Efter anlæggelsen af GudenåCentralen og opstemningen af Gudenåen til Tange Sø i 1920’erne, uddøde den oprindelige Gudenå-laks.
Dens sidste og vigtigste gydepladser lå, hvor Tange Sø i dag ligger – på den hurtigst strømmende del af Gudenåen, hvor faldet er størst og potentialet for vandkraft derfor optimalt. Gudenå-laksens sidste og vigtigste gydepladser ligger i dag på bunden af den kunstige Tange Sø – nu begravet under flere meter mudder.
Gudenå-laksen blev således udryddet helt af Tangeværket, mens havørredbestanden kun blev halveret. Årsagen hertil er, at havørrederne – modsat laksen – foretrækker at gyde i de mindre tilløb til Gudenåen.
Hvor laksen gyder i hovedløbet, gyder havørrederne i tilløbene. En genial fordeling, som sikrer, at hele vandløbet udnyttes bedst muligt af de to nært beslægtede arter. Og da havørrederne stadig havde adgang til halvdelen af deres naturlige gydepladser nedstrøms Tangeværket, blev deres antal kun halveret ved værkets etablering.
Dette forhold har sat fokus på Gudenåens små tilløb, som i dag er de store producenter af naturlige havørredsmolt – ørreder klar til udvandring i Randers Fjord. Men mange af disse små vandløb har det slet ikke så godt, som de kunne eller burde have – trods et ellers stort potentiale.
Til disse hører den lille Svejstrup Bæk, som munder ud i Gudenåen ved Randers – efter gennemløb af Doktorparken, som er et populært udflugtsmål for borgerne i Randers. Her kan byens børn og borgere bekvemt studere havørredernes gydning fra en befæstet sti i parken.
Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, som netop har hovedsæde i Randers, satte sig for at fokusere på dette ene, men meget vigtige tilløb til Gudenåen. Sammen med Finn Sivebæk fra DTU Aqua i Silkeborg gennemtravede vi vandløbet fra top til bund. Der blev registreret, vurderet og siden kommenteret på forholdene. – Hvad er galt, og hvad kan gøres bedre?
Det kom der et konkret projektforslag ud af, som blev præsenteret for en indbudt skare af politikere, embedsmænd og faglærere på Randers Produktionsskole kort før jul. Randers Kommune skal nu tage stilling til, om man vil bakke op om projektet, der står og falder med tilladelse fra kommunen.
Herunder bringes uddrag af den KeyNote præsentation, der blev vist på produktionsskolen:
Ørreder med økonomi i
Vi har længe kunnet værdisætte det danske sportsfiskeri. Det skete via en undersøgelse, som tidligere fødevareminister Eva Kjer Hansen foranstaltede tilbage i 2010.
Denne undersøgelse konkluderede, at dansk lystfiskeri hvert år omsætter for 3 milliarder kroner. 3.000.000.000 kroner. Senere konkluderede hendes efterfølger som fødevareminister, Dan Jørgensen, at enhver havørred fanget i det danske lystfiskeri, er 4.000 kroner værd for samfundet.
Det er måske et tal, der ligger lige i overkanten af det virkelige, men det er et offentligt accepteret tal. Uanset beløbsstørrelse hersker der ingen tvivl om, at der er mange penge i lystfiskeriet. Læs blot artiklerne under “Nyheder” på Dansk Videncenter for Sportsfiskeris website. Her er der samlet konkrete tal fra diverse undersøgelser landet over.
Vi regnede efterfølgende lidt på forholdene ved Svejstrup Bæk. – Hvad ville det lille tilløb fra Helsted være værd, hvis det blev åbnet op og gjort tilgængeligt for havørrederne i Svejstrup Bæk? Vi brugte de tal, som DTU Aqua til daglig opererer med, i nedenstående regnestykke.
Vi når op på, at 1 km nyt gydevand i det lille tilløb fra Helsted med Dan Jørgensens tal hvert år vil kunne producere ørreder for 212.000 kroner. Og så skal man her betænke, at der jo er tale om en éngangsinvestering for at åbne vandløbet op. Men at ørrederne jo vil blive ved med at producere. Hvert eneste år fremover. Uden beregning.
Efter bare fem år er den første samfundsøkonomiske million hjemme!
Under de røde cirkler ved siden af de lyse gydebanker gemmer der sig gydende havørreder. Foto 2: Hans Michael Jensen
Forslag til forbedringer
Øverst oppe i vandsystemet er Svejstrup Bæk rørlagt på store strækninger, som naturligvis burde genåbnes og retableres i det omfang, det overhovedet er muligt. En decideret genslyngning af regulerede dele af det øvre løb står højt på ønskelisten, men vil i sagens natur koste dyrt.
Fra den øvre åbne strækning sker der en kraftig sandvandring, som ødelægger gydemulighederne længere nedstrøms. Heroppe vil man med stor fordel kunne anlægge et sandfang, som kan friholde det nedre løb for sand. Det sand, som ellers vandrer med strømmen, lægger sig over gydebankerne og kvæler ørredernes æg.
Midt i systemet modtager Svejstrup Bæk et vigtigt tilløb fra Helsted – Oksebækken – som imidlertid ikke længere kan udnyttes af ørrederne. Det skyldes et stort overløbsbassin ved Rønnebærvej, hvor bækken er stemmet op og rørlagt på et langt stykke nedstrøms vejen. Selve bækken byder på god vandkvalitet og prima grusbund til gydning. Den vil kunne producere mange ørreder, hvis den åbnes.
På strækningen omkring Oust Mølle og ned gennem Doktorparken er der fin gydebund mange steder. Inde i selve Doktorparken løber bækken langs en vandresti, hvorfra man som allerede nævnt direkte kan se ørrederne gyde. Et populært tidsfordriv for såvel voksne på spadseretur som børnehaveklasser på udflugt.
Imidlertid er bækken rørlagt på et 40 meter langt stykke af den bedste gydestrækning. Angiveligt for at beskytte villaer bygget på en skrænt med plastisk underlag. Det ville være et stort plus at få understøttet skrænten og åbnet bækken op her. Flere steder ved Oust Mølle og nedstrøms kunne der endvidere og med fordel udlægges gydegrus, da gydebankerne her mange steder har sat sig med sand og er blevet svære for havørrederne at grave i.
På det nederste stykke – nedstrøms Børnehaven Ålykke på Hvidemøllevej – er faldet så ringe og strømhastigheden så lav, at bækken kun bruges som passagevand. Der ligger robåde et godt stykke opstrøms udløbet i Gudenåen, og man kan regelmæssigt finde ulovligt placerede ruser her. Med åbningen vendt nedstrøms og dermed sat specifikt for at fange havørreder på opstrøms gydevandring.
Projektet og kommunen
Der har i det forgangne forår været 110 millioner kroner til rådighed til diverse vandløbsforbedringer.
Med en pulje på 100 mio. kr. kunne kommunerne frem til den 19. april 2016 søge om 100 procent tilskud til indsatser som udlægning af grus og sten til gydepladser, fjernelse af spærringer i vandløb og åbning af rørlagte vandløb. Tilskudssatsen er 100 procent fordelt på 24 procent EU-medfinansiering og 76 procent medfinansiering fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Ansøgningsrunden var sidste mulighed for kommunerne for at gennemføre vandløbsindsatser, som er fastlagt i de statslige vandplaner for perioden 2010-2015.
Den lille, men uhyre vigtige Svejstrup Bæk er ganske vist med i Vandplan 2, men denne nåede ikke at blive vedtaget inden regeringsskiftet. Derfor kan de mange penge ikke bruges til en indsats her.
I stedet har Randers Produktionsskole nu budt ind på projektet og vil stille op til delprojekter med lærere og elever. Det kan eksempelvis være i forbindelse med udlægning af gydegrus og oprensning af gydebanker. Lokale virksomheder har ligeledes meldt positivt ud med hensyn til økonomiske bidrag til restaureringen.
På samme måde deltager Randers Naturcenter gerne i projektet, da man jo fysisk har Svejstrup Bæk som nærmeste nabo. Her kan man fint tænke en rugekasse ind i undervisningen af lokale skoleklasser, som i stort tal besøger centret. Med forøget fokus på netop Svejstrup Bæks vigtighed for ørredbestanden i Naturpark Randers Fjord. Dette vil dog kræve, at der skaffes ørredæg fra selve Svejstrup Bæk.
Vi håber nu på velvilje fra Randers Kommune, så Svejstrup Bæk kan optimeres som gyde- og opvækstvand for havørrederne i Gudenåen og Randers Fjord. Så den fremover kan leve op til mindstekravene om “god, økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv.
Det fortjener den. Potentialet er stort, og der er sågar rigtig god samfundsøkonomi i det. Det viser ovennævnte beregninger tydeligt.
Randers, april 2016
Tekst: Steen Ulnits, Dansk Videncenter for Sportsfiskeri
Fotos: Hans Michael Jensen, Finn Sivebæk og Steen Ulnits
Del denne artikel: