Historien har det med at gentage sig. Og dette ikke mindst hvad giftige kemikalier angår. Når de dukker op, lanceres de i regelen som rene vidundermidler, der vil, kan og skal redde verden og gøre den til et bedre sted for os mennesker. Efter nogle årtiers brug viser stofferne sig så at være den rene gift for alt andet end de planter og insekter, det var tiltænkt.
Vi har set det med stoffer som parathion (Bladan), der for år siden blev brugt med rund hånd til mange formål. Og vi har senest set det med glyphosat (RoundUp), som bruges i enorme mængder til mange forskellige ting. Og som producenten lovede ville være nedbrudt, længe før det nåede grundvandet…
Det er næsten altid krigene, der bringer menneskeheden nye og revolutionerende produkter. Krige, som ansporer videnskaben til at yde sit ypperste og udtænke nye ting, der forhåbentlig kan slå fjenden ihjel eller lamme ham.
Første Verdenskrig gav os således giftgasserne, der kunne sætte lidt bevægelse i skyttegravskrigen. Hvis vinden ellers var rigtig. Anden Verdenskrig gav os atombomben, der som det første menneskeskabte våben nogensinde truede med helt at udslette os selv sammen med fjenden. Begge dele skelsættende opdagelser, der var ved at trække tæppet væk under opfinderne selv…
Sådan er det også gået med mange af kemikalierne, omend den skadelige effekt dog ofte først viser sig efter adskillige års brug. Det gælder i meget høj grad stoffet DDT, som kom på markedet i årene efter Anden Verdenskrig.
DDT er en forkortelse for det kemiske stof DichlorDiphenylTrichlorethan. Det kom på markedet i USA i 1946, og i 1969 blev det totalforbudt i Danmark. Da havde man mere end to årtiers erfaringer med det giftige stof og dets langtidsvirkninger.
Som det fremgår af illustrationen øverst i denne artikel, så var der ellers ingen grænser for, hvad DDT kunne gøre af godt for menneskeheden:
Et styk kødkvæg kan tage 25 kg ekstra på, hvis de beskyttes mod kvægmyg og andre insekter. Med DDT. Æbler, appelsiner og andre saftige frugter bliver større og helt fri for orm, hvis de sprøjtes med DDT. Malkekvæg giver op til 20% mere mælk, hvis de beskyttes mod irriterende insekter. Med DDT. Og kartoffelhøsten stiger med mange tønder per hektar, hvis de sprøjtes med DDT.
DDT var på daværende tidspunkt ikke noget nyt stof. Faktisk fremstilledes det første gang tilbage i 1874. Med stoffets giftvirkning over for insekter blev først opdaget i 1939. DDT udmærkede sig ved at have en akut giftighed over for insekter, mens dets umiddelbare giftighed over for mennesker og dyr var lav.
Det viste sig imidlertid snart, at insekter er hurtige til at udvikle resistens over for DDT, som derefter er virkningsløst. Det viste sig også, at stoffet akkumuleres i fødekæden – med flere negative effekter. Mest kendt er effekten på rovfugle, som jo er placeret øverst i fødekæden, og som derfor er dem, der ophober flest giftige stoffer – så som DDT. Rovfuglene begyndte at lægge så tyndskallede æg, at ungerne ikke blev udklækket. Skallerne var gået itu inden da.
I USA blev DDT sprøjtet ud over Floridas sumpområder for at reducere myggeplagen, men de skadelige bivirkninger var for store og synlige – ikke mindst på rovfuglene. DDT anvendes dog stadig i flere U-lande, hvor formålet er bekæmpelse af de malariamyg, som her hvert år koster i tusindvis af menneskeliv.
Verdenssundhedsorganisationen WHO er endda gået så langt som til at anbefale DDT til indendørs bekæmpelse af netop malariamyg. WHO mener helt enkelt, at fordelene ved DDT her opvejer ulemperne.
© 2017 Steen Ulnits
Det var ikke kun DDT, man dengang anså for ufarligt. Det gjaldt også for asbest, der blev brugt som kunstig julesne i butikkerne:
“Cleanest – Whitest – Best”
Del denne artikel: