Der er noget helt specielt ved stallinger. Et gammelt tysk ordsprog siger således, at “Asch ist der Rheingraf, Salm nur ein Herr”. Oversat til dansk betyder det, at stallingen er Rhingreven, mens laksen kun er en herremand. “Queen of the river” kalder englænderne tilsvarende den storfinnede stalling.
Og det er ikke på grund af hverken kræfter eller høje spring, at stallingen har sin popularitet. Nej, det er i stedet dens temperament og blide sind, der lokker. Stallingen er i tilgift noget nær den perfekte fluefisk. Den lever primært af insekter, som den gerne stiger til fra bunden – på flere meters afstand. En opførsel, som har fået nogle til at spekulere i, at stallinger skulle være specielt langsynede – mere end eksempelvis ørreden.
Det er der imidlertid ikke ført bevis for. Men det er en kendsgerning, at stallingen i langt højere grad end ørreden stiger til overfladen efter insekter – og tørfluer. Også i koldt vejr, hvor ørreden glimrer ved sit fravær.
Jeg skal sent glemme en flot stallling, som for flere år siden steg til min lille str. 14 tørflue. I den skotske River Wear. I 3 grader varmt vand. I et forrygende snefog på en iskold novemberdag. Og så fightede den endda hidsigt med flere spring helt ud af vandet – ganske ulig den mere blide stalling, vi kender herhjemmefra.
– Nyd synet af stallingens imponerende rygfinne, når fluen er taget og storsejlet sat! Optagelserne stammer fra en DR TV-udsendelse fra øvre Gudenå, som huser en god bestand af stallinger indført fra Skjernå under Anden Verdenskrig. Fra naturens hånd findes der nemlig kun stallinger i Vestjylland – ikke i østvendte vandløb som Gudenåen.
Steen Ulnits
Del denne artikel: