Det er sjældent, at man som samler kan nøjes med at have tre eksemplarer i sin samling for at kunne kalde den komplet.
Det er imidlertid tilfældet – hvis man altså kan nøjes med ét eksemplar fra hver generation af ABU’s nu hedengangne fluehjul!
Spørger man i dag en tilfældig håndfuld lystfiskere om, hvad ABU repræsenterer, så siger de med største sandsynlighed “spinnefiskeri” – i form af Cardinal fastspolehjul og Ambassadeur multihjul. Dertil Toby blink, Reflex spinnere og Hi-Lo woblere.
Og det er ikke uden grund, for det var her, det hele startede – her, de svenske urmagere havde og stadig har deres største force. Spinnefiskeri efter gedde, aborre, ørred og laks med mange flere fisk.
Men ABU har skam også været et smut inde om fluefiskeriet – i en tid, hvor det ikke var nær så udbredt at fiske med flue, som tilfældet er i dag. I dag er det mange steder ved at være mere almindeligt at fiske med flue end med spin – selv på kysten, som er et af fluefiskeriets nyere domæner.
Efter fusionen med amerikanske Pure Fishing har ABU dog set skriften på væggen og indset, at firmaets fremtid ikke ligger i fluefiskeriet. Her står amerikanske Fenwick langt bedre, og Fenwick er i dag også under Pure Fishings beskyttende vinger.
Record
Men lad nu det ligge. Faktum er nemlig, at ABU siden Anden Verdenskrig har fremstillet tre generationer af fluehjul, der alle var meget forskellige fra hinanden. Som hver især repræsenterer svundne tider med deres karakteristika.
Første skud på stammen var det hammerlakerede Record-hjul, som jeg selv første gang så på et sorthvid foto i svenskeren Curt Lindhés dejlige og inspirerende bog “På Fiskesafari i Nordatlanten” fra 1966. En vidunderlig bog, som for alvor inspirerede og fostrede globetrotteren i undertegnede – en bog, som derfor blev altafgørende for min egen karriere inden for fiskenes og fiskeriets forunderlige verden.
På side 25 ligger her en dejlig fjeldørred – en let farvet hanfisk, som Curt fangede i den sydgrønlandske Quingua elv i bunden af fjorden ved Narssarssuaq. På synkeline og en stor lakseflue, som kunne ses i det mælkehvide gletchervand. Hjulet er – ikke overraskende for den tid og i denne artikel – et ABU Record Standard med den klassiske hammerlakfinish!
Jeg jagtede i mange år et velbevaret eksemplar af denne klassiker, men det lykkedes først i 2008 – på en svensk auktion – at erhverve det ønskede eksemplar: Et ABU Record Standard i elegant turkisgrøn hammerlak. Et næsten ubrugt eksemplar i bedste stand.
Record fluehjulet figurerer første gang i Nap & Nyt fra 1948. Farve og finish var den samme i hele hjulets produktionstid – lige bortset fra de første 2-3 år, hvor man i stedet brugte gråbeige.
Hjulet var tydeligt inspireret af datidens nok mest klassiske og udbredte fluehjul, nemlig Condex fra engelske Young & Sons. Produktionen af Record hjulet ophørte i 1965 og afløstes i 1966 af det karakteristiske trekantede Delta-hjul.
Delta
ABU gjorde en helhjertet indsats for fluefiskeriet op gennem 1970’erne og ikke mindst 1980’erne, hvor man fik god hjælp fra amerikanske Fenwick. Fenwick var dengang verdensledende med sine Feralite fluestænger i S-Glass og leverede klingerne til ABU’s successerie af samme navn. Det var forløberen for nutidens kulfiberstænger, som lanceredes i 1983 – af selvsamme Fenwick.
Delta 3 fluehjulet blev først lanceret i 1966 – som resultatet af mange overvejelser fra ABU’s side. Det vægtigste argument for det meget utraditionelle og karakteristiske trekantede design var støttepillerne, som hermed kunne gøres flade og ovale – med langt mindre slitage på fluelinen til følge. Et godt salgsargument. Uheldigvis medførte det også en høj vægt (230 gram for Delta 3’s vedkomende) og en ringe linekapacitet.
Det trekantede design var karakteristisk og helt uden sidestykke. Og designet var gennemført, for selv håndgrebet er trekantet!
Delta 3 blev fulgt op af Delta 5, som lanceredes i 1968, og som dengang må have været noget nær verdens mest avancerede fluehjul – med en bremse, der kunne justeres med en vippearm på bagsiden af hjulet. Havde man som fluefisker et Delte 5 på sin sorte Diplomat 850 fluestang med ditto skumplast greb, kunne man ikke nå højere!
Men vægten var stadig høj (240 gram for det nye Delta 5) og linekapaciteten ringe. Delta hjulene blev derfor aldrig det hit, som konstruktørerne på ABU havde ønsket og håbet på. Produktionen af Delta 3 og 5 hjulene ophørte derfor i 1979.
Det var dengang, da fluefiskeriets verden endnu var enkel og ligetil: Flueliner var enten flydende eller synkende, og man kunne vælge mellem dobbelttaperede DT liner og forwardtaperede WF liner. Ak, hvor enkelt – ak, hvor skønt…
Diplomat
Afløseren for Delta hjulene kom allerede i 1977, hvor Diplomat fluehjulet blev lanceret. Delta og Diplomat fortsatte side om side frem til 1980, hvor Delta forsvandt og Diplomat hjulene fik sortelokseret spole.
Med Diplomat var der atter tænkt nyt, og her var resultatet rigtig godt. Diplomat hjulene var klassiske af udseende, pæne at se på og virkeligt funktionelle. Hertil bidrog ikke mindst den revolutionerende trykknapspole, som var år forud for sin tid – og lånt fra samme fabriks samtidige Cardinal fastspolehjul.
Under en indkøbstur i århusianske Salling, som på daværende tidspunkt havde en sportsafdeling, der solgte fiskegrej, faldt jeg over en fluestang til en overkommelig pris. Det var i 1986 – i mine studieår, så prisen var ikke uden betydning!
Det, der i første omgang fangede mit blik, var korkhåndtaget. Det var af overraskende god kvalitet – næsten uden fyldninger – og med en markant og usædvanlig struktur. Det var en ABU Garcia 9 fod klasse 7-8 stang, som var stærkt nedsat, og som blev solgt sammen med et sort Diplomat 78 fluehjul – til under femhundrede kroner.
Jeg våndede mig, men slog til alligevel. Dér røg den måneds SU, men jeg havde en fluestang med et korkhåndtag i absolut verdensklasse – med tilhørende hjul, som jeg meget hurtigt blev meget glad for. Dets forgænger – den oprindelige Diplomat – havde en spole i rå aluminium, som hurtigt korroderede i saltvand. Jeg havde set Jens Ploug Hansens ramponerede model, der lignede noget, katten havde slæbt hjem, men som stadig virkede efter hensigten.
Den sorte Diplomat korroderede ikke og blev i nogle år mit absolutte favorithjul til kystfluefiskeri. Senere blev det – sammen med den tilhørende stang – ophøjet til favoritgrejet, når der skulle fluefiskes gedder, og det blev netop det grej, som gav mig min første fluegedde i 10 kg’s klassen – en majfisk fra Fussing Sø.
Diplomat hjulene, der kom i to størrelser – 156 og 178 – havde en skivebremse, som sagde spar to til alt andet på markedet. Trods hjulenes meget rimelige pris. Hjulene blev solgt i stort antal og vandt mange tilhængere her i Skandinavien. I 1988 blev den største model omdøbt til “278” – uvist af hvilken grund. Året efter blev også lillebror omdøbt – til “256”. Uden at der derfor var sket nogen synlig forandring.
I 1992 skete der til gengæld noget revolutionerende. Diplomat-serien blev nemlig kompletteret med hele tre nye modeller – de såkaldte “Fly Max” hjul, hvor spolen var lejret på et kugleleje. I tilgift var hjulene monteret med håndtag af ædeltræ! De to mindste modeller var identiske i størrelse og udførelse med de bestående – blot opgraderet. Den største af de tre nye modeller var nu stor nok til lettere laksefiskeri – noget, mange havde efterspurgt siden Diplomaternes fremkomst i 1977.
Ti år senere – i 2002 – blev Diplomaterne atter reduceret til de oprindelige to modeller. Men Diplomat hjulene var stadig populære, og det kom derfor som noget af en overraskelse, da ABU til 2003 besluttede at stoppe produktionen helt. – For hvorfor dog det? – Der fandtes jo intet tilsvarende i den prisklasse?
Men der var intet at gøre. Diplomaterne levede stort set uændrede i 25 år, hvilket må siges at være flot. Beslutningen var dog nok politisk mere end økonomisk baseret og stod ikke til at stoppe. Amerikanske Fenwick bankede på døren med nye modeller, og hermed var ABU’s rolle som producent af ægte svenske fluehjul definitivt ovre.
En ære var forbi – men min egen lille samling af ABU fluehjul nu bekvemt komplet! De er alle fuldt funktionsdygtige – trods mange års trofast tjeneste – men de er alligevel blevet pensioneret og indtager nu en hædersplads på reolen bag mit skrivebord.
En enkelt gang om året kommer de dog ud og bliver luftet – i regelen med en geddeflue for enden af forfanget. Fortid og nutid mødes da på fornemste vis!
© 2009 Steen Ulnits
Del denne artikel: