Hotte karper i sommervarmen
Heden er trykkende, da jeg sætter mig ind i bilen med kurs mod karpevandet. Henrik står klar med kano og korte bukser, mens mørke skyer trækker op i horisonten. De holder sig dog længst i vest hele dagen, og heden bider sig fast. Op mod 30 grader er der lidt over middag…
Vi padler kanoen ud mod sivskoven på søens modsatte side, mens vi spejder efter fouragerende karper på det lave vand. Her kan de dog ikke være uden at afsløre sig – med tydelige trykbølger på overfladen eller sågar med ryg- og halefinne viftende op af vandet!
Det varer ikke længe, førend vi spotter den første karpe. Målrettet støvsuger den sig frem over mudderbunden, efterladende et spor af grumset vand, hvor bundslammet hvirvles op. Det er en karpe, der vil noget, denne her – en sulten sag på bekvemt kastehold!
Henrik bremser kanoen og lægger kursen om, mens jeg forsigtigt skifter pagajen ud med fluestangen. Ud kommer den lille flue, som er placeret 20 cm under en fluogrøn hugindikator af selvklæbende skumplast. Med vilje lægger jeg den lidt for langt ude, foran karpen, så jeg kan trække i linen og manøvrere fluen på plads – ret inde i støvsugersporet!
Baglinen!
Der er ingen tvivl i dens sind. Da den når fluen, bremser den kort op, fokuserer – og suger så fluen ind sammen med en masse mudder. Indikatoren giver et lille spjæt og forsvinder så ned i vandet som et andet flåd. Tilbage er kun at løfte stangen, og dansen kan begynde.
Og det gør den. Karper er fantastiske fightere – specielt på lavt vand som her. Det er næsten som at have en tropisk bonefish på krogen, der kun kender én vej ud af problemerne: – Flygt, alt hvad remmer og tøj kan holde!
Det gør denne karpe også, og få sekunder senere mærker jeg det herlige bump, da splejsningen mellem flueline og bagline ryger ud gennem stangringene. Der er ikke mange andre fisk i lille Danmark, som kan gøre karpen det kunststykke efter. Hånden på hjertet: – Hvor mange gange har du set din bagline under fiskeri herhjemme? Næppe ret mange…
Styr på støvsugeren
Fisken vender i overfladen i den modsatte ende af søen – dér, hvor vi kom fra – og vender så tilbage til gerningsstedet. Et par korte udløb senere er den dog så træt, at jeg kan presse den ind til bådsiden. Hvor vi så finder ud af, hvor vanskeligt det egentlig er at håndtere store fisk i en lille og aldeles ustabil kano…
Virkelig svært bliver det i hvert fald, da jeg skal vende mig om – med fisken i favnen – så Henrik kan fotografere den!
Henrik har allerede taget en strimmel video af denne min første fluekarpe, og nu slutter vi af på behørig vis med nogle traditionelle fangstfotos, inden karpen får lov at svømme igen. Det var spændende – at fange en hjemlig fisk, som kunne gå i baglinen. Det gik i blodet, og siden er det blevet til adskillige flotte fluekarper på op til 7 kg.
Karpen er både og en nem fluefisk. Er forholdene til det, er fluefiskeri efter karper både spændende og effektivt. Der kræves blot, at man kan se fiskene. Enten direkte i overfladen eller indirekte via trykbølger samme sted. Er forholdene omvendt ikke til det – vandet er for dybt eller for grumset – kan man fiske blindt i årevis uden at se skyggen af en karpe efter fluen.
Karpen er en vaskeægte varmtvandsfisk, som aldrig får det for varmt. Selv ikke i den varmeste danske sommer. Til gengæld er den ikke vild med vinter, hvor den går i dvale nær mudderbunden – totalt inaktiv. Karpefiskeri i vintermånederne er således en rigtig dårlig idé.
Til gengæld er karpen hyperaktiv om sommeren, hvor vore koldtvandselskende og iltkrævende laksefisk gisper efter vejret og venter på efterår. Karpen er derfor et glimrende supplement til vore øvrige og mere traditionelle fluefisk.
Teknik og strategi
Når ellers man kan lokalisere den, er karpen relativt nem at lokke til fluen. Når karpen kommer støvsugende hen over bunden, placeres fluen blot sådan, at karpen ikke kan komme uden om den.
Det kan den nu godt aligevel. Man kan nemlig sagtens komme ud for en snu karpe, der er ude med støvsugeren, men som alligevel stopper brat op, når den kommer til fluen. Den er da udmærket klar over, at noget er galt. Og kvitterer med elegant at dreje uden om og ufortrødent fortsætte æderiet på den anden side – ofte sågar i eksakt samme kurs!
Som alle de øvrige karpefisk er også vor almindelige karpe forsynet med en hørelse ud over det sædvanlige. Den har nemlig de såkaldte “weberske knogler”, som forbinder det indre øre med svømmeblæren, der på denne snedige vis forstyrker lyden fra det indre øre. Karpefiskene bruger dette som beskyttelse mod fjender på landjorden, hvorfor man som fluefisker skal fare med lempe. Alle karper er derfor sky – store karper i tilgift snu!
Fluer, der dur
Karpen er ingen kostforagter. Den er gerne vegetar, hvis forholdene kræver det, men går aldrig af vejen for smådyr og insekter. Selv fiskeyngel kan man ind imellem finde i maven på større karper. Fra USA er det sågar velkendt, at store karper af og til kan tages på blink!
En god karpeflue er den allesteds nærværende Wooly Bugger, som scorer fint i små størrelser – typisk 6-8. Sort og oliven virker som altid – også på karper, der imidlertid har en mere outreret smag end de fleste laksefisk. Således gælder det alle karpefisk – fra den mindste skalle til den største karpe – at rød er en god farve. Alle fluer med lidt rødt i kan fange karper – den klassiske Red Tag derfor også.
Er vandet så lavt og klart, at man kan se fiskene, kan man kaste og fiske sin flue på almindelig nymfevis. Er vandet dybere, så fiskene er uden for synsfeltet, er det en rigtig god idé med en form for hugindikator på forfanget. Dette gælder også på steder, hvor bunden er så blød, at almindelige fluer ellers synker ned i mudderet – ud af syne.
Man placerer da indikatoren så langt over fluen, at denne lige akkurat hænger over bunden. Man er da aldrig i tvivl om hugget!
Karper og kyllinger
I Sydeuropa er karpen en meget velanskrevet spisefisk, der ikke mindst spises som “blå karpe” til jul og nytår. På vore breddegrader anser de fleste mennesker dog karpen som en ringe spisefisk, og alle rigtige karpefreaks betragter det som intet mindre end helligbrøde at slå en karpe ihjel for at spise den!
Det sagt så kan karper dog udmærket spises, og i middelalderen var de da også en eksklusiv ret ved det danske hof – på lige fod med en fugl som svanen! Karper smager udmærket, dersom de har gået i rent vand – nærmest lidt som kylling. Men har de ikke gået i rent vand først, er smagen aldeles forfærdelig…
Helt personligt er jeg dog blevet så glad for karper som fluefisk, at jeg ikke kunne drømme om at spise dem. Den gode eller dårlige smag aldeles ufortalt. Som fluefisk er karpen nemlig helt uden sidestykke i danske vande!
© 2009 Steen Ulnits
Del denne artikel: