“Randers, 9. oktober 2017
Kære Fishing Zealand styregruppemedlem:
Vi har noteret os, at lystfiskermagasinet Fisk & Fri netop nu har Fishing Zealand som tema på både hjemmeside og Facebook. Vi ved ikke, om I følger med her, så derfor denne orientering.
Vi er flere gange blevet spurgt, hvorfor vi – med hovedsæde i Jylland – interesserer os for turistorganisationen Fishing Zealands aktiviteter på Sjælland. Forklaringen kommer her:
Det startede med et telefonopkald i foråret. En vred sjællænder, der gerne ville være autoriseret fiskeguide. Han havde fisket hele sit liv i lokalområdet, som han derfor kendte bedre end de fleste.
Men det kunne han ikke få lov til. Efter adskillige henvendelser til Fishing Zealand, Danmarks Sportsfiskerforbund og Aktiv Danmark nåede han til den konklusion, at det var den lokale Fishing Zealand repræsentant, der ikke ønskede konkurrence, da denne selv opererede som fiskeguide.
Kort tid efter dukkede en stor kuvert uden afsender op. Den indeholdt Fishing Zealands seneste årsregnskab. Heraf fremgik det som i dag bekendt, at Fishing Zealand bruger 85% af sit årsbudget til løn og administration. Og kun 15% til aktiv fiskepleje. Præcis det modsatte af naboen Havørred Fyn, hvor man bruger 85% af budgettet til fiskepleje og har en veldokumenteret succes med det.
Det fremgik også af årsregnskabet, at enkeltmandsfirmaet Megalops ved Gordon P. Henriksen hævede et honorar på 800.000 kroner plus det løse. Et honorar, som alene udgør halvdelen af Fishing Zealands samlede årsbudget.
Vi opstillede efterfølgende et regnestykke over, hvor megen aktiv fiskepleje og hvor megen vandløbsrestaurering man kunne have fået for de samme penge. Det sammenfattede vi i foråret i denne artikel:
http://www.videncenterforsportsfiskeri.dk/FZ_Regnestykket.html
Forinden havde vi vist regnskabet til mere regnskabskyndige folk end os selv og vendt sagen med folk fra Journalisthøjskolen. Herefter besluttede vi os for at offentliggøre regnskabet, så det kunne debatteres, om det nu også var den bedste måde at bruge de 1,7 millioner skatteyderkroner på. Om det er sådan, fremtidens fisketurisme skal se ud.
Vi er af den klare opfattelse – som også dokumenteret af resultaterne fra Havørred Fyn – at det først og fremmest drejer sig om at skabe store og sunde fiskebestande, der siden helt af sig selv tiltrækker lystfiskere fra ind- og udland. Er der fisk at fange, skal fiskerne nok indfinde sig. Kostbar markedsføring er helt unødvendig. Omvendt kan man ikke markedsføre noget, som ikke er. Man har kun ét skud i bøssen, når det gælder fisketurisme. Skuffede fiskere vender ikke tilbage igen.
Men markedsfører man hårdt en sårbar ressurse som brakvandsgedder i det sydsjællandske, så bruger man løs af kapitalen i stedet for at høste af renterne. Dels er der tale om en sårbar bestand, der kan forsvinde med en enkelt storm fra nord. Og dels er et hårdhændet Catch & Release fiskeri, som det praktiseres nu, ikke befordrende for bestanden.
Allerede nu kan man se døde gedder drive omkring efter de store konkurrencer, og fiskeriet er efter blot nogle få år allerede en skygge af sig selv. De lovede geddefabrikker til ophjælpning af geddebestanden har vi indtil videre ikke set noget til.
Vi og mange andre advarede tidligt mod et øget fiskepres på de allerede hårdt belastede brakvandsgedder, og allerede nu ser vi resultaterne af den overdrevne brug af Catch & Release.
Sideløbende med alt dette var vi blevet oplyst om, at samme Gordon P. Henriksen turnerede rundt i Jylland og præsenterede sig selv som manden bag Fishing Zealand, der gerne ville hjælpe jyske turistaktører til at opnå samme succes. Formedelst god betaling, naturligvis.
Vi undrede os i den forbindelse over, at hovedpersonen bag Fishing Zealand på denne måde kunne tilbyde sin viden fra Fishing Zealand projektet til jyske aktører. Årshonoraret på 800.000 var vel ment som honorar for at trække fisketurister til Sjælland – og ikke for at lokke turisterne fra Sjælland og over til de konkurrerende regioner i Jylland?
Senest er også Bornholm indgået i planerne. Det er vist de færreste steder normal praksis, at man kan arbejde for konkurrerende regioner samtidig. Når man allerede er højt gageret fra én side.
På samme måde som arbejdet med Fishing Zealand åbenbart giver tid til salgsture i Jylland og på Bornholm, så har der også været tid til overs til at blive vært på et helt nyt radioprogram i 24syv: “Fisketegn”. Et arbejde, der nødvendigvis må tage en del tid at forberede og gennemføre, og som ifølge det hidtil hørte ikke har meget med Fishing Zealand at gøre.
Endelig er det faldet mange sjællændere for brystet, at Gordon P. Henriksen tilsyneladende har forlangt og fået udbetalt store vederlag for blandt andet at arrangere Brakvands Cup og Makrel Festival i de kommuner, der i forvejen er medlemmer af Fishing Zealand. I tilgift til de 800.000.
Man kan herfra kun konkludere, at glansbilledet af organisationen Fishing Zealand er ved at krakelere grundigt – primært på grund af ovenstående hændelser og aktiviteter. At organisationen udadtil efterhånden primært fremstår som et godt eksempel på én enkelt mands private formuepleje.
Og dette endda på bekostning af den offentlige fiskepleje, der på Fyn har dokumenteret, at fisketurisme kan være en særdeles god forretning for lokalsamfundet. Hvis den vel at mærke gribes rigtigt an – med et klart fokus på at skabe sunde fiskebestande, før man sælger ud af dem.
Af debatten på Facebook fremgår ligeledes tydeligt, at mange sjællandske lystfiskere er grundigt trætte af at blive taget som gidsel af en turistorganisation, der kun repræsenterer en meget lille brøkdel af dem. En organisation, hvis reelle medlemmer blot udgør nogle ganske få procent af de mange gange flere lystfiskere på Sjælland.
Skal Fishing Zealand fungere på den lange bane, kræver det opbakning fra de sjællandske lystfiskere. Og for at genvinde tilliden hos de store sjællandske foreninger vil det givet være klogt at komme til bunds i sagen.
En god start vil være at gennemgå alle regnskaberne for Fishing Zealand og Megalops med henblik på at vurdere, hvordan pengene fremover vil kunne bruges bedst muligt. Til gavn for fisk såvel som fiskere og lokalsamfund. Og ikke kun nogle få enkeltpersoner.
Det vil være ærgerligt, om et oprindelig godt projekt som Fishing Zealand skulle strande af ovennævnte trivielle årsager. Ærgerligt, hvis sjællandske lystfiskere og sjællandske fisk ikke skulle nyde godt af de 1,7 millioner skatteyderkroner, som medlemskommunerne hvert år bidrager med.
Der er intet fortroligt i denne offentlige orientering fra os. Du kan derfor kan bruge oplysningerne, helt som du vil. Og om du vil.
Vi er bekendt med, at der fra lokalt hold er søgt aktindsigt i Fishing Zealands aktiviteter.
Med venlig hilsen,
Steen Ulnits
Biolog, cand. scient
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri”
Del denne artikel: