Båltalen

Det er nu mere end ti år siden, at Henrik Leth, som formand for Nordisk Fluefiskerråd Danmark inviterede til rituel afbrænding af et kasseret nylongarn ved bredden af den smukke Mariager Fjord.

Årsagen var det omsiggribende illegale garnfiskeri med for mange og/eller ulovligt satte garn på fjorden, som er meget besøgt af nordjyske havørredfiskere. Se filmen og læs siden uddrag af båltalen.

Sportsfiskerens daværende redaktør kunne ikke dy sig, men skrev dengang, at “Henrik blev vejet og fundet for Leth”.

De forgangne år har imidlertid vist, at Henrik Leth havde ret i sin fremsynethed. Således blev antallet af tilladte garn siden halveret, og der blev indført omsætningsforbud for ikke-erhvervsfangede fisk.

Samtidig har Danmarks Sportsfiskerforbund indledt en kampagne mod de ulovlige garn på hjemmesiden www.ulovlige.net 

 Båltalen

Ørndalsbugten, Mariager Fjord, 28. september 1996

“Ses der på fiskeriet i lokalområdet, hvor kendetegnet er, at der overalt i foreningerne arbejdes seriøst med udsætningsplaner og miljøforbedringer, vil en omfordeling af fiskeressourcerne til fordel for lystfiskeriet være det mest sikre middel, når det gælder den fortsatte udvikling hen mod et bæredygtigt fiskeri.

Det er tidligere, bl.a. ved Karup, Simested og Gudenåen bevist, at garnrestriktioner i høj grad kan få et hensygnende fiskeri til igen at blomstre. Når et lille antal garnfiskere fanger 80 – 90 procent af fiskene, går det beviseligt både ud over opgangen til åerne og mulighederne på kysten. Ønskeseddelen lyder derfor på:

At der højst må benyttes et garn pr. fisker
At garnfiskeren skal blive ved sit garn mens det fisker
At fredningsbælterne udvides og at der indføres flere fredninger ved “flaskehalse”
At der indføres et omsætningsforbud gældende for fisk fanget af andre end registrerede erhvervsfiskere

Kan der ikke fanges fisk i et enkelt garn, må det være fordi, der er for få fisk, eller fordi garnet ikke er sat korrekt. Ligesom når lystfiskeren er fysisk tilstede under fiskeriet, må garnfiskeren også blive ved sit redskab, mens det fisker.

For begge, er det vel oplevelsen i naturen, som tæller mest, eller er det? For ellers var der vel ingen grund til hurtigst muligt at få sat garnet, og så ellers komme hjem i sofaen igen…

Når redskabsfiskeren skal blive ved sit redskab, bliver fiskerikontrollens arbejde også langt mere overkommeligt. Der kan svindles mindre”.

Henrik Leth

Nordisk Fluefiskerråd