Forfatterarkiv: Steen

Angling in May

“Buzzer” time on the lakes

In May, millions of midges are hatched from the muddy lake bottoms. The worm-like larva is an extremely important food source for many of the lake fish, and the bream particularly is a true expert at hoovering the bottom of the lake for the red larva. When they hatch, the midges are known as “buzzers” due to the sound of their flapping wings. Luckily, they do not bite or sting”

It is funny that the foe of the gnat – the high-backed bream – also breeds in May. It then moves into the rushes and paddock pipes to spawn. Here it may meet the large pike who is on its way out after also spawning in the shallows of the lake.

For that very reason, May is the month of the traditional pike premiere – after the official closed season in April. However, this is a close season that is not very precise. For example, typically, deep lakes do not get warm enough for spawning until May which is the start of the season.

Of course, the experienced pike fisherman knows this, and he puts back any roe-filled female pikes that might be tempted by a hook in early May. Usually, the small males are the first to appear in the shallow water. Not until the water temperature is exactly right do the large, roe-filled females appear.

Nighttime cod and seatrout

Along the coast, both small and large animals are very active in May. For instance, the shallow water along the coast is full of small fish, fry and various crustaceans. The fish know this, and at this time of the year they prefer to visit the coast during the dark hours – which do not, by the way, get very dark during the light northern nights.

The sea trout is very fond of the nighttime and has a keen eyesight to deal with darkness. On warm and sunnt days of May it usually stays in deeper and colder water during the day, only to enter the food-rich shallows after sunset. Here it hunts during the night, looking upwards to see its prey silhouetted against the lighter sky.

In several places, it will be possible to hear the first cod come “chomping” towards the coast at the surface. If there is a little current, it will often be possible to see them swimming so high that their dorsal fins are visible. You may then experience some very exciting visual fishing – despite it being pretty dark.

If you are a fly fisherman, you should tie on a large black fly like a Muddler and fish it high in the water. Often, a fly streaming in the surface will provoke heavy strikes!

Daytime garfish in the shallows

If the light nights in May belong to the sea trout and cod, the long-billed garfish have usually taken possession of the coastal waters during daylight hours.

The first ones are always the biggest – in the best cases a metre long, as thick as a wrist and weighing over a kilo. They come as a vanguard and go wildly for any jig or fly. Later, the smaller but considerably more numerous medium-sized garfish will arrive – followed by the smallest fish, usually half a metre long, sometime in early summer.

They only come to spawn and, having come so far, they have completely lost interest in food. Under favourable conditions it will be possible to see them spawn as they are often so absorbed in their breeding that one can get quite close and witness the spectacle.

After spawning they are hungry and easy to catch. Most productive are thin slices of herring fished on a light float but most fishermen stick to long, slim and shiny spoons like the Toby, Tobis and similar lures. Finally, the fly fishermed is in for a good time with his small flies fished on long and thin leaders.

Month of the blackflies

May is one of the big months for fly fishermen who are fond of the constantly flowing water in the river. After a cold spring, the insect life there almost explodes, and the river is alive with the sound of various water insects.

The mayflies are certainly still there – as they were last month, albeit less numerous. But in May, it is often the very small black flies that dominate.

The hatching may be so massive that the water can be completely covered in newly hatched flies. Fly fishermen then talk about a “blanket hatch”.With so many flies on the water, it is obvious that the fish are more active than ever and constantly targeting the little black ones.

The grayling is also very fond of the black flies, and they are in the process of finishing their breeding towards the end of May. At least that is what the law says, since the close season runs from the middle of March until the middle of May.

Thus May belongs to the fly fisherman who has a good stock of tiny black dry flies size 18-24 in his box. And delicate tackle with hairthin tippets to handle flies and fish!

Angling in April

Trout and grayling – feeding and spawning

Permanent inhabitants of the rivers in East Jutland are in for a busy time in April. Grayling which are found in the upper reaches of the River Guden are on the spawning grounds from mid-March all through April and into mid-May where they are protected from fishing.

Due to excessive pressure from cormorants, Danish grayling are now protected all year – with the hope that stocks will recover.

Brown trout on the other hand are very busy gorging themselves on the increasing number of hatching insects. They have spawned during the cold winter months and are now eager to put back on the weight they lost during spawning. Thus they become an ideal target for the fisherman – especially the one who prefers the long fly rod with tiny nymphs and dry flies.

The first May flies of the year – the fly-fishermans “Large Dark Olives” and the Baëtis rhodanis of the entomologist – typically hatch out on warm days in April. This becomes the first surface meal of the year for the trout and grayling of the river – the latter now spawning and consequently preserved.

So now is the time to get the first dry flies out of the fly box. Old standbys that have been there for years, and which may have been given a touch-up over a steaming kettle in the kitchen. Or completely fresh ones that were tied during the long winter evenings. Flies that have fed the imagination of the dry fly angler, who by now has had to live without the river for months.

Lakes warming and waking up

April marks the spawning of pike which have a closed sesaon during the whole of April. If you catch a pike heavy with roe or milt, it has to be put back immediately so that it may spawn and contribute to the future of its species.

April is also the month when perch, heavy with roe, arrive at the spawning grounds. Here they spawn in long chains on the water plants, which will later provide good protection to the young, unless the tenant of the lake wants to thin out the stock. If so, he may have thrown a number of rice vases or old Christmas trees into the water and anchored them there.

The lake perch finds such artificial spawning grounds absolutely enticing and will immediately spawn there – almost to order – with the desired result that the tenant of the lake can then pull the roe-covered rice vases or Christmas trees out of the water again.

Lake fishermen now are consequently on the wait for a new season to start – in May!

Peak season for salty sea trout

Along the coast, the silvery sea trout is truly in its element. Those that were breeding in winter are gradually regaining their lost weight. At any rate, the water temperature is now so high that the fish can hunt actively all day. And the water is now full of all kinds of small fry, crustaceans and bristle worms.

And the sea trout that have spent the winter in the rivers or the brackish fjords can now move out to more open and salty water. Here in April there is a massive movement of sea trout from many closed fjord areas to the open coastal areas, where the fish will later spread out all through the summer.

Out here on the open coast they can stuff themselves with the shoals of sand eel, sprat and herring. In no time they can grow much bigger than they would have been able to do in the fjords, where the majority of the feed is made up of sticklebacks, gobies, shrimps and sand-hoppers.

In April you will meet feeding sea trout all along the shores of East Jutland – be in in the Bay of Mariager, Bay of Randers, Djursland, Bay of Aarhus and down south in the Bay of Horsens. Sea trout will be everywhere this month!

Coastal cod and game garfish

The long-billed garfish typically arrives towards the end of April. The first ones are always the biggest – about a metre long and as thick as a wrist before the breeding that will really do something to the weight they gained during their winter stay in the North Sea.

The first catches are usually reported from the island of Læsø, after which the fish will spread throughout the Danish waters and soon after reach the shores of East Jutland. Here they will spread out over the weedy shallows where they will spawn later on as the water gets warmer.

Thick-bellied cod also shown up along the shores of East Jutland. The coastal waters now have a temperature that really suits the cod and it can be seen very close to the shore, where it hunts for its favourite food – crunchy crabs. The best time for spotting it is the hours just before and just after sunset.

Angling in March

Cold sea trout in warming waters

Along the coasts, lots of things are happening in March. The air temperature is still a little lower than that of the water – typically 2-3 degrees – but the sun is starting to make an impact, and that is clearly felt under the water.

The sand hoppers are waking up and starting to mate. Now is the time when it is possible to see the little males riding around on the big females in the shallow water. The survival of the species is at stake, and this does not go off quietly -not even among sand hoppers.

The sea trout along the coast are also fond of sand hoppers – and they do not care about the sex. Sand hoppers are a delicacy for any sea trout – and sand hoppers make their flesh nice and red. So the angler who goes fly-fishing along the coast had better have some good imitations in his box – and fish deeply and slowly.

Bristle worms hatching out

March is also the month when it is possible to experience a major bristle worm party. Typically this happens in conjunction with the full moon or new moon, which seems to coordinate the swarming of large bristle worms.

When the water temperature and phase of the moon are in harmony, the otherwise quite fierce Nereis-species leave their holes on the bottom to go to the surface to spawn. Here they circle around until they explode in a giant orgasm that releases the reproductive organisms – and leaves the bristle worms themselves as lifeless bodies.

The birds and fish of the coast really know how to seize the opportunity when the bristle worms are spawning. It is quite simply the first big meal of the spring to be had here – a kind of strawberry season for the birds and fish which have had to languish in the cold all through the winter.

This spawning may be so intense and concentrated that sometimes the authorities get phone calls from worried people who think that they have witnessed yet another environmental disaster!

Brown trout, rainbow trout and grayling

The regular inhabitants of the river – river trout, rainbow trout and grayling – who are very dependent on the amount of feed in the river, feel both good and bad here in March. Like its cousin the sea trout, the river trout is a winter spawner, and it is lean and slender after breeding.

The rainbow trout typically spawns in the spring, however, and is usually in the best possible condition – albeit strongly coloured, and therefore not quite as delicious as otherwise. But the red stripe along the side is brighter than ever! The rainbow trout has been truly stuffing itself with roe from the spawning of river and sea trout, and they are more than ready for the approaching breeding.

The grayling, too, is at the top of its form. It does not change character to the same extent in the period preceding spawning, which typically takes place from the end of March until the beginning of May. The grayling is protected from 15 March until 15 May, and is thus legal prey in the first half of this month.

On warm spring days of March you may experience the first mayflies of the year hatching on the surface. With a little luck you will also see the odd trout or grayling rising to take it. If so, bring out the dry flies and prepare for some exciting fishing. If no surface activity is present, stick to the spinning rod or a sinking fly line.

“Greenlanders” and kelts

Finally, March is the month when the “old” trout premiere in the rivers takes place. There are still many river-anglers who regard this as the only true start of the season.

But whether it is the true, or the wrong start of the season, two things are certain: there are rarely as many shiny “Greenlanders” – overwintering and immature sea trout – in the rivers in March as in January, and the lean kelts are usually in slightly better condition than earlier in the year. Which is both good and bad.

However, the fly-fisherman who wants to make contact with these fish will have to use a sink line or weighted flies to get down into the still rather cold water. The spin-fisherman is in for an easier time. For him it is no problem getting down deep with his spinners, spoons and wobblers.

And should you find that your catch is still too lean to be of any use in the kitchen, you always have the option of putting your fish back unharmed – to grow and put on the weight it lost while spawning.

Angling in February

Spawning cod in freshwater

Freshwater cod are found in many of the larger and deeper lakes of the Jutland Lake District near Silkeborg. This exotic fish is the only species of codfish living in freshwater, its close relationship to saltwater cod being shown by the barb under its mouth.

As a true codfish the freshwater cod likes cold water when it comes to spawning. It spawns when winter peaks and water temperature is at its lowest. Which is often the case at the beginning of February. Under the right conditions the freshwater cod of the lakes gather in groups that spawn together.

Occasionally February has lakes covered with ice but not so every year. Only a few days in a normal winter offer ice thick enough to carry a grown man and his fishing gear. Sadly as ice fishing for freshwater cod can be very exiting and different from all other angling methods. Luckily, you will do as well fishing from a boat in case there is no ice.

Freshwater cod are nocturnal creatures – even in the midst of winter. This means that you should not waste your time fishing for them in daylight. Instead you should be fishing the dark hours of the day – with juicy bait on your hook. An icy experience which can be had on many of the lakes around Silkeborg that hold good stocks of this very tasty albeit to many ugly-looking fish.

Spawning cod in saltwater

Mature cod now gather to spawn in the midst of winter. The spawning itself is kind of a “bunch-wedding” where many fish spawn together though they do find a specific partner to spawn with.

Cod are normally associated with the bottom but quite often cod move upwards to feed in pelagic waters where schools of herring and sprat make up the menu. Such cod loose their dark coloration and turn lighter. But when spawning, cod always stick to the bottom and on the screen of a fishfinder you will see them as distinctive “bumps”.

These “bumps” are often incredibly dense and limited to but a few square feet of the bottom. This means that it takes an attentive captain to detect them – and an equally attentive angler to catch them!

Despite the fact that cod fishing has been down over the last few years – due to large trawlers vaccuum-cleaning the fishing grounds – the shallows around Sletterhage and Djursland still offer decent opportunities of hooking up with pot-bellied cod.

Saltwater seatrout on a budget

In mild winters sea trout may be caught in saltwater all winter long. Especially if you concentrate on the brackish bays where freshwater tributaries reduce the salinity and thus provide the sea trout with better conditions for living.

Fish are usually somewhat slow this time of year, their metabolism being down in the cold water. Feeding periods typically are short but intense in the midst of winter. Usually you stand a better chance of success if you choose your bait so that you may fish it slowly through the water. This gives the fish more time to detect it and make up their minds. Strong or even fluorescent colours typically add to your chances of hooking up.

This means that colourful flies can be used to advantage. But it doesn’t necessarily mean that you have to be a fly fisherman to reap the benefits of flyfishing. If you are a spin fisherman you can use a water-filled float with a trailing fly and fish it as slowly as conditions dictate. Few sea trout can resist such a presentation.

Amongst the wintery hotspots of East Jutland are the Bay of Mariager to the north plus the Bay of Kalø in the northern part of of the much larger Bay of Århus. Further down south you will find good spots in the Bay of Horsens. Typical spots have shallow water and freshwater tributaries nearby. Make sure that you respect the 500 m protection zones around these outlets.

New season in progress

January 16 marked the beginning of a new angling season in the rivers of East Jutland. Depending on the prevailing climatic conditions, Opening Day may be mild and wet with plenty of muddy water in the rivers. Or icy cold with snow on the banks and clear water running low. You never know.

Despite the unpredictable conditions on Opening Day, good numbers of sea trout are usually caught in the the lower River Guden and the Channels of Kolindsund on Djursland. Mostly spawned-out fish in surprisingly good condition but often also good numbers of smaller, immature and silvery “greenlanders” in prime condition.

Most are caught on bait – the good old “Earth Fly” reigning supreme – but plenty of fish are also caught spinning or even flyfishing. No matter what bait you choose, it should be fished deep and slow. For the flyfisherman this means sinking lines or at the very least: sinking leaders where rivers are not too deep. Flashy lures and flies are necessary if they are to be seen by the fish in the deep and murky water.

Angling in January

Slow seatrout in saltwater

Amongst the hotspots of East Jutland are the Bay of Mariager to the north plus the Bay of Kalø in the northern part of of the much larger Bay of Århus. Further down south you will find good spots in the Bay of Horsens. Typical spots have shallow water and freshwater tributaries nearby. Make sure that you respect the 500 m protection zones around these outlets.

Cold and wet Opening Day

January 16 marks the beginning of a new angling season in the rivers of East Jutland. Depending on the prevailing climatic conditions, Opening Day may be mild and wet with plenty of muddy water in the rivers. Or icy cold with snow on the banks and clear water running low. You never know.

For the flyfisherman this means sinking lines or at the very least: sinking leaders where rivers are not too deep. Flashy lures and flies are necessary if they are to be seen by the fish in the deep and murky water.

Cod in spawning mood

As a true codfish the freshwater cod likes cold water when it comes to spawning. It spawns when winter peaks and water temperature is at its lowest. Which is usually the case at the end of January. Under the right conditions the freshwater cod of the lakes gather in groups that spawn together.

Occasionally January has lakes covered with ice but not so every year. Only a few days in a normal winter offer ice thick enough to carry a grown man and his fishing gear. Sadly as ice fishing for freshwater cod can be very exiting and different from all other angling methods. Luckily, you will do as well fishing from a boat in case there is no ice.

An icy experience which can be had on many of the lakes around Silkeborg that hold good stocks of this very tasty albeit to many ugly-looking fish.

Indholdsfortegnelse (GG)

Contents

Smartphones og smartwatches:
Kameraer til naturfoto og UV:
Elektronik til bådfiskeri:
Testsejlads af både og udstyr:

Grej & Gadgets

Med 1.000+ artikler og langt over 3.000 notitser at vælge imellem på ulnits.dk, kan det hele godt blive lidt uoverskueligt. Man kan naturligvis altid bruge søgefeltet øverst oppe til højre på siden, men hvad nu hvis man ikke lige ved, hvad man skal søge efter – hvad der findes af tilgængeligt på siden?

Jeg har funderet lidt over tingene og er nået frem til en løsning, der gerne skulle gøre det hele lidt mere overskueligt. Hver af de store hovedkategorier vil i den forbindelse altid have en artikel allerøverst, hvoraf fremgår hvilke underkategorier der kan søges i, og hvilke artikler disse indeholder.

Under “Grej” drejer det sig i første omgang om underkategorien “Elektronik”, der de seneste år er kommet til at fylde mere og mere. Dette på grund af de uundværlige smartphones og smartwatches, der i stigende grad har vist sig nyttige for såvel lystfiskere som lystsejlere. Vi har jo i de allerseneste år oplevet smartphones, hvis indbyggede kameraer gør dem til seriøse alternativer til “rigtige” kameraer.

Alle andre grej-relaterede emner finder du stadig under hovedkategorien “Grej”, hvor nedenstående også er listet – i den kronologiske rækkefølge, de er tilføjet. Jeg kan desværre ikke garantere, at denne katalogisering er fuldstændig eller altid vil være opdateret. Men jeg lover at gøre mit bedste!

NB: Bemærk, at der er mange, mange flere artikler på www.ulnits.dk, end du umiddelbart kan se af oversigterne. Ældre end de her viste, som er de nyeste. Skulle alle 1.000+ artikler listes, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Brug altid søgefuntionen i øverste højre hjørne, hvis du leder efter noget bestemt.

* Smartphones og smartwatches:

* Kameraer til naturfoto og UV:

* Elektronik til bådfiskeri:

* Testsejlads af både og udstyr:

Bemærk igen, at der er rigtig mange flere artikler end de her listede. Det er blot de senest publicerede.

Skulle alle de godt 1.000+ artikler på www.ulnits.dk listes individuelt, ville det hele blive totalt uoverskueligt.

Søg derfor – og du skal finde!

Put & Take jagt og fiskeri

Så står jægernes skydefugle igen for skud. Bogstavelig talt. Nu begynder nemlig en femårig udfasning af de mange tusinde opdrættede gråænder, som forurener søer og vandhuller landet over.

Det har de gjort i snart mange år. Værst efter Esben Lunde Larsens massive øgning af det maksimalt tilladte antal opdrættede og udsatte skydefugle i 2017.

Next in Line er vor egen pendant hertil, nemlig fiskene i landets mange Put & Take søer. De holder heller ikke til et nærmere miljøgennemsyn.

På mange måder ligner vi jægere og lystfiskere således hinanden. Vi lever af og for at slå dyr ihjel henholdsvis over og under vandoverfladen. Oprindeligt for at spise dem. I dag ofte blot for fornøjelsens skyld.

Der findes desværre eksempler på, at nedlagte fasaner efter store godsjagter blot er blevet bulldozet ned i friske massegrave. Ingen ville købe dem eller have dem, endsige spise de mange fugle med tørt kød og hårde hagl i.

Skydefuglenes eneste opgave her i livet var således at tilfredsstille de pågældende jægeres iboende trang til at slå dyr ihjel.

Forskellen på jagt og fiskeri er dog, at man som lystfisker har mulighed for ikke nødvendigvis at aflive sit bytte. Man kan nemlig vælge at genudsætte fangede fisk, så de kan leve videre og vokse sig større.

Forhåbentlig da. For ikke alle overlever turen på land. Og nogle vil beskylde os for decideret dyrplageri, når vi på den måde leger med eksempelvis værdifulde gydefisk.

Flere steder er genudsætning dog en simpel nødvendighed, hvis der også fremover skal være fisk at fange – og fisk på gydepladserne. Fiskene fanges da flere gange uden at blive aflivet.

Man kan også opdrætte og udsætte yngel og ungfisk, som så selv kan vokse sig fangststore på naturlig vis. Ude i den fri natur. Det er den såkaldte bestandsophjælpning, der i hvert fald delvis finansieres af den statslige fiskepleje via det obligatoriske fisketegn.

Mulighed for genbrug og genudsætning har jægerne i sagens natur ikke. Her gælder det om af aflive byttet så effektivt og hurtigt som muligt. Ingen smertefulde anskydninger eller kilometerlange blodspor, som giver et dårligt indtryk i den ikke-jagende del af befolkningen.

Jægere og fiskere i samme båd

Både jægere og lystfiskere har imidlertid det samme problem: Der er simpelthen for lidt at nedskyde eller fiske efter i den hårdt trængte danske natur. For få naturlige levesteder for dyr og fisk, der på nogle lokaliteter allerede er udryddet.

Var det ikke lige for de konstante og massive udsætninger af fugle og fisk, som trods alt skaber lidt kunstigt liv at efterstræbe til lands og til vands. Når nu det naturlige miljø er ødelagt af landbrug og industri og den naturlige fauna derfor reduceret eller sågar elimineret.

Det er kostbare udsætninger, som desværre får nogle jægere til at efterstræbe såvel ulve som havørne. Jægerne ser dem som konkurrenter, der tolder på såvel indhegnede husdyr som dyrt opdrættede skydefugle. Ikke som en naturlig eller nødvendig del af naturen.

På samme måde ser lystfiskerne landets mange tusinde sultne skarver som en uønsket konkurrent, når skarverne æder i tusindvis af dyrt opdrættede og udsatte ungfisk af laks og ørred.

Uden disse massive udsætninger af fisk og fugle ville der næppe være noget tilbage at fiske efter eller drive jagt på i den danske natur, der kun de færreste steder stadig kan kaldes natur.

Og dermed ville der ingen indtægter være til de lodsejere, som jo disponerer over fiskeret og jagtret.

* Sorte gråænder

Tilbage i 2017, da Esben Lunde Larsen (V) stadig var fødevareminister, herskede der en ophedet debat om udsatte “skydefugle”.

Esben Lunde Larsen ville gerne begunstige sine vælgere i landbruget ved at tillade udsætning af langt flere “skydefugle” end hidtil tilladt. Det ville nemlig give lodsejeren, godsejeren og landmanden med jagtretten tilsvarende større indtægter. Solid landmandstænkning og gedigen købmandsregning.

“Skydefugle” er det lidet flatterende, men ganske rammende (!) ord for især fasaner og gråænder, der opdrættes og udsættes i tusindvis – blot for at blive skudt ned igen. Hurtigst muligt, så de unaturligt mange fugle belaster området og dets naturlige fødeemner mindst muligt.

Jægerne har opdrættet og udsat agerhøns, fasaner og gråænder i rigtig mange år. Til ophjælpning af de svindende naturligt bestande. Og for overhovedet at have noget eller nok at skyde efter, når nu det naturlige miljø var afviklet til fordel for korn, majs og raps.

Det er en aktivitet, som desværre har taget overhånd de seneste år, hvor den danske natur eller rettere: resterne af den er mere forarmet end nogensinde.

De gamle beskyttende markhegn er mange steder fjernet for at give plads til gigantiske gyllevogne, som ellers ikke kan komme til eller fra markerne med deres last af giftig gylle.

Degradering af jagten

Med de massive udsætninger af fasaner og gråænder er jagten således blevet reduceret til samme stade som lystfiskernes Put & Take fiskeri efter udsatte regnbueørreder. Blot er der mange flere penge i jagten – til jagtleje og køb af jagtvåben.

Helt galt er det således gået med udsætningerne af gråænder i vandhuller og småsøer landet over. Aarhus Universitet (AU) undersøgte sagen tilbage i 2019 og kunne da konstatere, at jægerne havde indberettet 60.000 udsatte gråænder til Miljøstyrelsen.

Men gik AU til Centralt Husdyrbrugs Register (CHR), hvor alle opdrættede dyr i Danmark skal registreres, kunne man se, at der hvert år opdrættes 350.000 gråællinger til udsætning. Ikke så lidt af en diskrepans, der lugtede af svindel og sorte gråænder. Næsten seks gange så mange.

* Udfasning af udsætning

Efter Aarhus Universitets afsløring af, at danske jægere kun havde indberettet godt en sjettedel af de gråænder, man reelt havde opdrættet, blussede debatten om det rimelige i at udsætte så mange skydefugle – i form af et sekscifret antal opdrættede gråænder – uundgåeligt op igen.

Der kom også fornyet fokus på den massive skade, som udsætning af 350.000 gråænder havde og har på søer og damme i det ganske danske land. De mange gråænder skider helt enkelt de ofte ganske små vandhuller ihjel, som bruges til udsætningerne.

Problemet forværres af, at jægerne fodrer massivt, så fuglene ikke flyver til andre(s) og grønnere græsgange, inden de selv når at skyde dem ned igen.

Jægerne har jo betalt i dyre domme for at opdrætte dem til udsætning og efterfølgende nedskydning. Og ser derfor helst ikke, at ænderne flyver til andre vandhuller i nabolaget og lader sig skyde ned dér.

Fodring lig forurening

Den massive fodring resulterer i en helt unaturligt stor forurening og voldsom forarmning af vandmiljøet i de mange andedamme, hvor vandet bliver uklart, iltfrit og ligner algesuppe. Fordi det er.

Den udvikling har mange grønne organisationer længe været grundigt utilfredse med. Det gælder Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Ornitologisk Forening, Dyrenes Beskyttelse og Friluftsraadet.

De mener alle, at andejagt som udgangspunkt bør baseres på den naturlige bestand af gråænder. Hvilket lyder godt og rigtigt, men desværre er aldeles urealistisk eller i bedste fald ren ønsketænkning. Hvis der ellers skal være økonomi i udlejning af jagtretten.

De samme organisationer frygter også, at udsatte gråænder kan være årsag til genetisk forurening af den vilde bestand, hvor en sådan stadig måtte eksistere.

Præcis den samme problemstilling har vi med opdræt af laksefisk til bestandsophjælpning. Her har vi dog allerede taget fiskegenetikerne med på råd og opdrætter i dag selektivt på lokale stammer – af samme art. Det samme kan man kun vanskeligt gøre med gråænder.

Endelig påpeger ovennævnte organisationer den massive forurening af vandhuller og søer med ikke mindst fosfor fra fodring af de mange tusinde ænder og deres uundgåelige efterladenskaber.

Det eksisterende udsætningsforlig fra 2017 og Esben Lunde Larsen har netop været på bordet igen, og denne gang er man enedes om at udfase de på mange måder miljøbelastende udsætninger af gråænder i vandhuller.

Udfasningen skal ske over de næste fem år, så opdrættere og jagtudlejere kan nå at vænne sig til den nye virkelighed. Og den nye økonomi.

* Forurening fra Put & Take fiskerier

Inden vi nu kommer alt for godt i gang med at kritisere jægernes hundredtusinder af opdrættede skydefugle, så bør vi nok gribe lidt i egen barm først.

Opdræt af yngel og ungfisk til bestandsophjælpning og som støtteudsætninger foregår naturligvis i ferske dambrug, hvilket resulterer i en vis omend begrænset forurening, vi nok kan se bort fra i en større sammenhæng.

Langt værre er det med Danmarks flere hundrede Put & Take vande, hvortil løbende produceres store mængder fangstklare fisk til udsætning. Vort svar på jægernes skydefugle.

Vi lystfiskere kan dog dække os ind under, at udsatte fisk kun undtagelsesvis fodres i deres korte “frie” liv efter udsætning. Mange når ikke at tage naturlig føde til sig, inden de gaber over en krog og havner på land igen. Til glæde for de øvrige dyreliv, der måtte være i Put & Take vandet.

Langt værre er det imidlertid, at store regnbueørreder opdrættet til udsætning i Put & Take vande påfører vandmiljøet en stor belastning. De allerfleste stammer nemlig fra havbrug, hvor fiskene vokser op i åbne netbure uden den mindste mulighed for vandrensning.

Der er tale om totalforurening af havmiljøet. Alt spildevand fra foder og fisk ryger lukt ud i vandmiljøet – med samt anvendt antibiotika og giftige hjælpestoffer som kobber.

Fra havbrug til Put & Take

Det er en problematik, vi lystfiskere bliver nødt til at forholde os til fremover. Hvis vi skal kunne se omverdenen i øjnene, når vi selv kæmper for rent vand og sunde fiskebestande.

– For hvordan kan vi på samme tid massivt støtte et storforurenende fiskeopdræt, der leverer i tonsvis af store ørreder til vort Put & Take fiskeri?

Problemet kompliceres yderligere af, at landets grejbutikker næppe ville sælge ret meget fiskegrej, hvis ikke der var Put & Take vande at fiske i. Vande, hvor der rent faktisk er fisk at fange. Stik modsat de naturlige åer, søer og fjorde, hvor der i dag næppe er naturlige bestande tilbage, som tåler fiskeri.

Én løsning kunne være kun at opdrætte fisk til Put & Take i recirkulerede anlæg på land. Anlæg, hvor man kan rense vandet og dermed sikre en minimal forurening af vandmiljøet. Flere Put & Take vande kunne slå sig sammen i produktionskooperativer, som franske vinbønder har gjort det i årevis.

En anden løsning kunne være, at de enkelte Put & Take vande producerer deres egne fisk selv, hvor det er lovligt eller fysisk muligt. Det gør man allerede mange steder i udlandet. Som en sund måde at sikre sig udsætningsfisk af høj kvalitet. Og for at undgå haleløse monstre.

Vi har næppe sorte gråænder i vort Put & Take fiskeri. Men vi ved, at vi har sorte regnbueørreder. Blot ikke hvor mange. I skrivende stund pågår der undersøgelser af, hvor mange tons regnbueørreder der årligt produceres til og udsættes i danske Put & Take vande. Og hvilken forurening disse påfører vandmiljøet.

Put & Take fiskeriets skjulte og utilsigtede støtte til de forurenende havbrug er med sikkerhed noget, vi kommer til at tage stilling til i fremtiden.

Som jægerne allerede nu må gøre det med deres massive og miljøskadende udsætninger af opdrættede gråænder.

2023 Steen Ulnits

Efterskrift: Biolog Søren Wium-Andersen skriver den 28. juni i år følgende på websitet GreenUpdate:

“Vildtforvaltningsrådet har indstillet til miljøministeren, at der fortsat årligt kan udsættes cirka to millioner skydefugle i naturen udelukkende til glæde for hobbyjægerne, så de har noget at skyde på.

I en tid, hvor naturen mangler plads, finder jeg det uansvarligt og ser frem til, at ministeren anmoder Biodiversitetsrådet om en faglig uafhængig vurdering af Vildtforvaltningsrådets indstilling.

I henvendelsen til Miljøministeren fra en række af de organisationer, der sidder i Vildtforvaltningsrådet, anbefales det samtidigt, at det skal hemmeligholdes, hvor fuglene slippes løs og dermed er helt uden for al kontrol.

Organisationerne ønsker, at de afgivne oplysninger alene er til brug for Miljøstyrelsens arbejde og ikke skal være offentligt tilgængelige.”

Citat slut.

Wium-Andersen finder det foruroligende, at en række foreninger, der ellers kalder sig demokratiske, direkte foreslår at forringe offentlighedens indsigt i, hvor og hvornår millioner af opdrættede skydefugle sættes ud i naturen.

Han håber derfor, at miljøministeren vil skyde (!) dette udemokratiske forslag ned og efterlyser en konkret udtalelse herom fra Biodiversitetsrådet.

De udsatte skydefugle kan jo være bærere af fugleinfluenza eller selv have sygdommen, der alene i 2021 kostede det danske samfund op imod 100 millioner kroner.

Og så er fasanen jo slet ikke en hjemmehørende dansk art, men indført fra Kina. Nogle betragter den ligefrem som invasiv på lige fod med den kinesiske skarv.

25 år med Ulnits Aktuelt

Det kan være svært at forstå og fatte helt, men årstallene taler deres tydelige og ubarmhjertige sprog. Ulnits Aktuelt, som er den mest læste del af mit website Ulnits.dk, kan i år fejre sit 25 års jubilæum. Et kvart århundrede spændende fra 1998 til 2023.

Når jeg læser de tidlige notitser igennem og sammenligner med i dag, så kan jeg godt forstå de mange grå eller sågar hvide hår på mit hoved. Der er sket adskillige horrible ting hen ad vejen – med Landbrugspakken fra 2016 som et af de mere hårrejsende (!) eksempler.

Desværre er der ikke tegn i hverken sol, måne eller stjerner på, at vi er blevet det mindste klogere i løbet af det sidste kvarte århundrede. Snarere tværtimod. Gamle dages uvidenhed er blot erstattet af en stigende grådighed, der trodser al sund fornuft.

Som Grønne Kjeld Hansen senest udtrykte det om de giftsprøjtende industrilandbrugere: – Har de da ingen børn? – Har de da ingen moral?

Det må vi desværre konstatere, at mange af dem åbenbart ikke har. Hverken børn eller moral. Ellers ville de nok sørge for, at der også blev en giftfri fremtid for deres egne børn, som er værd at leve i. Og giftfrit grundvand, som de kan drikke direkte fra hanen.

3.000+ notitser og 1.000+ artikler

Der ligger i dag over 3.000 notitser under “Aktuelt”, og nye kommer til hver eneste uge. I snit bliver det til 5 nye notitser hver uge, tyve hver måned og knap et kvart tusinde hvert eneste år. Dette i tilgift til de snart 1.100 større artikler, som sitet også rummer.

De mange notitser og artikler på ulnits.dk er garneret med 4.000+ af mine fotos fra nære vande og fjerne lande.

Mine efterhånden mange informanter over det ganske danske land skal have en kolossal tak for at levere oplysninger til brug på denne side. Uden dem intet Ulnits Aktuelt. Så enkelt er det. De er ude ved vandet spredt over hele landet – med fingeren på pulsen døgnet og året rundt.

I internettets barndom – det vil sige i forrige årtusinde – var man ikke forvænt med gratis information om sine interesser. Ulnits Aktuelt var derfor, lige fra Dag Ét af, den suverænt mest læste del af det støt voksende site.

Engang i et andet århundrede og tidligere årtusinde havde jeg været på Azorerne for at fiske og fotografere. Jeg havde derfor ikke opdateret siden i et par-tre uger. Da jeg ved hjemkomsten åbnede min mail i Eudora – yndlingsprogrammet til mail i de glade Netscape-dage, en postkasse med et lille rødt flag på – lå der en vred mail fra en frustreret læser på Sjælland.

Han klagede seriøst over, at jeg ikke havde opdateret siden i de forgangne uger. Det var simpelthen for dårligt!

Jeg svarede ham venligt tilbage, at han da vist heller ikke havde betalt mig noget for tjenesten i samme tidsrum? Hverken før eller siden. Og at han da heller aldrig skulle betale mig noget. Blot han læste mine udgydelser om dette og hint, som lå mig på sinde. Når det altså lå mig på sinde. 😉

Free for all – forever

Det var betaling nok dengang – og er det faktisk stadig. Ingen irriterende betalingsmur her til at hindre spredning af vigtig information.

Ulnits.dk er frit tilgængelig for alle, der måtte lyste at læse med, og det er efterhånden mange tusinde. Jeg hylder derfor stadig mit gamle motto fra de tidlige dage på Instagram, hvor jeg i dag har snart 6.000 fotos liggende:

👍 “I don’t post to get likes. I just like to post!” 👍

Der er mere sandhed i det motto, end man lige skulle tro. I dag er det hele dog noget udvandet af Facebook, der har overtaget og kommercialiseret selvsamme Instagram. Det er derfor ikke længere, hvad det var for blot nogle få år siden. Langt fra.

Men det er stadig gratis, og så kan man jo ikke med nogen rimelighed stille de helt store krav til det. Jævnfør den tidligere nævnte klager fra Sjælland.

Det har været et forrygende og spændende kvart århundrede at være med i. De første år af den digitale tidsalder, hvor man som rutineret analog bladsmører og bogforfatter måtte lære helt nye tricks og helt nye termer som WWW, World Wide Web, html, hyperlinks og mange flere.

Det var spændende at sætte sig ind i. Og yderst brugbart at kunne.

👍 “I see me not as an artist but as a shooter of shots” 👍

Jeg havde allerede i 1998 skrevet en del bøger på min lille skrivemaskine, men nu var det slut. Det hæderkronede Gads Forlag krævede helt enkelt, at min næste bog blev afleveret i digital form. Forfattet på en computer. Og afleveret på en diskette.

Slut med flere hundrede løse ark papir, som kunne være svære at holde styr på. I hvert fald hvis man var så uheldig at tabe bunken og ikke havde nummereret siderne. Det er hændt mere end én gang…

Flere og længere notitser

Notitserne blev med tiden både flere og længere – dertil mere regelmæssige. I starten, hvor der stadig var godt fiskeri og fisk at fange rundt omkring i landet, var der mange notitser om fisk, fiskeri, fiskegrej og fiskerejser.

Senere blev der længere og længere mellem fiskene, hvorfor der også blev færre og færre notitser om fisk og fiskeri. Til gengæld udviklede notitserne sig til at blive længere og mere dybdegående. Med klart fokus på biologien, som jo er min personlige og faglige baggrund.

Dette nok mest for min egen skyld, for jeg har altid primært skrevet både bøger og artikler til mig selv – for selv at blive klogere på de aktuelle emner.

I dag har Ulnits Aktuelt udviklet sig til et sandt skatkammer af oplysninger om snart sagt alt, der vedrører fisk, fiskeri og vandmiljø. Sagt aldeles ubeskedent. Et skatkammer, jeg selv bruger regelmæssigt, når jeg skal finde frem til noget, jeg tidligere har skrevet om. Hændelser, der ellers ikke var til at huske.

Der ligger bare så mange referencer og venter på Ulnits Aktuelt. Lige til at søge i. Både for mig selv og andre.

For nylig var jeg ude at holde foredrag – om forurening og fiskeopdræt. En af tilhørerne kom efter foredraget op og bad om af få signeret sit eksemplar af min seneste bog “HAVmisBRUG”. Han spurgte efterfølgende, hvordan i alverden jeg dog kunne samle så meget stof sammen om dette emne. En bog på 424 tætskrevne sider.

Jeg måtte så fortælle ham, at det kunne jeg da heller ikke. Hvis jeg ikke siden 1998 konstant havde samlet sammen på relevant materiale om netop dette emne. Da jeg så blev spurgt af to fremsynede og velstående fonde, om jeg ikke ville skrive en hel bog om bagsiden af fiskeopdræt og muslingefarme, stod jeg bestemt ikke på bar bund.

Jeg havde jo allerede flere tusinde notitser liggende på Ulnits Aktuelt. Klar til at vælge og vrage iblandt. Og derfor takkede jeg uden tøven ja til tilbuddet.

Stor, men ikke uoverstigelig

Det blev derfor en stor, men ikke uoverstigelig opgave at samle det hele sammen og supplere med det nyeste nyt. Og samtidig runde bogens 424 sider af med 14 tætskrevne sider med flere end 150 eksakte referencer til emnet.

Det kunne jeg ikke have gjort på bar bund. Der lå jo næsten 25 års research og registrering bag. Mere end tyve år med Ulnits Aktuelt.

Derfor en kæmpestor tak til alle læsere for at støtte op om dette arbejde og selv bidrage med såvel informationer som konstruktiv kritik.

Det er et ufattelig stort privilegium at have flere tusinde kritiske og velinformerede korrekturlæsere i ryggen. Som straks melder tilbage, hvis jeg skulle have fået noget galt i halsen. Så jeg kan få det rettet. Én million tak for det. Mindst.

En af de helt store fordele ved løbende at skrive så mange notitser om alt det, der hele tiden sker i vandmiljøet, er, at man ofte registrerer interessante sammenhænge mellem ting, hændelser og personer. Sammenfald, der kan sætte tingene i et helt nyt lys eller perspektiv. Det har jeg gennem årene haft utroligt stor fornøjelse af.

Ting har det jo med at blive blæst op og helt ud af proportioner, hvis blot der er penge at tjene eller tilskud at hente på det. Da bliver pressen fodret til bristepunktet med glorværdige, men langt fra altid sandfærdige historier om det enorme potentiale, der bare ligger og venter. Eksempelvis i opdræt af muslinger. Blot der er tilskud at hente.

Tilsvarende bliver der efterfølgende gjort en næsten lige så stor indsats for at dysse tingene ned igen, hvis projekterne ikke er gået som forventet. Hvis de er mislykkedes eller ligefrem undervejs har gjort skade på vandmiljøet. Da skal man lede længe efter yderligere omtale i medierne. Da bliver der helt stille.

Til alt held kan jeg næsten altid finde frem til tingene igen ved at søge lidt på Ulnits Aktuelt. Hvad du også kan som læser. Det koster gratis.

Hackerne kommer

Teknologien og internettet udvikler sig løbende. Nogle gange til det bedre – andre gange til det værre. Til det sidste hører forsøg på at hacke websider, man ikke er enig med eller ligefrem hader. Eksempelvis ulnits.dk, som jo rummer mange kritiske oplysninger om vandmiljøet og den ofte helt forkerte brug af det.

Selv oplevede jeg for alvor denne cyberkriminalitet, da jeg gik i gang med at samle materiale til nævnte bog om “HAVmisBRUG”. Bevares, der havde da været ét og andet forkølet forsøg på at hacke ulnits.dk og trænge ind i sitet, men det virkede uorganiseret og noget tilfældigt.

Men da muslingerne først kom på banen, skal jeg love for, at der skete ting og sager. Trojanske heste nærmest galopperede ind på sitet i et sådant omfang, at jeg måtte rekvirere professionel hjælp udefra. To forskellige virusprogrammer rakte ikke til at fange alle de løbske og ofte specielt designede heste.

Da der var kommet styr på sikkerheden, kunne vi læne os tilbage og studere de mange hackerangreb. Da aktiviteten var på sit højeste og fiskeopdrættet stadig mest i fokus, gik der således 56 trojanske heste i fælden på ulnits.dk – på ét døgn. Hver gang jeg startede min computer, gik harddisken op i omdrejninger og løb varm – når en ny hest var i folden.

Men det var ingenting mod muslingerne. Her er der mange flere millioner i spil – i form af tilskudskroner fra diverse kasser og fonde. De mange nemme millioner satte endnu mere gang i virusprogrammerne, end fiskeopdrættet nogensinde havde formået. Næsten dobbelt så meget. Ikke færre end 108 trojanske heste blev indfanget på den mest hektiske ridedag, ulnits.dk nogensinde har oplevet. I hvert fald hidtil.

Bots på banen

Så ved man, at man for alvor har fat i noget, hvor der er meget på spil – for vandmiljøet. Samt mange nemme penge for de involverede. Og så har man lige pludselig masser af nyt stof til Ulnits Aktuelt og en bog om opdræt af fisk og muslinger. Kedeligt bliver det derfor aldrig.

I forbindelse med den netop overståede regeringsrokade og de seneste ministerskift oplevede Ulnits.dk også en del aktivitet omkring det miljøpolitiske stof. Ellemændene havde jo længe haft nære ministerielle forbindelser til fiskeopdrættet.

Nu var virus, orme og trojanske heste blot skiftet ud robotter – med fjendtlige “bots” designet til at blokere visse kritiske sider. Blandt andet om den verserende våbenskandale og de involverede personer:

Tilbageblik på et Politisk Forår

Faste læsere af de mange sider på ulnits.dk har ikke kunnet undgå at opdage dette – i form af visse sider og emner, der i perioder har været svære at logge på. – Fjendtlige bots på serveren blokerer adgangen, lød udbyderens forklaring. Simple as that.

Så vigtig var man altså blevet. Måske man ligefrem skulle føle sig stolt over al den digitale opmærksomhed, der pludselig var blevet omkring Ulnits Aktuelt?

Tak derfor til alle læsere, som har reageret og rapporteret om problemerne – så de kunne blive løst. Igen var det interessant at se, hvilke politiske emner der blev forsøgt blokeret. Og hvor angrebene ofte kom fra.

Spoiler alert: Det var ikke Rød Blok, der stod bag aktiviteterne. Her slås man selv med fjendtlige bots, som forsøger at lægge grønne sider ned. Eller i hvert fald vanskeliggøre adgang udefra til kritisk eller ømfindtligt indhold.

Men hvorom alting er: Tak for de første 25 år her på siden. Og velkommen til de næste mange.

De bliver næppe heller kedelige!

* Ulnits.dk version 1.0

Afslutningsvis skal der lyde en stor tak til min gode ven og våbenfælle Niels Riis Ebbesen, som jeg midt i 1990’erne mødte på et af Dagbladet Politikens første spæde diskussionsfora.

Vi var dengang kun en håndfuld medlemmer, heriblandt Uffe Ellemann-Jensen, så det var en lille sluttet kreds. Den digitale fremtid lå i vore hænder og for vore fødder.

Det var Niels – NRE blandt venner og fjender – der oprindeligt opfordrede mig til at samle stof sammen til et helt nyt website om lystfiskeri og vandmiljø. Og Niels, der siden designede den allerførste udgave af ulnits.dk i det nu hedengangne Adobe program PageMill: ulnits.dk version 1.0

Kort efter blev jeg for øvrigt kontaktet af Grundfos’ nye webmaster, der søgte teknisk bistand. Han kunne ikke hitte de rette farver til Grundfos’ nye website. Og mit var et af de dengang meget få på nettet.

Vi blev heldigvis enige om, at gul og grøn nok ikke var det bedste valg til Grundfos’ nye farver på nettet. At blåt nok harmonerede en del bedre med vand og pumper!

Der er sandelig løbet meget vand i havet siden da.

25 år med Ulnits Aktuelt

* Om Steen Ulnits

* Følg mig på Facebook

* Se mine fotos på Instagram

424 sider om forurenende havbrug og muslingefarme.

“Den kommer utrolig vidt omkring, fra Tycho Brahe til Peter Fiskers fisk, fra havkolera til tilskudskroner, fra Limfjordens miljødage til hackere, helligdage og høringsplaner. En superbog for miljøforkæmpere, en oplysende bog for alle vi andre.”

Bogsyn.dk

⌘ Læs flere anmeldelser af “HAVmisBRUG“ her ⌘

⌘ Læs historien bag min lille Logo-fisk ⌘

Tyve år med Universitetsloven

Den kom i 2003, og skaderne er ikke ovre endnu. Vi taler om universitetsloven, som statsminister Anders Fogh Rasmussen og videnskabsminister Helge Sander, begge Venstre, lancerede for eksakt 20 år siden.

Jeg havde selv slået mine folder i universitetsmiljøet, men nåede heldigvis væk inden 2003. Heldigvis, for herefter blev der stille og roligt sat flere og flere spørgsmålstegn ved troværdigheden af dansk forskning. Ofte desværre med rette.

I starten lød baggrunden for den nye universitetslov såmænd ganske fornuftig og troværdig – omend lidt religiøs i sin karakter.

Fostret og udtænkt af statsminister Fogh Rasmussen, som med en streng opvækst og baggrund i den nordjyske landsby Skals ikke havde megen respekt for den tids forskning og forskere. Dem kaldte han med afsky for smagsdommere.

Det skulle de fortryde, og det kom de til med den nye lov. Universiteterne var i de første år lidt usikre på, hvordan loven skulle implementeres – når man nu var forsker og vant til fri grundforskning uden forud udpegede mål.

Forskning, som jo indtil da kun havde resulteret i danske småopdagelser som elektromagnetismen, atomkraften og den allesteds nærværende natrium-kalium pumpe. Den slags var der ikke megen fremtid i, mente Anders Fogh Rasmussen og hans trofaste væbner, videnskabsminister Helge Sander.

Sidstnævnte udtænkte derfor et helt nyt slogan for fremtidens målrettede forskning, og det skulle vise sig at ramme hovedet på sømmet:

”Fra forskning til faktura”

* “Fra forskning til faktura”

Mere klart og tydeligt kunne det næppe være udtrykt.

Man kan levende forestille sig begejstringen i regeringskontorerne, da man fik det helt nye mantra at arbejde efter. Kort og præcist. Et budskab, alle kunne forstå.

Der skulle nu tjenes penge på landets hidtil så kostbare universiteter, der fremover skulle drives som selvejende økonomiske virksomheder. Med bestyrelser rummende erhvervsfolk og blå tal på bundlinjen.

Universiteterne skulle ikke længere koste samfundet penge. De skulle give overskud. Og hurtigt omsættelige forskningsresultater.

Man kan også levende forestille sig den tilsvarende mangel på begejstring hos landets universitetsforskere. De var vant til frihed i deres forskning, og den frihed var nu i overhængende fare. Frihed til den grundforskning, som er fundamentet for den moderne verden, vi lever i.

Næppe nogen universitetsledelse havde haft faglig indsigt nok til at bede Albert Einstein udvikle sin relativitetsteori. Eller Niels Bohr om at definere kvantemekanikken. Den slags kommer kun af basal grundforskning, hvor man ikke har noget andet mål med sin forskning – end bare at blive klogere på verden.

Hvad så resultaterne bagefter bliver brugt til, er en helt anden sag. Med atomkraften som det lysende og mest indlysende eksempel.

Helge Sanders mundrette slogan vandt hurtigt indpas. Ikke hos universiteternes forskere, men i universiteternes ledelser. Her drejede det sig nu næsten udelukkende om at generere overskud på driften. Jo større overskud desto større succes for universitetet.

Mange steder var man så begejstrede for det nye koncept, at man i farten fik byttet om på rækkefølgen. At fakturaen blev skrevet, længe før forskningen var udført eller sågar påbegyndt.

Det første og måske stadig værste eksempel var den nu nærmest legendariske “oksekødsrapport” fra Aarhus Universitet.

*

* Oksekødsrapporterne

Ordet “oksekødsrapport” er siden blevet synonym for tilsyneladende uvildige rapporter fra tilsyneladende neutrale offentlige institutioner såsom universiteterne.

Oksekødsrapporten fra Aarhus Universitet er blevet det lysende eksempel på en styret, betalt og misbrugt forskning. På det nye fænomen “Fra faktura til forskning”.

Det var en rapport, der frikendte oksekød for unødig klimabelastning, og som efterfølgende blev citeret vidt og bredt. Til stor glæde for kvægavlen, der jo havde bestilt netop det.

Desværre viste det sig efterfølgende, at rapporten ikke blot var finansieret af den offentlige Kvægafgiftsfond og dermed af landbruget selv. Dele af den var sågar også skrevet af dem. Her var ingen nemlig interesseret i sandheden.

Rapporten var samtidig en del af et projekt ledet af interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer (L&F) – med deltagere fra L&F selv samt kødgiganten Danish Crown.

Hele kødsektoren var under stærkt pres på grund af kødproduktionens massive negative effekt på klimaet. Oksekødsrapporten skulle derfor bruges til at give netop oksekød et bedre image hos befolkningen. Godt sminket, så det kunne glide lettere ned.

Netop derfor blev forsiden af rapporten et folkeligt billede af en saftig burger, godt garneret med frodigt grønt, som kunne løfte indtrykket af sundhed lidt.

Bedraget blev imidlertid opdaget, og det indkasserede pengebeløb måtte efterfølgende betales tilbage igen – til Kvægafgiftsfonden med flere bidragydere. Og som noget hidtil uhørt blev hele rapporten trukket tilbage. Da det var for sent.

Med oksekødsrapporten fra danske landbrugsforskere havde Aarhus Universitet solgt ud af troværdigheden i en sådan grad, at man var nødt til at trække hele rapporten tilbage. Troværdigheden kunne man imidlertid ikke genoprette.

Begrebet “oksekødsrapport” var nemlig kommet for at blive. For der viste sig at være adskilligt flere af dem.

* “Fra faktura til forskning”

Dagbladet Information gravede efter oksekødsskandalen videre i de mange andre rapporter fra Aarhus Universitet (AU).

Her fylder landbruget nemlig rigtig meget efter fusionen med de oprindelige universiteter. Det var således den jyske muld, som var fulgt med indendøre og her havde kontamineret universitetsgangene.

Dagbladet Information fandt under dette gravearbejde endnu flere graverende fejl. Det endte til sidst med, at AU’s ledelse selv valgte at kigge universitetets rapporter efter i sømmene. For nu at se, om kritikken virkelig holdt stik. Om der var noget fundamentalt galt med arbejdsgangen og finansieringen.

Det var der. AU konkluderede efterfølgende selv, at de havde fundet fejl og mangler i 34 ud af 55 rapporter udarbejdet af Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug (DCA) ved Aarhus Universitet. I næsten to tredjedele af alle undersøgte rapporter.

Det var rapporter, som Aarhus Universitet havde fået ekstern finansiering til udarbejdelse af i løbet af de seneste fem år. Et hårdt slag mod AU’s troværdighed, der stadig lider, når det gælder landbrugsforskning.

Typisk drejede det sig om AU’s landbrugssektor, der aldrig har beskæftiget sig med fri og uvildig forskning. Det har ikke haft deres interesse, og det så vi nu resultaterne af. Fra faktura til forskning ligger tilsyneladende mere til landbruget, end Sanders oprindelige og omvendte mantra lagde op til.

Ved selv at undersøge og påpege de mest graverende fejl undgik Aarhus Universitet et hav af nye aktindsigter og graverende spørgsmål.

AU blev efterfølgende kritiseret for, at en uvildig undersøgelse efter al sandsynlighed ville have afsløret endnu flere oksekødsrapporter. End dem, AU nu selv havde fundet frem til og påpegede.

Formålet med det oprindelige oksekødsprojekt havde ellers været officielt at levere en fagligt funderet og uvildig analyse af oksekøds klimabelastning.

Det lykkedes landbrugets “forskere” på Aarhus Universitet så desværre ikke med.

* Gigantisk sojaimport

Danmark har i forhold til sin ringe fysiske størrelse og høje befolkningstæthed en af verdens største animalske produktioner – næsten udelukkende med eksport for øje. Og derfor importerer vi store mængder af især soja til dyrefoder.

Vi producerer i Danmark omkring seks gange så mange fødevarer, som vi selv kan spise. Og vi har derfor brug for flere gange det dyrefoder, vi selv kan producere.

Og det stopper ikke her. I dag kan man således læse i LandbrugsAvisen, at en dansk landmand netop er gået i gang med at bygge svinestalde til 30.000 nye svin. Der jo alle skal have noget at vokse på. Og som jo alle producerer mere gylle til marker og vandmiljø.

Flere og flere danske marker er derfor omlagt fra korn til konsum til produktion af foderafgrøder som raps og majs. Med tilhørende gødskning og giftsprøjtning for at optimere udbyttet. Samt udvaskningen fra de gødede marker og sprøjtede afgrøder.

Især fodermajs udgør et problem for det i forvejen hårdt belastede danske vandmiljø. Majs er nemlig notorisk dårligt til at holde på de tilførte næringsstoffer. Dyrkning af majs til svinefoder resulterer derfor i en højere udvaskning af de uønskede næringsstoffer – primært kvælstof – til vandmiljøet.

Den bedste afgrøde med den mindste udvaskning til omgivelserne er græs. Grønt græs, som derfor burde vokse i alle kystnære områder og på alle lavbundsjorder, der ikke allerede er taget ud af drift.

Det er netop dette grønne græs, som dansk landbrug i forgangne forårs tørke søgte om lov til at høste på arealer, der ellers var taget ud af drift.

Landbruget manglede som altid foder til de alt for mange husdyr. Og vand til alle de for længst drænede og tørlagte marker, som nu må kunstvandes med oppumpet grundvand. Ofte midt på dagen i bragende solskin, hvor fordampningen er allerhøjest.

Læs meget mere i artiklen om “Soja-alliancen”, der er sørgeligt aktuel i disse iltsvindstider.