Pukkellaksen, som er en af de fem almindelige arter af stillehavslaks, har i de seneste år påkaldt sig rigtig megen opmærksomhed på vor side af Atlanterhavet.
Pukkellaksen er med en snitvægt på beskedne 2 kg den mindste af stillehavslaksene, men samtidig den mest talrige. Den bærer det latinske artsnavn Oncorhynchus gorbuscha og har fået navn efter den karakteristiske pukkel, som hannerne udvikler op til legen. På engelsk kaldes den “humpback salmon” efter puklen eller “pink salmon” efter farven.
Hannerne bliver grotesk højryggede at se på, mens hunnerne bibeholder torpedoformen. Hurtigt får de et lyserødt skær langs siderne, som får mange ukyndige fiskere til at forveksle dem med regnbueørreder. Opgangen af pukkellaks topper hvert andet år – med 2017, 2019, 2021 og 2023 som de seneste store år for pukkellaksen.
Pukkellaksen er også kendt for at have det suverænt dårligste kød af dem alle. I Canada og Alaska er det derfor den laks, man eksporterer mest – den, der herhjemme ofte sælges som “kanadisk vildlaks” i vore supermarkeder. En lille fisk på et par kilo, der let kendes på sine store ruderformede mærker på kroppen og mange store pletter på halen.
Pukkellaksen gyder fortrinsvis længst nede i vandløbene, og yngelen forlader i modsætning til vore egne laks og ørreder straks det ferske vand for at vokse sig stor i havet. De kønsmodne hanner kendes let på deres groteske kropsform med en tydelig pukkel og spids ryg. Hunnerne vedbliver at være torpedoformede.
Ude i Stillehavet er de alle slanke og blanke. Hanner som hunner.
Nystegen pukkellaks (han) med havlus på halen
Taget på et sølvfarvet Juletræ
Invasion af pukkellaks
Flere steder i Nordeuropa har man i de seneste år oplevet noget, der næsten kan minde om en invasion af pukkellaks. Det startede i det nordlige Norge og bredte sig siden til Skotland og Irland for senest at nå til Danmark.
Der blev i 2017 registreret mindst tre fangster af pukkellaks i Danmark. De to første blev fanget på stang i henholdsvis Kongeåen og Sneum Å, der begge udmunder i Vadehavet – ikke langt fra hinanden. Den tredje pukkellaks blev skudt af en UV-jæger ved Røsnæs på Vestsjælland.
Sidst, der blev registreret fangst af pukkellaks i Danmark, var i 2007, så fangsterne i 2017 lå klart ud over det normale.
Det samme gælder i ekstrem grad Norge, hvor der på blot tre uger blev rapporteret om 800 fangede pukkellaks. I Finnmarken var det ekstra grelt, og helt galt stod det til i den smukke Komagelva, hvor snorklere estimerede, at der er gået 1.200 invasive pukkellaks op.
Den pludselige invasion af pukkellaks skyldtes tidligere udsætninger af russiske pukkellaks nær Hvidehavet – helt tilbage i 1960’erne og 1970’erne. Hvorfor de så pludselig har bredt sig så eksplosivt, er forskerne uenige om.
Pukkellaksen er ganske varmetolerant. Det diskuteres derfor, om det kan være den globale opvarmning, der nu har gjort det muligt for resterne af de tidligere russiske udsætninger at sprede sig så langt sydover, som tilfældet har været. Eller om der er tale om helt nye udsætninger, vi blot ikke har fået kendskab til.
Alt er muligt i akvakulturens på én gang forunderlige og forfærdelige verden.
Flere pukkellaks end atlanterhavslaks
I 2021 blev der for første gang fanget flere pukkellaks end atlanterhavslaks i Norges godt 100 registrerede lakseelve.
Baseret på indsamlede fangsttal anslår sammenslutningen Norske Lakseelver, at 85.900 laks blev fanget af lystfiskere i 2021. Det skal sammenholdes med 133.000 for blot nogle år siden.
– Det er en negativ udvikling, der viser, at vi skal bruge skrappere midler i kampen for at beskytte den vilde laks, sagde generalsekretær Torfinn Evensen fra Norske Lakseelver i en pressemeddelelse.
I nogle egne af landet tørrede fiskesæsonen helt ind. Dette gjaldt især i vest og syd, hvor der var usædvanlig lidt vand i elvene. Mange steder var der heldigvis kommet en del laks op i elvene, inden tørken indfandt sig. Der var således tilstrækkeligt med gydefisk på pladserne, forklarede Evensen, som roste den lokale ledelse i elvene for at have taget de nødvendige skridt.
– Det kan være upopulært at komme med skærpede kvoter og restriktioner i et fiskeri, der i forvejen er strengt reguleret. Men biologien skal gå forud for høst og ernæring. Tiden, hvor man kunne høste uden at tænke på morgendagen, er for længst forbi, understregede Evensen.
Man frygtede tidligt, at pukkellaksen som en invasiv art vil kunne etablere sig i elve med en naturlig bestand den langt svagere og mindre talstærke atlanterhavslaks. Eller i hvert fald overtage de nederste og lavest beliggende gydepladser i vandløbet. Her er den bedre til at tolerere varmt vand.
I dag ved vi, at det er en helt reel risiko.
Pukkellaksen og vandkraften
I den vestsvenske Ätran er man glad for sin oprindelige stamme af vilde atlanterhavslaks. Og meget lidt glad for truslen fra invasive pukkellaks.
Den gyder allerede i august eller september, hvor den oprindelige Ätran-laks først gyder sent på året. Når pukkellaksens yngel klækkes i elven om foråret, vandrer yngelen efter blot nogle få uger ud i havet for at vokse sig store.
Normalt vil Ätrans egne laks være bedre tilpasset et liv i netop Ätran, end de invasive pukkellaks vil være det. Men på grund af vandkraften har pukkellaksen fået en konkurrencefordel.
Al yngel af såvel naturligt hjemmehørende atlanterhavslaks som invasive stillehavslaks dør naturligvis ved regulering og periodisk tørlægning af elven. Men yngelen af pukkellaks er kun udsat for dette scenarie i få uger af året. Den har derfor en væsentlig større chance for at overleve, end yngel af Ätran-laksen har.
Hertil kommer, at invasive pukkellaks muligvis også kan sprede sygdomme til atlanterhavslaksen. Hvilket de lokale elselskaber allerede har gjort.
Elselskaberne, som driver vandkraften ved Ätran, har nemlig tidligere udsat laks i Ätran stammende fra Laholm ved Lagan. Laks udsat som kompensation for mistede gydepladser og øget yngeldødelighed. Laks, som desværre var inficeret med den frygtede lakseparasit Gyrodactylus salaris.
Yngelen af atlanterhavslaks har en meget høj dødelighed, når de smittes af Gyrodactylus. Pukkellaksen derimod klarer sig bedre, fordi dens yngel hurtigt vandrer ud i havet.
Alt i alt kan invasive pukkellaks derfor udgøre en større fare for vilde atlanterhavslaks i elve udbygget med vandkraft.
250.000 russiske pukkellaks fanget i Norge
Frygten for, at den russiske pukkellaks kunne invadere norske lakseelve og fortrænge laksene her, har vist sig at være yderst velbegrundet.
De mange pukkellaks skyldes som nævnt russiske udsætninger i Hvidehavet. Tilsyneladende trives de indførte russiske stillehavslaks endog meget godt i Atlanterhavet. Så godt, at kønsmodne pukkellaks i tusindvis nu hver sommer invaderer elve i Nordnorge.
Pukkellaksen er invasiv og ikke naturligt hjemmehørende. Dertil en farlig konkurrent til den i forvejen truede norske atlanterhavslaks. Dette ikke mindst på grund af det store antal, som pukkellaksen forekommer i – mange gange større end den hjemlige laks.
Pukkellaksen har en naturlig cyklus, som gør, at den er uhyre talrig hvert andet år. I ulige år som 2017, 2019, 2021 og 2023, hvor pukkellaksene indfandt sig – tilsyneladende i stedse større antal.
Nordmændene fik med hjælp fra akvakulturen udviklet og opsat fælder, der effektivt kan sortere pukkellaks fra atlanterhavslaks, ørreder og rødinger. Med brug af avanceret ansigtsgenkendelses software fra kinesiske Huawei og kunstig intelligens – AI.
Noget godt kan der heldigvis komme ud af den omdiskuterede kinesiske ansigtsgenkendelse, som har været brugt på folkeslag før fiskearter.
Alene i år 2023 lykkedes det således at fange næsten en kvart million invasive pukkellaks i nordnorske elve. 242.945 for at være helt præcis. Sådan lyder nemlig det officielle fangsttal fra Miljødirektoratet.
Tidligere kasserede man de mange pukkellaks, som kort efter opgangen bliver dårlige spisefisk. De blev kværnet til fiskefoder og minkfoder. I dag fanger og filetterer man de friske pukkellaks og sælger dem siden som spisefisk.
De er mindst lige så gode til konsum som de “kanadiske vildlaks”, man i hvert fald tidligere kunne finde i Brugsens frysedisk. Det var nemlig også pukkellaks. Og så er de norske nok en del friskere end de canadiske, som jo har måttet flyves til Europa.
Kanadierne selv bruger pukkellaksene som hundefoder. Men hvis vi europæere vil importere og servere dem som eksotiske vildlaks, så naturligvis værsgo og velbekomme.
© 2023 Steen Ulnits
Mere om de øvrige stillehavslaks i artiklen her.
Del denne artikel: