Dyreetisk Rod har for alvor været i vælten her på det seneste. Først med en anbefaling af, at Put & Take fiskeri forbydes i danske søer. Og senest med den offentlige girafslagtning, som er gået verden rundt i medierne. Den ansvarlige direktør for Københavns Zoo sidder nemlig også I Dyreetisk Råd.
I 2011 kunne forbløffede eller forargede danskere læse, at Dyreetisk Råd er imod at gøre dyresex strafbart. Rådets formand Peter Sandø argumenterede med, at et forbud mod dyresex alligevel ikke ville resultere i mindre dyresex. Og henviser til, at England allerede har indført forbud mod dyresex.
I 2012 måtte samme Peter Sandøe trække sig fra posten – efter 20 år på toppen. Stenen, der væltede læsset, var Sandøes aktive medvirken i en rapport om dansk svineavl – betalt af Videncenter for Svineproduktion, som drives af Videncenter for Svineproduktion, der igen hører under brancheorganisationen Landbrug & Fødevarer.
Den dobbeltrolle blev alligevel for meget for mange, og Sandøe valgte klogeligt at trække sig, inden han blev gået. Der var alt for meget samarbejde med landbruget til, at Dyreetisk Råd på nogen måde kunne kaldes upartisk eller uvildigt. Eller seriøst for den sags skyld.
I Berlingske Tidende kunne man læse følgende skarpe betragtninger omkring slagtningen af Giraffen Marius i Københavns Zoo i februar 2014. Herunder følger et par uddrag af et ganske langt og fyndigt indlæg:
For det første kunne man efterprøve den etik, man udviser i Københavns Zoo. Man hævder at være drevet af videnskabelige principper, men det er rent hykleri. For i jagten på publikum og kommerciel succes er man ikke det mindste videnskabelige.
Man giver bevidst dyrene menneskelige navne som Marius, Oleg og Rasmus, så publikum kan følge det enkelte dyr og investere følelser i det. For at forstærke bindingen bringer man videoklip fra dyrefødsler og udnytter publikums veneration for dyreunger.
Endelig sælger Zoo idylliserede udgaver af tøjgiraffer, stofsæler og alt muligt andet merchandise, hvor man tjener på publikums glæde ved særligt tiltalende dyr. Så længe man i kommercielt øjemed kan udnytte publikums »sentimentale følelser«, har man intet imod at spille på den bane.
Derfor bliver det bare en lille smule kvalmende, at Zoo-direktør Bengt Holst trækker det videnskabelige kort, når Zoo for rullende kameraer parterer den giraf, man tidligere har navngivet. Tilmed sker parteringen foran ganske små børn, der enten bliver meget kede af det eller risikerer at få en brutaliseret opfattelse af, hvordan man behandler dyr.
Det er faktisk ret elementært: Man forærer heller ikke sine børn en kanin, som de kan knytte sig til – hvorefter man serverer den som ragout til familiemiddagen.
Citat slut
Jeg kunne ikke have skrevet det bedre selv, så derfor har jeg valgt at citere Berlingske. Aldeles den samme synsvinkel kan lægges på Dyreetisk Råds anbefaling af, at Put and Take fiskeri forbydes. Af hensyn til de stakkels fisk…
Dyreetisk Råd lever for alvor op til deres tilnavn. De er helt enkelt havnet på den forkerte planet i dette solsystem. Og burde nedlægges, hvis de ikke kan finde på andet at interessere sig for.
Et oplagt emne ville ellers være giraffers levevilkår inde på Stenbroen. Eller danske grises transportvilkår på vej til tyske slagterier. Eller opdræt af mink udelukkende for at pelse dem og sende dem til Kina.
Men det er nok for kontroversielle emner.
Dert ville blive noget værre – Rod.
2014 Steen Ulnits
Del denne artikel: