DR TV: Det er nødvendigt at fiske…

Mit første møde med TV-mediet var ganske interessant. Dels skete det i de dage, hvor det at lave TV var en stor ting, der involverede mange mennesker.

Og dels skete det i de dage, hvor vi endnu ikke havde fået termoruder i vor ejendom i Vejlegade. Vinduerne duggede derfor helt og aldeles til, så ingen udefra kunne se, hvad der skete indenfor. Bag de duggede ruder lyste store lamper hvidt og gjorde det hedt for alle indendøre – undertegnede inklusive! Naboerne diskuterede i lang tid efter, hvad der mon skete den dag i foråret 1985 i Vejlegade 9 stuen til højre…

Selv svedte jeg heftigt, mens kameraerne snurrede og producer H.P. Møller Andersen hersede med kameraholdet for at få det hele til at gå op i en højere enhed. Af hensyn til fagforeningen var der en mand med, hvis eneste opgave var at holde et hvidt ark papir op foran kameraet, når hvidbalancen skulle indstilles…

Nå, men billederne kom i hus til en udsendelse, der skulle belyse, hvorfor vi egentlig fisker. Hvad der driver værket, når vi drager ud til vandet, mens elementerne raser omkring os.

Og så blev der forresten drukket mere end 50 kopper stærk kaffe den dag…

Steen Ulnits

tray