soldaters liv som prisen for en solidaritet, der ofte er sket på en yderst tvivlsom amerikansk baggrund.

Tag bare Irak, der jo slet ikke husede de “Weapons of Mass Destruction”, som amerikanerne ellers havde påstået og brugt som grund til invasionen. En forklaring, vi samlet hoppede på i hele den vestlige koalition. Med samlede fødder. Våbenindustrien klappede begejstret over invasionen, der krævede oceaner af nye våben.

En enkelt toppost som generalsekretær for NATO blev det dog til – som tak for Irak. Den post gik som bekendt til Venstres Anders Fogh Rasmussen, der senest har udtalt sig skeptisk over for Donald Trumps planer om en mulig annektering af Grønland. Fogh har sågar sammenlignet dem med Putins angreb og overgreb på Ukraine.

Men spørger man grønlænderne selv, så er de bestemt ikke på vej i armene på amerikanske Trump. Så langt fra. En meningsmåling lavet af analysebureauet Merian for danske Berlingske og grønlandske Sermitsiaq satte en tyk streg under Donald Trumps usande påstande:

Ifølge denne analyse, som omfattede knap 500 grønlandske borgere over 18 år, ønsker hele 85% af de adspurgte ikke, at Grønland skal udtræde af det nuværende Rigsfællesskab.

Kun 6% ønsker sig at blive en integreret del af USA.

De fleste adspurgte grønlændere ønsker derimod et fortsat tæt samarbejde med Danmark – sigtende mod en stigende grad af selvstændighed.

Vi skal derfor huske at tale pænt til og om vore grønlandske venner.

Det har vi desværre ikke altid gjort.

* Grønlandsgryden stadig i kog

Med vanlig sans for indholdsløs dramatik har US præsident Donald Trump netop bragt Grønland på banen igen. Det gjorde han i sin første tale om nationens tilstand – State of the Nation, som det hedder på amerikansk.

Trump har dog skåret lidt ned på retorikken efter sine første bombastiske udtalelser, hvor han mente, at USA skulle “tage kontrol med Grønland”. Nu mener han, at grønlænderne selv skal bestemme, om de vil indlemmes i De Forenede Stater. Med de ufatteligt mange økonomiske muligheder, der i så fald vil give dem:

“Vi støtter fuldt ud de utrolige grønlænderes ret til at bestemme deres egen fremtid. Og hvis I vælger os, byder vi jer velkommen ind i USA”, sagde han i sin tale til nationen.

Den senere tids verdensomspændende tumult har dog vist verden generelt og grønlænderne specielt, hvilket potentielt kaos de går ind til, hvis de vælger USA og Trump. Går man lidt længere tilbage i historien – til salget af Dansk Vestindien til USA – ser det heller ikke kønt ud:

Øerne St. Croix, St. John og St. Thomas var en dansk koloni fra 1671 til 1917, hvor der primært blev dyrket sukker med sorte slaver som arbejdskraft. Danmark ophørte med slaveriet i 1848.

I 1917 købte USA så de tre Dansk Vestindiske Øer for 25 millioner US dollars i guld. Begrundelsen for købet var en frygt for, at Tyskland under Første Verdenskrig ville bruge øerne til militærstrategiske formål. Øerne blev herefter omdøbt til U.S. Virgin Islands.

Tilsvarende betalte USA i 1867 7,2 millioner dollars for hele Alaska, som de købte af Rusland. Et salg, russerne har fortrudt mange gange siden. USA er således ikke uvant med at købe sig større.

Der skulle dog gå yderligere ti år, førend beboerne på Jomfruøerne blev amerikanske statsborgere. Men da øerne kun har fået status af “unincorporated U.S. territory with limited self-governance” har øboerne kun begrænset stemmeret. På lige fod med eksempelvis Puerto Rico.

De kan således ikke deltage i valget af kommende præsidenter. Grønland må derfor belave sig på samme (mangel på) rettigheder, hvis de vælger selvstændighed og USA frem for Rigsfællesskabet med Danmark. Det viser historien tydeligt.

Monroe-doktrinen fra 1823 lovede, at USA ikke ville blande sig i europæisk politik.

Men doktrinen sagde også, at USA forbeholdt sig retten til selv at intervenere, dersom udenlandske regeringer kom på tværs af amerikanske interesser.

Grønland kunne være et højaktuelt eksempel herpå. Som Taiwan længe har været det for Kina.

Afslutningsvis Donald Trumps seneste bidrag, som han publicerede på Trump Media natten til valgdagen. En upassende opførsel på et upassende tidspunkt og utidig indblanding i interne grønlandske anliggender. Det mente i hvert fald mange grønlændere. Undertegnede ligeså:

Trump til Grønland natten før valget

“Vi vil fortsætte med at beskytte jer, som vi har gjort det siden Anden Verdenskrig”.

“Vi er klar til at investere milliarder af dollar i Grønland for at skabe nye job og gøre jer rige”.

“Og hvis I vælger det, vil vi byde jer velkommen til at være en del af den største nation i hele verden, Amerikas Forenede Nationer”.

Han kunne altså ikke dy sig, Trumpen. Spændende at se, hvad Grønland mener om hans indblanding i det grønlandske valg.

Alle på Grønland og fra Grønland ønskes et godt valg herfra!

Læs mere i artiklen