Laksen har altid spillet en stor rolle i nordisk mytologi og historie. Man så den jo springe i elvene og var derfor meget bevidst om dens eksistens.
Man vidste også, at den var rigtig god at spise – fersk eller saltet eller røget på fåremøg, hvis man nu ikke havde andet i det høje nord. Og det havde man ikke på det træløse Island.
Da den onde Loke i mytologien havde dræbt den gode Balder, fordi han var misundelig over dennes popularitet, kom han for alvor i miskredit blandt de andre guder. Ikke mindst Thor var rasende, for han holdt meget af den bløde og blide Balder.
Loke måtte derfor flygte og gemte sig i et lille hus ved en skummende elv. Huset lå på en top og havde udsigt til alle sider, så han kunne se, hvis der kom uønskede gæster.
Og det gjorde der en dag. Thor havde fået nys om Lokes skjulested og var på vej op til huset. Det så Loke, som i en fart omskabte sig til en laks og gemte sig i elven. Et gammelt trick, han ofte havde benyttet sig af – at omskabe sig til et andet væsen – når det var nødvendigt eller opportunt.
Men Thor lod sig ikke snyde, for han kendte Loke bedre end de fleste. Han kastede derfor et net ud i det hvidskummende vand, hvor Loke gemte sig.
For at undslippe garnet måtte Loke springe højt ud af vandet, og det blev et spring fra asken i ilden. Thor greb ham nemlig om den kløftede laksehale, og hermed var forbryderen fanget og Lokes skæbne beseglet. Thor fik ikke engang brug for sin hammer!
Loke og giftslangen
Loke fik efterfølgende en grum skæbne. Guderne bestemte, at han som straf for sin udåd skulle forvares i en hule. Her bandt de ham med sønnen Narfes tarme. Lokes anden søn, Vale, havde nemlig forvandlet sig til en ulv og sønderrevet sin bror. Derfra bekvemt tarmene til at binde Loke med…
Skade, som var gift med guden Njord, var tidligere blevet drillet indædt af Loke – mobbet ville vi nok sige i dag – og ønskede derfor at hævne sig. Hun tog en giftslange og hængte den op over Loke, så giften kunne dryppe ned i ansigtet på ham.
Men Lokes egen hustru, Sigyn, ville hjælpe sin elskede mand og anbragte derfor en skål under slangen. Hver gang skålen er fuld, må hun imidlertid tømme den, og da rammer giften uundgåeligt Loke. Når det sker, vrider han sig i smerte, så hele Jorden ryster.
Det var vikingernes forklaring på datidens jordskælv. På samme måde var det Thors hammer, der stod bag tordenvejret.
Loke selv er der næppe længere, når turen næste gang går til Island. Men laksene, de er der heldigvis stadig, og de var der også, før vikingerne kom til øen. Flere tusinde år før. Og deres haler er stadig lige kløftede – modsat den mere plumpe ørredhale.
Havde Loke således omskabt sig til en ørred i stedet for en laks, da havde Thor ikke kunnet holde fast om halen. Loke var da undsluppet sin grumme skæbne, og den nordiske mytologi havde set helt anderledes ud.
Men som de gamle islandske skrifter fra 1700-tallet afbilder ham, så har Loke givet været en fæl fætter. En rigtig luskebuks, der fik, hvad han fortjente!
© 2018 Steen Ulnits
Introbilledet viser en ørredhale.
Del denne artikel: