Weekend-kurser Mols

shapeimage_3-3

Weekend ved vandet

– Brug for at forlade hverdagens stress og jag? – Lyst til at prøve nyt fiskevand i nyt selskab? – Eller behov for at lære mest muligt om fluefiskeri fra kysten på kortest mulig tid?

Så skal du tænke på et weekend-kursus med base i mit sommerhus på Mols. Her tilbringer vi to dage i smukke omgivelser – omgivet af vand på alle sider. Uanset vejr og vind kan vi derfor altid finde gode fiskepladser i læ og med klart vand til fluefiskeri. Og naturligvis også spinnefiskeri, hvis man er mere til denne fiskemetode.

Området ligger også midt i en af landets første nationalparker. Nationalpark Mols Bjerge er det sted i Danmark, som på bedste og mest pædagogiske vis fortæller om det danske landskabs dannelse efter sidste istid. Og som byder på nogle af landets suverænt smukkeste udsigter fra de mange høje.

Læs meget mere om naturen i den smukke Nationalpark Mols Bjerge i artiklen her.

Du bestemmer indholdet – og tempoet!

Kurserne skræddersys efter dine eller jeres ønsker. Det kan være 100% afslapning eller hard core undervisning ved vandet. Måske går vi en lang tur langs kysten og kigger de gode pladser ud. Måske binder vi en flue eller to efter aftensmaden – naturligvis i selskab med et godt glas foran pejsen.

shapeimage_3-3

Du kan tage knægten, konen, kæresten eller kammeraten med – i alt dog max to personer, da der ikke er plads til flere i sommerhuset.

Der er kun ti minutter til Danmarks første nationalpark, Mols Bjerge, og en halv time til færgen Ebeltoft-Odden. Afhentning kan arrangeres, hvis du kommer fra Sjælland.

Kurset inkluderer undervisning, overnatning i enkeltværelse og fuld forplejning.

Yderligere oplysninger

Gavekort udstedes gerne og koster ikke en krone ekstra!

Se fotos fra tidligere weekend-kurser.

40 års erfaring er med i prisen:

Weekend-pris kr. 5.000,-

Steen Ulnits 

© 2016

Send mig gerne en mail på steen@ulnits.dk eller ring til mig på 2332 8988 for at høre nærmere.