1996 var et sandt katastrofeår for kystørreden, 1997 ligeså. Sjældent er der fanget så få fisk fra vore kyster. Der er flere mulige forklaringer på de dårlige fangster.
Vinteren 95-96 var lang og trang. Mange steder lå der is langt hen i april måned, som jo ellers normalt er en af årets bedste måneder for kystfiskeriet efter havørred.
Samtidig var den lange vinter også den tørreste i mands mindre – ifølge meterologerne den nedbørsfattigste i mere end 100 år!
Det sene forår blev efterfulgt af en varm sommer, som ifølge landets amter og dagspressen slet ikke gav det iltsvind og de bundvendinger, vi efterhånden er ved at være vant til efter så varme somre.
De fleste steder kunne man rapportere om usædvanlig klart vand uden alger – og mere ilt end nogensinde trods sommervarmen. Forklaringen var enkel: Den lange vinter havde sørget for koldere vand end normalt, hvilket i sig selv hæmmer algeproduktionen noget.
Men vigtigere endnu så havde den tørre vinter sikret, at der ikke blev vasket ret mange næringssalte – primært kvælstof fra landbruget – ud i vore indre farvande, som dermed ikke blomstrede op i alger i det sædvanlige omfang.
– Men hvorfor fangede vi så ikke havørreder i hobetal, da isen endelig gik og sommeren igennem? – Hvorfor livede fiskeriet aldrig op, da først vandtemperaturen nåede et for havørreden behageligt niveau? – Og hvorfor udeblev det efterårsfiskeri helt, som året før havde været aldeles formidabelt mange steder?
Mange mulige forklaringer
Umiddelbart efter isgang blev der observeret ekstraordinært store mængder rådnende tang i det kolde og klare vand – mange steder i så stort omfang, at det helt umuliggjorde fiskeriet. De mange rådnende alger skyldtes givetvis iltsvind og bundvendinger under isen i den lange mørkeperiode, hvor planterne er gået i hi og derfor ikke producerer ilt i nævneværdigt omfang.
Ture på Århus Bugten i det sene forår afslørede vandmænd i millioner. I store bræmmer på flere hundrede meters længde og bredde samt mange meter i dybden lå de og lyste op som små sandbanker på åbent hav. Så mange har jeg aldrig tidligere set samlet noget sted. – Men måske Cat-Link havde noget med dette fænomen at gøre?
I Sønderborg Bugt oplevede fiskerne i efteråret det usædvanlige, at de fik både ansjoser og hestemakreller i deres garn. Samtidig observerede de gentagne gange vaskeægte delfiner plaske rundt i overfladen – sikkert lokket af de mange ansjoser og hestemakreller, der som de selv normalt foretrækker langt varmere vand og derfor sjældent ses i kølige danske farvande.
Mangt og meget omkring 1996 vandmiljøet i de indre danske farvande har således været uhyre forskelligt fra tidligere år. Og det er givet her, vi skal søge forklaringen eller forklaringerne på årets katastrofalt dårlige havørredfiskeri. For vi kan hurtigt konstatere, at vi i hvert fald ikke kan give manglende udsætninger i årene før skylden. Sjældent er der nemlig sat så mange ørreder ud som i årene op til ’96 sæsonen…
Har udsætningerne således været et status quo – altså uændrede – så har nedgarnsfiskeriet næppe været det. I hvert fald ikke at dømme ud fra de rapporter, som både lystfiskere og fiskerikontrol har kunnet diske op med. Således blev 1996 året, hvor der for alvor gik hul på bylden – hvor der blev “landet” ulovlige fritidsfiskere i større stil end tidligere.
Tiltagende fritidsfiskeri
I et tilfælde – tidligere refereret her i bladet – blev en fritidsfisker fra Rungsted i Nordsjælland taget, mens han røgtede sine garn, der var sat mindre end de foreskrevne 100 m fra kysten.
Han flygtede over hals og hoved – stak til søs og afleverede sine garn til en anden båd, som siden gik ind i Nivå havn. Her ventede imidlertid en modtagelseskomitté, som fandt knap 40 ulovlige garn i båden…
I et andet tilfælde blev en fritidsfisker fra Lundeborg på Fyn taget på fersk gerning af Fiskerikontrollen – med hele 44 redskaber i båden. Det tilladte antal er 6, så der vankede en klækkelig bøde samt konfiskation af de anvendte redskaber. Anslået værdi kr. 20.000.
TV2 Østjylland nåede endda så vidt som til at filme ulovligt fritidsfiskeri, da de en dejlig dag i december måned tog med en lokal fritidsfisker ud for at røgte garn syd for Århus. Fangsten bestod da af to torsk og én havørred – den sidste tydeligt farvet og landet midt i fredningstiden – midt i prime time på TV…
Skal man tage ovennævnte episoder som retningsgivende, så er det ulovlige fritidsfiskeri i stærkt tiltagende. Eneste tilgængelige materiale om garnenes andel af den samlede ørredfangst – hidrørende fra Limfjorden – fortæller klart og tydeligt, at ni ud af ti havørreder i saltvand ender deres dage i et garn…
Derfor har det tiltagende fritidsfiskeri – lovligt såvel som ulovligt – givetvis været en medvirkende årsag til den pauvre sæson, som stort set alle danske havørredfiskere oplevede i 1996.
Ålegræs & isgang
Den lange isvinter har i sig selv været hård ved vandmiljøet, idet mange planter er gået til under isen. Nogle rent kemisk af iltsvind – andre rent fysisk på grund af den tykke is, som skurer bunden ren på det lave vand ved kysten.
Ikke mindst i det sydfynske mærkede man til den katastrofale mangel på især ålegræs, som hører til de mest produktive miljøer, hvad fødeemner angår. Selv oplevede jeg tre hele dages totalt resultatløst fiskeri på Avernakø – under de mest perfekte vejrforhold. Ikke skyggen af fisk så vi inde under land.
Uanset årsagen så startede ’96 sæsonen med store kyststrækninger, der var som blottet for liv – som ikke havde noget, der kunne lokke de ellers så sultne havørreder ind under land. De blev derfor længere ude – på 5-10 meter vand, hvor garnfiskerne til gengæld havde stor glæde af dem… De trolling-fiskere, som fandt frem til dem herude, oplevede ligeledes perioder med fint fiskeri.
Ude på dybderne kunne havørrederne nemlig få sulten stillet i stimer af sild, brislinger og tobis med flere, som ikke er afhængige af miljøet på det lave vand inde under land.
Så tror da pokker, at der var endog meget langt mellem kystørrederne i det meste af 1996!
1997 sæsonen startede også efter en ganske lang, men alligevel ikke nær så kold vinter. Foråret bød da heller ikke på noget sensationelt godt havørredfiskeri, men heller ikke noget katastrofalt dårligt.
Steen Ulnits
Efterskrift:
Der er ingen tvivl om overhovedet, at dansk lystfiskeri oplevede sine bedste år nogensinde i den første halvdel af 90’erne. Det skyldtes helt enkelt de store udsætninger af havørred, som indførelsen af det obligatoriske fisketegn muliggjorde.
Garnlicensen for fritidsfiskere blev indført pr. 1. januar 1990, mens fisketegnet for lystfiskere så dagens lys pr. 1. januar 1993. Hermed begyndte millionerne til fiskeplejen at indfinde sig. De store udsætninger satte ind, og de udsatte havørreder voksede kolossalt i de kommende år. Derfor de mange og store fisk til danske lystfiskere i den første halvdel af 90’erne.
Men det var tilsyneladende også begyndelsen til enden, idet fritidsfiskeriet med lovlige såvel som ulovlige garn nu også tog til – i et omfang, som ingen havde kunnet forestille sig. Derfor har vi da også landet over kunnet opleve to skuffende dårlige sæsoner på især de garnbesatte kyster. Hverken i ’96 eller ’97 er der blevet set eller fanget nævneværdigt med havørreder – trods fortsat millionstore udsætninger.
Det danske havørredeldorado døde lige så hurtigt, som det opstod. Nu kan vi imidlertid håbe på, at fiskeriministeren vil skride til handling. Det var i hvert fald, hvad han den 31. oktober – 1. november ’97 lovede på en konference i Viborg om det rekreative fiskeris fremtid.
Ellers er det slut med flere sølvblanke kæmper fra de danske kyster og vandløb…
Del denne artikel: