Gengivet med tilladelse fra Mette Dreyer
20. februar 2004:
Det kan blive svært at finde kvalificerede forskere, der vil sidde i bestyrelsen for regeringens og Bjørn Lomborgs miljøinstitut. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Flere forskningsråd overvejer nemlig, om de overhovedet vil indstille nye kandidater til bestyrelsen. Den faglige troværdighed i Institut for Miljøvurdering (IMV) er nu for alvor truet.
Det er landets forskningsråd, som typisk udpeger kandidater til bestyrelsen. Det er dem, der skal være garanter for den faglige kvalitet. Men disse forskningsråd overvejer nu, om de i fremtiden overhovedet vil indstille nye medlemmer. IMV’s ry er efterhånden så blakket, at mange seriøse forskere ikke længere vil forbindes med dette politisk udtænkte institut.
Tre medlemmer, som forsknings rådene tidligere har indstillet, valgte således at forlade bestyrelsen for det omstridte miljøinstitut i protest. Tidligere i år trak nu afdøde professor Poul Harremoës sig ligeledes i protest fra bestyrelsen i IMV.
“De medlemmer af bestyrelsen, vi har indstillet og har haft tillid til, kan øjensynlig ikke længere stå inde for, hvad der sker på instituttet”, sagde formanden for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, professor lic.scient. John Renner Hansen fra Københavns Universitet, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Derfor vil han nu bede om en skriftlig forklaring fra de afgående bestyrelsesmedlemmer, inden rådet tager stilling til, om det vil indstille andre.
“Som det ser ud lige nu, føler vi ikke, at forskningsdelen er i orden. Der skal måske foretages ændringer på instituttet, inden vi kan pege på nogle nye bestyrelsesmedlemmer”, sagde John Renner Hansen til Jyllands-Posten.
Formanden for Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Per Kudsk, er af samme opfattelse:
“Vi er nødt til at vurdere, om det overhovedet giver nogen mening, at vi er repræsenteret i bestyrelsen. Hvis forskerne føler, at man går langt ud over, hvad der er beskrevet i instituttets formål, så er det væsentligt. Derfor må vi revurdere vores holdning, før vi eventuelt indstiller nye medlemmer til bestyrelsen”, fastslår Per Kudsk. Han henviser til, at de tre angiveligt forlod bestyrelsen i protest mod, at der bruges alt for store ressourcer på at afholde en konference om klodens største problemer.
IMV’s hidtidige formand, Ole P. Kristensen, der i sin tid blev udpeget af regeringen som bestyrelseformand i en bestyrelse uden medlemmer og som siden enerådigt udvalgte sin egen gamle elev Bjørn Lomborg til leder af instituttet – uden mulige modkandidater – agter nu også selv at udtræde af bestyrelsen. Han giver ingen begrundelse, men afviser dog kritikken fra forskningsrådene:
“Det er ganske enkelt noget sludder. De statslige forskningsråd er forpligtet til at indstille tre medlemmer til bestyrelsen. Det kan de ikke undslå sig for. Så er det fuldstændig irrelevant, hvad der tidligere er sket”, udtalte Ole P. Kristensen sidste år til Jyllands-Posten.
Exit Rasmus Modsat
18. juli 2004:
Dansk miljøpolitiks enfant terrible og Rasmus Modsat, den politisk bestilte og uden mulige modkandidater ansatte statistiklektor Bjørn Lomborg, har nu kastet håndklædet i ringen. Angiveligt fordi han “hellere vil tilbage til sit gamle job som underviser på Århus Universitet”, har Lomborg nu sagt stillingen op som direktør for Institut for Miljøvurdering (IMV).
Det skete på årets længste dag og efter kun to år på den omstridte post. To år, hvor IMV udfærdigede et antal tvivlsomme rapporter om, hvordan man får “mest muligt miljø for pengene” – regeringens populistiske slogan, som jo selv menigmand kan forholde sig til. Men også et slogan, der let og bekvemt springer hen over kendsgerningen, at alt i miljøet hænger sammen. Og at man derfor ikke kan vælge, hvad man vil gøre noget vil, og hvor man bare vil lade stå til.
Der skal nødvendigvis gøres noget ved alle miljøproblemer, og det har statistikeren Bjørn Lomborg aldrig fattet eller villet fatte. Der findes som bekendt tre slags løgne: Hvide løgne, sorte løgne – og så statistik.
Statistik er en kunstart, hvor man – ved at vælge de rette forudsætninger og det rette talmateriale – altid kan nå præcis de konklusioner, man måtte ønske. Vil man lave holdbar statistik på biologi og natur, er det bydende nødvendigt, at man også kender til alle sammenhængene, og det gør kun fagfolk på miljøområdet. Hvis nogen overhovedet. Det er jo også derfor, man eksempelvis ikke satte arbejdsløse sygeplejersker – hvis der ellers fandtes sådan nogle – til at tegne og bygge Storebæltsbroen. De manglede jo lissom forudsætningerne, ikk’?
På præcis samme måde manglede Bjørn Lomborg helt forudsætningerne for at lave miljøundersøgelser, og derfor blev han da også kendt “videnskabeligt uredelig” af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Omend UVVU ikke kunne bevise, at Lomborg havde gjort det bevidst og med vilje. Men blot skønnede, at han gjorde det af inkompetence – på grund af manglende indsigt i de komplekse problemstillinger.
Nu er vi så heldigvis sluppet for Bjørn Lomborg, der fremover vil hellige sig sine studerende på Institut for Statskundskab. Hvad han sikkert er ganske udmærket til.
Måtte han blive der til evig tid.
© 2004 Steen Ulnits
Del denne artikel: