Forfatterarkiv: Steen

Sæler og sælsyn

Sæler er selskabelige dyr. De jager ganske vist alene, men holder af hinandens selskab mellem jagterne. De holder som her vist af at “lege banan”, mens de hviler sig på land.

Klik for større fotos


Sæler er forsigtige dyr. Selv når de slapper af på stranden, er der vagtposter ude. 


Bliver sælerne forstyrret i middagssøvnen, stikker alle til søs under stort postyr. 


Sælen er som en fisk i vandet. På stranden er den til gengæld et kluntet dyr.


Sælunge forstyrret i sin middagslur på stranden. Mor er på jagt.


Sælungen sender et misfornøjet blik, inden den forsvinder ud i havet.


Så var det heller ikke værre. En halv time senere er den tilbage på eksakt samme sted.



Sæler elsker at ligge på sten langt fra land. Disse kunne knapt ses med det blotte øje.


De bedste sælsten ligger i vandoverfladen. De foretrukne skifter således med tidevandet.


Sæler holder af at flippe med flapperne. Både de forreste og de bageste.


Sælerne har fået konkurrence fra muslingerne, som forurener og ødelægger bunden under farmene.


Under intensive smartfarms med miliarder af muslinger er der intet liv tilbage.


Smartfarms består af flere kilometer rør i overfladen. Muslingerne forurener massivt.


Når bunden først er død af iltsvind fra muslingerne, sulter sælerne.


Luften flimrer i solvarmen, når sælerne skydes med 3.000 mm tele.


Sælerne i Østersøen mangler føde. De må derfor stjæle fra erhvervsfiskernes garn.


Østersøtorsken er presset af sælerne, som er tiltaget i antal og størrelse.


Fødemangel driver sælerne op i flere vandløb. De følger laks og havørreder opstrøms.


© 2023 Steen Ulnits


Sælerne

Der har altid været sæler i havet omkring Danmark. Men kun i Østersøen har der været tre forskellige af slagsen:

Den sjældne ringsæl, som primært træffes øverst oppe i Den Botniske Bugt. Den lille spættede sæl, som findes spredt over det meste af Østersøen. Og så den mere end dobbelt så store gråsæl. 

Interessen har længe samlet sig om gråsælen, der af lokale fiskere altid har været betragtet som en direkte konkurrent og trussel mod deres udkomme.

Gråsælen kan blive mere end 2 meter lang og veje op mod 300 kg. Den er så stor, at den kan rive torsk ud af fiskernes garn og derved ødelægge både redskaber og indtjening. Derudover er gråsælen naturligvis også en fødekonkurrent til torsken, da den gerne æder de samme sild og brislinger, som er vigtige fødeemner for torsken.

Gråsælen findes i to geografisk adskilte bestande – med én i Nordsøen og én i Østersøen. Den har været betragtet som udryddet i danske farvande i de sidste omkring 100 år. Men i løbet af de seneste knap 20 år er den vendt stærkt tilbage. Myndighederne anslår, at der nu er en samlet bestand på mere end 40.000 sæler i hele Østersøen.

Gråsælen svømmer længere omkring end de øvrige sælarter og har nu genindtaget Østersøen. Ikke mindst omkring Christiansø ved Bornholm er der så mange, at de er blevet et problem for de lokale fiskere. I så høj grad, at politikerne har måttet på banen. Som daværende fødevareminister Mogens Jensen ganske lakonisk formulerede det:

– Det drejer sig om to truede arter: Fiskene og fiskerne…

Det sagde han, umiddelbart før han tildelte de bornholmske fiskere en torskekvote, der var betydeligt højere end den, som forskerne anbefalede. Samt en kvote på sild og brisling, der også var højere end den af biologerne anbefalede. Som minister vil man jo gerne tækkes sine vælgere. Uanset konsekvenserne.

For det var en beslutning, der kun kan betyde øget konkurrence mellem erhvervsfiskere og gråsæler. Først dør fiskene – siden fiskerne. Live and let die…

Afskydning af “problemsæler”

Daværende miljøminister Lea Wermelin (S), som selv er fra Bornholm, fulgte trop med en beslutning om, at der skulle ansættes to regulære sæljægere – to fiskere med jagttegn. Siden 2016 har det ganske vist været lovligt at skyde op til 40 gråsæler om året, men det har ikke fungeret i praksis. Der er kun blevet skudt ganske få. 

“Problemsæler” nær fiskernes garn har skullet indrapporteres, før de kunne skydes, og det har ikke virket. Problemsælerne var væk, inden jægerne kom ud og kunne finde dem igen. Vanskelige at finde og identificere.

Derfor afsatte Miljø- og Fødevareministeriet i 2019 200.000 kroner, så de to fiskere øjeblikkeligt kunne “regulere” sælerne – det vil sige skyde dem nær såvel fritidsfiskeres som erhvervsfiskernes redskaber. Uden at skulle spørge først.

De nye afskydningsregler gjaldt kun på Bornholm, hvor konflikten mellem fiskere og sæler er markant størst. 

Svenske forskere havde dog allerede konkluderet, at den nye ordning ikke ville få nogen reel betydning. Det sagde i hvert fald professor Monika Winder fra “Institutionen för ekologi, miljö och botanik” ved Stockholms Universitet, til Sveriges Radio:

Det er klimaforandringer, fødemangel og overfiskeri, som udgør de største trusler mod fiskene. Og ikke sælerne. Bestanden af torsk vil falde mere på grund af miljømæssige forandringer og fiskeri, end fordi de bliver spist af sæler. De højere temperaturer kan også give flere alger, der resulterer i dårligere føde for fiskene, som derfor bliver mindre og tyndere. 

Så at give gråsælerne skylden og efterfølgende skyde dem er ren symptombehandling. Ren afmagt over for de virkelige problemer. I slutningen af 1800-tallet var der også så mange gråsæler, at fiskerne anmodede det daværende krigsministerium om, at de måtte skyde eller skræmme dem – med kanoner fra Christiansø!

Man mener, at sælbestanden dengang talte omkring 100.000 eksemplarer. I en Østersø, der vrimlede med fisk. I vand, der endnu var rent og klart. Det var således ikke fødemangel, der dengang var problemet.

© 2023 Steen Ulnits


Læs meget mere om sæler i artiklen her:

Torsken i Østersøen

– Hvor går Grænselandet?

På en solrig sommerdag ser Vadehavet roligt og ufarligt ud. Vandet er lavt og bølgerne ubetydelige. Men når vestenvinden tager til i vinterhalvåret, ser alting ganske anderledes ud.

Går vi langt tilbage i tiden – til 1362 – vidner historien om en voldsom stormflod, som dræbte mange tusinde mennesker. Man har dog ikke eksakte data på denne hændelse – kun historiske beretninger. Så vi kan ikke vide, om der var tale om en reel rekord eller blot endnu en af mange stormfloder, som ramte uheldigt.

“Totempælen” ved Højer Sluse markerer de forskellige stormfloder, som er målt gennem tiderne. Værst var det tilbage i 1634, hvor man målte 6,01 meter over daglig højeste vandstand. Da druknede flere tusinde indbyggere i Nordeuropa.

I 1825 kunne man måle 5,33 meter over normalen, hvilket resulterede i 74 druknede og brud på diget ved Højer. I 1976 nåede vandstanden 4,7 meter, hvilket fik lokale til at stille spørgsmålstegn ved det daværende dige på godt 6 meter. Tønder måtte evakueres på grund af den voldsomme stormflod, der truede med at sætte hele byen under vand.

En række lavtryk, der den 24. november 1981 passerede Vadehavet fra nordvest, resulterede i en stormflod på 5,01 meter. Presset for at få etableret et nyt og højere dige steg og endte til sidst med beslutningen om at bygge et fremskudt dige. 

Det nuværende fremskudte dige blev bygget i 1979-1981 og indviet i 1982. Det måler 8 meter og blev opført knap 1,5 km vest for og parallelt med det eksisterende dige. Det strækker sig fra danske Emmelev Klev i nord til den tyske Hindenburg dæmning i syd. I alt 8,6 km fremskudt dige.

Det fremskudte dige

I 1999 nåede havet op på 5,12 meter, hvilket imidlertid var heldigt sluppet. Det fandt nemlig sted under lavvande. Var det sket under højvande, ville vandstanden have været 1-1,5 meter højere og sat en helt ny rekord.

Et klima ude af kontrol næsten garanterer, at vi fremover får vildere og varmere vejr med flere storme og højere stormflod. Nye stormfloder vil sætte nye rekorder og skabe behov for endnu højere diger.

Der var megen debat om det rimelige og fornuftige i at bygge et fremskudt dige. Faktum er og var dog, at der blev indvundet omkring 100 hektar nyt land bag diget nord for den dansk-tyske grænse og omtrent det dobbelte syd for. 

I starten frygtede man, at fuglelivet ville lide under et fremskudt dige og de tabte vader. I starten pumpede man derfor vand ind i forlandet, så det ikke tørrede helt ud. I dag har fuglelivet genindtaget området og stortrives her.

Længere ude i Vadehavet måtte fuglelivet og her især de muslingespisende dykænder dog lide under et tiltagende muslingefiskeri. Helt op til 30.000 ton om året blev der skrabt midt i 1980’erne. Til stor skade for bestanden af især edderfugle.

Dette muslingefiskeri blev derfor stoppet i 2008, hvorefter bestanden af såvel blåmuslinger som edderfugle atter gik frem. I dag tales der desværre om at genoptage det skadelige muslingeskrab i det fredede Vadehav.

DTU Aqua har haft droner ude for om muligt at estimere bestandstørrelsen af såvel invasive stillehavsøsters som indfødte blåmuslinger og hjertemuslinger. Dette specielt i Natura 2000-området N89. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) takkede dog senest nej til at genåbne fiskeriet.

Det er mere tvivlsomt, om hans efterfølger på posten, Jacob Jensen (V),  vil vise natur og miljø i Vadehavet samme hensyn.

70 km svinehegn

Ingen beskrivelse af grænselandet er i dag komplet uden en omtale af den omdiskuterede svinehegn mellem Danmark og Tyskland. 70 km hegn opsat i Danmark til en anslået samlet pris på 80 millioner skattekroner.

Til glæde udelukkende for danske svineproducenter, som frygtede og stadig frygter tyske vildsvin, der kunne bringe den frygtede afrikanske svinefeber (ASF) med sig ind i Danmark. ASF må ikke forveksles med den klassiske svinepest.

Beslutningen om det store øst-vestgående svinehegn blev taget af den borgerlige regering under fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som selv emigrerede til USA kort tid efter. Naturstyrelsen blev sat til at være bygherre på hegnet, der har følgende specifikationer:

  • Et kraftigt stålmåttehegn, som er halvanden meter højt og går en halv meter ned i jorden. På strækninger langs vandløb og grøfter er højden reduceret.
  • Der er permanente åbninger i hegnet ved Schengen grænseovergange, og hvor hegnet krydser vandløb. Der er i alt 20 permanente åbninger.
  • Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste. Der er som minimum opsat en låge for hver kilometer. 
  • For at også mindre dyr kan passere hegnet på deres vandringer, er der for hver 100 meter etableret en 20×20 cm åbning i hegnet.

Kort efter etableringen kunne lokale borgere på begge sider af hegnet konstatere, at langt fra alle dyr trivedes med det. Således oplevede man snart hjortevildt, som havde forsøgt at forcere hegnet, men var blevet fanget i det og afgået ved døden.

Kritikere af hegnet påpeger endvidere, at et hegn af denne type og med så mange permanente åbninger ikke vil kunne holde noget vildsvin tilbage.

Vildsvin er kendt som dygtige svømmere, der uden videre forcerer Flensborg Fjord og højere hegn end dette. De kloge af slagsen benytter i stedet de permanente grænseovergange, som ligger stille og åbne hen i nattetimerne.

Vi må derfor konstatere, at svinehegnet er absurd teater. Et kostbart stykke misforstået dansk symbolpolitik uden nogen dokumenteret effekt. Dertil en visuel skændsel af både Grænseland og tilstødende Nationalpark.

Et par arbejdspladser gav det dog at sætte hegnet op. Lidt vedligeholdelse af de 70 km hegn kommer der sikkert også til.

© 2023 Steen Ulnits


Se fotoreportage her:

Grænseland og Vadehav


Grænseland og Vadehav

Den gamle pæl ved Højer fortæller historien om tidligere tiders stormfloder. Værst var det i 1634, hvor vandstanden nåede 6,01 meter. Det fremskudte dige er fra 1982 og blot 8 meter højt

Klik for større fotos


Landet bag det fremskudte dige er gammelt Vadehav, som er inddæmmet. Slusen sikrer en stabil vandstand – under normale omstændigheder.


Brede Å, hvor den møder Vadehavet. Normalt kan diget holde havet på behørig afstand. Men når vind og vandstand bakker hinanden op, kan det knibe.


Det er ikke alle hegn i grænselandet, der er svinehegn. Dette skal blot sikre, at fårene holder sig på måtten og diget.


Det er Månen, der er skyld i det hele. Månen, som skaber og styrer det tidevand, der skiftevis blotlægger og oversvømmer Vadehavet med områder bag diget.


Rundt omkring i det sønderjyske marsklandskab findes et utal af pumpestationer som denne, der regulerer vandstanden i de inddigede områder.


De sønderjyske marskbønder lærte sig tidligt at bygge huse på ophøjede “varfer” – kunstigt anlagt bakker, der kunne holde syndfloden ude af dagligstuen.


Det sønderjyske marskland byder på myriader af grøfter og afvandingskanaler i det inddigede landskab. Lidt træer og buske er der dog.


Tidligere var Schackenborg Slot i sønderjyske Møgeltønder bopæl for danske prins Joachim, der nu har afhændet det og er flyttet til udlandet.


Det første forår spirer i parken ved Schackenborg Slot. Det er ikke længere på kongelige hænder, da en gruppe danske industrifolk har opkøbt det.


“Halt!” I hvert fald hvis man er et nordgående tysk vildsvin, der kunne medbringe svinefeber. Hegnet er ikke højere, end at man kan skræve over det.


Låge i hegnet mellem Danmark og Tyskland. Kun danske bønder giver tommel op til denne svinestreg igennem landskabet. En smal sag at forcere for et vildsvin.


Der må være en grænse. I skellet mellem Danmark og Tyskland har danske landmænd plantet et 70 km langt svinehegn. Anslået pris 80 mio. skattekroner.


Næsten symbolsk er der plantet blomster på den tyske side af det danske svinehegn. Mange tyskere ryster på hovedet over det skæmmende hegn.


Det er ikke enhver forundt at gå på vandet. Men her vover en flok gulnæbbede sangsvaner fjerdragten og har held med forehavendet.


Den rødnæbbede knopsvane er Danmarks nationalfugl. Svanerne lever fortrinsvis i par og bygger rede på små holme i sivskoven.


De lange svanehalse er som skabt til kurmageri. Resultatet er grimme grå ællinger, som først sidst på året bliver til smukke hvide svaner.


Stæren er en smuk, men fræk og næbbet fugl. Efter lange træk kan fuglene være så trætte og sultne, at man kan komme tæt på dem.


Dagen igennem fouragerer stærene rundt omkring i det vidstrakte marskland. Her er der føde nok til de mange tusinde fugle, som samler sig ved solnedgang.


Det er fascinerende at iagttage stærene samle sig i flokke, der bare vokser i størrelse. Små flokke kommer til udefra og tilslutter sig den store.


Mens solen sænker sig bag horisonten, samler stærene sig i store flokke. De flyver i formation, inden de beslutter sig for den rette sivskov for natten.


Der kan være trængsel i luftrummet, når stærene går til ro. Det ved svanerne, som derfor flyver lavt og klogeligt holder sig under radarhøjde.


Vinger kan være faste og sidde på et fly. Eller de kan rotere og sidde på en vindmølle. Mange flere er der dog i stæreflokke som denne.


Man forstår navnet “Sort Sol”, når man ser, hvor mange stære der kan være over sivskovene før solnedgang. Der kan være mange flere end her.


Med Vadehavet i vest er man nærmest garanteret smukke solnedgange over marsklandskabet i Sønderjylland. 


 

– Hvor går Grænselandet?

På en solrig sommerdag ser Vadehavet roligt og ufarligt ud. Vandet er lavt og bølgerne ubetydelige. Men når vestenvinden tager til i vinterhalvåret, ser alting ganske anderledes ud.

Går vi langt tilbage i tiden – til 1362 – vidner historien om en voldsom stormflod, som dræbte mange tusinde mennesker. Man har dog ikke eksakte data på denne hændelse – kun historiske beretninger. Så vi kan ikke vide, om der var tale om en reel rekord eller blot endnu en af mange stormfloder, som ramte uheldigt.

Introbilledet til denne artikel viser “totempælen” ved Højer Sluse. Den markerer de forskellige stormfloder, som er målt gennem tiderne. Værst var det tilbage i 1634, hvor man målte 6,01 meter over daglig højeste vandstand. Da druknede flere tusinde indbyggere i Nordeuropa.

I 1825 kunne man måle 5,33 meter over normalen, hvilket resulterede i 74 druknede og brud på diget ved Højer. I 1976 nåede vandstanden 4,7 meter, hvilket fik lokale til at stille spørgsmålstegn ved det daværende dige på godt 6 meter. Tønder måtte evakueres på grund af den voldsomme stormflod, der truede med at sætte hele byen under vand.

En række lavtryk, der den 24. november 1981 passerede Vadehavet fra nordvest, resulterede i en stormflod på 5,01 meter. Presset for at få etableret et nyt og højere dige steg og endte til sidst med beslutningen om at bygge et fremskudt dige. 

Det nuværende fremskudte dige blev bygget i 1979-1981 og indviet i 1982. Det måler 8 meter og blev opført knap 1,5 km vest for og parallelt med det eksisterende dige. Det strækker sig fra danske Emmelev Klev i nord til den tyske Hindenburg dæmning i syd. I alt 8,6 km fremskudt dige.

Det fremskudte dige

I 1999 nåede havet op på 5,12 meter, hvilket imidlertid var heldigt sluppet. Det fandt nemlig sted under lavvande. Var det sket under højvande, ville vandstanden have været 1-1,5 meter højere og sat en helt ny rekord.

Et klima ude af kontrol næsten garanterer, at vi fremover får vildere og varmere vejr med flere storme og højere stormflod. Nye stormfloder vil sætte nye rekorder og skabe behov for endnu højere diger.

Der var megen debat om det rimelige og fornuftige i at bygge et fremskudt dige. Faktum er og var dog, at der blev indvundet omkring 100 hektar nyt land bag diget nord for den dansk-tyske grænse og omtrent det dobbelte syd for. 

I starten frygtede man, at fuglelivet ville lide under et fremskudt dige og de tabte vader. I starten pumpede man derfor vand ind i forlandet, så det ikke tørrede helt ud. I dag har fuglelivet genindtaget området og stortrives her.

Længere ude i Vadehavet måtte fuglelivet og her især de muslingespisende dykænder dog lide under et tiltagende muslingefiskeri. Helt op til 30.000 ton om året blev der skrabt midt i 1980’erne. Til stor skade for bestanden af især edderfugle.

Dette muslingefiskeri blev derfor stoppet i 2008, hvorefter bestanden af såvel blåmuslinger som edderfugle atter gik frem. I dag tales der desværre om at genoptage det skadelige muslingeskrab i det fredede Vadehav.

DTU Aqua har haft droner ude for om muligt at estimere bestandstørrelsen af såvel invasive stillehavsøsters som indfødte blåmuslinger og hjertemuslinger. Dette specielt i Natura 2000-området N89. Tidligere fødevareminister Mogens Jensen (S) takkede dog senest nej til at genåbne fiskeriet.

Det er mere tvivlsomt, om hans efterfølger på posten, Jacob Jensen (V),  vil vise natur og miljø i Vadehavet samme hensyn.

70 km svinehegn

Ingen beskrivelse af grænselandet er i dag komplet uden en omtale af den omdiskuterede svinehegn mellem Danmark og Tyskland. 70 kilometer hegn opsat i Danmark til en anslået samlet pris på 80 millioner skattekroner.

Til glæde udelukkende for danske svineproducenter, som frygtede og stadig frygter tyske vildsvin, der kunne bringe den frygtede afrikanske svinefeber (ASF) med sig ind i Danmark. ASF må ikke forveksles med den klassiske svinepest.

Beslutningen om det store øst-vestgående svinehegn blev taget af den borgerlige regering under fødevareminister Esben Lunde Larsen (V), som selv emigrerede til USA kort tid efter. Nogle siger flygtede. Naturstyrelsen blev sat til at være bygherre på hegnet, der har følgende specifikationer:


  • Et kraftigt stålmåttehegn, som er halvanden meter højt og går en halv meter ned i jorden. På strækninger langs vandløb og grøfter er højden reduceret.
  • Der er permanente åbninger i hegnet ved Schengen grænseovergange, og hvor hegnet krydser vandløb. Der er i alt 20 permanente åbninger.
  • Ved øvrige overgange langs grænsen indsættes der låger eller færiste. Der er som minimum opsat en låge for hver kilometer. 
  • For at også mindre dyr kan passere hegnet på deres vandringer, er der for hver 100 meter etableret en 20×20 cm åbning i hegnet.

Kort efter etableringen kunne lokale borgere på begge sider af hegnet konstatere, at langt fra alle dyr trivedes med det. Således oplevede man snart hjortevildt, som havde forsøgt at forcere hegnet, men var blevet fanget i det og afgået ved døden.

Kritikere af hegnet påpeger endvidere, at et hegn af denne type og med så mange permanente åbninger ikke vil kunne holde noget vildsvin tilbage. Heller ingen nordgående ulve.

Vildsvin er kendt som dygtige svømmere, der uden videre forcerer Flensborg Fjord og højere hegn end dette. De kloge af slagsen benytter naturligvis de permanente grænseovergange, som ligger stille og åbne hen i nattetimerne.

Vi må konstatere, at svinehegnet er et kostbart stykke misforstået dansk symbolpolitik uden nogen dokumenteret effekt. 

Et par arbejdspladser gav det dog at sætte hegnet op. 

Sikkert også at tage det ned igen.

© 2023 Steen Ulnits

Otte spørgsmål til ministeren

Danmark har som bekendt fået en ny fødevareminister, nemlig Venstres Jacob Jensen. Han er primært kendt som tidligere flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem af Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Inden han tiltrådte sin nye ministerpost i Mette Frederiksens overraskende midterregering, nåede Jacob Jensen som menig MF’er at sende en byge af kritiske spørgsmål om netop havbrug, til daværende miljøminister Lea Wermelin (S).

Jacob Jensens spørgsmål var kritiske over for miljøministerens negative tilgang til nye forurenende havbrug. Jacob Jensen (V) ville nemlig gerne have flere havbrug til dansk akvakultur.

Jacob Jensen overtog som fødevareminister den debat om muslinger, som den foregående regering lagde op til med sit forslag til en ny havplan for de indre danske farvande. Heri foreslog regeringen i ramme alvor, at næsten 5.000 km2 skulle udlægges til muslingeopdræt i kilometerstore smartsfarms og bundødelæggende muslingeskrab på nyetablerede kulturbanker.

Som en af sine allerførste ministerhandlinger bremsede Jacob Jensen (V) det forbud mod brugen af bundslæbende redskaber til trawlfiskeri og muslingeskrab, som den foregående regering ellers var blevet enige om. Et forbud, der skulle være trådt i kraft i 2023 til beskyttelse af bundmljøet i Lillebælt.

Jacob Jensen må nu se i øjnene, at han fremover selv skal svare på kritiske spørgsmål fra oppositionen. Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i samarbejde med lokale aktører afholdt flere møder og konferencer, hvor skadevirkningerne fra muslingeopdræt og muslingeskrab er blevet drøftet. Her ikke mindst den lokale forurening fra milliarderne af muslinger.

Disse drøftelser har nu resulteret i otte kritiske spørgesmål, som Jacob Jensen (V) er forpligtet til at svare Folketinget på. Spørgsmålene skyldes i vid udstrækning den massive støtte på langt over 100 millioner kroner, som muslingebranchen har modtaget siden årtusindskiftet. Hvad har vi fået for millionerne af støttekroner?

Herunder følger spørgsmålene, der har numrene 400-407 hos Miljø- og Fødevareudvalget. Spørgsmålene er stillet den 31.marts 2023 af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen og kan følges på nedenstående adresse:

https://www.ft.dk/da/udvalg/udvalgene/mof/dokumenter/almdel_spoergsmaal


De otte spørgsmål til ministeren:

  1. Ministeren bedes oversende en skematisk oversigt over tilskudsmidler der er givet i perioden 2000 til 2023 til forsøg med muslinge-og østersopdræt, som kvælstofvirkemiddel eller med andre begrundelser (eksempelvis udstyrsafprøvning) samt hvilke aktører der er givet midler til.
  2. Ministeren bedes oplyse hvor meget N, der reelt er fjernet hidtil fra danske musling- og østersopdræt i perioden fra 2000 – 2023 og hvor meget lokal forurening der er skabt under anlæggene i form af muslingefækalier?
  3. Ministeren bedes oplyse hvor meget sekundært mel, der indtil nu er produceret til enten svine-, fiske-, hønse eller petdyrsfoder fra danske musling- og østersopdræt i perioden fra 2000 – 2023. 
  4. Ministeren bedes oplyse hvor mange af de virksomheder (med anlægsnummer), der har fået støtte til forsøg med skaldyr- og østersopdræt i perioden 2000-2023, som er gået konkurs og hvor mange af disse firmaer med anlægsnummer, der har skiftet ejer.
  5. Ministeren bedes oplyse, hvilke muslinge- og østersanlæg, der har levet op til de høsttal, der blev angivet som forventet i ansøgningerne om støtte samt hvilke anlæg ikke har levet op til forventningerne?
  6. Ministeren bedes oplyse, om der er foretaget eller påtænkes en evaluering af de støttemidler, der er givet til forsøgsanlæg med muslinger og østers samt af deres høsttal i forsøgsperioden.
  7. Ministeren bedes oversende en skematisk oversigt over støttede muslinge- og østersopdrætsprojekter og høsttal fra de enkelte støttede projekter.
  8. Ministeren bedes for perioden 2000-2023 oversende en skematisk oversigt over høsttal/ha for muslinge- østersopdræts anlæg (støttede forsøg såvel som ikke støttet produktion) og værdien af de høstede muslinger/østers for de enkelte anlæg.

Vi følger naturligvis op på sagen, når fødevareminister Jacob Jensen har haft tid til at svare på spørgsmålene. Hvilket han normalt har fire uger til.

Vi vil herefter dykke ned i de enkelte spørgsmål og kommentere ministerens svar.

Check ind for nyt omkring 1. maj.

© 2023 Steen Ulnits

Efterskrift:

Ministerens svar skulle efter reglerne have foreligget ved månedsskiftet.

Nu foreligger der i stedet en foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg stillede til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Enhedslistens Søren Egge Rasmussen og lyder således:

Vil ministeren for perioden 2000-2023 oversende en skematisk oversigt over høsttal/ha for muslinge-østersopdræts anlæg (støttede forsøg såvel som ikke støttet produktion) og værdien af de høstede muslinger/østers for de enkelte anlæg.”

Den normale svarfrist for spørgsmål til ministre er fire uger. Et foreløbigt svar fra fødevareminister Jacob Jensen (V)  er netop kommet. Det lyder således:

“Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for den almindelige frist. Det forventes, at spørgsmålet kan besvares medio maj.”

Vi venter således spændt på det endelige svar fra Jacob Jensen.

Scavenius om Livet på Borgen


Theresa Scavenius, klimaforsker fra Aalborg Universitet og medlem af Folketinget for Alternativet, er netop blevet smidt ud af sine egen gruppe i Folketinget. Hun ville ikke samarbejde, lød forklaringen.

For nogen tid siden var Scavenius på Slotsholmen DR P1 for at fortælle om sit møde med Folketingets politiske kultur og system som nyvalgt Folketingsmedlem. Hun lagde vanen tror ikke fingrene imellem. Den seneste tids udvikling i Alternativets folketingsgruppe kommer derfor ikke aldeles uventet:


“Jeg fortæller om en skræmmende kultur, hvor fagligt input og ønsket om saglige argumenter møder modstand og bestemt ikke hilses velkomment, hverken i Folketinget eller i ministerierne.

På twitter bekræfter den tidligere formand for Folketinget Pia Kjærsgaard forholdene, og beder mig smutte, hvis jeg ikke kan klare det. Det var nogenlunde den samme reaktion hun havde på #metoo bevægelsen. Jeg tror ikke hun har fanget, at vi er mange, som ønsker et bedre samfund, ordentlige forhold og faktabaseret politik. 

Jeg fortæller om, hvordan politik og folkestyret i høj grad er blevet udhulet til at være en ceremoniel proces, hvor alt indhold er klappet af i ministerierne. Det er slet ikke meningen, at der skal laves en reel lovbehandling i Folketinget og i udvalgene. Det er skinprocesser, hvor folketingsmedlemmer blot stemmer det igennem, som de har fået besked på. 

Jeg fortæller om ministerier, som vildleder, manipulerer og bevidst gør det næsten umuligt for folketingsmedlemmerne at gennemskue, hvad der er op og ned. Samtidig oversælger ministerierne effekter af politiske lovudkast, selvom de udmærket kender sandheden. Inden for klima kalder vi det for greenwashing.

Når ministerierne vildleder, er det ekstremt svært for Folketingsmedlemmer at lave et ordentligt lovbehandlingsarbejde, fordi vi er afhængige af ministiernes embedsfolk. Folketinget har meget få medarbejdere og kapacitet til at sikre, at danske love er juridisk, fagligt og lovteknisk er i orden. 

Det kunne fungere, hvis embedsværket var fagligt og sagligt fungeret. Men det er ikke tilfældet længere. I dag er ministerierne ekstremt politiserede og skal i sigende grad ses som en servicering af ministerens politiske dagsorden. Derved har Folketinget og dansk lovgivning ikke et neutralt og fagligt fundament. 

Det er et fundamentalt demokratisk problem. Jeg oplever det specifikt i forhold til et lovforslag om affald og forbrænding, som klimaministeriet har lavet. 

Lovforslaget er ikke konsistent og lever ikke op til den politiske aftale. Jeg har forsøgt både i ministeriet og i folketinget at få skabt opmærksomhed om de faglige problematikker i lovforslaget.

Det er her, jeg har mødt den ekstreme modstand og skæld-ud. Mine kollegaer har forsøgt at få mig til at rette ind ved at lade mig forstå, at det slet ikke er meningen, at vi skal diskutere ministiernes lovudkast. Der skal slet ikke være nogen reel lovbehandling. 

Derfor er eksemplet med mødet i klimaudvalget, som jeg fortæller om radioen, meget vigtigt. Her bliver jeg nemlig direkte bedt om at lave mindre parlamentarisk arbejde. 

Mit samlede billede af folkestyret efter de første par måneder som nyvalgt er derfor, at det er næsten ikke-eksisterende. Den reelle magt ligger i ministerierne. Og den formelle magt i folketinget bliver holdt nede af en ekstrem politisk kultur, der forsøger at udstøde folk, hvis de er for kritiske og for faglige. 

Alternativet blev skabt for bl.a. at tage et opgør med den skadelige politiske kultur i Danmark, og mit møde med systemet bekræfter, at den kamp er vigtigere end nogensinde. Det er hele forudsætningen for et velfungerende folkestyre og faktabaseret politik.”

Theresa Scavenius,

MF Alternativet


Hør hele programmet her:

https://www.dr.dk/lyd/p1/slotsholmen/slotsholmen-podcast-2023-01-01-05-00-118

Foto: Folketinget ft.dk

Aktuelt 2. kvartal 2023

Contents
  1. RGS Nordic: Miljøministeriet siger “bortskaffelse”
  2. Nyt administrationsgrundlag
  3. Situationsrapport fra Mongstad 
  4. Lakseudsætningerne for 2023
  5. Gudenåen er på vej ind i en dødsspiral
  6. Foderflåde eksploderet
  7. Så meget forurener muslingefarmene
  8. Situationsrapport fra Tange-demonstrationen
  9. Greenpeace-aktion mod RGS Nordic
  10. Nej til at vente længere
  11. 40 millioner fundet i norsk laksetransport
  12. Hollandske bomtrawlere smugler kokain
  13. Miljøministeren besøger Tangeværket
  14. “Den dag røderusserne kommer”
  15. Damn Dam Busters
  16. Sprængningen
  17. Miljøministeren om Stevns Klint
  18. Én ulykke kommer sjældent alene
  19. Smog og “American Standard”
  20. Dronebåd til bortskræmning af ederfugle
  21. Fornyet muslingeskrab i Vadehavet?
  22. Store Mogens skærer igennem
  23. “Erhvervsmæssig håndopsamling”
  24. GGACC revisited
  25. Speycasting i verdensklasse
  26. Striden om Stevns
  27. 16 millioner til undersøgelser om bundskrab
  28. Spærringen ved Bindslev elværk fjernes 
  29. Nej til genslyngning af Fladså
  30. “De forhadte vandløb”
  31. “Storskryderen på Storebælt”
  32. 40 millioner Brexit-kroner til fiskerne
  33. Hvad er der i spildevandet fra RGS Nordic?
  34. PFAS og tjærestoffer
  35. Kviksølv og Barium
  36. Kviksølv i vandmiljøet
  37. Livsfarlig Listeria
  38. Om muslinger og mænd
  39. Fungerer kun uden slam
  40. Smartfarmen i Venøsund
  41. RGS Nordic
  42. Den ulyksalige “nyttiggørelse”
  43. Stop for fremtidig import af norsk spildevand
  44. Heunicke i dialog med EU
  45. Det sidste farvel til Agersø
  46. Svar på spørgsmål til ministeren udskudt
  47. Udplantning af ålegræs
  48. Hummer og humbug
  49. To tredjedele mod trawlfiskeri
  50. Ultralyd og lakselus
  51. Midlertidigt stop for PFAS-græsning 
  52. Fremtidig chip-mærkning af PFAS-kvæg
  53. Otte spørgsmål til ministeren
  54. Regeringens giftiggrønne klimafix
  55. Det reelle klimaregnskab
  56. DTU Aqua om spøgelsesnet
  57. Skibsvrag og garnrester
  58. Den ubærlige Bæredygtighed
  59. U-bæredygtighed
  60. Bæredygtighed og Begærlighed
  61. Blå Biomasse skal tilbagebetale GUDP-tilskud
  62. GUDP: “Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram”
  63. Dansk nej til øget biodiversitet
  64. EU’s nye Naturgenopretningsforordning
  65. Påkrævede danske indsatser
  66. EU-vildledning om slæbende redskaber
  67. Fransk tilfredshed med aflysningen
  68. Til kamp mod spøgelsesgarnene
  69. Jacob Jensen (V): Fiskeriet skal “udvikles”
  70. Åleopdræt fungerer stadig ikke
  71. Morgenbordet og morgenavisen
  72. Information går til Ga-jolerne
  73. April-snaren

* RGS Nordic: Miljøministeriet siger “bortskaffelse”

Det nytter at protestere – og blive ved med det. Jævnfør Greenpeace-aktionen i norske Mongstad refereret længere nede på denne side.

Miljøministeriet vurderer således nu, at hovedformålet med behandling af importeret spildevand med lavt olieindhold er bortskaffelse. Ikke nyttiggørelse, som Miljøstyrelsen hidtil har vurderet og henvist til.

Efter en principiel stillingtagen til det EU-retslige grundlag for importen sætter miljøministeren nu Miljøstyrelsen til at genoptage sagsbehandlingen af eksisterende importtilladelser.

Miljøministeriet har udarbejdet en analyse med henblik på at tage principiel juridisk stilling til, om overførslen af olieholdigt spildevand med lavt olieindhold kan klassificeres som nyttiggørelse eller bortskaffelse efter EU-retten. 

I den forbindelse vurderer Miljøministeriet på baggrund af de foreliggende oplysninger, at hovedformålet med behandlingen af importeret spildevand med lavt olieindhold er bortskaffelse. Og at man derfor ikke er forpligtet til at give en tilladelse til fortsat aktivitet.

Miljøstyrelsen, som har afgørelseskompetencen i konkrete sager om import af affald, skal derfor genoptage sagsbehandlingen. Indtil denne er afsluttet, vil de eksisterende tilladelser fortsat være gældende.

Det har miljøminister Magnus Heunicke netop informeret Folketingets partier om:


“Jeg har allerede bedt Miljøstyrelsen om at stoppe nye importtilladelser. Jeg har også bedt mit departement om at lave en juridisk analyse af, om der er tale om bortskaffelse eller nyttiggørelse af olieholdigt spildevand. 

Ministeriets overordnede juridiske vurdering er, at der er tale om bortskaffelse, mens Miljøstyrelsen i konkrete sager har vurderet, at der har været tale om nyttiggørelse. Med den her beslutning bliver det muligt at genoptage sagsbehandlingen af de eksisterende tilladelser”


Siger altså miljøminister Magnus Heunicke. Vi venter nu spændt på, om det når at få nogen reel betydning i sagen om RGS Nordic. Deres nuværende tilladelse til fortsat forurening af Agersø Sund gælder jo blot to år mere.

30. juni 2023

* Nyt administrationsgrundlag

Af import/eksport-bekendtgørelsen under Miljøbeskyttelsesloven følger, at afgørelseskompetencen i denne type sager ligger hos Miljøstyrelsen.

På baggrund af miljøministerens ovenstående udmelding skal Miljøstyrelsen nu udarbejde et nyt administrationsgrundlag for sådanne importsager.

Det er i udgangspunktet ikke tilladt at importere affald til bortskaffelse i Danmark, med mindre afsenderlandet ikke har kapacitet selv, eller hvis det er farligt affald til bortskaffelse ved forbrænding.

Hvis der er tale om import af affald til nyttiggørelse, så giver EU’s transportforordning mulighed for, at et land kan gøre indsigelse. For eksempel når en stor del af det importerede affald skal bortskaffes og kun en lille del kan nyttiggøres, og der samtidig er miljømæssige og/eller økonomiske betragtninger, der taler imod importen.

Miljøministeriet er efter dialog med EU’s miljøkommissær og med EU-Kommissionens eksperter blevet oplyst om, at Danmark har mulighed for at gøre indsigelse mod import af olieholdigt spildevand til nyttiggørelse. I forlængelse heraf har Miljøministeren oplyst Folketinget, at Miljøstyrelsen fremadrettet vil gøre brug af den mulighed.

Som konsekvens af dette er Miljøstyrelsen nu i gang med at udarbejde et administrationsgrundlag, som kan bruges til at administrere indsigelsesmuligheden for import af affald til nyttiggørelse.

På baggrund af møde med EU’s miljøkommissær i februar 2023 og yderligere analyse oplyser miljøministeren i april 2023, at ministeriet kan gøre indsigelse i lignende sager om import til nyttiggørelse af olieholdigt spildevand med lavt olieindhold efter reglerne i EU’s transportforordning.

I april 2023 igangsætter miljøministeren den juridiske analyse af, hvorvidt der er tale om nyttiggørelse eller bortskaffelse i sager om import af olieholdigt spildevand med lavt olieindhold. Det er resultaterne heraf, vi ser nu.


Man kan undre sig såre over, at det skal være et spørgsmål om ord – hvorvidt der er tale om “bortskaffelse” eller “nyttiggørelse” – om man kan stoppe forureningen af Agersø Sund og Storebælt eller ej. Det burde vel være fuldt tilstrækkeligt, at spildevandet fra RGS Nordic indeholder giftige tungmetaller som kviksølv og barium samt PFAS og tjærestoffer?

Norge kan i denne forbindelse næppe siges ikke at være i stand til at håndtere sit eget affald. Det er kun et spørgsmål for Norge om at spare penge og for Danmark om at tjene penge. Og for vandmiljøet i Agersø Sund om at lide under skadevirkningerne af de interskandinaviske pengespekulationer.

Der er blevet importeret olieholdigt spildevand fra Norge til rensning i Danmark og udledning i Agersø Sund ved Storebælt i et kvart århundrede. 25 år med udledning af giftige tungmetaller, PFAS og tjære har sat sit tydelige spor på Sundet, der i dag reelt er fiskedødt.

Det er rigtig, rigtig svært at se, hvordan der kan være tale om nogen “nyttiggørelse” her. Og nogensinde har været det.

Læs mere om giftstofferne her.

30. juni 2023

* Situationsrapport fra Mongstad 

Miljøorganisationen Greenpeace beretter her om den netop afsluttede aktion i den norske havneby Mongstad lidt nord for Bergen:


“I 69 timer lykkedes det de fire aktivister Hanna, Hanna, Amanda og Cinta at blokere kemikalie-tankskibet Bothnia i at laste spildevand fra den norske olieindustri og sejle af sted mod Danmark. 

Ved at hægte vores lille sejlskib Tanker Tracker på kemikalie-skibet med kraftige magneter forhindrede de modige aktivister, at den voldsomt rige norske olieindustri kunne fortsætte sin beskidte praksis med at sende olieaffald til Danmark for at blive ledt ud i Agersø Sund.

I går aftes måtte aktivisterne dog afbryde blokaden af sikkerhedsårsager på grund af hårdt vejr med lyn og torden. I tæt på tre døgn lykkedes det dem at stoppe skibet. 

Men lige meget hvor længe aktivister kan stoppe ét skib, er der kun én mand, der kan sikre, at ingen frustrerede borgere igen behøver blokere for den norske gift-eksport: Magnus Heunicke bør øjeblikkeligt stoppe dette, så skibet Bothnia aldrig når dansk farvand med sine op til 9.000 ton giftigt vand.

I 25 år har de lokale kæmpet mod udledning af norsk oliespildevand i Agersø Sund. De har været vidne til, hvordan livet gennem årene er forsvundet fra det, der engang var et sundt hav med masser af fisk. Det viste vores båddemonstration i maj bl.a. 

Men også i Norge vokser modstanden efterhånden som olieindustriens beskidte praksis bliver afsløret. Den norske opbakning til de fire aktivisters blokade af kemikalieskibet viste, at flere og flere nordmænd nu også kræver, at det statsejede norske olieselskab Equinor tager ansvar for sit eget olieaffald. 

Equinor er endnu ikke bukket under for presset, og aktivisterne er nu rejst mod Oslo, hvor de kræver at få et hastemøde med olieselskabets ledelse. 

Imens må Magnus Heunicke gøre op med sig selv, om han vil beskytte den norske olieindustri eller det danske havmiljø. Agersø Sund tåler ikke én dråbe spildevand mere. 

Magnus Heunicke bør stoppe denne miljøkatastrofe øjeblikkeligt og sikre, at det sidste skib lastet med giftigt oliespildevand har lagt til kaj ved Stigsnæs i Agersø Sund.”


Citat slut. Så er det sagt. Stor tak til Greenpeace og de fire aktivister, der brugte tid og kræfter på at stoppe det dårlige skib ”Bothnia” på dets giftfulde færd mod Agersø Sund. 

Det bliver næppe den sidste aktion.

30. juni 2023

* Lakseudsætningerne for 2023

Så ligger lakseudsætningerne for 2023 klar. De var som altid forventet med stor spænding. DTU Aqua skriver herom:


“Lakseudsætninger er prioriteret således, at budgettet er opjusteret med 5% i forhold til 2022 trods faldende indtægter ved salg af fisketegn.

Produktionsomkostningerne til laks er imidlertid steget, hvilket betyder, at trods en øget bevilling fra fisketegnsmidlerne i 2023 så er det samlede antal laks til udsætning lavere end de tidligere år.

Den fiskeplejefinansierede udsætning af laks 2023 fremgår af tabellen herunder:

Gudenå: Hvad angår udsætningerne i Gudenå har disse alene et fiskerifremmende formål og ikke et egentligt bestandsbevarende/bestandsopbyggende formål. 

Årsagen er, at som situationen er i dag, med Gudenåens gennemløb af Tange Sø, er der ikke grundlag for en selvreproducerende laksebestand i Gudenåen. 

Selvom der skabes fysiske forhold med lavere vandstand og gydebanker nedstrøms Tangeværket, er det tvivlsomt, at Gudenåen vil være i stand til at producere nævneværdige mængder af laks hér. 

Dette skyldes, at både forhøjelse af vandløbstemperaturen i åen pga. søen og Tangeværkets intervaldrift vil være væsentlige hindringer for dette. 

Udsætning af laks i Gudenå er altså ikke biologisk funderet, og ud fra en prioritetsmæssig betragtning, hvor nedskæring er nødvendig, kan der under fiskeplejen reduceres i denne udsætning.

Ribe Å: Udsætningerne i Ribe Å vil blive udfaset, således at der i 2023 ikke udsættes laks. Andelen af opdrættede laks i lystfiskerfangsterne udgør blot 13% (2021) af de samlede lystfiskerfangster, hvilket er væsentlig færre end i de øvrige udsætningsvandløb. Ribe Å har således en naturlig bestand, der forventes at kunne opretholde sig uden yderligere udsætning.

Endvidere er der sket en mindre reduktion i antallet af udsatte laks i vandløbene Skjern Å, Varde Å, Sneum Å og Vidå.

Ovenstående er udtryk for den fiskeplejefinansierede udsætning. Der kan ansøges om tilladelse til yderligere udsætninger af laks i vandløbene finansieret af andre interessenter.”


Citat slut. Der lægges således op til, at de nuværende lakseudsætninger i Gudenåen om nødvendigt kan udfases af fiskeplejemidlerne, som de store kystudsætninger af havørred jo for længst er blevet det. 

Med den argumentation, at lakseudsætningerne jo ikke er biologisk funderede, så længe kommunerne langs Gudenåen hellere vil have en sommervarm, opstemmet Tange Sø uden muligheder for vildlaks. End en selvreproducerende laksebestand i en frit strømmende Gudenå.

Kommunerne langs Gudenåen må derfor se i øjnene, at de nok fremover kommer til selv at finansiere det eksisterende Put & Take fiskeri efter laks. I Riverfisher turistsamarbejdet.

Kald det, hvad det er: Et midtjysk Put & Take, hvor to tredjedele af laksene fanges helt oppe ved Bjerringbro. Det skal landets øvrige fisketegnsløsere naturligvis ikke blive ved med at betale til.

30. juni 2023

* Gudenåen er på vej ind i en dødsspiral

“Jeg ender med at være formand for en sportsfiskerforening, hvor der ikke er fisk at fange.”

Sådan skriver Peter Fosgerau, der er formand for Langå Sportsfiskerforening, i et indlæg i Jyllands-Posten. Laksen i Gudenåen kæmper lige nu mod varmen, og Tange Sø er på flere måder en prop for dens overlevelse. Miljøminister Magnus Heunicke har netop været forbi værket og besigtiget forholdene. Peter Fosgerau fortsætter:


“Det er fantastisk at fange en laks, og det ville være fantastisk, hvis det var en vild laks – en laks, der var kommet til verden på en gydebanke i Gudenåen eller i et af åens tilløb. 

Men nu forholder det sig sådan, at der kun er laks i Gudenåen på grund af udsætninger. 

Ofte når den varme, tørre, fantastiske sommer indtager Danmark som nu, så bliver Gudenåen alt for varm til, at laksefisk kan overleve. 

En laks dør ved ca. 24 grader varmt vand, og det er mere reglen end undtagelsen, at nedre Gudenå – neden for Tange Sø – ikke rammer de høje temperaturer. 

Desværre har det betydet, at der driver døde eller halvdøde laks nedstrøms. Ligesom i sommeren 2018, hvor der døde mange laks på grund af en meget varm sommer.

Jeg håber, lakseudsætningerne fortsætter, fordi det skal give mening, ikke kun fordi de skal fanges. Laksene i Gudenåen skal forhåbentligt blive selvreproducerende på et tidspunkt. 

Lige nu begriber jeg ikke Randers Kommunes udtalelse om forholdene i Gudenåen: »Det er normal vandstand for åen.« Man vil åbenbart ikke kræve vandstanden hævet for dermed at få mere vand igennem ved Tangeværket.

Jeg gad vide, hvor længe skatteyderne vil finde sig i det show? 

Man sætter laks ud for skatteborgernes penge, men man ser gennem fingre med den miljøkatastrofe, der foregår i egen baghave, hvor laksene så bare kan dø. 

Efterhånden er Gudenåen så forarmet, at jeg oprigtigt frygter at sidde som formand for en fantastisk sportsfiskerforening, hvor der bare ikke er nogle fisk at fange. 

I al dette politiske nøleri med at finde en løsning ved Tange, så er nedre Gudenå på vej ind i en miljømæssig dødsspiral.”


Peter Fosgerau

Styregruppemedlem

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri

30. juni 2023

* Foderflåde eksploderet

Norsk politi melder om en kraftig eksplosion og en dødsulykke på en stor foderflåde ved et havbrug på Sunnmøre. Havbruget drives af firmaet Hofseth Aqua.

Eksplosionen var ifølge NRK så voldsom, at det kostede en medarbejder livet. Andre medarbejdere på flåden slap derimod med skrækken. Det norske arbejdstilsynet er orienteret.

Formand på anlægget Jens Dahl siger til norske VG, at eksplosionen formodes at være sket i et ventilationsanlæg på flåden med laksefoder. Flåden var på 450 m2 og to etager høj.

Det er ikke første gang, man oplever eksplosion i eller omkring fiskefoder, der har det med at selvantænde under transport og opbevaring. For at undgå dette har man længe tilsat stoffer som det giftige ethoxyquin (EQ), der nu er forbudt i hele EU. 

Nu er Norge som bekendt ikke medlem af EU, og laks opdrættet med ethoxyquin må derfor ikke eksporteres til lande i EU. Det vides desværre ikke, om dette forbud overholdes endsige kontrolleres. 

Det bør i hvert fald undersøges efter en ulykke som dette, hvor foderet er eksploderet – måske netop fordi der ikke har været iblandet ethoxyquin. 

Miljøorganisationen Greenpeace kørte for nogle år siden en kampagne mod ethoxyquin i fiskefoder. Typisk fandt man i tyske supermarkeder norske laks med tre gange så højt et indhold af EQ som tilladt i kød, frugt og grønt.

De tyske fødevaremyndigheder måtte erkende, at man intet vidste om stoffets langtidseffekter på mennesker – hverken voksne, gravide eller børn. Kun vidste man fra korttidsstudier, at det kunne være skadeligt for rotter.

Det blev en succesfuld Greenpeace kampagne, som endte med nævnte EU-forbud mod EQ fra og med 2021. Der er så vidt vides ikke efterfølgende fulgt op med kontrollen. 

Ikke kun Norge, men også Færøerne og Island er ikke omfattet af forbuddet mod ethoxyquin. Det er først ved eksport ind i EU, at forbuddet træder i kraft. – Men hvem kontrollerer mon det?

Læs mere om Ethoxyquin i artiklen her.

30. juni 2023

* Så meget forurener muslingefarmene

Landbruget generelt og muslingefarmerne specielt vil gerne bilde os ind, at de renser vandet. Faktum er imidlertid, at muslingefarme lokalt påfører vandmiljøet en meget stor belastning.

Men hvor stor er forureningen fra muslingefarme egentlig i konkrete tal? Hvor mange mennesker skal der til for at skabe samme forurening, som en enkelt smartfarm med milliarder af muslinger kan producere?

Vi har opstillet følgende lille regnestykke, som er checket igennem af Aarhus Universitet. Konklusionerne er vore egne. Tallene er baseret på flydende smartfarms af den norske model, som anvendes på Limfjorden i dag:


Én person producerer ca. 150 g afføring pr. dag. Heraf er 75% vand. 25.000 personer i Skive by producerer derfor:

25.000 x 365 x 0,150 x 0,25 / 1.000 = 342 tons tørvægt på et år

1.100 tons høstede muslinger er skaller og muslingekød. Skaller er halvdelen, og tørvægt udgør 20% af vådvægten af kødet.

På denne måde bliver 1.100 tons høstede muslinger på en enkelt smartfarm til:

1.100 x 0,5 x 0,2 = 110 tons muslinger som tørvægt og altså ca. 110 tons fækalier (lort), hvis vi bruger den svenske model fra Stockholms Universitet. Den ser kort fortalt sådan ud:

⅓ går til vækst, ⅓ bruges til respiration, og ⅓ bliver til lort.


Tre standard smartfarms forurener Skive Fjord lige så meget, som alle 25.000 skatteborgere i Skive By.

Det koster dem 10 millioner kroner.

Hvert eneste år.


I tørre tal vil tre smartfarms af denne størrelse levere næsten lige så megen forurening, som alle 25.000 borgere i Skive By i dag gør.

Ifølge Skive Kommune renses byspildevandet fra borgerne i Skive for knap 10 millioner skattekroner om året, inden det sendes ud i Skive Fjord. 

9.770.132 kroner for at være helt præcis. Svarende til forureningen fra blot tre smartfarms af standardstørrelse.

Den samme mængde næringsstof fra muslingefarmene ledes imidlertid totalt urenset ud samme fjord. Uden nogen rensning overhovedet.

Hvad der er sparet her, er således spildt dér.

Den spildevandsrensning, som Skive Kommune hvert år betaler 10 millioner skattekroner for i kommunens fire rensningsanlæg, sættes således helt over styr af blot tre smartfarms.

Og hvor mange smartfarms er der allerede i Skive Fjord?

Og hvor mange nye planlægger man at etablere?

Flere nye giver ikke ingen mening.

24. juni 2023


Læs meget mere om de forurenende muslinger i artiklen her


* Situationsrapport fra Tange-demonstrationen

Claus Pape, som er styregruppemedlem i Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, var med til demonstrationen, da miljøminister Magnus Heunicke (S) sidste mandag besøgte Gudenåcentralen og Tangeværket.

Timingen var god og miljøministeren interesseret i andet end den sædvanlige frokost og snak med den stærkt borgerlige bestyrelse af Tangeværket. Det lykkedes således at lokke ministeren helt ned til vandet, hvor Magnus ved selvsyn kunne se de store laks med svampepletter på næsen vendt mod det strømmende og alt for varme vand fra turbinerne.

Claus Pape beretter her om demonstrationen og de fremmødte – modstandere af Gudenå-laksen såvel som tilhængere. Der var flere honoratiores og returbukke iblandt. Døm selv, hvem der var hvad.

Artig læsning, som anbefales alle med interesse for Gudenåen. 

24. juni 2023

* Greenpeace-aktion mod RGS Nordic

Miljøminister Magnus Heunicke (S) har travlt. I skrivende stund – mandag morgen – er han på besøg hos Tangeværket, som efter 100 år stadig ligger og spærrer for Gudenåen frie løb og vandrefiskenes frie vandring. Den kunstigt opstemmede å formelig koger i sommervarmen.

Men måske han i stedet burde være i norske Mongstad, hvor “miljøvirksomheden” RGS Nordic har egen spildevandsterminal. Her opsamler den stenrige norske olieindustri således sit giftige oliespildevand, inden det med tankskibe sendes sydover til Lillebror Danmark.

Her har den danske stat og dens altid (erhvervs)venlige Miljøstyrelse nemlig givet den norske stat mulighed for at spare lidt håndører, så den i forvejen ufatteligt rige norske oliefond kan vokse sig endnu større. Til glæde for de norske nordmænd og skade for det danske vandmiljø. 

Vel ankommet til Danmark gennemgår det giftige norske oliespildevand en nødtørftig rensning, inden det stadig meget giftige spildevand udledes direkte i Agersø Sund i det sydlige Storebælt. 

Læs her, hvor giftigt det “rensede” spildevand fra RGS Nordic stadig er, når det “fortyndes” ved udledning i Agersø Sund.

Miljøminister Magnus Heunicke har lovet, at de giftige udledninger stoppes, når RGS Nordics nuværende tilladelse udløber om toethalvt år. En tilladelse, som hans egen Miljøstyrelse selv har udstedt. Efter alt at dømme desværre i modstrid med gældende lovgivning på området.

24. juni 2023

* Nej til at vente længere

Agersø Sund er efter et kvart århundrede med giftige udledninger stendødt og blottet for højere liv. 

Derfor mener Greenpeace og lokale miljøorganisationer, at udledningerne skal stoppes med øjeblikkelig virkning. Og derfor aktionerer man netop nu på RGS Nordics norske terminal i Mongstad.

Greenpeace’s har til lejligheden taget sin sejlbåd Tanker Tracker i brug. Den brugte Greenpeace også, da man sidste år protesterede mod russisk olieudvinding. Tanker Tracker har tre store magneter, som med en trækstyrke på 500 kilo fastgøres til tankskibet. 

På den måde forsøger Greenpeace fysisk at forhindre tankskibet i at sejle sin giftige last til Danmark. Måske Heunicke burde være i norske Mongstad i stedet for lige nu at gøre sine hoser grønne hos Tangeværket ved Gudenåen?

Som Greenpeace så smukt formulerer det, så har Magnus Heunicke i Mongstad muligheden for én gang for alle at gøre op med sig selv, om han vil beskytte det danske havmiljø eller den norske olieindustri. – Hvor svært kan det lige være?

Ved Tangeværket vil han blot være den tredje danske miljøminister, som tillader værkets fortsatte miljøskadelige drift. Efter Ida Auken (S) og Lea Wermelin (S), som heller ikke turde tage det fornødne ansvar, lukke og slukke elbutikken og lade Gudenåen løbe frit efter 100 år i vandkraftens lænker.

24. juni 2023

* 40 millioner fundet i norsk laksetransport

Et internationalt politisamarbejde førte i foråret til, at 40 millioner norske kroner blev fundet og konfiskeret i en transport af norske laks på vej til Tyrkiet. Fundet blev gjort i fire lastbiler, som ville med færgen fra Trelleborg i Sverige og videre til Rostock i Tyskland.

Der er et interessant sammenfald af tid og sted i denne aktion, da den involverer såvel Sverige som Tyrkiet. Tyrkiet blokerer som bekendt for optagelse af Sverige i NATO – med henvisning til, at Sverige har givet politisk asyl til politiske flygtninge, der af Tyrkiet er listet som terrorister.

Nu spekuleres der så i, om det mon er tyrkiske eller andre mellemøstlige terrorister, der står bag pengesmuglingen. Om laksene fra Norge, der er et gammel medlem af NATO, mon indgår som en aktiv del af smugleriet – eller blot som fysisk skjulested for pengene.

Og det var ingen enlig svale. Allerede i februar i år konfiskerede politiet i Tyskland således næsten 10 millioner kontante norske kroner i selvsamme Rostock – gemt i en anden lastvogn laks fra Norge. Tilsyneladende er Rostock en populær indfaldsvej til det sydligere Europa og videre distribution her.

Efter den aktion informerede tysk politi sine norske kollegaer om et interessant sammenfald af personer. Den oplysning gjorde det efterfølgende muligt for norsk politi at følge de fire lastvogne fra Norge og ind i Sverige, hvor svensk politi så slog til.

Den svenske avis Dagens Industri kunne efterfølgende meddele, at de konfiskerede penge var fordelt på 23,3 millioner norske kroner, 16,3 millioner svenske kroner samt nogle tusinde amerikanske dollars. Altsammen i kontanter. Hvor pengene stammer fra vides endnu ikke.

Jeg har selv et personligt forhold til det at krydse grænsen fra Norge til Sverige – med svensk politi i hælene. Det kan du læse mere om i artiklen her.

24. juni 2023

* Hollandske bomtrawlere smugler kokain

Hvis man har haft sin gang på havnene i Thyborøn eller Hanstholm, sår vil man ikke kunne undgå at have set de kolossale bomtrawlere fra hollandske Urk ligge for kaj. Tilsyneladende fordi de losser deres fangst netop her.

Senest er der dog kommet et helt nyt aspekt ind i sagen. Et aspekt, der måske bedre end meget andet forklarer, hvorfor bomtrawlerne så gerne holder til i Hanstholm og Thyborøn havne. De lander nemlig ikke kun fisk i disse havne. De lander og distribuerer tilsyneladende også kokain, hvilket der er mange flere penge i.

TV2 har lyttet til rygterne på havnekajen og haft næsen i sporet i et godt stykke tid. Deres research viser, at omkring 6 ud af 30 hollandske bomtrawlere langs vestkysten tilsyneladende hellere vil fiske efter og lande kokain, som ankommer med store fragtskibe fra Sydamerika, end fisk. Det er skibe, hvis aktiviteter og sejlmønstre adskiller sig klart fra de “rigtige” bomtrawlere. Når ellers de har deres lovbefalede AIS-system slået til.

Bomtrawlerne møder fragtskibene fra Sydamerika langt til havs og lægger sig i kølvandet på dem herude. Fragtskibene dumper derefter større eller mindre ladninger af vandtæt emballeret kokain, som kastes i vandet med en GPS-sender fastgjort. Herefter overlader fragtskibet arenaen til bomttrawleren, der så finder og fisker kokainen op og bringer den sikkert i havn.

Fra Hanstholm og Thyborøn bringes kokainen siden videre til Holland, der tilsyneladende står for hele distributionen videre ud i Europa. Big Business, der efter alt at dømme indbringer en lille håndfuld fiskere fra ikke mindst Urk mange flere penge, end alverdens fisk nogensinde vil kunne gøre.

Ifølge TV2 tilbyder de hollandske narkokarteller fiskerne i Urk op mod 13 millioner kroner for blot et enkelt smuglertogt. Så kan det nok være svært at overholde De Ti Bud.

Du kan læse meget mere om de gudsfrygtige hollandske bomtrawlere i artiklen her.

24. juni 2023

* Miljøministeren besøger Tangeværket

Traditionen tro besøger den nye miljøminister Tangeværket, som blokeret landets længste vandløb Gudenåen og hindrer fiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser. Værket ønsker tæt kontakt til alle miljøministre, der nemlig kunne befri Gudenåen for værket – hvis de altså ville. Hvilket de imidlertid ikke har kunnet eller villet indtil nu.

Lige nu nærmest koger Gudenåen, og fiskene får svamp i det unaturligt varme vand. Altsammen på grund af Tangeværket, som stemmer en frit strømmende Gudenå op til en stillestående trykkoger i form af Tange Sø. Vandtemperaturen stiger sommeren igennem regelmæssigt til 24 grader, hvilket ingen laksefisk kan overleve.



Læg hertil, at værkets intervaldrift får vandstanden til at stige og falde, hvilket skiftevis tørlægger åbunden og eroderer bredderne, så store mængder sand regelmæssigt vaskes ud i åen. Sand, der så må graves op for ikke at hindre afstrømningen fra de omkringliggende marker.

Nuværende miljøminister Magnus Heunicke kommer forbi værket i morgen mandag den 19. juni, hvilket alle modstandere af kunstige søer og tilhængere af fritstrømmende åer naturligvis også gør. Foreningen til nedlæggelse af Tange Sø indkalder derfor til demonstration ved Tangeværket mandag den 19. juni klokken 09.30.

På en måde kan det næsten synes symbolsk, at Rusland for blot få dage siden sprængte en anden dæmning ved en anden opstemning i luften, hvorved et stort landområde oversvømmedes. Som også tyskerne havde planer om at gøre det med Gudenåen og Tangeværket under besættelsen. 

Den dugfriske sprængning af Kakhova vandkraftværket i Dnipro floden i det krigshærgede Ukraine kan du læse meget mere om i notitserne herunder.

17. juni 2023

* “Den dag røderusserne kommer”

Sådan sang C.V. Jørgensen i “Costa del Sol” tilbage i 1980. 

I 2022 måtte vi så desværre konstatere, at CV ikke bare er en fantastisk musiker og sangskriver. Han var også profetisk som få og havde en knivskarp krystalkugle. Det var nemlig ganske rigtigt kun et spørgsmål om tid, før russerne kom igen.

Jeg er selv født i 1956. – Et dårligt år, sagde min far altid. Vist ikke med henvisning til mig, men på grund af Ruslands invasion af Ungarn selvsamme år. 

Det var i Den Kolde Krigs tid. En tid, der varede fra slutningen af Anden Verdenskrig og frem til glasnost og perestrojka med den begavede Gorbatjov. Desværre var Rusland ikke klar til den frihed, der fulgte med freden, og nu er den så gal igen. 

Som hele verden ved, så invaderede Rusland sidste år totalt uprovokeret den selvstændige nation Ukraine. Den officielle begrundelse var en nødvendig “afnazificering” af et land, som vore dages Rusland ikke anerkender som en selvstændig nation. Selv om resten af verden gør det. 

I Rusland havde man helt bevidst overset, at Ukraines folkevalgte præsident, den tidligere komiker og TV-stjerne Volodymyr Zelenskyy, rent faktisk selv er jøde. Og at det er Rusland selv, som i sine krigshandlinger og ideologi minder mest om Nazi-Tyskland.

Rusland slap overraskende heldigt fra at annektere Krim-halvøen i 2014. Der blev knapt løsnet et skud, og omverdenen reagerede derfor knapt nok på den russiske annektering af Krim fra Ukraine. 

Man talte ganske vist lidt om “de grønne mænd”, som var de første invasive russere på Krim. Wagner lejesoldater i grøn forklædning. Men ikke meget mere. Man kan derfor ikke fortænke Rusland i at tro, at så kunne de sikkert også annektere hele resten af Ukraine. Uden problemer.

17. juni 2023

* Damn Dam Busters

Men det kunne russerne som bekendt ikke. Ukrainerne gjorde væbnet modstand og gjorde det overraskende godt. Den russiske invasion skulle have været en “special operation” af tre dages varighed, men er nu gået ind i sit andet år. 

Krigen i Ukraine går ikke ret godt for russerne, der har vist sig at have et elendigt militær med en endnu ringere ledelse. 

Den manglende militære kompetence kompenserer man for med massive mængder af mandskab og materiel. Plus en brutalitet, der hører en mørk middelalder til. Eller burde gøre det.

Russerne behersker til fulde brutaliteten, hvilket vi har set forfærdende eksempler på fra Bucha, en forstad til Kiyv, hvor henrettelser og voldtægter blev resultatet af en forfejlet russisk invasion.

Russerne mestrer også den manglende respekt for menneskeliv, hvilket historien er fuld af grusomme eksempler på. Eksempler, der ikke lader nazisterne meget efter.

Det russiske militær er hårdt presset i de besatte områder og er nu trængt tilbage til østbredden af den kæmpemæssige Dnipro flod, der gennemstrømmer Ukraine fra nord til syd. 

Dnipro er opstemmet til vandkraft mange steder på sit lange løb. Med Kakhova vandkraftværket fra 1956 som det suverænt største, beliggende i det sydlige Ukraine.

En langt og udgravet kanalsystem fra Kakhova opstemningen sikrer en livsvigtig forsyning af vand til den vandlidende og stadig russisk-annekterede Krim-halvø. 

Uden vand intet landbrug og ingen fødevarer. 

Heller ingen vodka.

17. juni 2023

* Sprængningen

Om morgenen den 6. juni sprængte russerne så Kakhova dæmningen i luften. 18 km3 (kubikkilometer) vand begyndte at fosse ud af den opstemmede sø og oversvømmede alt nedstrøms beliggende – det være sig marker, veje, boliger eller hele byer.

Kort efter sprængningen steg vandstanden i Dnipro nedstrøms Kakhova til 2. sals højde. Til sammenligning er der, fordelt i én meters højde, vand nok i reservoiret til at oversvømme hele Sjælland og Lolland-Falster.

Sprængningen af den 30 meter høje og mere end 3 km lange dæmning samt den efterfølgende oversvømmelse har sat flere tusinde ukrainske hjem under vand. Hvis strømmen ikke ligefrem har revet husene løs og sendt dem på en sidste nedstrøms rejse – med Odessa ved Sortehavet som endestation.

Russerne påstår ganske vist, at det naturligvis og bestemt ikke var dem, der sprængte dæmningen ved Kakhova. Selv om russsiske soldater allerede selv har pralet med det på YouTube.

Satellitfotos viser også, at russerne efter al sandsynlighed minerede dæmningen allerede ved krigens start for mere end ét år siden. Og derfor kun behøvede at trykke på knappen.

Men måske er de blot kommet til at gøre det ved en fejltagelse – ved at ryge for mange cigaretter for tæt på krudtet eller drikke for meget vodka for tæt på dæmningen. Eller begge dele samtidig, som vi har set det flere andre steder i de besatte områder.

Oversvømmelsen har indtil videre resulteret i et dødstal nær det første halve hundrede. Oversvømmelsen vil derudover gøre det vanskeligere for Ukraine at rykke frem i deres netop startede modoffensiv mod de invasive russere.

Den ødelagte vandforsyning til Krim vil også gøre livet sværere for Ukraine, når eller hvis man generobrer den strategisk vigtige halvø ved Sortehavet.

Russerne gør måske allerede nu klar til at opgive Krim og efterlade den ubeboelig. I så fald den brændte jords taktik igen-igen.

17. juni 2023

* Miljøministeren om Stevns Klint

Og så lige et smut tilbage fra det store udland med de store vandkraftsøer. Tilbage til den hjemlige andedam ved Stevns.

For nylig afgjorde Retten i Roskilde, at en tidligere fredning af en 20 km lang sti ved nationalklenodiet Stevns Klint skulle annulleres. Retten mente, at offentlighedens adgang fint kunne ske ad frivillighedens vej. Uden fredning, som det har været tilfældet siden 2005.

Denne omgørelse var der utilfredshed med flere steder på Christiansborg. Zenia Stampe fra de Radikale bad derfor miljøministeren om en kommentar til sagen. Den kommer her:

– Det er vigtigt, at vi passer godt på vores natur overalt i landet og langs kysterne, og fredninger er et af de redskaber, vi har til det formål. 

Jeg har noteret mig, at Retten i Roskilde har dømt Miljø- og Fødevareklagenævnet til at anerkende, at fredningen af Stevns Klint er ugyldig. 

Jeg er orienteret om, at ankefristen endnu ikke er udløbet. Miljøministeriet følger sagen tæt, lyder det fra miljøministeren.

Miljø- og Fødevareklagenævnet har fire uger fra dommens afsigelse til at afgøre, om dommen skal ankes. Dommen faldt 23. maj, og vi nærmer os derfor i skrivende stund fristens udløb.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) har man opfordret til, at dommen bliver anket til Landsretten. DN vinder statistisk set to tredjedele af alle de sager, som foreningen rejser, så man føler sig ikke chanceløs.

Foreningen med de 55 landmænd og lodsejere, som vandt sagen i sidste måned, finder omvendt, at afgørelsen fra Retten i Roskilde er så klokkeklar, at det næsten vil være selvmord for DN at anke sagen. Vi får se. Der var ingen faglige eksperter involveret i annulleringen af fredningen.

I sidste uge oplyste Miljø- og Fødevareklagenævnet så, at man var ved at gennemgå dommens præmisser, inden det besluttes, om nævnet vil anke sagen. Vi krydser fingre for, at man anker.

Se mere om baggrunden for hele fredningssagen i en tidligere notits her på siden.

17. juni 2023

* Én ulykke kommer sjældent alene

Og forleden kom der hele to af slagsen. Det kan være ganske overvældende – selv for en misantrop som undertegnede. 

En misantrop er i den forbindelse en person, der ikke længere tror på, at menneskeheden kan udvikle sig i positiv retning. Og jeg er skam ikke alene, men i fineste selskab – med selveste C.V. Jørgensen, der længe har haft prædikatet “misantropen i dansk rockmusik”. Gæt selv hvorfor.

Men tilbage til dagens ulykker. Til den ene hører, at Kina nu ikke længere er verdens folkerigeste nation. Trods mere end 1,4 milliarder indbyggere. Kineserne er netop blevet overhalet af Indien, som med mere end 1,4 milliarder indbyggere også er et af verdens fattigste lande – trods status som både atommagt og rumfartsnation.

Trods omtrent lige store befolkninger er der stor forskel på de to lande. Efter mange års stram kinesisk étbarnspolitik har Kina idag en aldrende befolkning, hvis krav om pasning og pleje vil blive et stedse større problem for landet. Der mangler helt enkelt unge mennesker til at passe de gamle.

Den økonomiske belastning fra en aldrende befolkning er langsomt i færd med at æde det økonomiske overskud op, som de seneste årtiers industrialisering af landet ellers har skabt. Måske derfor, at Kina i stigende grad har været på den internationale krigssti. Og lige nu fører sig magtfuldt frem i Det Sydkinesiske Hav – med Taiwan som den erklærede hovedfjende.

Et økonomisk overskud skabt af en imponerende hurtig industrialisering og uddannelse af billig og omstillingsberedt teknologisk arbejdskraft. I en årrække flyttede mange vestlige lande derfor dele af eller sågar hele deres produktion til Kina, som takkede for tilliden ved at kopiere produkterne og efterfølgende sælge dem billigere selv.

Den stedse mere krigeriske holdning fra Kina har senest gjort de udenlandske investorer usikre og fået mange vestlige industrier til at flytte hele deres produktion væk fra Kina igen. I takt med den stigende velstand er lønniveauet steget, så Kina hellere ikke længere er billigst og bedst.

Nu efterspørger de velstående kineserne så selv norske tamlaks i stor stil. Så stor, at der er etableret faste flyvninger fra Norge til Kina – med ferske laks ombord. Og et gigantisk klimaaftryk til følge.

Og da Covid-19 indtog verden i 2019, blev der pludselig fundet Covid-19 i importerede tamlaks på kinesiske fiskemarkeder. Som kineserne straks lukkede hermetisk ned. Som med resten af samfundet.

10. juni 2023

* Smog og “American Standard”

Jeg skal sent glemme mit første arbejdsbesøg i Kina, som fandt sted i 1987, hvor jeg var nyuddannet biolog fra Aarhus Universitet.

Dengang var begrebet “smog” ikke opfundet endnu. Men det var netop smog fra den voldsomme nyindustrialisering, der gjorde solopgange og solnedgange set fra mit hotelværelse på 15. etage i Shanghai til de mest blodrøde af slagsen. Dengang syntes vi bare, det var smukt. I dag ved vi, at det skyldtes massiv forurening. 

Kineserne pralede overalt med vestligt inspirerede kopiprodukter, som næsten alle bar inskriptionen “American Standard” – hvad det så end er eller var. Men det var det, man stilede mod i 1980’ernes spirende kinesiske kapitalisme. Amerikansk design. Det kneb dog voldsomt med kvaliteten.

Tingene ændrer sig hele tiden, og i dag kæmper Kina således ikke bare med en aldrende befolkning, men også en sundhedsskadende selvskabt forurening. Samt en øget konkurrence fra netop Indien, hvis voksende unge befolkning leverer både arbejdskraft og i stigende omfang også købekraft.

I takt med Kinas stigende aggression over for ikke mindst Taiwan er flere multinationale selskaber nu i fuld gang med at flytte deres kinesiske produktion til andre asiatiske lande – eksempelvis Vietnam, Thailand eller Indien, som allerede producerer mange iPhones for amerikanske Apple.

Svenske IKEA har også fået øje på de mange millioner indiske munde, som fremover skal mættes. I takt med den stigende industrialisering oplever Indien i lighed med Kina en voksende middelklasse, som har råd til en vestlig levestandard.

Det har fået IKEA til at omfavne den norske lakseindustri, som fremover skal levere opdrætslaks til inderne på IKEAs restauranter i flere og flere indiske storbyer. Med millionbyerne Bombay og Delhi blandt de første.

Med først Kina og nu Indien som kommende storaftagere af norske tamlaks fra både Atlanterhavet og Stillehavet, er vejen mod en bedre verden, et bedre klima og et bedre vandmiljø brolagt med norsk lakselort. For nu at sige det ligeud.

Det var den anden dårlige nyhed. Endnu et søm i ligkisten til det internationale vandmiljø, som længe har måttet lægge ryg til forureningen fra milliarderne af norske tamlaks og deres gigantiske foderforbrug.

10. juni 2023

* Dronebåd til bortskræmning af ederfugle

I flere statsstøttede projekter har flere muslingeopdrættere klaget over, at ederfuglene æder deres muslinger. Altså dem, som muslingefarmerne opdrætter. De æder dem i en grad, så det går ud over opdrætternes indtjening og levebrød.

Og nu er der så udviklet en selvsejlende dronebåd, som har vist sig effektiv til bortskræmning af ederfugle. Det viser sig, at en sådan selvsejlende skræmmebåd kan holde fuglene væk fra deres naturlige forurageringsområder omkring opdrætsanlæggene.

Ederfuglene opsøger muslingefarmene, da de mangler føde andetsteds. I takt med, at være indre farvande i stigende grad oplever iltsvind, og bundmiljøet i stigende grad ødelægges af trawlfiskeri og muslingeskrab, svinder også bestanden af naturlige muslinger, som udgør hovedparten af fuglenes basisføde.

Derfor er det en naturlig ting for fuglene at opsøge de sidste muslinger, hvor disse findes. Og det gør de i kilometerstore flydende muslingefarme, hvor muslingerne kunstigt hænger på net eller snore tæt på overfladen – langt væk fra iltsvind og bundvendinger længere nede i vandmassen. Som muslingerne for øvrigt selv bidrager kraftigt til med deres egne ekskrementer.

Den slags ufin konkurrence fra fjerede fiskere vil de statsstøttede muslingefiskere naturligvis ikke finde sig i. De har derfor eksperimenteret med forskellige skræmmemetoder og er nu nået til en selvsejlende dronebåd, der bedst kan lignes med en automatisk robotplæneklipper.

Effekten har vist sig at være så god, at producenten SkyLevel ser en lovende fremtid både herhjemme og på udenlandske eksportmarkeder. Der forlyder imidlertid intet om, hvordan ederfuglene reagerer på at blive skræmt væk fra deres normale føde. Om de dør af sult eller kan finde føde nok andre steder. Det interesserer ingen sig for.

Da skræmmeeffekten fra dronebåden typisk aftager med tiden, planlægger SkyLevel at gennemføre intensive skræmmekampagner på ét muslingeanlæg i nogle dage eller uger – for så at drage skræmmende videre til andre anlæg. På den måde kan SkyLevel øge indtægten fra den samme båd.

Muslingeerhvervet har vist sig meget positive overfor dronebåden. De ser et stort potentiale i den, som vil gøre det muligt at reducere ederfuglenes indhugst i
biomassen af opdrættede muslinger. Og derved øge muslingefiskernes fortjeneste på de producerede skaldyr.

10. juni 2023

* Fornyet muslingeskrab i Vadehavet?

Tidligere blev der skrabt mange blåmuslinger i den danske del af Vadehavet. Helt op til 30.000 t om året midt i 1980’erne. 

Allerede i 1990’erne og 2000’erne var fangsten imidlertid faldet til under 9.000 t årligt. Bestanden var klart overfisket. I 2008 blev dette fiskeri derfor stoppet, da det havde udviklet sig til at være en trussel for bestanden af fugle, som lever af de samme blåmuslinger. Med ederfuglen som den vigtigste.

Indtil da havde man løbende moniteret bestanden af muslinger med henbllik på fastsættelse af kvoter for fiskeriet. Denne monitering ophørte med fiskeriet. Da den invasive stillehavsøsters omtrent samtidig indtog Vadehavet, kunne man heller ikke monitere bestandsudviklingen for denne.

Vadehavet, som jo strækker sig fra Danmark i nord over Tyskland til Holland i syd, er et unikt havområde med et lige så unikt fugleliv. Området er derfor reguleret på forskellig vis – via EU’s habitatdirektiv, EU’s fuglebeskyttelsesdirekte samt regulering via Natura 2000. 

Den danske del har længe været udpeget som vildtreservat og siden 2010 været udlagt som nationalpark. I 2014 blev hele Vadehavet udpeget som verdensarv af UNESCO – med ekstra strenge regler for beskyttelsen.

Efter ti års stop for muslingefiskeriet gik DTU igen i gang med overvågning af muslingebestanden – naturligvis for om muligt at fastsætte kvoter for et fornyet muslingeskrab i den danske del af Vadehavet. 

Nu ikke kun med fokus på blåmuslingerne, men også den mindre og mere værdifulde hjertemusling, som årligt havde udgjort mindre end 1 t. Samt den invasive og tykskallede stillehavsøsters.

Den nye kortlægning er sket ved brug af droner, som er kommet til siden nedlukningen af muslingefiskeriet. Med den nye luftbårne teknologi har DTU estimeret den nuværende bestand af blåmuslinger og stillehavsøsters til henholdsvis 78.500 t og 72.000 t, mens bestanden af hjertemuslinger i udvalgte områder ved Esbjerg er estimeret til 2.000 t. 

DTU understreger i den afsluttende rapport fra 2019, at man ikke har kunnet fastsætte, hvor mange muslinger der fremover skal reserveres de muslingespisende fugle. Man konkluderer dog, at der i dag – ti år efter lukningen muslingefiskeriet – er betydeligt flere muslinger end i 2008. Hvad det så end betyder i tørre tal og end måtte basere sig på.

Det ligner desværre endnu en af de fagligt dårligt eller slet ikke funderede konklusioner, vi har set fra Dansk Skaldyr Center og DTU Aqua i de seneste år.

10. juni 2023

* Store Mogens skærer igennem

Det viste sig under den luftbårne undersøgelse, at man ikke fra luften og med droner kan skelne stillehavsøsters på muslingebanker fra rene muslingebanker. Man har i sagens natur heller ikke kunnet monitere bestanden af hjertemuslinger, da disse jo lever nedgravet i bunden.

Alligevel mener DTU at have “tilvejebragt det faglige grundlag for udarbejdelse af en forvaltningsplan for fiskeri af muslinger og stillehavsøsters i områder inden for øerne i Vadehavet”. 

Noget tilsvarende mente man også at have tilvejebragt for ti pår siden. I 2013, under en borgerlige regering med Eva Kjer Hansen (V) som minister, vedtog man den såkaldte “Muslingepolitik”, der blev begyndelsen til enden for mange områder i de indre danske farvande.

Mogens Jensen (S), der var fødevareminister under den foregående Socialdemokratiske regering, er blevet skældt ud for mange ting – heriblandt favorisering af den svineproduktion, han selv er vokset op med på Limfjordsøen Mors, og som han derfor ikke kunne få nok af.

Men ret skal være ret. I 2020 skar Mogens Jensen således igennem debatten med en beslutning om, at der ikke ville blive givet tilladelser til fornyet muslingeskrab i Vadehavet. Selv om DTU vanen tro ellers havde lagt op til netop det. Mogens Jensen:

– Regeringen finder, at beskyttelsen af det helt særlige naturområde i Vadehavet skal vægte højere end ønsket om at gennemføre et erhvervsmæssigt fiskeri efter blåmuslinger i området.

– Det er regeringens holdning, at vi skal udvikle dansk fiskeri i de områder, hvor det giver mening ud fra både et samfundsmæssigt og natur- og miljømæssigt synspunkt.

– I spørgsmålet om, hvorvidt man skal tillade fiskeri efter blåmuslinger i Vadehavet, må der foretages en afvejning mellem hensynet til en mulig erhvervsindtægt ved et fiskeri over for beskyttelsen af et naturområde mod den skade, som et fiskeri efter blåmusling med bundskrabende redskaber vil påføre området.

Kudos til Store Mogens for dette. Det reddede store dele af Vadehavet fra fornyet ødelæggelse. Det reddede dog ikke ham selv og hans ministerpost, da minkskandalen efterfølgende kom væltende ind over Danmark og rev alt med sig på vejen.

På sigt ser det heller ikke ud til at kunne redde Vadehavet og ederfuglene her for ny konkurrence fra muslingeskraberne. De sidste arbejder på sagen.

10. juni 2023

* “Erhvervsmæssig håndopsamling”

Fiskeristyrelsen oplyser i en pressemeddelelse, at den hidtidige opsamling af invasive stillehavsøsters i Vadehavet fortsætter.

Den invasive stillehavsøsters har spredt sig i Danmark og findes nu flere steder i de danske farvande. Ikke mindst er den almindelig i Vadehavet, hvor store områder er fredet for fiskeri med tunge redskaber. Primært af hensyn til fuglelivet i den fredede del af det lavvandede hav. De er afhængige af blåmuslinger som basisføde.

Styrelsen har besluttet at lade igangværende erhvervsmæssigt fiskeri med håndopsamling af stillehavsøsters i Vadehavet fortsætte frem til næste år. Formålet med forsøgsordningen er at begrænse den invasive stillehavsøsters med et erhvervsmæssigt fiskeri. 

Det tilstræbes at udnytte arten kommercielt, mens der samtidig bliver passet på Vadehavets unikke natur og fugleliv. Blåmuslingerne, som er et vigtigt fødeemne for ikke midst edderfuglene, søges på denne måde beskyttet mod skadeligt skrab.

Stillehavsøsters er som art både større og mere grov end de danske østers eller fladøsters, som de også kaldes. Stillehavsøsters kan skabe rev og danne banker og dermed fortrænge blåmuslingerne.

Den invasive stillehavsøsters kan desværre ikke længere udryddes i danske farvande, men den kan stadig begrænses ved opsamling. Forsøgsordningen bidrager til dette formål ved at gøre det muligt at fiske og sælge stillehavsøsters fra et område, der ellers er lukket for erhvervsfiskeri. 

Fiskeriet må kun ske ved håndopsamling eller med lette håndredskaber, da det er skånsomme metoder, der ikke har konsekvenser for områdets flora og fauna. Det fremgår desværre ikke af pressemeddelelsen, hvad de nævnte “lette håndredskaber” omfatter. Det vender vi derfor tilbage til.

Den nuværende forsøgsordning forlænges frem til 31. maj 2024. For at deltage skal man dog være erhvervs- eller bierhvervsfisker og have en tilladelse fra Fiskeristyrelsen.

3. juni 2023

* GGACC revisited

Tilbage i de tidlige 1980’ere tilbragte jeg en hel lang sommer i det vestlige USA. Fra Californien i syd over Oregon til Washington i nord. En stor del af tiden gik naturligvis med at fiske i de smukke vestvendte vandløb, som løber ud i Stillehavet – med fokus på den havvandrende regnbueørred, den legendariske steelhead.

Der blev dog også tid til et længere ophold i San Francisco City, hvor Harry Wilson fra stangfirmaet “Scott” – opkaldt efter sønnen – netop var begyndt at bygge fluestænger. En dag tog han mig med ned til de populære kastedamme ved Golden Gate Bridge, hvor den berømte Golden Gate Angling and Casting Club (GGACC) lå og stadig ligger.

Harry havde taget en helt ny 10 fods klasse 7 Scott stang med, som vi skulle prøve. Jeg var ikke vild med den, da den havde udpræget topaktion, og mine kast var derfor ikke noget at skrive hjem om. Min mening om stangen derfor heller ikke.

Undervejs kom en sorthåret yngre mand med et stort busket overskæg forbi. Harry kendte ham og spurgte, om han ville prøve den nye stang. Det ville han gerne. Med et enkelt dobbelttræk sendte han ubesværet hele fluelinen plus adskillige meter bagline ned til enden af dammen og videre op på bassinkanten.

Jeg var rystet. Jeg troede nemlig selv, at jeg var en habil kaster. Det havde jeg fået at vide mange gange. Så dette var et nederlag af de store. Jeg følte mig præcis som den toptrimmede romerske atlet, der i tegneserien Asterix og Romerne på en træningstur bliver overhalet af den korpulente Obelix. Som naturligvis har sin trofaste bautasten med under armen.

Den romerske atlet mister fuldstændig selvtilliden og tilbringer resten af hæftet med ydmygt at feje gaden. Jeg havde det præcis lige sådan. Det hjalp dog lidt, da Harry efterfølgende fortalte, hvem vi netop havde mødt. Det var ingen ringere end Steve Rajeff, som siden blev mangeårig verdensmester i fluekast…

Det hjalp også noget på selvtilliden, da jeg få dage senere kunne lande en næsten sølvblank 6 kg’s steelhead i den lille Salmon River. På selvsamme Scott prototype og en fræk rejeflue bundet af min gode ven Dean Finnerty. Der er stadig retfærdighed til.

3. juni 2023

* Speycasting i verdensklasse

Golden Gate Angling and Casting Club (GGACC) i San Francisco lever stadig i bedste velgående her et lille halvt århundrede senere. Klubben afholder hvert år deres Jimmy Green Spey-O-Rama, hvor verdens dygtigste kastere konkurrerer om det uofficielle verdensmesterskab i speykast. 

Arrangementet er opkaldt efter nu afdøde Jim Green (1920-2004), som var med til at udvikle verdens første kulfiberstang for datidens top brand inden for fluefiskeri, amerikanske Fenwick. Det var “HMG” stængerne, som blev lanceret i 1973, og som tog verden med storm.

Men nu stammer speykast jo ikke fra Californien. De stammer naturligvis fra Skotland, hvor den berømte og hurtigt strømmende lakseelv af samme navn jo flyder. 

Det var dog ikke her, skotten Alexander Grant i sin tid kastede sit rekordlange speykast på hele 195 fod eller 65 yards. Knap 60 meter, som Grant løftede fri af vandet og lagde ud igen uden at skyde line. Det var i 1895 ved River Ness og skete med en af datidens kilotunge tohåndsstænger af massiv greenheart. “Grant Vibration” hed de.

Mere end 100 år senere mødes speykastere fra hele verden hvert år i GGACC for at dyste om det uofficielle verdensmesterskab. Stængerne er flere kilogram lettere end datidens speystænger, men pudsigt nok er speykastene ikke blevet ret meget længere siden Grant’s rekordlange 60 meter kast.

Det blev i år lokale Travis Johnson fra Maupin ved den gudesmukke Deschutes River i Oregon, der løb med førstepladsen for mænd. Det gjorde han med fire kast på henholdsvis 182 fod (Left Snake Roll), 173 fod (Right Single Spey), 183 fod (Left Single Spey) and 174 fod (Right Snake Roll). 

Fire kast på i alt 712 fod. Det er sammenlagt 217 meter, hvilket giver et gennemsnit for de fire kast på godt 54 meter.

På en tæt andenplads kom nordmanden Tommy Aarkvisla med samlet 708 fod – små 216 meter samlet og 54 meter i snit. Det var selvsamme Tommy, der scorede konkurrencens længste enkeltkast på 195 fod – knap 60 meter. Sammenlagt rakte hans fire kast dog kun til en kneben andenplads.

På en delt tredjeplads med samlet 688 fod for fire kast kom de to skotter Blaine Lyons og James Chalmers. Det er samlet 210 meter eller et snit på godt 52 meter. Der skulle således hele to skotter til for at forsvare Skotlands ære på speyscenen. Lyons havde dog det længste enkeltkast af de to gæve skotter. Det var to fod længere.

Er man interesseret i at vide mere om Golden Gate Angling and Casting Club i San Francisco, kan man med fordel gå ind på GGACC’s hjemmeside med adressen ggacc.org.

3. juni 2023

* Striden om Stevns

Retten i Roskilde har netop fældet dom i en flere år gammel fredningssag om Stevns Klint på Sydøstsjælland. Sagen drejede sig om gyldigheden af Miljø-og Fødevareklagenævnets afgørelse af 29. januar 2021 om fredning af nationalklenodiet Stevns Klint.

Blandt klagerne var 55 lokale lodsejere og landmænd, som især var utilfredse med en bestemmelse om, at der skulle indføres 25 meter brede bræmmer hele vejen ned langs Stevns Klint. Det drejer sig om en strækning langs klinten på cirka 20 kilometer, som skulle bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev.

Retten i Roskilde fastslog, at Stevns Klint med sin enestående geologi og som optaget på UNESCOs verdensarvsliste er fredningsværdigt og derfor ligger indenfor rammerne af de formål, der er nævnt i naturbeskyttelsesloven.

Spørgsmålet i sagen var imidlertid, om fredningen er nødvendig for at bevare og fremme naturtypen næringsfattigt kalkoverdrev og i forhold til at sikre offentligheden tilgængelighed til den geologiske verdensarv via et sammenhængende kystnært stisystem.

Retten fandt, at der ikke var fremlagt tilstrækkelig dokumentation, som understøtter nødvendigheden af fredningen for at bevare og fremme naturtypen “næringsfattigt kalkoverdrev”.

Retten fandt endvidere, at offentlighedens adgang til området også fremadrettet kan opnås gennem frivillige aftaler med lodsejerne, som det har været tilfældet siden 2005.

Retten kom på denne baggrund frem til, at nødvendighedskriteriet for fredning, som dette skal administreres under hensyn til grundlovens § 73, ikke var opfyldt. 

Miljø- og Fødevareklagenævnet blev derfor dømt til at anerkende, at fredningen var ugyldig. Sagen var en såkaldt tredommersag, og dommerne var enige om sagens udfald.

Det var Danmarks Naturfredningsforening (DN), der havde rejst sagen. Ifølge DN var 25 meter bræmmen en bufferzone, som skulle sikre, at sjældne urter på kalkoverdrevet ved Stevns Klint ikke bliver kvalt af gødskning og sprøjtning fra det omgivende landbrug. En nærliggende risiko.

DN mener ikke, at fredningen er blevet annulleret på et sagligt grundlag. Blandt andet var der ingen specialister med til afgørelsen. Ingen med biologisk indsigt i de aktuelle forhold.

DN, som typisk vinder to tredjedele af sine rejste sager, overvejer nu, hvorvidt man skal anke ankesagen. Vi håber det bedste.

Vore dages intensive landbrug rimer bare ikke på den biodiversitet, vi ellers alle råber på og håber på. De vil ikke.

3. juni 2023

* 16 millioner til undersøgelser om bundskrab

I efteråret 2022 blev der indgået en politisk aftale om fordelingen af frie midler under den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF). 

Her blev det blandt andet besluttet at afsætte 16 mio. kr. til projekter, der skal undersøge, hvordan bundslæbende redskaber generelt og bomtrawl specielt påvirker havmiljøet i den nordjyske Jammerbugt.

Ikke at man ikke godt ved det og længe har vidst det. Men kan man nu score lidt EU-millioner til den fortsatte drift, så bør vi naturligvis gøre det. Hellere det end i stedet forsøge at gøre noget konkret ved problemerne. Det kunne jo koste indtægter.

Fiskeristyrelsen har derfor netop givet tilsagn til to ansøgninger fra henholdsvis DTU Aqua og Aalborg Universitet på i alt knapt 16 mio. kr. til projekter, der skal undersøge havmiljøet i den nordjyske Jammerbugt. I projekterne indgår desuden samarbejde med fiskere, der har lokalkendskab til området.

Projekterne omfatter en kortlægning af bomtrawlere og øvrige bundslæbende redskabers fiskeri i Jammerbugt. Fiskeriernes og redskabernes påvirkning af økosystemet, havmiljø og klima vil blive vurderet ud fra en række indikatorer for god miljøtilstand og bæredygtighed. 

Udover kortlægningen af bundslæbende redskabers påvirkning af havmiljøet i Jammerbugt vil der også blive indsamlet viden om de socioøkonomiske effekter af fiskeriet. Det skal give en vurdering af den samlede værdikæde fra redskabstype, havbundshabitat og fiskeriressource i forhold til de fisk, der fiskes efter, og den indtægt, det skaber.

Jeg bliver altid uhyre skeptisk, når begreber som “socioøkonomiske effekter” bringes i spil. Det plejer nemlig at betyde, at man med lys og lygte leder efter økonomiske årsager til at fortsætte de igangværende ødelæggelser. Det er let at pakke fortsatte fiskeri ind i “socioøkonomi”, som jo med de rette forudsætninger og antagelser kan dække alt. Vi får se.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) har allerede lagt stilen. Han har jo som en af sine første ministergerninger blokeret det ellers planlagte stop for trawlfiskeri og muslingeskrab, der skulle have reddet resterne af Lillebælt. Det skulle det så ikke alligevel. Der skal trawles og skrabes videre, som om intet var hændt.

Formålet med Jammerbugt projekterne er at indsamle viden, der kan bidrage til vurderingen af farvandet og til udformningen af forvaltningsplaner for området. Projekterne skal være gennemført med udgangen af 2023.

Resultaterne vil blive tilgængelige på Fiskeristyrelsens projektbank, der indeholder en oversigt over afsluttede udviklings- og innovationsprojekter, som har modtaget støtte af fra den Europæiske Hav- og Fiskerifond.

3. juni 2023

* Spærringen ved Bindslev elværk fjernes 

Uggerby Å er den største af den nordvendte åer nord for Limfjorden. Opkaldt efter byen Uggerby tæt på åens udmunding i Tannis Bugt få km øst for Hirtshals.

Fra starten i 1919 og helt frem til 1968 genererede elværket i Bindslev strøm til Nordjylland. Man byggede her en rustik fisketrappe i store kampesten, som skulle tillade havørrederne i Uggerby Å at nå gydepladserne længere opstrøms mod Mosbjerg.

Men som med alle datidens fisketrapper gav man den ikke vand nok til at være effektiv. Vandet skulle primært bruges til vandkraft og elproduktion, sekundært til fisketrappen og havørrederne. Resultatet blev det velkendte, at trappen aldrig rigtig kom til at fingere.

Det skal der nu gøres noget ved. Fisketrappen ved det gamle elværk er i følge Statens vandplaner udpeget som en spærring, der skal fjernes. Derfor har kommunen en bunden opgave i at skabe fri passage for fisk i området omkring den nuværende fisketrappe.

Uggerby Å løber lavt over gammel havbund fra sidste istid. Faldet er ringe, og en genslyngning vil derfor være til stor gavn for åen.

Når spærringen fjernes, vil det give fri passage for fisk til 210 km vandløb opstrøms fisketrappen. Det vil på sigt medføre bedre fiskevand i hele Uggerby Å og dermed mulighed for øget lystfiskerturisme i Hjørring Kommune. Det vil også forbedre leveforholdene for mange forskellige vandlevende dyr og planter.

Samtidig vil projektet ændre området omkring den nuværende fisketrappe og det gamle elværk markant. Et område, som mange lokale gerne frekventerer. Derfor har en følgegruppe med repræsentanter for lokale interessenter været inddraget i en tæt dialog omkring projektet.

Der er gjort et stort arbejde for at genskabe et naturskønt område, som stadig vil være et yndet udflugtsmål med mange rekreative formål. Vi følger derfor spændt Hjørring kommunes arbejde med at skabe fri passage i nordjyske Uggerby Å. Og måske efterfølgende genslyngning af regulerede åstrækninger.

Vi håber, det kan inspirere ejerne af Tangeværket ved Gudenåen til at tænke i tilsvarende baner. Det er jo energiselskabet Norlys, der i dag ejer Gudenåcentralen og bestemmer over Tange Sø og Gudenåen.

26. maj 2023

* Nej til genslyngning af Fladså

I Næstved Kommune på Sjælland bremser lodsejere langs Fladså nu et naturprojekt til 76 millioner kroner. Planen var ellers, at åen skulle genslynges, så kommunen kunne reducere sin udledning af kvælstof fra de tilstødende marker.

Kommunen vil derfor gerne genslynge den kanaliserede å og dens løb gennem de afvandede marker. Men lodsejerne langs åen har sagt stop. De mener, at Næstved Kommune først skal få styr på sit eget spildevand fra renseanlæg langs åen, skriver Sjællandske.

Lodsejerne påpeger, at voldsomme regnskyl sender urenset  overløbsvand fra renseanlæggene direkte ud i Fladså, og så nytter de andre anstrengelser i følge lodsejerne intet. 

En noget omvendt konklusion på problemstillingen, der jo aldrig bliver løst, hvis den ene part altid skal gøre noget før den anden. 

Ét sted skal man jo starte, og kommunen vil givet få mere fokus på sin egen forurening af Fladså, hvis man først får naturgenoprettet hele området. Så sætter man en god spiral i gang. 

Så længe lodsejerne ikke bakker op om ideen – trods ellers årlige milliarder i landbrugsstøtte fra EU – så kan kommunen ikke få udbetalt de omtalte 76 millioner kroner til naturgenopretning. Penge, som kommunen ellers er blevet stillet i udsigt fra Landbrugsstyrelsen.

Formanden for Fladså Å-lauget, godsejer Henrik Wolff-Sneedorff, understreger dog over for Sjællandske, at lauget ikke har sagt nej til projektet. Man kræver blot, at Næstved Kommune får styr på udledningen af spildevand til å-systemet, førend lauget også vil bakke projektet op.

Henrik Wolff-Sneedorff er ejer af godset Grevensvænge, det siden 1865 har  været i slægten Wolff-Sneedorffs eje. Han er medlem af interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug, for hvem det bæredygtige  gælder økonomien. Ikke natur og miljø. 

Det var således Bæredygtigt Landbrug, der stævnede Stiig Markager for ærekrænkelse, da han udtalte, at forureningen fra landbruget var steget. En sag, Bæredygtigt Landbrug heldigvis tabte med et brag.

Afslutningsvis: For lige at sætte tingene på plads og tallene lidt i forhold: Ifølge Miljøstyrelsen står landbruget i dag for 60-70 procent af udledningerne. Vore rensningsanlæg bidrager til sammenligning med blot 5 procent af det udledte kvælstof.

26. maj 2023

* “De forhadte vandløb”

De fleste miljøfolk kender navnet Flemming Fuglede Jørgensen. Han var nemlig tidligere direktør for den blandt miljøvenner så forhadte interesseorganisation med det aldeles misvisende navn “Bæredygtigt Landbrug” (BL). I hvert fald hvis man med “bæredygtig” tænker natur og miljø.

Det var i Fugledes regeringstid, at daværende fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) – selv landmandskone fra Sønderjylland – lancerede den Landbrugspakke, som den daværende Venstre-regering trumfede igennem. 

En pakke, som gav landbruget lov til at sprede mere gødning på deres marker og dermed øge indtjeningen. Og en pakke, der siden viste sig at være nøjagtig det for det ganske danske vandmiljø, som miljøfolk dengang advarede om: En total katastrofe.

Det viste sig endda efterfølgende, at Eva Kjer Hansen havde ageret villig pennefører for netop Bæredygtigt Landbrug. BL havde som énøjet interesseorganisation dikeret store dele af pakken, og med en landmandskone på ministerposten skulle det jo gå galt. 

I dag kan vi se og dokumentere, at der er sket en øget udvaskning af kvælstof efter Landbrugspakken. Så meget, at Danmark ikke formår at leve op til kravene om “god økologisk tilstand” i danske vandområder inden Vandrammedirektivets udløb i 2028. Selv om vi ellers forpligtede os til netop det tilbage i 2000. For nu et kvart århundrede siden. Det er rigtig flot gået af dansk landbrug.

Men det var Flemming Fuglede Jørgensen, vi kom fra. Han har nemlig igen indtaget medierne. Ikke for via Bæredygtigt Landbrug at stævne professor Stiig Markager for ærekrænkelse i forbindelse med den øgede forurening fra Landbrugspakken. En sag, som BL heldigvis tabte med et brag. 

Denne gang er der nemlig faldet en dom – over selvsamme Flemming Fuglede, der var årsag til begrebet “de forhadte vandløb”, som Eva Kjer Hansen lancerede med Landbrugspakken.

26. maj 2023

* “Storskryderen på Storebælt”

De  små, men blandt landmænd så meget mere forhadte vandløb var kun til besvær, syntes Flemming Fuglede Jørgensen og Eva Kjer Hansen. To sjæle én tanke. 

De små åer og bække lå jo bare dér og hindrede landbrugets store maskiner i at gøre deres samfundsnyttige arbejde. Med at pløje helt ud til kanten, så brinkerne styrtede i åen og forårsagede en massiv sandvandring her. Til stor skade for dyr og planter. 

Hvis man ikke kunne rette de små åer og bække ud, kunne man heldigvis ofte rørlægge dem. Og det har dansk landbrug så gjort med mange hundrede kilometer danske åer og bække, som inden rørlægningen var vigtige gydevandløb for ørederne.

Flemming Fuglede har altid holdt af at føre sig frem. Og ikke kun i medierne. Det kunne en journalist fra Jyllands-Posten konstatere i 2021, hvor han tilfældigvis var med samme færge over Kattegat som Flemming Fuglede. Undervejs overhørte han en ganske højlydt telefonsamtale mellem erhvervsmanden Søren Enggaard og Flemming Fuglede.

Samtalen var så højlydt, at journalisten ikke kunne undgå at høre indholdet. Snakken handlede specifikt om selskabet Alm. Brands planlagte overtagelse af Codan Forsikrings aktiviteter i Danmark. Fortroligt stof, som først blev offentliggjort dagen efter.

Jyllands-Postens Niels Lillelund skrev efterfølgende en selvoplevet artikel om Flemming Fugledes optræden på slap line på Storebæltsfærgen. Han skrev om “Storskryderen på Storebælt, som sgutte var i tvivl om noget som helst. Han ordnede verden per telefon og delte sine hemmeligheder med verden”.

Og der var bestemt nogen, som lyttede. Erhvervsmanden Søren Enggaard var således ikke sen til at benytte sig af den indtil da fortrolige insider-viden fra Flemming Fuglede.

Han nåede således at investere i aktier i Alm. Brand for knap én million kroner, inden planerne om overtagelse blev offentliggjort dagen efter. Naturligvis med tanke på en hurtig kursgevinst ved overtagelsen.

Hermed havde han gjort sig skyldig i misbrug af insider-viden. Retten i Aalborg takserede Flemming Fugledes højlydte “fortalelse” til en bøde på beskedne kr. 15.000. Søren Enggaard inkasserede derudover en dom på betinget fængsel i to måneder.

Medhør på mobilen er således både risikabelt og irriterende at høre med på.

26. maj 2023

* 40 millioner Brexit-kroner til fiskerne

Fiskeristyrelsen åbner nu for ansøgninger til en Brexit-kompensationsordning på 40 mio. kr. målrettet den danske fiskeindustri. 

Ordningen skal bidrage til, at virksomheder, der som følge af Brexit har lidt et dokumenteret omsætningstab, kan få hjælp til at tilpasse sig og forblive konkurrencedygtige.

Forarbejdnings- og engrosvirksomheder indenfor fiskeindustrien, der i 2021 var negativt påvirket af Brexit, kan nu søge om kompensation via Brexit-ordningen ”Kompensation til forarbejdningsindustrien for omsætningstab i 2021 som følge af Brexit”. Intet mindre.

For støtteberettigede tab på op til 1,5 mio. kr. kan ansøger få udbetalt 100 pct. i kompensation. For støtteberettigede tab over 1,5 mio. kr. er kompensationsraten 65 pct. 

Dog kan der udbetales en kompensation i henhold til en forhøjet kompensationsrate på 100 pct., hvis ansøger forpligter sig til at gennemføre investeringer til grøn omstilling af produktionen for 35 pct. af det samlede kompensationsbeløb. Ikke nemt at gennemskue, hvad det mon går ud på. Her er dog et bud fra Fiskeristyrelsen:

Den grønne omstilling kan eksempelvis omfatte investeringer i mindre belastende CO2 teknologier, elektrificering, vandbesparelse og minimering af produktspild i produktionen. Det skal fremme en “grøn tilpasning” af fiskeindustrien efter Brexit. Hvad det så end måtte betyde.

Ordningen er allerede statsstøttegodkendt af EU-Kommissionen og finansieret af midler fra EU’s såkaldte “Brexit-tilpasningsreserve”.

26. maj 2023

* Hvad er der i spildevandet fra RGS Nordic?

Søndag den 14. maj blev Agersø Sund i den sydlige del af Storebælt officielt begravet. 

Bag det triste arrangement stod miljøorganisationerne “Rent Havmiljø nu!’”, Storebælts Småbådsklub og Greenpeace Danmark.

“Sø-begravelsen” fandt sted midt i den såkaldte “blandingszone”, hvor det såkaldt “rensede” spildevand fra RGS Nordic ledes ud i havet. Til planlagt “fortynding” af de uhyre giftige restprodukter. 

Forureningen med rester fra norsk oliespildevand har fundet sted i et kvart århundrede. Med såvel Miljøstyrelsens som lokale miljømyndigheders fulde velsignelse. Samt flere lokale arbejdspladser til følge.

I det forgangne kvarte århundrede er fiskebestanden og vandkvaliteten i Agersø Sund gradvis blevet værre, og i dag er der næppe fisk tilbage. I hvert fald ikke så mange, at det kan betale sig at fiske efter dem. For man fanger ingen – hverken på stang og line eller i garn og ruser.

Imidlertid er det først nu, der for alvor er kommet fokus på, hvilke stoffer der egentlig udledes i Agersø Sund – efter forudgående “rensning” af spildevandet.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har spurgt  professor i toksikologi ved Københavns Universitet Lisbeth E. Knudsen om stofferne og deres farlighed. Hendes overordnede svar til DN lyder:

– Det er virkelig nogle giftige stoffer, vi her har med at gøre. Og det kan have en direkte skadelig konsekvens for os mennesker.

– Det er chokerende, at der ikke er nogen, der har sat en stopper for det her for længe siden.

Lisbeth E. Knudsen peger specifikt på PFAS, tjærestoffer, kviksølv og barium i spildevandet fra RGS Nordic.

19. maj 2023

* PFAS og tjærestoffer

Herunder følger en kort gennemgang af de stoffer eller stofgrupper, som figurerer i det “rensede” spildevand fra RGS Nordic. Samt deres kendte skadevirkninger. Min tekst:

PFAS: En stor gruppe af fluor-holdige stoffer, som er meget vanskeligt nedbrydelige i naturen. Derfor tilnavnet “evighedsstoffer”. 

Nogle PFAS-stoffer er kræftfremkaldende, mens andre har uønskede effekter såsom nedsat fertilitet, forringet immunforsvar, nedsat effekt af vaccination samt forringet leverfunktion.

PFAS bruges meget som coating på køkkengrej og sliplet-pander (fx Teflon) og til imprægnering af tøj, der enten skal være smudsafvisende eller vandskyende (fx GoreTex). Der er således meget både godt og skidt at sige om PFAS.

PFAS er kendt for at koncentreres i “havskum”, som med vinden kan sprede stofferne fra hav til land. Indholdet af PFAS i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 77 gange højere end den tilladte grænseværdi.

Tjærestoffer: Typisk stammende fra olieindustrien, hvor de er et skadeligt restprodukt fra raffinering af råolie og naturgas.

Kaldes ofte “BaP”, som er en forkortelse for “Benzo(a)Pyren”. BaP er blandt de mest kræftfremkaldende stoffer, vi overhovedet kender. De er ligeledes kendt for at nedsætte fertiliteten og kan sågar skade arveanlæg direkte.

Når BaP udledes direkte i havet, sikrer man den størst mulige spredning af de giftige tjærestoffer, som er vanskeligt nedbrydelige. Selv om dette næppe er eller var formålet, så bliver det resultatet. Man kan forestille sig, at BaP hverken gavner fiskenes fertilitet eller velbefindende.

Indholdet af BaP i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 294 gange højere end den tilladte grænseværdi. Næste 300 gange.

19. maj 2023

* Kviksølv og Barium

To af de rigtig tunge drenge – i mere end én forstand:

Kviksølv: Et uhyre giftigt tungmetal, som tidligere blandt andet blev brugt til bejdsning af såsæd. Dette for at hindre svampeangreb.

I japanske Minamata blev en hel landsby i 1950’erne forgiftet med kviksølv fra elektronikindustrien. Det gav hjerneskader og medførte misdannelser hos nyfødte. Virkningen er på mange måder som nervegift – i form af manglende kontrol af muskler og bevægeapparat.

Kviksølv er kendt for at koncentreres op gennem fødekæden. Specielt forbindelsen methylkviksølv er farlig, da den er fedtopløselig og derfor akkumuleres i fedtholdige organer som hjerne og lever samt i spæk på havpattedyr. Det gælder såvel laks og ørreder som sæler og hvaler.

Som unedbrydeligt tungmetal og et af grundstofferne forbliver kviksølv i vandmiljøet i rigtig mange år. Der bør derfor i dag være absolut nultolerance over for kviksølv. Og ingen grænseværdier.

Barium: Et andet tungmetal, som er skadeligt for såvel vandmiljøet som folkesundheden. 

Grundstoffet Barium findes ikke frit forekommende, men er vandopløseligt og indgår derfor hyppigt i forbindelser med andre stoffer. Alle vandopløselige bariumforbindelser er giftige i vekslende grad. I sure miljøer kan bariumcarbonat indgå som aktivmiddel i rottegift.

Da Barium er vandopløseligt, spredes det uhyre let i vandmiljøet. Her kan det samtidig indgå flere nye forbindelser med helt nye virkninger.

Indholdet af Barium i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 41 gange højere end den tilladte grænseværdi. 

19. maj 2023


* Kviksølv i vandmiljøet

I såvel ferskvand som saltvand findes findes der mikroorganismer, som er i stand til at omdanne uorganisk kviksølv til organisk methylkviksølv.

Methylkviksølv er langt farligere end uorganisk kviksølv på grund af dets evne til at trænge gennem cellemembraner. Methylkviksølv er fedtopløseligt og kan derfor optages i hjernevæv. Her hæmmer det hjernens udvikling og giver varige, uoprettelige skader.

Ikke mindst fostre er følsomme.


* Livsfarlig Listeria

Hvad koster det at begå dokumentfalsk og samtidig udsætte andre for akut livsfare?

Hvis du er ansat i fødevarebranchen, slipper du med tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk. Det var i hvert fald, hvad en tidligere direktør og en ansat hos den nu lukkede fiskevirksomhed Jelex Seafood i Hirtshals kunne nøjes med. De fik begge tre måneders betinget fængsel.

Begge blev de dømt for at have forfalsket laboratorierapporter fra den tidligere Hirtshals-virksomhed, så positive listeriatest for laks i stedet fremstod negative. Virksomheden godkendte på denne måde, at lakseprodukter inficeret med livsfarlige Listeria-bakterier kunne videresælges.

Sagen startede tilbage i 2018, hvor en tidligere medarbejder gik til TV2’s “Operation X” med førstehånds oplysninger om de ulovlige aktiviteter. En “whistleblower”, der som nyansat frygtede for sit arbejde, og som derfor valgte medierne frem for politiet.

Den ansatte lavede skjulte lydoptagelser og udleverede de forfalskede Listeria-dokumenter til TV2. Folketinget havde ellers samme år vedtaget, at henvendelser som den fra Jelex automatisk skulle udløse en udrykning fra Fødevarestyrelsens Rejsehold.

Infektioner med Listeria er ingen spøg. Dødeligheden som følge af en Listeria-infektion kan være så høj som 25%. Op mod hver fjerde dør.

Jelex Seafood blev efter afsløringerne i 2018 politianmeldt af både Fødevarestyrelsen og analysefirmaet bag de forfalskede Listeria-tests. I 2019 gik Jelex så konkurs, mens retssagen fortsatte.

Først her i 2023, fem år efter afsløringerne, er der så faldet dom i sagen: Tre måneders betinget fængsel for dokumentfalsk, der ellers havde klart potentiale til også at koste menneskeliv. Den risiko fandt retten tilsyneladende mindre vigtig end de økonomiske aspekter ved dokumentfalsk. 

Fødevarebranchen er således et godt sted at arbejde – med videre rammer end de fleste andre steder. Sågar også kriminelle.

19. maj 2023

* Om muslinger og mænd

Mens Søren Egge Rasmussen (MF for EL) og vi andre stadig venter på svar fra fødevareminister Jacob Jensen (V) – på otte spørgsmål om trecifrede milliontilskud til muslingebranchen – har Miljøforeningen BLAK samlet alle papirerne sammen i klagesagen om Blå Biomasse og deres kilometerstore smartfarm i Venøsund i Limfjorden. 

Det nåede at blive til mange papirer, som nu er samlet på ét sted. Nedenstående er uddrag af den nye samleartikel på BLAK’s miljøsite “Nej til Havbrug”. Den er god at blive klog af, hvis man vil vide, hvordan skatteyderfinansierede forskningsinstitutioner håndterer klagesager mod deres eksternt betalte medarbejdere.

Det er sager, hvor det kan være mere end svært at skelne mellem begreberne “Økologi” og “Økonomi”. Jævnfør den nu landskendte “oksekødsrapport” fra Aarhus Universitet. En rapport, der nærmest er blevet til et begreb i moderne betalt forskning. Et uddrag fra den nye artikel på www.nejtilhavbrug.dk:

“Netmediet Zetland har i en større artikel kigget nærmere på muslingeproblematikken og det meget omdiskuterede ovenfor nævnte notat fra Københavns Universitet.

Journalist Rikke Bolander fra nordjyske Klitmøller har talt med notatets forfatter Bent Vismann. Han havde imidlertid ikke lyst til at være med i artiklen. Han følte sig udsat for en smædekampagne og ønskede ikke at bruge denne mulighed for at tage til genmæle og forsvare sin undersøgelse og dens konklusioner.

Zetland har også talt med professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet. Stiig Markager er imidlertid ikke meget for at tale dårligt om en kollegas arbejde. Men han mener alligevel, at den undersøgelse og det notat, som Hedeselskabets Blå Biomasse og Venstre-politikere som Troels Lund Poulsen bygger deres argumenter på, er for tynd: 

“Du må gerne citere mig for at sige, at det notat ikke kan frikende Blå Biomasses anlæg i Venøsund fra at have negative miljøkonsekvenser,” siger han. Han mener, at grundlaget for undersøgelsen er for lille, og at der skal gå flere år med undersøgelser, før man kan vurdere miljøkonsekvenserne ordentligt.”

Citat slut. Vi håber således stadig på, at notatet fra Københavns Universitet søges optaget som videnskabelig artikel og derfor skal igennem et såkaldt “peer review” – en kritisk fagfællevurdering – før det findes i overensstemmelse med god videnskabelig praksis og først derefter kan publiceres.

19. maj 2023

* Fungerer kun uden slam

Samleartiklen om klagesagen fortsætter:

“Stiig Markager er samtidig bange for, at muslingefarmene kan hindre naturen i selv at bortskaffe overskydende næringsstoffer. Det tykke slamlag, som har bundfældet sig i Skive Fjord, og som har fået lokale beboere til ikke længere at bade i fjorden, kan ifølge Stiig Markager bremse den bakterielle proces, der hedder nitratånding. 

Her bliver kvælstoffet i nitraten omdannet til nitrit og derefter til frit kvælstof, som er miljømæssigt uskadeligt. En god og naturlig måde helt at fjerne kvælstof på. I vore biologiske rensningsanlæg omdannes kvælstof også til frit kvælstof, der fordamper op i atmosfæren. Denne består i forvejen af 78% kvælstof (N2).

“Det er den proces, der hele tiden kører alle mulige steder. I jorden, havbunden, søerne, fjordbunden. Der bliver hele tiden fjernet kvælstof, men den proces kan kun fungere, hvis der ikke er for meget slam,” siger Stiig Markager til Zetland.

Vi andre nøjes med at konstatere, at vandkvaliteten i Skive Fjord er blevet markant dårligere efter introduktionen af de mange muslingefarme i området. De holder på næringsstofferne og deponerer dem under og omkring farmene som en ny forurening, der ikke var der tidligere. I stedet for at lade dem passere uantastet forbi på vej mod åbent vand.

Dette understøttes af nyere svensk forskning fra Stockholms Universitet. Den har nemlig vist, at deponeringen af næringsstoffer under og omkring muslingefarme er op til 150 gange større end den naturlige deponering i samme område.”

Citat slut. Vi ved i dag, at placering af en stor muslingefarm blokerer det naturlige flow af næringsstoffer fra å over fjord til hav.

Ved at placere en muslingefarm i overfladen bremser man dette naturlige flow og sikrer i stedet, at en stor del af næringsstofferne tilbageholdes og deponeres på bunden under muslingerne – i form af deres ekskrementer.

En tredjedel af alle de næringsstoffer, som passerer gennem en musling, udskilles igen som ekskrementer. En tredjedel. Der er således målt op til tre meter kulsort iltfrit slam under de ældste muslingeanlæg i Skive Fjord. Samtidig er de første slamaflejringer i Venøsund registreret.

19. maj 2023


* Smartfarmen i Venøsund

Du kan læse hele artiklen om klagesagen på linket her:

Klagen over INPROFEED notatet


* RGS Nordic

“RGS Nordic er blandt Danmarks førende miljøvirksomheder”. 

Når altså RGS Nordic selv skal sige det.

“Vi arbejder med at gøre cirkulær økonomi og genanvendelse i affaldshåndtering til en god og bæredygtig forretning”.

For RGS Nordic altså. Ikke for vandmiljøet, der nu i et kvart århundrede har lidt under giftig udledning af dårligt renset spildevand, importeret fra den stenrige norske offshore olieindustri. 

Denne belaster gerne både klima og miljø ved at transportere det giftige spildevand helt fra den norske Nordsø og ned til den sydligste del af danske Storebælt. Hvor de giftige rester efterfølgende lukkes ud i havet.

Der må være mange penge at spare. For den norske olieindustri. Og mange penge at tjene. For danske RGS Nordic. Eneste taber bliver vandmiljøet i Storebælt, som årligt modtager store mængder dårligt renset spildevand, der bærer prædikatet “miljøfarligt affald”.

I henhold til internationale miljøaftaler må miljøfarligt affald slet ikke transporteres fra ét land til et andet. Det skal som udgangspunkt uskadeliggøres i det land, der har produceret det miljøfarlige affald. Så undgår man de lange og risikable gifttransporter, der som oftest sker til havs.

Miljøfarligt affald må dog eksporteres og krydse landegrænser, hvis det kan dokumenteres, at affaldet kan nyttiggøres i det modtagende land. Det er en ulykkelig juridisk formulering, som lokale myndigheder og virksomheder til fulde har forstået at udnytte eller omgå.

De pågældende virksomheder lever af at “nyttiggøre” det giftige affald, og de lever godt af det. De pågældende landes myndigheder tilbyder som tak for lokale arbejdspladser ofte særdeles lempelige vilkår for affaldshåndtering og tilhørende miljøgodkendelser. 

Eksemplerne er mange, og vi skal fremover se nærmere på nogle af de mest aktuelle.

12. maj 2023

* Den ulyksalige “nyttiggørelse”

Det modtagne spildevand må efter mere eller mindre fuldstændig rensning hos RGS Nordic og med de lokale myndigheders fulde tilladelse udledes til og fortyndes med vandet i Storebælt. 

Det sker i de såkaldte “blandingszoner”, hvor man tillader fortynding af forurenet spildevand, så det til sidst når “acceptable grænseværdier”. Hvad det så end måtte være. Acceptabelt for hvem? Og hvad bliver der af de giftige restprodukter fra rensningen?

Netto forlader alt vand fra Østersøen ganske vist Danmark via Storebælt med tilstødende farvande. Efter et godt stykke tid. Problemet er blot, at de udledte stoffer cirkuleres frem og tilbage med tidevandet indtil flere gange, inden det meste endelig er væk. 

Indtil da har det haft mulighed for at påvirke og skade vandmiljøet flere gange. Ved hver eneste vandvending recirkuleres de giftige restprodukter. For hver fire kubikmeter vand, som strømmer nordpå med det udgående vand gennem Storebælt, sendes de tre tilbage igen med den indgående strøm.

Lokale borgere ved Agersø Sund har derfor længe set deres lokale havmiljø afgå ved en langsom, men sikker kvælningsdød. 

Farvandet er i dag “dead as a Dodo”, hvad fiskelivet angår. Ingen fanger længere fisk – hverken på stang og line eller i garn og ruser. Det skulle da lige være tamfisk fra de nærliggende havbrug i området. Undslupne regnbueørreder.

Lokalt giver man derfor ikke meget for RGS Nordic og deres forsikringer om, at man kun udleder resterne fra det norske spildevand efter endt rensning:

“Vi er det rensningsanlæg i Danmark, der er allerdygtigst til at rense spildevandet”. 

Siger i hvert fald RGS Nordic’s egen bæredygtighedschef Ebbe Naamansen til pressen. Han henviser til den tilladelse til udledning af de giftige rester, som virksomheden venligst har fået af Slagelse Kommune. 

En tilladelse, der sender det stadig giftige restspildevand til fortynding i det lokale Agersø Sund. Og en tilladelse, som Miljøstyrelsen efter alt at dømme har vejledt kommunen forkert om.

12. maj 2023

* Stop for fremtidig import af norsk spildevand

Det er sørgeligt, at et stenrigt olieland som Norge ikke kan eller vil rense sit eget spildevand fra olieindustrien. Men blot sender sorteper videre til en mindrebemidlet nation som Danmark.

Lige så forkasteligt er det, at et lille land som Danmark i årevis villigt har taget imod de giftige stoffer, som efter endt rensning er ledt direkte ud i det smalle Agersø Sund. 

Blot for at tjene penge på det. Man fristes til at kalde det torskedumt, men det udtryk giver ikke længere nogen mening. Torsken har nemlig forlængst lagt blandingszonen i Agersø Sund bag sig og er fortrukket nordpå i håb om renere vand.

Den lokale modstand mod forureningen fra RGS Nordic har været voksende i takt med fiskenes gradvise forsvinden. Modstanden har hidtil været forankret i den lokale borgergruppe “Rent Havmiljø Nu”, som i flere år har brugt mange kræfter på at oplyse om forureningen. 

I “Rent Havmiljø Nu” mener man, at det er restprodukter fra de hundredtusindvis af tons giftigt norsk olieaffald, som de seneste 25 år er udledt i Agersø Sund, der er skyld i de manglende fisk i det nu døde havområde. Og de bakkes op af uvildige fagfolk:

“Dybest set så er det et forældet koncept, fordi filosofien er, at man kan fortynde sig ud af problemet. Stofferne forsvinder aldrig. Tungmetaller er grundstoffer, og de er der for evigt. Mange af de andre giftstoffer er der også fra måneder til årtier”

Det siger professor Stiig Markager, Aarhus Universitet, til TV2 om den hidtidige brug af de tidligere nævnte blandingszoner. Senest har så også Danmarks Naturfredningsforening og Danmarks Sportsfiskerforbund, begge med klageret i miljøsager, givet deres besyv med.

12. maj 2023

* Heunicke i dialog med EU

Efter hårdt pres fra mange sider har miljøminister Magnus Heunicke nu sagt stop for fremtidig udledning af giftige tungmetaller fra det norske oliespildevand. Hidtil har svaret ellers været, at Danmark var forpligtet til at aftage affald til den nævnte ulyksalige “nyttiggørelse”.

Beslutningen vil betyde et fremtidigt stop for import af norsk oliespildevand til RGS Nordic. Miljøministeren understreger dog, at den nuværende forurening vil fortsætte, indtil den gældende tilladelse udløber om godt to år. 

Der resterer således stadig 500.000 tons norsk oliespildevand, som RGS Nordic har tilladelse til at modtage. Hvis ikke ligefrem har forpligtet sig kontraktligt til.

Den nuværende tilladelse fra Slagelse Kommune er angiveligt juridisk bindende. Med mindre den da er givet på et falsk grundlag fra norsk side. At indholdet af giftige stoffer eksempelvis er højere eller anderledes end opgivet fra norsk side.  

Eller med mindre man vælger af kompensere den norske producent og den danske aftager for tab i forbindelse med en eventuel opsigelse og afvikling af aftalen.

Og det har kommunen ingen oplyste planer om. Ejheller om noget slagsmål med Miljøstyrelsen, der angiveligt ikke har vejledt kommunen korrekt omkring brugen af de nævnte blandingszoner. Jævnfør tidligere notits her på siden.

Miljøministeren har dog taget kontakt til EU, hvor juridiske eksperter vurderer, at Danmark ikke er forpligtet til at modtage giftigt affald fra hverken Norge eller andre lande. Hvad Miljøstyrelsen ellers har påberåbt sig hidtil. 

Hos EU mener man således, at Danmark er i sin gode ret til at give afslag på import af “visse typer af affald, herunder spildevand med et lavt indhold af olie”.

Man kan så undre sig meget og længe over, hvorfor Danmark dog ikke tidligere har forespurgt herom i EU. Lovgivningen er ikke ændret.

Men måske man godt kendte svaret.

12. maj 2023

* Det sidste farvel til Agersø

Efter i årevis at være udsat for massive kemikalieudledninger – primært fra den norske olieindustri – ligger Agersø Sund ved Stigsnæs på Sydvestsjælland nu på sit dødsleje. 

Derfor indkalder Greenpeace søndag den 14. maj til en symbolsk begravelse af sundet ud for ud for virksomheden, som importerer det giftige oliespildevand. Den symbolske begravelse kommer til at foregå midt i den såkaldte blandingszone, hvor giftstofferne bliver udledt.

Hvis du er i nærheden af Agersø Sund og har mulighed for at rejse enten til vands eller land, er du velkommen til at deltage i de lovligt anmeldte demonstrationer. 

Ud over begravelsen på vandet, vil Greenpeace også være at finde på stranden, hvor RGS Nordics spildevandsrør leder det giftige spildevand ud i sundet.

Miljøminister Magnus Heunicke anerkender nu problemet med vores import af giftigt norsk oliespildevand og har derfor også langt om længe meddelt, at han ikke vil forlænge tilladelsen af importen af spildevand fra den norske olieindustri – på sigt. 

Udledningerne fra den norske olieindustri vil først stoppe om 2,5 år, hvilket jo er en ringe trøst i forhold til, hvor presset vandmiljøet i Agersø Sund er. Danmarks havmiljø har brug for, at dette stopper nu. Ikke efter udledning af de resterende 500.000 tons norsk oliespildevand.

Sammen med de lokale ildsjæle fra Rent Havmiljø Nu! og Storebælt Småbådsklub laver Greenpeace derfor en sø-begravelse for Agersø. Sundet står med begge ben i graven, hvis ikke den norske olieindustri stopper med at svine med det samme.

Og ikke først efter rensning af de sidste 500.000 tons spildevand.

12. maj 2023

* Svar på spørgsmål til ministeren udskudt

Nu foreligger der en foreløbig besvarelse af spørgsmål nr. 407 (Alm. del), som Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg stillede til ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri den 31. marts 2023. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Enhedslistens Søren Egge Rasmussen og lyder således:

Vil ministeren for perioden 2000-2023 oversende en skematisk oversigt over høsttal/ha for muslinge-østersopdræts anlæg (støttede forsøg såvel som ikke støttet produktion) og værdien af de høstede muslinger/østers for de enkelte anlæg.”

Den normale svarfrist for spørgsmål til ministre er fire uger. Et foreløbigt svar fra fødevareminister Jacob Jensen (V)  er netop kommet. Det lyder således:

“Det er desværre ikke muligt at besvare spørgsmålet inden for den almindelige frist. Det forventes, at spørgsmålet kan besvares medio maj.”

Vi venter således spændt på det endelige svar fra Jacob Jensen.

12. maj 2023

* Udplantning af ålegræs

I forbindelse med etableringen af Randers Stenrev blev der planlagt udplantning af ålegræs (Zostera marina) i strømlæet bag de nye rev.

Ålegræs er nemlig et vigtigt levested for mange marine organismer, og ålegræsbælter er uden sidestykke den biotop i havet, som huser den største biomasse og artsdiversitet. Ålegræs kan man derfor ikke have nok af – kun for lidt.

Desværre kniber det rigtig meget for ålegræsset i de forurenede indre danske farvande. De mange næringsstoffer fra landbruget gør vandet uklart af alger, som igen skygger for ålegræsset, der mistrives. Hvor ålegræsset i danske fjorde tidligere nåede helt ud på dybder omkring 15 meter, forekommer det i dag ikke på dybder større end 5 meter.

Men ålegræs er andet og mere end en ideel biotop for levende organismer. Ålegræs kan nemlig også optage store mængder af den CO2, som vort moderne samfund udleder. Og det er ikke småting. Tilbage i 2020 udledte Danmark samlet 42 mio. ton drivhusgasser – med CO2 som den vigtigste. 

Aarhus Universitet anslår, at omkring 670.000 hektar dansk fjordbund tilbage i år 1900 var dækket af frodige ålegræsbælter. I dag er der kun en tredjedel tilbage: 220.000 hektar.

Forskere vurderer, at 450.000 hektar ålegræs vil kunne optage op mod 45 mio. ton CO2. Det er mere end den samlede danske udledning. Hvis ålegræsset altså vil gro igen. Det har eksempelvis knebet gevaldigt med reintroduktion i Odense Fjord, hvor vandet helt enkelt er for uklart og forurenet med næringssalte.

Men Randers Kommune vover pelsen og vil derfor den 13. og 18. maj foretage udplantning af friske ålegræsskud ved Udbyhøj i Randers Fjord. Til udplantningen søges frivillige hjælpere, som kan melde sig til ved at kontakte biolog Anne Margrethe Wegeberg. Hun koordinerer udplantningen begge dage. 

Send en mail til anne.margrethe.wegeberg@randers.dk 

Eller ring på telefon 89151611

5. maj 2023

* Hummer og humbug

Flere danske kokke er begyndt at se over Sundet for at købe svenske hummere. De er nemlig fanget i stationære bure og ikke i tonstunge trawl, som de allerfleste danske hummere desværre er det. 

På den svenske vestkyst har der længe været forbud mod trawlfiskeri i en zone på 4 sømil fra kysten. Det svarer til 7,4 km. Så vil man fange hummer herinde, må man tage andre metoder i brug. Man sætter derfor tejner i stedet – stationære bure, som agnes, og som hummerne derefter selv kravler ind i.

Svenske hummere er derfor typisk større end de danske, og de er hele, ikke mindst. De er ikke knust af tunge trawl, som samtidig har ødelagt bunden. Og de indbringer derfor langt højere priser på det lukrative marked for luksusspiser. Ikke mindst de trestjernede restauranter.

Brugen af tejner muliggør genudsætning af undermålshummere, som derefter kan få lov at vokse sig spisestore, inden de fanges igen. Har en dansk hummer først været en tur i trawlet, er det liv sandsynligvis forbi.

Svenske hummere er derfor typisk større og indbringer bedre priser. Op mod 300,- kroner kiloet for de største, hvorimod de mindste måske kun indbringer 50,- kroner.

Men hvorfor fisker danske hummerfiskere så stadig med trawl? Det er nok et spørgsmål om kulturbaggrund og miljøbevidsthed. Vi ser jo også danske landmænd bruge sprøjtegift og tunge maskiner i deres industrilandbrug. På samme måde vælger de at nedvisne med brug af giftig Roundup. I stedet for at pløje planteresterne ned.

Danske fiskere vil tilsvarende hellere maskinelt trække tunge trawl hen over bunden og ødelægge denne undervejs. I stedet for at udføre det tunge og manuelle arbejde med at agne, sætte og røgte de mange hundrede hummertejner, der skal til for at tjene en dagsløn. Uden at ødelægge bunden.

Så har man valgmuligheden, da vælg altid en svensk hummer fanget skånsomt i tejne. I stedet for en dansk hummer trawlet maskinelt over en bund, der bliver ødelagt af det tunge trawl.

Så undgår man uønsket bifangst, der næppe overlever turen ud af trawlet igen.

5. maj 2023


* To tredjedele mod trawlfiskeri

Epinion foretog sidste år en meningsmåling for Danmarks Naturfredningsforening. Den viste, at 64% af befolkningen mener bundtrawl bør udfases. 77% af de adspurgte mente, at bundtrawl bør forbydes helt i beskyttede havområder.

Venstres nuværende fødevareminister Jacob Jensen (V) mener desværre det modsatte. Derfor blokerede han, som en af sine allerførste ministergerninger, det forbud mod ødelæggende bundtrawl, der ellers skulle være trådt i kraft i Lillebælt i 2023.

Det gjorde han med statsminister Mette Frederiksens (S) fulde velsignelse. Hun kan nemlig heller ikke lide natur og miljø. I hvert fald ikke, hvis det koster noget.


* Ultralyd og lakselus

Efter ti års forskning og test er ultralyd nu klar til brug mod lakselus i norske havbrug.

Firmaet LiceSonic i Nærøysund har udviklet og kommercialiseret teknologien i tæt samarbejde med hollandske LG Sonic og lokale akvakulturvirksomheder.

Virksomhederne SinkabergHansen og Emilsen Fisk har allerede taget teknologien til sig på flere af deres anlæg. Forsøg her viser, at angreb af lakselus reduceres med 60 procent i de bure, hvor der anvendes ultralyd.

– Vi testede i første omgang ultralyd på halvdelen af ​​anlægget. Testene var vellykkede, og på baggrund af erfaringerne installerede vi ultralyd på flere faciliteter. Det er bestemt et nyt redskab i kampen mod lakselus, siger Aoife Westgård, chef for fiskesundhed og biosikkerhed hos Emilsen Fisk, i en besked.

Ultralyd er en grøn og bæredygtig metode til at forebygge angreb af lakselus. Ifølge Per Johan Rauø i LiceSonic har det taget ti år og kostet 40 millioner norske kroner at udvikle produktet, som nu lanceres til hele akvakulturindustrien. Selve apparatet består af flere ultralydsenheder og et styreskab, der nemt monteres på søgelænderet.

– Det er en forebyggende metode. Teknologien skal bruges mod lakselus på et tidligt tidspunkt for bedst mulig effekt. Ultralyden stopper lakselusens fortsatte livsforløb. Når udviklingen er reduceret med 60 procent, vil opdrætteren have langt bedre chancer for at lykkes med sine øvrige redskaber i bekæmpelsen af ​​lus, siger Rauø.

Ultralyd i sig selv er intet nyt. Siden 2012 har hollandske LG Sonic således brugt ultralyd til at holde ferskvandsbassiner rene for alger. Teknologien, som i første omgang blev researchet til brug mod blågrønalger, er nu videreudviklet til brug i lakseindustrien – til brug mod havlus, som vi kalder lakselusene på vore breddegrader.

– Efter mange års test af udstyr og frekvenser er vi nu på fjerde generations teknologi. I laboratoriet har vi 100 procent effekt på denne metode. Men flere faktorer, som at fisk kaster skygger, gør, at vi i øjeblikket ikke kommer til alle steder i burene, siger Rauø.

Produktet er allerede klar til det norske marked, og vil inden længe blive gjort tilgængeligt for akvakulturvirksomheder i flere lande.

– Vi er i forhandlinger med leverandører til akvakulturindustrien i Island, Færøerne og Storbritannien, og herefter vil vi arbejde mod markedet i Chile, slutter Rauø.

Havlus koster hvert år den norske lakseindustri milliarder i tabte tamlaks. Samtidig udgør havlus fra havbrugene en af de største trusler mod vildlaksene, når smolten passerer havbrugene på deres vej mod opvækstpladserne.

5. maj 2023

* Midlertidigt stop for PFAS-græsning 

Den 14. april 2023 satte Naturstyrelsen afgræsningen på knap 3.000 hektar statslige naturområder i bero. Det skete efter fund af PFAS i kvæg og græs og af hensyn til fødevaresikkerheden. 

– Vi tager ingen chancer, sagde miljøminister Magnus Heunicke i den forbindelse.

Der vil i år ikke blive sat kvæg ud på de omtalte 3.000 hektar statslige naturområder, hvor der er risiko for forurening med PFAS. 

Der er tale om 43 naturarealer, som Naturstyrelsen har forpagtet ud til private landbrugere, hvis kvæg græsser på arealerne til fordel for natur og biodiversitet. Aktiv naturpleje kalder man det.

På de nævnte 3.000 hektar sætter Naturstyrelsen nu græsningen i bero, og det betyder, at forpagtningsaftalerne med de private landbrugere bliver annulleret. 

Fødevarestyrelsen præciserer, at man som udlejer af arealer til græsning har et ansvar som foderproducent. Og at de pågældende arealer derfor ikke længere kan bortforpagtes til afgræsning af dyr, der siden kan bruges til at producere fødevarer.

– Vi tager ingen chancer, når det kommer til mulig PFAS-forurening af vores fødevarer. Derfor stopper vi nu midlertidigt for, at der bliver sat græssende kvæg ud i en række statslige naturområder, hvor der er tegn på PFAS-forurening. 

– Det gør vi, indtil vi ved mere om, hvor stor en del af de konkrete arealer, der reelt er forurenede, siger miljøminister Magnus Heunicke.

5. maj 2023

* Fremtidig chip-mærkning af PFAS-kvæg

Naturstyrelsen, der ligger under Miljøministeriet, undersøger nu sammen med relevante myndigheder, hvad der skal ske med PFAS-arealerne.

– Jeg ved, at det stiller de private landmænd i en svær situation, at vi nu er nødt til at sætte græsningen i bero en række steder. 

– Dyrene har også været med til at løse en vigtig opgave med at pleje noget af vores mest værdifulde natur. Derfor gør vi nu alt, hvad vi kan, for at finde ud af, hvad vi gør med disse arealer, siger miljøminister Magnus Heunicke.

De statslige naturarealer, hvor der er risiko for PFAS-forurening, blev blandt andet identificeret ved en tidligere stikprøveundersøgelse af græs. Her blev der på 60 statslige naturområder fundet PFAS i mængder, som overskrider Fødevarestyrelsens såkaldte indikatorværdier for græs. 

Det betyder, at der kan være problemer med at anvende græsset som foder, og at dette bør undersøges yderligere. På fire andre af Naturstyrelsens arealer blev der i forbindelse med anden prøvetagning også fundet for højt niveau af PFAS. 

Fødevarestyrelsen har efterfølgende taget blodprøver af dyr, der har græsset på de statslige naturområder. På baggrund af prøverne er en del af arealerne frikendt, men for de resterende 43 områder sættes græsningen nu i bero af hensyn til fødevaresikkerheden. De berørte forpagtere er blevet orienteret.

Fra miljøminister Magnus Heunicke lyder det, at en mulig løsning på problematikken omkring PFAS og afgræsning med kvæg på 3.000 hektar af statens arealer kan være at ”chippe” kvæget.

Man vil mærke det potentielle PFAS-kvæg med elektroniske chips, så man altid kan skelne dem fra andet kvæg. På den måde sikrer man, at kød fra de mærkede køer ikke ender i fødevarer.

Lyder som en lovende løsning.

5. maj 2023

* Otte spørgsmål til ministeren

Danmark har som bekendt fået en ny fødevareminister, nemlig Venstres Jacob Jensen. Han er primært kendt som tidligere flerårigt lønnet bestyrelsesmedlem af Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Inden han tiltrådte sin nye ministerpost i Mette Frederiksens overraskende midterregering, nåede Jacob Jensen som menig MF’er at sende en byge af kritiske spørgsmål om netop havbrug, til daværende miljøminister Lea Wermelin (S).

Jacob Jensens spørgsmål var kritiske over for miljøministerens negative tilgang til nye forurenende havbrug. Jacob Jensen (V) ville nemlig gerne have flere havbrug til dansk akvakultur. Jacob Jensen må nu se i øjnene, at han fremover selv skal svare på kritiske spørgsmål fra den nye opposition.

Jacob Jensen overtog som fødevareminister den debat om muslinger, som den foregående regering lagde op til med sit forslag til en ny havplan for de indre danske farvande. 

Heri foreslog regeringen i ramme alvor, at næsten 5.000 km2 skulle udlægges til muslingeopdræt i kilometerstore smartsfarms og bundødelæggende muslingeskrab på nyetablerede kulturbanker. Et område svarende til Fyn og Lolland-Falster – tilsammen.

Som en af sine allerførste ministerhandlinger bremsede Jacob Jensen (V) det forbud mod brugen af bundslæbende redskaber til trawlfiskeri og muslingeskrab, som den foregående regering ellers havde vedtaget. Et forbud, der skulle være trådt i kraft i 2023 – til beskyttelse af bundmiljøet i det allerede fiskedøde Lillebælt.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har i samarbejde med lokale aktører ved Limfjorden afholdt flere møder og konferencer, hvor skadevirkningerne fra muslingeopdræt og muslingeskrab er blevet drøftet. Her ikke mindst den lokale forurening fra milliarderne af muslinger.

Disse drøftelser har nu resulteret i otte kritiske spørgsmål, som Jacob Jensen (V) nu skal svare Folketinget på. Det har han typisk fire uger til, så svar burde foreligge omkring den 1. maj.

Spørgsmålene skyldes i vid udstrækning den massive støtte på langt over 100 millioner kroner, som muslingebranchen har modtaget siden årtusindskiftet. Ja, nærmere over 150 millioner.

– Hvad har vi fået for millionerne af støttekroner? – Hvor meget kvælstof har muslingerne fjernet? – Hvor megen lokal forurening har de bidraget med? – Hvor mange konkurser har der været?

Følg udviklingen på https://www.nejtilhavbrug.dk/category/nyheder/

28. april 2023

* Regeringens giftiggrønne klimafix

Forleden kunne klimaminister Lars Aagaard i Berlingske Tidende løfte sløret for, hvordan regeringen har tænkt sig at komme i mål med sine klimaambitioner.

Til midlerne hører, at hele 30% af det danske havareal skal inddrages og udlægges til vindkraft. Det er dobbelt så meget som hidtil. Samtidig kommer vindmøllerne til at stå tættere end nu.

Det harmonerer umiddelbart rigtig dårligt med, at EU samtidig også kræver 30% af det omgivende hav omlagt til beskyttet natur. 

Kæmpestore vindmølleparker kræver kæmpestore anlægsarbejder, der næppe gavner naturen. Med mindre de da samtidig hindrer fremtidigt bundødelæggende fiskeri med slæbende redskaber. Og de store fundamenter efterfølgende bliver indtaget af fiskene som nye stenrev. Da kan der være en reel gevinst.

Regeringen planlægger også at reducere udslippet af drivhusgasser med mindst 50% i 2025 – sammenlignet med udslippet i 1990, hele 35 år tidligere.  Man kunne jo også have valgt forrige århundredskifte for at få endnu bedre tal.

Da udslippet steg i stedet for at falde i 2021, har regeringen valgt at gribe til et velkendt, men desværre giftiggrønt klimafiks: Biobrændsel.

Læs mere om biobrændsel her.

At satse på biobrændsel er nemlig kun grønt på overfladen. Blot et enkelt spadestik dybere og i det store klimaregnskab gør biobrændsel imidlertid kun ondt værre.

Dér ser det hele mere giftiggrønt end grønt ud.

28. april 2023

* Det reelle klimaregnskab

Allerførst hjælper regeringens nye strategi naturligvis ikke den sultende del af verdens nu mere end 8 milliarder mennesker. Det hjælper ikke, at vi i Danmark hellere vil komme dyrkede afgrøder i tanken på vore biler end i maven på sultende mennesker. 

Det er den umiddelbare og direkte konsekvens af biobrændsel. Kloge hoveder har regnet ud, at vi Danmark kunne mætte 2,5 millioner mennesker alene med de afgrøder, vi selv tanker op med og kører til bageren på. Det fortæller Dagbladet Politiken. 

Dernæst kommer forskellen på første og anden generations biobrændsel. Første generation dækker afgrøder dyrket direkte til biobrændsel. Hvilket naturligvis trækker maden direkte ud af munden på sultende mennesker, der ellers kunne have fået en tiltrængt bid brød. 

Første generations biobrændsel bør derfor være fortid – erstattet af anden generation, som i stedet er baseret på planterester, der ikke umiddelbart egner sig til menneskeføde. Da vi ikke selv producerer tilstrækkeligt med planterester, må vi købe dem i udlandet. 

Her kan befolkningen så blive nødt til selv at producere flere første generations afgrøder, hvilket kræver mere landbrugsjord og kan resultere i skovfældning til ny landbrugsjord. Eller inddragelse af lavbundsjord, som klimaet ville have gavn af friholdes helt for dyrkning.

Vi risikerer på denne måde at lukke flere drivhusgasser ud i atmosfæren, end vi sparer – ved at bruge biobrændsel. Eller ved at lade Nordsøolien blive på bunden af Nordsøen.

Endelig har det jo vist sig, at store producenter af biobrændsel ofte er dygtige til at skove, men rigtig dårlige til at genplante. Hvad der måtte være sparet er dermed spildt.

Ved som planlagt at satse stort på biobrændsel vil regeringen igen pynte sig med et image, der er mere giftiggrønt end grønt. I værste fald endda svovlgult med afbrænding af skovområder til landbrugsjord.

Derfor slogan’et “Biobrændsel er en skændsel”, der sætter tingene lidt på spidsen. Biobrændsel kan være en skændsel, men er det ikke nødvendigvis.

Læs mere om biobrændsel her.

28. april 2023

* DTU Aqua om spøgelsesnet

Nedenstående er et Facebook-svar til Hanne Lyng Winter, der arbejder for Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri – med egne ord en producentorganisation for erhvervs- og bierhvervsfiskere, der fisker med skånsomme redskaber. Mere magt til dem.

Hanne mener, jeg overdriver, når jeg i en tidligere notits her på siden skriver, at “havbunden i de indre danske farvande flyder med mistede net og trawl”.

Men allerførst DTU Aquas egen definition på “spøgelsesnet”:

“Spøgelsesnet er en samlet betegnelse for alle typer af mistede eller efterladte fiskeredskaber i hav- eller ferskvand. Betegnelsen omfatter derfor både fritids- og erhvervsfiskerredskaber som garn, ruser, trawl og tejner, men også lystfiskerudstyr som liner, blink, pirke og gummidyr.“

Mon ikke også medlemmerne i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri bidrager til plastforureningen med tabte liner og garnrester?

Det ville være mærkeligt andet. Det gør vi jo alle i et eller andet omfang. Om det så er lystfiskere med stang og line eller redskabsfiskere med garn og ruser. Nogle nok mere end andre.

Dernæst er der de mange forbehold, som DTU Aqua selv præsenterer i forbindelse med understimering af omfanget af spøgelsesgarn. Jeg citerer i flæng:

“Områder dybere end 40 meter er nedprioriteret pga. tekniske udfordringer i forbindelse med at operere med sidescan sonar”

“Hvis alle områder i de danske farvande blev trawlet, som under de standardiserede trawltogter ….. vurderes det, at man ville fange 49×103 net/netstykker ….. hvilket svarer til ca. 0,45 net stykker pr. km2.”

DTU Aqua tilføjer, at “tallet er sandsynligvis underestimeret, da de standardiserede trawltogter som udgangspunkt gennemføres på jævn bund, hvor der ikke er strukturer til at fange og tilbageholde net og netstykker.”

28. april 2023

* Skibsvrag og garnrester

DTU Aqua fortsætter:

“Det estimeres, at der på over 50% af de vrag, der ligger i områder hvor der er eller har været fiskeri, vil kunne findes spøgelsesnet i større eller mindre omfang, afhængigt af fiskeriintensitet og strømforhold.”

Der blev således fundet garn eller trawl på 4 af 7 undersøgte vrag samt lystfiskerudstyr på 5 af 7. En engelsk undersøgelse fandt net på 7 ud af 11 undersøgte lokaliteter.

DTU Aqua konkluderer i forbindelse med dyk ud fra vragguiden.dk, at informationer herfra ikke er tilstrækkelige:

“Det skyldes, at når der ikke står beskrevet, at der er net, så er det ikke ensbetydende med, at der ikke findes net på vraget, men kun at det ikke er registreret.”

Kunne lyde som et citat fra eks-Venstres Lars Løkke. Lidt mere mundret: Der kan godt være garn, selv om de ikke er registreret.

Ved gennemlæsning af rapporten skal man være klar over, at DTU Aqua som udgangspunkt har fiskerierhvervets arbejdsvilkår – ikke vandmiljøets. Det sidste er ikke deres bord.

Og når Limfjorden rangerer øverst i rapporten, så skyldes det et langt stykke hen af vejen de mange og ind imellem modstridende erhvervsinteresser netop her. På et begrænset og lavvandet område med et traditionelt stort fiskeri fra hele fjordens store opland.

Men nok om det. Der kunne spindes mange flere ender over dette vigtige tema, men læs selv rapporten, hvis 14 første danske sider opsummerer undersøgelsen ganske godt.

Supplér gerne med WWF Verdensnaturfondens artikel, der bragte problemstilingen ud til en større offentlighed. Den er fra 2020 og bærer den dramatiske titel “Vi skal fjerne dødsfælderne på bunden af de danske farvande”.

https://wwf.dk/nyhed/vi-skal-fjerne-doedsfaelderne-paa-bunden-af-de-danske-farvande/

Skriv også gerne under på WWF’s opfordring til en bedre og plastikfri natur:

https://wwf.dk/kaemper-for/plastikfri-natur/kraev-en-plastikfri-natur/

28. april 2023

* Den ubærlige Bæredygtighed

Bjarne Hansen, Thyborøn skriver:

“Bæredygtig – må jeg være fri. Region Midtjylland forsøger at putte en elefant ind i en mus.  

Der findes ikke noget mindre bæredygtigt end depotet ved Høfde 42 på Harboøre Tange. Og det bliver aldrig bæredygtigt, når man efterlader 2/3 af depotet til de kommende generationer. Det er varm luft og ikke andet. 

Når jeg læser udbudsmaterialets afsnit om bæredygtighed, bliver jeg overfaldet og sat på plads med Brundtland Rapporten 1987 og Verdensmålene i Paris 2019. Herefter får den hele armen, men intet konkret om Høfde 42 depotet. Kun varm luft, ikke andet.  

 Region Midt bruger bæredygtighedsbegrebet, fordi bæredygtighed er meget vanskelig at argumentere mod. Og det skal man, hvis man skal synliggøre det, Regional Udvikling er i gang med nu. Nemlig at kanalisere penge over til andre formål end at fjerne forureningen i Høfde 42 depotet. Bæredygtighed er altså ikke et brand, som Ga-jol og Stimorol. Eller er det?  

Bæredygtighed er et handlingsmønster som helst skal vise, at vi kærer os om naturen og tager hensyn til de kommende generationer. 

Det mener jeg Regionen gør, når man lader bæredygtighed fylde 15% i sine vurderinger af tilbuddene på arbejdet med at fjerne forureningen i Høfde 42 depotet på Harboøre Tange i Lemvig Kommune. Og så samtidig efterlader 2/3 af depotet til de kommende generationer og havet. 

21. april 2023

* U-bæredygtighed

Der er noget helt rivende galt, når man på den måde bruger en stor del af pengene fra en oprydning til PR for projektet – og samtidig lader en stor del af depotet blive ligge tilbage. 

Bæredygtighed fylder meget i det nye udbudsmateriale omkring Høfde 42 depotet, men hvad er bæredygtighed egentlig i forbindelse med oprydningen af Høfde 42 depotet, som jo er noget af det mest U-bæredygtige, vi har?  

”Bæredygtighed betyder, at vi skal opfylde de nuværende generationers behov, uden at bringe fremtidige generationers muligheder for at opfylde deres behov, i fare”. Og det er det stik modsatte, som Regional Udvikling i Region Midt gør. 

Bæredygtighed betyder med andre ord, at man skal være dygtigere til at aflevere naturen i samme eller bedre stand til næste generation, end da man selv overtog den. 

Bæredygtighed betyder derimod ikke, at man er (bære)dygtig til at flytte penge fra den ene kasse til den anden, som mange politiker tror. 

Bæredygtighed er heller ikke et spørgsmål om at trække søm ud af et bræt. Det handler om liv og død for naturen og de mennesker, som bor på eller gæster Harboøre Tange. 

21. april 2023

* Bæredygtighed og Begærlighed

Jeg har ikke brugt 12 år af mit otium, sammen med en række politiske partier, til at skaffe 1.7 mia. kr. til at fjerne forureningen på Harboøre Tange. 

For derefter at se Region Midtjylland og Lemvig Kommune bruge pengene på alt mulig andet. For derefter igen at efterlade en stor del af forureningen til de kommende generationer. 

Jeg syntes også, vi skylder tidligere generationer af miljøforkæmpere, at vi nu hvor vi har pengene, så også får fjernet den forurening, som har kostet dem blod, sved og tårer. For nogles vedkommende også livet.  

Vi skylder også de kommende generationer, at der ryddes helt op, ikke mindst når vi har pengene til det. Det gør vi ikke, som sagen ser ud nu. 

Vi kommer igen til at leve på en løgn, som vi gjorde i 1981, hvis vi kun fjerner en 1/3 af Høfde 42 depotet og lader resten forsvinde i havet. For derefter at fortælle omverdenen og vores børn, hvor (bære)dygtige, vi er. 

Bæredygtighed og begærlighed har taget overhånd på Harboøre Tange, hvor de gode ambitioner drukner i en kamp for at få kanaliseret forureningspengene over i helt andre kasser og projekter.

Med venlig hilsen,

Bjarne Hansen

21. april 2023

* Blå Biomasse skal tilbagebetale GUDP-tilskud

Blå Biomasse, som er et muslingeproducerende datterselskab af Hedeselskabet, offentliggjorde for nylig sit godkendte årsregnskab for 2022.

Blå Biomasse præsenterede for tredje år i træk et millionunderskud, der i 2022 beløb sig til kr. 1.087.658. Hertil skal lægges gældsforpligtelser på kr. 24.465.345. Balancen viser afslutningsvis en egenkapital på DKK 9.978.639.

Men ikke nok med det. Nyt for 2022 er nemlig, at et tilskud fra GUDP er blevet annulleret og nu kræves tilbagebetalt. Det er man ikke vant til i branchen, der i mange år har levet af de millionstore tilskudsordninger fra især altid velvillige GUDP. 

Som for øvrigt er en forkortelse for “Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram”. GUDP støtter innovative projekter, som fremmer grøn og økonomisk bæredygtighed inden for landbrug, fiskeri, akvakultur og fødevareindustri.

GUDP er ledet af en ministerudpeget bestyrelse, og medlemmerne er erhvervsfolk fra hele fødevaresektoren og dermed landbruget.

Kravet om tilbagebetaling drejer sig ifølge Blå Biomasse selv om “usikkerhed i indregning og måling”, hvilket kan dække over mange forskellige forhold.

Som følge heraf har Blå Biomasse modtaget annullering af tilsagn om tilskud under GUDP samt krav om tilbagebetaling af allerede udbetalte midler. 

21. april 2023

* GUDP: “Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram”

Muslingebranchen har i snart mange år været holdt oppe af millionstore tilskud fra netop GUDP, hvis midler fortrinsvis stammer fra landbruget og den relaterede fødevaresektor.

Det landbrug, som med anlæg af massive muslingefarme til produktion af først muslingemel og siden svinefoder i snart mange år har håbet at kunne undgå renseforanstaltninger på markerne til lands. Milliarderne af muslinger til vands skulle rense op efter landbrugets udledninger til vandmiljøet. I hvert fald i teorien.

Den nævnte annullering fra GUDP drejer sig om kr. 1.294.000, som Blå Biomasse sammen med diverse partnere nu har indklaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Muslingeproducenterne gør gældende, at Landbrugsstyrelsen skal anerkende det allerede bevilgede tilskud. 

Landbrugsstyrelsen bedes samtidig afdække, om det allerede bevilgede tilskud falder uden for statsstøttereglerne, hvorvidt det kan godkendes efter en gruppefritagelsesforordning eller en individuel fritagelse efter EU’s statsstøtteregler. 

Hvad alt det så end måtte betyde. Der er ikke mange i denne branche, som tjener deres penge selv. De fleste modtager støtte fra GUDP eller anden side.

Landbrugets krykker vakler, som Jyllands-Posten tidligere skrev i en leder.

21. april 2023

* Dansk nej til øget biodiversitet

EU har netop barslet med en ny plan, der skal højne den skrantende biodiversitet i medlemslandene. Planen vil medføre store naturforbedringer og angiveligt bidrage til den danske samfundsøkonomi med op mod 20 milliarder kroner.

Men som desværre forventet er den nuværende danske regering både fodslæbende og bagstræberisk. Man ser næsten for sig, hvordan hele delegationer af danske landbrugslobbyister straks ved meddelelsen om den nye EU-plan invaderede de danske regeringskontorer. Med Magnus Heunickes Miljøministerium som hovedmålet.

Heunicke parerede som forventet ordre og udsendte straks beroligende meddelelser om, at regeringen ser meget kritisk på EU-planen. Som altid er det landbruget og fiskeriet, der er på bagbenene og hyler i kor om den økonomiske katastrofe, der aldeles uundgåeligt vil følge med nye alle planer. Den velkendte automatreaktion.

Heunicke selv er grebet af eller griber i hvert fald om endnu en krisestemning af den slags, som regeringen gerne giver mere luft. Mette Frederiksens (S) regering lever jo eksklusivt på kriser, der kan skræmme befolkningen og få den til at rette ind og makke ret. Uanset økonomiske vismænd og overvismænds forsøg på at holde jordforbindelsen og fokus på facts. Med baggrund i en for nærværende stærk dansk økonomi.

På denne fiktive baggrund og med landbruget åndende tungt i nakken går den danske regering nu så vidt som til at anbefale, at man slækker på ambitionerne i det nye EU-forslag til naturgenopretning.

Regeringen melder således ud i et officielt notat, at EU-planen kan ende med at ramme “en lang række sektorer og aktiviteter” negativt.

Her nævnes såvel infrastruktur som energiplanlægning og råstofudvinding med meget mere. Ja, næsten alting vil blive ramt negativt. Trods ellers de nævnte 20 milliarder kroner i forbedret dansk samfundsøkonomi. De forbigås let og elegant, for de passer ikke ind i skræmmebilledet.

Helt specifikt nævnes det, at de nye hensyn til natur og miljø “med stor sikkerhed vil indskrænke fiskeri med bundslæbende redskaber væsentligt”. En klar erkendelse af, at dette fiskeri jo uundgåeligt ødelægger havbunden og dermed også de fremtidige fiskemuligheder.

Men det betyder ikke stort i dagens Danmark, som jo kun på papiret og internationelt ser sig selv som en grøn nation. Efter os kommer som bekendt syndfloden. Nationalt og i praksis er vi derfor gået helt i sort.

Vi slæber og skraber derfor ufortrødent videre.

14. april 2023 

* EU’s nye Naturgenopretningsforordning

Bag dette rekordlange ord gemmer sig et antal konkrete krav om og forslag til, hvordan medlemslandene kan højne biodiversiteten og genskabe nogle af de naturområder, som er gået tabt med industrialiseringen af ikke mindst landbrug og fiskeri.

Forordningen vil stille bindende mål for genopretning af naturen, der lider i de fleste af medlemslandene – med Danmark som et af de mest intensivt dyrkede og naturfattige lande i Europa.

Overordnet og helt konkret skal den nye Naturgenopretningsforordning sikre, at 20% af Europas natur på landjorden og i havet er genoprettet i 2030. Dette skal blandt meget andet nås via følgende konkrete delmål:

Bier og andre vigtige bestøvere skal sikres fremgang inden 2030. Dette kan blandt andet nås ved forbud mod brugen af de såkaldte neonikotinoider, som er neuroaktive insektgifte, der har vist sig at tolde hårdt på bier og andre insekter.

I 25.000 km vandløb skal der fjernes spærringer eller opstemninger, som hindrer fiskenes frie vandring og adgang til livsvigtige gydepladser. Den kunstigt opstemmede Tange Sø og den biologisk afskårne Tange Å får hermed automatisk spotlyset rettet mod sig.

Alle medlemslande skal lægge konkrete genopretningsplaner for 30% af deres vigtige naturtyper i 2030, for 60% i 2040 og 90% i 2050. Hvilket bliver ikke så lidt af en opgave i de respektive medlemslande.

Endelig skal der inden 2050 også være fem procent flere grønne områder i vore byer. Hvilket næppe mange danskere kan have ret meget imod. Bierne vil med sikkerhed også blive glade for dette.

Ambitionerne i den nye naturgenopretningsplan fejler således ikke noget. Det bliver langt værre med evnerne. Tænk blot på EU’s Vandrammedirektiv, som vi tiltrådte tilbage i 2000. Her 23 år senere er der intet, som tyder på, at vi når målet om “god økologisk kvalitet” – inden slutdatoen 2028. Absolut intet.

Tværtimod er vi kommet længere og længere fra målet – ikke mindst med vedtagelsen af Landbrugspakken i 2016. Et selvskabt selvmål i absolut verdensklasse.

14. april 2023

* Påkrævede danske indsatser

Her i Danmark vil den nye Naturgenopretningsforordning kræve en lang række vidtgående indsatser for et bedre vandmiljø og en sundere natur med en højere biodiversitet. Altså med flere forskellige arter dyr og planter.

Konkret skal op mod 175.000 hektar eksisterende naturarealer forbedres, så naturen får endnu bedre betingelser. Herudover skal omkring 20.000 hektar nye naturarealer genoprettes – i vid udstrækning nuværende landbrugsjord, der ikke længere skal dyrkes.

Ydermere skal omkring 33.000 hektar lavbundsjord tages ud af drift, så der ikke længere lækker drivhusgasser ud fra den drænede og afvandede jord – med skadelig global opvarmning til følge.

Mere overordnet skal den grønne omstilling af dansk landbrug, som blev vedtaget af Folketinget i 2021, fortsætte frem til 2030. Og 70.000 hektar ny bynatur skal etableres.

Det skal blive mere end spændende at se, hvor mange af disse ambitiøse tiltag vi vil lykkes med i praksis. Igen jævnfør ovennævnte Landbrugspakke, hvor landbruget jo blot tildelte sig selv ret til et øget gødningsforbrug, en øget kvælstofudvaskning og fortsat ødelæggelse af vandmiljøet. Ganske vist pakket smukt ind i virkningsløse kompenserende tiltag.

Endelig skal der ske indsatser til forbedring og genetablering af vigtige havområder. Her er der ikke sat konkrete mål på, men det forventes at dreje sig om endog meget store arealer. 

Det forventes også ville udløse store stridigheder, idet beskyttelse af sårbare havområder uvægerligt vil skulle starte med afvikling af alt bundslæbende fiskeri. Ellers giver det ingen mening.

Vi går således en uhyre spændende tid i møde. På en meget trist og kedelig baggrund.

14. april 2023

* EU-vildledning om slæbende redskaber

EU-Kommissionen vedtog for nylig en handlingsplan, der blandt andet indebærer et forbud mod fiskeri med bundslæbende redskaber i såkaldt beskyttede havområder. 

Helt præcis drejer det sig om trawlfiskeri og muslingeskrab, som begge er ødelæggende for bundmiljøet, når de tunge redskaber pløjer sig hen over eller sågar helt ned i bunden. 

Brugen af slæbende redskaber umuliggør i sig selv opfyldelsen af Vandrammedirektivet fra selvsamme EU. Det kræver nemlig, at medlemslandene alle afleverer et vandmiljø i “god økologisk tilstand” inden 2028.

Men det var nærmere en utilsigtet aprilsnar, meddeler nu EU’s fiskerikommissær Virginius Sinkevicius til den franske fiskeriminister Hervé Berville. Handlingsplanen var nemlig kun at betragte som en vejledning…

Denne for fiskerierhvervet så beroligende besked har det franske ministerium efterfølgende videregivet til omverdenen. Heraf fremgår, at der har været afholdt et møde mellem den franske minister og EU-kommissæren.

Kommissæren bekræftede på dette møde, at der ikke bliver tale om noget forbud. Hverken i 2024 eller 2030. EU-Kommissionens handlingsplan er nemlig ikke juridisk bindende for medlemslandene. Og planen er dermed reduceret til en vejledning, man kan følge – hvis man eventuelt skulle få tid, lyst eller lejlighed.

Et spændende og interessant fænomen, sådan en “vejledende handlingsplan”:

En plan uden handling.

14. april 2023

* Fransk tilfredshed med aflysningen

Den franske fiskeriminister glæder sig over udmeldingen fra sin EU-fiskerikommissær. I Frankrig har man nemlig været bekymret for, hvad et forbud mod slæbende redskaber vil betyde for de franske muslingefiskere ved kanalkysten. 

Tilsvarende har handlingsplanen fra EU udløst massive protester i både Tyskland og Holland, hvor især rejetrawlere kunne risikere at miste deres levebrød ved et egentligt forbud. Det risikerer de ikke længere, men kan frit fortsætte deres ødelæggelser af havbunden.

I Danmark ville forslaget ligeledes have fået store og negative konsekvenser for fiskeriet, der i dag for næsten 90% vedkommende foregår med netop slæbende redskaber.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) var da også hurtigt ude med annullering af det lokale forbud mod brugen af slæbende redskaber, som ellers allerede var vedtaget af den foregående rød-grønne regering. Et forbud, som skulle være trådt i kraft i Lillebælt fra og med i år.

Men så skulle det ikke være. Den nye sort-blå regering har desværre beskyttelse af vandmiljøet placeret meget langt nede på sin prioriteringsliste. Hvis det overhovedet er at finde noget sted i disse permakrisetider. Der kommer altid en krise og en sporvogn til.

Således har miljøminister Magnus Heunicke meldt klart ud, at Danmark ikke kan tilslutte sig EU’s handlingsplan om beskyttelse af udsatte havområder. Det vil koste for meget rent økonomisk for fiskerierhvervet.

Det vil også lægge hindringer i vejen for den fremtidige udvikling af energisektoren. Heriblandt udbygningen af havvindmøller og havvindmølleparker.

Vi må således konkludere, at natur og miljø heller ikke denne gang får nogen dansk redningsplanke. Men i stedet selv må gå samme planke ud.

Med regeringens fulde velsignelse.

14. april 2023

* Til kamp mod spøgelsesgarnene

Det har alvorlige konsekvenser for både dyreliv og havmiljø, når der tabes eller efterlades fiskeredskaber i havene – de såkaldte spøgelsesnet. De mistede redskaber fisker nemlig videre, selv efter at skibet er sejlet i havn. Fisk, havfugle og havpattedyr risikerer dermed at blive fanget i de net, der flyder rundt eller ligger på bunden.

Samtidig udgør spøgelsesnet et problem for leverandørerne selv, nemlig erhvervsfiskerne, der risikerer at få ødelagt fartøjer og redskaber, hvis gamle net eller lange liner vikler sig om skruerne. Eller hvis trawlskovle sætter sig fast i mistede redskaber på bunden. Endelig kan spøgelsesnettene udgøre en trussel for sportsdykkere, der risikerer at sidde fast i dem.

I en bred politisk aftale om Hav-, Fiskeri- og Akvakulturprogrammet (EHFAF) for 2021-2023 blev der i marts 2021 afsat 9 millioner kroner til en målrettet indsats mod marint affald såsom mistede fiskeredskaber. Nu åbner puljen for ansøgere, så man i løbet af foråret kan gå i gang med oprydningen. Fødevareminister Jacob Jensen (V) udtaler i den forbindelse:


”Det er helt afgørende for vores havmiljø og således også for vores fiskeri, at vi løbende sørger for at få ryddet op i vores farvande.

Mange af de her tabte og efterladte redskaber er nemlig lavet af plastik, som tager mange år at nedbryde i havet, og lige nu flyder der kilometervis af spøgelsesnet rundt. Et efterladt fiskenet forvolder på den måde skade i mange år, hvor dyrene konstant er i fare for at sætte sig fast, mens erhvervsfiskere kan få ødelagt deres udstyr.

Vi igangsætter nu en målrettet indsats for at få ryddet op i de danske farvande og særligt i Limfjorden, hvor forekomsten af spøgelsesnet er størst. Vi skal have renset ud og skabt et bedre havmiljø.”


Et godt og velment initiativ, som desværre kommer adskillige år for sent. Havbunden i de indre danske farvande flyder med mistede net og trawl, hvoraf de nyeste stadig fisker videre. Det er desværre billigere at lade de mistede redskaber ligge, end det er at bjerge dem igen.

Men utrolig pænt gjort af ministeren. Det drejer sig jo om spøgelsesgarn, som erhvervsfiskerne selv har efterladt på bunden af fjord og hav. Sikkert med mange millioner tilskudskroner fra EU allerede bundet i halen.

De mistede redskaber skal fiskerne nu have 9 millioner skattekroner for at fjerne igen. Klassisk dansk landbrugstænkning, om noget. Venstre ved du stadig, hvor du har. Til lands og nu også til vands.

I hvert fald Jacob Jensen (V), der jo hverken er vicestatsminister eller sygemeldt på ubestemt tid.

7. april 2023

* Jacob Jensen (V): Fiskeriet skal “udvikles”

Fiskeerhvervet har været presset fra flere sider i de senere år. Ikke mindst fiskeriet med slæbende redskaber, som jo i dag udgør noget nær 90% af alt tilbageværende fiskeri, har været udsat for hård kritik.

Med regeringsskiftet fik vi en ny minister på området i form af Jacob Jensen fra Venstre, der er minister for fødevarer, landbrug og fiskeri. I daglig tale blot fødevareminister. I miljøkredse er han mest kendt for sin fortid som betalt bestyrelsesmedlem i Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Den nye minister understregede ved årsskiftet i Fiskeritidende, at den nye regering vil fokusere på udvikling af fiskeriet. Ikke afvikling som ellers ønsket af mange miljøtilhængere. Med til denne “udvikling” vil være en fremrykning af Fiskerikommissionens arbejde, forlængelse af kystfiskerordningen og udskydelse af et trawlforbud i Bælthavet.

I sidstnævnte tilfælde er der i praksis tale om en udskydelse på ubestemt tid. Af en ordning, som ellers allerede var vedtaget af den foregående regering, der pudsigt nok havde den samme statsminister som nu: Mette Frederiksen (S). Hun er blot vendt på en tallerken og har skiftet mening i takt med hendes parlamentariske grundlag, som ikke længere er rød-grønt, men blå-sort. Med Jacob Jensens (V) egne ord:


”Fordi vi ønsker at have en samlet dialog om dansk erhvervsfiskeri til efteråret, og der er det naturligt også at drøfte et eventuelt trawlforbud.

Endelig er det mit ønske, at der også på fiskeriområdet bliver set på en regelforenkling af arbejdet. Så vi kan optimere processer og strukturer så meget som muligt, så det bliver lettere at være fisker og arbejde med fiskeri i Danmark”.


Den forrige regering søsatte sidste sommer en ny fiskerikommission, der havde til formål at komme med bud på en fremtidssikring af landets fiskeerhverv. Kommissionen fik en række brancheeksperter som medlemmer og tidligere justitsminister Lars Barfoed (K) i spidsen.

Kommissionen fik som deadline slutningen af 2023 til at komme med et udspil. I mellemtiden kan der så trawlfiskes og muslingeskrabes helt som hidtil. På bedste danske vis. Vi skal jo altid lige have det sidste med.

Efter os kommer nemlig syndfloden. Og børn har vi ingen af. Politikerne i hvert fald slet ikke.

7. april 2023

* Åleopdræt fungerer stadig ikke

Forskerne prøver stadig hårdt, om de kan knække koden og gennemføre en hel livscyklus for den europæiske ål i laboratoriet. Men stadig uden held, fremgår det af en dugfrisk artikel i Ingeniøren, som har besøgt DTU Aquas ålefacilitet i Hirtshals.

Det er ålens komplicerede livscyklus, som gør den svær at opdrætte. De op til 6.000 km lange vandringer tværs over Atlanterhavet og ikke mindst de store vanddybder i det tangfyldte Sargassohav, hvor ålene yngler, er vanskelige at reproducere i laboratoriet. 

Opdrætsål i laboratoriet udsættes således aldrig for de ydre påvirkninger, der trigger kønsmodningen ude i naturen. Forskerne har derfor i flere år eksperimenteret med kunstig kønsmodning i laboratoriet. Og man har længe kunnet tvangskønsmodne opdrætsål ved at behandle dem med forskellige kønshormoner, hvilket gælder både hanner og hunner. 

Lettest er det med hanålene, der kan nøjes med at få indsprøjtet hormoner udvundet af kvindelig urin én enkelt gang. Hunålene kræver en noget mere kompliceret behandling, hvor man snyder kroppen og hjernen undervejs. Hunålene skal behandles med forskellige hormoner af flere omgange. En kompliceret, men teknisk mulig proces.

Alligevel er det ikke lykkedes at komme videre med opdrættet. Det seneste problem har vist sig at være at finde den rette føde til åleynglen. Man ved nemlig ikke præcis, hvad den indtager ude i naturen. Og derfor dør yngelen blot i laboratoriet, når opdrættet har nået dette stadie.

Alt åleopdræt i dag baserer sig derfor stadig på vilde glasål fanget i Sydeuropa, hvor dette fiskeri er en lukrativ forretning ved forskellige floder. Ikke mindst i Spanien.

Fangsten består her af vilde glasål, som med Golfstrømmen er drevet tværs over Atlanten til Europa. Men som desværre ikke får mulighed for at returnere som voksne ål til gydepladserne i Sargassohavet. 

Enhver glasål fanget ude i naturen og brugt til opdræt indendøre, er således med til at trække tæppet væk under de sidste rester af den europæiske ålebestand, der i dag menes at ligge et pænt stykke under 10% af den oprindelige bestandsstørrelse.

Kommercielt åleopdræt burde derfor være en ulovlig praksis.

Men gæt selv, om det er.

7. april 2023

* Morgenbordet og morgenavisen

Jeg er vokset op med en fader, som altid havde en grøn æske Läkerol i lommen. Måske fordi han var ryger og trængte til et frisk pust ind imellem. Måske var det min mor. Selv fik jeg hurtigt smag for blå Gajol i stedet. Måske fordi det danske vejr også dengang var Gajol-vejr.

Siden begyndte jeg at læse aviser – med morgenavisen Jyllands-Posten og dagbladet Politiken som de mest populære. I en årrække havde jeg endda selv en fast side om lystfiskeri i Jyllands-Posten, hvis hovedkvarter lå i Viby kun få minutters kørsel fra Aarhus C, med kurs mod Skanderborg.

Romancen med Jyllands-Posten svandt dog ind i takt med, at avisen udliciterede flere og flere af tillæggene til private aktører i København. Og Politiken røg i svinget, da redaktør Seidenfaden pludselig blev forelsket i Anders Fogh Rasmussens opfindelse, miljøets enfant terrible og Rasmus Modsat, Bjørn Lomborg. 

Det fejlskud ville jeg alligevel ikke betale for – efter mange år som trofast abonnent. Jeg var jo på vej til at blive en miljøbevidst biolog, der skulle og ville redde verden. Og så kunne man jo ikke have Lomborg liggende og forplumre debatten på morgenbordet. Det ville give et helt forkert indtryk,

– That just ain’t done, som englænderne ville have sagt. Naturligvis med stiv engelsk overlæbe. Og overbevisning i stemmen.

Siden rykkede den erklærede modstandsavis Information ind på mit morgenbord. Med færre billeder og mere tekst. Og her ligger avisen stadig – med branchens suverænt bedste og mest dedikerede miljøstof til daglig læsning og velment indoktrinering. Just saying.

1. april 2023

* Information går til Ga-jolerne

Med i købet og abonnementet på Information fik man i hvert fald dengang prædikatet at være “intellektuel”. Hvilket i mine øjne aldrig har været noget skældsord, ejheller det modsatte. Med min egen baggrund i Vestjylland var det måske ligefrem fint og attraktivt, selv om jeg aldrig rigtig er blevet klar over, hvad der egentlig skal til for at være intellektuel. 

En enkelt gang – det var en nytårsaften i højlærd syddansk selskab – fik jeg dog et alvorligt ment hint om det. Da blev jeg nemlig belært om, at man som intellektuel Pink Floyd fan naturligvis er til bassisten Roger Waters. Mindre intellektuelle musikelskere – heriblandt undertegnede – holdt i stedet med guitaristen David Gilmour…

Anyway. Jeg lytter nu stadig gerne til begge på The Wall, selv om jeg ikke var med til hverken koncerten eller den forudgående nedbrydning af muren. Og jeg mener stadig, at Gilmour er en klart bedre musiker end Waters.

Men lad nu det ligge. Senest er Information nemlig for alvor gået til lakridserne. Bogstavelig talt. Modstandsbevægelsen, der startede avisen op i sin tid og gav den sit nuværende slogan »Modstand siden 1943«, har netop omskrevet sit gamle slogan til et helt nyt, som læsere og andre fremover vil kunne møde i medier og gadebillede: 

»På lakridserne siden 2023

Dagbladet Information har nemlig indgået et nyt samarbejde med Toms Group, der blandt meget salt og sødt også står bag produktionen af Ga-jol. Som for øvrigt lever og heldigvis stadig har det godt.

Information skal fremover levere forslag til nye og stadig tankevækkende citater på flapperne af fremtidens Ga-jol æsker. I fint selskab med store tænkere som Piet Hein. Det meddeler en glad redaktør Rune Lykkeberg i dagens avis.

Så måske man ender med at blive betragtet som intellektuel, hvis man fremover rømmer sig og diskret lader sin æske med blå Ga-joler glide ned på bordet under en højstemt meningsudveksling. Det er nok min bedste chance. Eller eneste.

Vil man bare være grøn, kan man jo skifte til Läkerol i stedet. Den er grøn som altid.

1. april 2023

* April-snaren

Jeg er ikke sponseret af hverken Information eller Ga-jol. Faktisk er det mig, der betaler dem for begge dele. Endda med glæde.

Nyheden om de nye tekster på Ga-jol flapperne blev bragt i information den 1. april. Det var naturligvis en sjovt udtænkt April-snare, der sikkert har vakt megen moro på Informations finkulturelle og intellektuelle redaktion.

Historisk set har aprilsnar ellers ikke noget med narre at gøre. Det var i middelalderen en simpel snare eller fælde, som kunne indfange rigtige mennesker i det spirende forår.

Herefter kunne det så gå grumme galt. Man måtte nemlig slå på de værgeløse fanger, der var gået i fælden. De mest upopulære af dem døde derfor af det. Med statens og kirkens velsignelse. April-snaren var således et årligt fristed for hævn og gengældelse.

På Moesgård Museum mistænker de sågar Grauballe-manden for at være gået i en April-snare og efterfølgende være endt med en strik om halsen.

Hvem ved, om også det er en April-snare. Vi danskere har ikke altid været så civiliserede og humane, som vi selv synes, vi er i dag.

Nu venter jeg så spændt på næste års April-snare fra Information.

På behørig og sikker afstand.

1. april 2023

Grund Fjord

Den lavvandede Grund Fjord er endestation for alt vand i Alling Å, der siden fortsætter til Randers Fjord på sin vej mod Kattegat. Her er der grøn energi både til lands, til vands og i luften.

Klik for større fots


Flashback til de gode gamle dage, hvor Grund Fjord bugnede af ål, åleruser og ålebundgarn. I dag må pælene nøjes med at se til fra land. Ålene er væk.


Vejen til vandet og vindmøllerne ved fjorden. Dybe hjulspor vidner om en sumpet og afvandet undergrund.


Overalt langs fjorden ligger der både på land. Nogle bruges året igennem, andre kun om sommeren og enkelte aldrig.


Forårssolen trænger sig langsomt gennem disen, der stadig hviler tungt over fjorden. Båden står naturligvis klar til sæsonen.


Hvor Grund Fjord møder Randers Fjord ligger et antal mindre, men så meget mere attraktive sommerboliger eller kolonihavehuse.


Kilometervis af gyldne sivskove er kendetegnende for Randers og Grund Fjord. Her kan man ofte høre og en sjælden gang se rørdrummen.


Indsejling til den lille og hyggelige havn i Uggelhuse er smal og sivomkranset. Her er ikke plads til større lystbåde.


Vandet ligger spejlblankt hen og lokker til en sejltur på fjorden. Selv skyerne tager den med ro og flytter ikke på sig.


Små jagtbåde som denne er der mange af i sivskovene langs både Grund Fjord og Randers Fjord. Det er ænderne, der trækker.


Bolværk og faskinepæle skiller land fra vand i Uggelhuse havn. De kræver regelmæssig vedligeholdelse for at blive stående.


Vandspejlinger på Grund Fjord. Smukt ser det ud, og fisk at fange var der også engang for ikke så længe siden.


Har man brug for en hjælpende og behandsket hånd, kan man også få det i Uggelhuse. Næsten symbolsk for fjordens tilstand.


Pæle og reb til fortøjning holder de små fjordbåde sikkert på plads. Det er høj vandstand mere end stærk vind, der er truslen.


Sivskoven er tæt og indbyder ikke til fiskeri lige her. Der er helt enkelt ikke plads til at svinge stangen.


Af praktiske årsager er det ikke tilladt at fiske i den lille havn ved Uggelhuse. Det kunne hurtigt blive kaotisk.


Terrænet i Alling Ådal er afvandet i sjældent høj grad. Alling Å tilfører således store mængder næringssalte til Grund Fjord.


Sydsiden af Grund Fjord huser en del småskove, som egner sig perfekt til en lille eftermiddagstur med hund og familie.


Måske et lidt pudsigt billede at slutte denne fotoreportage af med. Men træet stammer altså fra en af skovene ved Grund Fjord.


* Kobberforurening af Alling Å og Grund Fjord

Den lille Grund Fjord har på det seneste fået en del opmærksomhed.

Den har altid været kendt for at være ekstremt lavvandet – grund – og derfor vanskeligt sejlbar. Tidligere var den også kendt for sin store bestand af ål og aborrer, der trivedes i det lave fjordvand. 

I dag er vegetationen død flere steder – givet på grund af de store mængder næringsstoffer, der løbende tilføres fra de afvandede marker langs fjorden. Og den seneste tids store regnskyl, der vasker dem ud fra jord til fjord.

Længst inde i Grund Fjord udmunder Alling Å. En god del af åen har været gennem en kostbar naturgenopretning, siden Århus Amt blev nedlagt i 2007. Dræningen er ophørt mange steder og åen genslynget. Udvaskningen af kvælstof er tilsvarende reduceret. 

Lokalt har man imidlertid oplevet en nedgang i bestanden af havørreder, som ellers burde være vokset efter naturgenopretningen og de nyanlagte gydebanker. Senest er der kommet fokus på genbrugsvirksomheden Nordic Waste, der er placeret længst oppe ved Ølst, som en mulig forklaring.

Her har man nemlig oplevet flere udslip fra fabriksarealet efter store regnskyl. Udslip direkte til den øvre del af Alling Å. Faunaundersøgelser ved fabrikken indikerer, at der sandsynligvis sker en løbende udvaskning af kobber fra fabriksgrunden. Det viser faunaprøver taget i Alling Å henholdsvis opstrøms og nedstrøms Nordic Waste.

Alger, vandplanter og krebsdyr er specielt følsomme over for tungmetallet kobber, der både er et nødvendigt mikronæringsstof, som alle organismer har brug for i ganske små mængder. Og så en decideret miljøgift, der blandt andet bruges i bundmaling for at begrænse begroning af skibsskrog.

I udlandet bruges kobber også til at gøre vandet i smådamme på ikke mindst golfbaner mere klart og mindre algefyldt. Noget, der på godt dansk er rigtig meget forbudt i Danmark.

Det er således en trist udvikling for ikke blot Alling Å, men også Grund Fjord og Randers Fjord, hvor alt vand og muligt kobber jo til sidst ender. Dette ikke mindst med tanke på vandmiljøet og de mange skattekroner, som Naturstyrelsen indtil videre har postet i naturgenopretningen af Alling Å.

Denne forurening bør naturligvis stoppes hurtigst muligt.


Læs mere om Alling Å i artiklerne her:

Naturgenopretning af Alling Å

Faunaundersøgelser i Alling Å


© 2023 Steen Ulnits


Ny forurening med tungmetallet barium

Efter det både skandaløse og katastrofale jordskred ved Nordic Waste i Ølst Bakker er der konstateret stærkt forhøjede værdier af det giftige tungmetal barium i den lavvandede Grund Fjord.

Læs meget mere herom i de mange notitser på Ulnits.dk/aktuelt, hvor du blot søger på “barium”.

Randers Stenrev

2.500 tons sten på vej ud i Randers Fjord ved Udbyhøj. Det er organisationen Randers Stenrev, som på denne måde ønsker at genskabe livet i den lange og smalle fjord ved Kattegat.

Klik for større fotos


Store mænd og store maskiner. Voksne mænd bliver som børn på ny, når de ser maskiner som disse, der kan flytte tonstunge sten.


Der skal være fast bund under larvefødderne, når tonstunge sten skal placeres på bunden og blive til nye stenrev.


De nye stenrev skal give læ for strøm og bølger, så vegetationen kan få fæste. Til maj starter udplantning af ålegræs.


De fleste sten er så store, at en voksen mand ikke kan løfte dem. Det problem klarer gravkoen med et snuptag.


Det nye stenrev markeres med bøjer, så skibene ikke går på grund. De lokale skal vænne sig til nye sten.


Borgmester Torben Hansen fortæller skoleelever om de nye stenrevs betydning for livet under vandoverfladen.


Uden Mænd og Maskiner går det ikke. HedeDanmark har påtaget sig at udlægge de mange sten til nye stenrev.


Den første sten gøres klar til udlægning ved havnen i Udbyhøj. Maskinføreren svinger grabben med øvet hånd.


Der blev klappet på land, da den første store sten ramte vand. Lad den, som er ren, kaste den første sten!


Christian Boldsen fra ELRO Fonden, der beredvilligt har finansieret en stor del af det nye Randers Stenrev.


Det er sjældent, man får mulighed for at kaste med sten, der er så store. Skoleeleverne var vilde med det!


LAG Randers havde bagt en rigtig LAG-kage til lejligheden. Mette Risager flankeret af Fjordfolkets Knud Pedersen.


Grøn er Vårens Hæk, står der i sangen. Grøn var LAG-kagen også – trods den manglende vår.


En ære at få lov til at skære. I det kolde vejr fik både flødeskumskage og varm kaffe hurtigt ben at gå på. 
Foto: Mette Risager


Så er roen ved at falde over Randers Fjord. Stenene er kastet, gravkoen parkeret, kagen spist og kaffen drukket.


Ikke alle både ser vand på Randers Fjord. Nogle kun indenbords og på land. Men smukt ser det ud i solnedgangen.


Tak for en god dag og et nyt stenrev. Vandet er på vej ud, mens fuglene går til ro. Et nyt højvande er på vej.


Udbyhøj, 15. marts 2023


* 2017: Flashback til tegnebordet

*

Nye stenrev kommer ikke af sig selv. Det ved vi i foreningen “Randers Stenrev”, som fostrede ideen for seks år siden.


Henrik Leth på jagt efter egnede lokaliteter til et nyt stenrev. De første målepinde blev sat ud for Råby Odde.


Målepindene stødte hurtigt på fast grund. Men kunne bunden under dem nu også bære de tonstunge sten?


En nysgerrig sæl blev hurtigt vor faste følgesvend. Den kunne godt se potentialet i et nyt stenrev på fjorden!


En kold pilsener gør godt efter vel overstået arbejde. Selv på en kold dag. Naturligvis økologisk og årgang 2017.


© 2023 tekst & fotos:

Steen Ulnits – Dansk Videncenter for Sportsfiskeri


Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har påtaget sig at monitere udviklingen på de nye stenrev i Randers Fjord. Mere herom på:

www.videncenterforsportsfiskeri.dk


Læs mere om Randers Ålegræs her


 

Svanesang

Vi danskere har – under Poul “Dus med Dyrenes” kyndige ledelse på DR TV – valgt knopsvanen som dansk nationalfugl. Den rødnæbbede knopsvane synger ikke som de gulnæbbede sangsvaner. Den nøjes i stedet med at hvæse ad sine omgivelser.

Klik for større fotos


Svaner har aldrig hovedet under armen. De bruger i stedet vingerne, når de som her har brug for en slapper i forårssolen.


Voksne svaner kan svømme ganske hurtigt. Især når de vil vise sig frem, imponere damerne eller skræmme gæster bort. Da kan de hvæse ad én.


Travlhed på Runway One. Et par gravænder kommer susende forbi på deres vej til de nyanlagte redehuller. Der er amoriner i luften.


Da jeg første gang publicerede dette billede, blev jeg straks ringet op af en ornitolog. Han havde set, at svanen var mærket og kunne fortælle mig, hvor den kom fra.


Der er ingen svanesang hos knopsvaner. Til gengæld er der svanedans for viderekomne, hvis man nu er til det. Dette var dog solodans uden partner.


De hvide svaner lyser gult i den lave eftermiddagssol. Det er snart tid at gå til ro for natten. I sikkerhed på det lave vand langt fra land.


Statelig ser den danske nationalfugl ud, mens han padler rundt på det lave vand med sin lidt mindre hun. I gamle dage var svaner en hofret.


Uden for yngletiden er knopsvanen en selskabelig anlagt fugl, der gerne færdes sammen med andre rødnæbbede artsfæller.


Det er koldt, når månen står op over det lave vand på vaderne. Men det generer tilsyneladende ikke svanerne.


Et par gravænder kommer forbi svaneflokken på deres vej mod redehullerne, der endnu ikke er anlagt. Men helt sikkert planlagt!


Man tager aldrig fejl af sangsvanen. Dels på grund af det tydeligt gule næb. Og dels på grund af dens hørbare honken i luften.


Svaner er tunge fugle, som skal have tilløb for at komme i luften. Landingen er lige så larmende, når de store flaps kommer ud.


Når sangsvanerne kommer trækkende, kan det lyse hvidt på de forårsbrune marker. Det er græsspirer, der tiltrækker både svaner og grågæs.


Sangsvaner som disse er tunge fugle, der sagtens kan veje op mod 10 kg. Her er det en tung han, der viser sig frem.


Selv om man er en tung fugl, der endnu ikke er blevet til en smuk og hvid svane, kan man jo godt hvile sig på et enkelt ben.


Svanen bruger sin lange hals, når den fouragerer på dybere vand end oversvømmede marker. Den er også god at gemme sig med.


Der skjuler sig saftige spirer på de våde marker. Nok til at tiltrække flokke af sultne sangsvaner i det tidlige forår.


På den anden siden af første revle fouragerer såvel sangsvaner som bramgæs i ålegræsset. De er så langt ude, at der skal en ultralang tele til for at fange dem.

3.000 mm


De sorthvide bramgæs er blevet meget almindelige i de seneste år. De stortrives sammen med sangsvanerne – blot der er ålegræs nok.

3.000 mm


Med en ultralang tele forsvinder baggrunden helt i horisonten. Heldigvis er vinterluften kold og tør, så der ikke bliver luftspejlinger.

3.000 mm


Ålegræsset på det lave vand er den vigtigste føde for såvel sangsvaner som bramgæs i det kolde vintervand. Bemærk græsset i næbbene.

3.000 mm


© 2023 tekst & fotos: Steen Ulnits

– Asocialdemokratiet?


En bekendt sendte for nylig linket nederst i denne artikel til mig. Han mente nok, det ville være sund læsning og sætte nogle ting på plads i mit forvirrede hovede og frustrerede univers.

Jeg var nemlig en af de mange naive, der glædede sig usigeligt over, at statsminister Mette Frederiksens rød-grønne regering trods alt overlevede minkskandalen og sågar scorede et beskedent flertal ved det seneste valg. Det gav fornyet håb for miljøet.

Men jeg var også en af de nok næsten lige så mange, der fik kaffen i den gale hals, da Mette Frederiksen præsenterede sin nye blå-sorte regering. Efter 42 dages drøftelser med diverse partier.

En bred midterregering, som ingen ud over regeringen selv og dens egne ministre havde ønsket sig eller bedt om.


– Var det mon takken for støtten til Socialdemokratiet og regeringens tidligere parlamentariske grundlag?


Det var det åbenbart. Oppositionens SF kvitterede endda med at strikke en forelsket sweater til den knibske statsminister, der nu ikke længere ville omgås de ægte røde.

– Det kunne jo være, vi kan lege sammen igen. Om fire år, måske. Please?

Man fornemmer klart, at de fire forgangne år med en rød regering har været endog meget hårde ved Mette Frederiksen. At hun ikke magtede at fremme miljøet længere, når hun nu hellere ville støtte Aalborg Portland i hendes egen valgkreds. Og gjorde det.

Man fornemmer også klart, at hun frygtede en advokatundersøgelse af minkskandalen med tilhørende risiko for en efterfølgende rigsretssag.

Og at hun derfor villigt donerede vigtige ministerier til Lars Løkke & Co. Som så til gengæld fraveg deres før valget ellers så ufravigelige krav om en advokatundersøgelse.

Blandt de nye ministre var Venstres Jacob Jensen, der i flere år havde været på lønningslisten hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Næsten øjeblikkeligt kvitterede Jacob Jensen for tilliden med at annullere den foregående regerings løfte om et forbud mod skrabende redskaber i Lillebælt. Mod trawlfiskeri og muslingeskrab, der nu kan fortsætte ødelæggelserne af den sårbare havbund som hidtil.



Man må formode, at denne annullering er sket med statsminister Mette Frederiksens fulde accept. Vi har i hvert fald ikke hørt andet. Miljøet er jo ikke ligefrem noget, der ødelægger hendes nattesøvn. Der skal mere til.

Lad mig i den forbindelse citere en god ven, som i mange år trofast har tjent den danske stat og etat. Han vil gerne fortsætte til sin snarlige pension og ønsker derfor at være anonym:


“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”


Indtil videre har det helt konkret kostet danske skatteydere en årlig fridag i form af den netop afskaffede Store Bededag. Trods økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaards stærke tvivl om nogen reel effekt af afskaffelsen.

Hvad den nye blå-sorte regering efterfølgende kommer til at koste miljøet, har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Men jeg gyser ved tanken. Det bliver slemt. Vi bliver nødt til at bede EU om hjælp til at redde det danske vandmiljø, når vi nu ikke selv hverken kan eller vil.

Afslutningsvis: Jeg kender ikke forfatteren af nedenstående artikel på websitet leksikon.org, og jeg har ikke faktachecket indholdet. Til gengæld er jeg heller ikke faldet over faktuelle fejl.

Men læs selv og døm. Jeg følte mig i hvert fald bedre orienteret efter læsningen. Og forstår nu lidt bedre magtmennesket bag Børnenes Statsminister. Og TV-tårerne over de lukkede minkfarme.

Samt den triste kendsgerning, at frustrerede vælgere nu er begyndt at tale om Asocialdemokratiet i stedet for Socialdemokratiet.

Jeg håber virkelig, at Mette Frederiksen vil rette op på skuden og den igangværende højredrejning. At hun finder tilbage til sine røde rødder og fremover vil vægte miljøet frem for ensidigt arbejdspladser til de fattige og skattelettelser til de rige.

Det er jo miljøet, vi skal leve af, i og med i fremtiden.

Ikke nødvendigvis Mette Frederiksen.

© 2023 Steen Ulnits


Herunder linket til leksikon.org, som min bekymrede bekendt sendte til mig, og som efterfølgende resulterede i ovenstående artikel:

https://www.leksikon.org/art.php?n=5299