Alle, der har set det, har ladet sig betage af dets elegance og rytme. Alle, der har fisket, har mærket det krible i armen for selv at prøve det: Fluekastet.
Mange lystfiskere har livet igennem drømt om at kunne kaste en flue. Nogle har måske set Brad Pitt gøre det i Robert Redford’s fantastiske filmatisering af Norman Maclean’s “A River Runs Through It” (“Floden” på dansk) og set den lange flueline svæve let og elegant gennem luften.
Andre har, som en kendt københavnsk højesteretsadvokat, engang set en fluefisker i aktion ved en norsk elv og drømt sig i hans sted. Så flot så det ud.
Lærer og elev
Det kan være svært at lære sig selv at kaste med flue, selv om det sagtens kan lade sig gøre. Har man flair for det, klarer man grundprincipperne på nogle få timer – uden hjælp. Men har man ikke flair for det, bør man søge assistance. Enten hos en god ven, der kan kaste. Eller på et kursus under kyndig vejledning af en professionel instruktør.
En anden god grund til at gå på kastekursus er at få fjernet nogle af de unoder, man ofte tillægger sig, hvis man er selvlært. De skal luges bort hurtigst muligt, og det kan en erfaren instruktør virkelig være en god hjælp til. Han kan se, hvad man ikke selv kan, og er han tillige en god instruktør, kan han også formidle sine iagttagelser videre til eleven.
Mange grejbutikker tilbyder løbende kurser i fluekast – typisk nogle timer på en græsplæne, hvor de mest grundlæggende teknikker indstuderes. Flere fluekast kræver imidlertid vand for at kunne lade sig udføre, og da kommer græsplænen til kort. Flere fluekast kræver nemlig, at linen yder modstand i vandet – hvad den i sagens natur ikke gør på en kortklippet græsplæne.
Start gerne på en græsplæne, men tilsæt snarest vand, så man kan få en fornemmelse af fluekasterens virkelige verden. Den er nemlig våd!
Fluekast på formel
Vi kan i dag sende en mand til Månen eller en sonde til Mars – hvis det er det, vi vil. Vi kan udregne fart og baner så nøjagtigt, at vi kan ramme et krater på en fjern planet – hvis det altså er det, vi vil.
Men fluekastet er en helt anden sag. Flere fysikere har gennem årene forsøgt at sætte fluekastets dynamik på formel, så linens flugt gennem luften og massens fordeling gennem stang og line kan udtrykkes i tal og bogstaver. Det er hidtil ikke lykkedes, selv om formlerne har været lange og indviklede. Det er helt enkelt svært at beskrive, hvad der sker i luften.
Heldigvis er fluekastet langt lettere at udføre end beskrive. Uheldigvis er der imidlertid en tendens til at gøre det hele sværere, end godt er. En manglende erkendelse af, at folk er forskellige, og at det derfor er helt naturligt, at forskellige fluekastere udvikler en forskellig kastestil, der passer til netop dem. Det skal man som instruktør have øje og sans for.
Der er visse grundlæggende principper, som ethvert fluekast skal overholde. Men herudover er der frit spillerum for personlig stil. Man skal hele tiden have for øje, at der kun er ét mål for fluekastet: Fluen skal bringes derud, hvor fiskeren ønsker det, og lande, som den skal. Langt og kontant, hvis det er en blæsende dag på kysten. Let og elegant, hvis det er en tørflue, der sidder på forfanget.
Der findes i denne verden en håndfuld instruktører, som har skrevet hele bøger om fluekast. En af de bedste af slagsen – amerikaneren Bernhard “Lefty” Kreh – har dog selv måttet erkende, at man ikke skal generalisere alt for meget. Efter flere årtiers undervisning af tusindvis af håbefulde fluekastere har han således indset, at den metode, han har brugt i årevis, næppe er den rigtige, bedste – eller eneste…
Det er jo ikke så lidt af en erkendelse at komme til efter mange år på kastebanen – og endnu et bevis på fluekastets kompleksitet.
Den dygtige fluekaster
Der findes mange dygtige fluekastere i denne verden – folk med naturtalent og/eller folk, som har øvet sig meget og bruger megen tid på at toptune deres fluegrej.
Imidlertid har de rigtig dygtige fluekastere én ting til fælles: De kan tage en hvilken som helst kombination af fluestang og -line i hånden og få det bedste ud af den med det samme. De føler instinktivt, hvordan stangen skal lades op – hvordan den bedst skal tilføres kraft for at kunne afgive den til linen med de længste eller mest præcise kast til følge.
Nogle fluestænger er langsomme – andre hurtige. Valg af fluestang er dels et spørgsmål om temperament – dels et spørgsmål om, hvad stangen skal bruges til. Skal den kunne servere en tørflue præcist og elegant på en kort line, eller skal den kunne sende en tung flueline længst mulligt ud i en vind, der altid blæser?
Man får ikke begge dele i den samme stang – selv om man så sandelig godt kan få det indtryk, når man læser grejkatalogernes beskrivelser af nye fluestænger…
Men ikke nok med det. Flydende liner er tykkere end synkende og har derfor en større luftmodstand og roligere kasterytme. Liner med synkende spids er urolige i kastet, idet den tynde synkende spids har mindre luftmodstand end den tykke hovedline. Læg hertil forfanget, som kan variere fra en halv til fem meter, hvilket også er afgørende for fluekastets udførelse.
Alt dette betyder, at den dygtige fluekaster må kunne variere sit kast efter grejet og omstændighederne, og det lærer man altså ikke på en græsplæne. Der skal vand til – vind og strøm ligeledes.
Grundkastet
Man kan ikke lære sig at kaste ved at læse en artikel. Men man kan tilegne sig en fundamental viden om det, vi kalder “grundkastet”. Et godt grundkast er for fluefiskeren, hvad et godt sving er for golfspilleren – grundlaget for alt det andet. Uden et godt grundkast kommer man ikke langt.
Grundkastet består af tre klart adskilte faser: Bagkastet, pausen og fremkastet. Den mest elementære begynderfejl er, at man ikke adskiller disse faser. Og resultatet bliver en kraftesløs viften med linen i store ottetaller.
I bagkastet spændes stangen af linens vægt og kasterens bagudrettede bevægelse af armen. Stangen bøjer sig og sender kraften videre ud i linen, som begynder sin færd bagud gennem luften.
I pausen stopper kasteren sin bevægelse af stangen, mens linen når at rette sig næsten helt ud bag kasteren. Pausen ophører, umiddelbart før linen har strakt sig helt ud.
I fremkastet, som er identisk med bagkastet, blot modsat rettet, bøjes stangen atter af linens vægt og kasterens fremadrettede bevægelse. Linen modtager kraften og strækker sig ud foran kasteren.
Dette er grundkastet i al sin enkelhed, og det kan udføres i alle planer – fra lodret til vandret, over hovedet eller ud til siderne. Alle andre kast er en variant heraf, idet alle kast går ud på at overføre kraft fra kasteren til linen via stangen.
Denne kraftoverførsel skal ske i en glidende og accelererende bevægelse – ikke rykvis, da dette ødelægger rytmen i kastet og danner bølger på linen. Et godt fluekast er kendetegnet af en jævn rytme og en line, der hele tiden er strakt og lige.
Derfor skal stoppet mellem bagkast, pause og fremkast heller ikke være abrupt. I stedet følger man i pausen passivt efter linen med stangen og udjævner dermed faserne mellem de forskellige dele af kastet.
Lægger man for meget kraft i kastet, kan stangen ikke nå at følge med. Den kan ikke overføre al energien til linen, men begynder i stedet at slå med stangspidsen – med bølgedannelse på linen til følge. Begynderfejl nummer to er da også at lægge for meget kraft i kastet – at kompensere for den manglende teknik med yderligere kraftanvendelse.
Enkelt- og dobbelttræk
Sørg for at få grundkastet i orden, så man kan kaste ti meter line perfekt og i alle planer. Er grundkastet på plads, kan vi bygge videre på det – med først enkelttræk og siden dobbelttræk. Det er her, man for alvor lægger afgørende meter til sine fluekast.
Enkelttrækket er – nå ja – enkelt. Det udføres ved, at man med linehånden trækker nedefter i linen, mens man med kastearmen fører stangen tilbage i bagkastet. Herved spænder man stangen mere, end man kunne med kastearmen alene.
Enkelttrækket kommer således helt af sig selv, hvis man ikke foretager sig noget – faktisk også, hvis man stikker linehånden med linen i et fast greb ned i lommen! Det bliver dog mere effektfuldt, hvis man aktivt trækker nedefter i linen, mens bagkastet udføres.
Hvor enkelttrækket er enkelt at lære, så kræver dobbelttrækket noget mere af kasteren. Faktisk kan mange kastere tydeligt huske den dag, hvor de for første gang fattede mekanikken og teknikken i dobbelttrækket. Det er som at lære at køre på cykel. Lige pludselig kan man bare holde balancen.
Dobbelttrækket er kort fortalt blot to enkelttræk – et i bagkastet og et igen i fremkastet. Det vanskelige består i at synkronisere de to bevægelser. Og kardinalpunktet er forståelsen af, at linehånden nødvendigvis må følge op efter stang og line, mens sidstnævnte strækker sig ud bag kasteren i pausen. Ellers kan man jo ikke trække nedefter igen!
Fluekast med musik i
Det er spændende og udfordrende at skulle lære sig selv fluekastets mysterier. Men det er mindst lige så spændende og udfordrende at skulle lære andre at kaste med flue. En disciplin, som er ganske svær at forklare med ord eller få ned på tryk. Men som kan gøres ganske ligetil. For at kaste med flue er præcis lige så kompliceret eller enkelt, som man selv gør det til:
Stik en 10-års knægt en fluestang i hånden og vift lidt med stang og line for ham. I regelen tager det ikke mange minutter, førend han kan kaste en brugbar linelængde. Og hurtigt kan mange endda blive meget gode til det.
Men stik den samme fluestang i hånden på den efterlønner, der altid har drømt om at kunne kaste med flue – og straks er der kurrer på tråden og kludder med linen!
Heldigvis ikke mere, end at problemerne kan løses. Det tager blot lidt længere tid. Det gælder om at spore sig ind på den enkelte kursist og tale samme sprog som ham eller hende. Et sjovt eksempel fra Samsø Højskole:
En cellist fra et jysk symfoniorkester havde store problemer med at tilegne sig fluekastet. Men engagementet fejlede bestemt ikke noget. Således stod han på græsplænen fra morgen til aften – også i pauserne – men stang og line ville ikke rigtig, som han ville.
Lige indtil der gik en prås op for instruktøren. Fluekastet er jo som en metronom: Tik-tak. To takter med kastearmen i frem- og bagkast, fire takter med linehånden i enkelt- og dobbelttræk. Da dette forhold først var bragt på banen, faldt tiøren med et brag for den klassiske musiker. Både lærer og elev blev på rekordtid mange gange klogere, og en glad ny fluekaster var født!
Et godt udført fluekast er en nydelse i sig selv – at betragte eller at udføre. Det er dybt tilfredsstillende at se den lange flueline strække sig elegant ud på vandet og præsentere den lille flue fnuglet på overfladen.
Fluekastet er da også grunden til, at netop fluefiskeri fortsætter med at fascinere, når alt andet er hørt op – fiskenes bidelyst inklusive.
Fluekastet fascinerer altid – med eller uden fisk!
© 2004 Tekst: Steen Ulnits
© 2004 Fotos: Jørgen Stybe
Del denne artikel: