Børsteorm med bid i

shapeimage_3

Havørredernes jordbærsæson

Marts er måneden, hvor kystfluefiskeren kan opleve en af årets helt store højtider: Sværmningen af børsteorme.

På denne årstid er der ikke megen føde i vandet, og havørrederne er naturligvis sultne. De er derfor i høj grad til at fange – hvis ellers man kan finde dem. Vi har jo mere end 7.000 km kystlinje at vælge imellem herhjemme…

Det er tilsyneladende månefasen, som sammen med vandtemperaturen og daglængden styrer børsteormenes forunderlige sværmning. Er vandtemperaturen tilstrækkeligt høj – fra 4 til 6 grader de fleste steder – er det bestemt værd at kigge i almanakken for at se, hvornår der er fuldmåne og nymåne.

For det er dér, man har de største chancer for at opleve havørrederne gå helt bananas – i et orgie af sværmende børsteorme, der hver især repræsenterer en ren proteinbombe af letfanget mad for en sulten havørred!

shapeimage_4

Miljøkatastrofe…

Så godt som hvert år i marts oplever miljømyndighederne landet over, at velmenende og bekymrede borgere ringer ind og melder om miljøkatastrofer. De har nemlig observeret massive mængder af døde børsteorm, som er drevet ind på kysten.

Myndighederne kan dog hvert år berolige dem med, at de blot har været vidne til et af naturens store skuespil – sværmningen af børsteorme. Månefase og vandtemperatur synkroniserer sværmningen, så alle orm i et område forlader deres huller i bunden samtidig. Vind og strøm sørger siden for, at de driver sammen – og til tider i land på bestemte, afgrænsede steder.

Fiskene kender deres besøgelsestid – fuglene ligeså. Det sidste kan man som kystfluefisker have megen glæde af at holde øje med. Slår fuglene regelmæssigt ned et sted i marts, er der gode chancer for, at de har fundet børsteormene. Og så er der lige så gode chancer for, at havørrederne også har fundet dem – og kan fanges!

shapeimage_5“Børsteorm” er en samlebetegnelse for en lang række saltvandsorm – heiblandt både den almindelige sandorm, som alle kender, og de noget mere barske arter af Nereis-slægten.

“Nereider” kaldes sidstnævnte ofte under skyldig hensyntagen til deres latinske slægtsnavn. “Sandigler” er et andet og mere folkeligt navn, som imidlertid ikke holder vand. Igler er børsteormene definitivt ikke, men nereiderne har en levevis, der med lidt fantasi godt kan lede tankerne hen på de blodsugende igler. Nereider er nemlig grådige rovdyr med stærke kæber, som de kan bide med! Det ved enhver fladfisker, som har prøvet at sætte én på krogen…

Sandormen lever det meste af sit liv dybt nedgravet i sandet, hvorfor den ikke er noget almindeligt fødeemne for en fisk som havørreden. Det er derimod nereiderne, som også lever nedgravet i bunden, men som ofte forlader denne for at jage aktivt i vandet omkring hullet. Og da ender de ofte i en havørredmave!

Sværmningen

Dette gælder året igennem, men det er naturligvis specielt i det tidlige forår, at havørrederne har mulighed for at fylde maven med letfangede børsteorm. Det sker som sagt, når nereiderne forlader deres huller for at sværme i overfladevandet. Inden da har ormene undergået en metamorfose, hvor de har udviklet lange svømmebørster, som sætter dem i stand til at forlade bunden og søge op i overfladevandet – når månen kalder til samling.

Her “sværmer” de, siger man, selv om det er en noget misvisende betegnelse. Som på kommando revner alle børsteormene, hvorved deres kønsprodukter frigives til vandet. Herefter synker de livløse legemer til bunds, hvor de mest af alt minder om våde stykker cigaretpapir. Ser man sådanne stykker drive omkring, da ved man, at man er kommet for sent – til dét års børsteormekalas! Så er der et helt år til det næste…

shapeimage_6Lange og slanke fluer

Der er bundet mange og meget nøjagtige imitationer af de sværmende børsteorm, og alle disse fluer fanger da også fisk. For ormekalaset er årets første virkelige fødeorgie for de vintersultne havørreder, som derfor guffer alt i sig, der måtte komme forbi dem. Naturligvis også de nøjagtige imitationer!

Men i virkeligheden er det aldeles unødvendigt at gå så videnskabeligt til værks. I virkelighedens verden fungerer en lang række andre fluer mindst lige så godt – hvis ikke bedre. De nøjagtige ormeimitationer har nemlig mange begrænsninger. Dels er de besværlige at binde, og dels bliver de ofte klodsede og uhåndterlige at kaste med.

Selv bandt jeg mine første Juletræer som mere eller mindre impressionistiske efterligninger af sværmende børsteorme, og de fanger godt, når ormene ringler rundt i overfladevandet. I dag bruger jeg lige så gerne diverse buskede Woolly Buggers, når børsteormene sværmer ved kysten. De er lette at binde, kaster godt og fisker om muligt endnu bedre.

Olive Wooly BuggerNæppe nogen anden fluetype har en så levende gang gennem vandet – noget, både jeg og havørrederne hele tiden falder for. Sort er en effektiv farve, som fanger fisk overalt – oliven ligeledes, da flere ormearter netop er olivenfarvede. Mange almindelige nereider er blå af farve, og lilla Woolly Buggers er derfor også et godt bud her i marts måned!

© 2009 Steen Ulnits