© Tekst & fotos: Niels Riis Ebbesen
Det var med de helt store armbevægelser og en masse forblommet snik-snak, at Fishing Zealand i sin tid blev søsat…
Fra starten var udmeldingen, at Fishing Zealand var et projektet, som målrettet skulle arbejde for at forbedre mulighederne for, at de sjællandske lystfiskere kan fange et par fisk, når de tager på fisketur.
Men hen ad vejen er Fishing Zealand blevet omdannet til et projekt, hvor man vil lokke en masse udenlandske lystfiskerturister til Sjælland, som yderligere vil marginalisere de i forvejen ikke særligt gode fangstchancer for de sjællandske lystfiskere.
Der er allerede rigeligt med både på de sjællandske søer og alt for få fisk at fange på kysterne. Derfor har det store flertal af de sjællandske lystfiskere slet ikke ønsker om flere lystfiskerturister.
Østeuropæiske fisketurister har allerede skabt meget store problemer ved mange søer og vandhuller, hvor de tyvfisker og hjemtager alt uden hensyn til fredninger og mindstemål. Og for at føje spot til skam, så efterlader de fiskepladserne i et syndigt rod af affald og tomme øldåser.
Kystfiskeriet i hovedstadsregionen har i en meget lang årrække været så ringe, at der efterhånden er rigtig mange lystfiskere fra københavnsområdet, som i weekenderne smutter en tur over Øresundsbroen til Sydsverige, hvor fangstchancerne er væsentlig bedre, og hvor de ikke skal stå skulder ved skulder på de hotte kystpladser.
Derfor er det uhyre vanskeligt at se logikken i, at de sjællandske lystfiskere nu skal dele deres sparsomme muligheder for lystfiskeri med tilrejsende turister.
Fishing Zealand forsætter dog blindt derudaf – uden at registrere, at det kun er et fåtal af de sjællandske lystfiskere, som bakker op om projektet.
Der er ganske vist nogle af de vest- og sydsjællandske vandkantskommuner, som er hoppet på Fishing Zealands limpind. Disse kommuners byråd er jo typisk ledet af Ventre-politikere, som får euro-tegn i øjnene, når blot de hører ordet “turister”.
Det er i øvrigt nogle gemytlige partnere, som Fishing Zealand har fået samlet sammen:
I Kalundborg mener byrødderne, at de godt kan opgrave kommunens ørredvandløb samtidig med, at de er partner med Fishing Zealand. Og nede i Vordingborg har viceborgmesteren meget store problemer med fiskerikontrollen. Læs blot her:
Kalundborg: http://ulnits.dk/nyheder/kalundborg-kommune-smadrer-halleby-aa/
Vordingborg: http://sn.dk/Vordingborg/Viceborgmester-skal-boede-for-ulovligt-fiskeri/artikel/531760
Men i Region Hovedstaden, hvor der bor lidt over 1,7 million indbyggere (mere end en 1/3 del af Danmarks befolkning), er der ikke en eneste kommune, som har vist interesse for at deltage i Fishing Zealand.
Skæv fordeling af fiskeplejemidlerne
Det primære problem ved Fishing Zealand er egenlig, at det fra starten kun har været tænkt som et reklamestunt, som skulle bortlede opmærksomheden fra, at i løbet af de sidste ti år, der er der sammenlagt blevet brugt mindre af fisketegnsmidlerne på udsætninger og fiskepleje på Sjælland, end der hvert år bliver anvendt til udsætninger af laks og havørreder i de jyske åer.
Og hvis der skulle laves en retfærdig fordelingen af fisketegnsmidlerne, så de sjællandske lystfiske kan få udsætninger og fiskepleje i et omfang, som afspejler deres indbetalinger til fisketegnet, så vil det gøre meget ondt på de store jyske lakseprojekter, som i så fald skulle give afkald på de ca. 10 mill kroner om året, som de sjællandske lystfiskere indbetaler til fisketegnet.
Derfor har DSF fostret ideen om, at de med Fishing Zealand måske kunne lokke de sjællandske kommuner og turistinteresser til at betale for den fiskepleje og de udsætninger, som de sjællandske lystfiskere i mange år har betalt for via fisketegnet, men som de aldrig har fået.
Link: http://www.ulnits.dk/
Det har dog været en meget lang tur op ad bakke for Fishing Zealand, og havde det ikke været for Gordon P. Henriksen, så var Fishing Zealand for længst blevet lagt i graven.
Men de honorarer, som DSF betaler Gordon for at promovere Fishing Zealand, er tilsyneladende så attraktive, at han er villig til at gøre hvad som helst for at holde skuden flydende. Og man må virkelig ta’ hatten af for Gordon: Han er en dygtig entertainer, som kan underholde en hel forsamling, og hans TV-kendis effekt har helt sikkert lukket et par døre op.
Det er dog en meget grov manipulation, når DSF og Gordon P. Henriksen forsøger at drage paralleller mellem Fishing Zealand og Havørred Fyn. Det fynske Havørred Eldorado blev i sin tid grundlagt med massive kystudsætninger af fisk helt op til fangstklar størrelse, og det var netop tilstedeværelsen af en utrolig masse fisk, som helt af sig selv tiltrak lystfiskere fra hele Danmark og udlandet.
På Fyn er der så hen ad vejen sket det, at de lokale politikerne godt har kunnet se, at det er en udmærket forretning med lystfiskerturisme. At det godt kan svare sig at investere i bedre fangstmuligheder for lystfiskerne.
Derfor er de fynske politikere gradvist blevet modtagelige for ideer og forslag til forbedringer af de fynske vandløb, da biologerne har stillet dem i udsigt, at de dyre udsætninger på sigt kan erstattes af naturens egen produktion.
Men på Fyn er der stadig lang vej til en situation, hvor kysterne udelukkende vil være befolkede af naturens egne havørreder, og der bliver forsat udsat meget store mængder havørredyngel, som skal holde gang i Havørred Fyn projektet.
Herovre på Sjælland vil Gordon P. Henriksen og hans Fishing Zealand gøre tingene i omvendt rækkefølge. De vil først lokke de sjællandske kommuner til at spytte i kassen, så der kan laves reklame for Sjælland som et attraktivt rejsemål for udenlandske lystfiskere.
Og når turisterne begynder at ankomme, så forventer Gordon P. Henriksen sikkert, at Fishing Zealand kan overtale kommunerne til, at de også skal betale for udsætninger af fisk. Men ind til videre er der jo ikke sket ret meget. Der er i hvert fald ikke blevet udsat flere fisk.
Og da der ikke er offentligt regnskab for Fishing Zealand, så kunne man få den tanke, at det er sådan, at pengene forlods er brugt til, at Gordon P. Henriksen og hans hjælpere i Fishing Zealand kan oppebære nogle attraktive honorarer for deres ulejlighed. Eller som de ville sige i cirkus Arena: “Stur – stur nummer, hokus pokus keine Hexerei, og alle pengene er pist fersvunden”…
Hvor dum har man i øvrigt lov til at være? Enhver kan da sige sig selv, at der er overvejende sandsynlighed for en rund 0-tur, hvis en tysk lystfisker tager til Møn, Lolland eller Falster, hvor han uden lokalkendskab kun kan fiske på må og få. Og når han kommer hjem, så vil han med garanti advare sine venner om, at de ikke skal spilde deres sparepenge på en fisketur til Sjælland.
Men da der ikke udsigt til, at der fremover vil blive allokeret flere fisketegnsmidler til udsætninger af fisk her på Sjælland, så kan det på sigt godt vise sig at være meget heldigt, hvis de tyske lystfiskerturister som Fishing Zealand får lokket til Sjælland, må rejse hjem med en negativ oplevelse af fangstmulighederne.
For om nogle år når Femern forbindelsen er bygget færdig, så vil de nordtyske lystfiskere i hobetal nemt kunne invadere de sydsjællandske kyster.
Og hvem har inviteret dem: Det har Fishing Zealand…
© Tekst & fotos: Niels Riis Ebbesen
Forfatteren svinger fluestangen ved Roskilde Fjord
Niels Riis Ebbesen er pensioneret grafiker og passioneret lystfisker med en fortid i reklamebranchen.
Han bor i Ølstykke sammen med sin hustru xxxxxx Han er xx år har to børn – Bill og . Bill er vokset op med Mac computere og arveligt belastet fra faderen. Han driver idag webhosting-firmaet Gigahost, som han ejer sammen med studiekammeraten Christian.
Niels svinger gerne fluestangen i Roskilde Fjord eller jagter gedderne på en af Lystfiskeriforeningens mange søer i Hovedstadsområdet. Gerne i selskab med sin mangeårige fiskekammerat Peter.
Niels er en rutineret og produktiv fotograf, som driver billedbureauet mediapix.dk
Del denne artikel: