Adgang til naturen

Fri adgang til den fælles danske natur burde være indlysende, men er desværre ikke så ligetil endda. Der er mange og modstridende interesser i spil…

Jeg var engang på vej ned ad en lille sommerhusvej, som fører ned til stranden. Jeg havde netop parkeret bilen, da en vred mand – i selskab med to vrede hunde – antastede mig. – Havde jeg ikke set skiltet med “Privat Vej”?

Jo, det havde jeg da, men jeg var jo kommet her i mere end 20 år, og det havde da aldrig været noget problem. Men det var det altså blevet nu – med en ny sommerhusejer, som følte, at han partout måtte hævde sin ejendomsret. – Men gjaldt den nu også vejen?

Adgangsretten

Efter yderligere et par lignende kontroverser besluttede jeg mig for at tage tyren ved hornene. Jeg ringede til den lokale politistation og spurgte helt specifikt til det pågældende sted og skiltet med “Privat Vej”.

Politimanden grinede lidt og fortalte så, at den havde han hørt mange gange før: At sommerhusejere sætter skilte op med “Privat Vej” for at skræmme ikke-sommerhusejere væk fra området. Ofte med yderligere begrundelser såsom, at der er tale om en brandvej, hvor man ikke må parkere etc. Hvilket næsten aldrig holder vand i virkeligheden.

Han orienterede mig derefter om, at der i princippet findes tre forskellige slags veje i Danmark: Offentlige veje. Private veje. Og så private fællesveje. Med hver deres regelsæt:

Offentlige veje

Her må naturligvis alle og enhver færdes frit, så længe de ellers holder sig inden for lovens almindelige rammer.

Private veje

Her gælder den private ejendomsret, og her kan ejeren uden videre forbyde uvedkommende adgang. Og uvedkommende er i den forbindelse enhver, som ikke har specifikt ærinde på vejen eller ejerens bopæl. Vedkommende kunne eksempelvis være postbudet, renovationsarbejdere eller håndværkere. Som almindelig lystfisker har således man ingen adgang til private veje – med mindre man har spurgt først – og fået lov af ejeren.

Ejeren har her ret til at opstille et skilt med “Adgang Forbudt”, som skal respekteres.

Private fællesveje

Nu bliver det for alvor interessant! Private fællesveje er der nemlig rigtig mange af i Danmark. Det kan eksempelvis være veje, som leder ned til flere afsides beliggende beboelser. Eller det kan være almindelige sommerhusveje, som der er endnu flere af.

Sådanne veje er privatejede, og vedligeholdelsen af dem påhviler ejerne – typisk grundejerforeningen, som er i deres gode ret til at opsætte skilte med “Privat Vej”. I princippet kan ejerne med fuld ret afspærre dem med aflåste bomme, som kun grundejerne har nøgle til. Så uvedkommende lystfiskere ikke har legitim adgang.

Men i praksis sker dette meget sjældent. Af flere årsager. Bommene ødelægges ofte af lokale beboere, som ikke finder sig i at blive afskåret fra deres “egne” strande eller naturområder. På samme måde er der masser af besvær forbundet med aflåste bomme: Når posten skal ud. Når renovationen skal hentes. Når håndværkere skal ind for at bygge nyt eller reparere gammelt. Hvis en ambulance skal frem for at hente en syg eller tilskadekommet. Her skal der være fri adgang.

Langt de fleste private fællesveje er derfor ikke afspærret, og i princippet er de derfor åbne for alle og enhver – også lystfiskere. Det er en information, som virkelig er guld værd, når og hvis man konfronteres med en vred grundejer.

Det gælder blot om at parkere, så man ikke er til gene for den øvrige trafik. Er man nemlig det, har man ikke længere loven på sin side. I mange områder søger grundejerne derfor at gøre parkering så besværlig som muligt – med opsætning af hegn eller udlægning af store sten og træstammer…

Ejere af private fællesveje har ikke ret til at opsætte skilte med “Adgang Forbudt”. Derfor opsætter de i stedet skilte med en ordlyd á la denne:

“Uvedkommende færdsel ikke tilladt”.

Og det kan man altså med god samvittighed springe op og falde ned på. Der ligger ingen begrænsninger i sådanne skilte. Uvedkommende færdsel er nemlig heller ikke forbudt. En hårfin, men altafgørende forskel..

Opholdsretten

Nu har vi som bekendt ikke nogen “allemandsret”, som de har det i Norge og Sverige. Her kan alle og enhver færdes frit og slå lejr for natten i det fri – blot de ikke gør det på indhegnede landbrugsarealer eller for tæt på faste beboelser. Der er en vis minimumsafstand, som skal overholdes.

I Danmark er alt som udgangspunkt forbudt, hvis det ikke er tilladt ved lov! Det er et godt regelsæt at holde sig for øje. Har man ikke specifikt fået lov, må man efter al sandsynlighed ikke!

Skove

Statsejede skove er som udgangspunkt åbne for færdsel til fods og på cykel samt for ophold, hvis der ellers er lovlig adgang dertil. Det gælder dog ikke for skovarealer, der er afmærket som militære anlæg. Adgang sker på eget ansvar, og hunde skal føres i snor.

Offentlighedens adgang må ikke forhindres eller vanskeliggøres. Der må således ikke opsættes “usædvanlige” hegn omkring skovene – hvad det så ellers er…

Det er tilladt at bade i skovens vandløb og søer, og skøjteløb og anden færdsel på is er tilladt, medmindre andet fremgår af skiltning. Badning og færdsel på isen sker dog altid på eget ansvar. Bemærk her, at borede huller til isfiskeri i princippet ikke er lovlige – med mindre man har indhentet tilladelse fra politiet og afmærker de borede huller godt.

Færdsel med fartøjer af enhver art på skovens søer og vandløb erikke tilladt, medmindre andet følger af vandløbslovens regler.

I privatejede skove må færdsel til fods og på cykel dog kun ske ad stier og veje. Der er kun adgang fra kl. 6 morgen til solnedgang, og ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger.

Ejeren af privatejede skove på mindre end 5 ha kan ved skiltning efter bestemmelserne i Mark- og Vejfredsloven sætte indskrænkninger i offentlighedens adgang. Eksempelvis hvis offentlig færdsel er til gene for erhvervsmæssige aktiviteter såsom skovdrift og jagt.

Udyrkede arealer er åbne for færdsel til fods og ophold, hvis ellers der er lovlig adgang dertil. Adgang sker på eget ansvar, og hunde skal føres i snor. Ejeren kan forbyde adgang på dage, hvor der holdes jagt, eller hvor der foregår intensivt landbrugsarbejde – med brug af store maskiner.

Til privatejede, udyrkede arealer er der kun adgang fra kl. 6 morgen til solnedgang. Ophold må ikke finde sted inden for 150 m fra beboelses- og driftsbygninger. Altså samme regler, som gælder privatejede skove.

Stranden

Som udgangspunkt er der fri adgang til og ret til færdsel på stranden overalt i Danmark. Hvor privat jord når helt ud til havet, må man stadig færdes frit nedenfor højeste daglige vandstandslinie. Altså kan vi – med ganske få undtagelser – færdes og fiske frit overalt langs op mod 7.500 km danske strande.

Der er dog stadig en masse ting, vi ikke må her og andre steder. De er kort opsummeret i det følgende. På strandbredder, andre kyststrækninger, klitfredede arealer, i skove, på udyrkede arealer og på veje og stier i det åbne land er følgende således ikke tilladt:

1) Drive handel.
2) Opstille telte og lign.
3) Beskadige træer og buske.
4) Fiske i søer, damme og vandløb.
5) Beskadige eller fjerne skoveffekter, herunder brænde og kvas.
6) Tage grene af træer og buske samt omhugge, opgrave eller oprykke træer, buske eller anden vegetation. I skove, der ejes af staten, kommuner, Folkekirken eller offentlige stiftelser, er det dog tilladt at skære eller klippe kviste af løvtræer, der er over 10 m høje.
7) Foretage erhvervsmæssig indsamling af nødder, bær, svampe, frø og kogler, blomster, urter, grene, kviste, mos og lav m.v. Indsamling i begrænset omfang til privat brug er tilladt. Kogler må dog kun tages fra skovbunden. Grene og kviste må ikke indsamles i bevoksninger, hvor der oparbejdes pyntegrønt.
8) Udvise støjende adfærd, herunder benytte radioer og andre musikapparater, højttalere, musikinstrumenter o. lign. på støjende måde.
9) Skræmme eller forulempe dyrene eller beskadige huler og reder, yngel og æg.
10) Benytte metaldetektorer m.v., projektører eller andet stærkt lys.
11) Klatre med brug af sikringsudstyr eller andre hjælpemidler.

Men ellers må man alt!

Overnatning

Ganske vist må vi frit fiske og færdes overalt langs de danske kyster. Men når det gælder om at tage ophold i længere tid og især overnatte, er det noget mere begrænset, hvad vi egentlig må.

Det er således – i henhold til ovenstående – forbudt at opstille telt på stranden og overnatte i det. Men det er til gengæld tilladt at overnatte på stranden, dersom det sker i bivuak eller simple vindskjul – så længe det blot ikke minder om et telt!

 

Men ikke nok med det. På “ubevoksede” strandbredder er det sågar tilladt at tænde bål og bruge stormkøkken, hvad der jo er meget forbudt inde på land. Er man således på langtur i sin kajak eller pontonbåd, er det helt legalt at gå i land, tænde bål på en ubevokset strand og siden overnatte samme sted i sin bivuakpose!

I den forbindelse er det vigtigt at slå fast, at en “ubevokset strand” er en sandstrand eller stenstrand. Er jorden græsklædt helt ud til strandlinjen, er det ikke lovligt at campere på ovennævnte præmisser.

Skov- og Naturstyrelsen har herudover forskellige muligheder for lovlig overnatning i naturen i statsskovene og andre af statens arealer: Læs mere herom på www.skovognatur.dk

Styrelsens primitive overnatningssteder er beregnet til overnatning i naturen med telt eller lignende for enkeltpersoner, familier og smågrupper og lignende. De kan anvendes uden forudgående tilladelse. Man må dog højst overnatte to nætter på samme plads.

Pladserne er typisk markeret med en pæl med Skov- og Naturstyrelsens logo, og de fleste steder er der en bålplads. Overnatning foregår i medbragt telt eller i shelter (sovely), hvor sådanne er opstillet. Lejrpladser er forbeholdt større grupper og kan kun benyttes efter forudgående tilladelse fra styrelsen.

Endelig er der steder med “Fri teltning”, som er for dig, der er interesseret i primitiv overnatning i telt i skoven – på naturens præmisser og i udvalgte skovområder. Her er alene, hvad naturen kan tilbyde!

Det er naturligvis strengt forbudt at efterlade affald – det være sig i skoven, på stranden eller noget andet sted. På private og offentlige steder. Det siger sig selv, og overtrædelse straffes med bøde.

Love og bestemmelser

Ovenstående er et ganske lille udpluk af de love og bestemmelser, som gælder for færdsel i den danske natur. Og jeg håber bestemt ikke, at jeg har skrevet noget forkert! Vil man have alle detaljer og undtagelser med, er der ingen vej uden om selv at dykke ned i de relevante lovtekster.

Det allermeste kan findes i Naturbeskyttelsesloven og Mark- og Vejfredsloven.

© 2009 Steen Ulnits