* – Slaget om Gudenåen allerede tabt?

Der spilles for galleriet i denne tid, hvor slaget om Gudenåens fremtid snart skal slås. I den kommende Folketingssamling skal Tangeværkets videre eksistens og arbejdsvilkår nemlig behandles, og politikerne udtaler sig derfor oftere og oftere om sagen.

Men måske er Gudenåens fremtid allerede afgjort. Faktum er nemlig, at der tilsyneladende allerede er indgået en slags “lokumsaftale” mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I en e-mail af 13. oktober 2005 fra kontorchefen i Skov- og Naturstyrelsen til kontorchefen i Kulturarvsstyrelsen står der nemlig, at miljøordførerne i de tre regeringspartier i al hemmelighed har aftalt, at Tangeværkets koncession skal forlænges i yderligere mindst 10 år.

Der står også i den pågældende e-mail, at man ønsker så megen ro om sagen som muligt – i hvert fald indtil december 2005, som er det tidligste, hvor regeringspartierne vil melde offentligt ud om Tangeværkets fremtid. Det lokale folketingsmedlem for Venstre i Ans, Kristian Pihl Lorentzen, går endda så vidt som til at anbefale en yderligere forlængelse af Tangeværkets koncession på hele 25 år.

Hvis dette virkelig er tilfældet, ser det sort ud for Gudenåen, der nu har ligget i lænker i snart 90 år – endda med et millionstort årligt statstilskud til Tangeværket. Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har sågar slået fast, at et langt omløbsstryg ved Gudenåen intet har med naturgenopretning at gøre…

30. september 2006

© Steen Ulnits

* Mariager Fjord blæst til live igen

Septembers blæst var den medicin, som Mariager Fjord trængte til. Sådan forlyder det i hvert fald ifølge Nordjyske Stiftstidende fra biologerne i Nordjyllands Amt. Fjorden har som nævnt i dagspressen i løbet af sommeren været truet af totalt iltsvind.

Muslinger og bunddyr fra fem meter og nedefter er døde, men biologerne mener ikke længere, at det er sandsynligt, at iltsvindet bliver totalt. Det er kun størsteparten af fjorden, som jævnligt afgår ved kvælningsdøden – primært på grund af landbrugets udledninger af næringssalte.

Ifølge Nordjyllands Amt står landbruget nemlig stadig for langt størseparten af udledningerne til fjorden.

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Landsforeningen af Gylleramte flyver igen

Landsforeningen af Gylleramte er klar til igen at overflyve gylletankene i Østjylland – for at se, om der nu er kommet styr på flydelagene.

Den 15. oktober vil foreningen således atter booke et fly og fotografere gylletanke fra oven. Det skriver Holger Øster Mortensen fra foreningen i et debatindlæg i Politiken. Overflyvningen sker i håb om at identificere de landmænd, der ikke har flydelaget i orden.

I august fløj foreningen første gang en tur over gylletankene. Den gang blev to landmænd efterfølgende anmeldt for manglende flydelag over gylletanken, men da reglerne giver ret til en 14-dages periode efter udbringning af gylle, i hvilken der skal genetableres flydelag, så kom der ikke noget ud af den politianmeldelse.

Men nu forsøger foreningen så igen. Og denne gang duer undskyldningen om de 14 dage ikke. Ifølge Miljøcenter Østjylland skal flydelaget nemlig være i orden igen 15. oktober, da sidste udkørsel med gylle er 30. september.

Det skal blive spændende at se, hvordan det da står til med flydelagene….

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Hævnen er sød – og dykkeren død…

En fridykker fra Florida, der for nylig blev fundet død, blev angiveligt druknet af en stor havaborre, som han selv havde harpuneret. Det oplyser politiet fra Monroe County i Florida, USA.

Den 42-årige mand var dykket ned på omkring 7-8 meters dybde ud for Florida, og her harpunerede han den store fisk. Men i stedet for at følge godvilligt med op til overfladen, lykkedes det tilsyneladende fisken at tage livet af ham, fortæller politiet.

– Det ser ud til, at fisken har fået snoet linen fra harpunen rundt om mandens ankel og derefter er dykket ned i et hul i koralrevet og på den måde har fastgjort manden effektivt til havbunden, så han er druknet, forklarer de til Reuters.

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Storbønder øger pesticidforbrug

Strukturudviklingen øger forbruget af sprøjtemidler, fordi de store landmænd sprøjter efter planer i stedet for efter behov. Det mener i hvert fald Det Økologiske Råd.

Det er strukturudviklingen skyld, at landbruget har svært ved at leve op til politikernes krav om at skære ned på forbruget af sprøjtemidler. Derfor skal nye midler tvinge de store landmænd til at sprøjte efter behov i stedet for efter sprøjteplaner, anbefaler rådet.

Rådet peger på, at udviklingen mod større landbrug har øget forbruget af pesticider, fordi de store landmænd med meget jord har for meget at bestille til at kende deres marker ned i detaljen. Derfor er det lettere for dem at sprøjte efter en plan – uanset om der er behov eller ej. Den samme tendens går igen hos husdyrproducenterne, som har deres fokus på dyrene og derfor får konsulenten til at udarbejde en sprøjteplan.

Kun de små og mellemstore landmænd, der kender mark og afgrøde til mindste detalje, baserer deres forbrug af pesticider på en god fornemmelse for behovet, mener Det Økologiske Råd.Derfor foreslår rådet politikerne, at alle landmænd på mere end 50 hektar får pligt til at dokumentere, at de lever op til “Godt Landmandskab” – hvor landbruget selv lover kun at benytte bekæmpelsesmidler, når der er konstateret et behov.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om behandlingsindex for hver enkelt afgrøde, og hvis måltallet overskrides væsentligt, skal landmanden få en konsulent til at registrere udbredelsen af det ukrudt, der er årsag til det øgede behov for at sprøjte.

16. september 2006

© Steen Ulnits

* Institut for Miljøvurdering er på ny i fare

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener, at man ikke får noget for de 16 millioner kroner, som det hvert år koster at holde liv i Institut for Miljøvurdering (IMV).

Oprindelig var det selveste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der stod bag oprettelsen af Institut for Miljøvurdering (IMV) og som valgte statistikeren Bjørn Lomborg til dets direktør – uden mulige modkandidater. Nu er kritikken imidlertid voksende, fordi resultaterne udebliver. Konkrete bud på, hvor man får mest miljø for pengene, efterspørges. Hos de konservative er der dog fortsat fuld opbakning, mens SF ikke uventet er negativ over for IMV.

“Hvad laver de mange mennesker, der er ansat hos Institut for Miljøvurdering?,” spørger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.“De skulle lave kritiske analyser og skabe debat. Men de rapporter, de producerer, kan vi ikke bruge til noget. Den seneste rapport, “Green roads to growth”, var ikke andet end fotokopier fra en konference, som i øvrigt ikke førte til noget som helst. Derfor er det på tide, at instituttet begynder at lave det, det er sat til,” mener Vesselbo.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dorhmann, går endnu længere: “Vi vil have en undersøgelse af, om man ikke kan bruge de 16 mio. kr., det koster at drive instituttet, på en bedre måde. I stedet for bare at producere papir, som ingen bruger til noget som helst, burde instituttet løse den opgave, det var sat i verden for at løse – nemlig at være debatskabende. Det sker ikke i dag. Tværtimod kører det ad Pommern til,” mener Jørn Dohrmann.

Direktør Peter Calow fra Institut for Miljøvurdering kan ikke forstå kritikken. “Vi skaber debat i pressen både i Danmark og i Europa. Det gjorde vi med vores rapport om kørselsafgifter i København, og det gjorde vi med vores rapport om motorvejen ved Silkeborg.“

16. september 2006

© Steen Ulnits

* Kamp mod ulovlig gødning

Politi, Skat og Fødevareministeriet vil sammen standse landmænd, der ulovligt køber gødning i Tyskland og efterfølgende snyder med deres gødningsregnskaber.

Udveksling af oplysninger mellem Fødevareministeriet og Skatteministeriet samt en mere effektiv politikontrol på landevejene skal få bugt under danske landmænd, der køber gødning i Tyskland og ikke indfører det i deres gødningsregnskab. Men landbruget bør også selv gøre noget ved de brodne kar, mener fødevareminister Hans Christian Schmidt (V):

– Jeg synes, at landbruget selv skal rydde op i egne rækker og gå ud og sige, at det her simpelthen ikke er i orden. Det er helt forkert og helt uanstændigt, at man henter gødning andre steder og ikke følger spillereglerne, sagde Hans Christian Schmidt, da han for nylig var i samråd i Folketingets fødevareudvalg om den ulovlige gødningstrafik.

Danske landmænd skal overholde skrappe miljøregler og føre nøje regnskab med den gødning, de spreder ud på deres marker. Dette for at mindske udledningen af kvælstof til og dermed undgå iltsvind i de danske farvande.

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Millioner til danske ådale

Naturen i de danske ådale skal i de kommende år have et markant løft. Det mener i hvert fald miljøminister Connie Hedegaard (K)

Miljøministeren vil bruge en stor del af de ekstra 700 mio. kr., som regeringen over fire år ekstra har afsat til naturgenopretning, på at forbedre naturen i ådalene. Det oplyste ministeren på en konference i Vestjylland om prioriteringen af fremtidens natur.

Dermed opnår regeringen at slå mange fluer med ét smæk. Dels er mange ådale såkaldte Natura 2000 områder, og dels vil en indsats her bedre chancen for at opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Opkøb af jord i ådalene er billigere end andre steder, da denne jord typisk er dårlig at dyrke. Endelig opnår ministeren at skabe synlige naturforbedringer, der har rekreative værdi for befolkningen.

– Vi er i øjeblikket i gang med at lave en bruttoliste over, hvor vi får mest ud af at investere pengene, siger Connie Hedegaard til Ritzau.

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Fransk blokade af “Rainbow Warrior II”

Franskmændene har som bekendt længe haft et noget anstrengt forhold til miljøorganisationen Greenpeace.

Dels var det Greenpeace, der i sin tid rettede verdens øjne mod Frankrig, da de i sin tid uhæmmet fortsatte med tvivlsomme atomprøvesprængninger i det sydlige Stillehav. Det var som bekendt også franske efterretningsfolk, der nogle år senere sænkede den første “Rainbow Warrier” – med et besætningsmedlems utilsigtede død til følge.

Og nu har den så været gal igen. Omkring 20 fiskerbåde omringede sidst i august “Rainbow Warrier II”, da det var på vej ind til havnen i Marseille i det sydlige Frankrig. Årsagen til blokaden var en påstand fra Greenpeace om, at de franske fiskere bryder fiskekvoterne på den blåfinnede tunfisk.

Blokaden blev ophævet et par dage senere, da besætningen ombord på det store Greenpeace-skib gik med til at blive bugseret til en ukendt sted – af intet ringere end den franske flåde. Striden havde da grebet om sig, idet både færger og fragtskibe til sidst heller ikke kunne komme til og fra havnen.

Det var blandt andet det franske tunfiskeri, som i sin tid trak tæppet væk under de store tun, der i 1930’erne, 40’erne og 50’erne gæstede danske farvande. Den blåfinnede tun fødes nemlig i Middelhavet, hvorfra den siden trækker ud i Atlanterhavet for at æde sig stor – op mod 400 kg!

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Fiskestop i Mariager Fjord

Det omfattende iltsvind i Mariager Fjord fik torsdag den 24. august fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) til at indføre et fiskestop i fjorden med udgangen af søndag. Stoppet gælder kun den inderste del af fjorden, som er hårdest ramt af iltsvindet.

Ved det store og altomfattende iltsvind, som lagde fjorden død i sensommeren 1997, havde mange lokale fritidsfiskere kronede dage. I stedet for at frede og hjælpe de gispende fisk, som endnu ikke var døde, havde fritidsfiskerne travlt med at opfiske de mange fisk, som havde samlet sig på de sidste områder med blot en smule ilt i vandet. Ikke for at hjælpe dem, men for at sælge dem. Der tales stadig om de mange gispende fisk og de efterfølgende gyldne dage med salg af kulsorte fisk fra den døende fjord…

Det er for at undgå en gentagelse af dette slagteri, at fødevareministeren nu indfører et fiskestop for inderfjorden. Stoppet gælder foreløbig for resten af året, men hvis situationen bedres, kan forbuddet ophæves og fiskeriet genoptages, oplyser ministeren.

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Hver femte laks dør nu af M-74

Tilbage i 1974 oplevede man, hvordan en stor og stigende del af lakseyngelen i klækkerierne omkring Østersøen døde af en ny og mystisk sygdom.

Sygdommen blev kaldt M-74 efter årstallet. “M” står for enten “Mystisk”, da man ikke kunne finde årsagen, eller “Miljø”, da man mistænkte Østersøens forurenede vande for at have skylden.

Langt senere fandt forskerne ud af, at sygdommen helt enkelt skyldes mangel på vitamin B-1 eller thiamin, og at den kunne kureres ved at give lakseyngelen vitaminet i deres foder. Det kunne man i sagens natur ikke gøre med vildlaksene, som har været i konstant tilbagegang i de sidste mange årtier.

Nu ser det så ud til, at M-74 igen vokser i omfang. Nu dør nemlig hver femte laks i Bergeforsen nord for Sundsvall.I 2002 blev det konstateret, at 36 pct. af lakseyngelen ramtes af sygdommen. Da sygdommen var på sit højeste, oplevede man dødeligheder på helt op mod 90%.

Forskere har stadig mistanke om, at forurening og/eller overgødskning af Østersøen kan være årsag til M-74. Interesserede kan læse mere om sygdommen under “Artikler”.

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Østersølaks fyldt med dioxin

Der har nu i længere tid hersket tvivl om, hvor højt indholdet af giftstoffet dioxin egentlig er i kødet på østersølaks fanget i farvandet omkring Bornholm.

De første undersøgelser viste, at de fleste østersølaks havde et alt for højt indhold af dioxin i kødet. Senere undersøgelser fastslog, at det især var gamle og dermed store laks, som overskred grænseværdierne.

Efter den første panik landede man derfor på et kompromis, hvor kun laks mindre end 4 kg kunne fanges og videresælges. De mindste laks viste sig ikke uventet at have det mindste indhold af dioxin, da de jo har tilbragt mindst tid i Østersøens forurenede vande.

Her til efteråret skærper EU reglerne for indholdet af dioxin i fisk, og det er derfor foreløbigt besluttet, at der efter 4. november 2006 kun må fanges laks mindre end 2 kg. Det skriver Ritzau i en notits.

Man må spørge sig selv, hvordan i alverden det skal lade sig gøre kun at fange så små laks? Selv som lystfisker er det jo sjældent at støde på så små østersølaks ud for Bornholm. Endvidere må man spørge sig selv, hvad der så skal ske med de tusinder af laks over 2 kg, som uundgåeligt vil blive fanget, men som ikke længere må indhandles.

– Skal de fanges blot for at destrueres eller hvad?

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Norge satser milliarder på miljøvenlig energi

Norge investerer 20 milliarder norske kr. i en fond, der skal styrke anvendelsen af alternativ energi og effektivisere udnyttelsen af energi.

– Det er en ambitiøs satsning, som bekræfter Norges position som en førende nation inden for udviklingen af vedvarende energi, sagde olie- og energiminister Odd Roger Enoksen mandag, da den norske plan blev præsenteret.

Der vil blive afsat 10 milliarder no. kr. (ca. ni mia. kr.) i finansåret 2007 og yderligere ti milliarder no. kr. i 2009. Afkastet fra fonden skønnes at blive 800 mio. no. kr. om året, og de skal finansiere udviklingen af bioenergi, vindkraft, vandkraft og energieffektivisering.

Det bliver det statslige energiselskab Enova som skal forvalte afkastet. Det kommer oven i de 700 mio. no. kr., som Enova årligt administrerer.

Sagen minder ikke så lidt om akvakulturen, hvor Danmark længe var førende. Men den danske stat så ikke potentialet i tide, hvorfor branchen sakkede bagud i den internationale konkurrence. Den norske stat så derimod potentialet – med det resultat, at Norge i dag er verdens førende nation, hvad intensivt fiskeopdræt angår…

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Gylleramte går til politiet

Rigtig mange danske landmænd overholder ikke reglerne: De overdækker ikke deres gylletanke, som loven foreskriver. Der er flere grunde til den lovpligtige overdækning: Dels ønsker man af hensyn til miljøet at holde udslippet af kvælstof til atmosfæren nede. Og dels ønsker man af hensyn til naboerne at begrænse stanken.

Fredag den 18. august tog Landsforeningen for Gylleramte så på en flyvetur over Samsø og Odder kommuner. Formålet var fra luften at tjekke, om gyllebeholderne på områdets svinefarme nu også havde det lovpligtige lag af halm til overdækning.

Foreningen konstaterede ved overflyvningen, at op imod halvdelen af gylletankene i Samsø og Odder Kommuner ikke har det lovbefalede flydelag. Onsdag formiddag meldte foreningen så to landmænd til politiet i Skanderborg, og flere politianmeldelser er på vej.

23. august 2006

© Steen Ulnits

* Amazonas truet af tørke

Amazonas – verdens største regnskovsområde – er i akut fare for at blive forvandlet til ørken. Det vil få katastrofale konsekvenser for verdens klima, lyder det advarende fra forskere.

Amazon-området er klodens vigtigste CO2-reservoir, men processen mod et stort, goldt område kan tage fart allerede næste år, viser studier i Amazonas, udført af Woods Hole Research Centre i Massachusetts, USA. Det skriver dagbladet The Independent.

Allerede i fjor var der tørketilstand, og de mægtige regnskovsområder kan ikke klare mere end to af den slags i træk.Videnskabsmændene siger, at hvis det går galt i Amazonas, vil tørken brede sig på den nordlige halvkugle og kan få den globale opvarmning til at accelerere. Sker det, er følgerne uoverskuelige.

De amerikanske forskere, som har opholdt sig i Amazonas, er selv overraskede over den dramatiske udvikling.Allerede i 2002 udførte de forsøg med at tildække et område af Amazonas på størrelse med en fodboldbane med plastic. Formålet var at se, hvordan arealet ville reagere uden regn. Sensorer blev tilsluttet for at måle resultaterne.

Træerne klarede sig det første år uden vand. Det andet år borede træernes rødder sig langt ned efter vand og overlevede, men tredje år bukkede de under.Gentagen tørke i regnskoven vil uundgåeligt medføre brande og efterlade jorden glohed under solen. Næste skridt er omdannelse af regnskoven til en regulær ørken.

En skov betegnes som regnskov, hvis der måles mere end 2.000 mm regn om året. Visse tropiske regnskove får op mod 13.000 mm, mens tempererede regnskove, som vi kender dem fra Sydøen på New Zealand og Olympic Peninsula i Washington, USA, ofte får op mod 7.000 mm regn.

Danmarks nedbørsmængde er til sammenligning ca. 700 mm årligt.

23. august 2006

© Steen Ulnits

* Bonefish på Bahamas – igen på DR2

“Hvis det skal være sjovt, vildt og spændende – så er det bonefish. Sprængte forfang, vilde udløb og hajer, der svømmer tæt forbi, er hverdagsoplevelser, når vi tager med Steen Ulnits over på den anden side af Atlanten efter Bahamas’ vilde bonefish.”

Sådan skriver DR selv om programmet fra Bahamas, som genudsendes i morgen tirsdag den 22. august klokken 16.30. Sæt dig godt til rette, skru op for lyden og lad så de skrigende fluehjul underholde dig, mens Bahamas vilde bonefish trækker flere hundrede meter line af vore fluehjul!

Programmet er en genudsendelse fra 2004, hvor vi filmede programmet i løbet af tre fiskedage uden for højsæsonen.

21. august 2006

© Steen Ulnits

* Kæmpebassiner må ikke tømmes i kloakken

Store plastikbassiner på op til 18.000 liter vand kan være de rene bakteriebomber, hvis ikke de jævnligt tilsættes en passende mængde kemi.Faktisk skal der så meget kemi til at holde et bassin rent, at vandet ved tømning ikke må hældes i kloakken. Det skriver dagbladet JydskeVestkysten.

– Det er så afgjort forbudt at hælde det i de kloakker, som er beregnet til regnvand. Regnvandskloakkerne fører direkte ud i åer og vandløb. Og klorindholdet fra badebassinerne kan slå livet i vandløbene ihjel, siger Raymond Bjerk fra miljøafdelingen i Kolding Kommune.

For nylig var han nødt til at rykke ud til en mindre miljøulykke i Vonsild Å ved Kolding. Indholdet af et stort bassin var skredet ud ved et uheld under opfyldning og var havnet i den nærliggende å.Skaderne var dog begrænsede, fordi ejeren af bassinet ikke havde nået at fylde alle kemikalierne i vandet.

For øjeblikket kører en række kommuner landet over en kampagne, som skal få folk til at tænke over, hvad de fylder i regnvandskloakkerne. Det er til gengæld ikke forbudt at hælde klorvandet fra bassinerne ud på græsplænen eller i toilettet, siger Raymond Bjerk.

– Vand fra toilettet og håndvasken bliver renset i rensningsanlæggene. Og græsplænen tager ikke skade, hvis man lader kloren stå og dampe af i cirka ti dage, inden man hælder det ud, siger Raymond Bjerk.

Men kemikalierne er næppe til at undgå. Ifølge embedslægen for Sønderjyllands Amt, Henrik Kirkeby, kan der være virkeligt ubehagelige bakterier i bassinerne. Jo varmere vejr desto værre og flere bakterier.

– De kan give hudproblemer og maveproblemer, siger embedslægen.

21. august 2006

© Steen Ulnits

* Varm sommer – tidligt iltsvind

Iltsvind hører til dagens orden og er udbredt i store dele af de danske farvande. Den lange periode med varmt sommervejr har skabt ekstra tidlige problemer med iltsvind flere steder i Danmark. Limfjorden er lige nu særlig hårdt ramt. Fiskene gisper efter vejret og søger grønnere græsgange, mens stationære bunddyr som muslinger og snegle dør, da de ikke kan flygte.

De seneste målinger viser, at omkring en sjettedel af Limfjorden nu er ramt af iltsvind:

– I Limfjorden er der potentiale for iltsvind hvert år, men i år er det kommet meget tidligt på grund af den lange periode med varme og stille vejr, udtaler miljøtekniker i Viborg Amt Bent Jensen til Ritzau. Bunddyr som snegle og muslinger dør, når der mangler ilt på bunden, og allerede nu kan det konstateres, at rigtigt mange blåmuslinger i Limfjorden er døde.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgiver i næste måned årets første iltsvindsrapport. Det bliver givet ikke opløftende læsning…

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Økologisk fremgang i England

I 2005 steg salget af økologiske varer i England med hele 30 procent. Dette skal sammenlignes med en stigning på blot 1,5 procent i 2004. Tallene står at læse i den årlige rapport fra engelske Soil Association.

Det er især økologiske müslibarer og riskiks, der står bag fremgangen. Denne varegruppe steg nemlig med hele 75 procent. Tilsvarende steg varer som ris og linser med 54 procent, og salget af økologiske færdigretter steg med 46 procent. Til gengæld faldt salget af økologisk brød og vin en lille smule.

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Trussel mod økologiske svinebedrifter

Et nyt lovforslag siger, at svin på grund af lugtgenerne fremover skal holdes mindst 100 meter fra nærmeste nabos grund.

Det kan få uforudsete, men fatale konsekvenser for de økologiske svinebedrifter landet over. Mange kan ligefrem blive tvunget til at lukke, forudser både Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening. Det kan nemlig være næsten umuligt at overholde for landmænd med økologiske svin, idet disses bedrifter ofte er små. Skal de økologiske svineproducenter holde deres svin 100 meter fra naboen, ender de med kun at have et minimalt stykke jord tilbage.

“De vil blive ramt benhårdt af det her,” siger direktør Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse til Dagbladet Politiken. Poul Skovgaard, der er formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, anslår, at loven vil ramme halvdelen af de økologiske svineavlere. Formanden regner selv med at måtte dreje nøglen om…

Man må håbe, at lovforslaget bliver ændret, så det også fremover vil være muligt at opdrætte glade og sunde økologiske grise – i modsætning til den industrialiserede produktion af penicillinsvin på landets mægtige svinefabrikker.

– Men måske det er helt bevidst fra regeringens side?

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Fritidsfisker død af “havkolera”

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi har været vidne til i denne sommer – nu snart fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – har givet grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier.

Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan det medføre en kraftig blodforgiftning. Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.

En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der søndag den 23. juli blev smittet og indlagt med den såkaldte “havkolera”, efter at han havde fisket i Øresund, bukkede mandag under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med havkolera.

Den 62-årige fritidsfiskers død får dog ikke myndighederne til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholder derfor, at kun mennesker, der i forvejen er sårede eller svækkede, skal udvise forsigtighed.Alle andre kan fortsat med sindsro springe i bølgen den blå – eller blågrønne.

De giftige blågrønalger har nemlig også kronede dage i sommervarmen – så meget, at kysterne mange steder driver med tyk, blågrøn algesuppe. De mange alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer, som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster. Der er sågar eksempler på, at hunde, som har drukket af vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor udstedt badeforbud flere steder.

9. august 2006

© Steen Ulnits

* Norsk kystvagt vil borde trawler fra Guinea

Regeringen i Norge har givet landets kystvagt grønt lys til at borde trawleren “Kabou”, som har fisket ulovligt i farvandet Smuthullet i Barentshavet nord for Norge, oplyser den norske statsradiofoni, NRK.

Det stod klart, efter at fartøjets flagnation, Guinea, onsdag aften over for det norske udenrigsministerium godkendte en sådan bording. Men den omstridte trawler befandt sig onsdag ud for Bjørnoya i et farvand, hvor Norge ikke kan arrestere skibet.

Den norske kystvagt har i den sidste uges tid arbejdet på at finde lovhjemmel til at kunne borde trawleren. En FN-traktat, som omhandler fiskeri på åbent hav, er ifølge den norske kystvagt den aktuelle hjemmel.

9. august 2006

© Steen Ulnits

* Åbent Hus ved Karup Å

Fra 11. til 13. august 2006 afholdes for 6. gang Karup Å Fiskekonkurrence – en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet.

Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne. Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange velvoksne havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Da konkurrencen nu er blevet kendt blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Opdræt og udsætning af havørreder er fortsat nødvendig for havørred stammen i Karup. Først når bestanden er blevet noget større, og når flere af de tilstødende vandløb er blevet gjort egnet til havørredyngel, vil bestanden blive selvbærende. Indtil da er det af største betydning, at arbejdet med opdræt og vandpleje fortsætter, hvilket ikke kun er til gavn for lokale lystfiskere, men i høj grad også for turismen og kommunekassen i de tilstødende kommuner.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger om program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

7. august 2006

© Steen Ulnits

* Farlige fjæsinger

De rekordhøje vandtemperaturer gør det til højsæson for badegæster og dermed også højsæson for fjæsingstik.

Den store fjæsing, hvis latinske artsnavn er drabelige Trachinus draco, er faktisk ganske lille. I hvert fald bliver den sjældent større end 40 cm og kan da være op til 20 år gammel. Selv da vejer den i regelen under det halve kilo.

Tidligere blev fjæsingen ofte anvendt som ørredfoder i landets mange dambrug. Ellers har den været forbeholdt erhvervsfiskerne selv, som satte pris på dens faste og velsmagende kød. Som vidste, hvordan den lille giftige fisk skulle håndteres, så man ikke stak sig på piggene. Dem er der tre af – én i rygfinnen og én på hvert af gællelågene.

Giften er potentielt dødelig, men man kender kun til tre dødsfald, som med sikkerhed skyldes fjæsingstik. Det ene er fra England, det andet fra Tyskland og det tredje fra Mallorca. Altsammen i løbet af ikke mindre end 136 år. Ingen dødsfald er registreret herhjemme – trods perioder med mange fjæsinger og mange fjæsingstik. Det var kun i Kirks historie “Fiskerne”, at en slet fisker velfortjent fik Guds straf – i form af et fjæsingstik – og døde.

Men er fjæsinggiften normalt ikke dødelig, så er fjæsingstik altid meget smertefulde. Smerten er øjeblikkelig og breder sig hurtigt fra den stukne finger eller hånd til hele armen, armhulen og hjerteregionen. Der kan opstå hævelse, koldsved og svimmelhed samt i sjældnere tilfælde stivnede fingerled. Mange af de ældre fiskere fra Anholt kunne fremvise sådanne stive fingre efter fjæsingstik.

Behandlingen er simpel: Giften indeholder et protein, som ikke er varmebestandigt og som derfor hurtigt denaturerer eller nedbrydes, hvis man placerer det stukne område i varmt vand. Vandet skal være så varmt, som man overhovedet kan tåle det – så det gør ondt i sig selv.

Udvikler stikket sig fra lokale smerter til en allergisk reaktion i hele kroppen, bør man hurtigst muligt søge læge.

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Hidsig havlampret

En tysk turist fik sig en slem forskrækkelse, da han for nylig badede i farvandet ud for Skovmose på Sydals. Han blev nemlig angrebet af noget så eksotisk og sjældent som en havlampret, der bed sig fast i hans ene arm med sin tandbesatte sugeskive.

Lampretter kaldes også for “rundmunde”, da deres mund er cirkelrund og består af en sugeskive med spidse raspetænder. Lampretterne lever af at suge sig fast på andre og større fisk, som de så parasitterer på. Ofte til stor skade for værtsfisken, der kan have en halvt så stor eller sågar større snylter siddende på sig. Det dør den ofte af – i hvert fald på sigt.

Mange fisk slipper dog af med lampretterne, som måske selv slipper taget frivilligt. I hvert fald er det ikke usædvanligt at se velvoksne fisk som laks og havørreder med store og cirkelrunde ar efter lampretternes sugeskiver.

Lampretterne gyder som laks og ørreder i ferskvand, men kun en enkelt art vokser i lighed med laks og havørred op i saltvand – havlampretten. Men det er heldigvis uhyre sjældent, at sidstnævnte forgriber sig på badegæster!

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Hysteriske hornfisk

Hornfisk er hurtige og hektiske fisk – det ved alle lystfiskere. Men at hornfisk også kan være hysteriske – det ved nok de færreste.

Det er imidlertid en kendsgerning, at hornfisk i adskillige tilfælde har udløst allergiske reaktioner hos personer, der har spist dem. En slags hævn efter døden, kunne man sige, men en selvforskyldt sådan. Allergireaktionen skyldes nemlig begyndende nedbrydning af fiskekødet efter fangsten – grundet ultilstrækkelig nedkøling.

Det er forbløffende mange tilfælde af allergi, som de hysteriske hornfisk har udløst. Ifølge Fødevarestyrelsen har der siden 1997 været næsten 200 registrerede tilfælde af histaminforgiftning i Danmark forårsaget af diverse fisk. 1997 var et mærkeår, idet man da registrerede hele 65 tilfælde, hvor danske hornfisk havde forårsaget histaminforgiftningen.

Symptomerne på en sådan forgiftning er kvalme, hovedpine og opkastning kombineret med hjertebanken og diarré samt prikken i fingrene og på tungen. Og det er ikke kun hornfisk, der kan udløse allergireaktioner. Det kan også makrel og tun samt den mere eksotiske smørfisk. Alle indeholder de nemlig store mængder frit histidin, som kan omdannes til det allergifremkaldende histamin.

Fødevarestyrelsen har forsket i forholdene og kan i dag konkludere, at det er opbevaringen af de fangede fisk, som skaber problemerne. Holdes fiskene blot tilstrækkeligt nedkølede – koldere end 5 grader C – er dannelsen af histamin meget begrænset. Det samme er tilfældet, hvis fiskene opbevares i en kunstig atmosfære bestående af 60% kvælstof og 40% kuldioxid.

Problemet forstørres måske af den kendsgerning, at hornfisk bedst kan udbenes, når de har “mørnet” lidt. Hos fiskehandleren ser man derfor først de hele og ferske hornfisk, lidt senere de udbenede fileter og til sidst fiskefarsen. Og histaminindholdet stiger under hele forløbet…

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Skarvmassakre på svensk skærgårdsø

Sveriges Radio fra Östergötland fortæller, at flere end 600 skarver er blevet dræbt af ukendte gerningsmænd på den lille skærgårdsø Tärneör syd for Arkösund.

Da lensstyrelsen besøgte øen sidst i maj, fandt man 250 skarvpar på rede. Da man vendte tilbage igen i starten af juli, var der ikke en eneste levende fugl tilbage. I stedet fandt man flere hundrede døde skarvunger. Lensstyrelsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker den.

Historien vækker minder om den danske ø, hvis skarvkoloni for nogle år siden fik besøg af udsatte mink, som hurtigt fik ryddet op i kolonien. Sagen viser endnu en gang, at sådan kan det gå, når de ansvarlige myndigheder ikke lytter til lokalbefolkningen. Som derfor føler sig magtesløse og ender med at tage sagen i egne hænder.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Stigende mængde torsk ved Grønland

Mens torskebestanden skranter sydpå, har den truede fiskeart fremgang på Grønland. Og både forskere og fiskere øjner chance for et større torskefiskeri om tre år, som også flere EU-lande vil få del i.

I 2009 kan der være bæredygtig basis for en fiskekvote på omkring 150.000 ton torsk, skønner Grønlands Naturinstitut på baggrund af biologiske undersøgelser. Naturinstituttet er Hjemmestyrets sidestykke til Danmarks Fiskeriundersøgelser og rådgiver politikerne blandt andet om fiskekvoter.

Fremgangen skyldes, at den fordelagtige varme aflægger af Golfstrømmen, Irminger-strømmen, er kommet tilbage langs den østgrønlandske kyst efter mange års fravær. Og fremtidige fangster afhænger af, om den bliver der.

– Vi er inde i en varm periode lige nu, der kan vare et år til 10 år eller 20 år, siger forsker ved Natur Instituttet Kaj Sünksen.

– Fiskernes og fangernes organisation, KNAPK, er indstillet på at skåne torskeynglen, indtil bestanden er bæredygtig for fiskeri, siger den konstituerede direktør, John Biilmann.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Ål på 3,8 kg – 1,25 m lang…

En fritidsfisker var for nylig ude for at røgte sine åleruser fra Bønsvig Strand ved Præstø. Blandt flere ål af normal størrelse lå en kæmpe 1,25 meter lang ål, der senere viste sig at veje hele 3,8 kg.

– Nu har jeg fisket i 40 år og aldrig set noget lignende. For 10 år siden fangede jeg en ål på 1,7 kg, men den her slår alle rekorder, siger han til Sjællandske. Og usædvanligt stor var den virkelig. Vægtrekorden for ål i Danmark ligger nemlig mellem 4,1 og 4,2 kilo. Den hidtil største ål blev fanget i en voldgrav i Vestsjælland i midten af 1990’erne.

På Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg ærgrer man sig nu over, at fritidsfiskeren på Sjælland slog den store ål ihjel. I levende live kunne den nemlig være blevet en attraktion på Ferskvandscentret i Jylland!

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Røgede ål med parasitdræbemiddel

Producenten Hejnfelt Fisk / Skibby Røgeri ved Roskilde Fjord måtte i foråret trække et parti røgede ål tilbage, da de viste sig at indeholde et parasitdræbemiddel, som normalt anvendes til akvariefisk. Et middel, som bestemt ikke må indgå i nogen form for fødevareproduktion.

Ålene stammer fra en svensk leverandør, der ikke kan eller vil forklare, hvordan det sundhedsskadelige stof er kommet i ålene. Hele partiet måtte trækkes tilbage, da sundhedsmyndighederne formodede, at produktet ikke overholdt gældende krav til fødevaresikkerhed.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Ribe Amt holder hånden over dambrugere

Ribe Amt beskyldes nu af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) for at spænde ben for redningen af den truede fisk snæblen, som Danmark har fået 60 mio EU-kroner til.

Ribe Amt nægter at lukke dambrug på grund af skærpede landsdækkende miljøkrav. Amtet har derfor i strid med reglerne forlænget dambrugenes gamle tilladelser til at indvinde vand fra åerne. Dette kritiseres skarpt af DSF, som beskylder amtet for at omgås miljøreglerne. Sportsfiskerne har derfor klaget til Skov- og Naturstyrelsen for at få de midlertidige tilladelser erklæret ugyldige.

Formanden for Ribe Amts udvalg for teknik og miljø, Thyge Nielsen, der er valgt for Venstre, forklarer, at der ikke har været tid nok. Han erkender samtidig, at forlængelsen af de gamle tilladelser sker for at beskytte dambrugene:

“Vi ville lukke alle dambrugene, hvis vi ukritisk holdt os til reglerne. Vi vil ikke være sorteper for Miljøministeriet og lægge løkken om halsen”, udtaler Ribe Amts dambrugsvenlige Venstremand til dagspressen.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Arbejdsløse skal bekæmpe bjørneklo

Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse indvandrere skal være med til at bekæmpe den farlige plante bjørneklo langs Kolding Å. Det mener i hvert fald naturvejleder Jørn Chemnitz fra Kolding.

Hans forslag kommer på baggrund af, at den nye Kolding Kommune overvejer, om der skal afsættes 300.000 kroner om året de næste tre år til at få styr på den forhadte plante.

“Bekæmpelse af bjørneklo er et arbejde, som ikke kræver særlig faglig indsigt eller sproglig kunnen, og det kunne være et udmærket springbræt til arbejdsmarkedet,” siger Jørn Chemnitz til DR’s Kanal 94 i Vejle.

Hans forslag om at bruge kontantshjælpsmodtagere og arbejdsløse indvandrere er inspireret af beskæftigelsesministerens seneste udmelding om, at der er for mange ledige hænder i det danske samfund – trods rigeligt at bestille.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Amter uenige om bekæmpelse af skarven

Skarven – for nogle en elsket havfugl, for andre et skadedyr af værste skuffe – skaber igen konflikt. Nu kan jyske amter således ikke enes om en plan for en forstærket bekæmpelse af fuglen, som fiskerne helst ser udraderet.

Skarvens tilstedeværelse i den danske natur har i årtier været omstridt. Ringkjøbing Amt er skuffet over, at Viborg Amt ikke vil være med til at forstærke kampen mod skarven. I de vestjyske fjorde er bestanden af skarv faldet med 17 procent, men Ringkjøbing Amt ønsker alligevel, at skarvkolonier længere inde i landet også skal bekæmpes.

Derfor har Ringkjøbing Amt bedt naboamterne, Viborg og Nordjylland, om at være medunderskrivere på et brev til fødevareministeren og miljøministeren. Men Viborg har takket nej, fremgår det af flere lokale medier.

Det er da også Ringkjøbing Amt, der lider mest under skarvens tilstedeværelse. Her har man nemlig kunnet dokumentere, at op mod 80-90% af de udtrækkende ungfisk af laks og havørred fra Skjernå og Storå ender som skarvføde.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Lyde fra Regnskoven

Direktøren for Randers Regnskov, Henrik Herold, bakker nu kritikerne af Tangeværket op. Danmarks største elkraftværk skal ryddes af vejen hurtigst muligt, mener han.

“Det var ikke meningen, at Tangeværket nogensinde skulle have været. Derfor skal det ryddes af vejen,” siger Henrik Herold, der dermed støtter op bag de mange lystfiskere og miljøorganisationer, som gennem årene har kæmpet og stadig kæmper en hård kamp for at få fjernet det omstridte vandkraftværk.

Tangeværket blev etableret, da man i 1921 opdæmmede Gudenåen og samtidig skabte en stor kunstig sø, Tange Sø, ved Bjerringbro i Midtjylland. Herved trak Tangeværket endegyldigt tæppet væk under den oprindelige laksebestand i Gudenåen, som uddøde få år senere, da dens sidste gydepladser kom til at ligge på bunden af Tange Sø.

“Som det er i dag, virker Gudenåen ikke, fordi fiskene på grund af Tangeværket ikke kan komme op i åen. Derfor skal man enten bortsprænge Tangeværket eller åbne sluserne, så laks og andre fisk frit kan komme op i Gudenåsystemet, som de kunne, før værket blev bygget,” lyder den markante melding fra Henrik Herold.

Han mener, at politikerne skal tænke sig rigtig godt om, når de om kort tid skal vurdere en mulig forlængelse af Tangeværkets koncession til at producere strøm fra vandet fra Gudenåen. En mulighed kunne efter hans mening være at forlænge koncessionen med et eller to år, indtil man herefter i ro og mag kan nedlægge værket.

“Elproduktionen fra kraftværket svarer i dag blot til, hvad et par store vindmøller kan producere. Derfor skal man nedlægge elproduktionen og blot bevare elværket som et museum. Samtidig skal man etablere et omløbsstryg, så der kommer vand nok til, at fiskene kan gå op i Gudenåen og tilbage i havet, selv om det vil sænke vandstanden i Tange Sø.”

Således altså direktør Henrik Heriold fra Randers Regnskov. Interesserede kan læse mere i mine to bøger om laksen i Gudenåen: “Laks i Gudenåen” fra 1992 på Gads Forlag samt den nye “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” fra 2005 på Ulnits Bøger.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Historisk sejr for hvalfangstlande

Et flertal i Den International Hvalfangstkommission (IWC) har netop vedtaget en ikke-bindende resolution om at få fjernet stoppet for kommerciel fangst. Japan, Norge og andre lande, som traditionelt stadig er tilhængere af kommerciel hvalfangst, noterede sig for nylig den første sejr for hvalfangerne i 20 år.

På et møde i IWC opnåede hvalfangstlandene et snævert flertal for en resolution, der stempler stoppet for hvalfangst som “ikke længere nødvendigt”. Resolutionen, der blev vedtaget med 33 stemmer for og 32 imod, fokuserer meget på, at hvalerne faktisk skader fiskebestandene. Jo flere hvaler i havene desto færre fisk til fiskerne.

Det er dog kun en principiel sejr for hvalfangstnationerne. Kommerciel hvalfangst har været forbudt siden 1986, og det vil det fortsat være. Det kræver nemlig et flertal på tre fjerdedele af IWC-medlemmerne at ophæve det såkaldte moratorium, der forbyder hvalfangsten, og det er der jo med 32 stemmer mod 33 stadig meget langt til.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Fiskeolie godt for uvorne unger

Australske forskere har nu fundet ud af, at børn, der indtager en særlig sammensat diæt af omega-3 fiskeolier, opfører sig bedre end børn, der ikke får samme føde. Diæten reducerer nemlig mængden af dårlig opførsel, hyperaktivitet, utålmodighed og impulsiv opførsel.

De australske forskere baserer deres konklusioner på en undersøgelse af 132 børn i alderen 7 til 12 år. Efter 15 uger kunne 30-40 procent af forældrene til de børn, som havde taget fiskeolierne, berette om en mærkbart forbedret opførsel hos deres børn.

“Samme positive tilbagemeldinger blev ikke givet fra en tilsvarende gruppe, der fik et placebo-produkt,” siger Natalie Sinn fra Sydaustraliens Universitet. “Placebo” er det lægevidenskabelige navn på snydeprodukter, der ikke indeholder samme virksomme stoffer som de rigtige – stoffer, der gives som kontrol til patienter, der ikke ved, at de får placebo.

En skole i London er også opmærksom på den mulige sammenhæng mellem mad og opførsel. Derfor har man iværksat en ni måneders forsøgsperiode, der skal give yderligere indblik i, hvordan ernæring og indlæring hænger sammen.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Hammerstor haj

I snart ti år har amerikanske Bucky Dennis forsøgt at lande en stor hammerhaj på stang og line, men først nu er det lykkedes.Med en 10 kg’s pilrokke som madding fik Dennis for nylig den rekordstore hammerhaj på krogen ved Boca Grande Pass nær Fort Myers i Florida, USA.

Bucky Dennis og tre af hans venner sloges med den 4,5 meter lange hammerhaj i fem timer for enden af en 130 punds line, før det lykkedes at hale den indenbords.

“Det var sjovt at fange den, men man skal ikke komme for tæt på – så bider den. Og det, den bider i, ryger af,” fortæller Bucky Dennis.

Den hidtidige rekord for hammerhaj var på 450 kilo – en fisk, der ifølge amerikanske International Game Fish Association (IGFA) blev fanget i 1982. Først to måneder efter fangsten ventes Bucky Dennis rekordfisk at blive godkendt og kunne optræde i IGFA’s optegnelser over rekordfisk..

Bucky Dennis, der til daglig er kaptajn på en lystfiskerbåd, har doneret hammerhajen til hajforskningscenteret Mote Marine Laboratory i Sarasota, Florida, som planlægger at udstille den imponerende fisk.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* EU skidt for den danske Nordsø

Hollands skadelige bomtrawlfiskeri i danske dele af Nordsøen tages nu op i Folketinget. Enhedslisten vil nemlig vide, hvordan EU kan tillade en katastrofal nedfiskning af vigtige arter i danske dele af Nordsøen, uden at Danmark har ret til at gribe ind.

Enhedslistens Per Clausen kalder fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) i samråd for at få at vide, hvordan vigtige fiskearter kan blive nedfisket med EU’s godkendelse, uden at Danmark kan gribe ind.Baggrunden er, at op til 80 procent af de bomtrawlede fisk smides ud – undermålere, som ikke må sælges.

Med drabene på millioner af små fisk sørger EU og Holland dermed, at de truede bestande af rødspætte, tunge og torsk ikke kommer på fode.EU’s fiskerikommissær Joe Borg arbejder for tiden på et kriseindgreb, men afviser et forbud mod bomtrawl:

– Det kan vi ikke få igennem, lyder begrundelsen, og så må overfiskeriet altså bare fortsætte – nu endda med Eu’s velsignelse. Forstå det, hvem der kan. Det må vist være den tredje undtagelse fra reglen om, at EU’s vedtagelser er til gavn for miljøet – jævnfør nedenstående notits. Eller fjerde, hvis man tager modstanden mod et blyforbud med i optællingen.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU halverer tobiskvote for Nordsøen

Udenlandske nationer har længe klaget over det massive danske industrifiskeri efter ikke mindst tobis. Klagerne har gået på, at det danske fiskeri har trukket tæppet væk under flere bestande af rovfisk og havfugle, der har tobisen som vigtigste føde.

Nu har EU-kommissionen langt om længe taget anklagerne alvorligt. Danske industrifiskere havde således ønsket en samlet tobiskvote for Nordsøen, Skagerak og Kattegat på 600.000 tons. EU-kommissionen vendte imidlertid tommelfingeren nedad for de danske ønsker og fastsatte en samlet tobiskvote på blot det halve – 300.000 tons.

Næst efter torsken er tobisen den vigtigste fiskeart for dansk fiskeri, og den nye kvote er derfor et hårdt slag for det danske industrifiskeri. Skidtfiskene, som de også kaldes, går til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, der begge indgår i foder til opdræt af fjerkræ – og burfisk.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU god for den danske natur

De miljøregler, som er vedtaget i EU siden 1994, har i de fleste tilfælde gavnet miljøet og givet renere vand og luft i Danmark.

Det viser en ny opgørelse, som miljøminister Connie Hedegaard har sendt til Folketinget. Fra 1994 til 2005 har 81 retsakter således styrket det danske miljø, mens kun to har påvirket miljøet negativt.De resterende 104 retsakter har været neutrale, oplyser Ritzau ifølge Politiken.

Et af de negative tilfælde stammer fra 1994, hvor Danmark ikke fik gennemført er totalforbud mod stoffet kreosot.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU vil ikke indføre forbud mod bly

EU-kommissionen har besluttet ikke at indføre noget totalforbud mod brugen af bly – trods den kendsgerning, at Danmark allerede i 2002 indførte et generelt forbud mod brugen af bly til fiskeredskaber. For øvrigt som det hidtil eneste land.

I 2004 offentliggjorde EU-kommisssionen ellers en undersøgelse, som belyste brugen af bly, dets skadelige virkning på miljøet og et eventuelt forbuds effekt på økonomien. Handelsorganisationen EFTTA kommenterede efterfølgende på rapporten, at et generelt EU-forbud mod brugen af bly ville betyde mange ulemper for medlemsslandene. EFTTA er derfor godt tilfreds med, at EU ikke vil udstede nogete generelt forbud mod brugen af bly. EFTTA finder det dog stadig en god idé, om man tænker på at begrænse brugen.

EU-kommissionen gør på samme måde opmærksom på, at de enkelte medlemsslande hver især stadig kan indføre videregående forbud mod brugen af bly. I England har man således flere steder længe haft et generelt forbud mod brugen af små blyhagl (større end 0.06 gram) og større blylodder (mindre end 28,54 gram). Dette af hensyn til ikke mindst de ande- og vadefugle, som har vist sig at kunne optage bly i større mængder via efterladte eller mistede fiskeredskaber.

I USA kæmpes der også på blyfronten. Således har der i staten Minnesota netop været stillet et lovforslag om forbud mod mindre blyredskaber – et forslag, der dog blev nedstemt i første omgang. Det menes imidlertid, at lovforslaget kan være startskuddet til en ny kampagne mod brugen af bly. Senator Yvonne Prettner Solon udtaler i hvert fald, “at sagen stadig kører, og at de gode borgere i Minnesota blot skal kunne overbevise administrationen om det fornuftige i et forbud mod bly”.

Lad os håbe, at det lykkes dem, og at andre stater og lande vil følge Danmarks gode eksempel. Det nytter i længden ikke at være bagstræberisk, når alle kan se det fornuftige i et blyforbud.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU straffer medlemslande for overfiskeri

Storbritannien og Irland mister stor del af deres makrelkvote efter ulovligt fiskeri. Danske fiskere derimod fangede i fjor mindre end kvoten, og det udløser 9.000 ton ekstra i år.

Britiske forbrugere kommer derfor til at kigge langt efter makrel i fiskehandlerens vindue sidst på året. EU-Kommissionen har nemlig skåret næsten en fjerdedel af den mængde makrel, landets fiskere i år har fået tildelt af EU. Det er sket, efter at fiskerimyndighederne ved store razziaer har afsløret et omfattende ulovligt fiskeri sidste år. Også irske fiskere har fisket ulovligt i stor stil.

Kommissionens årlige regnskab over EU-landenes fiskekvoter viser, at Storbritannien mister 38.557 ton makrel på grund af ulovligt overfiskeri, mens Irland mister 6.578 ton af sin makrelkvote.

Danske fiskere har til sammenligning opført sig rigtig pænt. I alt trækkes der 58 ton fra dette års makrelkvote – for at beskytte bestanden. Til gengæld får Danmark overført 9.000 ton af forskellige fiskerarter, hvor fiskerne ikke brugte kvoten op.

Man må sige, at EU her har svunget den pædagogiske taktstok. Vi må så bare håbe, at det hjælper – at fiskerne ikke er uden for pædagogisk rækkevidde…

– For hvad hjælper mindre fiskekvoter, hvis der ingen kontrol er og fiskerne bare fortsætter overfiskeriet?

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Økosalg boomer

Salget af økologiske varer i Danmark boomer. De økologiske varer udgør nu 3,5 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark, og det er en kraftig stigning i forhold til tidligere år, fortæller miljøchef i Coop Danmark, Katrine Milman. “I år er omsætningen på økologiske varer steget med 13 procent, mens salget i 2005 steg med 6 procent,” siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har danskernes forbrug af økologiske varer ellers ligget stabilt mellem 1998 og 2004, men nu er udviklingen altså vendt. Det er mest de økologiske mejeriprodukter, der ryger med hjem i køleskabet, mens vi ikke i samme grad har taget økologiske kødprodukter til os. Endnu da.

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Landmænd i psykisk krise

Naboerne til svinefarmene kæmper især med kvalme, hovedpine og allergi, mens stadig flere landmænd får depressioner og må behandles medicinsk og hos psykolog, ikke mindst når de kommer på kant med naboerne.

Det viser meldinger og undersøgelser fra landboforeningerne, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Landsforeningen for Gylleramte, skriver dagbladet Politiken.“Mange landmænd mister gejsten efter at være blevet ugleset i deres landsby”, siger Susanne Sander, socialkonsulent for Landbo Fyn, Landbo Nord og andre landboforeninger i Jylland.

Ifølge Sander hader landmænd bøvl og uvenskab, så hvis de i forvejen er stressede over renteudgifter, personalemangel og andre problemer med bedriften, kan en lokal konflikt om gylle og lugtgener ramme hårdt. Især hvis deres børn også inddrages og for eksempel bliver drillet i skolen.

At landmanden i dag bliver nedslidt psykisk snarere end fysisk bekræftes af den nye undersøgelse “Under åben himmel” fra CASA. 2-3 procent lider af alvorlig stress og har symptomer som ondt i maven, trykken for brystet og koncentrationsbesvær.

“Vi har haft møder med omkring 1.000 landmænd rundt om i landet, og det er klart vores indtryk, at problemet er stigende”, siger Nadia El-Salanti, en af forfatterne til CASA-rapporten.

Meldingerne om de flere sygdomstilfælde kommer pudsigt nok på et tidspunkt, da antallet af klager over svinefarme falder i Naturklagenævnet. – Måske sagens alvor først nu er ved at gå op for landmændene selv?

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Grænseoverskridende ørreder

Naturen kender og accepterer som bekendt ingen landegrænser – ingen tilfældige streger trukket på et menneskeskabt kort. Det har ørrederne i Krusåen nær Kruså ved den dansk-tyske grænse længe vidst. Åen løber nemlig i en 7,5 km lang tunneldal, der strækker sig fra Flensborg Fjord og ind i landet på begge sider af grænsen.

I grænselandet kan man heldigvis samarbejde – også hvad vandløb og ørreder angår. I hvert fald har man for nylig indviet et stort naturgenopretningsprojekt, der blev skudt i gang i 2003, og som nu – tre år og ni millioner kroner senere – står færdigt. Indvielsen skete på industrimuseet i Kobbermølle, hvor en ny fisketrape står klar til at modtage de grænseoverskridende ørreder på deres vej op og ned ad Krusåen. I forbindelse med indvielsen blev der udsat 1.000 små ørreder af diverse honoratiores, som har været involveret i naturgenopretningsprojektet.

Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, der har været tovholdere i projektet, og en lang række andre instanser på begge sider af grænsen. Fra dansk hold har det været Bov Kommune, Skov- og Naturstyrelsen ved Gråsten Statsskovdistrikt samt Direktoratet for FødevareErhverv i Tønder. Tyskerne stillede tilsvarende op med Gemeinde Harrislee, Ministerium für Landwitschaft, Umwelt und landliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Kreis Schleswig-Flensburg og endelig Wasser- und Bodenverband Flensburger Innenförde. Alle nævnt – ingen glemt!

8. juni 2006

© Steen Ulnits

* Blokade af Trolling-Træf i Tejn

En halv snes erhvervsfiskere blokerede lørdag morgen havnen i Tejn, hvor der afholdtes trolling-træf for lakseglade lystfiskere fra nær og fjern. Blokaden skulle forhindre de 235 både, som deltager i trolling-træffet, i at stævne ud på Østersøens vand.

De bornholmske erhvervsfiskere demonstrerer, da de er utilfredse med, at de ikke selv har lov at fiske laks. Det oplyser TV 2 Bornholm. Demonstrationen er i første omgang vendt mod myndighederne, som har udstedt forbuddet mod erhvervsfiskeri efter laksene, men rammer i stedet de cirka 600 mand, som deltager i konkurrencen.

De 600 mand bemander 235 tilmeldte både, som troller efter laks ud for Bornholm. De bidrager hvert år til øens betrængte økonomi med adskillige millioner. Modsat erhvervsfiskerne, som i stedet koster samfundet penge til alskens støtteordninger, og som med deres uselektive fiskeri er ved at trække tæppet væk under de sidste oprindelige østersølaks.

10. maj 2006

© Steen Ulnits

* – Festen er forbi nu…

…ja, den nærmest fløj afsted. Det kunne man fristes til at fortsætte med – i hvert fald hvis man er til C. V. Jørgensens musik og hans spændende tekster!

Sangen fra de varme lande kommer denne gang fra det højt besungne danske landbrug, hvis gældsætning nu slår alle rekorder. Landbrugets totale gæld voksede i 2005 med 22 mia. kr., hvilket er den hidtil største forøgelse af gælden på et enkelt år. Erhvervets samlede gæld når dermed op på 242 mia. kr.

Dansk Landbrug finder udviklingen bekymrende. Det gør i hvert fald formanden for de danske svineproducenter, Torben Poulsen:

“Gælden tordner i vejret, mens salgspriserne for vores produkter falder. Trods dårlig indtjening har vi haft mulighed for at blive ved med at låne penge, fordi vores jord og ejendomme stiger i værdi. Men i længden er det altså ikke sundt at overleve ved at spise mursten. Det var sundere, hvis der var en fornuftig indtjening på den basale drift af landbrugene”, siger Torben Poulsen og fortsætter:

“Indtjeningen står ikke mål med risikoen i vores erhverv. Vi skylder 242 mia. kr. og tjener omkring tre mia. kr. Det er ude af balance”.

Dansk Landbrug har beregnet, at en rentestigning på blot 1 pct. vil koste erhvervet 1,4 mia. kr. Dansk Landbrug konkluderer imidlertid også, at landmændene har været så dygtige til at udnytte de nye lånetyper, at erhvervets renteudgifter er fastholdt på omkring 12 mia. kr. – trods den rekordstore stigning i gælden på 22 mia. kr.

Men udviklingen fortæller klart, at landbrugerne selv har placeret sig i den gældsfælde, de nu sidder i. En gældsfælde, de bruger til at retfærdiggøre den nuværende udbytning af naturen med – med forurenet grundvand og forringet vandmiljø til følge. Altsammen forårsaget af den intensive og industrialiserede danske landbrugsdrift, som på det seneste har meldt om et stigende antal depressioner og en høj grad af udbrændthed blandt sine udøvere.

Det tror da pokker, når den enkelte landmand jo udmærket ved, hvad hans aktiviteter betyder for miljøet. Når det er Døden, man ser ude på de i forvejen overgødskede marker med sin megastore gyllespreder. Det må være svært at leve med for den enkelte landmand – hvis han altså har moral i livet og alligevel fortsætter ødelægelserne. Hvis han ikke i stedet ønsker at overgå til det mere skånsomme økologiske landbrug.

For brød skal der jo trods alt stadig på bordet – på landmandens eget og vi andres. En udvikling, vi alle kan støtte ved altid at købe økologisk – trods de højere priser.

Til gengæld kan vi så nyde maden med god samvittighed – uden at få en dårlig smag af gylle og pesticider i munden.

7. maj 2006

© Steen Ulnits

* Spildolie i gyllesprederen…

Dagbladet JydskeVestkysten har talt med flere maskinstationer, som fortæller, at det er et helt almindeligt at hælde diesel eller spildolie i gyllen, så den ikke skummer. Ofte har landmændene selv gjort det, før maskinstationen kommer for at tømme tanken.

– Når gyllen ikke skummer, kan der være mere i vores vogne, og vi skal køre færre ture, så landmanden sparer en del ture, siger en anonym leder af en maskinstation i Ringkjøbing Amt.

Det er ulovligt at tilsætte mineralsk olie til gyllen, fordi der er tale om miljøfarligt affald. Men ifølge JydskeVestkystens oplysninger er 100 liter diesel- eller spildolie til en gylletank på en million liter ikke unormalt. Landbrugets rådgivningscenter i Skejby anbefaler derfor vegetabilsk olie, som ikke er miljøfarligt. Men her kender man også til, at det i stedet er spildolie fra landmandens maskiner, der havner i gyllen:

– Det er jo også en måde at skaffe sig af med det miljøfarlige affald på, men det er ulovligt.

To ud af tre svineproducenter er repræsenteret i Danske Svineproducenter, hvor oplysningen ikke falder i god jord:

– De dér tricks går de ikke og fortæller mig om, men det er noget svineri og ulovligt, siger direktør i foreningen, Hans Aarestrup.

– Jeg er bekendt med, at hvis man har problemer med, at gyllen skummer, kan man bruge en deciliter eller to i en stor gylletank, og det virker skumdæmpende. Men hvis det vurderes at være et miljømæssigt problem, skal vi naturligvis standse det, forklarer Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet, til Ritzau.

De radikale politikere er rasende over nyheden:

– Landbrugets top må sammen med miljøminister Connie Hedegaard sikre øjeblikkeligt stop for udspredning af spild- og dieselolie på markerne, hvis ikke enhver tiltro til dialog med erhvervet skal forsvinde, siger Det Radikale Venstres miljøordfører, Johs. Poulsen i en pressemeddelelse.

– Landbruget må allerede i dag tage skridt til selvjustits, så de brodne kar ikke ødelægger enhver fremtid for erhvervet. Spildolie på marker er miljøkriminalitet af den værste skuffe. Det må og skal stoppe, understreger miljøordføreren.

– Konsekvensen af denne praksis må ellers være, at landbrugsjord behandles på samme måde som parcelhusgrunde med olieforurening. Nemlig karakteriseres som giftgrunde, slutter Johs. Poulsen, der vil rejse sagen over for ministeren, hvis ikke landbrugets organisationer udsteder garantier for fremtiden.

Endnu engang har landbruget og især svinebønderne dokumenteret, at de er hamrende ligeglade med miljøet – at det blot gælder om at komme af med gyllen hurtigst og billigst muligt. Som en god bekendt så rammende har udtrykt det:

– Problemet er ikke Danmarks 25 millioner grise. Det er i stedet de 5.000 svin, som holder dem…

7. maj 2006

© Steen Ulnits

* Gylle i Lindenborg Å

Et stort gylleudslip på en gård i Gravlev i Nordjylland truer netop nu med at løbe ud i Lindenborg Å, der er kendt som et af Danmarks bedste havørredvande.

Op mod én million liter gylle løb ud på jorden på gårdejer Pindstrups svinefarm ved Gravlev, da en landbrugsmedarbejder angiveligt faldt i søvn under arbejdet og overså, at gyllen løb over, da den skulle pumpes fra én gylletank til en anden. Gyllen fortsatte ned over engen og ud i åen, hvor den truede med at dræbe alt fiskeliv.

Uheldet blev opdaget klokken halv otte i morges, og både Beredskabscenter Støvring, miljøteknikerne i Nordjyllands Amt samt det lokale politi arbejder i øjeblikket på at begrænse skaderne efter gylleudslippet. Man regner med, at arbejdet fortsættes weekend’en igennem, og håber på, at åens ørreder er sluppet med skrækken i denne omgang.

Endnu en gang er det dokumenteret, at landbruget ikke formår at styre de store gyllemængder, som den gigantiske danske svineavl medfører. Slendrian med den for miljøet dødbringende, men for landbrugerne indbringende gylle…

28. april 2006

© Steen Ulnits

* Ulovligheder ved Udbyhøj

Udbyhøj hedder den yderste smalle del af Randers Fjord. Her skal samtlige laks og havørreder på vej til og fra Gudenåen igennem en sand spidsrod af lovlige og ikke mindst ulovlige garn, som naturligt nok bringer sindene i kog. Her et indlæg fra Henrik Leth, der deltager i slaget fra første række:

“Under de første dage af Irak krigen så vi på TV ministeren, der benægtede alle kendsgerninger. Samtidig med, at de amerikanske kampvogne kørte rundt i Bagdads gader, fortalte ministeren, at fjenden var slået og på tilbagetog. Ministeren blev kendt som Komiske Ali.

Når havnefoged Niels Hansen og andre fra Udbyhøj og omegn vedholdende fastholder, at der ikke garnfiskes ulovligt på fjorden og i fjordmundingen, kommer jeg – med et smil på læben – uvægerligt til at tænke på den sjove irakiske minister. Smilet forvinder imidlertid, når jeg tænker på de småbøder, som vanker til personer, der fisker ulovligt med deres garn.

At der fiskes ulovligt på fjorden er en kendsgerning, der bl.a. er dokumenteret ved følgende overskrifter fra den lokale dagspresse: “28 garn kontrolleret – 22 blev konfiskeret”. “Inspektionen gør stadig stor fangst ved Udbyhøj”. “Masser af ulovlige garn ved Udbyhøj”.

I oktober var den også gal. Her blev der ved en aktion kontrolleret 45 garn mellem Mellerup og Grund fjord, 27 af dem blev konfiskeret. Noget kunne tyde på at Fiskerikontrollens aktioner kun har afsløret toppen af isbjerget. Jo mere kontrol, des flere ulovlige garn!

Mere kontrol og højere bøder er helt nødvendigt. Jeg er imidlertid også sikker på, at det også ville være lønsomt at sætte fokus på piratfiskernes afsætning af de sorte fisk. Hvem køber dem? Hvordan er det organiseret? Samtidig kunne man kikke nærmere på syndernes indkomstforhold og fx tjekke om der er tale om svindel med dagpenge og pensioner.

Henrik Leth, brakvand.dk”

28. april 2006

© Steen Ulnits

* – Kalø Vig eller Kalø Lig?

Kalø Vig er kendt blandt sportsfiskere for sit gode havørredfiskeri, og Kalø Vig er berømt i turistkredse for sin naturskønhed. Sejlerne elsker vigen, og historikerne holder af området, der har haft stor betydning for Danmarks historie.

Således var det på Kalø Slot, at den svenske kong Gustav Vasa i 1500-tallet sad fanget. Uheldigvis flygtede han og vendte hjem til Sverige, hvor han siden permanent fordrev danskerne fra Skåne, Halland og Blekinge. Havde vi dengang passet lidt bedre på den svenske konge, havde disse områder måske stadig været på danske hænder…

Ikke mere historiesnak. Sagen er nemlig langt alvorligere end som så. Studstrupværket, som leverer energi til hele det østjyske område, planlægger nemlig opførelsen af nyt stort bioethanolanlæg. Og det kan få alvorlige konsekvenser for Kalø Vig, som værket ligger lige ud til. Elsam, der ejer Studstrupværket, har nemlig søgt om tilladelse til årlig udledning af ikke mindre end 5,84 tons kvælstof og 1,095 ton fosfor til Kalø Vig.

Problemet er, at netop Kalø Vig i forvejen er hårdt belastet:

“Kalø Vig er en følsom recipient og er udlagt med skærpet målsætning. Denne målsætning er ikke opfyldt på grund af hyppige og meget omfattende iltsvind, der skader dyre- og plantelivet. Det vurderes derfor, at yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor helt bør undgås”, udtaler man fra Århus Amts Miljøkontor.

Lokale beboere ned til Kalø Vig frygter også for vandmiljøet:

“At smide så meget ud i en bugt, der i forvejen lider skindøden, er helt urimeligt. I de seneste år har der været så massive problemer med iltsvind i bugten, at det (det nye bioethanolanlæg, red.) meget vel kan blive det, som slår det sidste dyreliv ihjel”.

Det er ikke det nuværende Århus Amt, som skal miljøgodkende anlægget. Amtet nedlægges jo per 1. januar 2007, og så er det i stedet op til den nye Århus Storkommune at se på ansøgningen. Og det kan man meget vel være betænkelig ved – i hvert fald set med miljøets øjne.

Grænserne mellem amt og kommunes syn på miljøet og forurening af samme blev nemlig trukket endog meget tydeligt op i 2002, hvor der skete et massivt udslip af gylle fra Århus kommunes biogasanlæg ved Spørring nord for Århus. Århus kommune, som er ansvarlig for den daglige drift, meddelte efterfølgende, at der “blot” var sluppet 15 tons gylle ud i Spørring Å. Århus Amt, som har det overordnede ansvar og tilsynspligten, konkluderede i stedet, at udslippet var på hele 172 tons gylle. Godt og vel ti gange så meget…

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet & Verden” fra 2003 på Branner og Korch.

Resultatet af forureningen blev – uanset udledningens størrelse – en reduktion i Lilleåens ørredbestand på 50-80%. Og da Lilleåen leverer mere end halvdelen af alle de havørreder, som stammer fra Gudenåen, ser man problemets størrelse – og faren ved kommunernes miljøtilsyn i stedet for amternes.

– Så måske Kalø Vig fremover i stedet skal hedde “Kalø Lig”…?

27. april 2006

© Steen Ulnits

* Svineproducent køber ulovlig antibiotika i Tyskland

En svineproducent på Lolland indrømmede for nylig i retten, at han har købt 25 kilo af stoffet tetracyklin ulovligt gennem en kollega i Tyskland. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Ved en ransagning på gården den 7. maj 2003 fandt fødevareregionen og politiet tetracyklinen gemt i en ventilationsskakt, og efterfølgende indrømmede svineproducenten så det ulovlige indkøb.

Tetracyklin er et antibiotikum, der siden 1995 kun har måttet skaffes fra en dyrlæge på recept . Svineproducenten afviste dog alle andre tiltale punkter – eksempelvis, at han skulle have givet sine grise hormonet prostaglandin, som kun må gives af dyrlæger. Han benægtede også, at han skulle have 43 10-liters dunke af det ulovlige ukrudtsmiddel Arelon stående.

Danske landmænd er bestemt ikke appelsinfri…

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Kaviar er hva’ vi har…

… i hvert fald et lille stykke tid endnu. Måske varer det ikke længe, førend Belugastøren kommer på listen over uddøde og udryddede arter…

I hvert fald er det et faktum, at den berømte sorte Beluga-kaviar fra Rusland nu er det halve af sin egen vægt værd i guld på flere af verdens markeder. Således har prisen i USA har netop rundet 250 dollars (godt 1.500 kr.) pr. ounce, svarende til 28,54 gram – omkring det halve af guldprisen på verdensmarkedet.

Baggrunden for de seneste års prisstigninger er naturligvis, at den efterspurgte delikatesse bliver stadig vanskeligere at få fat i. Bestanden af Belugastøren, som kan blive op til seks meter lang og veje næsten 800 kilo, i Det Kaspiske Hav er faldet med 90 pct. siden 1970’erne – på grund af overfiskning, ulovligt fiskeri og forurening af havet.

FN har derfor bebudet et midlertidigt stop for eksporten af al kaspisk fiskerogn for at beskytte den truede stør. I mange lande verden over er kaviarlagrene nu ved at være i bund, og i USA vil det formentlig være umuligt at opdrive ægte kaviar i de næste 15 måneder – i hvert fald på lovlig vis. Det vurderer indehaveren af luksusrestauranten Caviar Russe i New York, David Magnotta, over for nyhedsbureauet Bloomberg.

Den amerikanske vildtforvaltning, hvorunder også fiskene hører, forbød i september sidste år al videre import af Beluga-kaviar fra Det Kaspiske Hav. Dette i protest mod det voldsomme fald i størbestanden. Alligevel forventes det, at eksporten genoptages senere på året – dog på et lavere niveau end før.

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Ekstra fisk til engelske floder

The Environment Agency (EA, den engelske miljøstyrelse) planlægger at forøge mængden af fisk i engelske og walisiske floder. Dels af hensyn til miljøet, men i lige så høj grad af hensyn til økonomien.

Ifølge EA er lystfiskeri en af de mest populære fritidsbeskæftigelser i England, hvor op mod 4 mio. mennesker sidste år tog ud med fiskestangen. Lystfiskeriet skaber 20.000 årlige fuldtidsjobs og omsætter for 3 milliarder engelske pund hvert år i de lokale økonomier. Samtidig har det en gavnlig effekt på kriminaliteten blandt unge.

I England er det sådan, at alle over 12 år skal løse et statsligt fisketegn for at måtte fiske efter laks, ørreder, ål og andre ferskvandsfisk i engelske og walisiske floder. Det er penge herfra, som EA bruger til at forbedre vandløb og fiskebestande med. EA’s strategi bygger på et initiativ fra Wales og har som mål at øge antallet af fisk i floderne inden år 2011.

“Lystfiskeri er andet og mere end blot fisk og fiskeri. Vort arbejde har stor betydning for lokale økonomier i både England og Wales”, siger Dafydd Evans, chef for fiskeriforvaltningen.

“Lystfiskeriet skaber arbejde og velstand, forlænger turistsæsonen og skaber omsætning for restauranter, pubber, butikker, kroer og hoteller”, fortsætter han. “Endelig har lystfiskeri vist sig at have en markant positiv virkning på den sociale opførsel hos dets udøvere.”

I et program fra Rowheath Park i Birmingham, som blev lanceret for tre år siden, introducerede man unge kriminelle for lystfiskeriet. “Get hooked on fishing” hed programet meget rammende. 98% af de kriminelle, som deltog i programmet og begyndte at fiske, har ikke begået kriminalitet siden. Det er svært at sætte tal på værdien af det sidste, men det drejer sig om mange penge sparet i kriminalforsorgen. Rigtig mange.

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Donau drukner dusinvis

… af mennesker i Rumænien. Den mægtige Donau er på sit højeste niveau i dette fattige land siden 1895, og yderligere fire floder i Østeuropa har nu også nået faretruende højder. Det skriver BBC.

Adskillige er druknet på Balkan, og oversvømmelserne har i tilgift ødelagt byer, veje og landbrugsområder. Militære styrker og civile redningshold forsøger sammen at bygge dæmninger og barrikader med sandsække mod de stigende vandmængder. Men det ser ud til at være forgæves mange steder, hvor oversvømmelserne nu fortsætter på anden uge. “Vi kan ikke gøre andet end at bede til Gud og håbe på, at alt ender nogenlunde lykkeligt,” siger Ivana Dulic Markovice, landbrugsminister i Serbien, til BBC.

De voldsomme oversvømmelser skyldes dels nedbør i lavlandet og snesmeltning fra bjergene, men problemet er i høj grad også menneskeskabt. Igennem det sidste århundrede har mennesker i oplandet til Sydeuropas store floder bygget diger og dæmninger, så floderne ikke længere kan gå over deres bredder. Samtidig har man asfalteret store arealer og bebygget andre, som alle drænes for regn og smeltevand, der siden ledes ud i de inddigede floder – i stedet for som tidligere langsomt at sive ned i undergrunden og herfra ud i floderne.

Europas store floder kvitterer altså nu med at gå over både deres egne bredder og de menneskeskabte diger. Vi ligger, som vi selv har redt, kunne man fristes til at sige…

17. april 2006

© Steen Ulnits

* Bakterier mod drivhuseffekten

Vi oplever i disse år en global opvarmning, som for en stor dels vedkommende skyldes udledning af kuldioxid og diverse menneskeskabte drivhusgasser. Men også det naturligt forekommende stof methan spiller en stor rolle. Methan virker kraftigere end kuldioxid på atmosfærens drivhuseffekt, men nedbrydes til gengæld hurtigere. Methan bidrager samlet med ca. 20 pct. af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Methan findes naturligt i atmosfæren i små koncentrationer. Det meste stammer fra nedbrydning af organisk materiale i moser og sumpområder, hvor der ikke er ilt til stede. I havbunden og i den permafrosne tundra i Arktis findes der kolossale lagre af methan. Store mængder vil muligvis kunne frigives herfra, hvis tundraen på grund af den globale opvarmning begynder at tø eller temperaturen på havbunden stiger. Det vil i så fald bidrage til en yderligere opvarmning af jorden.

Det menneskeskabte udslip af methan skyldes først og fremmest landbruget. Methan frigives især, når køer og andre drøvtyggende husdyr prutter. Men også lossepladser producerer metan, når organisk materiale nedbrydes af mikroorganismer under iltfri forhold.

Den hollandske mikrobiolog, professor Marc Strous fra Radboud Universitet i byen Njmegen, siger nu til det nationale hollandske nyhedsbureau, at han har opdaget en bakterie, som er i stand til at nedbryde drivhusgassen methan. Den unikke bakterie er blevet opdaget i mudderet i de hollandske kanaler, hvor bakterien absorberer nitrat for at kunne nedbryde metan.

Strous siger, at verden har jagtet denne mikrobe i mere end 50 år. Han forklarer, at man hidtil har regnet den involverede mikrobiologiske proces for umulig, men han mener nu, at den sandsynligvis finder sted i floder og kanaler over hele verden. Ifølge den hollandske professors undersøgelser vil bakterien sandsynligvis kunne bruges til biologisk rensning af spildevand, og Strous beskriver sin opdagelse som et vigtigt første skridt på vejen.

17. april 2006

© Steen Ulnits

* Søvarme i vinterkulden

Her midt i vinterkulden er det rart at vide, at selv den koldeste sø kan levere varme til danske hjem.

Vand er som bekendt en god varmebuffer, der holder langt bedre på varmen end luften, der så til gengæld varmes hurtigere op. Det betyder i al sin enkelhed, at vandet har oplagret en masse varmeenergi, når luften for længst har mistet al sin. Dette forhold kan nu udnyttes på samme måde, som man længe har kunnet udnytte jordvarmen – via en varmeveksler, der trækker den overskydende energi ud af systemet.

Danmark har netop fået miljøgodkendt det første søvarmeanlæg, som via slanger i søbunden kan pumpe varmere væske fra søslangen op i den koldere luft, hvor varmen så kan udvindes via en moderne varmeveksler. Det kræver blot, at væsken i slangen er koldere end vandet i søen – og nogle få grader varmere, når den pumpes tilbage fra søen igen.

Effekten i det nye søvarmeanlæg rapporteres at være op mod fire gange så stor som i almindelig elvarme. Det godkendte anlæg bruger 350 meter slange, hvoraf de 300 meter er nedgravet i bunden på en knap 3 hektar stor gammel grusgrav, der er op til 4 meter dyb. Investeringen forventes at halvere elregningen og have tjent sig selv hjem på ti år. Da systemets levetid anslås til 20 år, må det siges på sigt at være en god forretning.

Rent miljømæssigt er der dog stadig forbehold. Dels skal slanges graves ned på så dybt vand, at man ikke risikerer frostsprængning og deraf følgende lækage af miljøskadelig alkohol til søen. Og dels skal slangen af en dykker fastgøres til bunden med store cementsten. Søvarmeanlæg er således noget, der kræver godkendelse fra de lokale miljømyndigheder – noget, der givet vil blive lettere i de kommende storkommuner end i dagens amter…

9. april 2006

© Steen Ulnits

* Venstre og Vesselbo viser Vejen – til værre Vandløb…

Venstre kom til magten efter en snedig plan, hvor man udadtil viste en langt grønnere profil, end man indadtil havde planer om at efterleve – når man vel var kommet til magten. Vi ser jo alle lystfiskeren Uffe Ellemann som en miljøets mand, og det var som bekendt ham, der stod bag Venstres grønnere profil, da han endnu sad på magten.

Men det gør han ikke længere, og Venstre viser nu sit sande, grimme ansigt, der holder til inde på Akselborg – landbrugets velbefæstede højborg lukt i Københavns bymidte. Efter at Venstre er kommet til magten med Anders Fogh Rasmussen ved roret, er der kommet helt anderledes boller på suppen. Nu spares der på alt, som blot smager eller lugter det mindste af miljø – alt, der kunne tænkes at genere eller lægge hindringer i vejen for det højt besungne danske landbrug, Venstres fundamentalistiske kernevælgere.

Man har ganske vist sat et pretty face til at styre miljøet udadtil – i form af konservative Connie Hedegaard – men hun er efter alt at dømme blot sat til at pynte på facaden, så de mange besparelser glider lettere ned. Bag facaden er det stadig folk som tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt og nuværende miljøpolitisk ordfører Eyvind Vesselbo – begge Venstre – der lægger kursen og tromler besparelserne på miljøområdet igennem.

Hvis man vil vide, hvordan der virkelig tænkes og planlægges i Venstre, er Landbrugsavisen et godt sted at starte. Har taler danske landbrugere ud og viser deres sande jeg. En identitet, der med sikkerhed ville skræmme rigtig mange af Venstres byvælgere langt væk fra partiet, hvis de vidste, hvad deres liberale stemmer rent faktisk bruges til. De byvælgere, som Venstre fik kapret i Uffe Ellemanns mere miljøvenlige tid.

Senest har Eyvind Vesselbo den 25. marts til Landbrugsavisen udtalt følgende om fremtiden for de hårdt prøvede danske vandløb, der af landbruget blot betragtes som afledningskanaler for de overgødskede marker:

“Det er et helt uacceptabelt spil mod dansk landbrug, at man ikke gider høre efter, når landbruget igen og igen siger: Vi kan ikke dyrke jorden på grund af oversvømmelser. Miljødebatten kører på følelser, ikke på fakta, og det ser jo romantisk ud, at der stikker en hel masse vækster op ved et vandløb. Men faktisk er det ikke til gavn for miljøet. Grøden suger ilten ud af vandet, så flora og fisk dør. Så det er et latterligt argument, at den forringede grødeskæring sker af hensyn til miljøet”.

Nu er det næppe første gang, at Eyvind Vesselbo taler mod bedre vidende – eller måske endda af ren og skær uvidenhed. Han har åbenbart helt glemt, at formålet med den mindskede grødeskæring skyldes to ting: 1) Krav om besparelser på miljøområdet, stillet af hans egen regering. Samt 2) Behov for tilbageholdelse af de mange næringsstoffer, som ellers fra markerne vil blive vasket direkte ud i søer, fjorde og havet, som siden kvitterer med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Eyvind Vesselbo har også helt glemt, at det danske samfund hvert år bruger astronomiske summer på at oprense de vandløb, som landbruget selv har reguleret og ødelagt. Siden 1995 har amter og kommuner landet over således brugt langt over 1 milliard danske skattekroner på at rense åerne op, så landbruget fortsat kan bruge dem til afvanding af deres marker.

Vesselbo har også glemt, at selvsamme landbrug leverer op mod 80% af al det kvælstof, der hvert år tilføres Mariager Fjord – som jo allerede er afgået ved kvælningsdøden en enkelt gang i 1997.

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der udkom i 2003 på Branner og Korchs forlag.

Jo, Venstre og Vesselbo viser virkelig vejen – desværre mod værre vandløb…

9. april 2006

© Steen Ulnits

* Greenpeace aktionerer i Litauen

Greenpeace har netop aktioneret i den litauisk havneby Klapeda mod 12 identificerede piratfiskere fra Georgien, Rusland og så langt væk fra som Cambodia.

Greenpeace-aktivister overmalede onsdag skrogene på 12 fiskefartøjer fra de nævnte lande med teksten “Stop Pirate Fishing” i protest – også mod de litauiske myndigheder. Ifølge Greenpeace er denne havn nemlig kendt som et bekvemt sted for piratfiskere at lande deres ulovlige fangster uden om den internationale fiskeriregulering.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU-lande som Litauen bryder EU-lovgivningen ved at give disse piratfiskere adgang til havn, brændsel, service og assistance, udtaler Martin R. Nielsen fra Greenpeace.

29. marts 2006

© Steen Ulnits

* Farvel til fiskegrejet…

Og her gik man lige og troede, at man blot havde været ramt af sort uheld – som den eneste ene i hele verden. Sådan oplevede jeg det i hvert fald sidst, da jeg stod i en lufthavn og ventede på mit grej ved bagagebåndet. Grej, som ikke dukkede op, førend det var for sent. Siden måtte jeg derfor låne mig frem, og det er aldrig sjovt. Hvis der da overhovedet er grej at låne…

Men jeg var ikke alene. Det viser nye tal fra SITA, som er verdens største leverandør af bagagehåndteringssystemer til luftfarten. SITA beretter, at alverdens flyselskaber nu årligt transporterer omkring 2 milliarder mennesker på kryds og tværs af kloden. Ud af disse 2.000.000.000 passagerer var der nemlig 30 millioner – 30.000.000 – hvis bagage ikke nåede frem sammen med dem. Langt de fleste blev dog senere lykkeligt genforenet med deres elskede ejendele, men ikke alle. Således måtte 200.000 passagerer skyde en hvid pind efter deres kufferter, rygsække og andre flyvske ejendele. De så dem aldrig igen…

Disse “svind” kostede i 2005 flyselskaberne over 15 milliarder kroner i erstatning – en stigning på over 50% i forhold til 2004. SITA mener, at stigningen skyldes den intensiverede lufttrafik – med mindre tid mellem landing og tilslutningsfly. Det stigende antal flyafgange har nemlig gjort ventetiden kortere i de fleste større lufthavne og dermed også øget risikoen for mistet eller forsinket bagage.

I den forbindelse er det jo ærgerligt, at de nye antiterrorbestemmelser nu gør det ulovligt at medbringe fiskegrej i flykabinen. Selv en æske diminutive tørfluer fik jeg sidste sommer konfiskeret på vej ud af landet. Ganske vist gælder dette forbud kun i EU-lande – ikke i USA. Men det hjælper jo fedt, hvis man som dansker skal på fisketur til Alaska…

22. marts 2006

© Steen Ulnits

* Værste olieudslip nogensinde i Alaska

Op mod én million liter tyk råolie er netop strømmet ud i Alaskas snedækkede ødemarker. Det, alle har frygtet siden etableringen af den 1,2 meter tykke og 1.285 km lange olierørledning fra de isdækkede oliefelter i Prudhoe Bay i det nordlige Alaska til den isfri udskibningshavn Valdez i det sydlige, er nu sket: Der er gået hul på rørledningen…

Op mod én million liter olie er fosset ud af en beskadiget olieledning, og hermed er det værste olieudslip i regionens historie en realitet. Det oplyser miljøministeriet i Alaska. Olieudslippet, der skete ved USA’s største oliefelt i Prudhoe Bay, blev opdaget den 2. marts. I sin seneste rapport om uheldet vurderer miljømyndighederne, at op mod én million liter olie er løbet ud af ledningen og nu er spredt over et område på lidt under en hektar. Udslippet skyldtes formentlig dårlig vedligeholdelse med efterfølgende rusttæring af rørledningen.

Det hidtil største olieudslip i Alaska skete i marts 1989, hvor Esso’s nu verdensberømte tankskib “Exxon Valdez” stødte på grund i det smukke Prince Williams Sound, der ligger syd for Alaskas største by, Anchorage. Her var kaptajnen på det enkeltskrogede tankskib såmænd faldet i søvn…

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, som er omtalt under “Bøger”.

Vi må endnu engang konstatere, at gode, gamle Murphy desværre havde ret:

– Alt, der kan gå galt, vil gå galt – før eller siden…

15. marts 2006

© Steen Ulnits

* – Nåeh, bare en elefant…?

Den britiske palæontolog ved universitetet i Glasgow, Neil Clark blev verdenskendt, da han i 2004 påviste et 165 millioner år gammelt fodaftryk fra en dinosaur på den skotske ø Skye.

Neil Clark har i de seneste to år især helliget sig studier af Loch Ness-uhyret. Clark udtaler til den britiske avis The Times, at de uforklarlige observationer af et uhyre i Loch Ness meget vel kan have været cirkuselefanter, der tog sig et velfortjent bad i søen!

“De forskellige cirkustrupper plejede at besøge Inverness, der ligger ved bredden af Loch Ness, hvor de lod deres dyr slappe af og få sig et forfriskende bad,” siger Clark. “Det er yderst sandsynligt, at nogle af de lokale beboere så de badende dyr,” fortsætter Clark

Hans undersøgelser viser, at det specielt fra 1930erne var almindeligt med cirkusbesøg i det skotske højland. Når elefanterne badede i søen, så man kun dele af elefanten over vandet – snablen, hovedet og noget af ryggen.

I 1933 – samme år, som den første moderne observation af “Nessie” blev gjort – tilbød cirkusdirektør Bertram Mills ikke mindre end 20.000 pund til den, som kunne fange monsteret og bringe det til hans cirkus i London. Beløbet svarer til ca. 10 millioner kroner i vore dages penge, og Mills’ tilbud skabte derfor enorm interesse om Loch Ness fænomenet.

Man kender imidlertid til observationer af mystiske og uforklarlige fænomener i Loch Ness helt tilbage til det sjette århundrede, og lige siden har myten vokset sig til en af verdenshistoriens mest kendte og slidstærke.

De seneste 100 år er der dukket flere, mere eller mindre uskarpe fotografier af uhyret op. Disse billeder, samt en lang række farverige øjenvidneskildringer, har forstærket myten. Dog uden at noget endegyldigt bevis er blevet leveret.

På Discovery har man for nylig kunnet se, hvordan der er blevet fremstillet simple modeller, som så blot er blevet fotograferet og forstørret op. Falskneriet er blevet afsløret af bølgerne, som ikke har haft de rette proportioner. Og Clark mener nu, at de fleste andre observationer kan forklares med flydende træstammer og usædvanlige bølger.

Alligevel er det ganske tankevækende, at andre dybe søer og fjorde ikke kan byde på tilsvarende observationer…

13. marts 2006

© Steen Ulnits

* Flere kraftige regnskyl over Danmark

Hvis du synes, det har regnet mere og mere voldsomt i de senere år – så har du ganske ret! Det viser nemlig en ny opgørelse over hyppigheden og intensiteten af regnskyl over Danmark.

Ifølge denne opgørelse har Danmark oplevet en markant stigning i voldsomme regnskyl, der kan sætte hele bydele under vand og medføre vandskader og miljøforurening for millioner. Opgørelsen viser, at kommunerne i de kommende år bliver stillet over for nye problemer med at håndtere de stigende vandmængder fra skybruddene.

Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af det rådgivende ingeniørfirma COWI i samarbejde med vand- og miljøinstituttet DHI. De viser et nyt nedbørsmønster, som passer fint med det, klimaforskerne har forudset vil være konsekvensen af den globale opvarmning.

“Vi ser nu klimaændringer, man for fem år siden troede ville indtræde i løbet af de næste 100 år,” siger projektleder Karsten Arnbjerg fra COWI til Berlingske Tidende. Skybruddene er taget til i styrke og hyppighed med op mod 25 procent i løbet af de seneste blot 25 år og har allerede forårsaget talrige mindre oversvømmelser i bydele landet over.

Disse oversvømmelser vil tage til i fremtiden – med mindre kommunerne indretter kloakkerne og byerne på at modtage vandmasserne. Oversvømmelserne vil betyde overløb på rensningsanlæggene, så vandmiljøet i stigende omfang vil modtage urenset spildevand. Oversvømmelserne vil også betyde større udvaskning af næringsstoffer fra marker til vandløb, søer og fjorde – med dystre perspektiver for sårbare vandmiljøer såsom Mariager Fjord: Algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Vi ligger desværre helt, som vi har redt – via vor udledning af drivhusgasser til atmosfæren…

13. marts 2006

© Steen Ulnits

* – Åndbart tøj sundhedsfarligt?

Norsk forskning viser nu, at åndbart overtøj ofte er imprægneret med stoffer, der er umulige eller i bedste fald svært nedbrydelige i naturen. EU-kommissionen arbejder på et forbud, men i Danmark er der indtil videre ingen regler for brugen af stofferne.

Undersøgelsen er udført af Norsk Institut for Luftforskning for Norges Naturvernsforbund i samarbejde med Svenska Naturskyddsföreningen. Den viser, at en række mærkevarer – bl.a. norske Helly Hansen – er fremstillet af åndbare tekstiler imprægneret med stoffer, der indeholder fluorbaserede forbindelser – de såkaldte PFOS’er. Varerne er produceret med stof fra kendte firmaer som eksemplevis amerikanske Gore-Tex, der i sin tid opfandt den åndbare teknologi til rumfarten, hvor den er en vigtig del af rumdragterne.

De norske forskere peger nu på, at PFOS’erne kan skade immunforsvaret, fremkalde kræft og ødelægge evnen til forplantning – selv i ganske små mængder. Norges Naturvernforbund er derfor bekymret og vil nu lægge pres på Norges miljøminister for at få stoffet forbudt i Norge. I Danmark fraråder Miljøstyrelsen brugen af PFOS og anbefaler, at stoffet forbydes:

“Den internationale ekspertvurdering viser ikke noget, der indikerer, at det skulle være decideret sundhedsskadeligt. Men vi fraråder at bruge PFOS, fordi det stort set er umuligt at nedbryde i naturen, og man kan aldrig vide, om undersøgelser i fremtiden pludselig viser, at det kan være sundhedsskadeligt i mindre doser, end vi ved nu”. Det siger underdirektør Helge Andreasen fra Miljøstyrelsen.

Nok værd at tænke over, næste gang du står og skal vælge mellem alt dit åndbare tøj – det være sig vadejakken eller vadebukserne…

13. marts 2006

© Steen Ulnits

* Operation Sorte Fisk

Som omtalt længere nede på denne side, så landes der ulovlige og kulsorte torsk som aldrig før i Østersøen. Dagbladet Politiken anslår, at det årligt drejer sig om 20.000 tons torsk til en værdi af 200 millioner kroner – sorte, vel at mærke.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt er nu blevet godt gal i skralden over det ulovlige fiskeri. Han føler, at han har kæmpet hårdt og talt fiskernes sag så godt som muligt – blot for at blive konfronteret med et støt stigende ulovligt torskefiskeri. Nu har han derfor iværksat Operation Sorte Fisk, hvor myndighederne – på samme måde som med pizzariaerne – vil sætte ind med razziaer over for fiskere, fiskehandlere og restauranter, som aftager de sorte fisk.

Fødevareministeren har opbakning fra såvel Danmarks Fiskeriforening som Danmarks Fiskehandlere, men de kan jo heller ikke andet end bakke op om ministeren. Noget helt andet er så, om de kan eller vil gøre noget aktivt. De har i hvert fald meldt ud, at myndighederne må klare håndhævelsen af reglerne. Begge foreninger afviser nemlig opfordringer fra Fiskeridirektoratet om at anmelde ulovlighederne, når de konfronteres med dem.

Så kan man jo spørge sig selv om, hvor meget hold der er i opbakningen til ministeren, som kan se frem til en hård kamp. I fiskernes rækker er der som bekendt adskillige meget brådne kar, for hvem love og bestemmelser er mindre værd end det papir, de er trykt på…

10. februar 2006

© Steen Ulnits

* Det danske svineri i Polen fortsætter

– nu med antibiotika og direkte på TV…

DR TV havde i aften en meget interessant og tankevækkende udsendelse om Poldanor – det statsstøttede danske svineri i Polen.

Det var nye og artige ting, der kom frem. Således viste det sig , at også de poldanske svin strutter af penicillin. Det viste undersøgelser af foderet, som DR havde fået fingre i og fået analyseret af et uvildigt laboratorium. Foderet indeholdt således tydelige spor af de vækstfremmere/antibiotika, som for længst er forbudt i Danmark. De har nemlig vist sig at kunne resultere i resistemte bakterier – noget, der kan koste menneskeliv ved infektioner, som ellers ville kunnetbehandles med antibiotika, men som nu pludselig kan blive livstruende.

Og så kunne DR fortælle, at det forurenede polske svinekød i vid udstrækning eksporteres tilbage til Danmark, hvor det blandt andet distribueres af COOP og i forarbejdet form sælges under navnet “Prime Food”. Samtidig kunne polske indbyggere i en landsby nær en af Poldanors svinefabrikker fortælle, hvordan de og deres børn lider af astma og allergi forårsaget af gyllestanken. De klagede også over, at svinefabrikkerne kun gav meget få lokale arbejdspladser. En enkelt ældre beboer gik endda så vidt som til at “moone” foragteligt – trække bukserne ned og vise sin bare – da han hørte, at TV-holdet kom fra Danmark. Vor popularitet er i sandhed stigende i det store udland…

Men ikke nok med det. Frem på skærmen tonede direktøren for den store Drawinskyego nationalpark, som nu er blevet nabo til Poldanors svinefarme. Direktøren var meget utilfreds med, at nationalparken nu skulle ligge klods op af en så stor forurener som Poldanor – at naturen her nu skulle lide under det massive ammoniakudslip fra gyllen. Vi ved jo fra Danmark, at netop ammoniakken fra gyllen kan være en trussel for såvel vandmiljøet som plantelivet på land – at miljøet reagerer negativt på den voldsomt øgede næringssalttilførsel. Men det skal den polske nationalpark altså døje med – endda med tilskud fra den danske stat…

Det er de stigende danske miljøkrav, som har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem står egentlig bag Poldanor? Det gør såmænd et antal prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreudviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen, da han blev taget i at have ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet. Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har været mere forudseende end sine kolleger. Han har nemlig investeret 350.000 kroner i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Andre kendte navne fra Poldanor er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri. Den danske stat har tilsvarende sendt afskillige millioner danske skattekroner til Polen – som udviklingsstøtte fra den statsejede IØ-fond. Det var måske slet ikke noget tilfælde, at Ulla Tørnæs skiftede undervisningsministerposten ud og blev udviklingsminister i stedet? Det er jo her, de lette svinepenge er…

8. februar 2006

© Steen Ulnits

* Tiltagende illegalt torskefiskeri i Østersøen

“Biler, der bliver skygget. Opskårede dæk. Telefonkæder med advarsler om, at Fiskerikontrollen er på vej. Danske fiskere går langt for at snyde med torskekvoterne, så de kan tjene flere penge”, skriver dagbladet Politiken.

Det sker i takt med, at EU strammer de danske torskekvoter, fordi torsken ifølge havbiologerne er ved at uddø. Fiskernes snyderi med fiskeri efter torsk i Østersøen er ved at tage overhånd, advarer Danmarks Fiskerikontrol. Ifølge vicefiskeriinspektør Claus Wille er fiskerne parat til at gå langt for at snyde med torskekvoterne, så de kan tjene mere.

– Fiskerne slukker satellitterne, så vi ikke kan tjekke, hvor de er henne, og om de sælger sorte fisk. Samtidigt holder de øje med os og advarer hinanden, når vi kommer, siger Claus Wille, der ønsker mere kontrol i de danske havne.

Ifølge den internationale organisation for udnyttelse af havets ressourcer, ICES, der har den danske stat som medlem, blev der i 2004 alene i Østersøen landet 19.950 ton ulovlig torsk.I snit bliver torsk ifølge Politiken solgt for 10 kroner kiloet på det sorte marked, hvilket får værdien af den sorte torsk alene fra Østersøen op på små 200 millioner kroner om året. Faktum er da også, at Danmark ligger øverst i EU’s statistik over sager om ulovligt fiskeri ved domstolene.

Ovenstående udvikling fik jeg bekræftet, da jeg for nylig sammen med mine forældre var nede på Sønderborg havn for at spise. Vi sad med udsigt til første parket – en havnelinie, der var totalt fyldt op med store trawlere fra Hvide Sande. Trawlere, som i takt med de reducerede kvoter på Nordsøen nu er søgt ned i de indre danske farvande for også at tømme dem med deres overdimensionerede trawlskovle.

For Fiskerikontrollen skal man kigge langt efter på disse kanter…

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Truet tropisk træ i danske dokke

Det vakte for nogle få år siden opsigt, at der i en nybygget bro over den retablerede Skjernå var blevet brugt tropisk træ fra truede regnskovsområder i Sydamerika. – For hvordan hang det nu sammen, at vi i et dansk naturprojekt kunne finde på at bruge træ fra truede tropiske regnskove?

Tilfældet var ikke enkeltstående. Det viser sig nu, at danske myndigheder hvert år er med til at ødelægge store tropiske skovarealer – helt enkelt fordi de offentlige indkøbere stort set ikke bruger vejledningen i indkøb af tropisk træ. En evaluering af den frivillige ordning viser, at der stadig ender træ fra ulovlige og ikke-bæredygtige skovbrug i danske havne og bygningsværker. Det skriver gratisavisen MetroXpress.

Det er uacceptabelt, mener miljøminister Connie Hedegaard (K), som på baggrund af evalueringen vil ændre vejledningen, så den bliver bedre og mere omfattende:
“Det siger sig selv, at tropisk træ fra ulovlig skovdrift ikke skal ende i danske havne. Men et af problemerne har været, at det har været svært for de offentlige indkøbere at bruge vejledningen. Nu gør vi det lettere med en vejledning, der er mere forståelig og konkret”, siger Connie Hedegaard.

Samtidig skærper hun vejledningen, så den fremover gælder alle former for træ, ikke kun det tropiske: “Tropisk træ er kun en lille del af vores samlede forbrug. Men der er også ulovlig og ikke-bæredygtig skovdrift i andre lande. Vi bør støtte de producenter, der gør det ordentligt”, lyder opfordringen fra Connie Hedegaard, der i den kommende tid vil tage fat i blandt andre borgmestrene fra København, Århus og Odense for at diskutere grønne indkøb og få erfaringerne frem, så de kan blive lagt på nettet til inspiration for andre.

Tropisk hårdtræ bruges ofte og gerne i havneanlæg, fordi det er meget kompakt (tungere end vand), hårdt (tåler påsejling) og tæt (så det ikke rådner).

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Grus i graven

For at sikre rent drikkevand blev det i 1996 ved lov forbudt at fylde jord i grusgrave. Men siden forbudet trådte i kraft, har mange ejere af grusgrave søgt om dispensation til at fylde deres grusgrave op med jord – efter eller under indvinding af råstoffer som sand, grus eller ler – for siden at udnytte arealet til erhverv.

I flere tilfælde har ejerne ikke kunnet opnå dispensation efter loven, og en række sager er derfor endt for domstolene. Højesteret er netop kommet med en principel dom i en af sagerne, hvor ikke mindst hensynet til beskyttelsen af drikkevandet er tillagt betydning.

– Sagen handler om, hvorvidt der er tale om ekspropriation, når en grusgravejer er omfattet af forbudet med tilførsel af jord og ikke kan opnå dispensation. Sagen er således principiel. Dommen faldt ud til miljøets fordel, og det er vi selvfølgelig tilfredse med, fastslår Jacob Brandt, fuldmægtig i Miljøstyrelsens Jura.

Sagen i Højesteret drejer sig om en gårdejer, der tilbage i 1980’erne begyndte at indvinde råstoffer og efterfølgende fylde jord i en knap otte hektar stor grusgrav på sin grund. Men efter forbudet mod at fylde jord i grusgrave har gårdejeren ikke kunnet udnytte sit grusgravsareal.

Sagen endte derfor i Højesteret, hvor gårdejeren søgte om erstatning for sit økonomiske tab i forhold til Grundlovens § 73 om ekspropriation. Højesteret afslog erstatning ved at henvise til jordforureningslovens og dens formål om at “sikre drikkevandsinteresser”.

– Dommen sender et signal om, at samfundsudviklingen under nogle konkrete omstændigheder kan berettige en regulering, der skal beskytte miljøet, selvom det kan have betydelig økonomisk betydning for borgerne, siger Jacob Brandt.

Ekspropriation er betegnelsen for tvungen afståelse af privat ejendom. Ekspropriation kan efter grundloven kun ske, hvis Folketinget har vedtaget et lovgrundlag herom; hvis hensynet til samfundsmæssige interesser kræver det (eksempelvis hensynet til rent grundvand eller en tilstrækkelig infrastruktur) og altid mod fuldstændig erstatning.

Det sidste er dog næsten altid diskutabelt og kun sjældent tilfredsstillende. – For hvordan prissætter man værdier som landskabelig skønhed, havudsigt og lignende, man som ekspropriationsramt ejer kan være nødt til at afstå?

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Novo Nordisk indgår miljøaftale med Verdensnaturfonden

Vi lever i den globale tidsalder, hvor der lægges støt stigende vægt på virksomheders profiler og image. Et dårligt image er lig med ringe efterspørgsel på virksomhedens produkter, og i vor digitale tid med internet og nyhedsgrupper på konstant forkant med udviklingen kan ingen virksomhed længere føle sig sikker på et liv i upåagtethed.

Medicinalkoncernen Novo Nordisk lancerer derfor nu et aggressivt miljøfremstød, der både skal gavne det globale klima og Novo Nordisks eget image og økonomi. Som den første danske virksomhed har Novo Nordisk indgået en såkaldt “Climate Savers” aftale med Verdensnaturfonden.

Aftalen forpligter Novo Nordisk til at sænke sin udledning af miljøskadelig CO2 med 10 pct. i 2014 i forhold til 2004-niveauet. Novo Nordisk vil i den forbindelse satse på miljøvenlige brændsler og vindmølleenergi, og uden tiltagene ville koncernens vækst betyde, at CO2-udledningen ville være steget 67 pct. i 2014.

“Vi har forpligtet os til at være en bæredygtig virksomhed, som gør noget ved store globale problemer som klima, globalisering og menneskerettigheder”, siger koncerndirektør Lise Kingo til Dagbladet Børsen.

Som danskere kan vi kun være stolte af en virksomhed som Novo Nordisk, der dels producerer medicin til syge mennesker – dels satser på at gøre det på den mest miljøvenlige måde.

– Hatten af for det!

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Rusland: Miljøkatastrofen afværget

Den 13. november sidste år skete der en eksplosion på den kinesiske kemifabrik Petrochemical Co. i Jilin 400 kilometer sydvest for Khabarovsk, hvor omkring 100 tons kemiske stoffer slap ud i Songhua-floden, der er en biflod til Amur. Først 10 dage senere frigav de kinesiske myndigheder oplysningen om den omfattende forurening, der dannede en næsten 100 km lang giftpøl.

Giftpølen forventedes at ville nå Khabarovsk allerede i begyndelsen af december, men strømmen i floderne viste sig at være svagere end antaget. I forbindelse med forureningen fremsatte russiske myndigheder en berettiget kritik af Kina for at sløse med de interne miljøforhold og for at advare nabolandet for sent.

Nu synes den truende miljøkatastrofe i det østligste Rusland dog at være afværget. Det russiske katastrofeministeriums afdeling i regionen har i hvert fald meddelt, at koncentrationerne af giftstoffer i Amur-floden, der er eneste drikkevandsforsyning for Khabarovsk med knap 600.000 indbyggere og byen Komsomolsk-na-Amure længere nede ad floden er faldende. De er nu så små, at der ikke længere er problemer med drikkevandsforsyningen til byerne langs floden, siger de lokale myndigheder.

Det forurenede vand er bl.a. blevet behandlet med store mængder aktivt kul, hvoraf der er leveret 150 tons fra Kina som humanitær bistand. Det manglede vel også bare, når det nu er kineserne, der er skyld i forureningen. Vandet fra Amur-floden har endvidere været gennem et særligt rensningsforløb med udstyr, der er leveret med fly fra det russiske katastrofeministerium.

Desuden er der både på den russiske og den kinesiske side af grænsen mellem de to lande opført et antal dæmninger over kanaler for at øge vandgennemstrømningen i selve flodsystemet – med det formål at mindske koncentrationen af de giftstoffer, der slap ud fra den kinesiske fabrik. Det drejer sig især om nitrobenzen, der bl.a. indgår i benzin.

Der er dog konstateret forurening af fiskebestanden i Amur-floden. Fangede fisk har en skarp lugt af klorin og andre kemikalier og er uegnede til føde, advarer videnskabsmænd fra Khabarovsks forskningscenter. Salg af fisk er derfor blevet indstillet i Khabarovsk-regionen, og indtagelse af fisk i det hele taget frarådes pt. Det er især et problem for en række oprindelige folk i området som nanaierne og ultjierne, der lever langs floden, og hvis væsentligste føde består af fisk.

23. januar 2006

© Steen Ulnits

* Iran: Slut med eksport af kaviar

Irans kaviareksport er tilsyneladende gået helt i stå – sandsynligvis som resultat af års overfiskeri efter støren med den kostbare rogn.

I hvert fald er det et faktum, at Iran fra marts til august sidste år ikke eksporterede kaviar overhovedet. I samme periode forrige år blev der eksporteret for godt 50 mio. kr. Dette ifølge Irans officielle nyhedsbureau, IRNA, som citeres af avisen Tehran Times.

Iranske embedsmænd har indtil videre ikke givet nogen forklaring på den manglende eksport. Eksperter er dog ikke i tvivl om årsagen. De udtaler, at der er krise i Det Kaspiske Hav – i form af et betydeligt overfiskeri.

IRNA skriver, at Irans fangster af stør fra det Kaspiske Hav er faldet drastisk i de senere år. Iran har derfor opfordret de øvrige lande ved det store indhav til at gribe ind over for ulovlige fangster og ulovlig kaviarhandel. Den eksotiske kaviar handles i stor stil sort af den lokale mafia…

23. januar 2006

© Steen Ulnits

* USA: Slut med at nedlægge damme

Det skriver New York Times, som henviser til Clinton-regeringens beslutning fra 2000 om at fjerne statsejede opstemninger på den mægtige Columbia og den langt mindre Snake River. Dette for at redde ikke mindre end 11 truede fiskearter – heriblandt fem arter sillehavslaks og den havvandrende regnbueørred – steelhead’en.

En udtalelse fra National Oceanographic and Atmospheric Administration fortæller, at Bush-regeringen nu betragter de eksisterende damme på disse to floder som en permanent del af laksefiskenes liv og levested. Bush-regeringen mener, at man i stedet kan hjælpe fiskene ved at transportere dem forbi de impassable opstemninger og ved at bygge nye fisketrapper og -passager. Regeringen forventer, at dette vil koste 6 milliarder dollars over en 10-årig periode.

Bush-regeringens holdning har vakt stor vrede hos miljøorganisationer og indianerstammer langs de to floder. De mener, at beslutningen er fatal for laksefiskenes fremtidige overlevelse. De mener, at fortsatte massive udsætninger af laks og ørreder opdrættet i dambrug vil skade og på sigt måske helt udrydde vildfiskene. Regeringens talsmand mener imidlertid og ikke uventet, at dette ikke vil være tilfældet – at de foreslåede tiltag vil være fuldt tilstrækkelige til at bevare fiskebestandene…

En repræsentant for National Wildlife Federation i Seattle påpegede efterfølgende, at regeringens påstand ikke var biologisk, men politisk funderet. Han konkluderede endvidere, at hvis planen blev gennemført, ville vi om ti år være præcis samme sted som i dag – med fortsat stærkt truede fiskebestande.

Endnu en gang har den liberale Bush-regering vist sit sande jeg og dokumenteret, at man ikke vil miljøet det bedste. Men at man for enhver pris vil sikre energi til det altid energihungrende amerikanske folk, der i parantes pr. indbygger bruger mere end dobbelt så meget energi som os europæere…

23. januar 2006

© Steen Ulnits

* Klager til EU over motorvej gennem Gudenådalen

Foreningen “Jyder Mod Overflødige Motorveje” (JMOM) vil indklage den danske stat for EU-Kommissionen. Foreningen er utilfreds med planerne om at anlægge en motorvej gennem den fredede Gudenådal.

– Den går ikke. – Vi må insistere på ordnede forhold og videnskabeligt funderede undersøgelser, før der træffes en endegyldig beslutning om en motorvej i et af Danmarks smukkeste naturområder, siger foreningen i en netop udsendt pressemeddelelse.

– Hvis love om naturbeskyttelse kun er til pynt, er det ikke mere værd end lysguirlanderne i gaderne i denne juletid. – Vi må insistere på, at den danske stat tager sig selv alvorligt og lever op til sine egne fredningsbestemmelser. Gudenådalen er udpeget som fredet område og man kan ikke både frede et naturområde og samtidig asfalterede det med en firesporet motorvej, udtaler JMOM.

9. januar 2006

© Steen Ulnits

* Hvid haj fik et blåt øje

En 31-årige amerikansk surfer er blevet indlagt på et hospital i San Francisco, hvor han er ved at komme sig efter et uhyggeligt møde med en stor hvid haj. Hajen bed sig fast i hans ben, mens han var ude at surfe på Stillehavet ud for den nordvestamerikanske stat Oregon. Her er vandet så tilpas koldt og næringsrigt, at de store hvide hajer ofte træffes nær land.

Surferen mærkede pludselig, at noget greb fat om hans ben. Han så ned og opdagede, at det var en stor hvid haj.Instinktivt slog han hajen på snuden, hvilket fik den til at trække sig tilbage. Store hvide hajer er – i lighed med selv de største krokodiller – ikke vant til, at deres bytte slår igen. Derfor slipper de ofte, hvis der gøres aktiv modstand.

Det lykkedes surferen at kæmpe sig tilbage til stranden, selv om han blødte voldsomt. Han er dog ikke mere skræmt, at han snarest muligt vil ud at surfe på Stillehavets bølger igen. Det gælder i sandhed om at komme op på hesten igen…

9. januar 2006

© Steen Ulnits

* Politismøl med miljøsager

Rigsadvokat Henning Fode har netop indskærpet over for landets politimestre og statsadvokater, at de hurtigst muligt informerer amter og kommuner om udfaldet af straffesager på miljøområdet. Alt for ofte sker der nemlig det, at ankefristen for disse tilsynsmyndigheder så er udløbet – at der ikke længere kan gøres indsigelse før lovliggørelse.

Rigsadvokatens udspil kommer som resultat af en undersøgelse foretaget af juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen fra Århus Universitet. Undersøgelsen omfattede 112 sager om overtrædelse af plan- og naturbeskyttelsesloven samt 133 sager om overtrædelse af miljøloven. Undersøgelsen viste, at der i dag gives markant lavere straffe for lovovertrædelser på miljøområdet end for 10 år siden.

Undersøgelsen konkluderer dog intet om, hvorvidt dette skyldes den nuværende regerings mere liberale holdning til miljøet end den foregåendes.

9. januar 2006

© Steen Ulnits

* Ny gammel sø på Nordals

For nogle år siden opstod der problemer med drikkevandet på Nordals. Årsagen var saltvand, der trængte ind under øen og ned i det ferske drikkevand.

Medvirkende hertil var det faktum, at man i sin tid – helt tilbage i 1850 – havde afvandet nogle søer på Nordals, hvorfra man pumpede store mængder ferskvand fra de afvandede søer og ud i den nærliggende fjord. Jo mere ferskvand man pumpede ud, desto mere saltvand trængte der ind – og ned i drikkevandet.

Nu har man så valgt at genskabe den 45 hektar store Mjels Sø, som i mange år har været afvandet og opdyrket. Den nygamle sø vil afvande et areal på 1.500 hektar svarende til 15.000 gennemsnitlige parcelhusgrunde. På sit dybeste sted bliver Mjels Sø 4 meter dyb, og årligt vil genskabelsen af søen spare Lillebælt for udledning af op mod 20 tons kvælstof. Samtidig er det slut med den årlige udpumpning af 1,5 mio. kubikmeter vand til Mjels Vig.

Det har kostet 6 mio. kroner at genskabe søen. Heraf er de 3 betalt af Aage V. Jensens Fonde, som derefter overtager søen. Skov- og Naturstyrelsen har skudt 2,2 mio. kroner ind i projektet, og resten finansieres af henholdsvis Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune.

3. januar 2006

© Steen Ulnits

 

* Nordborg Sø skal renses

Nordborg Sø er med sine 56 hektar den suverænt største sø på Als i det sønderjyske. Årligt tilføres søen omkring 330 kg fosfor fra omgivelserne – primært fra de omliggende landbrugsarealer.

Man skønner, at søen i dag samlet rummer omkring 25 tons fosfor, hvilket giver anledning til regelmæssigt tilbagevendende algeblomst og iltsvind. Kort sagt: Nordborg Sø er stærkt eutrofieret og aldeles ude af økologisk balance.

Nu har Nordborg Byråd så frigivet 3 mio. kroner til forbedring af vandkvaliteten i søen, og samtidig er der sat 2 mio. kroner af til bedre rensning af spildevand – i form af kloakering af tilstødende områder.

Man regner med, at kloakeringen vil være tilendebragt til sommer, og til efteråret går man så i gang med anden fase, nemlig udlægning af aluminiumklorid i søen. Den udlagte aluminiumklorid vil reagere med søens fosfor, som så fælder ud og lægger sig inaktivt på bunden. Samme princip bruges til fjernelse af fosfor i kemiske rensningsanlæg.

Princippet er brugt med held i den fynske Sønderby Sø ved Assens, hvor man har fået klarere vand siden udlægning af aluminiumklorid for snart tre år siden.Ofte bruges “biomanipulation” til bedring af eutrtofierede søer som Nordborg Sø. Da opfisker man store mængder af de skidtfisk, som æder søens zooplankton op – de mikroskopiske smådyr, som i en naturlig sø holder algerne i skak og vandet klart.

Det forsøgte man med Haderslev Dam for nogle år siden. I tonsvis af skaller, brasen og småaborrer blev fisket op af dammen, men effekten var til at overse. Derfor ønsker man ikke at prøve denne relativt kostbare metode i Nordborg Sø. Man sætter i stedet sin lid til udlægning af aluminiumklorid, som skal spredes via hullede slanger fra en sejlende båd – lidt á la landbrugets gyllespredning, men altså med den stik modsatte effekt!

Dette kombineres nu med etablering af mindre søer, hvor næringsrigt drænvand fra markerne kan renses i en form for rodzoneanlæg, før det løber ud i søen.

3. januar 2006

© Steen Ulnits

* Klumpfisk på afveje

Klumpfisken er en sær snegl. Den lever virkelig op til sit navn, da den ganske mangler en hale. Til gengæld er rygfinne og gatfinne vokset ud til store luffelignende strukturer, som klumpfisken bruger til at navigere med.

Den driver passivt af sted med strømmen i de varmere dele af Atlanterhavet, hvor den lever af at filtrere vandmænd og fiskelarver fra havvandet. Til formålet er tænderne i dens lille mund vokset sammen til noget, der mest af alt mindre om et næb.

En sjælden gang – men det sker tiere og tiere – forvilder den sig ind i de danske farvande, hvor den enten strander eller havner i et af de mange garn her. For nylig strandede en klumpfisk ved stranden på Nordals, hvor den lod sig fange af en lokal fisker.Det var dog et meget lille eksemplar af slagsen. Den vejede nemlig blot 2,3 kg, hvilket ikke er meget sammenlignet med maksimalvægten på næsten 1.000 kg! Kort efter blev endnu en klumpfisk landet i det sønderjyske – denne gang dog på Vestkysten ud for Fanø. Denne gang drejede det sig om en større fisk, der målte en meter i diameter, og som var strandet på det lave vand.

Klumpfisken er herhjemme mest kendt som det ene eksemplar, der afgik ved døden, da en stor brand hærgede på Nordsøcentret i Hirtshals. Men det er langt fra første gang, at eksotiske varmtvandsfisk på strejftog er strandet eller fanget helt nede i det sønderjyske. Næsten hver sommer ser vi ægte delfiner i vore indre farvande – på jagt efter hestemakreller og andre varmtvandsfisk, som er søgt herind med den tiltagende vandtemperatur i havet.

3. januar 2006

© Steen Ulnits

* Godt Nytår 2006

2005 blev ikke noget godt år for miljøet. 2005 var nemlig det år, hvor amterne blev nedlagt og med dem det overordnede tilsyn med miljøet. Fremover vil det være stat og kommuner, der står for overvågningen – med kommunerne som ræven, der nu sættes til at vogte hønsene.

Det er endog meget svært at forestille sig, hvordan kommunerne skal kunne varetage denne opgave, når lokale arbejdspladser og efterfølgende skattekroner står på spil. Når borgmester og lokale entreprenører er blevet enige om, at der skal bygges nyt nær skov og strand.

Der bliver derfor god brug for organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN), når denne udvikling skal bremses. Når beslutninger og tilladelser skal ankes. Når storbønder skal have nej til udvidelse af deres i forvejen stærkt forurenende svineproduktion. Når nye kystnære sommerhusområder skal udpeges og bebygges. Når eksisterende havbrug ønsker at øge produktionen og forureningen af vandmiljøet. Og så videre.

Bak derfor op om DSF og DN i det nye år. Det er hjælp til selvhjælp. I sidste ende må vi måske forlade os på EU’s nye vandrammedirektiv, hvis der igen skal rent vand i danske åer, søer, fjord og hav. Tænk, at det skulle komme så vidt – i det Danmark, der i mange år har brystet sig af at være en af verdens førende nationer på miljøområdet. Men sådan er det altså med en landbrugsstyret Venstre-regering ved roret.

Nu har 2005 heldigvis også budt på positive oplevelser. Som altid var vore havørredkurser på Samsø Højskole booket helt op, og mange var de gode oplevelser med glade kursister, som gjorde deres første fluekast, bandt deres første fluer og måske også fangede deres første fisk på dem. Disse kurser er altid en fornøjelse, og jeg glæder mig allerede til dette års kurser.

Grønland har altid ligget mit hjerte nær. Siden mit første besøg på verdens største ø – det var i august 1974 – har jeg været der flere gange, end jeg kan huske. Og 2005 var ingen undtagelse. Da gik turen til Maniitsoq/Sukkertoppen, hvor det var de store fjeldørreder i Kangia, som lokkede.

Og de skuffede ikke. Det bevises blandt andet af ovenstående foto af en af turens største rødinger – en smuk hanfisk på 3,2 kg, 66 cm lang, taget på let klasse 6 grej og et lille rødt Juletræ. En stor oplevelse, som blev fulgt af mange tilsvarende.

På bogfronten blev 2005 året, hvor jeg først barslede med den store “Lystfiskeri ved kyst og hav” (Jyllands-Postens Forlag) og siden den lille “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” på eget forlag (Ulnits Bøger).

Førstnævnte bog gav hele to TV-spots – først 5 minutter i Middagsmagasinet på TV2 Østjylland og siden en hel halv time i Kunst og Kultur på TV2 Midtvest. Sidstnævnte bog om Gudenåens laksefiskeri kom efterfølgende til at ligge under en hel del juletræer, selv om den kun med nød og næppe nåede julehandelen.

Endelig blev 2005 også året, hvor jeg langt om længe fik lagt sidste hånd på den store bog om “Havørredfiskeri” på Gyldendal. Knap 400 sider i fuld 4-farve om dansk havørredfiskeri i ferskvand og saltvand. Den kommer i handelen til marts 2006 og bør blive en bestseller. Den er nemlig blandt meget andet baseret på statistiske data fra fangsten af mere end 1.000 havørreder større end 4 kg!

På webfronten blev 2005 året, hvor jeg overtog den store 3-sprogede hjemmeside www.angling-eastjutland.dk fra Århus Amt, som jo nu er under afvikling. Det var mig, der i sin tid lavede siden for Århus Amt, og jeg har forpligtet mig til at føre siden videre i mindst et års tid og gøre den selvfinansierende – nu hvor amtet ikke længere er der til at bakke den op.

Det ser jeg frem til. Jeg ser også frem til at arbejde videre med “Dansk Videncenter for Sportsfiskeri”, som er etableret i samarbejde med Det Danske Erhvervsakademi i Randers. Interesserede kan læse mere om dette på www.videncenterforsportsfiskeri.dk.

Jeg har længe kunnet glæde mig over, at denne side – www.ulnits.dk – nyder et støt stigende besøgstal. Den blev etableret helt tilbage i 1997, hvilket vel nærmest er at regne for historisk tid i vor elektroniske tidsalder, hvor tingene går forrygende hurtigt.

Med den kommende meget store opdatering nærmer www.ulnits.dk sig de 400 artikler med i tusindvis af fotos. Det gør den til Skandinaviens suverænt største ikke-kommercielle hjemmeside om lystfiskeri og vandmiljø. Ikke dårligt.

Her ved årsskiftet skal der derfor lyde en stor tak til alle besøgende på www.ulnits.dk. Det er dig, der har gjort siden populær på søgemaskinerne. Og dig, der har gjort det sjovt for mig at arbejde videre med den og støt udvide den.

Tusind tak for det og vel mødt igen i 2006 – det være sig her på nettet , på et af vore Samsø-kurser eller ude ved fiskevandet!

Godt Nytår 2006!

Steen Ulnits

* EU vil afskaffe kvoter i Kattegat

Kattegat kan fra 2007 blive det første farvand i Europa, hvor man dropper kvoterne til fordel for en forsøgsordning, hvor der laves “indsatsbegrænsninger i stedet for fangstbegrænsninger”.

Det lægger EU’s chefforhandlere i hvert fald op til i det seneste udkast til en fiskeriaftale for 2006. Ifølge Danmarks Fiskeriforening (DF) vil dette gøre Kattegat til det første europæiske forsøgsvand af sin slags.

Fordelen vil være, at man undgår de mange bifangster af især torsk, som gør biologisk rådgivning svær. I stedet kan begrænsninger på torsk, jomfruhummere, tunge og rødspætter indføres løbende på basis af de seneste og mest præcise fangsttal.

– Der vil stadig være undermålere, men ingen bifangster, udtaler DF til Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* 2005 nyt rekordår for orkaner

På det netop afholdte klimatopmøde i Montreal, Canada gjorde man op, at 2005 blev et nyt rekordår for orkaner. Således er der i 2005 registreret det højeste antal orkaner nogensinde, nemlig 26. Samtidig bød 2005 på den voldsomste enkelt-orkan, der nogensinde er registreret.

Genforsikringsselskabet Munich Refoundation, som er et af verdens største, har noteret sig, at den globale opvarmning efter al sandsynlighed har øget hyppigheden af tropiske orkaner med 50% siden 1970’erne.

Ser man helt bort fra tusinder af menneskeliv, har 2005 budt på ødelæggelser og økonomiske tab for mere end 200 milliarder dollar – astronomiske 1.265 milliarder kroner. Det er en stigning på mere end 30% i forhold til det tidligere rekordår, 2004, hvor ødelæggelserne nærmede sig de 150 milliarder dollar.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Flere orkaner fremover

Fremover vil vi se mange flere cykloner, hurricanes og tyfoner end hidtil. Prognoserne viser således, at vi inden for de næste 100 år vil stå over for tre gange så mange af de værste orkaner end hidtil – hvis vi altså fortsætter med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren som hidtil. Ny amerikansk forskning sandsynliggør for første gang den længe formodede sammenhæng mellem menneskeskabte klimaforandringer og altødelæggende orkaner.

Navne som “cykloner”, “hurricanes” og “tyfoner” dækker alle over et vejrfænomen, der opstår tilfældigt over varme tropiske have, hvorfra de så nærmer sig kysterne med ekstreme bølger, kaskader af regn og eksplosive vindstød, der kan nå op over 250 km/t. Nået hertil taler vi om tropiske orkaner.

Disse orkaner får efterfølgende navne som “Rita” og “Katrina”. Der vil i fremtiden blive god brug for alfabet og navneregister, for meget tyder på, at vi om 100 år vil opleve tre gange så mange af de værste orkaner – de såkaldte kategori 5 orkaner, som i dag. Og efter alt at dømme er vi selv skyld i miseren. Det mener både amerikanske og danske klimaforskere:

– Siden 1970erne har det årlige antal af intense orkaner været stigende. Deres ødelæggende evne er også vokset, fordi de indeholder mere energi og varer i længere tid. I samme periode er gennemsnitstemperaturen i det tropiske havvand i orkansæsonen steget med 0,5 grader. Man kan ikke sige, at Katrina opstod og fik kræfter nok til at hærge New Orleans på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Men alt tyder på, at det varmere vejr vil betyde, at verden vil opleve flere af de mest ødelæggende orkaner. Det mener man i Miljøstyrelsens Afdeling for Klima og Øststøtte.

Den nye viden fremgår af artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years”, som den amerikanske Professor Kerry Emanuel fra Massachusetts Institute of Technology offentliggjorde i det ansete tidsskrift Nature den 4. august 2005. Emanuel dokumenterer, at orkaners intensitet øges med stigende global middeltemperatur, og at tropiske cykoners potentielle ødelæggelsesevne er næsten fordoblet over de seneste 30 år.

– For 20-30 år siden udviklede ca. hver femte tropiske cyklon sig til en kraftig orkan. Nu er det ca. hver tredje, der bliver så kraftig. Der vil altså gå kortere og kortere tid imellem, at en orkan rammer en by med samme kraft som Katrina ramte New Orleans. Det kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser, da en voksende andel af verdens befolkning bor i udsatte kystområder. Vi mennesker har bidraget til katastrofens omfang ved at bo på udsatte steder i for dårlige bygninger bag for svage diger. I år er især USA og Japan blevet hårdt ramt, men over tid kan også U-landene blive hårdt ramt, hvis de ikke tilpasser sig, siger man fra Miljøstyrelsen.

På Klimakonventionens møde sidste år i Buenos Aires besluttede man, at der skal udarbejdes et 5-årigt arbejdsprogram for, hvordan man kan begrænse skaderne fra fremtidige klimaforandringer gennem tilpasning. Der er fokus på både klimaeffekter, sårbarhed overfor klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer. Man forventer, at arbejdet vil skabe grundlag for, hvordan tilpasningsindsatsen kan indgå i en fremtidig klimaaftale for perioden efter 2012.

De fattigste U-lande forventer naturligt nok, at de skal have hjælp til indsatsen for at begrænse effekten af de klimaændringer, som vi I-lande er med til at skabe gennem vores udledninger.

Netop nu – i tidsrummet den 23. november til 9. december i år – finder Klimakonventionsmødet sted i Montreal, Canada.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Slikkrebsen truet i Vadehavet

Den globale opvarmning vil snart udrydde slikkrebsen Corophium volutator i Vadehavet og langs den britiske østkyst. Dette vil få mærkbare konsekvenser for fladfiskeynglen i området, som er den vigtigste forsyningskilde til Nordsøen og de indre farvandes fiskebestande.

Samtidig vil slikkrebsens forsvinden undergrave eksistensgrundlaget for en række vadefugle. Det er konklusionen på et stort internationalt forskningsprojekt, som lektor i biologi ved Aarhus Universitet Kim Mouritsen står i spidsen for.

– Vores forskning viser, at den globale opvarmning forøger parasitters vækst og spredning i et omfang, der vil få værtsbestandene til at kollapse og praktisk taget forsvinde, og det vil få afgørende betydning for økosystemet som helhed, siger Kim Mouritsen.

Forskningsprojektet viser blandt andet, at parasitternes formeringsevne stiger markant med vandtemperaturen. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil temperaturen i Vadehavet i 2070 være så høj, at slikkrebsen vil bukke under for parasitter.

Slikkrebsen æder sand og mudder, som den filtrerer plankton fra – præcis som sandormen gør det. Den laver en U-formet hule i sandet, som den gemmer den sig i ved lavvande. Ved højvande kravler den op til overfladen, hvor den fylder maven med sand og mudder.

Slikkrebsen er gennemsigtig og derfor svær at få øje på. Men den forekommer i millioner, og sandet er derfor helt prikket af alle de mange huller, hvor slikkrebsene holder til.

Slikkrebsen har følgelig stor betydning for havbundens stabilitet i området, idet dens aktivitet kitter ler- og sandpartikler sammen til et fastere substrat.

– Uden slikkrebs vil den kystnære havbund blive løs og ustabil, og det vil i den yderste konsekvens kunne skabe problemer for f.eks. havneanlæg og hindre den vigtige forlandsdannelse i Vadehavet og derigennem øge risikoen for nedbrydning af diger, forudser en bekymret Kim Mouritsen over for Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Nye kvoter koster fiskerne penge

Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) lægger op til lavere kvoter for danske erhvervsfiskere. Med en solid opbakning i Folketinget vil ministeren acceptere lavere kvoter, når EU’s ministerråd i dagene 20.-22. december skal lægge sig fast på kvoterne for 2006.

De lavere kvoter vil koste arbejdspladser på land og penge til vands. Det mener fiskerne, som endda havde forlangt flere fisk i 2006 end i 2005. På den anden side af forhandlingsbordet sidder Verdensnaturfonden, som klager over, at ministeren ikke vil lægge sig fast på endnu lavere kvoter – når nu fagkundskaben for længst har anbefalet endnu større nedskæringer for at redde de skrantende fiskebestande.

Som kompensation for de reducerede kvoter på blandt andet torsk og rødspætter har ministeren foreslået større kvoter på makrel, brisling og jomfruhummere.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Status over Glenstrup Sø

Glenstrup Sø i Nordjylland nær Hobro er en ganske speciel sø. Det er nemlig en af de meget få søer herhjemme, som fra naturens hånd huser en naturlig bestand af søørred.

Glenstrup Sø indgår i Skalså-vandsystemet, hvis bæk- og havørreder dens søørreder altså er nært beslægtet med. Søens ørredbestand er imidlertid hårdt presset fra mange sider. Dels er søens to små gydevandløb stærkt belastede af regulering og rørlægning fra landbrugets side. Og dels fiskes der alt for meget med garn fra lokale lodsejere og disses venner/familie.

Ofte fiskes der endda aldeles ulovligt i fredningszonen ved udløbet af Østerkær Bæk. Det har undertegnede selv iagttaget et par gange – specielt i de varme sommermåneder, hvor det kølige vand fra bækken tiltrækker ørrederne.

Nu har Hobro Sportsfiskerforening (HSF) imidlertid besluttet at gøre noget aktivt ved tingene. Således har man her i vinter søgt at skabe og genskabe gydebanker i den regulerede Østerkær Bæk. Man har også taget kontakt til Århus Amt, som har stillet sig velvilligt over for en fremtidig større restaurering af den ødelagte bæk. På samme måde søger HSF nu at komme i gang med en restaurering af Gettrup Bæk.

HSF har tidligere sat ørreder ud i søen fra et nærliggende dambrug. Denne praksis er nu dømt ulovlig, da disse ørreder var afkom af tamfisk. Fremtidige fisk til udsætning vil stamme fra Skalså-stammen, hvortil søørrederne i Glenstrup Sø jo oprindelig hører.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* USA vender ryggen til klimaet

EU og Canada må se i øjnene, at USA ikke vil være med i en fælles aftale om Jordens klima, når den nuværende Kyoto-aftale udløber i 2012.

Den amerikanske chefforhandler, Paula Dobriansky, fastslog på klimatopmødet i Montreal, at USA på ingen måde vil diskutere fremtidige klimaforpligtelser i FN-regi.

– Det er vores opfattelse, at der ikke kan opnås fremskridt gennem formaliserede diskussioner. Den bedste vej fremad er at anerkende, at der er forskellige tilgange, sagde Dobriansky. Hun påpegede samtidig , at USA allerede investerer flere milliarder dollar årligt i forskning og energiprojekter såvel ude som hjemme.

Præsident George W. Bush er imidlertid under stigende pres på hjemmefronten. Således har indtil videre 24 senatorer og en gruppe fremtrædende økonomer advaret Bush-regeringen mod at blokere for bindende CO2-reduktioner. På samme måde har flere amerikanske stater allerede pålagt sig selv at nedskære udslippet af drivhusgas.

Også i denne sag har Bush definitivt lagt fremtiden bag sig…

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Nyt fund af farlige medicinrester i dambrugsørreder

Fødevarestyrelsen har under en rutinekontrol fundet ulovlige rester af det kræftfremkaldende antibiotikum Metronidazol i ørreder fra Buderupholm Dambrug i Himmerland.

Styrelsen advarer nu forbrugerne mod de helbredstruende ørreder, der er solgt som røgede ørredfileter. Metronidazol bruges især til at bekæmpe svampeinfektioner hos mennesker og dyr. Stoffet må ikke bruges til dyr, der ender som fødevarer, idet større mængder af stoffet over længere tid kan være kræftfremkaldende.

De giftige fisk er solgt i Netto, Føtex og Bilka samt ved stalddørssalg på dambruget ved Buderupholm i Nordjylland. De er ikke længere i butikkerne, men tidligere købere kan have frosset fisk ned, som de straks bør smide ud. Der er dog ikke umiddelbar sundhedsrisiko, hvis man har spist dem.

Fiskene er solgt via forarbejdningsvirksomheden Danforel A/S i Vejle. De er solgt i pakker á 125 gram mærket “Røget ørredfilet” fra Danforel A/S. Holdbarheden på pakkerne er følgende:

25.10.-05, 26.10.-05, 1.11.-05, 2.11.-05, 10.11.-05, 11.11.-05, 19.11.-05 og 26.11.-05.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Skjern Å i bedring

I 1998 besluttede Ringkjøbing Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) at starte et samarbejde om forvaltningen af fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde samt tilhørende å- og vandløb.

Samarbejdet løb til 2004, og formålet var blandt andet at undersøge, om regulering af fiskeriet i de to områder samt gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt har en gunstig indflydelse på vandløbenes bestande af laks og ørred. Nu har de fire samarbejdsparter så vurderet effekten af tiltagene, der blev gennemført i perioden 1998-2004.

Retableringen af Skjern Å kombineret med store udsætninger af lakseyngel og en regulering af fiskeriet i åen og fjorden har forbedret livsbetingelserne for laksen i Skjern Å og stoppet års tilbagegang.Der forestår dog stadig et stort arbejde, førend laks og havørred i Skjern Å og naboen i nord, Storå ved Nissum Fjord, kan klare sig selv. Det viser den nye rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser også.

Rapporten peger på tre forklaringer på, at Skjernå-laksen er i fremgang: Den første er, at bestandsophjælpningen i perioden er blevet forfinet og optimeret. Den anden at regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord har skabt bedre adgang for laks fra fjorden til Skjern Å. Og den tredje, at at der som følge af naturprojektet er skabt bedre opvækst- og leveforhold i de øvre dele af åen.

Rapporten konkluderer dog samtidig, at den positive effekt endnu ikke er stærk nok til, at laksebestanden i Skjern Å kan klare sig selv. For nærværende svinger den årlige opgang mellem 500 og 1.200 voksne laks – de fleste resultatet af udsætningerne. I henhold til den nationale forvaltningsplan for laks er målet inden for de næste 10 år, at Skjern Å selv kan producere 1.000 gydelaks årligt – uden udsætning af opdrættet yngel.

Skal dette mål nås, er det vigtigt også fremover at prioritere et stort bestandsophjælpningsarbejde samt en regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Storå i et vadested

På trods af en næsten lige så massiv udsætningsmængde af lakseyngel i Storå ved Nissum Fjord og tilsvarende regulering af fiskeriet i fjorden, er bestanden af laks i Storå ikke inde i samme gunstige udvikling som Skjern Å-bestanden. Det viser den nye rapport fra DFU.

Gydebestanden af laks i Storå var i 2004 på knapt 120 laks, hvilket er meget lavt i forhold til den store mængde udsætninger af små laks og for et vandløb af Storå’s størrelse.

Rapporten peger på flere faktorer som forklaring. Blandt andet blev der først i 2003 indført et helårligt forbud mod at fange laks og havørred ude i Nissum Fjord samt laks i Storåen. Desuden har laksen svært ved at komme forbi vandkraftværket i Holstebro, hvor værket splitter Storå-systemet op i to dele. Her mangler man den store retablering af vandløbet, som Skjern Å jo har gennemgået. Endelig spiller de massive skarvkolonier i Nissum Fjord en stor rolle for laksesmoltens dårlige overlevelse.

Målsætningen for Storå er som i Skjern Å en gydebestand på 1.000 laks i vandløbet hvert år – uden hjælp fra udsætninger. I dag er man således meget langt fra dette mål i Storå. Men med den nationale forvaltningsplan for laks er håbet, at det kan nås i løbet af de næste 10 år.

Dette kræver blandt andet, at fiskeriet også fremover reguleres i Nissum Fjord, at lakseudsætningerne fortsætter, og at der sker en omfattende vandløbsretablering.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Togger ude af takt med tiden

Laksegårde og andre faste fiskefælder er for længst gjort ulovlige til brug i åer og bække, når det gælder vandrefisk som laks og ørred.

Alligevel kan lodsejere stadig fiske med de såkaldte “toggergarn” i Danmarks fineste havørredvand, Karup Å. Et toggergarn består af tre lag. Inderst sidder der et stormasket net på omkring 50 x 50 cm, flankeret af et småmasket garn på hver side. Under fiskeriet bliver garnet bundet for enden af en lang stang og søsat i åen. Herefter følger man med strømmen efter garnet, som driver nedstrøms i en vinkel på 45 grader.

Ideen er nu, at fisken først rammer det fintmaskede garn, hvorefter den skræmt svømmer gennem det stormaskede. På denne måde skaber den en lomme i det fintmaskede garn, som den nu er uhjælpeligt fanget i.

Man kan undre sig over, at denne overmåde effektive, men absolut middelalderlige form for fiskeri stadig er lovlig herhjemme. Men det er den altså i Karup Å – hvis man er lodsejer.

Endnu et bevis på, at Danmark er en gammel bonde- og fiskernation, hvor fremskridtet kun langsomt vinder indpas…

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Ikke så bly fiskere…

Danmark har som bekendt fået et forbud mod brugen af bly i fiskeredskaber – et forbud, der gælder for såvel det rekreative fiskeri med stang og line som det kommercielle fiskeri med garn, ruser og krogliner.

Nu har miljøminister Connie Hedegaard (K) imidlertid forlænget en dispensation til import og salg af blyholdige fiskeredskaber frem til 1. juni 2006. Connie Hedegaard har samtidig bedt Danmarks Fiskeriforening om at komme med et forslag til, hvorledes bly hurtigst muligt kan forbydes og fases ud.

Der foreligger intet om årsagen til denne dispensation.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Ny ophugningsrunde på vej

I forbindelse med den nye fiskerireform er en ny ophugningsrunde for overskydende fiskefartøjer på vej. Det meddelte fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) inden et møde med fiskerne i Grenaa om den nye fiskerireform.Imidlertid afviste han at udtale sig om, hvor mange millioner kroner der stilles til rådighed til ophugningen:

– Jeg siger ikke, om det er flere hundrede millioner kroner, der skal til, men 50 millioner gør det ikke. Hvor det så ligger bagefter, får man at se, når finanslovsforhandlingerne er klaret. Vi får en ophugningsrunde, og så bliver det suppleret med, at nogen sælger deres både. Vi ved jo allesammen, at nogle både skal ud, sagde ministeren.

Fiskerne får støtte fra såvel den danske stat som EU for at skrotte deres fartøjer.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Revision af udsætningsplaner

Hvert år undersøger Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med landets lystfiskerforeninger ca. 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb. Arbejdet bliver udført for at kunne lave en udsætningsplan for ørred. I dag foreligger der en udsætningsplan for stort set alle danske vandløb, som er egnede til levested for ørred.

Det år, hvor udsætningsplanen bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel. Det et nemlig den naturligt producerede ørredyngel, som er særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator for, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel.

Når undersøgelsen er færdig, kan foreningerne så udsætte 1/2-års ørreder som erstatning for den mængde ørredyngel, der ikke bliver udsat det år, hvor vandløbet undersøges.

Det praktiske omkring udsætningerne er beskrevet i det brev, som de berørte foreninger modtager i forbindelse med revideringen af udsætningsplanen.

Foreninger, der udsætter afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge udsætningsplanen. Når planen bliver revideret, udsætter man som nævnt ikke ørredyngel. En mindre udsætningsmængde af yngel kan i nogle tilfælde betyde, at der er brug for mindre rogn.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Vildfisk vejen frem

Forskning har vist, at udsætning af vilde ørreder giver det bedste resultat, når man vil genskabe selvreproducerende ørredbestande. Gennem de sidste ca. 20 år er der da også blevet udsat flere og flere ørred, som er afkom af vildfisk.

På baggrund af dette er det besluttet, at der fra og med 2006 kun må udsættes ørred, som er afkom af vildfisk. De bækørredstammer, som dambrug har opdrættet på i mange generationer, må derfor ikke længere udsættes i danske vandløb og søer.

For langt de fleste udsætningsforeninger er dette ikke noget problem, da der allerede er etableret avl baseret på lokale vildfisk. Eller foreningen har en aftale om levering af vildfisk fra nærmere bestemte lokaliteter.

De foreninger, der har stået for disse udsætninger, skal fra og med 2006 finde en ny leverandør, ligesom det hører til god forretningsskik at informere sin hidtidige (og måske mangeårige) leverandør om evt. ophør af leveringsaftaler.

Det mest oplagte vil som regel være at kontakte den forening, der administrerer udsætningsplanen for et af de nærmeste større vandløb i lokalområdet, og her prøve at træffe aftale om levering af udsætningsmateriale fremover – medmindre foreningen selv ønsker at gå i gang med et opdræt.

I forbindelse med valg af udsætningsmateriale kan følgende “grove” retningslinier benyttes, såfremt der ikke er mulighed for at udsætte afkom af vildfisk fra vandløbets egen bestand:

• I vandløb med udløb i Vadehavet skal der bruges vildfisk fra Vadehavsregionen.
• I vandløb med udløb til Vesterhavet, Ringkøbing og Nissum Fjorde, skal der benyttes fisk herfra.
• I vandløb med udløb i Limfjorden skal der bruges vildfisk fra Limfjordsregionen.
• I vandløb med udløb på den jyske østkyst skal der anvendes afkom af lokale stammer.
• I vandløb på Fyn skal der benyttes vildfisk herfra, eller fra området Vejle/Kolding.
• I vandløb på Sydøstsjælland skal der anvendes afkom af lokale stammer.

På resten af Sjælland kan der anvendes afkom af lokale stammer eller vildfisk fra den jyske østkyst eller Fyn. Afkom af bornholmske ørred må kun anvendes lokalt på Bornholm.

Inden der træffes en endelig aftale om levering udenfor lokalområdet, skal dette godkendes af DFU, der efterfølgende vil informere Fiskerikontrollen. I de fleste tilfælde skal der ske en ændring af elfisketilladelsen hos den forening/sammenslutning, der leverer fiskene.

I tvivlstilfælde hjælper DFU gerne med til at anvise potentielle leverandører af vildfisk i de enkelte lokalområder.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DMU: Status Quo for skarven

Antallet af skarvreder i Danmark er konstant. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er der optalt i alt 39.720 redder i 2005. Det er stort set det samme som i 2004 og på linje med antallet i de sidste ti år.

Regionalt er der dog sket ændringer. I Kattegat er antallet af skarvreder således steget, mens situationen er uændret ved øerne i Smålandsfarvandet. I Vestjylland og i Limfjorden er antallet af reder på et år faldet med tilsammen 1.250. Det er områder, hvor Skov- og Naturstyrelsen holder bestanden nede af hensyn til fiskeriet – resultatet af den danske forvaltningsplan for skarven , som skal sikre en balance mellem skarvens beskyttelse som ynglefugl og generne for fiskeriet.

Det samlede tal for 2005 skal ses i lyset af, at Skov- og Naturstyrelsen på landsplan har reguleret 25 procent færre skarvreder end i fjor. Reguleringerne sker ved at sprøjte olie på fuglenes æg, så æggene ikke kan udruges. Den begrænsede regulering skyldes bl.a. hensyn til ynglende skestorke på Vårholm i Limfjorden. Som led i et forsøg er der i år ikke reguleret på Mågeøerne ved Bogense.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Venstre og Værket

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har fået øje på misforholdet mellem Tangeværket og det store tilskud, værket modtager fra staten. Et tilskud, som daværende miljø- og energiminister Svend Auken fik indført.

Eyvind Vesselbo mener nu, at der skal ses nærmere på statstilskuddet til vandkraften fra Tangeværket. Han undrer sig over, at staten i de seneste ti år har givet 31,8 mio. kroner i tilskud til Tangeværket – når nu selvsamme værk i selvsamme periode har udbetalt et overskud på 32,7 mio. kroner til sine ejere. Stort set det beløb, man modtager i statsstøtte. Eyvind Vesselbo finder sagen mærkelig og vil se nærmere på den.

Det store spørgsmål er: – Kan det virkelig være meningen, at staten hælder tilskudsmillionerne direkte i Tangeværkets lommer? – Skulle de ikke i stedet gå til at sænke elpriserne til borgerne eller bruges til yderligere investeringer i vedvarende energi?

Tilskuddet til vandkraften beløber sig i dag til 0,27 kr. per kilowatt-time. Heraf er 0,10 kr. en slags CO2-rabat, mens de resterende 0,17 kr. gives som direkte støtte til vedvarende energi. Århus Kommune ejer 33% af anparterne i Tangeværket og er derfor godt tilfreds med den gældende ordning, som sikrer kommunen 1 mio. lettjente kroner hvert eneste år. Uden at røre en finger for det.

Sagen har fået fornyet interesse, da Tangeværket jo som bekendt er den store skurk i spillet om naturgenopretningen af Gudenåen. Tangeværket, der med sine turbiner ligger og spærrer for laks og havørreders vandring op mod gydepladserne. Fjernede man statstilskuddet, kunne man over en overskuelig årrække finansiere det planlagte omløbsstryg langs Tange Sø – den såkaldte løsningsmodel 7, der ifølge Skov- og Naturstyrelsen vil koste godt 100 mio. kroner at gennemføre.

Interesserede kan læse mere om vandkraft i min bog “Laks i Gudenåen”, som er beskrevet under “Bøger” her på www.ulnits.dk. Under “Artikler” sammesteds kan man også finde relevant stof om emnet.

Endelig er jeg netop barslet med en helt ny bog om laksefiskeriet i Gudenåen:“Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”.

Den kan du læse mere om ved at klikke på forsiden.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Klimaforandringer går hårdt ud over naturen

Klimaændringer som følge af drivhuseffekten vil give alvorlige problemer for naturen. Ifølge en ny rapport fra Nordisk Ministerråd og Danmarks Miljøundersøgelser må politikerne allerede nu tage højde for klimaændringerne i deres planlægning og administration af benyttelsen og beskyttelsen af naturen.

I Danmark er det især enge, overdrev og moser, som i forvejen trues af overgødskning og tilgroning, der vil blive stærkt presset i takt med, at klimaet ændrer sig og giver plads for invaderende arter fra andre lande.

Den danske natur er desuden sårbar, fordi den er lukket inde i tusindvis af meget små områder, som gør det vanskeligt for arterne frit at sprede sig. Derfor bliver det nødvendigt at sikre arterne bedre muligheder for at vandre mellem levestederne ved hjælp af hegn, faunapassager, dyrkningsfrie zoner og mere ekstensivt landbrug.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det slet ikke nok, at politikerne forsøger at tackle drivhuseffekten ved at arbejde på klimaaftaler og handel med CO2-kvoter.

– Politikerne er også nødt til sideløbende at have et beredskab for, hvordan man passer på naturen, når klimaet ændrer sig. Eksempelvis er de lave strandenge jo et stykke unikt dansk natur, som vi er kendt for, men som risikerer at blive ædt op af havstigninger. Derfor må vi planlægge, hvad man gør, når havet stiger, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Michael Stoltze.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Alger hjælper laks og mavesårspatienter

– Kan det være, at laksens røde farve samtidig sikrer den mod mavesår? I hvert fald viser den nyeste forskning nu, at farvestoffet astaxanthin, som forekommer naturligt i alger, beskytter mennesker mod mavesår.

Ved hjælp af astaxanthin kan man ifølge forskere fra Infektionshygiejnisk Enhed på Rigshospitalet nu bekæmpe den frygtede mavesårsbakterie, Helicobacter:

“Det er en opdagelse, der i al sin enkelhed kan virke banal, men dybest set er banebrydende, fordi man med et simpelt kosttilskud vil kunne begrænse mængden af bakterier og betændelsestilstanden i maven. Derved nedsætter man risikoen for mavesår og måske endda kræft i mavesækken”.

Det siger overlæge og præsident for den Europæiske Helicobacter Study Group, Leif Percival Andersen. Hvis det er tilfældet, bør vi altså spise flere laks!

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Godt laksenyt fra Skotland

Skotland er det moderne laksefiskeris moderland. Det er herfra, klassiske laksefluer som Green Highlander, Torrish med mange flere stammer.

Årsagen er ligetil: Fra naturens hånd har Skotland flere velegnede lakseelve end de fleste andre lande, og her har man ikke som i eksempelvis Norge bevidstløst udbygget elvene til vandkraft – på bekostning af laksebestandene.

Det betyder, at Skotland stadig råder over produktive lakeelve i verdensklasse – mere end 100 af slagsen. Det gælder ikke mindst de større floder såsom Tweed, Dee, Tay og Spey, som tilsammen leverer langt størsteparten af alle stangfangede laks i Skotland. Den store Tweed leverer alene broderparten af alle laksene.

Og det er ikke kun klagesang, der kommer fra de skotske lakseelve. Således oplevede River Tay den bedste sæsonstart i mange år, da startskuddet til 2005-sæsonen lød – den bedste i de sidste 18 år. Fortsætter udviklingen, er der håb om, at 2005 ender med flere stangfangede laks end sidste år, hvor omkring 10.000 laks gik til biddet her.

2004 var også et produktivt år ved River Spey, hvor der blev landet flere end 1.000 fisk i sæsonens første tre måneder. Og over 9.000 for hele sæsonen. Fra River Dee, hvis laksebestand i flere år har været for nedadgående, meldes der også om fremgang. Årsagen er givet, at man her – som et af de første steder i Skotland – har indført et Catch & Release system, hvor glade fangere modtager en røget lakseside, hvis de vælger at genudsætte deres vilde laks.

Det var for øvrigt River Dee, der lagde ryg og laks til, da jeg for nogle år siden, sammen med DR, lavede en trio af TV programmer om jagt og fiskeri i Skotland. “Jægeren, Fiskeren og Falkonereren” var titlen på de tre programmer.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* 35.000 nye arbejdspladser fra miljøet

Hvis vi i Danmark bliver bedre til at sammentænke forbedringer af miljøet og øget beskæftigelse, kan der kan skabes mindst 35.000 job om året. Det fremgår af en ny rapport, som Det Økologiske Råd har udarbejdet sammen med 3F, Danmarks største fagforening.

Rådet har beregnet, hvad konkrete miljøforbedringer vil koste, og hvor mange jobs de vil skabe. Rapporten anbefaler investeringer på 19,4 milliarder kroner, hvilket både vil forbedre miljøet markant og samtidig skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser om året.

– Det er mange penge, vi jonglerer rundt med. Men over halvdelen af forslagene vedrører energibesparelser og satsning på vedvarende energi, og det er meget nødvendigt set ud fra et miljømæssigt synspunkt, siger Christian Ege, som er formand for Det Økologiske Råd.

Vi skal nok ikke regne med, at regeringen vil bakke op om disse anbefalinger. Dels fordi den liberale og Venstre-styrede regering ikke ønsker miljøet det godt, og dels fordi det var regeringen selv, der i sin tid nedlagde Det Økologiske Råd – som led i den ideologiske kamp mod bedrevidende smagsdommere med sans for miljøet…

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Tørnæs med i nyt svineprojekt i Rusland

Jørgen L. Tørnæs, der er gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), har netop investeret en halv million kroner i et nyt svineprojekt i Rusland. Han er i forvejen med i fire andre svineprojekter i Rusland, Polen og Ukraine. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Det nye selskab hedder Krasnodar-Agro A/S og skal ifølge selskabets direktør, Niels Rosendahl, drive en svinefarm ved Sortehavet. Krasnodar-Agros postadresse er Skjernvej 133 i Holstebro, hvor også udviklingsminister Ulla Tørnæs har adresse.

Krasnodar råder over 4,5 millioner kroner i aktiekapital, der er fordelt på ni aktionærer: Hans Jørgen Jørgensen Staugaard, Steen Solgaard Nielsen, Asbjørn Nordvang Pedersen, Jørgen Larsen Tørnæs (formand), Niels Rosendahl, Hans Peder Pinstrup, Kjeld Uhrenholt, Hans Jørgen Olesen og Nis Christian Nissen.

Ifølge 3F har Krasnodar-Agro A/S endnu ikke fundet og købt et sted i området omkring Krasnodar ved Sortehavet, men det vil formentlig ske i løbet af den kommende tid. Snart drager selskabet nemlig til Krasnodar-området for at se på mulige lokaliteter til endnu en dansk ejet svinefarm i Østeuropa, hvor danske svin stadig kan svine frit.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Esrum Kloster og Møllegård får sparekniven

Blandt lystfiskere har navnet Esrum en herlig klang. Dels på grund af den store Esrum Sø, som huser en rigtig fin bestand af ikke mindst gedder og aborrer. Og dels på grund af Esrum Å, der har en bevaringsværdig bestand af store havørreder.

Men trods succes og stigende besøgstal kan Esrum Kloster og Møllegård ikke vide sig sikker på at gå fri, når Frederiksborg Amt skal finde besparelser for 1,5 millioner kroner i 2006.

Skolebørn, gymnasielever og tre ansatte mærker nu den planlagte besparelse, der udgør en cirka en trediedel af klostrets budget. Opsigelsen af de tre medarbejdere har direkte sammenhæng med en planlagt besparelse i aktiviteterne i Center for Natur og Miljø på Esrum Møllegård.

Fonden Esrum Kloster og Møllegård får årligt fem millioner kroner af Frederiksborg Amt. Heraf anvendes cirka 900.000 kroner alene til drift af bygninger og de store arealer omkring klostret og Møllegården.

Men da amtets pengekasse er slunken – primært på grund af store udgifter til at opretholde Frit Sygehus Valg – skal amtets udvalg for Uddannelse, Erhverv & Kultur også bidrage med besparelser for i alt 22,5 millioner kroner i 2006. Det rammer Esrum Kloster og Møllegård samt en række andre institutioner og uddannelsessteder.

– Jeg synes, det er uacceptabelt, at en velfungerede institution som Esrum Kloster og Center for Natur og Miljø på Møllegården skal skære så drastisk ned, fordi amtet ikke kan få styr på udgifterne på sundhedsområdet, udtaler Jørgen Simonsen, formand for Dansk Arbejdsgiverforening i Frederiksborg Amt og medlem af fondsbestyrelsen, i en pressemeddelelse.

– Vi vil opfordre amtet til at tage nedskæringen af bordet. Esrum Kloster og Møllegård er en perle med tusindvis af besøgende, og fra alle sider peger man på stedet som formidlingscenter i en kommende nationalpark, udtaler Jørgen Simonsen.

– Vi har som vores udgangspunkt, at beslutningen ikke er truffet endnu, men hvis det sker i august, så vil vi kun have tre måneder til at tilpasse udgifterne. Derfor har vi været nødt til at varsle opsigelse af tre medarbejdere allerede nu, for ellers risikerer vi måske at det bliver endnu flere til næste år, forklarer direktør for Esrum Kloster, Lone Johnsen.

– Vi har cirka 25.000 besøgende på Møllegården, heraf kommer cirka 18.000 og ser udstillingerne og bruger stedet.

– Men vi har været nødt til at skære i den klasserelaterede miljøundervisning af de cirka 90 skoleklasser og 50 gymnasieklasser om året. Det er faglig, højt kvalificeret undervisning, men samtidig meget ressourcekrævende, så det vil være en aktivitet, vi ikke tilbyder næste år, og derfor må vi tage afsked med medarbejdere derfra, beklager Lone Johnsen.

Foruden de 25.000 besøgende på Møllegården, som fortsat vil være åben for besøgende og andre aktiviteter, havde Esrum Kloster 26.000 besøgende sidste år.

1. viceamtsborgemester Eva Nejstgaard (C) er ikke alene formand for amtets udvalg, der har spareplanen på dagsordenen – hun er også formand for fondsbestyrelsen i Esrum. Eva Nejstgaard ser ikke umiddelbart andre løsninger end de omtalte besparelser, som direktør Lone Johnsen nødtvunget har måttet pege på.

Det udtaler hun til Helsinge Bynet.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* Misdannede fisk i Roskilde Fjord

Nye problemer er dukket op fra Roskilde Fjord og tre andre danske fjorde. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Der er således fundet ålekvabber med alvorlige misdannelser såsom to hoveder, knæk i rygraden og defekte øjne. DMU mener, at misdannelserne kan skyldes forurening.

– I Roskilde Fjord har vi i 9% af ålekvabbe-kuldene fundet misdannelser hos 5% af fiskene. Det vidner om et lokalt forhøjet forureningsniveau, der kan skyldes tungmetaller og dioxin, oplyser Jakob Strand, som forsker i effekter af miljøgifte hos DMU.

Ifølge Jakob Strand kan misdannelserne hos ålekvabberne være et signal om lokal påvirkning af forurenende stoffer. DMU har fundet tilsvarende påvirkninger i Vejle, Randers, Roskilde og Karrebæk fjorde. Disse fjorde er alle kendetegnet ved at være inderfjorde, hvor vandudskiftningen ikke er særligt stor. Ifølge Jakob Strand er Roskilde Fjord ikke den hårdest ramte. Det er derimod Vejle Fjord.

I fjordene kan der også være lokale forskelle, viser et pilotstudie fra 2002, hvor DMU gennemførte målinger på forekomsten af misdannelser hos åleyngel ved Frederiksværk og Veddelev som de to eneste steder i Roskilde Fjord. De oftest sete deformiteter hos misdannet åleyngel i Roskilde Fjord er knæk på rygraden og manglende øjne.

– Vi konstaterede betydeligt strørre forekomster af misdannet åleyngel ved Frederikværk, men jeg vil ikke pege på, at det er stålvalseværket, for det ved vi ikke noget om, siger Jakob Strand og tilføjer, at flere slags kilder kan påvirke åleynglen.

Strand mener, at resultaterne af målinger i Roskilde Fjord kan være et faresignal. Hvis påvirkningerne fortsætter, kan det på sigt være med til at skabe forskydninger i økosystemet. Specielt ved spildevandsudledninger er der fundet yngel med misdannelser, men miljøforskerne kan endnu ikke pege på områder, hvor der med sikkerhed skal skrides ind med specielle tiltag.

Det er heller ikke muligt for Jakob Strand at udtale sig om, hvorvidt det kan påvirke mennesker at spise fisk fra de pågældende områder:

– Jeg kan ikke sige noget om den humane indfaldsvinkel til det her, fordi vi kun beskæftiger os med den biologiske side af det, siger DMU-forskeren og tilføjer, at det ville kræve helt andre undersøgelser end de nuværende.

Undersøgelserne af ålekvabberne er en del af den nationale overvågning af vandmiljøet, som DMU står for. Ålekvabber er velegnede at måle på, fordi deres yngel fødes levende. Dermed kan man undersøge hele kuld og være sikre på, at fiskene kommer fra samme hunfisk.

Modsat Frederiksborg og Roskilde amter har Vejle Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt og Århus Amt sagt ja til, at målingerne fortsætter til næste år. Der vil også blive målt i Roskilde Fjord ved Veddelev, fordi DMU her har sin egen målestation.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Østersøen ødelagt for altid?

Til trods for flere årtier med forureningsbekæmpelse frygter svenske forskere nu, at Østersøens økologiske balance måske er ødelagt for altid. At Østersøen i al evighed vil lide under eutrofiering, algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Det fremgår af en 55 sider lang rapport, som det svenske miljøforskningsråd har afleveret til den svenske regering.

Det lader ganske vist til, at bestræbelserne i retning af at begrænse udledningen af især kvælstof fra landbruget har haft en målelig effekt – i de kystnære egne. Dette specielt omkring Stockholm på østkysten og langs den svenske vestkyst i Kattegat. Men når det drejer sig om åbent hav med større dybder – her specielt Østersøen – har man ikke kunnet måle forbedringer overhovedet.

Rapporten foreslår derfor, at regeringen hurtigst muligt iværksætter undersøgelser, som skal klarlægge følgende: – Virker foranstaltningerne over for landbruget overhovedet? – Eller virker de blot langsommere end antaget? – Eller er den økologiske balance i Østersøen allerede tippet i retning af permanente algeopblomstringer med efterfølgende iltsvind og fiskedød?

Uanset resultatet anbefaler rådet, at bestræbelserne optrappes mest muligt.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Designerverden?

Nu står verden ikke længere – i hvert fald ikke den, vi kender til i dag. Nu foreslår den danske folkekirke nemlig i ramme alvor, at verden ikke længere skyldes millioner af års evolution – udvikling frem mod dagens dyr og planter. Nej, folkekirken mener nu – som i den mørke middelalder – at den i stedet skyldes “intelligent design” fra Vorherres side.

Nu lever vi jo i et frit land, hvor enhver har ret til at mene, hvad han eller hun nu måtte. Under ansvar, naturligvis. Men det er ikke nok for folkekirken, der nu i bedste rabiate amerikanske stil ønsker dette “intelligente design” indført i biologiundervisningen – som modstykke til Darwin og dennes ellers alment accepterede udviklingslære.

Undervisningsminister Bertel Haarder har imidlertid straks afvist dette – som den kloge og belæste mand han trods alt er. Og det er nødvendigt, at sådanne rabiate og verdensfjerne tiltag straks fejes af bordet, for ellers går det helt galt. Det næste bliver vel i så fald, at folkekirken vender tilbage til den gamle historie om, at jorden er flad og månen lavet af grøn ost – også det naturligvis resultatet af intelligent design…

Hvorom alting er, så kan man jo vælge at tro på Darwins udviklingslære eller Vorherres intelligente design. Men verdens nuværende situation taget i betragtning – krig, fattigdom, hungersnød og forurening – så kan ingen vel påstå, at Vorherre her har haft en heldig hånd. At det design var ret intelligent.

Så hvis man ikke tidligere mener at have haft en gyldig grund til at melde sig ud af den danske folkekirke, som de fleste danskere jo er fødte medlemmer af, så er grunden der altså nu.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Værste vinter – eller varmeste?

Britiske meteorologer varsler nu den værste vinter i mange år. Årsagen er havtemperaturerne omkring Island og Azorerne, som er usædvanligt lave i år.

Fænomenet kaldes “North Atlantic Oscillation” (NAO) – et udtryk for forskellen i det atmosfæriske tryk mellem Azorerne i det sydlige Atlanterhav og så Island i nord. De britiske meteorologer fik mistanke allerede i maj, da de registrerede usædvanligt kolde havtemperaturer flere steder i Atlanterhavet.

Hvis trykket er lavt over Island og højt over Azorerne, da blæser der varme vestlige vinde fra Atlanterhavet op over Storbritannien og Europa. Hvis trykket derimod stiger ved Island, og det samtidig falder ved Azorerne, da blæser der kolde sibiriske vinde ind fra øst.

NAO gør, at de britiske meteorologer gætter rigtigt to gange ud af tre. Siger de i hvert fald selv. Får de ret også denne gang, kan den kommende vinter i England blive koldere end den hidtil værste vinter i 1962-63, hvor temperaturen nåede ned på 22 frostgrader. Det sydlige England lå da i flere måneder dækket under et tykt lag sne.

Frygten for en sådan fimbulvinter kan skabe knaphed på olie til at opvarmning. Samtidig frygter sundhedsmyndighederne, at flere mennesker vil blive syge under en hård vinter.

Danske meteorologer mener dog, at der er tale om en (sne?)storm i et glas vand – at ingen kan forudsige vejret så langt frem i tiden. Hverken de britiske meterologer eller de danske. Sidstnævnte mener faktisk, at der nærmere bliver tale om en rigtig varm vinter i år…

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Kunstige Kanaler ind i kampen

Kommunalvalget står for døren og med det nye og spændende valgtemaer.

Det ser i første omgang ud til at skulle gå ud over et af Østjyllands mest kendte og produktive fiskevande, nemlig Kolindsund Kanalerne.

Århus Amt har tidligere været ude med planer om at stoppe pumperne og genskabe landets næststørste sø, hvor kanalerne i dag ligger. Formålet var dengang at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget.

Men amtet måtte erkende, at projektet ville blive alt for dyrt – primært på grund af de store erstatninger, man i så fald måtte udbetale til landbruget. Planerne blev derfor skrinlagt efter offentlige høringer og ophedet lokal debat om emnet.

Nu spøger kanalerne så igen. Og denne gang er det ikke amtet, men kommunale politikere, der lufter tanken. Og denne gang er det ikke et bedre vandmiljø, som er udgangspunktet. Nu ønsker flere politikere pumperne stoppet, kanalerne nedlagt og landets næststørste sø genskabt – simpelthen for at lokke folk til det centrale Djursland, som i dag oplever en markant nedgang i befolkningstallet.

En ny sø vil standse affolkningen og lokke velbjærgede folk til Djursland – med attraktive byggegrunde helt ned til vandet, mener politikerne. Der naturligvis også tænker på de skattekroner og arbejdspladser, som naturligt følger med.

Sportsfiskere i Grenå og på hele Djursland er naturligvis ikke glade ved tanken om, at de måske mister deres lokale fiskevand. Omvendt ser alle natur- og miljøinteresserede frem til, at de kunstige kanaler nu måske forsvinder og erstattes med oprindelig natur.

Interesserede kan læse mere om kampen om Kolindsund Kanalerne i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der er omtalt under “Bøger” her på www.ulnits.dk.

Under “Fiskeribiologi” samme sted kan man tilsvarende finde en artikel om de lokale stridigheder sportsfiskere og landmænd imellem langs de Kunstige Kanaler.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Regeringens nye discount-nationalparker

“Kald ikke en tam kat for en tiger”, siger Regnskovsgruppen Nephentes.

Vindomsuste vidder, enorme egetræer og ørne med bytte i kløerne. Vildheste i flok, elge på engen og bisoner i brunst. Modige tanker om rå, uforstyrret natur har fået medvind med de sidste års debat om nationalparker.

Desværre truer discount-parkerne forude. Den Nationale Følgegruppe har netop drøftet et oplæg til miljøministeren og vore øvrige politikere om, at man laver et dansk nationalparksbegreb, hvor vild natur blandes sammen med jordbrug. Vi mener, det er den helt gale vej. En dansk nationalpark bør defineres præcist som stort set alle andre steder i verden!

OECD fastslog i 1999: Danmark mangler nationalparker. Fra en uambitiøs start i 2002 med to-tre pilotprojekter er forslagene til “nationalparker” vokset til nær dusinet. I Nordsjælland vil folk have store, vilde dyr og nedsat hastighed på bilerne. I Thy overvejes vildmarker på op til 26.000 hektar. Der er stor lyst til både at bevare natur og udvikle ny natur, på store arealer.

Det burde ikke overraske. I 2003 viste en undersøgelse af danskernes holdninger, som Nepenthes havde foreslået Folketinget at gennemføre, at fire ud af fem danskere gerne vil have etableret mere natur, og tre ud af fem ønsker genindført dyr, som tidligere har levet her. To tredjedele ønsker, at Danmark skal gå foran på naturområdet i Europa.

Men har vi plads til nationalparker? Afgjort. Tyskere og hollændere har mange, trods tættere befolkning. Det tætbefolkede Nordsjælland kan rumme en af landets bedste nationalparker. Mangler vi plads, er det kun i vores hoveder!

Råd har vi også. Specielt hvis vi holder op med at betale så meget støtte til plovfurer og drive skovdrift med underskud

Nu står vi med pilotprojekter med gode forslag til ikke blot at bevare, men også udvikle storslået natur. Men mange af dem indeholder slet ikke nationalparkarealer, eller kun i alt for lille omfang. For “nationalpark” er et internationalt kvalitetsstempel forbeholdt stor, vild natur.

IUCN har seks kategorier af naturfredninger, alle anbefalede af FN. Kun den næst-strengeste, Kategori 2, kaldes nationalpark. Her er målet økosystemer i så komplet og naturlig tilstand som muligt, til nytte for friluftsliv, uddannelse og videnskab. Beboelse, jordbrug og jagt må kun forekomme som undtagelser, der ikke må stride mod natur-formålet. De besøgendes oplevelse af vild natur er i centrum.

I Kategori 4 kan forvaltere aktivt hjælpe særlige arter og levesteder, f.eks. med gamle driftsformer. Kategori 5 (Fredede Landskaber) beskytter blandede natur- og kulturlandskaber, hvor både natur og bæredygtig produktion kan tilgodeses. Kategorierne kan bruges som zoner i såkaldte biosfære-reservater. Detaljerne kan ses på iucn.org/themes/wcpa/pubs/pdfs/iucncategories.pdf.

IUCN er en international paraply-organisation, hvori både Danmark og de grønne foreninger er medlemmer. Men vores regering ignorerer IUCN, og flirter i stedet med det engelske nationalpark-koncept, der svarer til IUCNs Kategori 5.

Den Nationale Følgegruppes drøftelser lægger nu op til, at IUCNs definition på nationalparker (Kategori 2) blandes sammen med de svagere Kategori 4 og 5. Man taler om en “dansk nationalpark”. Så er vi ikke meget videre!

Hvad får vi ud af at bruge de rette ord, andet end at være duksedrenge? Vi værner om et internationalt varemærke, et brand, som beskytter natur og skaber økonomisk vækst – turisme, jobs, øget ejendomsværdi, osv. Desuden giver de internationale fredningskategorier et fælles “sprog”, så vi kan blive enige lokalt, over grænser i EU og videre. Udvander vi det nationalparkbegreb, som forbindes med fantastisk natur, bliver folk skuffede, og varemærket mister sin værdi.

Regeringen har påtaget sig at etablere “nationalparker” og har understreget, “af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende”. Er det internationalt overbevisende at opfinde vores helt egen discount-version af nationalparker? Nej, vel?

Vi siger, lav projekterne, støt visionerne. Og kald ikke en tam kat for en tiger. Skal noget kaldes nationalpark, skal kvalitetsstemplet holde.

Natur- og miljøforeningen Nepenthes v.

Kenneth Gregers Buk, biolog, talsmand vedr. nationalparker og

Karsten Thomsen, biolog, PhD, forfatter

 

* Støt ny DSF-kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) lancerede tidligere webadressen www.ulovlige.net, hvor man kan gå ind og registrere ulovligt garnfiskeri. Formålet er dels at dokumentere problemets størrelse – dels at pege på specifikke områder, hvor problemet er specielt slemt.

DSF har nu påbegyndt en kampagne og en underskriftindsamling mod selvsamme ulovlige garn. Støt det gode initiativ ved at klikke dig ind på www.underskrift.ulovlige.net. Her kan du skrive under på protesten, som sendes videre til fødevareministeren, hvorunder fiskeriet jo desværre stadig hører.

Fiskeriet burde retteligen ligge under Miljøministeriet – præcis som jagten også gør i dag. Fødevareministeriet har hverken vilje eller ressurser til at varetage det rekreative fiskeris interesser – kun det kommercielle med garn, trawl og anden dårligdom.

Under “Artikler” på www.ulnits.dk kan interesserede finde adskillige artikler om det ulovlige garnfiskeri.

* Isen vokser over Grønland

Isdækket over de arktiske egne svinder i disse år – efter alt at dømme på grund af drivhuseffekten.

Men samtidig øges iskappen på Grønland, viser nye overraskende målinger. Ifølge satellitmålinger har snefald på Grønland gjort iskappen kraftigere gennem de seneste flere år.

De nye måleresultater overrasker, da forskerne havde ventet en mindre iskappe som følge af den globale opvarmning. Netop den godt tre kilometer tykke grønlandske iskappe er et kerneemne i diskussionen om følgevirkningerne af klimaændringer, da en total nedsmeltning af isen ville medføre en øget vandstand i verdenshavene på omkring syv meter. Desuden ville smeltevandet påvirke Golfstrømmens retning, der lige nu opvarmer den nordatlantiske region.

Det er tidsskriftet Science, der bringer de opsigtsvækkende nye måleresultater, ifølge hvilke iskappen vokser som følger af snefald, især på højtliggende lokaliteter. Det sker, selv om gletchere i havniveau mindskes som følge af det varmere klima. Og netop det faktum har fået mange forskere til at antage, at hele iskappen var ved at blive formindsket.

Den generelle tilvækst i iskappen er på omkring fem centimer om året, ifølge eksperter fra Norge, Rusland og USA. Forskerne påpeger imidlertid, at væksten i iskappen hænger udmærket sammen med teorierne om den globale opvarmning. Varmere luft kan nemlig indeholde mere fugtighed. Og den fugtighed falder så som sne på iskappen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Videnskabsministeren og vennerne…

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at han har brugt ministeriets penge på vin og blomster til at smøre politiske forbindelser i baglandet.

Afvisningen kommer, efter at to jura-professorer i TV Aavisen anklagede ministeren for uberettiget at bruge ministeriets penge på gaver til politiske forbindelser og venner.

– Alle de gaver, jeg har givet, har haft relevans til min ministergerning, siger Helge Sander. Han er samtidig enig med juristerne i, at en minister ikke må bruge ministeriets penge til private gaver. – Man kan ikke give gaver til højre og venstre og til venner og bekendte, mener han.

Ifølge TV Avisens gennemgang af ministeriets bilag har Helge Sander blandt andet givet gaver til redaktører på Herning Folkeblad, til journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten, til V-borgmestre i Århus, Randers og Ikast og til et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå. Anklagen går på, at ingen af de nævnte har relationer til Videnskabsministeriet. Og at medlemmer af oppositionen eller dennes støtter slet ikke figurerer på gavelisten.

– Nogle af dem har været involveret i arbejdet omkring oplevelsesøkonomi. De har ikke fået honorar for det. Til gengæld har jeg sendt to flasker vin eller en buket til deres fødselsdag, siger Helge Sander. Han oplyser, at også Sepp Piontek – det danske fodboldlandsholds tidligere træner – har modtaget vin som gave.

De to jura-professorer fra henholdsvis Københavns og Ålborg Universitet har set bilagene igennem og mener efterfølgende, at Sander har handlet i strid med loven. De mener også, at Rigsrevisionen bør kigge på bilagene.

Helge Sander udtaler i den forbindelse, at han med sindsro imødeser en eventuel gennemgang fra Rigsrevisionen. Dagen efter blev han dog undsagt af flere gavemodtagere, som på det bestemteste afviste at have noget med vidensministeriet at gøre.

Med denne sag har videnskabsministeren således definitivt meldt sig i rækkerne af de efterhånden mange Venstre-politikere, som har haft endog meget svært ved at se forskel på dit og mit – på embede og vennekreds.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig splitter fiskere

Det nye fiskeriforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver mødt med tilfredshed hos formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen.

Men der er voldsom kritik fra de fiskere, som hele tiden har været imod de salgbare fartøjskvoteandele – som opfatter denne ordning som en kapitalisering af fiskeressursen. Reformen gør det muligt for en fisker at sælge sin kvote sammen med fartøjet. Formålet med reformen er en koncentration af fiskeriet på færre fartøjer, som så er lettere at administrere.

Den radikale fiskeriordfører, Martin Lidegaard, kalder forliget den mest dramatiske reform af fiskeriet nogensinde:

– Man forgylder de store og nuværende fiskere, mens taberne bliver yderdistrikterne og de mindre fiskere med mere bæredygtigt fiskeri, siger han.

Salgbare fiskekvoter har længe været det almindelige på Island, som har gode erfaringer med ordningen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Alle fisk skal fremover på auktion

Erhvervsfiskere må fremover ikke tage fisk med hjem fra fiskeriet. Hele fangsten skal ifølge et nyt lovforslag afleveres på fiskeriauktion.

Fiskerne i Nordjylland er rasende over fiskeridirektoratets forslag til en ny lov, oplyser DR Nordjylland. Ifølge lovforslaget skal alt sælges i auktionshallen, og det er forbudt, hvis fiskeren tager bare én torsk med hjem til familie og venner.

– Jeg troede det var løgn. Hjemme hos os spiser vi højst kød en gang om måneden. Har de tænkt sig, at vi skal gå hen i en forretning og købe norske torsk? spørger Niels Bjerregaard, der er fisker i Hirtshals.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, afviser, at et totalforbud mod at tage en torsk med hjem i køkkenet kan komme på tale.

Baggrunden for det nye lovforslag er naturligvis at undgå det store sorte salg af fisk, som finder sted i dag. Ved at forbyde fiskerne at tage fisk med hjem håber man også at kunne komme det sorte slag til livs.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Ozonhul tæt på ny rekord

Hullet i ozonlaget over Antarktis på den sydlige halvkugle har igen i år været meget udbredt. Arealet ser ud til at have toppet for i år, og hullets maksimale udstrækning nåede op på cirka 26 millioner kvadratkilometer, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Nedbrydningen af ozonlaget var meget tidligt på færde i år, men satte ikke ny rekord. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et udtryk for, at nedbrydningen er permanent faldende. Først om 10-15 år venter forskerne nemlig, at ozonhullets størrelse for alvor begynder at aftage. Først da begynder de internationalt aftalte miljøinitiativer om at begrænse mængden af ozonnedbrydende stoffer at virke, oplyser man fra DMI.

Over Danmark har ozonnedbrydningen i sommer været moderat.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Iskappen i Arktis bliver mindre og mindre

Iskappen i arktis er i øjeblikket den mindste, der er registreret i et århundrede, siger videnskabsmænd i Washington.

– I det år, der er gået frem til september i år, er der registreret så lidt is som aldrig før. 2005 vil næsten med sikkerhed overgå 2002, der hidtil har været det år, hvor iskappen har dækket det mindste område, siger Julienne Stroeve fra USA’s Nationale Sne og Is Datacenter, der samarbejder med University of Colorado og University of Washington.

Det er fjerde år i træk, at iskappen bliver mindre, og der er aldrig tidligere konstateret en reduktion i størrelsen over så lang en periode. Videnskabsmændene siger, at drivhusgasser i Jordens atmosfære gør atmosfæren varmere, og det får iskappen til at smelte.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Blair arbejder på ny global klimaplan

Storbritannien overtog 1. januar formandskabet for G8 – klubben af verdens førende industrilande, herunder Rusland. Tony Blair understregede i den forbindelse, at fremskridt på klimaområdet, sammen med hjælp til Afrika, står allerøverst på hans dagsorden

Britisk-amerikanske drøftelser har derfor længe været i gang om ny aftale, der inddrager USA i det internationale samarbejde mod klimaforandring. Premierminister Tony Blair forsøger nu at bruge sin indflydelse som formand for EU og samarbejdet med USA i Irak til at presse præsident George W. Bush i retning af en ny international klimaaftale. Dette som afslutning på Washingtons ellers massive modstand mod Kyoto-aftalen.

Ifølge den britiske avis The Times har Blair holdt langvarige drøftelser med Bush om en ny og mindre vidtgående aftale, der igen kan føre USA ind i den internationale indsats mod klimaforandring.

USA er verdens suverænt største energiforbruger – med en CO2-udledning per indbygger, der er mere end dobbelt så stor som Danmark og næsten fire gange så stor som Sverige. Uden USA’s aktive medvirken vil Kyoto-aftalen mangle afgørende gennemslagskraft

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Rekordstøtte fra EU på vej til dansk naturprojekt

En rekordstor støtte på 60 mio. kr. fra EU er nu på vej til Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderjylland og Ribe amter, der står bag et enestående dansk bevaringsprojekt for den fredede snæbel. Det er det største danske naturprojekt siden slyngningen af Skjern Å.

– Nogen vil måske spørge, hvorfor man bruger over 15.000 kr. per fisk for at redde 7.000 eksemplarer af en sjælden art. For det første er snæblen på EU’s liste over særligt truede og beskyttelsesværdige arter. For det andet vil indsatsen også forbedre forholdene for en række andre arter, siger biolog Jan Steinbring Jensen fra Lindet Skovdistrikt, der er tovholder i det store projekt.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Stop for ulovligt trawlfiskeri

Gennem flere år har fiskere fra nordsjællandske havne drevet ulovligt trawlfiskeri i Øresund. Samtidig har de drevet gæk med danske og svenske kontrolmyndigheder ved det smalle sund.

Trods en intensiv overvågning af fiskeriet må myndighederne nu konstatere, at ulovlighederne er taget til i omfang. I årets første måneder har de svenske kontrolmyndigheder således optaget rapport om 16 danske fartøjer, der har drevet ulovligt trawlfiskeri efter sild og torsk på den svenske side i Øresund.

Onsdag den 5. oktober mødtes danske og svenske myndigheder i Helsingborg for at drøfte, hvordan de yderligere kan forstærke fiskerikontrollen i Øresund.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Eksplosion i forbruget af medicin til svinene

Selv om svineproduktionen kun steg med fire pct., er forbruget af antibiotika pr. svin alene fra 2002 til 2004 vokset med hele 27 pct. Og i år stiger forbruget fortsat. 80 pct. af forbruget af veterinærmedicin ligger hos svineproducenterne. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Zoonosecentret på Danmarks Fødevareforskning er det samlede antibiotikaforbrug til husdyr inden for de to år steget fra 96 til 113 ton, mens tallet på receptmedicin i 1999 kun var på 62 ton. De seneste års udvikling bekymrer både eksperterne og apotekernes brancheforening.

Nogle eksperter mener, at det øgede medicinforbrug sandsynligvis har sammenhæng med de nyeste, intensive og industrielle produktionssystemer til svineavl.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Landbruget sprøjter stadig alt for meget…

Landbruget vil sørge for mere oplysning til de landmænd, som stadig sprøjter markerne for ofte. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har senest truet med afgifter og kvoter, hvis behandlingshyppigheden ikke falder i stedet for at stige.

I Landsudvalget for Planteavl påpeger formanden, Henrik Høegh, at forbruget af pesticider ganske vist er faldet i mængde, men at hyppigheden af sprøjtningerne samtidig er steget. Landbrugets organisationer vil derfor direkte opsøge de landmænd, der sprøjter for ofte.

– Vi ved godt, hvor potentialet er størst. Vi skal have dem i tale og give dem et godt tilbud, sagde Henrik Høegh i en kommentar til miljøministerens udtalelser.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Villestrup viser vejen

I sommerens løb er Oue Mølle dambrug ved udløbet af nordjyske Villestrup Å blevet nedlagt og dambrugsområdet forvandlet til en strandeng med tre søer. Nordjyllands Amt har købt dambruget med det specifikke formål at begrænse den mængde kvælstof og fosfor, som udledes i Mariager Fjord.

At dambrugsdriften nu er ophørt, giver mulighed for at fjerne den gamle opstemning ved Oue Mølle og føre Villestrup å tilbage i sine gamle slyngninger på strækningen mellem landevejen og fjorden. En aftale om dette er forhandlet på plads med lodsejeren, og arbejdet ventes at foregå i efteråret.

Projektet betyder, at åens vandspejl fra landevejen til stemmeværket sænkes, stryget ombygges, åen genslynges, digerne langs åen fjernes og grøfter og dræn lukkes. Hele arealet vil fremstå som en landskabelig helhed med et naturligt slynget åløb og enge, som kan afgræsses, men som også i perioder oversvømmes.

Den kontante gevinst er en reduktion af fosfor til Mariager Fjord på 380 kg pr år og af kvælstof på ca. 8,7 ton pr år. Det er 6% af målet i handlingsplanen for Mariager Fjord. Projektet ligger i naturlig forlængelse af den genslyngning af åen mellem Barsbøl og landevejen, som skete for et par år siden.

De samlede omkostninger til begge projekter er på ca 2,5 mio. kr, som betales af Nordjyllands Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt EU-projektet NOLIMP. For disse penge får man 1,2 km genslynget å, nye gydeområder til åens ørreder og lampretter, fri faunapassage ved stemmeværket, naturlige enge og genskabte vældområder.

– Definitivt ingen dårlig handel set med fiske- og fiskerøjne!

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Regeringen vil spare yderligere på vandmiljøet

EU’s vandrammedirektiv bestemmer, at alle vandløb, søer og fjorde skal have en “god økologisk tilstand'” i 2015. En ekspertgruppe under Miljøministeriet opstillede i foråret 2004 klare mål for denne tilstand.

Men i efteråret 2004 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det med de mål kan koste op mod 18 milliarder kroner, alene at få nedbragt landbrugets forurening til vandområder tilstrækkeligt inden 2015. En meget stor del af den regning vil gå til landbruget, som jo stadig er den suverænt største miljøsynder i dette land.

Udsigten til den tocifrede milliardregning – og hensynet til Venstres kernevælgere i landbruget – har nu fået regeringen til at slække på ambitionerne for genopretning af naturen i vandløb, søer og fjorde. Regeringen valgte i stedet at tage foreløbigt udgangspunkt i amternes gamle målsætninger, hvor der tages skyldigt hensyn til bebyggelse, gamle lossepladser og intensivt landbrug.

Kort sagt: Hvis vandet i forvejen er grumset og beskidt, behøver det ikke at være så klart og rent som andre steder.

Hovedparten af de andre EU-lande nøjes i første omgang også med de slækkede krav. Men der er mange kritiske røster, som kan se længere end til pengepungen og det næste valg:

“Regeringen skal komme i gang med at gøre noget for naturen og miljøet og ikke bare vente på, at der måske sker noget i 2015″. Det siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, som svar på, at regeringen nu er på vej til at slække på kravene til, hvor rent vandet skal være i fjorde, søer og vandløb.

“Det er en skandale, at man nærmest giver op på forhånd og vil tage så meget hensyn til økonomi”, siger Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen bakkes op af de danske vandværker, Folketingets opposition og miljøeksperter. De peger på, at fremtidens vandløb, søer og fjorde risikerer stadig at være lige grumsede – med samme dårlige grobund for liv som i dag.

“Venstre ved du, hvor du har” – og det er ikke på miljøets side…

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Nationalpark i Vadehavet en guldgrube

Hvis miljøminister Connie Hedegaard (K) udnævner Vadehavet til nationalpark, vil der komme flere turister, tilflyde flere penge og opstå flere arbejdspladser i området.

Beregninger viser nemlig, at lokalsamfundene langs Vestkysten i løbet af 23 år kan tjene mellem 380 millioner og en milliard kroner ekstra. Samtidig vil 250 til 529 nye arbejdspladser opstå.

“Mange mennesker vil rejse efter en nationalpark. Og de turister, som kommer her uden at vide, at der er en nationalpark, vil opdage den og kigge på den”, siger Fanøs turist- og erhvervschef, Lise Lotte Lassen til avisen JydskeVestkysten, som jo dækker denne del af Danmark.

“Det er ikke fordi, der skal laves meget om, men bare det, at man kan »brande« nationalparken betyder, at man kan udbrede kendskabet til området”, siger hun.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Makrelpriser på himmelflugt

Igennem de sidste ti år er priserne på makrel steget med hele 700% – hele 127% endda i de sidste par år. Alle prognoser tyder samtidig på, at priserne næste år igen vil stige over 50%. Det skriver dagbladet Børsen.

Producenterne sætter ifølge Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening allerede store penge til. Direktør Peter Willadsen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, udtaler, at detailkæderne ikke vil betale den merpris, som skal til for, at producenterne får et rimeligt dækningsbidrag:

“For os handler det ikke om at tale råvareprisen ned – men om anstændighed, så vore medlemmer ikke skal sætte penge til”, understreger direktør Willadsen.

A/S Sæby Fiske-Industri er Danmarks største producent af makrelprodukter på dåse. Her har man følgende kommentar til udviklingen:

“Som det er nu, sætter vi ti øre til pr. produceret dåse makrel, som typisk koster 5,25 kr. i butikkerne. Ved at hæve prisen bare én kr., ville vi kunne få et ordentligt dækningsbidrag”.

– Men er der nogen, som tænker på makrellens ve og vel i dette spil? De højere priser afspejler jo primært én ting: At der bliver længere mellem makrellerne…

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Færre penge til miljøet – flere til mennesker

Flere af Folketingets borgerlige partier vil ændre fokus i dele af miljøpolitikken. Således skal der flyttes penge fra naturgenopretning til menneskers sundhed. Samtidig skal der mindre fokus på vandhuller for vandhullernes egen skyld. Men mere fokus på, hvad der er godt og skidt i miljøet for menneskers helbred.

I første omgang skal halvdelen af den ene milliard kroner, som regeringen har lovet at bruge ekstra på miljøet i de næste fire år, gå til partikelfiltre, en indsats mod farlige kemikalier eller miljøvenlige biobrændstoffer i bilerne. Samtidig skal der bruges mindre på grønne vandhuller, små frøer og kommende nationalparker.

Det mener i hvert fald Venstres miljøfjendske ordfører, Eyvind Vesselbo.Han lægger op til et kursskifte på miljøområdet med langt mere fokus på mennesker, miljø og sundhed på bekostning af naturgenopretningen.

“Miljø og sundhed har i mange år været underprioriteret på trods af, at undersøgelser har vist, at f.eks. partikler fra dieselbiler er utroligt farlige og hvert år koster mange mennesker livet. Derfor er det spørgsmålet, om det er fornuftigt at bruge så mange penge på grønne vandhuller, når vi ikke har penge til partikelfiltre, en ordentlig indsats mod hormonforstyrrende stoffer eller til at sikre, at danske bilister kan få lov at putte miljøvenlige biobrændstoffer i tanken”, siger Eyvind Vesselbo.

I alt blev der sidste år brugt 1,5 mia. kr. netto på miljøområdet.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Åbent hus ved Gudenåen den 17. september

Den årlige Gudenåkonkurrence afvikles lørdag den 17. september, og forsalget er nu i gang. Deltagerbeviserne koster som hidtil 100,- kr for seniorer (fyldt 18 år) og 40 kr. for juniorer. Som sidste år kan det lade sig gøre at få et godt tilbud med i købet, idet Grejbiksen og Scierra vedlægger en fleecetrøje til billetten for en merpris på 200,- kr. Fleecetrøjen betales sammen med deltagerbeviset, og udleveres under indvejningen.

Deltagerbeviserne sælges i forsalg på nedenstående steder:

Grejbiksen i Trige og Silkeborg
Langå Camping
Bamsebo Camping v. Ulstrup
Q8 i Bjerringbro
Randers Jagt & Fiskeri

På selve dagen sælges deltagerbeviser i tidsrummet kl. 5.00 – 7.00 ved Sønderbro i Bjerringbro samt ved Amtmand Hoppes Bro i Langå. Fiskeriet foregår på de stykker af Gudenåen og Lilleåen, som foreningerne i Bjerringbro, Langå, Randers, Hadsten og Støvring-Mellerup råder over. Ialt mere end 50 km af landets bedste havørred- og laksefiskeri.

Der kan fiskes i perioden kl. 5.00 – 16.00, og fra kl. 13.00 – 16.30 er der indvejning på Sportspladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro. På pladsen vil der desuden være forskellige aktiviteter, bl.a. kastedemonstration, lodtrækning og tombola. Man kan naturligvis købe øl, vand og pølser på Sportspladsen. Som altid er der gode præmier på højkant – den samlede præmiesum er over 40.000 kr.

Gudenåens Ørredfond er igen i år arrangør, og overskuddet går ubeskåret til fondens arbejde med ørredbestandene i tilløbene til Randers Fjord – selvfølgelig ikke mindst Gudenåen.

Gudenåens Ørredfond

* Fiskere med for mange heste

For erhvervsfiskeriet i de indre danske farvande gælder et sæt regler om maksimalt tilladt motorstørrelse. Dette for at beskytte ikke mindst bundmiljøet mod hårdhændet behandling fra trawlerside.

Imidlertid er der stort set ingen kontrol med de mange hestekræfter. Foreningen “Levende Hav” mener således, at op mod en tredjedel af alle landets 100 trawlere har for mange hestekræfter til det fiskeri, de bedriver. Det betyder, at de er i stand til at bruge alt for tunge og effektive redskaber til deres fiskeri i de sårbare indre danske farvande – med altødelæggende oppløjning af stenrev, muslingebanker og ålegræsbælter til følge.

Fiskeridirektoratet, som er ansvarlig for kontrollen, erkender, at det kniber gevaldigt med at overvåge de mange hestekræfter rundt omkring på trawlerflåden. Fiskeriinspektørerne har simpelthen ikke den fornødne ekspertise til at se, om en motor er neddroslet, som den skal være, eller om den ulovligt er droslet op igen.

Endnu engang har erhvervsfiskerne frit spil til ulovligt fiskeri, og endnu engang er det naturen – her bundmiljøet og fiskene – der bliver de store tabere.

– Hvor længe skal vi finde os i det?

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Pengene går til løn”

Siden det obligatoriske fisketegns indførelse er der rettet voksende kritik af brugen af midlerne. Således går en støt stigende del af millionerne til administration og forskning i stedet for målrettet fiskepleje.

Det har først og fremmest sjællænderne klaget over, da de får meget lidt tilbage af deres indbetalte midler. Men nu rettes der også kritik af fordelingen fra de jyske åfiskere, der får en langt større del af pengene. Her er, hvad man for nylig kunne læse i Herning Sportsfiskerforenings medlemsblad “Meppsen”:

“Som lystfiskere er vi med til at fylde penge i den pengekasse, som kaldes “fisketegns-midlerne”. I 2003 (nyeste tal) kom der 21 mil. kr. i kassen.

En mindre del af pengene bliver brugt fremadrettet – til at aflønne vores fiskeplejekonsulent og til forbedringer i vandløbene.

Kun ca. 2 mil. kr. blev brugt ude i vandløbene.

Næsten halvdelen (ca. 9 mil. kr.) blev brugt til køb af “ægte” fisk, der er opdrættet i dambrug – altså hovedsageligt til lønninger.

En pæn del af pengene (ca. 5,5 mil. kr.) blev brugt til projekter (løn til forskere).

Der er naturligvis ikke grænser for, hvad forskere ønsker at undersøge. Men det er nok værd at huske, at vi allerede nu har masser af forskning, der viser, hvad det kan nytte at tage fat på ude i vandløbene. Og de fine resultater er spildt, hvis de ikke resulterer i konkrete forbedringer.

Lad os derfor bruge nogle flere af pengene på at støtte det frivillige arbejde ude ved vandløbene – til gydegrus og til transport af gruset. Og lad os holde en pause med at kræve endnu flere penge til løn”. Citat slut.

Interesserede kan læse mere om fordelingen af fiskeplejemidlerne under “Artikler” og “Biologi”. på denne hjemmeside. Det er artig læsning.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Knas med kanosejlerne på Gudenåen

Beboerne langs Gudenåen kan berette om mange mere eller mindre ubehagelige oplevelser med kanosejlere, der ikke respekterer reglerne for at færdes på og ved åen. Det kan være sejlere, som går i land i private haver og truer grundejeren med tæsk, hvis de bliver bortvist. Eller det kan være menneskelige efterladenskaber på grunden og øldåser, der flyder rundt i åen.

Bredejerforeningen vurderer, at en stor del af problemet skyldes folk, der slet ikke har tilladelse til at sejle på åen. Foreningen anslår således, at 20-30 procent af sejladsen på Gudenåen foregår uden tilladelse.

Det er Vejle Amt, der har pligten til at overvåge Gudenåen. Amtet erkender, at kontrollen på Gudenåen ikke har været god nok de seneste år. Dette skyldes dels manglende ressourcer hos amtet, dels at man ikke vurderede det nødvendigt med kontrol. For et par år siden stoppede amtet derfor sine jævnlige razziaer på åen.

Til efteråret skal Vejle Amt sammen med bredejerne vurdere, hvordan 2005-sæsonen er gået. Herefter skal det afgøres, om der igen skal sættes ind med kontrol af sejladsen.

Kanosejlere, der ikke har den fornødne tilladelse til sejlads på åen, kan i så fald risikere bøder i størrelsesordenen 7-800 kroner.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Finner mere miljøbevidste end danskere

Vi ved vel alle, at finner har let til kniven – at de drikker alt for meget og går i sauna hele tiden. Når de da ikke lige spiller Jokke samme sted…

Men det kommer nok bag på mange, at de faktisk er langt mere miljøbevidste end os danskere, der typisk går rundt og tror en masse helt forkerte ting om os selv: At vi har verdens bedste sundhedsvæsen. At vi har verdens bedste uddannelsessystem. Hvad vi jo beviseligt ikke har – trods beviseligt et af verdens højeste skattetryk.

Alverdens landes forhold til miljøet er igen i 2005 blevet vurderet i Environmental Sustainability Index (ESI), som har Finland på en klar førsteplads – efterfulgt af Norge. Sverige kommer ind på fjerdepladsen – paradoksalt nok overhalet af sydamerikanske Uruguay. På femtepladsen kommer ikke overraskende Island efterfulgt af Canada, som er flere lysår forud for sin energislugende nabo i syd, USA.

Danmark er end ikke med på Top Ti-listen, men er havnet helt nede på 26. pladsen af de vurderede 146 lande. Den nedslående placering skyldes ikke mindst vor manglende evne til at forvalte miljø- og udviklingsproblemer – et problem, der næppe bliver mindre med den nye strukturreform, hvor kommunerne selv skal stå for miljøkontrollen…

Der er næppe tvivl om, at vi kan takke regeringspartiet Venstre for denne bundplacering. De Konservative vil gerne have en grøn profil, men er så forhippede på at sidde med i regeringen, at de forlængst har givet køb på alle de gode intentioner.

Det bliver derfor EU, som skal redde det danske miljø i årene fremover…

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Fra udspring til udløb”

Årets store fiskekonkurrence ved Danmarks bedste havørredå, hvor alle har lige mulighed for at få den store præmie!

Fra 12. til 14. august 2005 afholdes for femte gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Sidste år gav konkurrencen et overskud på ca. 120.000 kr. som gik ubeskåret til Trevad Ørredpark og fiskeplejen i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne.

Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. I lighed med sidste år vil det samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad Ørredpark samt til fiskepleje i Karup Å systemet. Trevad Ørredpark er grundstenen i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup Å-systemet.

Da konkurrencen er blevet en kendt konkurrence blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger ved Vridsted mellem Hagebro og Skive.

Der er fortsat mulighed at købe deltagerbevis. Yderligere oplysninger vedrørende program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

Karup Å Sammenslutningen

* Snæbelen ikke snydt

Den sjældne, spidssnudede og udryddelsestruede laksefisk snæbel (Coregonus sp.) har nu langt om længe udsigt til en lysere fremtid. Den har nemlig fået snabelen i adskillige pengekasser i både ind- og udland.

Danmark, som i sine sydvestjyske vandløb huser de sidste rester af denne eksotiske saltvands-helt, har udarbejdet et projekt til 105 mio. kroner, som skal redde snæbelen fra udryddelse.

Skov- og Naturstyrelsen, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt har sammen med Tønder, Ribe og Bramming Kommuner samt Sydvestenergi, Varde Å-fonden og Sydvestjysk Sportsfiskerforening spyttet 50 mio. kroner i kassen til det stort anlagte projekt.

Heraf stammer 25 mio. kroner fra Skov- og Naturstyrelsens statslige naturforvaltningsmidler, og nu går man så i samlet flok efter de sidste 55 mio. kr. fra en af EU’s mange fonde.

Det nye naturprojekt omfatter en lang række spændende delprojekter i fire sydvestjyske vandøb. Blandt meget andet skal 13 spærringer i vandløbene gøres passable for snæbelen, der ikke er nogen stor springer.

Selv mindre fald kan holde såvel snæbel som den nært beslægtede helt borte fra de livsvigtige gydepladser. Det så man tydeligt efter udretningen af Skjern Å i 1960’erne, hvor selv ganske små styrt og fald medførte en tilbagegang på 80%.

Fjernelsen af de 13 vandringshindringer vil skaffe fiskene adgang til at gyde på yderligere 130 kilometer vandløb. Det er mere end en 3-dobling af det hidtidige gydeareal.

Omkring 30 km vandløb vil blive retableret og genslynget. Der vil således ske en fuldstændig naturgenopretning af Varde Å over en strækning på 20 km, og der vil blive etableret ca. 470 hektar nye opvækstområder, hvor snæbelens larver kan vokse op.

Herudover bliver projekterne til stor gavn for en lang række dyre- og plantearter ­ eksempelvis den ligeledes sjældne stork, der lever langs vandløb og i våddområder. De gør også livet lettere for både laks og havørreder i de samme vandløb.

“Gennemførelsen af projekterne vil medføre et betydeligt løft af den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet. I omfang herhjemme er det kun Skjern Å-genopretningen, der er større”, udtaler vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Jens Peter Simonsen. Han føjer følgende til:

“Vi glæder os over de penge, som det allerede er lykkedes at fremskaffe til projektet sammen med amter, kommuner og Sydvestenergi. Vi håber nu på støtte fra EU, så vi får mulighed for at sætte en redningsindsats i gang, der giver en langsigtet forbedring for snæblens levevilkår”.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Snæbelen – en truet art

Snæbelen findes kun i de større vandløb med tilløb til Vadehavet. Tidligere forekom den også i Tyskland og Holland, men i dag er dens globale udbredelse begrænset til den danske del af Vadehavet. Som den eneste helt-art tåler den saltvand af fuld styrke.

Tidligere redningsforsøg med massive udsætninger af yngel i begyndelsen af 1990’erne har kun haft en kortvarig effekt, og den voksne gydebestand er i dag nede på blot 7.000 eksemplarer.

Snæblen er derfor rødlistet og optaget på EU’s liste over særligt truede arter. Som følge af denne status kan Danmark forvente at opnå en betydelig støtte til projektet fra EU’s LIFE-ordning. Gives der fuldt tilsagn fra EU, bliver der tale om det største naturgenopretningsprojekt, som EU hidtil har finansieret i Danmark.

Snæbelen er en krævende fisk, hvad betingelser for dens gydning og ynglens opvækst i ferskvand angår. Skal snæbelens overlevelse sikres fremover, må der ske afgørende forbedringer i vandmiljøet. Snæbelen kræver således fuldstændig fri adgang til gydepladserne i de mellemste dele af vandløbene, og der må ikke være spærringer ved eksempelvis dambrug og vandkraftværker.

Gydningen sker på naturligt slyngede vandløbsstrækninger med med rent vand, gruset bund og forekomst af flerårige vandplanter. Yngelens opvækst sker på store fladvandede arealer i vandløbenes nederste dele, hvor ynglen kan vokse sig stor, inden den vandrer ud til Vadehavet for at vokse sig endnu større.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Rekordlaks fra Varde Å

Varde Å, som jo indtager en hovedrolle i det store naturgenopretningsprojekt for snæbelen, har for øvrigt oplevet en fin laksesæson her i 2005. Siden premieren den 1. april er der således landet adskillige blanklaks i den brunvandede å.

Et par uger inde i sæsonen lykkedes det endda en lokal lystfisker fra Siig at kroge og lande den største Varde-laks i nyere tid. 14,5 kg vejede den 110 cm lange hanlaks, som var stået op i åen efter en tur ind gennem Ho Bugt. Rekordfisken blev fanget på en Mepps spinner ved udløbet af Skonager Bæk og gav store forhåbninger om en ny rekordsæson ved det gamle laksevand.

Varde Å går definitivt en bedre fremtid i møde med gennemførelsen af det nye storstilede naturgenopretningsprojekt. Det vil alle åens laksefisk få glæde af – laks såvel som snæbeler.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* – Håbløs som en helleflynder…

Det norske Havforskningsinstituttet i Bergen har gennem de seneste år udført forsøg med forskellige fisk og deres indlæringsevne. Unge helleflyndere i puberteten viste sig overraskende at være noget nær uden for pædagogisk rækkevidde. Helt uden lyst til at lære. Måske de havde helt andre ting end mad i hovedet?

Til gengæld stod det langt bedre til med torsken.Torsken viste sig nemlig at være en dygtig elev, der hurtigt lærte at reagere på lys- og lydsignaler. Der skulle kun få gentagelser til, før torsken havde fattet meningen. De norske forskere afsendte et signal 20 sekunder før fodring, og torsken lærte meget hurtigt at skynde sig hen til foderautomaten. Men ikke nok med det. Torsken var sågar i stand til at huske sin lektie i hele tre måneder efter indlæringen!

Forskningen sker ikke bare for forskningens skyld. Formålet er at undersøge fiskenes evne til at tilpasse sig et vekslende miljø. Deres omstillingsevne er nemllig altafgørende for, om de kan overleve ændringer i leveforholdene. Ude i den frie natur såvel som inde i laboratoriet og opdrætsanlæggene.

Man må nok sige, at den nye norske forskning stiller torsken i et helt nyt og bedre lys. Nu er det definitivt slut med udtryk af typen “dum som en torsk”. Nu bør det i stedet hedde “klog som en torsk”!

Eller hvad med et helt nyt udtryk i stedet:

“Håbløs som en helleflynder”…?

21. juli 2005

@ Steen Ulnits

* Spliid skaber atter splid…

Så er der atter ballade i topledelsen i Vestsjællands Amt, og igen er det amtets kulturdirektør Karen Marie Spliid, der er årsagen.

Et flertal på 27 ud af 29 medlemmer i amtsrådet har nu besluttet at indlede en afskedigelsessag mod kulturdirektør Karen Marie Spliid – angiveligt på grundlag af en konsulentrapport fra Kommunernes Landsforening. En rapport, der ikke stiller Spliid i noget ret godt lys, men som til gengæld får hende til virkelig at leve op til sit navn.

Det var Karen Marie Spliids vandløb, der gav anledning til den såkaldte vandløbssag. En sag, der affødte en advokatundersøgelse til 650.000 kroner og fyringssager mod to ledende medarbejdere i Vestsjællands amt. Og en sag, som endte med, at Karen Marie Spliid bøjede sig for Naturklagenævnets afgørelse og genskabte det vandløb, som hun havde lagt øde ved en meget hårdhændet oprensning.

17. juli 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Kyoto-aftalen træder i kraft

I dag den 16. februar træder Kyoto-aftalen i kraft. Det betyder, at 38 I-lande fra nu af og frem til år 2012 skal reducere deres udledning af CO2 og 5 andre gasser (CH4, N20, HFC, PFC og SF6) med 5,2%. Dette sammenlignet med de samme landes udledninger i 1990. Formålet med Kyoto-aftalen er, at den globale opvarmning via drivhuseffekten skal bremses og forhåbentlig til sidst helt stoppes.

I dag hersker der ikke længere tvivl om, at menneskets udledning af de nævnte gasser er en kraftigt medvirkende årsag til den globale opvarmning, som vi er vidne til i disse år. Temperaturen i verdenshavene stiger, hvilket vandstanden også gør. Når vandet bliver varmere, udvider det sig nemlig, hvorved vandstanden uundgåeligt stiger.

Fortsætter afsmeltningen af is ved polerne, vil vandstanden stige yderligere. Lavtliggende lande vil blive oversvømmet og måske helt forsvinde. Det sidste vil eksempelvis ske for øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean. Her ligger det højeste punkt kun få meter over havoverfladen.

Herhjemme diskuterer man allerede nu, om nuværende og især kommende diger langs Vadehavet skal bygges højere for at imødegå den stigende vandstand i verdenshavene – resultatet af den globale opvarmning.

For en nærmere diskussion af drivhuseffekten og den globale opvarmning henvises til min bog “Fisken, Vandet og Verden”, udgivet på Krogs Forlag i 2003. Den kan man læse mere om under “Bøger”.

16. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Vadehavet behøver ikke blive et frilandsmuseum

Lokalt har der i Sønderjylland været megen modstand mod at gøre Vadehavet til en del af Verdens Naturarv og/eller en ny dansk nationalpark. Frygten og modstanden er gået på, at man i så fald vil hæmme den økonomiske udvikling af området ved pålæggelsen af nye restriktioner for brugen af Vadehavet.

Men sådan behøver det ikke at være. Det fremgår af en dugfrisk rapport fra Vadehavsforum – et tværnationalt råd for omkring 40 foreninger, erhvervsliv samt lokale myndigheder fra Vadehavsområdet i Danmark, Tyskland og Holland. Fortsat økonomisk vækst kan sagtens forenes med naturbeskyttelse og miljøhensyn i Vadehavsregionen, mener nemlig rådet.

Rådet blev nedsat i 2001 – som et middel til at imødegå årelang og voldsom kritik af de nationale myndigheders i lokale øjne ofte rigoristiske forvaltning af det sårbare 14.000 kvadratkilometer store naturområde.

Ifølge Vadehavsforum er der ingen grund til, at Vadehavet ikke vil kunne forene økonomi med økologi og erhvervsliv med fugleliv. Rådet opfordrer regeringerne i Danmark, Tyskland og Holland til at lade den fremtidige udvikling af Vadehavsregionen bygge på et regionalt samarbejde. Der er hermed skabt fornyet håb for Vadehavets fremtid.

Interesserede kan læse meget mere om det fantastiske Vadehav i min bog “Jyllands Bedste Fiskevande”, som udkom på Gyldendal i 2001.

12. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Laks i Tange Å

Det vakte stor opsigt og forundring, da en undersøgelse bestilt og betalt af Gudenåcentralen i 2004/2005 fandt, at der nu eksisterer en lille, men tilsyneladende naturligt gydende bestand af laks opstrøms Tangeværket.

Under elektrofiskeri af Gudenåen med tilløb opstrøms Tange Sø fandt man ingen laks. Til gengæld var der i Tange Å, som udmunder i søen umiddelbart opstrøms fisketrappen, mellem 200 og 300 laks på 13-21 cm.

Onde tunger mente straks, at de måtte være udsat af Gudenåcentralen, der hermed kunne nedtone behovet for en fjernelse af spærringen ved Tangeværket. – For hvor var årsyngelen henne? – Hvorfor var der kun laks på 13-21 cm?

Biologerne kunne via DNA-analyser konstatere, at laksene genetisk stammede fra svenske Ätran-laks. Den nye Gudenå-laks har i så fald selv fundet ud af at benytte Tange Å som gydeplads.

Samtidig viste den elektroniske fisketæller ved Tangetrappen, at ikke færre end 147 laksefisk større end 45 cm var gået op gennem trappen. Det er tre gange flere fisk end i 1994/1995, hvor opgangen også blev undersøgt.

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* OECD anbefaler dansk afgift på gødning

Afgift på gødning bør afhænge af indholdet af kvælstof. Det mener i hvert fald den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.Selv om overgødningen er faldet drastisk i Danmark, er den stadig dobbelt så stor som andre EU-lande. Det er et miljøproblem, som ifølge OECDs økonomer kan løses ved at indføre en skat på gødning.

“For at begrænse de økonomiske omkostninger forbundet med landbrugets udledning af kvælstof vil det være passende at anvende økonomiske instrumenter i større grad, som for eksempel at indføre en skat på gødning afhængig af kvælstofindholdet”. Det skriver OECD i en ny rapport om Danmark.

Ganske vist begynder Vandmiljøplanen efter OECDs mening at virke, men resultaterne har været dyrekøbte, og kvælstofindholdet langs vore kyster er stadig meget højt. For meget kvælstof giver som bekendt algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød.

Efter at Venstre i mange år har kæmpet imod en kvælstofafgift, skiftede daværende miljøminister Hans Christian Schmidt forrige år kurs. Han ville afvente forarbejdet til Vandmiljøplan III, før han tog endelig stilling.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti er alle tilhængere af en kvælstofafgift og har været det længe. Hermed er der allerede et parlamentarisk flertal for den. Skattestoppet i regeringsgrundlaget vil ikke forhindre en ny afgift på gødning. Så længe merprovenuet anvendes til at sænke andre skatter, er der ikke tale om en overtrædelse af skattestoppet. Mener altså regeringen.

Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug, er ikke uventet modstander af en kvælstofsafgift. “En afgiftsstyring kan virke på landsplan, men den kan ikke tage individuelle hensyn”, siger han med henvisning til, at nogle dele af landet bedre kan tåle gødningen end andre.

I sin gennemgang af Danmarks miljøpolitik roser OECD dog Danmark for at ville have “mere miljø for pengene”. Regeringens kursskifte i miljøpolitikken er en sund justering, mener OECD’s økonomer. De glæder sig over, at erhvervsstøtten til vindmølleindustrien neddrosles og rationaliseres, og at regeringen har erklæret, at Danmark vil købe udledningstilladelser i andre lande – i stedet for selv at gøre noget ved udledningen.

OECD’ s økonomer håber hermed, at Danmark vil kunne leve op til sine EU-forpligtelser om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Det lyder jo meget godt og fornuftigt, at regeringen vil have mere miljø for pengene. Problemet er blot, at regeringen samtidig vil bruge færre penge på miljøet – som derfor fortsat stander i våde. Endnu en varm og stille sommer, og vi vil atter se gigantiske iltsvind og bundvendinger i de danske farvande – altsammen forårsaget af landbrugets overgødskning af det danske land.

Nu er det så op til vælgerne at give deres besyv med. I morgen har vi eneste mulighed for at gøre vor mening gældende i de næste op til fire år. – Brug den!

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* “Her er beviset”

Under denne overskrift kommenterer Morgenavisen Jyllands-Posten den nye strukturændring og dens kommende effekt på miljøsager. Avisen skrev i en leder den 2. december:

“Miljøbeskyttelse er ikke et kommunalt anliggende. Det er et anliggende for staten – eller til nød de kommende regioner. Kommunerne vil være tilbøjelige til at se på kortsigtede økonomiske gevinster og klækkelige turistindtægter på bekostning af naturværdierne.

Dette synspunkt har ofte været fremført på denne plads, senest i forbindelse med kritik af de 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzoner. Hver gang er vi blevet mødt af en hoben fornærmede kommunalfolk, der højtideligt har bedyret, at naturværdierne naturligvis ligger dem stærkt på sinde, at de nærer den dybeste veneration for naturen i deres naturoområder, at vort synspunkt er krænkende, udokumenteret og, hvad de ellers har kunnet finde på.

Nu foreligger der ansøgninger fra 83 kommuner, og dermed leveres et uigendriveligt bevis på, at naturbeskyttelsen ikke er et anliggende for kommunale beslutningstagere.

Omkring en tredjedel af de over 14.000 ansøgninger drejer sig om områder, som ansøgerne ved ikke lovligt kan udlægges til sommerhusbebyggelse, og som i givet fald ville kræve dispensation. En del af ansøgerne argumenterer som ventet temmelig bevidstløst med, at nye sommerhuse i ulovlige områder vil give øget omsætning til de lokale handlende.

Borgmester Hans Aage Pedersen fra Sydfalster Kommune illustrerer den kommunale uansvarlighed med denne fyndige melding: “Så kan Skov- og Naturstyrelsen vælge at give dispensation eller lade være.”

Så sandt, men hvor er den kommunale ansvarlighed? Hvor er den højt besungne veneration for naturværdierne i egne lokalområder? Hvor er de overordnede, nationale hensyn til vores fælles naturværdier?

At der overhovedet bliver udstykket 8.000 nye sommerhusgrunde i de kystnære områder er slemt nok i sig selv. Kommunerne og deres ledelser har med ansøgningerne leveret det endelige bevis på, at naturbeskyttelse ikke bør være et kommunalt anliggende.

Et sådant ansvarsområde kræver overblik og folk, der er hævet over kortsigtede økonomiske interesser og kommunal bekvemmelighed.” Citat slut.

Såvidt Jyllands-Postens leder. Overordnet set er de 8.000 nye sommerhusgrunde blot endnu et skridt på vejen mod Venstres idealsamfund, hvor enhver kan gøre, som han vil – med eller mod gældende lovgivning. Se blot på, hvordan Venstres toppolitikere selv har det med loven:

Finansminister Thor Petersen og bopælspligten. Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte og kommunens finanser. Trafikpolitisk ordfører Svend Heiselberg og fredningszonerne for redskabsfiskeri i det nordjyske. Anders Møller og hans beluring af afklædte damer i kvindernes omklædningsrum i Køge Svømmehal. Henning Oppfeldt og hans pædofile forhold. Allesammen prominente Venstre-politikere.

Der tegner sig så småt et billede af Venstre som et meget liberalt parti med endog meget liberale holdninger til lov og moral. “Venstre ved du, hvor du har”…

Så sandt, så sandt.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* I orden at bygge nær skov…

Som regeringens tro væbner har miljøminister Connie Hedegaard (K) ingen problemer med nybyggeri inden for 300 meter fra skovbrynet. Hun ser ingen problemer i, at der gives dispensation til byggeri inden for den gældende 300 meter zone.

Sagen er blevet aktuel, efter at den tidligere miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidt (V) lagde op til, at der fremover godt må bygges nærmere på skovbryn end de 300 meter, som naturbeskyttelsesloven angiver. Hans udmeldinger gav anledning til, at kommunerne landet over fremover kan give dispensation over for naturbeskyttelsesloven – hvilket denne for øvrigt giver mulighed for.

Oprindelig er der tale om, at undtagelsestilfælde skal kunne udløse en dispensation. Den nuværende regering ønsker efter alt at dømme, at dispensationer fremover skal blive regelen mere end undtagelsen. Således gives der i dag – ifølge Skov- og Naturstyrelsen – dispensation i 86% af alle ansøgninger om byggeri inden for skovbyggelinjen.

Miljøminister Connie Hedegaard bakker altså op om denne holdningsændring. Eneste taber bliver dyrelivet i vore skove.

Dette til trods for, at der i Folketinget er et flertal mod de nye dispensationer…

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Fisketegnet stiger – trods skattestoppet

Per 1. januar 2005 steg det obligatoriske fisketegn fra før kr. 100,- til nu kr. 125,-. Altså en stigning på hele 25% – trods regeringens løfter om skattestop. Men nu er det jo også nemt blot at lade forskellige andre brugerafgifter stige – så man kan sige, at skatten ikke gjorde det…

I det hele taget betaler vi lystfiskere efterhånden til en masse ting, som tidligere blev eller retteligen burde betales af staten eller skadeforvolderne – i regelen landbruget. Man kan eksempelvis undre sig over, at vi sportsfiskere via fisketegnet nu hvert år betaler et par millioner til vandløbsrestaurering – når det nu alene er landbruget, der har skabt problemerne og ødelæggelserne.

Man kan også undre sig over, at vi nu selv skal betale 1 million kroner ekstra af fiskeplejemidlerne – så vi fremover kan indløse vort fisketegn online. I sidste ende er det sandsynligvis en stor besparelse for administrationen, at man nu kan købe fisketegnet på nettet – i stedet for som hidtil at skulle besvære Fødevareministeriets travle embedsmænd med sagen.

Det skal blive spændende at se, hvordan disse ting fremover vil påvirke opbakningen til fisketegnet.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Oplysning om speedbådskørekort

Søfartsstyrelsen kunne tidligere orientere om, hvor man kan aflægge duelighedsprøve eller speedbådskørekort. Det kan den ikke længere. Søfartsstyrelsen har følgende udmelding til borgere, som ønsker at gå til duelighedsprøve eller speedbådsprøve:

– Man kan få undervisning i sejlklubber, sejlforeninger, igennem oplysningsforbund som AOF og lignende, eller man kan søge på emner som “navigationsundervisning”, “speedbåd”, “speedbådsundervisning”, “sejlerskole” og tilsvarende.

– På www.fritidssejler.dk kan man orientere sig om prøvekrav for henholdsvis duelighedsprøven og speedbådsprøven. Her finder man også en oversigt over af styrelsen bemyndigede censorer i postnummerorden. Disse censorer kan man ringe til og forhøre sig, om hvor der foregår undervisning og aflægning af prøve.

– Endvidere henviser styrelsen til til Søsportens Sikkerhedsråds website www.soesport.dk, hvor man kan orientere sig om, hvilke pjecer der gratis kan rekvireres.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Fisketegn nu online

Siden 1. januar i år har det været muligt at erhverve det statslige fisketegn online i både Danmark og Norge.

Køb og betal dit fisketegn online og print selv din kvittering ud fra computeren, 24 timer i døgnet, året rundt, på denne adresse:

www.fisketegn.dk/fisketegn/common/frontPageShow.jsp

I Norge, hvor jo mange danskere fisker hver sommer, sker det tilsvarende på adressen www.inatur.no/fiskeravgift. I England og Wales har man et tilsvarende system. Her klikker man sig ind på

www.environment-agency.gov.uk/subjects/fish

I Danmark kan man længe kunnet købe mange fiskekort til forskellige vande online på webadressen www.dagkort.dk. Vil man fiske i Norbotten i Sverige, kan man købe fiskekort til forskellige områder på adressen www.FiskeNorrbotten.com.

Nettet er over os – med de ordele og ulemper, det nu engang medfører…

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* V-borgmestre frygter for miljøet efter kommunalreformen

En række Venstre-borgmestre landet over frygter for, at miljøet vil lide under den nye kommunalreform. Ritzau har stillet en række spørgsmål til landets borgmestre, hvoraf 244 har svaret.

Ifølge Ritzau mener op mod 40% af de adspurgte borgmestre, at reformen ikke vil være i stand til at beskytte natur og miljø. Og op mod 20% af Venstres egne borgmestre er også i tvivl.

“Vand og kloakker løber altså på tværs af kommunegrænser. Jeg frygter, at kommunerne bliver for små enheder, også selv om antallet af kommuner reduceres med to tredjedele. Der er nogle overordnede miljøhensyn, som ikke kan varetages ude i de enkelte kommuner”. Det siger borgmester Jesper Bach fra Værløse Kommune til Ritzau.

Blandt de bekymringer, som borgmestrene nævner ved amternes bortfald og den nye strukturreforms ikrafttræden er hensynet til grundvandet, forsvarlige miljøvurderinger i forbindelse med etablering af nye svinefarme samt tilsynet med miljøtunge virksomheder.

Når så mange af Venstres egne borgmestre frygter for miljøet efter den nye strukturreform, så er der virkelig grund til bekymring.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Landbrug skal sidestilles med industrien

Miljøminister Connie Hedegaard (K) benyttede julen til at udsende klare signaler til landbruget. Dette danske erhverv skal i højere grad reguleres på linie med industrien. De nye krav skal være med til at udbrede brugen af ny teknologi og andre processer i ikke mindst svineproduktionen, der som bekendt belaster vandmiljøet hårdt.

Antallet af danske landbrug reduceres i disse år, men til gengæld bliver bedrifterne væsentligt større. Miljøministeren mener derfor, at husdyrbrugene nu mere ligner industrianlæg end traditionelle bondegårde.

“Intet tyder på, at den udvikling stopper. Tværtimod har erhvervet tilkendegivet, at man i de kommende år ønsker at udvide svineproduktionen med adskillige millioner svin. Hvis det skal kunne lade sig gøre – uden gene for miljø, natur og omgivelser – stiller det store krav til myndighederne og landbruget selv”, siger Connie Hedegaard.

Men ikke nok med det. Der er nemlig andre stramninger på vej for det danske landbrug. Fra 1. januar kommer det således til at koste danske landmænd penge, hvis de overtræder loven ved at pløje for tæt på vandløb eller tillader ulovlige kragefælder på deres jord. Hidtil har de blot fået en løftet pegefinger, og det har som bekendt ikke virket efter hensigten.

Nu skal lovovertrædere så rammes på det eneste virkeligt ømme punkt: Pengepungen. Spørgsmålet er blot, hvem der skal stå for kontrollen, og om der overhovedet er ressurser til det. I modsat fald har det jo ingen effekt og er måske blot miljøspil for galleriet op til det kommende valg.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Truede torskebestande lades i stikken

EU-kommissionen præsenterede for nylig et forslag til stramninger i fiskeriet.

EU’s fiskeriministre skulle i dagene op til juleaften enes med EU-kommissionen og den nye fiskerikommissær, Joe Borg fra Malta, om fiskeriet i 2005. Der var inden forhandlingerne klare indikationer fra Bruxelles om, at kommissionen ønsker yderligere reduktioner – ikke mindst for torskefiskeriet i Nordsøen. Her har man i forvejen vedtaget en genopretningsplan med bl.a. de stærkt omdiskuterede havdage – en plan, der imidlertid ikke ser ud til at være virksom.

Det nye udspil indeholdt flere nye indgreb i eksempelvis Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, der alle er vigtige farvande for dansk fiskeri. Kommissionen foreslog bl.a. indførelse af lukkede områder i visse farvande og andre stramninger. EU-Kommissionen ville således have nedsat en række af de danske fiskekvoter og indføre et forbud mod torskefiskeri i store dele af Nordsøen.

Men den danske fødevareminister Hans Chr. Schmidt var ikke med på redningsplanerne:

“Kommissionen går for vidt i sit forslag om yderligere stramninger af torskefiskeriet. Jeg mener, der er forbedringer at spore for torsken både i Nordsøen og i Skagerrak. Vi bør nu afvente resultatet af de mange beslutninger, der allerede er taget, og ikke fortsætte med at udbygge reguleringerne af fiskeriet”, sagde Hans Christian Schmidt.

Og den tidligere miljafviklingsminister fik held med sit forehavende – så han nu kan føje endnu en flot titel til sit visitkort: Fiskeriafviklingsminister… I hvert fald blev det oprindelige forslag fra EU-kommissionen barberet ned til noget nær ingenting – endnu engang med torsken som den klare taber.

31. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Truede laksebestande undsættes

Med en handlingsplan og 10 millioner kroner vil regeringen søge at sikre atlanterhavslaksens overlevelse i Danmark. Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler i den forbindelse følgende:

“Vi er forpligtet over for eftertiden. Vi skal sætte hensynet til en biologisk mangfoldighed over økonomiske hensyn. Målet er at få laksen til at gyde på den naturlige måde”.

Til dette ædle formål har miljøministeren altså en pose penge og lover samtidig, at der vil blive søgt om flere hos EU. Det må være årets glade nyhed – på falderebet til det nye år.

31. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danmark køber varm luft

Så er det en kendsgerning: Danmark har valgt at købe sig til CO2-kreditter i stedet for selv at reducere udledningen af den drivhuseffekt-fremmende gasart.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) har på den netop overståede klimakonference i Buenos Aires, Argentina indgået aftale med Estlands miljøminster Villu Reiljan om køb af 400.000 ton CO2. I den forbindelse forpligter Danmark sig til at opføre 13 vindmøller uden for den estiske hovedstad Talinn – med en samlet kapacitet på 21 MW. Det er denne produktion af CO2-fri energi, der muliggør købet af CO2-kvoten fra Estland.

Connie Hedegaard blev for øvrigt stærkt kritiseret for sin slappe optræden på selvsamme klimakonference. Således mente SF’s miljøordfører Jørn Jespersen, at regeringen burde have støttet Tyskland, der som eneste vestlige industriland var villlig til at påtage sig et reelt lederskab på miljøområdet. Den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, tilbød nemlig i Buenos Aires, at Tyskland vil begrænse sit CO2-udslip med hele 40 procent i 2020 – hvis EU vel at mærke samlet skærer ned på udslippet med 30 procent.

Dette er ifølge eksperterne nødvendigt for at undgå drastiske klimaændringer, sagde Trittin. Desværre vandt han ikke gehør i EU-kredsen, hvor Connie Hedegaard ligefrem kaldte forslaget for “uklogt”.

Det er svært at se, hvad uklogt der var i det tyske miljøtilbud. Det skal man vist være konservativ for at forstå.

28. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danmark bremseklods i EU’s miljøarbejde

Sveriges miljøminister Lena Sommestad fornemmer, at EU’s miljøarbejde er kommet i modvind. Hun mener også, at blandt andet Danmark, som tidligere har holdt miljøfanen højt i EU, nu snarere fungerer som en bremseklods i arbejdet for et bedre miljø.

Den svenske regering ønsker, at EU-landene sænker energiforbruget og udnytter energien mere effektivt. “Men flere lande sætter nu spørgsmålstegn ved dette”, sagde Sommestad.

Tidligere ligesindede på det miljøpolitiske område kan man ikke længere regne med, sagde den svenske miljøminister, og det gælder især Danmark.“Danmark har forvandlet sig til en af de største bremseklodser for en progressiv miljøpolitik”, mener Lena Sommestad.

Også når det gælder klimaprotokollen fra Kyoto, er der uenighed blandt landene – især i spørgsmålet om det kloge i at handle med CO2-kvoterne.Ministeren nævner Holland, der under den tidligere regering befandt sig på de miljøpolitiske barrikader, som endnu et af de lande, der ikke længere profilerer sig stærkt på miljøområdet.

Altså sammen med Danmark. Deprimerende…

28. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Skarven og smolten

Nyere undersøgelser bekræfter, at skarven er en stor trussel mod vore i forvejen svage laksebestande. Helt galt går det de nedtrækkende smolt, hvoraf kun en lille del overlever turen gennem den lavvandede Ringkøbing Fjord.

I telemetriundersøgelser i 2000 og 2002 blev henholdsvis 42% og 53% af radiosenderne fra udsatte laksesmolt fundet i skarvkolonien på Olsens Pold. Det blev konkluderet, at en stor del af de udtrækkende smolt blev ædt af skarver, og at den reelle prædation nok var højere end de 42-53%, idet jo kun en del af skarverne fra Ringkøbing Fjord lægger deres gylp på Olsens Pold.

I 2003 blev 39 cw-mærker fra laksesmolt fundet i gylp på Olsens Pold. Beregninger viser, at det svarer til, at skarverne åd 93% af de mærkede smolt dette år. Beregningerne ud fra øresten, fundet i tilfældigt udtagne gylp, viste, at skarverne åd 33.000 laksesmolt. Udtrækket af vilde smolt fra Skjern Å blev beregnet til 6.000 stk. i 2002 og 26.000 stk i 2003.

Det vurderes på denne baggrund, at kun få laksesmolt overlevede turen gennem Ringkøbing Fjord i 2003. I 2004 blev 3 cw-mærker fra laks fundet i en relativt stor mængde gylp. De tre mærker svarer til, at ca. 10 % af de mærkede smolt blev ædt af skarver. Analyser af øresten i gylp fra 2004 vil vise om undersøgelsen af skarvernes fødevalg bekræfter resultatet fra mærkningsforsøget.

Der blev i Ringkøbing Fjord udsat 10.000 cw-mærkede ål i foråret 2003. Beregninger på baggrund af genfundne mærker viser, at 40-50 % blev ædt af skarverne i løbet af de første 5 måneder.

Beregninger på baggrund af gylpanalyser viser, at skarverne i Ringkøbing Fjord i alt åd mere end 50.000 ål i 2003.

Den danske skarvbestand har gennem de sidste 10 år ligget stabilt på omkring 40.000 ynglende par. I lang tid var der 50 kolonier landet over, men dette tal er nu steget til knap 60. Den danske ynglebestand består fortrinsvis af skarver fra Sverige, Norge og Tyskland. Færre end 15% overvintrer her i landet. De tager i stedet sydpå til Middelhavet og vender tilbage igen til februar.

Den danske skarvforvaltningsplan løber fra 2002 og frem til 2007, hvor den skal revideres.

20. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Verdens første tamtun nu på bordet!

Den store blåfinnede tun er en af verdens mest eftertragtede fisk. Japanerne spiser den fersk i så store mængder, de overhovedet kan få fat i. Og sportsfiskere verden over elsker denne kæmpetun for dens kæmpekræfter og fantastiske fight.

Men tunen, hvis atlantiske udgave tidligere nåede så langt nordpå som til Danmark, er truet af udryddelse på grund af et mangeårigt overfiskeri, der har drevet priserne skyhøjt i vejret. Nu har efterspørgselen så resulteret i de første opdrættede blåfinnede tun – “tamtun” kunne man kalde dem – der nu er klar til spisebordene i Japan.

Der er tale om ikke så lidt af et teknologisk gennembrud. I modsætning til ålen, som man stadig ikke kan få til at kønsmodnes i fangenskab, er det nu lykkedes driftige og dygtige japanere at opdrætte blåfinnede tun fra ægstadie til færdige spisefisk. Der er tale om meterlange pacifiske tunfisk, som vejer omkring 20 kg stykket. Det er småt sammenlignet med de vægte på flere hundrede kilo, som de vilde tun kan nå ude i verdenshavene. Men de opdrættede tun er meget rige på fedt, hvilket gør dem ekstra attraktive på de japanske spiseborde.

Arbejdet med at opdrætte tun begyndte tilbage i 1970, og allerede i 1979 lykkedes det at få tunene til at kønsmodnes i fangenskab. Herefter gik udviklingsarbejdet i stå, da det viste sig meget svært at bringe de små tun sikkert gennem larve- og yngelstadiet. Men nu er det altså lykkedes for forskerne på Kinki Universitetet i Osaka, og de første tamtun er nu på vej til spisebordene.

Endnu en barriere er brudt, og måske bliver det redningen for den vilde blåfinnede tun.

20. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Hver tredje fisk smides ud

36.000 tons spisefisk smides ud hvert år. Det store udsmid af gode spisefisk er ifølge fødevareminister Marianne Fischer Boel (V) ikke til at leve med. Hun har haft møde med sin britiske kollega, Ben Bradshaw, hvor udsmidet var på programmet, ligesom emnet står højt på dagsordenen, når EU-ministrene mødes i Irland.

I øjeblikket er det især torsk, der ryger over bord. Havet myldrer med torsk, og derfor bliver kvoten hurtigt opbrugt. Når fiskeren går ud efter andre fisk, og alligevel får torsk i nettet, har han ingen anden mulighed end at kaste torsken tilbage i havet.

I alt smider danske fiskere hvert eneste år mindst 36.000 tons fisk tilbage i havet. En stor del af dem er døde eller døende. Det svarer næsten til den samlede mængde fisk, der årligt bliver serveret på de danske spiseborde.

Biolog Carsten Krog fra Danmarks Fiskeriforening erkender det store udsmid – eller discard, som det kaldes i fiskekredse.

“Udsmidet er meget forskelligt fra område til område. Hummerfiskeriet er slemt. Her er udsmidet på omkring to tredjedele af alt, hvad der bliver fanget“, forklarer Carsten Krog. Turister, som har deres gang på havnene i Grenå og på Læsø, ved dog, at ikke alt smides ud igen. Her kan man nemlig altid købe billige hummerhaler – ulovlige, ganske vist. Undermålere, som ikke kan omsættes på anden vis, og som ifølge reglerne også skulle have været smidt ud igen.

For en hummerfisker, der typisk skal tjene tre-fire millioner kroner for at få årsregnskabet til at nå sammen, betyder det , at han i løbet af et år kaster omkring 150 tons fisk og skaldyr tilbage i havet. Omkring 70 pct. af udsmiddet dør.

“Hvis en fisker har opbrugt sin torskekvote, kan han godt fortsætte med at fiske efter kuller. Han skal bare smide alle de torsk, han fanger, ud. Det er kvotesystemet, der tvinger fiskeren til det”, lyder forklaringen fra Carsten Krog, som påpeger at udsmid er påbudt.

Også ICES, som er den organisation, der rådgiver EU om regulering af fiskeriet, peger på kvoterne som årsag til en stor del af udsmidet:

“Det virker urimeligt, at man smider de gode spisefisk ud. Men det er en uheldig konsekvens af kvotesystemet. Vi kan jo ikke bare lukke for fiskeriet, når én kvote er brugt op. Derfor er der tale om en varm, politisk kartoffel”, siger dr. scient. i fiskeribiologi Henrik Sparholt. Han understreger, at Danmark som medlem af EU desværre ikke kan gå enegang og afskaffe kvoterne.

Men det behøver ikke være sådan. Udsmid kan reduceres meget i forhold det nuværende danske niveau. Det har man bevist i Norge. Her er udsmid ulovligt, og ifølge forskningsdirektør Åsmund Bjordal fra Havforskningsinstituttet i Bergen har denne regel reduceret udsmiddet til blot 7-8 pct.

“Det danske udsmid på 30 pct. er dumt. Dels fordi man kaster mad ud, dels fordi vi som forskere får meget svært ved at finde ud af, hvor mange fisk, der rent faktisk fanges, og hvordan det påvirker bestandene”, fastslår Åsmund Bjordal.

Så sandt, som det er sagt.

10. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Miljøministeriet vokser

Som følge af den kommende strukturomlægning får Miljøministeriet vokseværk. Med kommunalreformens indførelse bliver hver fjerde amtsansatte miljømedarbejder nu statsansat, og dermed vokser Miljøministeriet med omkring 20%.

Rundt omkring på amternes miljøkontorer sidder i dag 2.000 ansatte. Af dem vil omkring 500 blive overflyttet til staten, 1.200 til kommunerne og blot 250 til de nye regioner.

Hos staten skal de nye medarbejdere sikre, at der bliver udarbejdet landsdækkende vandplaner, så Danmark kan leve op til EU’s nye og højere krav til området. På samme måde skal de stå for kontrollen af Danmarks 250 mest forurenende virksomheder – hvordan man så end får defineret dem. Der er jo flere landbrug end som så.

Med virkning fra næste sommer planlægger staten at begynde en gradvis overflytning af nøglemedarbejdere på området.

3. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ingen ulovlige sommerhuse…

Både miljøminister Connie Hedegaard (K) og formanden for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), garanterer nu, at der ikke bliver dispenseret fra reglerne, når regeringen om kort tid vil udpege op til 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzonen.

“Reglerne for sommerhuse i kystzonen er formuleret, så de ikke kan misforstås”, siger miljøpolitikerne. “Og kommunerne skal følge de opstillede kriterier”.

Regeringen har efter alt at dømme set skriften på væggen og følt sin troværdighed truet. Nu må vi så se, om Connie Hedegaard er lige så troværdig, som da hun sagde, at det ulovlige Bilka i Horsens ikke må, kan eller skal accepteres. At reglerne naturligvis skal overholdes.

Det mener hun nemlig ikke længere…

3. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ulovlige sommerhuse

Det viser sig nu, at oppositionen havde helt ret med hensyn til deres frygt for den daværende miljøministers forslag om nye sommerhusområder. Han bakkede ganske vist tilbage og lovede, at de 8.000 nye sommerhusgrunde skulle ligge bag eksisterende områder og ikke ud til kysten.

Mange politikere og ikke mindst på miljøområdet frygtede og frygter man stadig, at de nye regioner vil blive til stor skade for miljøet. Helt enkelt fordi amternes overordnede kontrol med miljøet fremover kommer til at ligge i kommunerne – meget tæt på de lokale politiske beslutningstagere. Og de tænker naturligvis mere på lokaløkonomi, arbejdspladser og skattekroner – end på miljøet.

Nu viser det sig så, at en tredjedel af kommunernes indsendte forslag til nye sommerhusområder kolliderer med lovgivningen. Det viser en ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen. Alene i Nordjyllands Amt er mere end to tredjedele (69%) af de foreslåede 2.866 nye sommerhusgrunde ulovlige. I Viborg Amt er halvdelen.

Af kommunernes knap 15.000 indsendte forslag er over 30 pct. enten i strid med de nuværende miljø- og landskabsmæssige regler, eller også lever de ikke op til kravet om, at de nye områder skal ligge bag allerede eksisterende sommerhusområder.

Det er nu, vi vil få at se, om regeringens gamle valgslogan holder: “Venstre ved du, hvor du har”. Venstres egne politikere har jo en kedelig rekord i kriminalitet og lemfældig omgang med eksisterende lovgivning.

Det vil derfor ikke overraske, dersom mange ansøgninger om nye sommerhusområder vil blive godkendt – også selv om de strider mod gældende lovgivning og imod den tidligere miljøministers egne udtalelser. Som Venstre selv udtrykker det med deres nye valgslogan: “Så ved, du det bliver til noget”…

30. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* 100 millioner til regeringens egne nye smagsdommere

Nye råd og nævn vokser frem bag den grønthøster, regeringen satte i gang for to år siden. Det var dengang, da opgøret imod socialdemokraternes “smagsdommeri” blev sat ind af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Siden da har regeringen selv oprettet nye råd og nævn for mere end 100 mio. kr. Det fastslår de radikale, der har analyseret udviklingen siden regeringsskiftet.Fhv. minister Margrethe Vestager (R) oplyser, at flere ministerier i dag har oprettet betydeligt flere rådgivende udvalg, end før regeringen gik i gang med sine nedlæggelser.

Mere end 100 nye råd og nævn er blevet oprettet alene i løbet af det seneste år, siger Margrethe Vestager og tilføjer, at der endda er tale om et forsigtigt skøn. Partiorganisationen har nemlig ikke adgang til alle regeringens informationer.

“Opgøret med smagsdommerne har vist sig at være et skalkeskjul for at få egne folk ind,” siger Margrethe Vestager til Dagbladet Børsen. Hun vil nu stille spørgsmål til finansminister Thor Pedersen (V) om, hvor mange nye råd og nævn der er kommet til, siden regeringen gik i gang med grønthøsteren.

30. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danske svin får industristatus – måske

Vor nye miljøminister Connie Hedegaard (K) vil indkalde dansk landbrug til forhandlinger for at få udarbejdet en plan for en miljømæssigt forsvarlig dansk svineproduktion.

Ministeren vil i den forbindelse sidestille svineproduktion og industriproduktion, hvilket uundgåeligt vil medføre skærpede miljøkrav. Hun ønsker samtidig at satse på støtte til forskning i renere teknologi.

“Vi skal finde en løsning, som naturen kan tåle, og naboerne kan leve med. Det går jo ikke an, hvis hvert eneste fremskridt lige præcis bliver opvejet af stadig flere svin – uden at noget bliver bedre. Det kan hverken landbruget eller samfundet være tjent med”, sagde Connie Hedegaard til Dagbladet Information.

Ministerens ønsker at bringe landbruget og den biotekniske industri sammen, så de i fællesskab kan tackle det voksende problem med kvælstof-forureningen fra de danske svin. Connie Hedegaard tror ikke mindst på gylleseparering, hvor gyllen centrifugeres og adskilles i tørstof, der siden kan bruges som markgødning, og en uskadelig væske, der hovedsagelig består af vand.

Interesserede kan læse mere om denne teknik under “Fiskeribiologi”

25. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Svin skal under kontrol

En simpel sammenligning af tal fra flere registre er kommunernes vigtigste våben i jagten på de svineproducenter, der avler flere svin, end de har tilladelse til.

Det siger formanden for miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Kurt Hockerup (K), Vallensbæk, i en kommentar til en aftale med miljøministeren om mere og bedre svinekontrol.

Kommunerne får 1,2 millioner kroner ekstra, og pengene rækker til 600 flere besøg på gårdene i år. De 600 største godkendelsespligtige svineproducenter vil alle få besøg i år, og det er 300 flere besøg end tidligere. Antallet af besøg på de mindre bedrifter vil også blive øget med 300 til i alt 6.100 kontrolbesøg.

Disse kontrolbesøg har haft mediernes største bevågenhed, men den administrative kontrol med kommunale skatteoplysninger, gødningsregnskaber og slagterileverancer er ifølge Kurt Hockerup langt vigtigere.

25. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Rusland underskriver Kyoto-aftale

En uge efter at det russiske parlament ratificerede den internationale miljøtraktat om begrænsning af den globale opvarmning, underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin fredag Kyoto-aftalen.

Ratificeringen betyder, at Kyoto-aftalen nu langt om længe kan træde i kraft. Den russiske tilslutning er gyldig tre måneder efter, at FN er blevet underrettet.

Kyoto-aftalen blev vedtaget på FN’s klimakonference i 1997, hvor USA – med demokratiske Bill Clinton og Al Gore ved roret – gav tilsagn om også at ratificere. Men efter valget i 2001, hvor republikanske George Bush blev præsident efter en meget kontroversiel højesteretsdom, undsagde USA aftalen. USA, som er verdens suverænt største energiforbruger.

Interesserede kan læse meget mere om dette emne i min seneste bog “Fisken, Vandet og Verden” på Branner og Korch. Klik under “Bøger”, hvis du vil vide mere!

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Muslinger skal opdrættes – ikke skrabes

Nu skal fiskerne i stigende grad til at dyrke deres fangster i stedet for – som hidtil – blot at høste af havet. Det er nødvendigt, da erhvervet allerede har fjernet omkring 90% af de øverste rovfisk i havets fødekæde. Der er simpelthen ikke plads til at fjerne mere uden helt at trække tæppet væk under fiskebestandene.

“På et areal, der svarer til en halv fodboldbane, kan man få en omsætning på to mio. kr. om året ved at fremstille muslinger. Samtidig er der ingen forurening – tvært imod vil muslingerne filtrere vandet, så algerne sies fra, hvilket nedsætter indholdet af både kvælstof og fosfor i vandet”. Det sagde Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Erik Hoffmann fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) forventer også et stigende opdræt. Han mener dog ikke, at opdræt helt kan erstatte de frie fisk i havet:

“Der findes flere og flere anlæg rundt i verden, hvor der opdrættes muslinger, østers, rejer, laks, ørreder, multer og lignende. Opdræt af fisk og skaldyr er vokset støt de seneste 30 år og udgør på verdensplan formentlig 20-25 pct. af den samlede produktion. Derfor går det også i Danmark i retning af, at mere og mere skal komme fra opdræt”.

“Der har været miljøproblemer med opdræt af fisk, fordi fiskene også skider i vandet. Men her kunne en mulighed være tankanlæg inde på land, hvor man kunne rense vandet – eller endnu bedre måske genbruge det”, siger Erik Hoffmann.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Thorkild Førby, er ligeledes positiv.

“Jeg tror, opdræt vil blive et større supplement til fangsten af frie fisk, end det er i dag. Således er nordmændene allerede begyndt at opdrætte torsk, hvilket heller ikke er langt væk fra Danmark. Globalt skal der skaffes mad til flere og flere, og naturen kan ikke klare det hele alene. Derfor vil vi se et stigende opdræt af fisk”, vurderer fiskeriformanden.

Landbruget ser især muslingefarme som en god mulighed i kampen mod den store udledning af kvælstof. Således kan 2.000 tons muslinger fjerne op mod 16 tons kvælstof og 2 tons fosfor om året.

“Muslingefarme kunne være en af tangenterne at spille på i arbejdet med at få nedbragt udledningen af kvælstof og fosfor. Derfor er udviklingen utrolig spændende”, mener Henrik Høgh, der er viceformand i Dansk Landbrug.

I foråret blev der givet 28 tilladelser til at drive muslingefarme i Limfjorden, hvor 15 allerede er i gang. Desuden opdrættes der muslinger i Mariager Fjord, hvis indhold af kvælstof flere gange har forårsaget iltsvind, bundvendinger og fiskdød. Med hjælp fra muslingerne håber miljøfolkene at kunne få renset vandet og dermed undgå en del af det iltsvind, der gang på gang har plaget fjorden.

Blåmuslingerne i de særlige farme er af så god en kvalitet, at man kan få helt op til 8-9 kr. pr. kilo. Det er markant mere end de cirka 1 kr. pr. kilo, der ellers er prisen for skrabemuslinger i Danmark. Og så slipper vi forhåbentlig for den altødelæggende muslingeskrabning, der hærger de indre danske farvande og hindrer ålegræsset i atter at brede sig.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Kæmpekrabberne kommer

Det er ikke nogen hemmelighed længere, og det er ret beset slet ikke nogen nyhed – længere. Det er nemlig en kendsgerning, at skaden skete helt tilbage i 1960’erne, hvor russerne indførte flere fremmede dyrearter fra Kamtjatka-halvøen i det nordlige Stillehav til Kola-halvøen i det nordlige Atlanterhav.

Blandt disse arter var pukkellaksen – en af de fem arter stillehavslaks, der findes på begge sider af Stillehavet – samt kæmpekrabben. Pukkellaksen slog an enkelte steder, hvor den imidlertid ikke bidrager nævneværdigt til økonomien – planen bag de gamle udsætninger. Kæmpekrabben, der kan veje op til 13 kg og have en spænd på 180 cm mellem de relativt små kløer, er derimod slået godt an i de nye omgivelser. Så godt, at den nu – 40 år efter sin introduktion i Atlanterhavet – er begyndt at vække bekymring.

Det er nemlig en kendsgerning, at kæmpekrabben siden 1960’erne støt og roligt har arbejdet sig fra Kola og nedefter gennem Barentshavet til Lofoten. De norske og russiske myndigheder aftalte, at man kunne påbegynde et målrettet , men begrænset fiskeri efter de økonomisk værdifulde kæmpekrabber. Imidlertid har krabberne spredt sig så hurtigt sydover, at de to lande allerede i 2003 aftalte at fordoble kvoten til 800.000 krabber. Samtidig har man forsøgsvis indledt et ubegrænset fiskeri i udvalgte områder.

Det formodes, at kæmpekrabbernes eksplosive spredning sydover ikke mindst skyldes, at de ikke har medbragt deres naturlige fjender fra Stillehavet – parasitter, som naturligt holder bestanden af kæmpekrabber nede i deres naturllige udbredelsesområde.

Man regner dog med, at den stigende temperatur i havet vil sætte en stoper for kæmpekrabbernes videre udbredelse sydover. Kæmpekrabberne trives nemlig bedst i rigtig koldt vand – faktisk helt ned til minus 1,7 grad Celsius. 4 grader er dog optimaltemperaturen for de langlemmede indtrængere fra Stillehavet.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Fisk på farten

Fisk er ofte nogle sløve padder, der sindigt svømmer rundt i deres søgen efter føde. Men enkelte af dem kan også være hurtige – meget hurtige endda.

Vor hjemlige gedde, der er en sand mester i lumske bagholdsangreb på intetanende småfisk, kan på brøkdele af et sekund accelerere fra 0-50 km/t, når den med sin lange krop og den begtil placerede rygfinne fyrer al sin kraft af i et lynsnart udfald mod byttet. Rammer den forbi, resignerer den til gengæld. Den er udmærket klar over, at den ikke kan svømme sit bytte op. Den er nemlig ikke hurtig på distance.

Det er de karibiske vandes bonefish derimod. Den lever helt inde på meget lavt vand, hvor dens eneste forsvar mod hajer og barracudaer er flugt. Den er således målt til at kunne svømme op mod 60 km/t over kortere afstande – typisk nogle hundrede meter. At hajer og barracudaer så alligevel kan fange bonefish, skyldes deres størrelse. Det er nemlig med fisk som med sejlskibe, at jo længere de er, desto hurtigere kan de bevæge sig.

Dette sidste benytter havets virkelige storvildt sig for alvor af. Den sorte marlin, der er den største af sin slægt, og som kan veje over 500 kg, er således målt til at kunne svømme imponerende 130 km/t. Det er hurtigere end det hurtigste dyr på landjorden, geparden, der kan præstere op mod 100 km/t i sprint.

Og begge må se sig totalt uddistanceret af vandrefalken, der kan nå op over 300 km/t i dyk efter sit bytte! Det betyder, at den kan overhale en faldskærmsudspringer i frit fald ved maksimal hastighed.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ny kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.

Det nye initiativ består i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net, hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden august, hvor siden blev lanceret, er der observeret og registreret snesevis af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele tiden.

Initiativet er godt og fortjener al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.

Da det kan være vanskeligt for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen og de forskellige redskabstyper.

Nødvendig læsning for alle seriøse sports- og lystfiskere!

11. november 2004

© Steen Ulnits

* Ny kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.

Det nye initiativ består i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net, hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden august, hvor siden blev lanceret, er der registreret 27 tilfælde af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele tiden.

Initiativet er godt og fortjener al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.

Da det kan være vanskeligt for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen og de forskellige redskabstyper.

Nødvendig læsning for alle seriøse sports- og lystfiskere!

25. september 2004

© Steen Ulnits

 

* S: Naturen, miljøet og grundvandet bliver taberen

Socialdemokratiet ser, at naturen, miljøet og grundvandet bliver den helt store taber i regeringens smalle aftale med Dansk Folkeparti om kommunalreformen og dagens udmøntning, siger den socialdemokratiske miljøordfører Torben Hansen i en kommentar og fortsætter:

“At flytte dele af jordforureningsområdet og råstoffer til regionerne er aldeles utilstrækkeligt. Regionerne skal have mange flere og brede miljøopgaver, eksempelvis beskyttelse af vores fælles grundvand, de miljøvenlige jordbrugsordninger, særligt beskyttede naturtyper, naturbeskyttelse, havmiljøet, vandløbsmyndighed mm. Overblikket, miljøet, grundvandet og den sunde fornuft er taberen”.

Regeringen forsøger at foregøgle, at miljøet ikke tager skade af regeringens smalle strukturaftale. Dette til trods for, at regeringen og DF konsekvent har undladt at lytte til anbefalingerne fra organisationer, miljøfolk, amter og erhvervslivet.

Denne “vi alene vide”-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt og har ekspertisen, men vil også medføre et markant forringet beskyttelsesniveau for vores fælles miljø- og naturressourcer. Alt sammen på bekostning af f.eks. grundvandsbeskyttelse, vandløbspleje og særligt beskyttede naturtyper.

“Endelig viser regeringen og DF’s strukturaftale også manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange, herunder drikkevandet som er vores fælles ressource, større vandløb, naturområder, særligt følsomme landbrugsområder etc

Regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet”, slutter Torben Hansen.

Randers, 25. september 2004

* Smart miljørokade

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er en smart mand. Først skulle der skæres til benet på miljøområdet, så det lovede skattestop kunne blive en realitet. I hvert fald tilsyneladende.

Til det formål indsatte han som miljøafviklingsminister sønderjyske Hans Christian Schmidt, der straks kvitterede for tilliden med at skære flere hundrede millioner fra miljøområdet. Samtidig glemte han ikke at udnytte lejligheden til også at favorisere venner, bekendte og gamle kolleger.

Dernæst oprettede statsministeren egenhændigt det helt nye Institut for Miljøvurdering (IMV), som miljødebattens Rasmus Modsat – Bjørn Lomborg – blev leder af. For øvrigt uden mulige modkandidater.

Men så viste det sig til statsministerens store overraskelse, at der faktisk er ganske megen miljøbevidsthed i den danske befolkning. Så megen, at store befolkningsgrupper begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de kæmpemæssige besparelser på miljøområdet. – Var det nu også klogt i en tid, hvor iltsvind, bundvendinger og fiskedød prægede medierne?

Statsministeren er som sagt en dygtig politiker, og da han havde vejret skredet på miljøfronten, trak han hurtigt i land. Bjørn Lomborg valgte – frivilligt eller ufrivilligt – at gå af som leder af IMV, hvorved der blev ro på den front. Og miljøafviklingsministeren fik som tak for det beskidte arbejde med de store miljøbesparelser tildelt det langt større fødevareministerium.

Det smarteste trick var imidlertid at tildele den nydelige og konservative Connie Hedegaard den nu ledige stol som miljøminister. Ikke miljøafviklingsminister, men miljøminister. Connie Hedegaard betingede sig nemlig, at der ikke ville ske flere besparelser, og at flere af de allerede vedtagne kommende besparelser også skulle droppes.

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo istemte det nyoprettede kor af netop konverterede miljøforkæmpere og kunne slet ikke droppe nok af de besparelser på miljøområdet, han ellers selv havde været med til at vedtage. Hyklere for Vorherre – det er vist den eneste betegnelse, der passer på dette pludselige grønne venstresving i dansk miljøpolitik.

De konservative fik sig samtidig en tiltrængt puster i en betændt miljøpolitik, som de traditionelt overhovedet ikke kan gå ind for. Men som de alligevel valgte at støtte, da de var aldeles forhippede på at komme i regering efter lang tids intern krise i partiet…

Vi har altså en smart statsminister. Nu er spørgsmålet så blot, om befolkningen synes, han er for smart. Det får vi at vide ved næste valg.

21. september 2004

© Steen Ulnits

* “Gone Fishing”

Her på årsdagen for verdens største terrorangreb må det være passende at gøre status over den forgangne sommer. Faste læsere af denne side vil vide, at der ikke er sket nogen fast ugentlig opdatering, som tilfældet ellers plejer at være.

Årsagen er naturligvis, at jeg har været ude at fiske. På langfart med fiskestangen for at teste nye fiskevande i eksotiske dele af verden. Denne sommer måtte jeg imidlertid “nøjes” med Grønland og Finland, men det var nu heller ikke så skidt endda.

På Grønland var det nemlig området ved Scoresbysund og Angmagsalik, der skulle testfiskes – Østgrønland, som i fiskemæssig forstand er et totalt uudforsket område. Det kommer der naturligvis en artikel eller to ud af. I Finland var det Karelien på grænsen til Rusland, der skulle afprøves – ørreder i strømmene mellem de mange, mange søer, der jo findes i Finland.

Men nu er sommeren forbi og efteråret over os. Masser af arbejde venter forude i de kommende måneder. Således ligger der to store bøger samt en enkelt lille, der skal færdiggøres inden årets udgang. Og så er der naturligvis også en masse hjemlige fisk, der skal fanges i de dejlige efterårsmåneder. Nogle for at blive genudsat – andre for at havne i min nye fryser!

Så vel mødt igen på disse sider!

11. september 2004

© Steen Ulnits

* Flere svin og færre køer

Dansk Landbrug vurderer i en ny analyse, at produktionen af slagtesvin vil stige med ca. 4 mio. dyr til en årlig produktion på lidt mere end 26 mio. svin i 2015. Samtidig falder antallet af malkekøer med 144.000, mens produktionen af oksekød reduceres med 30 pct.

“Hvis vi skal have befolkningens accept af udviklingen mod stadig flere slagtesvin, så er det helt afgørende, at vi får løst problemerne med lugt fra svinestaldene”, siger Gert Karkov, der er viceformand i Dansk Landbrug, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Karkov mener, at der nu – efter tre vandmiljøplaner på 15 år – er ved at være styr på landbrugets udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Samtidig bliver det stigende antal svin ophævet af det faldende antal køer, så landbrugets totale belastning af miljøet faktisk falder.

Men lugtproblemet er stadig ikke løst:

“Lugten er en stor belastning i forhold til naboer. Men vi poster mange millioner i forskning, og jeg er overbevist om, at vi vil finde teknologiske løsninger på problemet i løbet af få år”, siger Gert Karkov.

Det er flere faktorer, der presser udviklingen mod stadig flere slagtesvin og færre køer. EU’s mælkekvoter lægger et loft over, hvor meget mælk de danske landmænd må levere, og den enkelte malkeko producerer mere år for år. Der skal således færre køer til at levere den mængde mælk, Danmark må producere ifølge kvoterne.

“Produktionen af oksekød vil falde i hele EU, og vi vil få en stigende import fra især Sydamerika. Den udvikling vil forstærkes, hvis kommende reformer sænker toldmurene omkring EU. De oksekødsproducenter, der overvejer at stoppe, vil også se på alternativerne, og i Danmark har vi jo en effektiv svinesektor, som måske vil friste nogen til at skifte branche”. Det mener i hvert fald afdelingschef K.B. Lind Pedersen fra Kødbranchens Fællesråd.

Imens fortsætter væksten i svineproduktionen. I 2001 blev der produceret 21,8 mio. slagtesvin. I 2003 var produktionen steget til 22,3 mio. og frem til 2015 ventes væksten at fortsætte med 1,2 pct. om året. En samlet stigning på 20 pct. i produktionen af slagtesvin.

“Væksten kan blive mindre, hvis landmændene i større stil begynder at sende smågrise ud af landet til opfedning i eksempelvis Tyskland. Det ser vi allerede tendenser til. Blandt andet fordi de danske miljøregler gør det vanskeligt for mange landmænd at øge produktionen af slagtesvin”, siger Karsten Flemin, der til daglig er markedsanalytiker i Danske Slagterier.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man skeptisk over for udviklingen i landbruget:

“For naturen er det trist, at vi får stadig færre køer og flere grise. Græsmarkerne har en landskabelig værdi. De giver et mere alsidigt landskab, og sammenlignet med kornmarker har de en større rigdom af flora og fauna, og de bliver sprøjtet mindre. Det er også beklageligt, at vi får færre køer til at afgræsse de naturområder, der er en vigtig del af Danmarks kulturlandskab”, siger direktør i DN, Gunver Bennekou til Jyllands-Posten.

11. september 2004

© Steen Ulnits

* “En rig natur i et rigt samfund”

Det er overskriften på den naturreform, som Socialdemokratiet netop har fremlagt som en del af partiets finanslovsforslag for 2005. Socialdemokraterne vil her afsætte 350 mio. kr. til miljøet.

“Regeringen har over de seneste tre år sparet en mia. på miljøet. Det har haft store konsekvenser, og nu lægger regeringen op til endnu flere besparelser. Vi vil gerne markere en ny kurs på miljøområdet”. Det siger Nicolai Wammen, der er finansordfører for Socialdemokratiet.

“Hvis de siger, at vi har skåret en mia. kr., hvorfor tilfører de så kun 350 mio. kr.? Det må jo betyde, at de er enige i størstedelen af vores politik, ellers burde de tilføre langt mere. Men det er da glædeligt, at vi et langt stykke hen ad vejen er enige”, lyder kommentaren fra Eyvind Vesselbo, der er Venstres miljøpolitiske ordfører

Af Socialdemokratiets udspil fremgår det, at 200 af de 350 mio. kr. skal bruges på en naturreform. Derudover skal der blandt andet bruges 45 mio. kr. på miljøforskning, 45 mio. kr. på rent vand og 15 mio. kr. på at få færre kemikalier i vores hverdag. Reformen tager sit udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001, hvor en række organisationer og landbruget blev enige om, hvilke danske miljøområder man bør satse på.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, er naturligvis glad for Socialdemokratiets nye miljøudspil:

“Rapportens konklusioner var en række kompromisser mellem parterne, men ikke laveste fællesnævner. Man konkluderede dengang, at indsatsen ville koste et par hundrede mio. kr. om året, og derfor er dette udspil meget flot. Det er jo helt andre penge, end regeringen taler om”.

Dette med henvisning til de blot 50 mio. kr., som regeringen har afsat til miljøet i deres finanslovsudspil. Et beløb, som reelt er udtryk for besparelser, fordi Miljøministeriet samtidig skal spare 104 mio. kr.

Den foreslåede naturreform vil blandt andet medføre, at der laves beskyttelseszoner rundt om sårbare naturområder, og at der samtidig skabes mere sammenhængende naturområder. Det kræver inddragelse af landbrugsjord og omlægning til mere miljøvenligt landbrug.

Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, er alligevel ikke afvisende over for udspillet:

“Vi er selvfølgelig altid betænkelige, hvis det går for hårdt ud over landbrugsjorden, men så længe det er for at beskytte sårbare områder, så synes jeg, det er fornuftigt”, udtaler han.

Den nyudnævnte miljøminister Connie Hedegaard (K) har ikke lyst til at kommentere Socialdemokraternes miljøudspil:

“Det er ingen kunst at skrive en ønskeliste, det gjorde jeg også gerne selv. Udspillet må sættes ind i en sammenhæng, så man også kan se, hvordan det skal finansieres og harmonerer med S og R’s skatteloft, før jeg kan kommentere det”, udtaler hun.

11. september 2004

© Steen Ulnits

* Ulovlige dambrugsørreder

Så er den gal igen med dambrugene. Denne gang er det et dambrug ved Herning i Vestjylland, der har gjort sig uheldigt bemærket. Her har Fødevaredirektoraret nemlig fundet rester af det forbudte svampemiddel malakitgrønt i regnbueørreder fra dambruget.

Ejeren er meldt til politiet, og fisk fra hans dambrug er blevet fjernet fra hylderne i Bilka, Føtex og Netto – alle på Sjælland. Skulle man selv være så uheldig at ligge inde med sundhedsfarlige fisk fra det pågældende dambrug, bør de straks returneres til købsstedet. Pakkerne mærket på følgende vis:

“Aquacultura – Danske Ørreder, 500 g”. Autorisationsnummeret er 112 og udløbsdatoen den 1.5.2005.

28. august 2004

© Steen Ulnits

* Blå-grønalgerne på retur

DMI har undersøgt de seneste dages satellitbilleder af fra den amerikanske Terra-satellit for at spore udbredelsen af blå-grønalgerne af typen Nodularia spumigena. De seneste dages regn og rusk har tilsyneladende standset blå-grønalgernes fremmarsch i den vestlige Østersø.

Algerne ses som lysgrønlige hvirvler på vandet. De kommer hvert år i den centrale del af Østersøen omkring Gotland i sidste halvdel af juli og i august måned, men mængden af dem og udbredelsen mod syd er meget afhængig af vejret.

Grunden til, at netop disse alger er meget tydelige på satellitbilleder, er, at de ved hjælp af små luftblærer er i stand til at flyde op til overfladen. Dér samler de sig som en slags “grød” i striber og hvirvler afhængigt af vandets bevægelser. Algerne reflekterer især det blålige og grønlige lys fra solen, hvilket har givet dem deres navn.

Egentlig er det forkert at kalde Nodularia spumigena for en alge. Faktisk er denne primitive organisme nærmere beslægtet med bakterierne end med algerne, men plantebetegnelsen går langt tilbage i tiden, hvor man endnu ikke kunne se slægtskabet med bakterierne.

Interesserede kan se de rigtige satellitfotos på dmi.dk

19. august 2004

© Steen Ulnits

* Militært fiskeri

Forsvaret råder i Danmark over store arealer, som offentligheden kun sjældent udnytter. Heriblandt adskillige gode fiskevande. Tænk blot på Skjern Å ved Borris, Oksbøl-lejren med Omme Å og Karup Å ved Skive og Karup.

Imidlertid tror de fleste, at der aldrig er adgang på disse arealer, som bruges til blandt andet skydeøvelser. Men det er der rent faktisk. For militæret har pligt til at åbne arealerne for offentligheden i det omfang, man ikke selv skal bruge dem. Der er dog ikke adgang, dersom arealerne huser radarstationer, våbenlagre, landingsbaner, nedslagsområder på skydeterræner og tilsvarende. Det siger sig selv.

Men en meget stor del af forsvarets mere end 33.000 hektar er der regelmæssigt fri adgang til. For på forsvarets militære områder gælder nemlig samme adgangs- og færdselsregler som i statsskovene – heriblandt at man naturligvis ikke har adgang, når der er jagt, skydeøvelser eller andre potentielt farlige aktiviteter.

Mange af militærets arealer har været i forsvarets eje i årevis, og de er derfor blevet friholdt for det hårdhændede moderne landbrug og dets brug giftige sprøjtemidler. Resultatet er, at der i dag er et rigt dyre- og planteliv på mange af forsvarets øvelsesarealer, hvor man blandt andet kan finde sjældne orkideer.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Ny strategi for naturbeskyttelse

I 2003 anlagde Forsvarsministeriet en helt ny strategi for den samlede indsats på miljø- og naturbskyttelsesområdet. Således skal der nu udarbejdes drifts- og plejeplaner for samtlige af forsvarets områder. Faktisk er det danske forsvar så langt fremme på dette felt, at det amerikanske militær har forhørt sig om vores erfaringer på området ­ med henblik på at gøre noget tilsvarende i USA. Det er da lidt af en cadeau til det danske forsvar, må man sige.

Den ansvarlige kommandant på det enkelte militærareal har pligt til at udarbejde et ordensreglement, så offentligheden har noget konkret at rette sig efter. Nogle arealer har allerede en hjemmeside, man kan klikke sig ind på ­ andre er under udarbejdelse. Vil man være helt sikker, ringer man direkte til kommandanten og spørger til fiskemulighederne.

Indtil videre kan man prøve web-adressen www.hok.dk/ghr/ovelseterraen.htm

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Mangel på ål

I henhold til fiskeplejen udsættes der årligt omkring 4 millioner glasål i størrelsen 2-5 gram i danske vande. Det er sket hvert år siden 1990, men i 2004 er der mangel på ål – i en sådan grad, at der i år kun bliver udsat 750.000 sætteål.

Fangsten af glasål har sidste år været helt i bund, så man slet ikke har kunnet fange de sædvanlige mængder glasål i de sydeuropæiske flodmundinger, som normalt leverer materiale til de danske udsætninger. Indvandringen af glasål fra Sargasso til Europa er således helt nede på 1% af det oprindelige, mens den samlede bestand er halveret.

Ålen gyder som bekendt i Sargassohavet, hvorfra de små ålelarver siden af Golfstrømmen føres til Europa. Her vandrer de op i åer og søer, hvor de vokser sig store. Det tager typisk 15-20 år i ferskvand, hvor ålene kaldes gulål på grund af deres farve.

Gydevandringen tilbage til Sargassohavet begynder i august, hvor de mørke nætter byder ålene på god beskyttelse. De gydemodne ål kaldes nu blankål på grund af deres nye udseende, der er tilpasset et liv i havet.

Ålen er en meget populær spisefisk over det meste af Europa. Stegt ål er en almindelig ret i flere lande. I Skandinavien og Tyskland foretrækker mange den røget, mens man i England hellere vil have den serveret i gelé. I Belgien og Portugal stuver man den, mens man i Frankrig koger den med spinat og hvidvin. I Spanien går man så vidt som til at spise de små glasål som forret.

Overalt er ålen populær og eftertragtet, og prisen på ål er steget voldsomt i takt med bestandens tilbagegang. Således er prisen på glasål mere end 3-doblet i de sidste 3 år, og kiloprisen ligger nu i omegnen af kr. 4.000,-

Tre ud af fire glasål udsættes i fjordområder – den sidste i ferskvand.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Lille og ny – men uønsket

Det er ikke nogen nyhed, men det er stadig lige aktuelt. Danmark har fået en ny fisk ­ endnu en uønsket indvandrer. Der er tale om båndgrundlingen Pseudorasbora parva, som i 2002 blev fundet i den nordjyske Klokkerholm Møllesø.

Båndgrundlingen stammer fra Asien og har siden sin ankomst til Europa bredt sig med foruroligende hast. På nuværende tidspunkt har båndgrundlingen etableret sig som fast bestand i Klokkerholm Møllesø, hvorfra den muligvis også har spredt sig til den øvrige del af Ry Å’s vandsystem.

Nu har man så også fundet båndgrundling i ligeledes nordjyske Elling Å, som ikke har forbindelse til Ry Å. Skov- og Naturstyrelsen overvejer nu – hvor det måske allerede er for sent – om båndgrundlingen skal bekæmpes og udryddes i Klokkerholm Møllesø.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Ring efter – fiskedyrlægen!

– Hvad gør en dambruger eller havbruger, når hans fisk er syge? Han ringer naturligvis efter – fiskedyrlægen!

Måske har han endda indgået en sundhedsrådgivningsaftale, som gør, at han selv kan medicinere sig ud af problemet. Har han nemlig en sådan aftale, må han ligge inde med medicin til 35 dage mod de normale 10. Har han identificeret problemet eller sygdommen, kan han så selv give den fornødne medicin – uden først at ringe efter fiskedyrlægen.

Svineavlere og kvægavlere har længe haft sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlægerne. Men hvor svine- og kvægavl kræver 12 årlige besøg af dyrlægen, kan dam- eller havbrugeren nøjes med 6. Heraf skal de 4 ligge i de varme måneder – i perioden april-august, hvor sygdommene som oftest opstår.

Der har længe været sat spørgsmålstegn ved det alt for store medicinforbrug i danske dambrug og havbrug. Miljøstyrelsen har således opgjort, at det samlede danske fiskeopdræt i 1994 årligt udledte 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat samt 3 tons antibiotika.

Dette trods en mere og mere udbredt frygt for, at overdreven brug af antibiotika kan skabe resistens hos bakterierne, så de ved sygdomme hos mennesker ikke længere kan bekæmpes med antibiotika.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Verdens mindste fisk beskrevet

Og her gik man lige og troede, at den havde man da selv fanget mange gange – verdens mindste fisk.

Men nej. Verdens mindste fisk er nemlig først lige blevet videnskabeligt beskrevet, og det skal siges, at den virkelig er lille. Således vejer et voksent og kønsmodent eksemplar blot 1 milligram (en milliontedel kilo) ved en længde af godt 8 mm…

Fisken, som nu har fået status af verdens mindste hvirveldyr, bærer det latinske artsnavn Schindleria brevipinguis. Navnet hentyder til fiskens korte længde (“brevis” betyder “kort” på latin) samt dens plumpe kropsform (“pinguis” betyder “kompakt). Slægtsnavnet “Schindleria” er årsagen til, at fiskene ofte blot kaldes “Schindler-fisk”. “Stout infantfish” er et andet engelsk navn.

Schindler-fiskene lever på koralrev, hvor de kan være uhyre talrige. Således kan de i sådanne farvande forekomme i mængder på op til 7 styk per kubikmeter vand. Det er altså Schindler-fiskenes ringe størrelse, som har gjort det muligt for dem at leve i total ubemærkethed – indtil nu. Ikke deres antal.

Fiskene er kortlivede og bliver kønsmodne ved en alder af blot 23-60 dage. Hunnerne er da 7-8 mm lange – hannerne blot 6-7 mm. Det første eksemplar blev opdaget tilbage i 1979, men slægt og arter er først nu blevet beskrevet videnskabeligt. Beskrivelsen er baseret på fangsten af i alt 6 eksemplarer siden 1979.

Schindler-fiskene er beslægtet med Gobi-fiskene.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Vandmiljøet stander i våde

Det våde sommervejr er guf for vandmiljøet i de indre danske farvande. Algeproduktionen er på et minimum, når solen ikke skinner – når vandet er koldt og vejret blæsende, som det har været her på det sidste.

Århus Amt – æret være deres minde i disse nye strukturtider – har netop afrapporteret vandmiljøets tilstand i det store østjyske amt. I to tredjedel af amtets vandløb er målsætningerne for Vandmiljø-handlingsplanerne nået, mens de kun er opfyldt i en tredjedel af søerne.

Hvad angår havområderne ser det ikke nær så godt ud. Her slås man stadig med en alt for stor tilførsel af næringssalte fra primært landbruget. Resultatet bliver algeblomst, iltsvind og – i ekstreme tilfælde – bundvending og fiskedød. Dette gælder Århus Bugt, Kattegat Vest, Randers Fjord og problembarnet Mariager Fjord, der jo døde helt i 1997.

Amtet fastslår, at der skal større reduktioner i udvaskningen fra landbruget til, førend målsætningen for havområderne kan opfyldes.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Exit Rasmus Modsat

Dansk miljøpolitiks enfant terrible og Rasmus Modsat, den politisk bestilte og uden mulige modkandidater ansatte statistiklektor Bjørn Lomborg, har nu kastet håndklædet i ringen. Angiveligt fordi han “hellere vil tilbage til sit gamle job som underviser på Århus Universitet”, har Lomborg nu sagt stillingen op som direktør for Institut for Miljøvurdering (IMV).

Det skete på årets længste dag og efter kun to år på den omstridte post. To år, hvor IMV udfærdigede et antal tvivlsomme rapporter om, hvordan man får “mest muligt miljø for pengene” – regeringens populistiske slogan, som jo selv menigmand kan forholde sig til. Men også et slogan, der let og bekvemt springer hen over kendsgerningen, at alt i miljøet hænger sammen. Og at man derfor ikke kan vælge, hvad man vil gøre noget vil, og hvor man bare vil lade stå til.

Der skal nødvendigvis gøres noget ved alle miljøproblemer, og det har statistikeren Bjørn Lomborg aldrig fattet eller villet fatte. Der findes som bekendt tre slags løgne: Hvide løgne, sorte løgne – og så statistik.

Statistik er en kunstart, hvor man – ved at vælge de rette forudsætninger og det rette talmateriale – altid kan nå præcis de konklusioner, man måtte ønske. Vil man lave holdbar statistik på biologi og natur, er det bydende nødvendigt, at man også kender til alle sammenhængene, og det gør kun fagfolk på miljøområdet. Hvis nogen overhovedet. Det er jo også derfor, man eksempelvis ikke satte arbejdsløse sygeplejersker – hvis der ellers fandtes sådan nogle – til at tegne og bygge Storebæltsbroen. De manglede jo lissom forudsætningerne, ikk’?

På præcis samme måde manglede Bjørn Lomborg helt forudsætningerne for at lave miljøundersøgelser, og derfor blev han da også kendt “videnskabeligt uredelig” af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Omend UVVU ikke kunne bevise, at Lomborg havde gjort det bevidst og med vilje. Men blot skønnede, at han gjorde det af inkompetence – på grund af manglende indsigt i de komplekse problemstillinger.

Nu er vi så heldigvis sluppet for Bjørn Lomborg, der fremover vil hellige sig sine studerende på Institut for Statskundskab. Hvad han sikkert er ganske udmærket til.

Måtte han blive der til evig tid.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Nye regioner til skade for miljøet

Så skete der alligevel det, som alle miljøforkæmpere havde frygtet: Amterne blev nedlagt og miljøkontrollen dermed lagt ud til kommunerne.

Den hidtidige miljølov havde amterne som garant for, at der dels skete en ensartet behandling af miljøsager landet over – dels blev holdt kontrol med kommunernes skalten og valten med lokale naturværdier. Amterne var således garant for, at kommunale hensyn til arbejdspladser og skattekroner ikke gik forud for hensynet til miljøet.

Den garanti eksisterer ikke længere med den nye struktur, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har trumfet igennem i et meget smalt forlig uden om oppositionen. En struktur, der deler Danmark ind i fem nye regioner med hver deres regionale hovedstad. Som for øvrigt og med undtagelse af Ålborg slet ikke afspejler byernes størrelse og områdernes administration. Således blev det Viborg og ikke den langt større Århus, der løb med sejren i det midtjyske.

Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre udtrykker sin frygt og skepsis således: “Når kommunerne fremover får hele ansvaret for miljøet, frygter vi for konsekvenserne. Naturen hænger sammen, men splittes nu op i atomer.” Socialdemokraterne kalder reformen for en “katastrofe for drikkevand, natur og landskab”, og SF mener, at reformen er “det værste, regeringen har lavet på miljøområdet siden sin tiltræden.”

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder reformen “noget makværk og et udtryk for blind tillid til, at lokale beslutningstagere er de rigtige til at beskytte natur og miljø.” DN fortsætter: “Der er tale om det ultimative opgør med smagsdommerne. Regeringen gør en dyd ud af manglende indsigt.”

“Begejstringen vil ingen ende ta’. Be-bab-a-lu-la”, som TV2 synger…

12. juli 2004

© Steen Ulnits

* Norsk torskekvote for tyske lystfiskere

Det har længe været en torn i øjet på mange nordmænd, at tyske turister fanger og hjembringer torsk i store mængder til videresalg på det tyske marked. At det rekreative fiskeri efter torsk på denne måde gøres til lukrativt erhvervsfiskeri – uden om told og skat.

Nu har de norske myndigheder så taget konsekvensen af dette. Fra og med i år er det nu kun tilladt besøgende lystfiskere at hjembringe 25 kg torskekød, hvilket stadig er ganske meget og næppe kun til eget forbrug. Vi snakker jo om fileter – rent fiskekød – som der kan gå ganske mange af på 25 kg.

Man kunne ønske sig noget tilsvarende indført herhjemme, hvor torskeproblemet især er kendt fra Langelandsbæltet, som tyske fiskere i stor stil valfarter til.

Det er ikke rimeligt, at nogen skal spinde guld på at sælge deres fangst fra det rekreative fiskeri.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* Jernsulfat i havet stopper drivhuseffekten

Mange gør sig verden over mange overvejelser, når det gælder drivhuseffekten. – Er der en nemmere og ikke mindst billigere måde at redde verden på end blot reducere forureningen med CO2?

Det er der enkelte, som mener. De mener, at man ved at tilføre havet omkring Antarktis store mængder jernsulfat kan binde en stor del af den CO2, der ellers havner i atmosfæren. Forklaringen skal søges i den kendsgerning, at vandet i dette område faktisk mangler jern i en sådan grad, at det er jernet – ikke som normalt fosfor og kvælstof – der begrænser algeproduktionen. Mængden af alger i vandet omkring Antarktis er derfor ganske ringe i forhold til mængden af øvrige næringssalte.

Et amerikansk forskerhold satte sig for at afprøve hypotesen i praksis. I løbet af 2002 hældte de derfor 1,7 tons jernsulfat i et begrænset havområde ved Antarktis. De kunne efterfølgende konstatere, at algemængden i området voksede markant. En meget stor del af disse alger døde og sedimenterede ud – sank til bunds, hvorved de trak fikseret kuldioxid ud af systemet og dermed i teorien ville være med til at begrænse drivhuseffekten.

Den anerkendte danske forsker Tom Fenchel ser nu ikke det store samfundsmæssige perspektiv i forsøget. Han mener, at der skal så store mængder jernsulfat til, at projektet er aldeles urealistisk. Faktisk minder det mest om science fiction, mener han. Tom Fenchel supplerer samtidig med, at hvis man løbende hælder store mængder jernsulfat i vandet, så vil der også ske en opblomstring af det dyreplankton, der normalt græsser på algerne. Og i så fald ville der ikke længere sedimentere meget kuldioxid ud af systemet.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* 17 millioner kroner til ny engsø ved Århus

Århus Kommune har netop bevilget 8 mio. kroner til den nye engsø i Egådalen, Århus Amt 4 mio. kroner og Miljøministeriet 5 mio. kroner. Hermed står 17 mio. kroner nu klar på kontoen til en genskabelse af den nye Egå Engsø – eller hvad den ellers kommer til at hedde.

Formålet med den nye engsø er at skabe en pendant til den succesrige Årslev Engsø, der ligger opstrøms Brabrand Sø, og som allerede nu er blevet hjemsted for utallige fugle. Fuglene er dog et behageligt biprodukt, idet hovedformålet med skabelsen af nye engsøer er at fastholde store mængder næringssalte, som ellers ville havne ude i Århus Bugt. Her ville de være medvirkende årsag til kommende års algeblomst, iltsvind, bundvending og – i sidste ende – fiskedød.

Den nye Egå Engsø kommer til at ligge i området mellem Lystrupvej og Grenåbanen. Søen bliver 110 hektar stor med 50 hektar tilhørende våde enge. Efter restaureringen vil området atter henligge, som det gjorde indtil 1950’erne, hvor landbruget drænede området for at gøre det til ny landbrugsjord.

Århus byråd forventer, at søen vil ligge klar inden for et par år.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* Politisk flertal for at begrænse skarvbestanden i Danmark

Et politisk flertal ser nu langt om længe ud til at være klar til at begrænse antallet af skarver i Danmark.

Sportsfiskerne, repræsenteret af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), mener, fuglen spiser alt for mange fisk. DSF vil have bestanden reduceret fra 40.000 ynglepar til 10.000. Ikke mindst tager skarverne godt for sig af ungfisk fra de truede laksestammer i henholdsvis Skjern Å, Varde Å og Ribe Åer, siger sportsfiskerne.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, har stor sympati for sportsfiskernes krav, men vil dog ikke lægge sig fast på et bestemt antal. Også S og SF er parate til at diskutere begrænsninger. – Vi er fuldstændig ureligiøse i det spørgsmål, siger miljøordfører Jørn Jespersen fra SF, der hermed melder klart ud i debatten – for første gang nogensinde.

Ikke uventet er ornitologerne i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ganske anderledes religiøse i spørgsmålet om de mange skarver. Biolog Knud Flensted fra DOF advarer således mod forslaget, som han kalder en overreaktion.

Interesserede kan læse mere om skarvproblematikken i flere artikler under “Fiskeribiologi” og “Artikler” ude i menuen til venstre.

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* Cirkelkroge redder havskildpadder

10-20 km lange langliner med agnede kroge fanger ikke kun fisk. Også albatrosser og havskildpadder går ofte på disse kroge, der fortrinsvis sættes efter værdifulde tunfisk, men som altså har mange uønskede bifangster.

Derfor har man forsket i de anvendte kroge og fundet ud af, at man kan reducere bifangsten af havskildpadder med op til 90%, hvis man i stedet for de traditionelle J-formede kroge bruger de nye cirkelkroge, som vi lystfiskere allerede har anvendt i nogle år.

Som lystfiskere ved vi, at fiskene skal have mere tid til at tage en cirkelkrog, og at tilslaget blot skal være en glidende opstramning af linen. Som lystfiskere ved vi også, at cirkelkroge sjældent giver så dybe krogninger som almindelige kroge. Fangede fisk kan derfor lettere genudsættes uskadt.

For havskildpaddernes vedkommende viser det sig, at de slugte kroge ikke sætter sig fast i fordøjelsessystemet, som almindelige kroge gør det. Man regner med, at de genudsatte skildpadder dør af de indre blødninger, som J-krogene giver. Cirkelkrogene derimod passerer igennem systemet uden at sidde fast. Samtidig slipper mange af skildpadderne selv af krogen igen, så krogen stadig kan fange fisk.

Cirkelkrogene er testet i sydamerikanske Ecuador, der har verdens største langlinefiskeri i Stillehavet. Man regner med, at op mod 250.000 havskildpadder hvert år dør på grund af dette fiskeri. I 1980’erne var der knap 100.000 af de store læderskildpadder tilbage i Stillehavet. I dag er tallet reduceret til blot 2.000.

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* FN-chef: “Lomborg tænker som Hitler”

FN’s Klimapanel, IPCC, der er et mellemstatsligt panel, blev etableret i 1988. Panelets opgave er at studere klimaforandringer og vurdere mulige konsekvenser heraf. Panelet består af klimaforskere fra flere forskellige lande. Formanden er Rajendra K. Pachauri fra Indien.

Han var inviteret til at deltage i Lomborgs store konference om verdens fremtid, Copenhagen Consensus, som foregik i København i slutningen af maj, men han kunne ikke deltage. Den indiske formand for FN’s Klimapanel, der repræsenterer flere end 2.000 af verdens førende klimaforskere, blev i 2002 udnævnt til formand for IPCC på foranledning af USA, der angiveligt mente, at den daværende formand, skotten Robert Watson, var for venstreorienteret. Pachauri beskylder nu Bjørn Lomborg for at tænke som Hitler, når Lomborg udtaler følgende:

“Inuitterne er ikke de eneste, der har problemer, og vi har ikke penge til at løse alt. Derfor vil jeg være tilbøjelig til at mene, at man i stedet burde hjælpe de millioner af mennesker, der hvert år dør af tuberkulose, aids eller malaria eller de 800 millioner, som ikke får mad nok. Der er også millioner af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, mennesker, der har langt større problemer end inuitterne.”

“Hvor er forskellen på Lomborgs menneskesyn og Hitlers? Man kan ikke bare behandle mennesker som kvæg. Man er nødt til at have respekt for de forskellige kulturer på kloden. Lomborg betragter folk som numre. Han mener, at det vil være billigere blot at evakuere folk fra Maldiverne i stedet for at forsøge at forhindre vandet i verdenshavene i at stige, så øriger som Maldiverne eller Tuvalu forsvinder i havet. Men hvor er respekten for mennesker henne? Folk har en ret til at leve og dø der, hvor deres forfædre har levet og ligger begravet. Hvis man skal følge Lomborgs tankegang, var det måske rigtigt, hvad Hitler gjorde,” lyder det fra Pachauri.

Bjørn Lomborg besvarer selv kritikken fra FN’s klimachef med følgende:

“Pachauri vælger det bekvemme synspunkt at lade som om, at der er penge til det hele. Men det vil resultere i meget lidt for alle. Lad os i stedet gøre meget godt for mange mennesker. Vi er nødt til at prioritere, hvad vi bruger pengene til. For omkostningen ved bare i et år at leve op til Kyoto-aftalen kunne vi én gang for alle give rent drikkevand og kloakering til hele verdens befolkning. Det ville forhindre to millioner dødsfald og en halv milliard alvorligt syge hvert eneste år.”

“Kyoto vil simpelthen have en meget lille effekt på klimaet og dermed på inuitternes forhold. Det ved Pachauri udmærket. Vedrørende Pachauris sammenligning af mig med Hitler er jeg skuffet over, at et så vigtigt spørgsmål bliver bragt ned på så lavt et niveau. Jeg så hellere, at Pachauri holdt sig til faglige argumenter. Det ville tjene debatten bedre.”

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* 9 økonomer til 6,7 millioner

Institut for Miljøvurdering, ledet af kontroversielle Bjørn Lomborg, afholder i disse dage den meget kritiserede konference med den mediesmarte overskrift “Copenhagen Consensus”.

Kritikken går fra alle sider på, at Bjørn Lomborg, der selv er økonom, har sammensat et panel bestående af udelukkende økonomer til at løse alle verdens miljøproblemer. De skal give et bud på, hvordan man får mest muligt miljø ud af et budget på 50 milliarder dollars. Konferencen med de 9 økonomer koster i alt Danmark 6,7 millioner kroner.

Men ingen tror på, at et rent panel af økonomer kan komme med noget seriøst bud på problemet, der er langt mere nuanceret end som så og omfatter langt mere end blot kroner og ører:

“Jeg tror overhovedet ikke, at prioriteringslisten fra Copenhagen Consensus er noget, vi kommer til at kigge på”.

Således lød den fordømmende kommentar fra Poul Nielson, der er EU’s udviklings- og bistandskommissær. Som sådan er han hovedansvarlig for, at EU hvert år uddeler knap 50 milliarder kroner til udviklingslande verden over.

Svenske Margit Wallström, der er miljøkommissær i EU, mener også, at Lomborgs panel af økonomer er ensidsigt. Især kritiserer hun, at panelet udelukkende består af økonomer fra eller med tilknytning til det miljøfjendske og energislugende USA, hvor Lomborg selv har studeret.

Robert Watson, der i dag er seniorrådgiver for Verdensbanken, som hvert år udlåner mere end 100 milliarder kroner til U-landene, og som indtil for to år siden var formand for FN’s klimapanel, finder det ligeledes kritisabelt, at panelet udelukkende består af økonomer:

“Ikke alt kan blive sat ind i en cost-benefit analyse. Hvordan skal man eksempelvis værdisætte et menneskeliv? Tilsvarende er der afgørende etiske spørgsmål, som ofte bliver ignoreret af dem, der ønsker at promovere cost-benefit analyser. Derfor ville jeg personligt have sat økonomer sammen med eksperter fra de forskellige områder, da ingen ligger inde med alle svar og alle informationer. Men grundlæggende mener jeg, at hjælpen til at løse verdens problemer først og fremmest kræver en socialpolitisk diskussion”.

I FN selv er der dyb skepsis omkring Copenhagen Consensus og det ensidige panel af økonomer. Japanske Sakiko Fukuda-Parr, der er direktør for Human Development Report:

“Problemer som fattigdom og global opvarmning hænger sammen. Samtidig ved vi, at hvis vi får uddannet mødrene bedre, får vi også sundere børn. Alle problemerne i udviklingslandene hænger sammen, og det er umuligt at sige, hvad der er vigtigst. Derfor er jeg skeptisk over for overhovedet at bruge cost-benefit analyser her. Det er problemer, der kun kan løses gennem en demokratisk diskussion”.

Den respekterede chef for FN’s Klimapanel, indiske Rajendra Pachauri, tog for nylig bladet fra munden og sidstnævnte fuld, da han sammenlignede Bjørn Lomborgs folkeforførelse og syn på befolkningsgrupper med ingen ringere end Adolf Hitlers. Pachauri mener ikke, man som Bjørn Lomborg blot kan ignorere eskimoer og maldivere, da de er så få og derfor kan undværes, når og hvis den globale opvarmning fjerner deres lande og livsgrundlag.

Men problemet Bjørn Lomborg løser måske sig selv. Det mener i hvert fald formanden for organisationen Levende Hav i et læserbrev i Jyllands-Posten den 23. maj 2004:

“Han forsvinder med den varme luft, han vil have os til at glemme alt om”.

29. maj 2004

© Steen Ulnits

* “Global Ansvarlighed”

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der etablerede Institut for Miljøvurdering (IMV) og gjorde Bjørn Lomborg til direktør for det. Det var derfor ikke overraskende selvsamme statsminister, der åbnede “Copenhagen Consensus”, der jo er arrangeret af IMV.

Noget mere overraskende var det, at modreaktionen på den ensidigt økonomiske “Copenhagen Consensus” – konferencen “Global Ansvarlighed” – blev åbnet af udenrigsminister Per Stig Møller.

Ganske vist har han selv en fortid som miljøminister. Og måske var det alligevel ikke så overraskende, når man betænker, at de to ministre jo ikke har det bedste forhold til hinanden. Det kunne jo være Per Stig Møllers passende måde at sige tak for sidst på? Hver mand sin konference og måde at vise miljøsindelag ud fra!

I hvert fald understregede udenrigsministeren, at økonomernes bud på en løsning af verdens miljøproblemer kun er ét blandt mange input, som politikerne har brug for, når de skal træffe deres beslutninger:

“Miljø og fattigdom er tæt forbundet. Derfor skal alle problemer løses i sammenhæng. Vi skal både se på økonomi, demografi, handel, miljø, fattigdomsbekæmpelse, udviklingspolitik og demokrati”.

Per Stig Møller peger på Østeuropa som et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man kun tænker på økonomien og helt glemmer miljøet.

Man kan undre sig over, at lille Danmark skal være initiativtager til og vært for to store miljøkonferencer. Men ser man på udviklingsbistand til verdens fattige lande, så ligger Danmark meget højt på listen.

Således giver Danmark hvert år over 10 milliarder kroner til U-lande verden over. Copenhagen Consensus koster da også Danmark hele 6,7 millioner skattekroner.

29. maj 2004

© Steen Ulnits

* Naturområder og deres betydning for økonomien

Folk, der bor nær USA’s 542 vildtreservater, har også glæde af naturbeskyttelsen. Det har amerikanske Fish & Wildlife Service konstateret i en undersøgelse, der ser på de økonomiske fordele ved beskyttede naturområder.

Ifølge Fish & Wildlife Service var der i 2002 hele 35,5 millioner mennesker, der besøgte landets naturområder – et tal, der er steget med hele 45% siden sidste tilsvarende undersøgelse i 1995, hvor tallet lå på 24,9 mio.

Med denne stigning er også fulgt en voldsom forøgelse af omsætningen i lokalsamfundene omkring reservaterne. Besøgene omsatte i 2002 for 809 millioner US$ – sammenlignet med blot 473 mio. US$ i 1995. Altså en stigning i omsætningen på imponerende 70%. Denne omsætning skabte i 2002 hele 18.728 fuldtids jobs i den private sektor – mod blot 10.169 i 1995. Altså en stigning på 84%.

Undersøgelsen afspejler en klar trend, nemlig at folk i stigende grad dropper de gammelkendte og stærkt regulerede nationalparker for i stedet at besøge de mindre overrendte naturområder inden for det, der kaldes “National Wildlife Refuge System”.

Her kan de besøgende både campe, kigge fugle, jage og fiske. Og der er penge i alle disse former for naturinteresse. Mange penge og masser af jobs. Det betaler sig helt enkelt at beskytte naturen i stedet for at udbytte den!

19. maj 2004

© Steen Ulnits

* Venstre vil have flere svin

Venstres amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs, har for nylig og med al ønskelig tydelighed demonstreret, at Venstre vil have flere svin i de danske stalde, mere gylle på de danske marker og mere nitrat i det dansk grundvand. Han har også vist vennerne, hvordan dette bedst gøres:

Laurits Tørnæs er nu meldt til tilsynsmyndighederne for magtmisbrug. Det skete efter et amtsrådsmøde med en mildest talt spinkel dagsorden. Socialdemokraterne mener nu, at Laurits Tørnæs bevidst havde undladt at sætte to ganske bestemte sager på dagsordenen, da tre borgerlige amtspolitikere havde meldt afbud til det pågældende amtsrådsmøde.

Hermed var det sædvanlige borgerlige flertal i fare, og de pågældende forslag ville derfor blive stemt ned af oppositionen. Laurits Tørnæs undlod derfor behændigt at tage disse punkter med på dagsordenen og i stedet udskyde dem til et senere møde, hvor det borgerlige flertal atter var på plads.

Behøver vi fortælle, hvad sagerne drejede sig om? Næppe. De drejede sig selvfølgelig om to lokale bønder, der havde søgt om at udvide deres svinebesætninger…

Jo, Venstre ved man, hvor man har. De vil have flere svin og mere gylle. For enhver pris.

30. april 2004

© Steen Ulnits

* Også dioxin i smålaks fra Bornholm

Stik modsat bornholmske fiskeres forhåbninger viste også smålaks i farvandet ud for Bornholm at have alt for høje værdier af giftstoffet dioxin i kroppen.

De undersøgelser, som lå til grund for laksestoppet pr. 31. marts, var baseret på laks større end 5 kg. Håbet var derfor, at mindre laks, som har tilbragt mindre tid i Østersøens forurenede vande og som udgør størsteparten af fangsterne, ikke ville have samme høje dioxinindhold i kroppen.

Det havde de altså alligevel, og de nye tal stammer fra smålaks, som bornholmske fiskere selv havde fanget og sendt til Tyskland til alternativ undersøgelse. Der er således ikke længere tvivl om det korrekte i det øjeblikkelige laksestop for det bornholmske fiskeri.

Fødevareministeriet, som besluttede laksestoppet, betragter det som et time-out, mens man arbejder på en mulig løsning af problemet. Myndighederne vil nu – i samarbejde med de bornholmske laksefiskere – indsamle et halvt ton laks i farvandet øst for Bornholm. Formålet er at undersøge den mulige sammenhæng mellem fiskenes størrelse og deres indhold af dioxin.

18. april 2004

© Steen Ulnits

* “…en minister, der opfører sig uklogt…”

Myndighederne droppede pludselig deres indsigelser mod en golfbane i et naturskønt område i Venstre-kommunen Stenløse i Nordsjælland. Danske dambrugere fik alligevel lov til fortsat at udlede antibiotika og andre medicinrester til vandløbene. Og Sønderjyllandsudvalget, der ellers kun skal tage stilling til lokale sager i Sønderjylland, har fået indflydelse på nationale naturspørgsmål.

Det hele er sket på personlig foranledning af miljøminister Hans Christian Schmidt (V), der jo selv kommer fra Sønderjylland. Disse dispositioner har som bekendt medført nye anklager mod ministeren for vennetjenester og for lovlig stor velvilje over for bestemte erhvervsgrupper, skrev dagbladet Politiken.

Ministerens forvaltning er i forvejen i søgelyset på grund af sagen om naturpengene til ministerens gamle skole og de borgerlige miljøordførere, hvis partier regeringen har indgået forlig med. Juristerne er betænkelige:

“Især Stenløsesagen er problematisk, fordi ministeren tilsyneladende på baggrund af en henvendelse fra en partikammerat får administrationen til at mene noget andet. Det forstærker billedet af en minister, der opfører sig uklogt, når han blander sig i konkrete sager”.

Det sagde Claus Haagen Jensen, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Politiken.

18. april 2004

© Steen Ulnits

* – Svinene flytter?

I forbindelse med den kommende vandmiljø-handlingsplan III og implementeringen af EU’s vandrammedirektiv har mange slagteriarbejdere frygtet for deres arbejdspladser.

Landets 15.000 slagteriarbejdere frygter, at strammere krav til svineproduktionen vil få flere svineavlere til at flytte produktionen østover – ud af Danmark og til lande som Polen, hvor omkostningsniveauet endnu er betydeligt lavere. De frygter således, at danske svineavlere vil være lige så flytbare som de hollandske mælkeproducenter, der gerne flytter til Danmark med kone og børn – hvis blot de kan få en mælkekvote.

Nu melder foreningen Danske Svineproducenter, som repræsenterer to tredjedel af dansk svineproduktion, at denne frygt er stærkt overdrevet. Danske svinebønder vil hellere kæmpe for at udvide produktionen her i landet end flytte til udlandet med familien. Indtil videre er kun omkring 15 danske landbrugsfamilier flyttet til Polen for at producere svin dér. Det er ikke mange ud af de omkring 10.000 svinebedrifter, der pt. er i Danmark.

Så dér røg altså det håb om et renene, mere vellugtende og minder gylleplaget Danmark. Svinene flytter alligevel ikke…

18. april 2004

© Steen Ulnits

*

“Fiskehøjskolen på Samsø”

– Det første af fire nye DR TV-programmer om lystfiskeri!

Forfatteren, fotografen og fiskeribiologen Steen Ulnits tager os med på fiskekursus på Samsø Højskole. Den kendte lystfisker viser os de bedste tricks til en god fangst.

Højskoleforstander Ole Kæmpe er også en passioneret fluefisker. Sammen prøver de to at kombinere højskolens traditioner og fluefiskereriets kunst.

Programmet sendes torsdag den 15. april 2004 klokken 19.30. Det genudsendes lørdag den 17. april 2004 klokken 17.30 på DR2 samt tirsdag den 20. april 2004 klokken 18.00 på DR2. Programmet udsendes endelig på DR TV lørdag den 24. april.

De følgende tre torsdage følger yderligere tre programmer om lystfiskeri – alle med Steen Ulnits. De drejer sig om henholdsvis trolling-laks på Bornholm, Skjernå-laksen samt Bonefish på Bahamas.

Disse programmer genudsendes på tilsvarende vis og tilsvarende tidspunkter, så alle programmer i alt vises 4 gange.

15. april 2004

© Steen Ulnits

* Ny vandmiljø-handlingsplan tvunget igennem

Så lykkedes det regeringen – med det smallest tænkelige flertal samt hjælp fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne – at snige en ny Vandmiljø-handlingsplan III igennem. En handlingsplan, der efter al sandsynlighed vil blive fejet af bordet, hvis der kommer en ny regering efter det kommende valg. Det har oppositionen i hvert fald bebudet.

Én god ting er der dog ved det smalle forlig og den udvandede handlingsplan: Den viser tydeligere end nogensinde, hvad Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne mener om miljøet: Mere magt til landbruget og fortsat frit slag til at forurene vort i forvejen hårdt belastede vandmiljø. Nu kan vi så blot håbe på en ny regering, der hurtigst muligt vil rette op på skaderne – inden vi får et påbud fra EU i henhold til det nye vandramme-direktiv.

Regeringen vil have flere svin og mere gylle, og det danske samfund vil efterfølgende blive nødt til at kompensere de selvsamme bønder økonomisk, når vi igen skal inddrage de nye koncessioner for at kunne leve op til de kommende EU-bestemmelser. Hvilket gigantisk spild af skattekroner og hvilken tåbelig skade på vandmiljøet.

Vandmiljø-handlingsplan III bryder dog med det hæderkronede princip, at man for alt i verden ikke må lægge afgifter på gødning. Selv om det beviseligt aldrig har virket uden og ad frivillighedens vej. Således bliver der med det nye forlig lagt en øremærket afgift på 4 kr. per kg fosfor i dyrefoder – penge, som skal gå direkte tilbage til miljøet. Landbruget klager sig naturligvis og påstår, at den nye afgift bryder med skattestoppet. Et notat fra Finansministeriet fastslår dog, at den nye afgift er i fuld overensstemmelse med skattestoppet, da der er tale om en miljøbegrundet afgift – som netop er friholdt for skattestoppet.

Landbruget er endvidere utilfreds med, at den nye fosforafgift primært kommer til at gå ud over dyreproducenterne, mens den ikke på samme vis vil berøre kornproducenterne. Regeringen forventer, at den nye fosforafgift vil indbringe et sted mellem 30 og 70 mio. kroner – penge, som man så vil bruge til at lempe jordskatterne med.

Oppositionen havde i sit udspil til den nye Vandmiljø-handlingsplan III ønsket, at udledningen af kvælstof fra landbruget skulle reduceres med yderligere 20% på 5 år – altså inden 2010 . Regeringen vil nøjes med 13% over 12 år. Udledningen af fosfor skulle ifølge oppositionen halveres inden 2010 – mod regeringens ønske om dobbelt så lang tid.

Endelig havde oppositionen ønsket, at 30% af Danmark inden 2025 skulle være udlagt som naturområder. En smuk tanke i disse forårstider, hvor stanken af gylle atter hænger over landet. Lugten af død – algeblomst, iltsvind og bundvendinger.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte for nylig følgende på et pressemøde, da han blev forholdt dårlige nyheder om det hjemlige miljø fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

“Regeringens miljøpolitik har i hvert fald ikke haft negativ virkning for fugle og frøer og fisk. Jeg kender ikke de pågældende undersøgelser fra DMU eller de nærmere omstændigheder omkring undersøgelsen. Men jeg kan i hvert fald fastslå med sikkerhed, at den miljøpolitik, vi har ført, ikke har haft negativ betydning for fugle, frøer eller fisk.”

– Gad vide, hvordan han kan fastslå det med en sådan sikkerhed? – Gad vide, om han mon aner, hvad han snakker om? – Og gad vide, om han rent faktisk selv tror på det?

Svarene blæser i vinden – sammen med gyllestanken…

12. april 2004

© Steen Ulnits

* Lakseforbud i Østersøen

Fødevareministeren har med øjeblikkeligt varsel forbudt alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen – farvandet omkring Bornholm. Begrundelsen er en undersøgelse af 30 laks, hvoraf de 29 havde et alt for højt indhold af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU’s grænseværdi varierede fra 5-85%. Laksene vejede alle over 5 kg.

Fiskerierhvervet raser over lukningen og anfører, at mere end 80% af de laks, der landes i Østersøen, vejer under 4 kg. Argumentet er, at de større laks har levet i længere tid i Østersøens forurenede vande end de mindre, og at de større laks derfor har akkumuleret mere dioxin i kødet. Dioxinen stammer ikke mindst fra de sild og brislinger, som laksene lever af. Tidligere undersøgelser har vist, at også disse fisk indeholdt alt for megen dioxin.

På denne baggrund ønsker man nu at udvide undersøgelsen til flere og mindre laks for at se, om også de indeholder mere dioxin, end EU tillader. De bornholmske laksefiskere tror og håber naturligvis, at de ikke gør det, og at man derfor fortsat kan fiske laks – blot med et forbud mod salg af større eksemplarer.

De bornholmske laksefiskere påpeger, at hverken Sverige eller Finland har standset deres laksefiskeri i Østersøen. De har dispensation fra EU-reglerne, men de fangede laks må dog ikke eksporteres. I forvejen har EU indskærpet, at drivgarnsfiskeriet i Østersøen fra og med 2008 skal indstilles helt – af hensyn til de mange marsvin, der drukner i garnene. I andre farvande skal garnene monteres med såkaldte “ping’er”, der udsender advarselslyde til marsvinenes sonarsystem.

Dioxin er et kunstigt giftstof, der blandt andet opstår under forbrænding af affald. Mængden af dioxin i Østersøen har været faldende siden 1970’erne, men giften ophobes stadig gennem fødekæden og ender altså til sidst øverst oppe – i laksene.

Dioxin formodes at være en medvirkende årsag til sygdommen M-74, der medfører en høj dødelighed blandt lakseyngelen. I 1990’erne var dødeligheden helt oppe på 80%, mens den i 2002 var på 30% og i 2003 helt nede på under 10%. M-74 skyldes mangel på thiamin – et B-vitamin, der nu må gives som tilskud til lakseyngelen for at få den til at overleve.

På mange måder er situationen i vor stærkt forurenede Østersø en parallel til De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada. Også her har man oplevet lignende forhøjede dødeligheder blandt yngel fra laks forurenet med diverse miljøgifte.

12. april 2004

© Steen Ulnits

* 0,4 milliard kroner til miljøet?

Vandmiljø-handlingsplan III står for døren, hvad EU’s vandrammedirektiv også gør. Begge dele vil koste det danske samfund dyrt, da vort hjemlige landbrug i høj grad gør, at det danske vandmiljø har det skidt.

Men måske er der håb forude. I hvert fald ligger der hele 200 millioner EU-kroner og venter, hvis den danske stat selv disker op med et tilsvarende beløb. EU-pengene er en form for omdirigeret landbrugsstøtte, som er til disposition fra 2006. Det er penge, som efter EU’s seneste landbrugsreform fra 2003 går fra den direkte landbrugsstøtte og i stedet overføres til miljøfremmende foranstaltninger. Hvad den kommende vandmiljø-handlingsplan i høj grad må siges at være.

Lykkes det at rejse 0,2 mia. kroner herhjemme, råder regeringen således over hele 0,4 mia. kroner til forbedring af det danske vandmiljø. Det kan på et år finansiere hele den del af regeringens 5-årsplan for reduktion af fosforudledningen, som er på bedding. Uheldigvis ønsker Venstre ikke yderligere tiltag til reduktion af kvælstofudledningen. Man vil vente og se, om ikke tiltagene fra de to foregående vandmiljø-handlingsplaner snart slår igennem.

– Hvem sagde Mariager Fjord…?

12. april 2004

© Steen Ulnits

* Dyrlægen død

“Den tovlige dyrlæge” alias Preben Torp Jacobsen døde den 12. marts efter længere tids sygdom, 81 år gammel. I løbet af de otte årtier lykkedes det ham at opdrage en hel generation af fluebindere og fluefiskere – ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Skandinavien. Det lykkedes ham til sidst også at få sit helt eget TV-program, hvilket for alvor gjorde ham landskendt som den “den tovlige dyrlæge”.

Fluebinderen Preben Torp Jacobsen er nok ham, de fleste danske lystfiskere kender. Det var i hvert fald ham, jeg først stiftede bekendtskab med. Sirlige finesser og finurlige materialer – dem var Torp altid god for. Blandt disse materialer var uld fra køer med kobbermangel, hvilket jo ikke sådan lige er at skaffe fra postordrefirmaerne. Men Torp havde som dyrlæge direkte adgang til de sjældne råvarer og gjorde god brug af dem!

Interessen for fluebinding resulterede i 1976 i udgivelsen af “Fluebinding”, som er et absolut must for fluebindere med hang til binding af klassiske fluer med klassiske materialer. Den har et herligt aflangt format, som tillader, at bogen kan ligge åben, mens man binder. Den oprindelige paperback blev i 1978 erstattet med en hardcover udgave. Torp var mest til naturens egne materialer, og det fik ham til i en årrække at opdrætte sine egne høns, så han altid havde hackler i de rette farver og den rette kvalitet!

Bogudgiveren Preben Torp Jacobsen kender vi nu fra flere udgivelser fra “Flyleaves” – Torps eget forlag. Hans første bog “Tørfluefiskeri” fra 1965 udkom ganske vist på Grafisk Forlag, men siden var det “Flyleaves”, der udgav bøgerne – alle illustreret med Torps egne sirlige og instruktive tuschtegninger. Nogen stor kunstner som forbilledet Svend Saaabye var han definitivt ikke, men han kunne formidle, hvad han ville med sin spinkle streg. I 1978 genudgav han “Tørfluefiskeri” på eget forlag – i en stærkt revideret udgave, som er blevet en klassiker på området.

Torps interesse for at skrive og udgive bøger stammede fra hans egne bibliofile tilbøjeligheder. Han havde således gennem årene opbygget en stor samling af fiskelitteratur og garnerede ofte både artikler og bøger med velvalgte citater fra disse. At kalde ham belæst inden for den klassiske fluefiskelitteratur er en stærk underdrivelse.

Stangbyggeren Preben Torp Jacobsen er der ikke så mange, der kender til. Torp var livet igennem fascineret af håndbyggede splitcanestænger, og i en relativt høj alder gik han i gang med at bygge sine egne stænger selv. Han indrømmede dog, at de aldrig blev i verdensklasse, men han havde det sjovt og eksperimenterede med alskens taperinger, hærdninger og meget mere. En enkelt bog kom der sågar også ud af stangbyggeriet.

Bladudgiveren Preben Torp Jacobsen er relativt ukendt, men nok så vigtig. Således var vi en halv snes skandinaver – to danskere og otte svenskere – der en forårsdag samledes i Prebens hus i Nørager. Han var netop blevet skilt, men savnede nu ikke kvindeligt selskab af den grund. I forbindelse med skilsmissen spøgte han med, at det heldigvis var lykkedes ham at holde sine to elskede Paul Young-stænger helt uden for bodelingen. Heldigvis, for det var dem, han holdt mest af, og dem, der nok var mest værd i hele boet!

Under denne skandinaviske weekend grundlagde vi det, der i dag er tidsskriftet “Flugfiske i Norden”. Et interskandinavisk blad om fluefiskeri, der er enestående ved at have alle artikler trykt på et af originalsprogene dansk, svensk eller norsk. Noget, som vi danskere måtte kæmpe hårdt for i det stærkt svensk dominerede forum! I lang tid herefter havde Preben sin egen faste spalte i FiN, som det kaldes i daglig tale – i form af hans “Brev fra Preben”.

Han blev dog sur på en af de første redaktører og trak sig efterfølgende tilbage fra det faste medarbejderskab. Men “Flugfiske i Norden” er nu på vej til sit 25 års jubilæum – stronger than ever – og det kan vi ikke mindst takke den tovlige dyrlæge for.

Charmøren Preben Torp Jacobsen kendte vi alle til – fiskere såvel som ikke-fiskere, mænd som kvinder. Torp var en livsnyder af de store. Ud over fluefiskeriet holdt han af god mad, gode vine, single malt whisky – og gammelost. Jo ældre desto bedre! Faktisk var kærligheden til gammelosten så stor, at han gerne kørte mange kilometer for at få en bid, hvis han havde vejret en ny Gamle Ole hos venner og bekendte med samme svagheder. Naturligvis ledsaget af en passende dram, forstås!

Torps livsglæde gav sig også udslag i, at han var nyforelsket til det sidste. Han besøgte sin udkårne, så tit det var muligt, og tog på lange udlandsrejser med hende. I det hele taget opførte han sig som en nyforelsket teenager, og det var netop det, der kendetegnede Torp: Et evigt engagement. Han brændte for alt, han beskæftigede sig med, og gjorde aldrig noget halvt.

På det sidste blev han lidt eksotisk i sit tøjvalg. Storternede bukser og skjorter i bedste amerikanske stil dukkede op – gerne specialsyet, som det passede til hans tiltagende pondus. Sidste skud på stammen var en afrikansk hat, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til. “Jeg elsker opmærksomhed”, sagde han da også til sit forsvar, og tøjvalget sikrede ham al den opmærksomhed, han måtte ønske.

Nogle kunne ikke lide den tovlige dyrlæges facon og misforstod ham derfor. Men de skal vide, at der under en til tider lidt brysk facade bankede et hjerte af guld. En mand med meninger, som han altid stod ved og kunne argumentere for.

Den tovlige dyrlæge blev begravet med stil – iført sin elskede fiskevest og klar til nye eventyr ved de evige fiskevande. Der kommer aldrig en anden som ham.

4. april 2004

© Steen Ulnits

* Og så var der syv…

…nye pilotprojekter for eventuelt kommende nationalparker. Med udpegelsen af Læsø som det syvende og sidste forslag til danske nationalparker er der nu blæst til start for en ny epoke i dansk naturforvaltning. Forhåbentlig da.

De syv geografiske lokaliteter er Møns Klint, Mols Bjerge, Lille Vildmose i Nordjylland, Esrum Sø med Grib Skov i Nordsjælland, klithederne i Thy, Vadehavet i syd samt endelig Læsø i nord med sine mange vader, stenrev og undersøiske kalksøjler.

Friluftsrådet, som for nylig undsagde miljøministeren i spørgsmålet om de nye nationalparker, er tilfreds med udspillet. Man er “glade for begrebet nationalparker – det dækker nemlig over mere end natur. Det dækker også over kultur, friluftsliv, lokalbefolkning og erhverv. Danmark er også bølgende kornmarker og de bosættelser og bygninger, der er i landskabet. Og det kulturlandskab er en del af vores identitet. Nationalparkbegrebet rummer det hele”, sagde Friluftsrådets formand til Jyllands-Posten.

Der er dog endnu ingen, som aner, hvad de nye nationalparkområder vil betyde for miljøet og befolkningen. Om det hele blot er et spørgsmål om ord og ikke handling. Det vil fremtiden vise. Miljøministeren har dog afstukket retningen:

“Jeg har fra starten lagt vægt på frivillighed og lokalt medarbejderskab og på, at der ikke indføres indgreb i den aktuelle råderet over områderne uden erstatning”.

En vaskeægte Venstre-holdning, altså. En holdning, som under alle omstændigheder vil holde landbruget skadesløst, hvis det skulle komme dertil.

4. april 2004

© Steen Ulnits

* “Cheminova skyld i tre amerikaneres død”

Det er den opsigtvækkende påstand i en stribe sagsanlæg mod den danske kemivirksomhed i det sydlige og centrale Florida. Således skrev Morgenavisen Jyllands-Posten, som fortsatte:

“Skaderne er ifølge sagsøgernes advokater påført for fem-seks år siden, da citrushøsten i USA’s sydligste stat var truet af frugtfluer – de såkaldte “medflies”. Efter pres fra lokale plantageejere besluttede myndighederne at oversprøjte store arealer med Cheminova-mærket Fyfanon, som indeholder insektgiften malathion.

Nu har indtil videre ca. 135 indbyggere lagt sag an mod Cheminova og det børsnoterede moderselskab Auriga Industries, fordi de mener, at produktet har ødelagt deres helbred eller forårsaget en nær slægtnings død.

Blandt sagsøgerne er boet efter Shirley Correll – ifølge sagens akter “en 60 år gammel bedstemor, forfatter og underviser”, som i forvejen havde problemer med mild astma og allergi.

Hun blev oversprøjtet med malathion om morgenen den 19. juli 1997, da hun befandt sig på en parkeringsplads i nærheden af sit hjem i Lakeland, og hun fik omgående symptomer på forgiftning – herunder hovedpine, kvalme, udslet, træthed og alvorlige åndedrætsproblemer. Hun døde 28. marts 2002.

Andre sager involverer 25-årige Scott Raie, som omkom den 3. juli 1997 – angiveligt som følge af en akut “malathionforgiftning”, og Patricia Rivers, “en midaldrende Tampa-borger”, som for nylig døde af lungekræft. Hun har aldrig røget cigaretter, og hendes familie mener nu, at de danske sprøjtegifte har bidraget til hendes alt for tidlige død.

Cheminova har imidlertid vundet første runde i den juridiske gyser. US District Court i Tampa har i en prøvesag givet den danske kemivirksomhed medhold i, at den ikke kan gøres ansvarlig for helbredsproblemer i forbindelse med det kemiske luftangreb på frugtfluerne.

Afgørelsen er sendt videre til en amerikansk appelret af sagsøgernes advokater. De kommer fra det samme advokatkontor, som på vegne af flere hundrede hummerfiskere fra New York kræver en millionerstatning af Cheminova.”

Sikkerhedschef Uffe Stephansen siger til Jyllands-Posten, at ifølge hans oplysninger har enkemanden efter Shirley Correll besluttet sig for at droppe sit sagsanlæg, og at han i de øvrige retssager ser frem til appelrettens afgørelse med sindsro.

2. april 2004

© Steen Ulnits

* Millionkrav mod Cheminova i USA

Cheminova trækkes nu i retten af flere hundrede amerikanske fiskere, som beskylder den danske kemivirksomhed for at være ansvarlig for mystiske massedødsfald blandt hummerne i Long Island Sound ud for New York. Det skriver Morgenavisen yllands-Posten og fortsætter:

“For at forhindre spredningen af den farlige West Nile Virus iværksatte bystyret i New York i 1999 en storstilet sprøjteaktion mod lokale myggesværme. Fiskere mener, at giften skyllede i havet og dræbte hummerne.

Hummerfiskerne har foreløbig vundet et vigtigt slag i U.S. District Court, Brooklyn, New York, som i en dom har fastslået, at tre navngivne fiskere kan føre sagen på vegne af alle andre fiskere i en tilsvarende situation.

Den amerikanske dommer, Thomas C. Platt, vurderer, at mindst 300 fiskere i staterne New York og Connecticut opfylder betingelserne for at kræve en millionerstatning fra Cheminova i en såkaldt “class action lawsuit”. Han har dog endnu ikke taget stilling til, om den danske virksomhed rent faktisk kan drages til ansvar for miljøkatastrofen. Det afgøres først, når parternes advokater for alvor tørner sammen i retssalen.

Slagsmålet om de døde hummere begyndte i 1999, da byens myndigheder med daværende borgmester Rudolph Giuliani i spidsen iværksatte en storstilet sprøjteaktion mod de lokale myggesværme for at forhindre spredningen af den farlige virussygdom, west nile virus.

Cheminova blev dengang den største leverandør af myggebekæmpelsesmidler. Men i samme periode døde en stor del af hummerne i Long Island Sound øst for millionbyen, og fiskernes advokater mener, at den vigtigste årsag er udvaskning af giftige stoffer fra myggekrigen. De påstår endvidere, at den danske virksomhed har opbevaret og transporteret produkterne ved for høje temperaturer, hvilket har omdannet det aktive stof, malathion, til det langt farligere isomalathion.

Cheminovas sikkerhedschef, Uffe Stephansen, siger, at fiskernes påstande er grebet ud af luften. Han afviser derfor, at den danske virksomhed kunne tabe retssagerne.

“Det er vores opfattelse, at når man arbejder på det amerikanske marked, vil der altid være en risiko for, at man løber ind i sager om produktansvar, men de er i det konkrete tilfælde helt uden substans”, siger Uffe Stephansen til Jyllands-Posten.

2. april 2004

© Steen Ulnits