Der var engang. Sådan lyder mange gamle eventyr, og sådan lyder også historien om den store blåfinnede tun i Atlanterhavet og Middelhavet.
Der var engang, hvor Øresund hver sommer blev invaderet af kæmpemæssige blåfinnede tunfisk på flere hundrede kilo. De største i nærheden af 400… Men nu brænder tampen. Den blåfinnede tun er truet af udryddelse, da den overfiskes overalt – primært til det grådige japanske marked, der bare ikke kan få frisk tun nok. Men måske er der alligevel håb forude for den truede tun…
Det er nemlig lykkedes japanske forskere at opdrætte de store tunfisk i fangenskab, hvilket måske kan reducere presset på de vilde bestande. Måske. Det japanske fiskemarked er nemlig umætteligt, og prisen på en enkelt blåfinnet tun regnes ofte i tusinder af dollars. Japanske fiskere og hvalfangere er kendt for deres høflighed på overfladen – og skrupelløse hensynsløshed under. De skyder populært sagt på alt, der rører sig – hvis altså det kan sælges og spises.
Senest så vi det i Antarktis, hvor store japanske fabriksskibe sejlede rundt med flåder af mindre hvalfangerskibe til at levere den ferske og med garanti friske vare – nyslagtede hvaler af forskellig slags. Naturligvis under dække af udelukkende at fange hvalerne til “videnskabelige formål”…
International storpolitik
…kunne ikke ændre på dette slagteri. Selv ikke Greenpeace kom langt med deres diplomatiske anstrengelser. Noget kunne tyde på, at netop Greenpeace er blevet så gammel og træt, at de er gået i kloster og helst vil føre sig frem ad diplomatiets og storpolitikkens frokostbelagte kanaler. Men det virker desværre ikke ude i den virkelige verden, hvor fiskene svømmer og træerne gror. Her skal der andre og mere probate virkemidler til.
Det havde tidligere Greenpeace frontmand og nuværende kaptajn på det gode skib “Sea Shepherd” Paul Watson da også erkendt. Han brød ud fra de bløde Greenpeace folk og startede sin egen noget mere militante “Sea Shepherd” organisation. Han entrerede med Discovery Channel og fik dem til at følge med ud på togt, når man jagtede de ulovlige japanske hvalfangere.
Dramatiske konfrontationer mellem de flydende isbjerge gav til sidst Japan et så dårligt internationalt omdømme, at den japanske regering nødtvungent og måske kun midlertidigt måtte indstille den “videnskabelige hvalfangst”. Man havde åbenbart ikke behov for at vide mere om kødkvaliteten hos de antarktiske hvaler…
“Sea Shepherd” havde opnået, hvad de ville. Og måske skal der noget tilsvarende til for at redde den blåfinnede tun? Lokalt har man allerede haft held til at reducere det omsiggribende fiskeri efter hajfinner til asiaterne elskede hajfinnesuppe.
Ak ja. De asiater har vi bare ikke været heldige med…
© 2011 Steen Ulnits
Del denne artikel: