En klassiker og fiskekammerat fylder 50 i år – denne fisker og forfatter ligeledes…
Jeg havde fisket fra land ved Stevning Næs på Als i nogle år og fanget et fåtal havørreder. Det var i 1970’erne, hvor der var langt mellem fiskene og hver eneste landet havørred derfor en flidspræmie.
Og flid manglede der bestemt ikke fra min side. Jeg fiskede dengang uden overdrivelse mere end 300 dage om året – efter skoletid, sommer som vinter, hverdage og helligdage. Alligevel blev det kun til en lille håndfuld havørreder hvert år.
Da var det, jeg mødte Niels, når han kom for at søsætte sin lette svenske Crescent jolle med en hvid 15 HK Johnson på hækken. Niels var ikke til kystfiskeri, men elskede det frie liv på vandet og holdt af at fiske fra sin transportable trailerbåd. Han “trollede”, selv om det slet ikke hed sådan dengang. Vi kaldte det i stedet om “blink efter båd” – uanset om der nu var blink eller wobler for enden af linen.
Vi udvekslede tit erfaringer, og en dag inviterede Niels mig ombord. Jeg var lidt skeptisk, for var det nu lige så fint at fiske fra båd som fra kyst? Men nysgerrigheden vandt dog over de fine fornemmelser, og jeg kravlede ombord.
Vi fangede nu intet den første gang, men jeg blev dybt fascineret af, at jeg kunne ligge i forstavnen og kigge direkte ned på de fiskepladser, jeg drømte om inde fra land!
Min første trolling-ørred
En solskinsdag i april var det dog så vidt. Vi var atter taget ud fra Stevning Næs og havde lagt kursen om ad Jylland på den modsatte side af det smalle Alssund. Stangspidsen nøkkede rytmisk, mens vi arbejdede os forbi skoven ved Arnkilsøre. Pludselig bøjede stangen sammen, og lidt senere kunne Niels nette en fin sølvblank havørred på 48 cm. Min første trollingørred nogensinde!
Fisken havde taget et slankt og blankt blink med små røde finner bagtil. “Toby 18 g” stod der på bagsiden af det forsølvede blink i tyd plade – en af Niels’ gamle favoritter og min helt nye!
Jeg kunne mine ABU kataloger udenad og kendte udmærket til Toby. Jeg syntes blot, at de var for dyre til fiskeri inde fra land, og havde derfor kastet min kærlighed på det langt billigere og mere velkastende “Koster” i stedet. “Koster koster ikke meget”, gik vi drenge og sagde i fiskeklubben – bestemt ikke uvæsentligt, når lommepengene var få og tangskovene grådige.
Siden sad der næsten altid et Toby for enden af min line, når vi trollede vandet ud for Als tyndt med vort primitive grej. Og mange var de havørreder, som begik deres sidste fatale fejltagelse ved at sætte tænderne i det blink, som allerede dengang var en klassiker.
Toby var og er for blink, hvad Mepps er for spinnere og Rapala for woblere. Dertil såkaldt “Må-blink” for havørred, kunne jeg se i de svenske kataloger.
Toby bliver til
Det var først langt senere, jeg hørte om udviklingsarbejdet bag Toby. Faktisk var det først i den selvbiografiske bog “Snilledrag, Lyckokast og Bottennapp” fra 2003, skrevet af Lennart Borgström, sønnen til legendariske ABU-stifter Göte Borgström, at jeg fik historien fortalt.
Toby blev præsenteret for verden i 1956 – eksakt samme år som jeg selv kom til verden. Toby og jeg fylder således begge 50 i år! Men lad nu Lennart selv fortælle historien:
“Ett annat bete, som idag kanske är ABUs mest sålda är TOBY. Det presenterades i Napp och Nytt 1956.
Idén till detta bete fick jag, när vi fiskade havsöring i Danmark en gång. Det togs fram för att likna en tobis (en liten smal betesfisk).
När vi gjorde prototyperna, visade det sig emellertid att det smala betet hade svårt att få en naturlig rörelse i vattnet. Vi hade då ett drag som hette TORSJÖ-DRAGET och det hade små vingar, som ökade betets yta och därmed dess bärkraft i vattnet.
Nästa prototyp gjordes alltså med dessa rektangulära vingar, vilket visserligen förbättrade dragets rörelse, men när en av våra konstruktörer (Sven Åke Kullberg, red.) såg prototypen, utformade han i stället vingarna som fenor. Det var just denna förbättring som gjorde detta drag både elegant och mer fisklikt. Lockar man inte sportfiskaren att köpa ett drag får fisken aldrig en chans att se det!”
Lennart er selv en garvet fisker og fortsætter derfor:
“Det är faktisk så, att et drag som är gammalt och slitet och har förlorat sin glans många gångar fiskar bättre än ett nytt och skinande blankt bete. Det går emellertid inte att sälja drag som redan er oxiderade. De måste först locka fiskaren!
På den tid då ABU tilverkade sina beten i Sverige var drag i silverfärg försilvrade med äkta silver. De behandlades sedan med en klarlack för att inte oxidera. För eget bruk tog vi ibland fram gäddbeten, som ej hade behandlats med denna klarlack. De oxiderade då snabbt och fiskade i vissa sammanhang mycket bättre.”
Hammerlak hammergodt!
Så sandt som det er sagt. Jeg husker også med veneration de matblanke forsølvede Toby blink, som kastede meget blødere reflekser end de nye og forniklede. Og som tydeligvis også fangede flere havørreder.
Vi tog selv konsekvensen af disse iagttagelser. Niels havde i sit værksted en bøtte med grå hammerlak til slidstærk lakering af hjulfælge. Vi malede nu et antal Toby blink i disse matgrå farver og forsynede dem – nok mest for et syns skyld – med pletter af neglelak i rød perlemor!
Disse dæmpede Tobyer fangede langt flere fisk end de blanke – specielt i højt solskin og klart forårsvand med sværmende børsteorme. Jeg har stadig nogle stykker i æsken, og de kommer stadig i vandet, når forholdene er til det.
På samme måde opdagede vi, at de kompakte Toby blink i tyk plade ofte fangede fisk, når de tynde ikke gjorde det – trods en mindre livlig gang i vandet. Mest markant så vi det en smuk majdag, hvor hele fire flotte blankfisk tog mit sølvfarvede 20 grams Toby, mens Niels ikke fik én eneste på sit ligeledes sølvfarvede 18 grams.
Måske gik hans Toby lidt for højt i det klare vejr – eller måske var det bare for stort. Markant forskel var der i hvert fald!
Toby Salmo
Toby udmærker sig ved at kunne spinnes hurtigt uden at miste den karakteristiske fiskelignende gang i vandet. Toby er derfor blevet en slags standardblink til alt fiskeri efter hurtigt svømmende laksefisk.
Det ændrer nu ikke noget på den kendsgerning, at Toby også er et fremragende blink til gedder – specielt 18 grams modellen i tynd plade, som kan spinnes meget langsomt. Det samme gælder torsk, som også holder meget af Toby – så meget, at der findes en speciel grødesikret udgave med enkeltkrog, som kan spinnes direkte gennem tangskjovene uden at sidde fast.
I min studietid var fiskegrej i England langt billigere end herhjemme. Det vidste vi fattige studerende, som derfor strakte SU’en ved selv at bestille vort grej hjem fra sportsfiskeriets moderland.
En gang var der dog gået kludder i bestillingen – så meget, at jeg pludselig stod med 24 styk guldfarvede 18 grams Toby blink. Katastrofen var dog til at overse, da de havde været på tilbud og kun kostet få kroner stykket. De viste sig senere at være aldeles uforlignelige, nå de puffende tangtorsk ud for Djursland skulle lokkes til hug – et fiskeri, som desværre kostede mange blink…
Men det er og bliver laks og ørred, som Toby bruges til, og næste skridt i evolutionen var derfor ganske naturligt. Det blev til “Toby Salmo” – et stort 30 grams flutter blink i tynd plade, som med sine livlige bevægelser er perfekt til netop trolling.
Mange er de store laks og havørreder, som er landet på denne brede variation af klassiske Toby, og det er derfor synd, at Salmo ikke længere er i programmet. Men ABU har det med at reintroducere gamle klassikere med jævne mellemrum, så mon ikke også vi ser Salmo igen? Jeg tror det. Og da gælder det om at fylde grejboksen op til dårlige tider!
Toby Rocket
Der skulle gå yderligere nogle år, inden endnu en variant af klassiske Toby så dagens lys. Og endnu engang var det de danske havørreder, som stod bag.
Denne gang var det den danske direktør for PureFishing, Ib Andersen, som forestod udviklingen. Ib var på jagt efter et blink, der endnu bedre end den klassiske Toby kunne imitere de tobiser, som er favoritføden for mange havørreder langs de danske kyster.
Men der skulle overraskende meget udviklingsarbejde til, førend målet – den nye “Toby Rocket” – kunne præsenteres i 1999/2000. Det var nemlig ikke nok blot at strække det klassiske Toby.
I stedet måtte der talrige computerberegninger til, så blinkets bæreflade i forhold til vægten blev omtrent det samme som på originalen. Så blinket kan flakse mod bunden roterende om sin egen længderetning – uden at være endetungt.
De klassiske røde og opadbøjede finner blev naturligvis bibeholdt – adelsmærket for ethvert Toby.
Mest kopierede blink i verden
Desværre har Toby – som alle andre førende produkter – måttet se sig kopieret af utallige konkurrenter, hvoraf nogle ikke har forsøgt at skjule det originale forbillede. “Tobie” er vel den mest oplagte af kopierne.
De mange kopier har ført til flere retssager om ophavsretten. Og de lange retsprotokoller er interessant læsning, hvis man vil vide noget om juridiske aspekter vedrørende annoncering, fogedforbud, markedsføring og ophavsret.
Følgende fremgår således af en udskrift fra retsprotokollen i en sag om kopiering af Toby blink:
“Udformningen af ABU Toby må således anses som et udtryk for en selvstændig, original og kunstnerisk indsats.”
“Selv om det er fiskeagn, kan der godt blive tale om en ophavsretlig beskyttelse”.
“Markedsføring af produkter, der styk for styk er noget nær identiske og forvekslelige med en konkurrents produkter, er i strid med god markedsføringsskik”.
“XXX’s fortsatte markedsføring af de af sagen omfattede produkter indebærer som følge af den samlede, systematiske lighed med de af OTG (i dag PureFishing, red.) markedsførte produkter en overtrædelse af markedsføringsloven”
Well, nok om billige kopier, der ikke når originalen til sokkeholderen, hverken hvad kvalitet eller funktion angår. Faktum er nemlig, at Toby er et pragtfuldt blink og en uforlignelig fiskekammerat.
– Hvad kan det ikke blive til, når vi sammenlagt har 100 års fiskeerfaring med ud i båden?
© 2006 Steen Ulnits
Del denne artikel: