Vi har læst byrådskandidat (R) Gorm Wæhrens bekymrede debatindlæg den 25. august (2021). Vi deler til fulde hans bekymring for Limfjordens fremtid og de mange nye muslingeanlæg.
Vi er begge født eller opvokset nær Limfjorden og har fulgt dens forfald gennem årene. Trods oprettelsen af Limfjordsrådet i 2008 er vandmiljøet blevet stedse ringere siden 2011. Det blev oplyst af AAU-professor Stiig Markager på DN’s nyligt afholdte muslingemøde i Skive.
Hvis man selv færdes regelmæssigt på fjorden, kan man heller ikke være i tvivl: Vandmiljøet har det markant dårligere i nærheden af de forurenende muslingefarme – senest intensiveret ved omlægningen fra mere ekstensive linemuslinger til kilometerlange norske “smartfarms”, som dyrker langt mere intensivt.
Vi anbefaler ingen at svømme en tur i nærheden af muslingefarmene – i hvert fald ikke uden beskyttende dragt. Vi kan derimod anbefale enhver bekymret sejler eller fisker på fjorden at lægge kursen fra den muslingeinficerede Skive Fjord og ind til naboen, den muslingefrie Louns Bredning.
På en stille dag kan enhver se det grønne ålegræs bølge over sandbunden herinde – stik modsat den slimede bund og det algefyldte vand i Skive Fjord.
Hedeselskabets og Blå Biomasses Klaus Astrup Nielsen taler naturligvis sine muslingers sag i sit indlæg den 2. september. Naturligvis, da Blå Biomasse jo ikke er sat i verden for at redde vandmiljøet i Limfjorden, men for at tjene penge til Hedeselskabet.
Det har man indtil videre kun gjort via de millionstore tilskud, man siden etableringen i 2016 har modtaget fra diverse fonde i ind-og udland. Senest har Blå Biomasse fået tilsagn om knap 11,4 millioner kroner til sine nye smartfarms, bevilget af Miljø- og Fødevareministeriet under den tidligere borgerlige regering og Esben Lunde Larsens (V) ledelse.
Alligevel er der et millionunderskud på det seneste regnskab. I det lys er det jo kun naturligt, at Klaus Astrup kigger sultent efter nye tilskud. Og derfor, han senest har “tilbudt” os danskere at rydde op efter landbruget med sine muslinger. Formedelst 2 milliarder kroner, som danske skatteydere naturligvis skal betale. Ikke landbruget.
Hvis muslinger kunne rense Limfjorden, ville vi være de første til at anbefale dem. Vi ved imidlertid, at de mange milliarder muslinger kun risikerer at gøre ondt værre. At de i stedet holder på mange af de næringssalte, der ellers ville passere ud gennem fjorden helt af sig selv – ud i åbent hav.
Vi ved også, at muslingerne deponerer ét ton næringssalte i form af ekskrementer på bunden under og omkring anlæggene, for hvert ton næringssalte der kan fjernes ved høst af muslinger. En voldsom lokal forurening med næringssalte, der ellers i vid udstrækning ville være passeret forbi på deres naturlige vej mod havet.
Vi ved også, at det ikke går godt med den reelle muslingehøst. Og vi så i forgangne vinter, hvordan blot nogle få dages islæg kunne rive de store smartfarme i den vestlige Limfjord i stykker. I så høj grad, at afrevne rør stak til søs og nåede så langt nordpå som til Sallingsund, hvor de spærrede passagen.
De resterende rør flyder nu højt, så vi tvivler meget på, at den efterfølgende produktion bliver ret stor.
Hvad vi allerede ved er dog, at Smartfarms er kilde til ny plastforurening. Dels med mikroplast, som frigives ved den konstante friktion mellem rør, net, muslinger og høstmaskiner. Dels med makroplast i form af løsrevne rør og net, det glider af.
– Kan Klaus Astrup mon fortælle avisens læsere, hvor mange tons plast Blå Biomasse til dato har placeret på Limfjorden med sine Smartfarms – via de mange kilometer net og plastrør?
Blå Biomasse har været meget karrige med reelle produktionstal – i form af registrerede høsttal. Fiskeristyrelsen henviser hele tiden til “forretningsmæssige hensyn”, når de reelle produktionstal efterspørges i aktindsigter. Samme Fiskeristyrelse vil heller ikke give tilladelse til, at bunden under Blå Biomasses muslingeanlæg 112 undersøges af en uvildig instans.
Desværre ønsker Blå Biomasse ikke at spille med åbne kort. Da man sidste år sammen med Limfjordsrådet adresserede folketingspolitikere på Christiansborg i et salgsfremstød, skete det også for lukkede døre. På den måde risikerer man jo ikke at blive modsagt eller skulle stå til ansvar for sine påstande. Alternativt få sandheden frem.
Hvilket bringer os til næste punkt. Klaus Astrup påstår i sit indlæg, at muslinger optager op mod 60 % af de alger, de spiser. Gid det var så vel. Al litteratur viser, at tallet er det halve, altså 30 %. Og endda mindre endnu ved lavere saltholdigheder.
Vi ser meget gerne den undersøgelse, som er nået frem til “op mod 60%”. Det vil være en videnskabelig sensation. En artikel i Politiken af 12. september i år refererer da også Jens Kjerulf Petersen fra Dansk Skaldyrcenter for følgende:
“Tommelfingerreglen er, at en tredjedel af, hvad muslingerne spiser, bliver bundet i deres kød. En anden tredjedel bliver udskilt med deres fækalier, mens den sidste del bliver frigivet til vandet igen”.
Dette for øvrigt i fuld overensstemmelse med, hvad svenske undersøgelser har dokumenteret gennem flere år. Hvordan Klaus Astrup så når frem til det dobbelte, er os en gåde.
– Det er måske en af de “uantastede usandheder”, som Klaus Astrup refererer til i sit indlæg?
Klaus Astrup refererer videre til et notat fra Københavns Universitet, hvor man har afrapporteret en 3-årig undersøgelse af Blå Biomasses smartfarm i Limfjorden ved Venøsund. Et notat “baseret på fakta og videnskab”, skriver Klaus Astrup.
Desværre gælder dette kun et enkelt år, hvad de vigtige bundundersøgelser angår. Ikke tre år, som Klaus Astrup påstår. Så her er der ingen tidligere data at sammenligne med. Og heller ingen mulighed for at konkludere noget med 95% sandsynlighed. Hvilket man uden videre gør i notatet.
Vi skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at netop dette notat er indbragt for Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. Her har det ligget til vurdering siden 2. juli i år, og i skrivende stund er der stadig ikke kommet nogen afgørelse fra nævnet.
Der er tale om et notat, der ikke har været igennem noget peer review – en faglig vurdering – og som derfor ikke kan publiceres i noget fagtidsskrift.
Vi venter spændt på nævnets afgørelse. I mellemtiden har aktindsigter søgt af Limfjordens Miljøråd vist, at Københavns Universitet har modtaget 0,8 million kroner for notatet, der bruges vidt og bredt i markedsføring af flere norske Smartfarms i danske farvande.
Blandt andre af Blå Biomasse og dets ejer Hedeselskabet. Uanset dets manglende godkendelse fra faglige kolleger.
Flemming Højgaard Madsen
Steen Ulnits
PS: Der kom aldrig noget svar fra Klaus Astrup vedrørende hans påstand om 60 % fjernelse af kvælstof fra Blå Biomasses muslinger.
Det havde vi nu heller ikke regnet med. Det var blot endnu en påstand grebet ud af den Blå Biomasse Luft. En kvælstoffjernelse, som kun “tryllemuslinger” formår. Og de arbejder altså stadig ikke for Blå Biomasse og selskabets blot fire mand.
Del denne artikel: