Forfatterarkiv: Steen

“HAVmisBRUG kort fortalt”

Min store debatbog med den sigende titel “HAVmisBRUG” kom på markedet tidligt i dette forår. På sine 424 trykte sider kommer den godt omkring problemstillingen ved opdræt af fisk og dyrkning af muslinger. Altsammen til en pris af kr. 249,95.

Produktionen af denne debatbog var muliggjort af gode folk fra velmenende fonde, der gerne vil slå et reelt slag for naturen. Som godt tør stille spørgsmålstegn ved den miljøpolitik, der føres i Danmark i dag. Med de katastrofale følger, den har haft.

Alle folk bag projektet var imidlertid fuldt ud klar over, at 424 trykte sider med mange og lange ord samt relativt få billeder er hård kost og ikke for alle. At mange derfor næppe ville komme i nærheden af den trykte bog, der vejer over 1 kg. Og at et kvart tusinde kroner vil være for stor en udgift for mange.

Det var der imidlertid tænkt på fra starten. Formålet har hele tiden været at sprede budskabet mest muligt, så flest mulige kan få det fornødne indblik i problemerne ved forurenende fiskeopdræt og muslingedyrkning. Nok til at kunne tage stilling på et oplyst grundlag.






Derfor er der netop kommet en “lille ny” på banen omkring det samme emne. Vi kalder den selv for PIXI-udgaven af den trykte storebror. Det er nemlig en fyldigt illustreret e-bog, som på 120 sider kommer omkring emnet på en lidt anden vis end papirbogen. Men titlen lægger ikke skjul på det nære slægtskab: “HAVmisBRUG kort fortalt”.

E-bogen er delt ind i korte opslag, der hver behandler og afslutter ét bestemt emne. Venstresiden er forbeholdt et righoldigt udvalg af fotos og tegninger, mens højresiden er forbeholdt tekst om samme emne. Det gør bogen uhyre letlæst, og ikke mindst de mange fotos får indholdet til at glide lettere ned.

Men bedst af alt: “HAVmisBRUG kort fortalt” koster i modsætning til den trykte udgave ikke en krone. Den er nemlig helt gratis og ligger til frit download på websitet NejtilHavbrug.dk, der bestyres af Miljøforeningen BLAK.

Download den og del den. Budskabet om forurenende fiskeopdræt og muslingefarme samt regeringens ufattelige Havplan, der har udlagt næsten 5.000 km2 til forurenende muslingeopdræt og bundødelæggende muslingeskrab skal ud til så mange som muligt. Branchens egne påstande om egne aktiviteter må ikke stå uimodsagt hen.






Vi håber, at ovenfor viste smagsprøver har givet lyst til mere. Hvis du vil downloade hele “HAVmisBRUG kort fortalt”, så gå ind på denne adresse og hent den her:

http://www.nejtilhavbrug.dk/HAVmisBRUG_Kort_fortalt.pdf

Og bedst af alt: E-bogen, som er på 120 sider med en illustrationsprocent på hele 50, koster ikke en øre. Den er gratis i den gode sags tjeneste.

Del den derfor gerne eller citér den frit.

Husk blot kildeangivelse.

© 2022 Steen Ulnits

 

Aktuelt 2. kvartal 2022

Contents
  1. “De beskidte gulerødder”
  2. De giftige kartofler
  3. Grønt som Kul
  4. Mineralogisk rabat
  5. Havet skummer 
  6. I muslingelort til halsen
  7. Giftigt råd til gravide kvinder 
  8. Russisk invasion af Tana
  9. Foder og føde – men til hvem?
  10. – Hvor mange millioner kan Danmark brødføde?
  11. Fireårsdag for miljøkampen
  12. Dogger Bankerot
  13. Ny hollandsk trawler i garnet
  14. Skærpet kontrol med udenlandske fiskere
  15. Fjern Giften – i hvert fald det øverste lag…
  16. Mange marsvin drukner stadig i fiskernes garn.
  17. Vigtige områder for marsvin
  18. 30.000 pattegrise dør hver dag
  19. Pukkellaksen har etableret sig i Norge
  20. Fund af pukkellakseyngel
  21. Paven, patriarken og Putins alterdreng
  22. Naturmødet 2022
  23. Svensk detektivarbejde
  24. MSC: Hverken gift eller sprængstoffer…
  25. “Fur Free Europe”
  26. Seneste fra Randers Stenrev
  27. Laks på land
  28. Laks til vands
  29. Høj CO2-afgift til landbruget
  30. Forventet modstand fra Dansk Landbrug
  31. Atlantic Saphire poster milliardtab i 2021
  32.  En meget lang hockeystav
  33. Slut med Glyphosat – sådan da
  34. Et splittet Folketing
  35. Hollandsk bomtrawler politianmeldt
  36. Fiskeriminister Rasmus Prehn om sagen
  37. Skærpet overvågning
  38. Fakta om fiskefusk
  39. 9 millioner til nyt klimamærke
  40. Største klimasyndere går fri 
  41. Nøglepersoner til klimamærket
  42. Mulig ny regulering af sæler
  43. Eksplosiv fremgang for sæler
  44. Sæler i søgeren
  45. Hollandsk fiskefusk i dansk farvand
  46. Torsken trodser alle odds
  47. Torskens supergener
  48. Fald i laksekvoterne for 2022
  49. Mere gift i Thyborøn
  50. Forbyd minkavl permanent
  51. Ført bag lyset i Folketinget
  52. Professor om klapning: Bad timing
  53. Svenskerne først med “agrivoltarisk” landbrug

* “De beskidte gulerødder”

Engang først i 1990’erne, hvor netop afdøde Uffe Ellemann-Jensen var udenrigsminister, havde jeg fornøjelsen at interviewe ham til magasinet Fisk & Fri. 

Uffe var dengang en regelmæssig gæst i Fisk & Fri Grejbutik på Kronprinsessegade. Her kunne man ofte se den blåsorte ministerbil parkeret, når Uffe skulle have suppleret grejsamlingen forud for endnu en udenlandsrejse.

Under interviewet på Asiatisk Plads kunne jeg ikke dy mig for at spørge til Uffes holdning til økologi, som netop dengang var i sin meget spæde ungdom. Blandt Danmarks landbrugere generelt og Venstres vælgere specielt. 

Uffe fnøs, som kun Uffe kunne fnyse, mens han holdt dagens udgave af EkstraBladet mellem hænderne. For øvrigt med en helt ny næse til hans allerede store samling på forsiden:

– Jeg kan altså ikke fordrage de beskidte gulerødder, var hans korte, men til gengæld fyndige kommentar til økologi og landbrug.

Nogle år senere havde jeg fornøjelsen at guide en amerikansk professor i kartoffelavl fra sommerhuset på Mols. Han ville gerne fange en dansk havørred på flue – fra kysten. 

Jim, som den gode professor hed til fornavn, var aldeles overbevist om, at man aldrig ville kunne dyrke kartofler på økologisk vis. Det var han fuldstændig overbevist om. Dertil var netop kartofler alt for sarte og sårbare over for sygdomme. 

Kartoffelavl ville derfor aldrig gå uden en masse sprøjtegifte. Det ville aldrig nogensinde blive rentabelt. Det ville for evigt være helt og aldeles håbløst.

28. juni 2022

* De giftige kartofler

Jeg var naturligvis ikke enig med min amerikanske kartoffelprofessor Jim, men kunne dengang endnu ikke henvise til Gram Gods. 

Et sønderjysk storlandbrug, der jo i dag producerer økologiske kartofler i et omfang, der vil få enhver amerikansk kartoffelprofessor til at dåne. 

For øvrigt var Jim’s arbejde hjemme “in the US of A” sponseret af selvsamme Monsanto, som senere kom i World Wide Bad Standing på grund af deres giftige RoundUp-produkter. Så forstår man det hele lidt bedre. Hans hjemlige forskning i kartofler var således sponseret af netop dem, der leverede sprøjtegiftene.

Anyway. Det er desværre ikke alle danske kartoffelavlere, der er kommet så vidt som Gram Gods i Sønderjylland. Det ses helt aktuelt af, at sprøjtegiften “Reglone”, som ellers er forbudt i hele EU, nu igen har fået dansk dispensation af – Miljøstyrelsen… 

Reglone er handelsnavnet på en sprøjtegift, hvis aktivstof er diquat. Præcis som glyphosat er aktivstoffet i sprøjtegiften RoundUp. Diquat er forbudt, da det kan give hjerneskader. Hvilket åbenbart ikke er noget problem i lille Danmark, hvor hjernedøden jo desværre stortrives mange steder. Måske som det eneste.

Det er nu tredje år i træk, at en i EU forbudt sprøjtegift som Reglone får dispensation af den danske Miljøstyrelse. Så danske kartoffelavlere fortsat kan sprøjte løs med den. Vi må endnu engang konstatere, at Danmark er et “Bagstræberisk Bondesamfund, der vægter Bøndernes Økonomi højere end Borgernes Helbred”.

Lad os slutte dette sure opstød af med et par vise ord fra den gæve vestjyde Bjarne Hansen, miljøforkæmper af Guds Nåde og senest også Ridder af Dannebrog:


“Miljøstyrelse”

“Et politisk organ, der skal sikre, at miljøet kan ødelægges inden for rimelighedens grænser.”

Bjarne Hansen, Høfde 42


* Grønt som Kul

Vore politikere er glade for den, ja, de er ligefrem stolte. Men så er den jo også deres eget værk. Deres eget barn. Vi taler naturligvis om den nye grønne skattereform, der blev præsenteret i sidste uge. 

Hovedpersonen i den nye aftale er den længe ventede CO2-afgift, som nok er et skridt i den rigtige retning. Men som er helt uden de fornødne ambitioner. Faktisk er den umiddelbart mest synlige del af aftalen, at jo mere man forurener, desto større rabat får man. Det skal man vist være socialdemokrat for ikke at kunne se.

Dette med den efterhånden gamle og forældede begrundelse, at “virksomhederne jo ellers blot flytter ud af landet”. Og at “de så bare forurener videre dér”. Og så videre. 

Vi vasker som altid vore egne hænder og fortsætter selv med forureningen. Der jo nødig skulle jo ende på udenlandske hænder. Så er det bedre, at vi selv fortsætter med den – og spinder alt det sorte guld, vi kan nå inden dommedag. Ikke mindst i disse krisetider.

Well. Med den begrundelse kan vi jo lige så godt droppe alle sanktioner og afgifter. Hvis først afgifterne bliver så store, at de rent faktisk virker, så flytter virksomhederne jo bare. Siger i hvert fald både virksomheder og politikere. I hvert fald de fleste af dem. Dem, der så også får rabatterne. Måske endda nogle af stemmerne.

Og så er der pludselig ryddet en ikke blot åben, men milevid bred bane til politikere som statsminister Mette Frederiksen, der nu uden videre kan favorisere sine “egne” virksomheder med ekstra store CO2-rabatter.

Trods ellers løftet om en både bred, ligelig og retfærdig aftale. Som ingen desværre kan få øje på lige nu.

Men glade er de naturligvis i Aalborg.

28. juni 2022

* Mineralogisk rabat

Til lejligheden har man fokuseret på en kategori af virksomheder, som bedriver såkaldte “mineralogiske processer”. Hvilket jo netop Aalborg Portland gør. Det betyder, at den nordjyske cementproducent i stedet for 1.125 kroner i afgift per ton CO2 – som almindelige EU-virksomheder må betale – nu kan nøjes med at betale 875 kroner per ton CO2. 

En klækkelig rabat på 250 kroner per ton eller 22%. Så jo. Det kan skam stadig betale sig at forurene mest muligt. Og det endda oven i 80% gratiskvoter fra EU. Så jo, vi passer skam rigtig godt på vore virksomheder. Mindre godt på miljøet.

Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at statsministeren selv kommer fra selvsamme by som en verdens største cementproducenter og Danmarks suverænt største CO2-udleder, Aalborg Portland.

Ejheller, at vi jo lige nu befinder os i en tilsyneladende endeløs række af kriser, som hele tiden nødvendiggør nye radikale tiltag. Tilsyneladende altså også fredning af de største klimasyndere.

Det er dog ikke alle politiske partier, der er enige med regeringen. I hvert fald ikke Enhedslisten, som bedyrer, at den nye CO2-afgift ikke er groet i deres have:

“Kæmperabatten til Aalborg Portland er et kulsort klimasvigt”, lød det efterfølgende i en pressemeddelelse fra Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen.

En klar melding fra et af regeringens trofaste støttepartier.

28. juni 2022

* Havet skummer 

I mine unge dage var Havskum noget, man drak. En velsmagende mørk øl fra Ceres. Med den danske eventyrer Vitus Bering på etiketten. Det nærede min egen nysgerrighed for at komme ud i den store verden. 

I dag skal man nok holde sig fra at tage en slurk. I hvert fald direkte fra kilden. Vesterhavet skummer nemlig over af raseri, og giftigt havskum skyller lige nu i land på Vestkysten. Dagbladet Holstebro fortæller, at SF’eren Karsten Filsø derfor har bedt miljøministeren svare på spørgsmål om havskum, PFAS og miljøgifte.

Karsten Filsø kræver, at miljøminister Lea Wermelin (S) kommer på banen i sagen om det giftige havskum på Vestkysten. Det er tilsyneladende så giftigt, at turister og strandgæster opfordres til at undgå fysisk kontakt med skummet:

– Det her er meget bekymrende, for stofferne kan være kræftfremkaldende, siger Karsten Filsø, der sidder i Folketinget for SF i Vestjylland.

Miljøstyrelsen er allerede i gang med at undersøge, om havskummet også er et problem ved andre kyster, men SF vil allerede nu have ministeren til at følge op:

– Vi lever højt på vores skønne strande, og derfor vil gift i havskummet være gift for turismen. Det er potentielt et stort problem for vores turistbranche, hvis vores strande pludselig har giftigt havskum, siger Karsten Filsø.

Derfor opfordrer han ministeren til at følge op på sagen og samtidigt inddrage vore nabolande:

– Havet er vores alle sammens på tværs af grænser. Vi er nødt til at have en tæt dialog med vores naboer – både for at finde ud af hvor skummet kommer fra, og hvordan vi skal forholde os til det, siger Karsten Filsø.

Well, vi behøver næppe kigge uden for landets grænser – med al den gift, der ligger begravet i sandet på den jyske vestkyst, klods op ad vort eget Vesterhav. Det ville være klædeligt, om vi adresserede vore egne problemer, før vi kaster os ud i at beskylde vore nabolande.

Men forhåbentlig kan Havskum atter blive noget, man kan svømme i og drikke af. Uden risiko for liv, lemmer og indre organer.

28. juni 2022

* I muslingelort til halsen

Modstanden mod industrimuslinger vokser dag for dag. Færre og færre vil stå i muslingelort til halsen i deres nære og kære farvande. Blot for at en lille håndfuld skrupelløse aktører skal tjene kassen og skrabe bunden – bogstavelig talt.

Vi har – igen bogstavelig talt – sort på hvidt set det flere meter tykke og kulsorte slamlag, der dækker bunden under de forurenende muslingefarme. Og det hvide liglagen af svovlbakterier, det dækker det sorte slam – varslende snarlige iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Next Stop Isefjorden, som nu risikerer at ende som Limfjorden, der allerede har måttet skifte navn – til Ligfjorden. Med Skive Fjord som den mest skræmmende del af det komplekse fjordsystem. Her er der dyrket muslinger i tyve år, og her kan man i dag måle op til tre meter tykke slamlag under anlæggene.

Politikerne diskuterer netop nu den næste udgave af Simon Kollerups (S) kuldsejlede førsteudgave af Havplanen. En digtital og totalt ugennemtænkt udgave af en plan for den fremtidige brug af danske fjord- og havområder. En plan, der tilgodeser en lille håndfuld allerede velhavende muslingespillere på bekostning af vort fælles vandmiljø.

Heldigvis er der klogere hoveder end Kollerups i dette spørgsmål. TV2 Lorry har netop nu, hvor der er planer om at plastre også Isefjorden til med forurenende “smartfarms”, så den kan komme til at ligne Ligfjorden, ekstra fokus på sagen. Førende forskere, som ikke har fingrene i tilskudskassen for muslingeopdræt, udtaler blandt andet til TV2 Lorry:

– Det er ud fra mange betragtninger et dårligt forslag, synes jeg. Der, hvor anlæggene er, er risikoen for iltsvind forøget i forhold til den nuværende situation.

Det siger Jens Borum, lektor med speciale i havbiologi ved Københavns Universitet. Han suppleres af Stiig Markager, der er professor i marin økologi ved Aarhus Universitet:

– Min vurdering er, at muslingopdræt i stor skala udgør en trussel for fjordenes miljø og økosystemer. De miljømæssige fordele ved at høste og fjerne næringsstoffer overdrives af nogle aktører.

Så stop dette vanvid, før det er for sent. Så ikke alle danske fjorde skal skifte navn til ligfjorde. Som Limfjorden jo allerede har måttet gøre det. Kvalt i muslingelort fra milliarder af blåskallede filtratorer, der arbejder 24/7/365.

I Sverige har man for længst droppet muslinger som kvælstoffjernere. Her fraråder man opdræt af muslinger i områder, hvor der er risiko for iltsvind. Da risikerer man frigivelse af yderligere kvælstof fra bunden, hvor det i dag er bundet. Og hvor er der snart sagt ikke risiko for iltsvind i de indre danske farvande?

Danmark bør derfor følge i svenskernes kloge fodspor og droppe alle Simon Kollerups våde planer om at udlægge 5.000 km2 dansk fjord- og havbund til forurenende muslingeopdræt og miljøødelæggende muslingeskrab.

Det vil fremtidens borgere takke os for. De vil også gerne kunne bade frit, uden at få muslingelort op mellem tæerne. Eller synke i sort mudder til hilsen.

Op til knap 3 meter slam er der målt under en smartfarm.

21. juni 2022

* Giftigt råd til gravide kvinder 

Vi skal passe ekstra godt på vore gravide kvinder. Det er vi vist alle enige om. Eller burde i hvert fald være det.

Og vi formoder til daglig, at Fødevarestyrelsen sørger for, vi alle kun indtager sunde fødevarer. Specielt da gravide kvinder. Men nej. Det viser sig desværre at være helt forkert. 

Således slog Fødevarestyrelsen for nylig et opslag op til sine knapt 50.000 følgere på Facebook, hvor den statslige organisation anbefaler gravide at spise “Opdrættet fisk”.

Dræberkaninen Katrine fra Endelave var hurtigt ude med, hvad det råd kunne indebære for godtroende danskere generelt og gravide kvinder specielt:

De anbefalede fisk kunne jo være kemikaliebehandlede laks fra norske havbrug, der kæmper mod havlus og med alle lusemidler. Det kunne også være formalin-behandlede ørreder fra danske dambrug. Malakitgrønne giftbomber uden kontrol.

Det kunne være ørreder fra danske havbrug, der er fedet op med foder med et minimalt indhold af sunde Omega 3-fedtsyrer. Fisk, der til daglig svømmer rundt i bure smurt ind i algehæmmende kobbergift. Fisk, som måske er behandlet med potentielt resistens-fremkaldende antibiotika. Og så videre. Rækken af elendigheder er næsten endeløs.

Man må tage sig til hovedet, når man læser sådanne anbefalinger fra en tilsyneladende uansvarlig Fødevarestyrelse, der burde vide bedre. Det er jo det, de er sat i verden for. Det, der får deres løn for. At passe godt på, hvad vi danskere putter i munden. 

Har Fødevarestyrelsen ladet sig overtage af den forurenende akvakultur og solgt ud af alle principper og al sund fornuft? Hvem har foranlediget eller muliggjort dette?

Og i så fald til hvilken pris?

21. juni 2022

* Russisk invasion af Tana

Rusland har på det seneste ikke ligefrem bidraget til verdensfreden, og her tænkes ikke kun på den russiske invasion af Ukraine. 

Nej, den russiske invasion begyndte allerede for flere år siden, da man fra russisk side udsatte fremmede pukkellaks fra Stillehavet i tilløb til Atlanterhavet – nærmere betegnet Hvidehavet længst mod nord. 

Den lille, men uhyre talrige pukkellaks kvitterede hurtigt for tilliden og bredte sig sydover i et overraskende hurtigt tempo. Selv helt ned til Danmark nåede enkelte strejfere og blev fanget i vestjyske vandløb.

Pukkellaksen har en livscyklus helt ulig de øvrige fire eller fem arter af stillehavslaks. Således har den en naturlig cyklus, hvor der kun hvert andet ulige år sker en betydelig opgang. 2019 og 2021 var sådanne år, og 2023 forventes eller frygtes også at blive det.

I sommeren 2021 blev der nemlig registreret flere pukkellaks end nogensinde i de norske elve. Undersøgelser foretaget i dette forår har vist det triste resultat, at der under isen var pukkellakseyngel “i nedslående mængder”, som det hedder i en rapport fra den lokale fiskeriforvaltning.

De er resultatet af en vellykket gydning hos de anslåede 50.000 pukkellaks, der invaderede det mægtige Tana elvsystem længst mod nord. I værste fald kan det betyde, at der vil komme flere hundrede tusinde pukkellaks tilbage for at gyde i 2023.

Kombineres invasionen af russiske pukkellaks med den voldsomme nedgang i antallet af naturlige atlanterhavslaks, så har vi et kæmpemæssigt vandsystem på katastrofekurs. Tanavassdragets Fiskeriforvaltning anslår, at Tana nu rummer dobbelt så mange pukkellaks som atlanterhavslaks.

Konsekvenserne heraf er nu blevet et totalt stop for fiskeriet efter den truede atlantlaks. Samt en øget indsats for at fange fleste mulige af de invasive pukkellaks. Resultatet af den første russiske invasion. Den anden fandt som bekendt sted i Ukraine.

Begge foranlediget af samme Rusland, der netop nu tæppebomber byer og beboelsesejendomme i Ukraine. Efter først at have tæppebombet norske elve med invasive pukkellaks. 

– Måske Ruslands hævn over Norges medlemsskab af NATO?

21. juni 2022

* Foder og føde – men til hvem?

Danmark er stadig et landbrugsland – i hvert fald hvis man spørger landbruget selv. Og ser man på brugen af den danske jord, så har de ganske ret: Dansk landbrug optager nemlig næsten to tredjedele af det ganske danske land. Mere end 60%.

Men ser man på, hvad eksporten af landbrugsprodukter udgør af den samlede danske eksport, så betyder dansk landbrug forsvindende lidt: Landbrugets andel af Danmarks bruttonationalprodukt udgør i dag mindre end 3%. Ser man på eksporten, udgør landbruget i omegnen af 10%.

To tredjedele af det danske land bidrager således kun med en tiendedel af eksporten. Og landbruget beskæftiger mindre end 3% af den danske arbejdsstyrke. 

Til gengæld bidrager dansk landbrug med næsten en tredjedel af Danmarks samlede udledning af drivhusgasser. Aalborg Portland inklusive. Og knap ni tiendedele heraf stammer fra vor derfor meget omdiskuterede produktion af dyrefoder og animalske fødevarer.

Af de 60% af Danmark, som landbruget dyrker i dag, bruges hele 80% nemlig til dyrkning af dyrefoder – ikke menneskeføde. Og det er en uhyre dårlig forretning for både klima, miljø, mennesker og dyr. Kun omkring en tiendedel af den danske landbrugsjord bruges direkte til produktion af menneskeføde – det være sig korn, kartofler, grøntsager og andet.

Rikke Lundsgaard, som er landbrugspolitisk seniorrådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening, har kigget nærmere på, hvor mange mennesker Danmark vil kunne brødføde ved forskellig brug af den danske landbrugsjord.

Det er der kommet en meget læseværdig artikel ud af, hvis konklusioner følger i notitsen herunder.

21. juni 2022

* – Hvor mange millioner kan Danmark brødføde?

Som arealfordelingen er i dag, går 80% af foderet til opfedning af dyr. 11% går til mad til mennesker, mens 9% går til grantræer, græsfrø og andet. Det kan i alt levere mad til 18 millioner mennesker, hvilket rundt regnet er tre gange Danmarks nuværende befolkning.

Ved en fordobling af arealet udlagt til mad, vil 70% af foderet gå til dyrefoder, mens 21% vil blive mad til mennesker. De samme 9% som før går til grantræer, græsfrø og andet. Danmark vil på denne måde kunne brødføde 21 millioner mennesker – 3 millioner flere end i dag.

Omlægger vi endelig hele landet til produktion af mad til mennsker, vil de 90% blive til menneskeføde, mens resten som hidtil går til grantræer, græsfrø og andet. Danmark vil da kunne brødføde godt 60 millioner mennesker. Det er ti gange så mange, som vi er i dag.

Her i landet dyrker vi i stigende grad majs til brug som foder til primært svin. Men da netop majs er meget dårlig til at holde på næringsstofferne, vil en uforholdsmæssigt stor del af den tilførte gødning vaskes ud og til sidst ende i vandmiljøet. Herude forårsager den algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Samtidig importerer vi i dag næsten 2 millioner tons soja årligt fra Sydamerika til den danske produktion af husdyrfoder. En stor del af denne soja stammer fra afskovning af regnskov og efterfølgende sojadyrkning – ofte med brug af plantegiften Roundup.

Det siger derfor sig selv, at vi her i Danmark ikke kan blive ved med at producere 33 millioner slagtesvin hvert eneste år – med resulterende enorme gyllemængder, som kvæler stort set alt andet liv end muslinger i danske farvande. 

Den russiske invasion af Ukraine har netop skabt en helt ny og kunstig fødevaremangel i store dele af verden. Kunstig, da der ikke reelt eller samlet set mangler fødevarer. Det er blot fordelingen af dem, der halter. Rusland og Ukraine står tilsammen for mere end en fjerdedel af verdens samlede eksport af hvede – med Afrika og Mellemøsten som de største aftagere. 

Men Rusland vil ikke lade Ukraine eksportere deres hvede, som ved en fortsat russisk flådeblokade blot vil rådne op uhøstet på markerne eller høstet på lagrene. Ikke mindst Afrika er helt afhængigt af importeret hvede til fremstilling af det daglige brød. 

Den massive produktion af husdyr – det være sig køer, svin, fjerkræ eller fisk – som vi har i Danmark i dag, er derfor ikke holdbar eller mulig ret meget længere.

Hverken for klodens klima eller dens voksende befolkning.

21. juni 2022

* Fireårsdag for miljøkampen

Det er en stor dag i dag. Af mange årsager.

Japanske Sony sender et nyt mobilt flagskib ud på det pressede IT-marked, som ellers mangler chips. 

Ukrainske præsident Zelinskyj taler direkte med den danske presse. Han mangler flere og tungere våben i sin kamp mod den brutale russiske besættelsesmagt.

Og så er Hans Ø netop i dag blevet til Vores Ø. I hvert fald godt halvdelen af den. Efter fem årtiers kamp om ejendomsretten til den “lille” ø i den smalle Kennedy Kanal mellem det nordøstlige Canada og det nordvestlige Grønland. På civiliseret vis og helt uden sværdslag af den ellers gængse russiske slags.

Endelig er det i dag eksakt fire år siden, der for alvor blev blæst til kamp mod flere forurenende havbrug i Kattegat. En kamp, der startede på det fattige Djursland og siden endte på Nordsjælland, hvor de dyre sommerhusområder vågnede op til dåd. Det var badevandet, der pludselig stod på spil.

Og nu står vi der så igen – med en forvænt og sulten muslingeindustri, som i regeringens første oplæg til en havplan fik tildelt næsten 5.000 km2 dansk fjord- og havbund til deres miljøødelæggende virksomhed. Et område på størrelse med Fyn og Lolland-Falster – tilsammen. Muslingebranchen har således allerede modtaget 150 millioner tilskudskroner til deres lokalt forurenende og bundødelæggende virksomhed.

Om præcis en uge er der møde i Muslingeudvalget under Fødevareministeriet. Her vil branchen forklare den undrende omverden – dog nok mest sig selv, for det er et lukket møde – hvorfor der fremover skal dyrkes og skrabes muslinger i et omfang, vi aldrig tidligere har set i Danmark.

Ja, de har sågar udviklet en model for, hvordan ellers beskyttede Natura 2000-områder kan inddrages i de systematiske ødelæggelser.

Spændende, hvad EU mener om dette indgreb. Måske det ville være sundt med en uvildig vurdering.En anden end branchens egen.

Men det magter vi desværre ikke herhjemme.

14. juni 2022

* Dogger Bankerot

Den britiske del af Dogger Banke midt mellem Danmark og England lukker for bundslæbende redskaber fra midnat mandag den 13. juni 2022

Bundslæbende redskaber defineres som ethvert trawl, vod, skraber og lignende redskaber, inklusiv trawl, der slæbes hen over eller meget tæt ved havbunden. Og bevæges aktivt gennem vandet af et eller flere fiskerfartøjer eller en anden form for mekaniseret system. 

Definitionen omfatter ligeledes, at en del af redskabet er designet til at operere på eller være i kontakt med havbunden. Forbuddet inkluderer semipelagiske redskaber. Ved transit gennem britisk zone af Dogger Banke skal alle bundslæbende redskaber fremover være fastgjort og stuvet.

Med henblik på at sikre, at danske fartøjer overholder de nye regler, opsættes en alarm hos Fiskeristyrelsens FiskeriMoniteringsCenter (FMC). Har man hang til solide Doggerbank og en småbåd, der ikke er alt for lille, så ser det nu lukkede område som følger:

Danske fiskere begræder det engelske Brexit, som kommer til at koste dem penge. Den lavvandede og sandede Dogger Banke har altid været en attraktiv fiskeplads for danske fiskere, der ikke er bange for nogle sømil under kølen.

Danske fiskere er derfor utilfredse med, at de nu ikke længere – som EU-medlemslande – må fiske her. Og englænderne har det på mange måder med danske trawlere, som danske kystfiskere har det med hollandske bomtrawlere. Det er altid de andre, det er galt med.

Alle bør imidlertid kunne glæde sig over, at et reduceret trawlfiskeri hurtigt vil forbedre havmiljøet og dermed gavne fiskebestanden. Man må håbe, at englænderne vil passe bedre på deres egne fiskevande, end vi og andre EU-lande hidtil har gjort.

14. juni 2022

* Ny hollandsk trawler i garnet

Fiskeristyrelsens kontrolskib Vestkysten tog ultimo maj endnu en hollandsk bomtrawler i at fiske med ulovlige inderposer i trawlene.

En inderpose er en ulovlig finmasket fangstpose, som er monteret inden i det lovlige trawl. Brugen af inderpose forhindrer små fisk i at slippe ud af trawlet og er et brud på reglerne.

– Vi har nu konstateret et nyt tilfælde, hvor en bomtrawler har monteret ulovlige inderposer i de lovlige fangstposer. Når man fisker med inderposer, fanger man også de mindste fisk i bestandene. Det er et klart brud på EU’s fælles fiskeripolitik, der skal sikre et bæredygtigt fiskeri.

– Ud over de ulovlige inderposer blev det under fiskerikontrollen konstateret, at der ligeledes foregik ulovligt udsmid af fisk. Ifølge reglerne skal den fulde fangst altid medbringes i land, så der kan afskrives de rette mængder fisk på kvoterne.

– Vi er glade for, at vi endnu engang har fået sat en stopper for det ulovlige fiskeri.

Det siger skibsfører Jesper Bech Eiersted fra fiskerikontrolskibet Vestkysten i en pressemeddelelse fra Fiskeristyrelsen. Sagen er endnu ikke færdigbehandlet, men vurderes som en grov overtrædelse.

På baggrund af den opnåede dokumentation og høringen af fiskeren vurderes det foreløbigt, at sagen vil blive anmeldt til politiet med bødekrav på op til 400.000 kr.

14. juni 2022

* Skærpet kontrol med udenlandske fiskere

Fiskeristyrelsen har på det seneste skærpet fiskerikontrollen for at komme det ulovlige udenlandske fiskeri til livs.

Der har især været fokus på fartøjer, som slukker for deres AIS-signaler, når de fisker ulovligt. Og der afprøves fortsat nye metoder til at skærpe kontrollen yderligere. Formålet er at kunne dokumentere de overtrædelser, der finder sted i danske farvande.

Kontrollen foregår blandt andet gennem elektronisk monitorering, risikoanalyser såvel som fysiske boardinger og kontroller af fiskefartøjer til søs, afprøvning af nye teknologier og samarbejde med andre myndigheder.

Som led i indsatsen for at komme ulovligt fiskeri til livs har Fiskeristyrelsen ligeledes styrket indsatsen for at oplyse om reglerne og de sanktionskrav, der stilles ved særligt større overtrædelser af fiskerilovgivningen i danske farvande.

Med en klækkelig bøde i vente tænker de udenlandske fiskerne sig forhåbentlig om en ekstra gang, næste gang, der fiskes i danske farvande.

En samlet oversigt over større overtrædelsessager og politianmeldelser i 2022 er under udarbejdelse og forventes klar medio juni 2022. 

Den rapport skal blive spændende at læse.

14. juni 2022

* Fjern Giften – i hvert fald det øverste lag…

– Vi ved, at der ligger gift nede i den dybde, for det var der, de smed det dengang. Og såfremt de ikke har ophævet tyngdekraften, så ligger det der stadigvæk.

– Når vi er dernede, kan vi lige så godt få det hele op. Det er mærkværdigt at grave derned, stå og kigge på det og så lukke det til igen. Det er jo helt vanvittigt.

– Men når I nu åbner op og er i gang med at fjerne, og man ved, at der er noget gift nedenunder siltlaget. Hvorfor så ikke tage det hele med?

Således spørger Bjarne Hansen fra Høfde 42 ved Cheminova. Bent B. Graversen (V) fra Lemvig Kommune kommer med denne indlysende forklaring til Jyllands-Posten:

– Det er, fordi vi ikke har ubegrænsede penge at rense op for. Vi er nødt til at tage det, der er til risiko. Sådan er lovgivningen, og sådan er den politiske beslutning på Christiansborg: Vi skal bruge pengene til at fjerne risikoen.

– Når den er fjernet, stopper vi, for så er der et andet sted, hvor der er en risiko, vi skal have fjernet bagefter. Det er med al respekt skatteydernes penge, vi forvalter til det her, slutter Bent B. Graversen, der ifølge Bjarne Hansen snakker sort:

– Det er et handicap, som mange regionsrådspolitikere har, når de snakker forureningen på Harboøre Tange, siger han.

De vil hellere bruge de mange penge på noget helt andet. Venstre-politikere som Bent B. Graversen har jo typisk et mere afslappet forhold til giftige kemikalier, end almindelige danskere har. Han repræsenterer jo landbruget.

Regionen har ellers fået 550 millioner kroner, udelukkende til oprydning af Høfde 42 depotet. Der er afsat 250 mio. kr. til oprensningen af Høfde 42, som er en af i alt tre generationsforureninger efter Cheminova – og en af 10 generationsforureninger i Danmark.

I 2020 afsatte partierne bag Finansloven 2021 630 mio. kr. til den første fase af oprensningen af generationsforureningerne. Høfde 42 bliver en af de første, der skal renses op.

Hvis ellers der er penge tilbage, når regionen har plyndret kassen…

14. juni 2022

* Mange marsvin drukner stadig i fiskernes garn.

2.722 marsvin drukner i garn hvert år. Marsvinene bliver fanget i garn i havområder, hvor de ellers på papiret skulle være beskyttet. Reelt er der nemlig ingen beskyttelse i langt de fleste beskyttede Natura 2000-områder i Danmark.

Hvert år drukner således i snit 2.722 marsvin, fordi de ved et uheld bliver fanget i danske fiskegarn. En del af disse marsvin lider druknedøden, mens de svømmer rundt i havområder, hvor Danmarks lille tandhval ellers skulle nyde en helt særlig beskyttelse.

Store Middelgrund i Kattegat er et eksempel på et sådant beskyttet havområde, der på papiret burde være et sikkert sted for marsvin at svømme rundt. Men hvor bifangsten af marsvin i garn ikke desto mindre er ”meget høj”. Det fremgik af en rapport om bifangst af havpattedyr og fugle, som DTU Aqua kom med i efteråret.

– Det giver jo ingen mening, at vi udpeger et havområde som et vigtigt levested for marsvin og kalder det beskyttet, hvis der ingen reel beskyttelse er for marsvinet, siger Aimi Hamberg, der er havmiljørådgiver hos Danmarks Naturfredningsforening:

Forskerne fra DTU Aqua vurderer, at der i gennemsnit drukner 2.722 marsvin om året i fiskegarn. Og at det tal sandsynligvis er i den lave ende. Det er et tal, som DTU Aqua har regnet sig frem til ved at følge flere års frivillig kameraovervågning af bifangst af marsvin på en række danske garnfartøjer.

Marsvinet er fredet og beskyttet gennem EU’s habitatdirektiv som såkaldt Bilag IV art, hvilket betyder, at Danmark er forpligtet til at beskytte det.

– Derfor er det ekstra problematisk, at marsvin fortsat kan vikle sig ind i garn og drukne i så godt som alle de 35 Natura 2000-områder, vi har udpeget for at give marsvin en særlig beskyttelse. Det bør der laves om på, mener Aimi Hamberg.

7. juni 2022

* Vigtige områder for marsvin

  • Havområdet Store Middelgrund i Kattegat er udpeget som Natura 2000-område blandt andet for sin marsvinebestand. Alligevel er der mange bifangster.
  • Især i foråret og om sommeren er antallet af marsvin stort i havområdet Store Middelgrund.
  • Marsvinene kommer for at jage og bruger det relativt lavvandede sted som rasteplads på deres rejse fra ét havområde til et andet. Tilstrækkeligt med føde og lave vanddybder gør området attraktivt for fødedygtige hunner med diende kalve.
  • Alligevel må man fiske med garn i området, selvom man udmærket ved, at der er stor risiko for at fange de fredede marsvin.
  • Den store bifangst placerer uønsket Danmark i toppen af verdens sidste hvalfangernationer.

– Vi opfordrer til at lukke for alt fiskeri med såkaldt nedgarn og andre garn, der er problematiske for marsvin i de perioder, hvor marsvinet benytter området.

– Dermed får vi en mere reel beskyttelse af marsvinet i alle de 35 Natura 2000-områder i Danmark, hvor det er udpegningsgrundlaget for beskyttelsen, slutter Aimi Hamberg.

7. juni 2022

* 30.000 pattegrise dør hver dag

Knap hver fjerde pattegris i svineproduktionen dør i forbindelse med fødslen. Det viser nye tal.

Det svarer til knap 30.000 pattegrise om dagen, hvilket er ny rekord. Tallene får Dyrenes Beskyttelse til at dumpe en ellers storstilet handlingsplan fra 2014. 

Pattegrisedødeligheden skulle være bragt ned til 16 procent ifølge denne handlingsplan, men den er i stedet steget fra 21,2 procent i 2014 til 23,4 procent i 2021. Dødeligheden blandt pattegrise i den danske svineproduktion bliver således ved med at stige og når nu et rekordhøjt niveau.

Sidste år mistede 23,4 procent af pattegrisene således livet i de første dage efter fødslen. Det viser helt nye tal fra forsknings- og udviklingsorganisationen Seges Innovation. Frivillighedens vej for en bedre dyrevelfærd for svin er atter slået fejl. Nu må politikerne gribe ind over for landbruget og dets mishandling af svinene.

I gennemsnit svarer det til 10,7 millioner døde pattegrise om året og rekordhøje 29.514 døde pattegrise om dagen. Det er én død pattegris hvert tredje sekund. Tallene går endnu engang stik imod den handlingsplan for bedre dyrevelfærd hos svin, som daværende fødevareminister Dan Jørgensen (S) lancerede i 2014.

Det var for øvrigt selvsamme Dan Jørgensen, der i selvsamme år lancerede sin ligeledes storstilede handlingsplan for vækst i dansk akvakultur. Med flere nye storforurenende havbrug i Kattegat.

Den plan blev som bekendt heller ikke til noget. Og heldigvis for det. Da ville Kattegat være endnu ildere stedt, end det allerede er.

7. juni 2022

* Pukkellaksen har etableret sig i Norge

Det er lykkedes for den invasive pukkellaks at gyde i en række norske elve, fra Rana til det østlige Finnmark. Konsekvensen bliver formentlig en ny invasion af pukkellaks i nordnorske elve i 2023. Det viser en nyligt gennemført undersøgelse foretaget af statsadministratorer i de nordnorske amter. 

Pukkellaks er en invasiv stillehavslaks, som er uønsket i Norge. Det kan fortrænge andre fiskearter og påvirke vandløbenes biologiske mangfoldighed. Den rådnende fisk giver dårlig vandkvalitet om efteråret efter gydning.  Der blev derfor gjort en ekstra stor indsats for at begrænse gydningen i 2021, men mange tusinde pukkellaks slap alligevel igennem til gydepladserne.

Pukkellaks har en karakteristisk livscyklus blandt laksefisk. Æggene, der blev lagt i august 2021, klækkede allerede i oktober-november. I løbet af vinteren og foråret har ynglen brugt deres medbragte madpakke, den såkaldte blommesæk.

Allerede i det første forår efter gydningen forlader fiskene elvene som små sølvskinnende laksesmolt.  I løbet af 12-13 måneder i havet vokser pukkellaksene hurtigt, og de vender herefter tilbage til elvene som voksne fisk på 1-4 kilo. De gyder her i august, hvorefter alle de voksne fisk dør. Hvilket gælder samtlige de fem arter af stillehavslaks.

Statsforvalteren i Troms og Finnmark har tidligere registreret yngeloverlevelse i pukkellaks i 2018 og 2020, og det har givet vigtige oplysninger forud for den store opgang af pukkellaks mod kyst og åer i 2019 og 2021.

Administratoren i Nordland har tillige foretaget undersøgelser i seks lokale elve. Dette som opfølgning på anbefalinger i den nationale handlingsplan mod pukkellaks, som Miljøstyrelsen offentliggjorde sidste år.

7. juni 2022

* Fund af pukkellakseyngel

 – Vi har påvist pukkellakseyngel i Skjoma i Narvik, og i Flostrand i Rana, hvor der var kendte gydepladser. Fire andre elve i Nordland blev undersøgt uden fund, men det skyldes formentlig, at vi ikke vidste præcis, hvor fisken havde gydt.  Ynglen var sikkert stadig nede i gruset i gydebankerne, fortæller Tore Vatne fra Statsforvalteren i Nordland.

Elvene i Nordland er undersøgt af firmaet Scandinavian Nature Monitoring. I Troms og Finnmark har Akvaplan Niveau og Naturservice kortlagt i alt 14 åer. Her blev der fundet pukkellakseyngel i samtlige de undersøgte vandløb. Det ser ud til, at overlevelse og udklækning har været stor.

Da Rusland begyndte udsætningen af ​​pukkellaks, var der i starten dårlig overlevelse af yngel i naturen.  Dette har ændret sig, sandsynligvis som følge af nye stammer og et varmere klima.  Undersøgelserne i 2022 tyder på, at pukkellaks har udviklet sig fra æg til smolt i hele Nordnorge.  Mængderne er naturligt nok størst i Finnmark, hvor der var flest gydende fisk.

– Vi skal med andre ord forberede os på en del pukkellaks i 2023. Der kan være flere længere mod vest og syd, der oplever dette, sammenlignet med 2021, siger fiskerichef i Troms og Finnmark Eirik Frøiland.

Det er indtil videre kun i ulige år, at mange pukkellaks vender tilbage til norske elve.  Statsforvaltningerne vil alligevel kortlægge forekomsten af ​​gydefisk i 2022, for at følge udviklingen også i lige år. Pukkellaks, som fanges under disse undersøgelser, vil blive fjernet før gydning.

7. juni 2022

* Paven, patriarken og Putins alterdreng

Normalt hører man ikke meget til, hvad der foregår i de hellige inderkredse. Lige indtil nu. Pave Frans, som jo er åndeligt overhoved for den katolske kirke, har netop haft et virtuelt møde med lederen af den russisk-ortodokse kirke, patriarken Kirill.

Paven valgte efterfølgende og ganske usædvanligt at give et kort referat af de to religiøse lederes online samtale, der uundgåeligt kom ind på den verserende krig i Ukraine:


– Jeg talte med Kirill i fyrre minutter, fortalte pave Frans til den italienske avis Corriere della Sera.

– De første tyve minutter holdt han et papir i hånden, hvorfra han læste alle de ting op, der skal retfærdiggøre krigen.

Jeg lyttede og sagde så til ham:

“Jeg forstår ikke noget af dette. Broder, vi er ikke statslige præster.”

Klar besked fra Pave Frans. Paven fortalte efterfølgende avisen, at han netop havde aflyst et fysisk møde med den russiske patriark:

– Patriarken bør ikke forvandle sig til Putins alterdreng, tilføjede han i en usædvanligt skarp kommentar.


Samtalen understregede, at krigen i Ukraine nu også er begyndt at handle om religion. Og Pave Frans er ikke den eneste, som synes, at patriarken for den russiske kirke er kommet lidt for tæt på Vladimir Putin.

Den ukrainsk-ortodokse kirke har nu, langt om længe, valgt at lægge endelig afstand til den russisk-ortodokse kirke, man ellers hidtil har været underlagt.

Det er således velkendt, at den russisk-ortodokse kirke er blevet hovedrig under patriark Kirills ledelse. Med milliarder af rubler på kontoen. At kirken boltrer sig som en anden oligark eller fisk i vandet under Putins beskyttende vinger. Købt og betalt med russiske rubler direkte fra statskassen.

Den russisk-ortodokse kirke har derfor også velsignet Ruslands invasion og uhyrlige sønderbombning af Ukraine. Som en helt nødvendig hellig krig.

Det manglede da bare. Man er vel rigtige venner.

Bare ikke med paven. Længere.

7. juni 2022

* Naturmødet 2022

Efter to års ufrivillig Covid-19 pause var Naturmødet i Hirtshals tilbage for fuld skrue. Arrangørerne har netop meldt tilbage, at deltagerantallet i 2022 var lige så stort som rekorden i 2019:

Næsten 30.000 besøgende registrerede man ved dette års Naturmøde.

Miljøforeningen BLAK var for første gang med som både aktør og debattør – med “Muslinger og Miljø” som vort tema. Vi havde frygtet, at muslinger ikke var sexy nok til at lokke husarerne af huse, men dér tog vi helt fejl. Life teltet var godt fyldt op, og med Anders Lund Madsen som moderator var interessen helt i top.

Vi noterede os, at der blandt gæsterne var adskillige fra embedsværket, som måske gerne ville have en anden fremstilling af miljø-muslingerne og deres ugerninger, end muslingebranchen selv plejer at diske op med. Så den grimme bagside af et storstilet muslingeopdræt også kan komme frem i lyset.



Vi glæder naturligvis os over det store fremmøde. Og håber samtidig, at alle fik ny viden og indsigt i muslingernes forunderlige liv med sig hjem. Samt stof til eftertanke:

– Skal milliarder af såkaldte “miljø-muslinger” virkelig have love til at “skide det sidste liv ud af vore fjorde?”

Som en af deltagerne bramfrit, men desværre også fuldt korrekt udtrykte det. Dette med henvisning til Limfjorden, der i disse år er ved at skifte navn til “Ligfjorden” – på grund af de massive og regelmæssigt tilbagevendende iltsvind, med hvidt liglagen af svovlbakterier draperet over den sorte slambund.

Blot for, at en lille håndfuld muslinge-spillere skal score kassen og den danske stat kunne levere endnu en dårlig undskyldning til EU for den tidligere regerings mer-forurenende Landbrugspakke.

Endnu en dårlig undskyldning for ikke at kunne leve op til det Vandrammedirektiv, vi ellers selv skrev under på for mere end 20 år siden…

21. maj 2022

* Svensk detektivarbejde

Det svenske veterinærinstitut i Uppsala kan have fundet et vigtigt nyt spor i efterforskningen af, hvem der tidligere på året dumpede fredede hajer og rokker i havnen i Lysekil nord for Gøteborg.

På nogle af disse hajer kunne de skrabe, hvad der menes at være rød bundmaling. Hajer og rokker har nemlig såkaldte hudtænder og dermed en sandpapirsagtig hud, der tidligere blev brugt som netop sandpapir.

Og som måske også har skabt maling af de skyldiges fartøj. Sammen med prøver fra både i Lysekil havn er disse nu på vej til National Forensic Center for nærmere analyse. NFC også kaldet. Så alvorligt tager man sagen i Sverige.

Lederen af ​​den foreløbige efterforskning, statsanklager James von Reis, udtalte til mediet Deep Sea Reporter:

– Efter min erfaring som anklager har sådanne farver en unik sammensætning, der kunne give en indikation af en identitet og føre til en domfældelse.

Det var en gruppe gymnasieelever, der i slutningen af ​​marts måned opdagede de døde og døende rokker og hajer på bunden af ​​havnen i Lysekil. 

Siden da har der været en foreløbig undersøgelse i gang af en “formodet alvorlig fiskeriforseelse”, som det hedder sig. Når det gælder bifangster af beskyttede arter, er loven nemlig ganske klar: De skal straks genudsættes i havet.  Det er tydeligvis ikke sket her.

Udover malingsresterne bruger efterforskerne information fra AIS – et system til sporing af bådes færden på havet – sammen med militærets radarovervågning. Ved hjælp af denne information kan man ganske præcist se, hvordan fiskerbådene har bevæget sig rundt  i området.  Også hvor længe bådene har ligget stille ét sted.

 – Typisk skal de blive på havet for straks at tage fredede arter ud af fiskeredskaberne og genudsætte dem. Og det tager noget tid, siger James von Reis.

Og det er tilsyneladende ikke sket i dette tilfælde. Finder man efterfølgende frem til den eller de skyldige, kan disse se frem til en såkaldt “standardbøde”. James von Reis uddyber:

 – Det er en straf, der kun eksisterer for erhvervsmæssigt fiskeriforseelser, og som kan være mange penge. Den er nemlig ikke kun baseret på årsindkomsten, men afhænger også af skibets maskinkraft.

De svenskere har virkelig en helt anden tilgang til kriminalitet, end vi danskere har.

21. maj 2022

* MSC: Hverken gift eller sprængstoffer…

Det selvbestaltede bæredygtighedsmærke “MSC” er igen under hård beskydning.

Denne gang er det miljøorganisationen Greenpeace, som skærer den svenske MSC-mærkning ned til sokkeholderne. Med en udmelding om, at hele 83% af det MSC-certificerede fiskeri i Sverige slet ikke er bæredygtigt. 

Greenpeace stiller spørgsmålet om, hvorvidt brancheorganisationen MSC (en forkortelse for Marine Stewardship Council) nu også er beskyttere af havet og fiskene. Eller om der ikke blot er tale om rendyrket “greenwashing” af en branche, som er urimeligt hård ved havmiljøet og livet i det.

I en netop offentliggjort artikel kritiserer Greenpeace skarpt MSC og deres mærkningsordning af “bæredygtigt fiskeri”. For hvad bæredygtigt kan der være ved et hårdhændet industrifiskeri, som det foregik i 2020 – med tonstunge redskaber tæt på land i Østersøen?

Specielt stiller Greenpeace et stort spørgsmålstegn ved MSC-mærkningen af det pågående og kontroversielle svenske fiskeri efter sild og brisling, som foregår indenskærs med store havgående fartøjer. Dette på et tidspunkt, hvor alle med bare et minimum af sund fornuft kan indse, at dette industrifiskeri umuligt kan kaldes bæredygtigt eller have nogen fremtid.

MSC måtte da også fjerne sin certificering året efter, hvor selv MSC kunne se det uholdbare i dette fiskeri. Her i 2022 er situationen endnu værre end i 2020, og Greenpeace er derfor helt klare i mælet omkring det skadelige fiskeri:

– MSC siger selv, at de ikke attesterer nogen form for destruktivt fiskeri, men i virkeligheden udelukker de kun metoder som giftstoffer og sprængstoffer, lyder det fra miljøorganisationen.

Greenpeace peger blandt andet på, at MSC’s finansiering sker via fiskeindustrien. Miljøorganisationen stiller derfor spørgsmålstegn ved, hvordan MSC nogensinde vil kunne garantere upartiskhed?

21. maj 2022

* “Fur Free Europe”

60 dyreværnsforeninger har sammen startet et nyt borgerforslag, der skal gøre pelsproduktion forbudt i EU.

Blandt de 60 organisationer er blandt andre Animal Protection Danmark, Dyrenes Beskyttelse, deres svenske pendant Djurens Rätt, Anima og gruppen Compassion in World Farming. Initiativtageren er paraplyorganisationen Eurogroup for Animals.

Under titlen “Fur Free Europe” er de 60 dyrevelfærdsorganisationer gået sammen om at få pelsproduktion forbudt i EU. Målet er at samle én million underskrifter fra europæere fordelt over mindst en fjerdedel af medlemslandene. Lykkes det, skal EU-Kommissionen nemlig tage stilling til forslaget. Kommissionen er dog ikke forpligtet til også at handle på det.

Underskriftsindsamlingen skal få embedsværket i EU til at vedtage et endeligt forbud mod pelsproduktion i EU, lyder det. Dette gælder såvel mink, ræve og mårhunde som andre og mindre skindtyper.

– At holde og aflive dyr udelukkende med henblik på pelsproduktion er etisk uacceptabelt, lyder det fra initiativtagerne.

Derudover håber man generelt at få bandlyst alle skindprodukter fra det europæiske marked. I Danmark er der som bekendt vedtaget et midlertidigt forbud mod at holde mink indtil 2023. Formålet med kampagnen er at få pelsdyravl forbudt i hele Europa, så produktionen ikke blot flytter fra ét land til et anden efter lokale forbud.

Flere europæiske lande, som for eksempel Norge, Storbritannien og Østrig, har enten allerede afviklet minkproduktionen helt eller iværksat en udfasning.

På tide, at også Danmark melder sig endegyldigt ud af dyremishandlernes pelsdyrklub.

21. maj 2022

* Seneste fra Randers Stenrev

Så er der nyt om Randers Stenrev. Det er længe siden sidst, men det er tungt at skulle igennem et stort administrationsapparat.

Projektet er nu kommet så langt, at Randers Kommune har kunnet indsende en ansøgning til Kystdirektoratet. Med følgende både fornemme og ligefremme titel:

“Ansøgning om restaurering af fjordmiljø i yderdelen af Randers Fjord ved etablering af stenrev og ålegræsbede”

Det nye ved projektet er, at der nu er knyttet etablering af ålegræsbede til anlægget af stenrevene. Stenene vil bryde strøm og bølger, således at ålegræsset får mulighed for at slå rødder i læ af revene. Den udgående strøm fra Gudenåen er meget stærk ved faldende vand og har hidtil hindret ålegræsset i at komme tilbage.

Netop i denne del af yderfjorden har ålegræsset haft ekstra svært ved at rekolonisere fjordbunden, der konstant påvirkes af såvel strøm fra Gudenåen som bølger fra en ganske intensiv skibsfart ind og ud af den 27 km lange fjord. Dette til stor skade for fjordmiljøet, der i dag fremstår svagt uden en varieret flora og fauna.

Vi finder den seneste udvikling meget spændende og vil følge projektet tæt i den kommende tid. Der er ingen tvivl om, at Randers Fjord vil blive et meget bedre sted for såvel fisk som fugle, smådyr og planter, når projektet forhåbentlig snart realiseres.

Der vil løbende blive postet yderligere oplysninger om projektet her på siden. Samt på projektets egen Facebook-side:

https://www.facebook.com/groups/RandersStenrev

21. maj 2022

* Laks på land

Det er både dyrt og besværligt at bygge i disse tider. Ikke mindst når det drejer sig om et stort landbaseret lakseopdræt i Skagen til mere end 300 mio. kr.

Derfor er der som ventet minus på bundlinjen i selskabet Skagen Salmon Partnerselskab, der står bag opførelsen af anlægget. Første fase er gennemført, og det første hold små laks er nu ved at vokse sig markedsstore.

Bundlinjen for 2021 lyder på minus 7,2 mio. kr. – sammenlignet med 1,5 mio. kr. året før. Bruttotabet udgør 1,3 mio. kr. i 2021. Efter en kapitalforhøjelse på 50 mio. kr. udgør egenkapitalen nu 44,6 mio. kr., og der er ro om finansieringen af anlæggets næste faser, lyder den beroligende melding.

”Partnerselskabet er i gang med at opføre et moderne fiskeopdrætsanlæg, der forventes at producere ca. 3.600 tons laks årligt. Anlægget er et bæredygtigt saltvandsanlæg, hvor miljøaftrykket vil være minimalt. Herunder vil der være fokus på anvendelse af vedvarende energikilder. Ledelsen har sikret sig den nødvendige finansiering til opførelsen heraf.”

Det står der at læse i ledelsesberetningen. Planen er senere i år at flytte de første laks  til større bassiner, der netop nu er under opførelse. Om alt går vel, fyldes der vand i til efteråret.

Selskabet ledes af adm. direktør direktør Jens Petri Petersen. Han er medejer sammen med det svenske fiskeselskab Astrid og Sustainable Food Invest, som blandt andre adm. direktør Lars Hermes Olsen fra Nordic Seafood står bag.

Skagen Salmon er således et ægte nordisk foretagende – trods de engelske navne.

14. maj 2022

* Laks til vands

Årets Trolling Master Bornholm 2022, som har hovedkvarter i den idylliske Tejn Havn, manglede ikke dramatik.

På andendagen blev den hidtidige vinderfisk på små 18 kilo således diskvalificeret fra konkurrencen, da den ikke overholdt reglerne. Der havde ikke som ellers foreskrevet været to over 16 år ombord på båden, da den blev fanget. 

Dagen efter sank så trollingbåd nr. 323. Heldigvis uden at besætningen bestående af Michael Bonde og Kaj Linneberg Nielsen kom noget til. Modet mistede de heller ikke:

– Vi kommer næste år igen. Der er sågu ikke nogen, der synker to år i træk, sagde de to skibbrudne trollingfiskere i et interview med TV2 Bornholm.

Vejret var rigtig godt, og der blev både genudsat og landet flere flotte laks, selvom fiskeriet for de fleste ikke var let. Måske fordi vejret var lidt for godt. Man skulle dog være et skarn, hvis man klagede over netop det forhold.

Konkurrencen blev vundet af finske Sami Heiskanen med en fantastisk laks på 15,680 kg taget på dag 1. Andenpladsen tog Michael Møller med en laks på 14,11 kg taget på dag 2. På tredjepladsen kom finske Juha Kangaspunta med en laks på 13,09 kg.

Årets deltagere ser allerede frem til næste års Trolling Master Bornholm.

14. maj 2022

* Høj CO2-afgift til landbruget

Hvis det altså skal batte noget. Det mener de fleste økonomer – landbrugets egne naturligvis undtaget.

Dansk Landbrug mener ikke overraskende, at når landets største CO2-udleder – Aalborg Portland fra statsministerens egen hjemby af samme navn – kan høste kæmpestore CO2-rabatter, så kan danske landmænd vel også.

I regeringens udspil til en grøn skattereform skal virksomheder betale 750 kroner per ton udledt CO2 i 2030. Men beløbet bør være endnu højere. Det mener i hvert fald en ekspertgruppe, som når frem til et langt højere bud på en CO2-afgift for landbruget og dets “biologiske processer”.

Sådan lyder vurderingen fra miljøøkonomisk vismand og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, Lars Gårn Hansen. Han mener, at en afgift på landbrugets udledning skal ligge på mindst 1.000 kroner per ton udledt CO2 i 2030, hvis klimamålene til landbruget skal kunne indfries:

 – Vores beregninger indikerer, at en afgift på 750 kroner frem for 1.000 kroner vil betyde en væsentligt mindre reduktion af udledningerne i landbruget, siger Lars Gårn Hansen til ugebrevet Mandag Morgen. 

14. maj 2022

* Forventet modstand fra Dansk Landbrug

I skrivende stund arbejder den regeringsnedsatte ekspertgruppe på et sæt anbefalinger til, hvordan en konkret model for en CO2-afgift målrettet landbruget kunne se ud.

Udfordringen er, at afgiften skal lægges på landbrugets “biologiske processer” og dermed omfatte udledningen af blandt andet lattergas og metan, som er de værste syndere. De drivhusgasser, der bidrager mest til den globale opvarmning. Og dem, der primært stammer fra husdyrholdet.

Landbrug & Fødevarer (L&F) har flere gange klart markeret, at de er imod en CO2-afgift på landbruget. Ifølge Niels Peter Nørring, som er klimadirektør i L&F, er det ikke en CO2-afgift, som kan få sektoren til at innovere. Han påpeger, at der ikke bare findes lette løsninger, når det handler om de biologiske processer.

Han taler derimod ikke om, at problemet et meget langt stykke hen ad vejen er selvforskyldt. At man ikke i tide har bremset væksten i den skadelige husdyrproduktion, der står bag de fleste klimaproblemer.

Den enkle løsning på de “biologiske processer” er at skære ned på antallet af husdyr. Som man allerede har gjort det med svineproduktionen i eksempelvis Holland. Her betaler man sågar svinebønderne for at skære ned på antallet af svin.

Med Landbrugspakken skød dansk landbrug for alvor sig selv i foden.

14. maj 2022

* Atlantic Saphire poster milliardtab i 2021

Fiskeopdrætsfirmaet Atlantic Sapphire tabte næsten 1,2 milliarder norske kroner i 2021.

Atlantic Sapphire, som opdrætter laks lige uden for Miami, Florida, men som også har aktiviteter på den danske vestkyst, måtte sidste år indkassere et nettotab på 132,8 millioner dollars. Tæt på 1,2 milliarder dollars. 

Virksomheden slagtede beskedne 2.374 tons laks – langt mindre end egne forventninger – efter nogle store produktionsudfordringer.  Firmaet havde en omsætning på 16,9 millioner dollars eller 149,2 millioner kroner.

I det milliardstore underskud ligger en beskeden nedskrivning på 34,8 millioner dollars, efter at selskabets anlæg i Danmark brændte ned.

Finansdirektør Karl Øyehaug udtalte for nylig, at nedskrivningen er “konservativ”. Han forventer således at inddrive og opskrive dele af dette beløb, så snart politiets efterforskning af branden er afsluttet.

Når en virksomhed i økonomisk bekneb pludselig brænder ned og skal have forsikringssummen udbetalt, så er der altid fokus på, om branden er påsat. Det er der intet usædvanligt i.

Finansdirektøren kalder generelt 2021 for “udfordrende”, men forventer betydelige omkostningsbesparelser fra stordriftsfordele samt nyindhøstede erfaringer.

7. maj 2022

*  En meget lang hockeystav

Grundlægger og administrerende direktør i Atlantic Sapphire Johan E. Andreassen understreger, at kommende driftsændringer vil reducere den fremtidige risiko på anlægget i Florida betydeligt.

 – Det vil mindske faren forbundet med menneskelige fejl og give os et bedre overblik. Mængden af ​​læring i virksomheden er som en hockeystav, tilføjer han.

Herfra kan tilføjes, at det er en uhyre lang hockeystav, vi her kigger på. For øvrigt et begreb, som tilsyneladende også fascinerer mange politikere. Heriblandt flere danske. Hockeystaven tages i brug, når man ikke tør love noget konkret. Men blot håber det bedste og arbejder på at vinde tid.

På et direkte spørgsmål om, hvornår virksomheden forventer break even, svarer finansdirektør Øyehaug:

– Det vil ske, så snart virksomheden når en stabil produktion – forventeligt en gang i tredje kvartal i år. Så vi er kun et par måneder fra målet.

Atlantic Sapphire har som de fleste andre landbaserede lakseopdrættere været hårdt ramt af aktiemarkedet det seneste år.  Aktiekursen er således faldet med 63 procent i et ellers stigende marked.

7. maj 2022

* Slut med Glyphosat – sådan da

I sidste uge blev der i Folketinget stemt om en lovændring, som betyder, at der ikke længere må sprøjtes med glyphosat på arealer, hvor det øverste jordlag er gravet væk. Eksempelvis fortove, gårdspladser, veje og parkeringsarealer.

Skarpt opdelt mellem rød og blå blok vedtog Folketinget en lovændring, som gør det forbudt at sprøjte med blandt andet glyphosat på en række offentlige og private arealer. 

Det drejer sig om såkaldt  “befæstede og stærkt permeable arealer”. Et begreb, der dækker over blandt andet stier, veje, grus, fortove, indkørsler, parkeringsarealer og terrasser. Her er det øverste jordlag nemlig gravet væk.

Forbuddet træder i kraft den 1. juli i år med den virkning, at det vil blive forbudt at sælge de omtalte sprøjtemidler til de nævnte arealer fra 2023 og forbudt at sprøjte på arealerne fra og med 2024.

I en pressemeddelelse glæder miljøminister Lea Wermelin (S) sig over, at der er flertal bag lovændringen, som hun fortæller blev lovet allerede før folketingsvalget i 2019, og det er det, som man nu leverer på.

– Nu forbyder vi svært nedbrydelige sprøjtemidler de steder, hvor der er en særlig risiko for, at det ender i vores grundvand. I Danmark har vi noget af det bedste drikkevand i verden og det skal vores børn og børnebørn også have. Sprøjteforbuddet er et godt skridt på vejen til en bedre beskyttelse af grundvandet, siger miljøministeren.

7. maj 2022

* Et splittet Folketing

Lovforslaget splittede som nævnt Folketinget mellem regeringen og dens støttepartier, der alle stemte for. Og så en samlet opposition, der stemte imod.

Fra flere ordførere i blå blok blev lovforslaget kaldt symbolpolitik, da det blev førstebehandlet i Folketingssalen i februar.

Som alternativ til glyphosat så må man på de arealer, som forbuddet vedrører, fremover stadig gerne benytte sig af for eksempel pelargonsyre eller eddikesyre.

– Heldigvis findes der alternativer til de sværest nedbrydelige sprøjtemidler. Jeg er overbevist om, at mange danskerne ikke har noget imod at bruge hakkejernet til at fjerne ukrudt med, hvis de på den måde bedre kan passe på grundvandet og naturen, siger miljøminister Lea Wermelin

At man fremover må bruge pelargonsyre som alternativ til glyphosat, har blandt andet været årsag til utilfredshed blandt anlægsgartnerne. De mener, at den slags stoffer indebærer en langt større sundhedsrisiko for dem, der arbejder med midlerne.

Et lille skridt måske, men med stor symbolsk betydning. Nu mangler vi blot at få skovlen under landbrugets massive brug af selvsamme glyphosat, som er døbt “den dovne landmands lille hjælper”.

Doven, idet den massive brug af glyphosat reducerer behovet for maskinel jordbehandling.

7. maj 2022

* Hollandsk bomtrawler politianmeldt

Den skærpede fiskerikontrol af bomtrawlfiskeriet i danske farvande har igen givet pote.

Fiskeristyrelsens Regionale Kontrol Vest kunne først i maj politianmelde en hollandsk bomtrawler, hvor der var konstateret grove overtrædelser af fiskerilovgivningen. Det drejer sig om ulovligt fiskeri i et forbudsområde, brug af ulovlige redskaber, manglende AIS-signal og fejl i fartøjets fiskerilogbog.

Politianmeldelsen skete blandt andet efter, at fødevareminister Rasmus Prehn havde skærpet indsatsen mod ulovligt fiskeri med flyovervågning og en skærpet kontrol til søs. Sagen er nu overdraget til politiet med indstilling om bøde og konfiskation på samlet set 527.000 kr.

De grove overtrædelser skal være fundet sted i den såkaldte “Rødspættekassen, som er et område, der går fra Hirtshals i nord, gennem Jammerbugt til Hanstholm og videre mod syd langs den jyske vestkyst. Formålet med Rødspættekasse”, der skal er beskytte opvæksten af rødspætter. Derfor må de større fartøjer – heriblandt de store bomtrawlere – ikke drive fiskeri i Rødspættekassen.

Politianmeldelsen kommer i kølvandet på en anden overtrædelsessag, hvor en udenlandsk bomtrawler i april 2022 blev taget på fersk gerning og politianmeldt for blandt andet fiskeri med ulovlige inderposer med bøde- og konfiskationskrav på op til i alt 375.000 kr.

Den nye overtrædelsessag omhandler ligeledes en hollandsk bomtrawler, som i første omgang blev konstateret allerede i efteråret 2021. Sagen kan dog først politianmeldes nu, da der her er tale om flere forskellige overtrædelser af fiskerireglerne. Det har derfor været nødvendigt at vurdere sagen sammen med EU-Kommissionen og andre myndigheder.

28. april 2022

* Fiskeriminister Rasmus Prehn om sagen

”Det er fuldstændig uacceptabelt, at hollandske bomtrawlere sejler i dansk farvand og fisker ulovligt. Derfor er jeg meget tilfreds med, at Fiskeristyrelsen efter længere tids hårdt arbejde igen har fået fat i endnu en hollandsk bomtrawler og politianmeldt vedkommende for grove overtrædelser af fiskerilovgivningen.

Sagen kan ende med en bøde på over en halv million kroner, og jeg kan forstå, at der allerede nu er flere sager på vej. Derfor er det afgørende, at vi nu fastholder presset og forsætter med den massive kontrol – til vands og i luften – for at få sat en endegyldig stopper for ulovlighederne.”

Overstyrmand Mads Grundvad Nielsen fra fiskerikontrolskibet Vestkysten supplerer:

”Her er tale om flere grove overtrædelser. Vores fiskerikontrolskib Vestkysten overrasker et udenlandsk fiskefartøj, mens det er i færd med at fiske i et yngleområde i Nordsøen, hvor store fartøjer over 12 meter ikke må fiske. Ombord på fartøjet kunne vi konstatere, at der blev fisket med ulovlige redskaber, som var konstrueret på en sådan måde, at der ikke sker en korrekt selektering af små fisk, når bomtrawlet trækkes hen over havbunden.

Det viste sig ligeledes, at fartøjet ikke havde det lovpligtige sporingsudstyr, kaldet AIS, tændt, mens der blev fisket i forbudsområdet. Et slukket AIS-signal betyder, at fartøjet bogstaveligt talt går under AIS-radaren, og hermed udsætter både sig selv og andre for fare ift. risiko for kollision.

Ved en efterfølgende kontrol af fartøjets logbogsregistreringer på den pågældende fangstrejse og dertil hørende afregninger af fangsten, kunne der konstateres adskillige fejlskøn, som var større end de 10 procent, der er tilladt.”

28. april 2022

* Skærpet overvågning

Fiskeristyrelsen betragter den ovennævnte sag som en særdeles grov overtrædelse af fiskerilovgivningen og har derfor overdraget den til politiet med anmodning om bøde- og konfiskationskrav på i alt 527.000 kr.

Fiskeristyrelsen har skærpet kontrollen med fiskefartøjer, der fisker ulovligt i danske farvande, slukker deres AIS-signal eller angiver fejlagtige oplysninger i logbøgerne. Det sker både via elektronisk overvågning via styrelsens FiskeriMoniteringsCenter og boardinger til søs med bl.a. fiskerikontrolskibet Vestkysten.

Som led i indsatsen for at komme ulovligt fiskeri til livs har Fiskeristyrelsen ligeledes styrket indsatsen for at oplyse om reglerne og de sanktionskrav, der stilles ved særligt større overtrædelser af fiskerilovgivningen i danske farvande.

28. april 2022

* Fakta om fiskefusk

  • Kontrollen med de store bomtrawlere i Nordsøen og Skagerrak er mere end fordoblet i perioden fra 2017 til 2020.
  • Fiskeristyrelsen har skærpet kontrollen med fartøjers AIS-signaler. Overtrædelser af AIS-reglerne bliver nu sanktioneret.
  • Den 1. september 2021 blev indført såkaldte kontrolpunkter til søs, der giver mulighed for, at kontrollen kan tvinge fartøjer til at sejle til en bestemt position for at udføre kontrol og boarding.
  • Politianmeldelsen kommer i kølvandet på en anden overtrædelsessag, hvor en udenlandsk bomtrawler i april 2022 blev taget på fersk gerning og politianmeldt for bl.a. fiskeri med ulovlige inderposer med bøde- og konfiskationskrav på op til 375.000 kr. samlet set.

28. april 2022

* 9 millioner til nyt klimamærke

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) mener, at danske forbrugere skal kunne træffe kvalificerede klimavalg, når de fremover køber ind. Derfor har han afsat 9 millioner kroner til udvikling af et nyt statskontrolleret klimamærke.

Efter et års forarbejde vil Fødevareministeriet barsle med et kvalificeret bud på, hvordan et sådant klimamærke vil kunne se ud og borge for. Indtil da må vi nøjes med en mærkning, der fortæller om økologi og dyrevelfærd – ikke om produkterne nu også er gode for klimaet. I disse klimatider er ét år en lang ventetid.

Rasmus Prehns ambitioner er, at det nye klimamærke vil skubbe den danske fødevareproduktion i en mere klimavenlig retning. Samtidig vil det forhåbentlig hjælpe Danmark til hurtigt at realisere FN’s verdensmål 12 om bæredygtigt forbrug og bæredygtige produktionsformer:

– Danskerne vil gerne spise mere klimavenligt. Men det er svært at gennemskue, hvad der er det grønne valg, når man står med indkøbskurven i hånden. Derfor skal Danmark nu have et statskontrolleret klimamærke. Det skal være ét samlet mærke, som forbrugerne kan have tillid til, så vi undgår en skov af mærker, der bare forvirrer.

Nu samler vi de vigtigste spillere og sætter arbejdet i gang. Inden jul skal de komme med deres skarpeste bud på, hvordan et dansk klimamærke kan se ud, så vi kan blive det første land i verden, der får et statskontrolleret klimamærke. Vi stiller os allerforrest på den globale scene og viser vejen frem i den grønne omstilling, slutter Rasmus Prehn.

21. april 2022

* Største klimasyndere går fri 

Til de vigtigste klimaspillere hører naturligvis dansk landbrug, som jo er blandt de allerstørste klimasyndere med en gigantisk husdyrproduktion, der slet ikke matcher vort meget begrænsede geografiske fodaftryk. Samt en industrivirksomhed som Aalborg Portland, hvis produktion af cement og beton sætter et gigantisk klimaaftryk.

Synd derfor, at Mette Frederiksen i sit seneste klimaudspil lægger op til at frede begge disse spillere. For da batter Prehns klimamærke-initiativ jo meget lidt. Hvis noget overhovedet. Fødevareministeriet runder planerne om det nye klimamærke af med følgende fakta om klima og fødevarer:

  • Danskerne udleder i gennemsnit, hvad der svarer til 7 ton CO2 om året fra privat forbrug. Omtrent 2 ton kommer fra fødevarer og drikkevarer. Det svarer til ca. 5,5 kilo CO2 om dagen. (Energistyrelsen).
  • En gennemsnitlig dansker i alderen 6-64 år kan reducere klimaaftrykket fra kosten med 31-45 pct. ved at følge kostrådene (Klimarådet).
  • Hovedparten af danskerne mener, det er vigtigt at bekæmpe klimaforandringer via det, vi spiser. Seks ud af ti vil gerne spise mere klimavenligt (Madkulturen).
  • Tre ud af fire forbrugere oplever, at det er svært at gennemskue, hvilket klimaaftryk fødevarer har. Og kun to ud af cirka 1.100 adspurgte forbrugere kan rangere otte almindelige madvarer korrekt efter, hvor meget de belaster klimaet (Forbrugerrådet Tænk).
  • Mærker har stor betydning for forbrugerne. 86 pct. bruger mærker til at orientere sig efter, når de køber ind (Forbrugerrådet Tænk).

Til at udvikle det nye statskontrollerede klimamærke har fødevareminister Rasmus Prehn nu nedsat en arbejdsgruppe. Denne skal i det kommende år stå i spidsen for et større arbejde, hvor alle relevante aktører får mulighed for at komme med deres input til det nye danske klimamærke.

På den baggrund skal arbejdsgruppen udarbejde en konkret model, som kan præsenteres inden jul. Opdraget til arbejdsgruppen er, at klimamærket skal være entydigt, enkelt og let at forstå.

21. april 2022

* Nøglepersoner til klimamærket

Arbejdsgruppen, som er nedsat omkring det nye klimamærke, består af ti repræsentanter fra følgende organisationer:

Fødevarestyrelsen (formand), Salling Group, COOP, De Samvirkende Købmænd, Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, DI og Økologisk Landsforening. Det er ambitionen, at arbejdsgruppen kan levere deres bud på Danmarks nye klimamærke inden udgangen af indeværende år.

Et par af aktørerne har allerede meldt ud deres meninger ud:

Anja Philip, formand for Forbrugerrådet Tænk:
”Fra en af vores nye undersøgelser ved vi, at tre ud af fire forbrugere har svært ved at gennemskue fødevarernes klimaaftryk. Derfor er der brug for et klimamærke, som kan hjælpe forbrugerne med at træffe mere klimavenlige valg, når de står i indkøbssituationen. Hvis vi kan få et klimamærke, der kan vise vejen til en mere klimavenlig kost, bliver det et vigtigt bidrag til den grønne omstilling.”

Per Thau, koncerndirektør i Coop:
”Det er afgørende for den grønne omstilling i dagligvarehandelen, at vi giver kunderne en troværdig kommunikation, som de kan anvende, når de står i supermarkedet og skal vælge, hvilke varer de vil købe. Klimamærket skal have samme troværdighed som det røde Ø-mærke har, og som har været stærkt medvirkende til Danmarks globale førerposition på økologi.”

John Wagner, adm. direktør i De Samvirkende Købmænd:
”Vi har tre krav til klimamærkning: Troværdighed, troværdighed og troværdighed. Derfor kræver det et hidtil uset grundigt forarbejde, hvor der tages optimalt hensyn til alle parametre, f.eks. også produktionsforhold og transport, før et mærke lanceres. Gennemsnitsbetragtninger må ikke gøre mærket på konkrete varer mere vildledende end vejledende, og mærket skal have bred opbakning fra både leverandører og detailhandel. 

Henrik Vinther Olesen, CSR-direktør i Salling Group:
”Ambitionen og det langsigtede mål må være et klimamærke, hvor forbrugeren kan se den konkrete klimabelastning direkte på den enkelte vare. Derfor hilser vi ministerens udspil velkomment og ser frem til at kunne bidrage med de erfaringer, vi har gjort os via egne forsøg med klimamærkning og for alvor rykke på klimadagsordenen.”

21. april 2022

* Mulig ny regulering af sæler

Som nævnt i sidste uge, så arbejdes der lige nu med en undersøgelse af sælerne ved Bornholm. DTU Aqua ønsker blandt andet at finde ud af, om sælerne virkelig angriber og skambider fladfisk i garnene “for sjov”, som det er blevet påstået fra fiskerside:

– Nej, det er ikke en adfærd, vi kan bekræfte. Vi kan bare konstatere, at sælerne ikke nødvendigvis ’spiser op’. Men hvorfor skulle de også det, hvis der hænger den ene fisk efter den anden i garnene. Sæler foretrækker fede fisk, fordi der er mere energi i dem, og hvis der er fisk nok, tager de måske kun det bedste, f.eks. indvoldene, siger Finn Larsen, der er leder af undersøgelsen.

Sammen med kollegaen Lotte Klindt-Larsen vil Finn Larsen interviewe mindst 10 fiskere og indhente oplysninger om deres redskaber, målart, periode, lokalområde, skadernes art og omfang samt eventuelle afhjælpende foranstaltninger, som fiskerne allerede måtte bruge.

De to forskere vil også indsamle oplysninger fra fiskernes logbøger om sælskader registreret i de seneste to år. Resultaterne af interviews og analyse af logbøgerne vil blive sammenholdt med resultaterne fra undersøgelserne i 2015 for at identificere eventuelle ændringer i skaderne.

Og så skal forskerne selvfølgelig også ud på Østersøen. Seks togter på hver fem dages fiskeri er planlagt i løbet af undersøgelsen, der løber fra februar til og med juli. Så sent som sidste år undersøgte man, som del af et europæisk EHHF-projekt, hvor mange torsk der blev spist af sælerne.

21. april 2022

* Eksplosiv fremgang for sæler

Det internationale havforskningsråd ICES slog sidste år alarm over den skrantende torskebestand i Østersøen, og EU’s fiskeriministre reducerede efterfølgende den danske torskekvote i Østersøen med hele 88 procent. Nu, hvor torsken er noget nær udryddet, samler interessen sig om de resterende fladfisk.

Det ser heldigvis ud til, at alle problemer løser sig selv – blot man venter længe nok med at gøre noget. Til sidst er der jo ikke flere fisk at fiske efter, undersøge og administrere. Vi ligger således præcis, som vi har redt eller måske ligefrem ønsket.

Bornholmske fiskere mener alligevel, at der er grund til at genoptage den “regulering” af sælbestanden ved Bornholm, som ophørte ved udgangen af 2021. De mener, at sælbestanden er kommet sig alt for godt gennem det seneste halve århundrede – trods ellers den nuværende mangel på føde til både de store gråsæler og de mindre spættede sæler.

Bestanden af gråsæler i Østersøen var i 1970 nede på blot omkring 2.000 eksemplarer. Gråsælen blev fredet, og bestanden i Østersøen og den Botniske Bugt er siden vokset til i dag mellem 40.000 og 50.000 sæler. Heraf er der 2.000 – 3.000 gråsæler i den sydlige Østersø. DTU Aquas undersøgelse vil nu give et grundlag for at vurdere om bestanden fortsat bør reguleres. Om det overhovedet giver mening at regulere ganske få eksemplarer af arten?

Forskningsleder Finn Larsen er skeptisk over for tanken. Det kan ikke måles på bestanden, at man fjerner 40 ud af måske 40.000 dyr. Men det er muligt, at en aktiv regulering kan holde sælerne væk fra redskaberne. Det er vilde dyr, som hurtigt bemærker, dersom de bliver jaget. Lige så hurtigt som de vænner sig til fiskerne, når ingen jager dem.

I oktober 2022 sender Finn Larsen og hans kolleger så projektets resultater ind til Miljøstyrelsen, der skal tage stilling til en eventuel genoptagelse af reguleringen. 

21. april 2022

* Sæler i søgeren

DTU Aqua skal nu for Miljøstyrelsen undersøge gråsælernes spisevaner i Østersøen ved Bornholm. Torsk er der ikke flere af. Nu gælder det fladfiskene. Og hvis sælerne æder fladfisk i et omfang, der generer erhvervsfiskerne, vil der være basis for igen at give tilladelse til at regulere sælbestanden.

De bornholmske fiskere klager over gråsælernes indhug i fiskebestanden i Østersøen. Først var det torsk, de kæmpede om med sælerne, men nu gælder det fladfisk som skrubber, rødspætter og pighvar. Fiskerne oplever, at sælerne enten helt stjæler fladfisk fra nettene. Eller skambider dem, når fiskene sidder fanget i nettet. Herefter er de værdiløse for fiskerne.

Derfor tager DTU Aquas forskere til Bornholm for at undersøge, hvorvidt omfanget af sælskader på erhvervsfiskernes fangster af fladfisk er så stort, at der er grundlag for at genoptage den midlertidige regulering af sælbestanden. Den udløb ved årsskiftet.

– Undersøgelsen vil give os nogle bedre tal på de direkte effekter af gråsælerne på fiskeriet omkring Bornholm, siger seniorforsker Finn Larsen, der leder DTU Aquas undersøgelse for Miljøstyrelsen. Ifølge Finn Larsen æder en gråsæl dagligt op mod 5% af sin kropsvægt. En gennemsnitlig gråsæl æder således op mod 5 kg fisk om dagen.

Undersøgelser fra 2015 peger på, at omfanget af sælskader i visse områder er så stort, at man kun vanskeligt kan drive et rentabelt fiskeri. Og det er specielt fiskeri med passive redskaber, eksempelvis  garn og kroge, der er udsat for sælskader:

– Men der er behov for at opdatere vores viden om sælskader i det bornholmske fiskeri med passive redskaber i lyset af de ændringer, der er sket både i fiskeriet og i forekomsten af sæler omkring Bornholm, slutter Finn Larsen.

14. april 2022

* Hollandsk fiskefusk i dansk farvand

En af de forhadte hollandske bomtrawlere er under et kontrolbesøg blevet taget for at bruge ulovlige fiskerimetoder i Nordsøen. Det kan koste en bøde på 375.000 kroner, oplyser Fiskeristyrelsen i en pressemeddelelse.

Styrelsen fangede den hollandske bomtrawler i et område i Nordsøen kaldet “rødspættekassen”. Det er et opvækstområde for rødspætter, og her er det ulovligt for både over en vis størrelse at fiske.

– Kontrolløren fik stoppet fartøjet og kunne derefter konstatere, at der var anvendt såkaldte “inderposer” i bomtrawlernes fangstposer, udtaler overstyrmand Mads Grundvad Nielsen fra fiskerikontrolskibet Vestkysten.

– Brug af inderposer gør, at fisk under mindstemål ikke slipper ud af trawlet igen og er en særdeles grov overtrædelse af reglerne. Det resulterer desuden i et stort udsmid af små fisk, som jo desværre går ud over bestanden.

Den hollandske bomtrawler forsøgte flere gange at slippe væk fra den danske fiskerikontrolbåd, men forgæves. Derfor er skipperen nu også blevet politianmeldt for at bringe kontrollører i fare, skriver Fiskeristyrelsen.

14. april 2022

* Torsken trodser alle odds

Det er ikke nemt at være torsk i vore dage. 

Først gik det helt galt på fiskebankerne ud for Newfoundland. Her blev bestanden fisket så hårdt, at den efter alt at dømme nåede ned under den kritiske masse, der skal til for at kunne opretholde en selvreproducerende bestand. 

Og senest er bestanden i Østersøen fisket så hårdt, at den næppe heller kan klare noget fremtidigt fiskepres. Først nu – alt for sent – har man reduceret kvoterne så meget, at der reelt set ikke er noget torskefiskeri tilbage. Og man kan frygte newfoundlandske tilstande, hvor bestanden ikke længere vil kunne genskabe sig selv.

Levevilkårene for fisk i havet ændrer sig over tid.  Alligevel klarer torsken sig eller har i hvert faldt gjort det frem til i dag. En medvirkende årsag hertil er torskens “genetiske disposition”, der forbliver intakt generation efter generation. 

Det viser et nyt studie, hvor forskere fra Göteborgs Universitet har deltaget sammen med kolleger fra det norske Havforskningsinstitut og Oslo Universitet.

Særlige genpakker, der videregives uændret fra generation til generation, er blevet undersøgt i bananfluer i 50 år. Ofte er disse genpakker placeret i en del af et kromosom, der er brækket af og vendt i den modsatte retning. En såkaldt inversion.  

Nu har et forskerhold set det samme fænomen hos torsk og peger på, at disse genpakker er en vigtig faktor for artens levedygtighed:

 – Vi kalder dem supergener. De indeholder flere forskellige gener, som nedarves sammen. De er robuste og bærer egenskaber, som kan bruges, når det er nødvendigt for torskens overlevelse.

Det fortæller Carl André, som er forsker ved Tjärnö Havlaboratorium ved Göteborgs Universitet. 

14. april 2022

* Torskens supergener

Torskens “supergener” resulterer i en meget tilpasningsdygtig fisk, som har overlevet klimaændringer og skiftende fiskeri i tusind år.

– Vores forskning giver en unik beskrivelse af, hvordan supergenerne nedarves i forskellige torskebestande.  

– Det er en vigtig brik i puslespillet at forstå torskens succes som art, og hvad der kan skabe stabilitet i økosystemerne. Lige nu studerer vi supergeners betydning for, hvordan torsk klarer sig i Østersøen, hvor der er brakvand.

Livet på jorden har altid gennemgået perioder med ændringer i økosystemer, der veksler med roligere tider. Visse nøglearter af betydning for økosystemer forbliver stabile gennem disse perioder og overlever selv relativt store ændringer.

 – Torsk er sådan en økologisk nøgleart og er derfor ekstra interessant at studere i en tid, hvor menneskeheden påvirker økosystemerne i et stadig hurtigere tempo.

Ny teknologi har gjort det meget billigere at fremstille beskrivelser af genomet hos forskellige arter. For torsk har vi nu en fuldstændig beskrivelse af genomet, og den bruges, når forskellige bestande skal beskyttes mod overfiskning.

– Der er fastsat individuelle fiskekvoter for forskellige bestande for at bevare dem. Med enklere og billigere DNA-teknologi vil vi i fremtiden kunne regulere fiskeriet på bestandsniveau af flere andre arter, slutter Carl André fra Tjärnö Havlaboratorium.

På kajen i Svolver på Lofoten har man allerede et DNA-laboratorium, der tager prøver af landede torsk for at afgøre, om det er stationære kysttorsk eller vandretorsk fra Barentshavet, der udgør fangsten.

Det lyder jo altsammen meget godt. Hvis ellers man kan abstrahere fra den meget synlige kendsgerning, at torsken mange steder allerede er på vej mod total udryddelse.

Den får virkelig brug for sine supergener i de kommende år. Efter mange års hjernedød fiskeriforvaltning. Torsken ligger, som vi har redt for den.

14. april 2022

* Fald i laksekvoterne for 2022

DTU Aqua har omsider meldt de længe ventede laksekvoter for 2022 ud. Nedgang i laksebestandene i Storåen og i Skjern Å betyder, at kvoterne nu mindskes. I år bliver den samlede kvote ens i Skjern Å og i Storåen. Begge vandsystemer har således fået tildelt en kvote på 400 laks. 

Begge steder er kvoten opdelt i underkvoter på 175 storlaks over 73 centimeter og 220 smålaks under 73 centimeter. Dertil en kvote på 5 laks uanset størrelsesgruppe fanget på det såkaldte B-vand. Som vanligt må der højst hjemtages én laks per mand i Storåen og i Skjern Å.

DTU Aqua vurderer, at der er sket et fald i bestanden af laks i Storåen og vil i 2022 fortage en undersøgelse for om muligt at finde årsagen. DTU Aqua har vurderet, at kvoten i Storåen skal nedsættes fra 475 laks til 400 laks for at fremtidssikre en bæredygtig bestand.

I Skjern Å er bestanden af laks også faldet. Fangsten af laks i 2021 var den laveste siden 2016. Årsagen i nedgangen skal findes i åen selv og i Ringkøbing Fjord, hvor skarven efter alt at dømme æder størstedelen af yngelen i åen og smolt i fjorden, inden fiskene når havet.  Samtidig spærrer gamle dæmninger stadig for faunapassage og adgang til vandsystemets øverste gydepladser.

DTU har derfor vurderet, at laksekvoten i Skjern Å, for at sikre en bæredygtig gydebestand i 2022, mindskes med 65 laks fra 465 laks til 400.

14. april 2022

* Mere gift i Thyborøn

Man skulle næsten ikke tro det muligt, men det er ganske vist:

Borgere i dele af Thyborøn nær Cheminova frarådes nu at spise hjemmedyrkede grøntsager. Årsagen er, at man i Lemvig Kommune har gjort nye fund af de formodet kræftfremkaldende og hormonforstyrrende PFAS-stoffer. Det oplyser Miljøstyrelsen og Lemvig Kommune i en pressemeddelelse:

– De prøver, der på nuværende tidspunkt er udtaget, viser for høje koncentrationer af PFAS. Det betyder, at borgerne i Thyborøn i de berørte områder ud fra et forsigtighedsprincip ikke anbefales at spise hjemmedyrkede afgrøder fra haven, siger Claus Borg, som er direktør for teknik og miljø i Lemvig Kommune, i en pressemeddelelse.

Frarådningen gælder dog ikke grøntsager, der er dyrket i plantekasser i drivhus og er vandet med drikkevand fra husstanden. Forureningen er nemlig ikke konstateret i drikkevandet. Endnu da. Borgere, som har oksekød eller fuglevildt fra Harboøre Tange liggende i fryseren, bør desuden kassere det for en sikkerheds skyld.

Tidligere på året blev der fundet PFAS i områder syd for Thyborøn, hvor der tidligere har været en losseplads. Siden har nye undersøgelser vist, at der også i Thyborøn by er forureninger. Det er på den baggrund, at Lemvig Kommune indfører nye restriktioner for at beskytte borgerne mod forureningen.

Der er tidligere indført både bade- og fiskeforbud i nærliggende søer. Og alt salg af fødevarer fra kvæg i forurenede områder er stoppet efter anbefaling fra Fødevarestyrelsen.

Den nyfundne PFAS-forurening har ikke noget med giftfabrikken Cheminova at gøre. Den findes tilfældigvis bare samme sted…

14. april 2022

* Forbyd minkavl permanent

Kun 13 tidligere minkavlere har ønsket at genoptage deres gamle erhverv, hvis det bliver tilladt igen. 1.246 avlere har allerede søgt om nedlukningserstatning. Det er givet de mange milliarder i erstatning, der har vendt stemningen.

Fødevarestyrelsens endelige tal understreger, at dansk minkproduktion bør være fortid. Det mener i hvert fald SF og Enhedslisten. Ifølge V og K ændrer det dog ikke på noget. For dem er sagen nemlig principiel. 

De nye tal sender et klart signal om, at erhvervet nu bør forbydes permanent. Mener altså de to støttepartier SF og Enhedslisten. Hermed øges presset på regeringen, inden det senere i år skal afgøres, om det nuværende, midlertidige forbud skal ophæves.

– Tallene understreger, at der er et meget lille ønske om at starte op igen, og det kan jeg også godt forstå. Det hører fortiden til at putte dyr ind i bittesmå bure for at opdrætte dem til pelsavl, og derfor er det oplagt, at man lukker industrien ned nu, siger SF’s fødevare- og dyrevelfærdsordfører, Carl Valentin, til Altinget.

Det hidtidige og midlertidige forbud mod minkavl blev lavet af hensyn til folkesundheden, da en udbredt smitte blandt mink og minkavlere pludselig udgjorde en trussel mod udvikling af livsvigtige vacciner mod Covid-19. Med et permanent forbud ønsker SF også, at der tages højde for dyrevelfærd og miljøpåvirkning, forklarer ordføreren, som bakkes op af Enhedslisten.

I denne forbindelse kan det være relevant at henvise til iværksætter Tine Thygesen, som sidste år leverede rene ord for pengene i Business Class på TV2 News. Adspurgt om, hvorfor lille Danmark dengang var verdens største producent af mink, svarede hun kort og kontant:

“Fordi minkavl er forbudt i de fleste andre lande.”

Primært af dyreetiske årsager. På grund af den manglende dyrevelfærd. Hvor svært kan det lige være at forstå denne simple sammenhæng? Åbenbart så svært, at der skulle en kvinde til udefra for at forklare den undrende omverden den enkle logik bag dansk minkavls internationale “succes”.

Jeg håber, minkavl i al evighed vil blive gjort ulovligt i Danmark.

7. april 2022

Mink, Millioner og Milliarder

* Ført bag lyset i Folketinget

Skandalen omkring Lynetteholmen ved København fortsætter.

Nu viser det sig nemlig, at den svenske miljøminister Per Bolund allerede sidste år var inde over sagen. Ja, han sendte sågar sin ministerkollega Lea Wermelin (S) et bekymret brev. Daværende transportminister Benny Engelbrecht (S), som var ansvarlig for arbejdet med Lynetteholmen, modtog også skrivelsen, der ankom allerede i maj 2021.

Siden blev Engelbrecht som bekendt fyret – primært fordi han havde tilbageholdt oplysninger om de danske hybridbiler og deres reelle forbrug af el og benzin. I hele forvirringen omkring skiftet af transportminister “glemte” regeringen så at dele den svenske miljøministers bekymrede brev med resten af Folketinget, som derfor vedtog anlægsloven for Lynetteholmen.

Man får efterhånden det indtryk, at den socialdemokratiske regering helst ikke deler ud af vigtige oplysninger til hverken støttepartier eller resten af Folketinget. Oplysninger, som kunne hindre eller forsinke prioriterede planer. Slettede SMS’er. Ulovligt aflivede og begravede mink. Lækkede oplysninger om landets sikkerhed. Fakta om Lynetteholmen. Og så videre.

Listen er lang og vil sikkert blive længere. Det var da også Venstres allesteds nærværende transportordfører Kristian Pihl Lorentzen – ja, det er ham med Gudenåen og Tange Sø – som efterfølgende til pressen udtalte, at denne “forglemmelse” i hans øjne er mere alvorlig end den, der fældede transportministeren.

Nuværende transportminister Trine Bramsen havde inden da måttet vinke farvel til forsvarsministeriet, som hun prøvede at styre med hård hånd og militærisk disciplin. Men forgæves. Hun vil nu undersøge, om der findes alternativer til den allerede påbegyndte klapning af havneslam i Køge Bugt. En undersøgelse, der forventes at ville vare et par måneder.

Ministeren udtalte ved den lejlighed, at hun personligt håber, at klapningen i Køge Bugt bliver stoppet. Den begyndte allerførst i det nye år og drejer sig samlet om ikke mindre end 2,3 millioner kubikmeter giftigt og næringsholdigt havbunds- og havneslam. Det svarer til 70.000 fyldte containere.

7. april 2022

* Professor om klapning: Bad timing

Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet er nu gået ind i debatten om klapning af giftigt slam fra Lynetteholmen.

Dette endda med rettens ord for, at han ikke blot må, men også har pligt til at bidrage med fagligt funderet input. Det fremgik jo af retssagen, som Bæredygtigt Landbrug havde anlagt imod ham. En sag, de tabte med et brag.

Professor Markager er bekymret over både tid og sted for klapningen. En bekymring han deler med de syv lokale borgmestre, som i januar dannede fælles front mod klapningen i “deres” farvand i Køge Bugt. De mener ikke, det er rimeligt, at deres bugt skal lægge ryg til giftigt slam fra København.

Stiig Markager giver dem ret i det uhensigtsmæssige i klapningen af de 2,3 millioner kubikmeter havbunds- og havneslam fra Lynetteholmen. Til Berlingske Tidende udtalte han følgende:

– Ud fra et miljømæssigt synspunkt er det her uacceptabelt. Det er stress på et havmiljø, som i forvejen har det ekstremt dårligt. Vi taler tit om, at nu skal vi til at gøre noget mere for naturen. Og så gør man alligevel sådan noget her. Det er det, svenskerne påpeger: Det er bare ikke smart.

Rene ord for pengene – som vi er vant til det fra professor Markager. Han påpeger, at såvel stedet som timingen er den dårligst tænkelige. Marts er nemlig den allermest biologisk aktive måned på året. Sommeren i havet er begyndt, og alting eksploderer.

Samtidig giver Stiig Markager ikke meget for den VVM-undersøgelse, der ligger til grund for klapningen. Flere af dens antagelser er direkte forkerte. Undersøgelsen antager nemlig, at man kan lukke slammet ud, uden at der frigives næringsstoffer som kvælstof til det omgivende vand.

– Det er en helt vild antagelse, mener Markager. Det kan man selvfølgelig ikke. Der er temmelig meget strøm i området, og alt det finere materiale vil i første omgang blive spredt i Køge Bugt – og efterhånden resten af Øresund med. Herunder det beskyttede naturområde på den svenske side. Og derfor bekymringsskrivelsen fra den svenske miljøminister.

Det sidste er ikke sagt i den sag, der også har udløbere til planerne om en tilsvarende klapning af havneslam fra Aarhus i Hjelm Dyb ud for Djursland. Begge steder er det rådgivningsfirmaet Cowi, der har stået bag undersøgelserne.

7. april 2022

* Svenskerne først med “agrivoltarisk” landbrug

Det svenske energiselskab Linde Energi ved Örebro vest for Stockholm kom først i konkurrencen om det “agrivoltariske landbrug”. Bag dette imponerende navn ligger kombinationen af solcelleanlæg og landbrug.

Solcelleanlæg i stor skala er endnu af ret ny dato herhjemme, hvor vi jo ikke har helt så meget sand eller sol som i Sahara. Men effektiviteten af solceller er vokset støt, og rundt omkring i landet har vi set de første solcellemarker blomstre op.

Der har naturligvis været en del kritiske røster, som ikke synes om de i tusindvis af glitrende solpaneler, der dækker mark efter mark. Røster også fra borgere eller især landmænd, som hellere vil dyrke afgrøder end høste af solen.

Til sommer får Sverige sin første og til dato Nordens største solcellepark i storskala. Et agrivoltarisk anlæg, hvor der vil blive dyrket afgrøder mellem rækkerne af solpaneler. Solcelleparken får navnet Solvallen og en størrelse på én hektar.

Der skal fortrinsvis dyrkes græs mellem panelerne, så man både kan høste af solen og jorden. Hermed imødegår man også kritikken af, at der tages fødevareproducerende jord ud af drift, når der kommer solceller til. Ikke mindst efter krigen i Europas kornkammer Ukraine er denne kritik blusset op.

Solpanelerne er lodrette – ikke skråtstillede som de allerfleste danske solpaneler. De fylder derfor mindre og er placeret i rækker, så en høstmaskine kan køre mellem dem. Panelerne forventes at kunne holde i 30 år og sågar øge udbyttet af græs mellem panelerne. Panelerne skygger nemlig for solen, så fordampningen fra jorden reduceres. 

Ikke mindst i perioder med tørke vil dette være en ubetinget fordel og de agrivoltariske marker derfor kræve mindre vanding.

7. april 2022



Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.


2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95

Den nye Samsung Note: Galaxy S22 Ultra

Samsung vidste, at de havde et nyt hit på hånden, da de sidste år lancerede Galaxy S21 Ultra. De havde ganske vist droppet pennen og dermed sat Note-serien på pause. Til gengæld havde de oppet deres Camera Game som aldrig før.

I S21 Ultra havde sydkoreanerne samlet det mest fuldstændige arsenal af linser og sat dem sammen til yderst velfungerende kamerasystem.

Selv om mange begræd den manglende pen, så blev S21 Ultra alligevel det ønskede hit blandt fotofolket. Her var næsten alt, man kunne tænke sig – fra close-up makro til 10X optisk tele.

Faktisk manglede der kun en enkelt ting i at nå den fuldkomne mobil: S-Pennen, som nogle savnede og andre ikke gjorde. Den kom så i S22 Ultra, som retteligen er den nye Note, der aldrig kom med S21’eren.

Jeg har haft S22 Ultra med i felten i et par måneder og har kun godt at sige om den. Faktisk er den på flere måder sin ellers stærkt berømmede forgænger overlegen. Dertil et rigtig godt køb, hvis man tager de mange nye features i betragtning.

Samsung Galaxy S21 Ultra kan du læse meget mere om her. Da mange features er de samme på såvel S21 som S22 Ultra, så skal der ikke tærskes langhalm på dem her. Her vil vi i stedet fokusere på forskellene, som der heldigvis også er en del af. Flere af dem endda ganske vigtige.



S-Pen

Først er der naturligvis S-Pennen, som mange nødtvungent måtte undvære efter introduktionen af S21 Ultra. Var afsavnet tilstrækkelig slemt, kunne man dog tilkøbe en dedikeret S-Pen, som kunne opbevares i ét af to specialdesignede covers: Et helt åbent og et flip cover.

Jeg valgte flip coveret og blev hurtigt begejstret for S-Pennen, der her er markant større end den traditionelle S-Pen. Sidstnævnte er så lille, at den fint får plads i selve mobilen, hvor den også bliver ladet op.

På S21 Ultra får man en S-Pen, der hverken kan eller skal lades op, og som derfor heller ikke kan bruges som tryllestav. Til gengæld er den langt mere behagelig at holde om end den traditionelle og fysisk mindre Bluetooth S-Pen.

Med den nye S22 Ultra er den traditionelle S-Pen tilbage i det lille format. Den har dog fået en mat overflade, så den er lettere at holde om end den tidligere, som var helt glat.

Samtidig er den blevet markant hurtigere, hvilket både kan ses og føles. Det er utvivlsomt den hurtigste pen på markedet, hvilket er fint og godt, men dog ikke afgørende. Forgængeren fungerede også upåklageligt.

Og så kan den naturligvis alle de smarte Bluetooth-tricks, som også forgængeren kunne. Som en lille tryllestav eller dirigentstok, der kan styre mange kamerafunktioner trådløst.

Den kan bruges som kameraudløser og til at browse gennem medier med meget mere. Det tager lidt tid at lære sig alle kommandoerne, men der er god introduktion til mulighederne undervejs.



Pro Mode

En af de banebrydende ting ved sidste års S21 Ultra var den store 10X optiske tele, som supplerede de gængse 0.6X, 1X og 3X linser. Vidvinklen endda med makrofunktion.

Sidste års 10X tele imponerede, men var ikke altid helt skarp. Det er den blevet på S22 Ultra, der samtidig har fået Pro-funktion på samtlige objektiver – til foto såvel som tale. Nu er habile 100X Moon Shots en realistisk mulighed, hvis blot man har et fast anlæg eller bruger stativ.

I de nye Pro-modes kan man nu styre alle funktioner manuelt i både foto og video. Det gør den nye S22 Ultra til en helt fantastisk kameramobil. En mobil, som for mange selv seriøse fotografer helt vil kunne erstatte et rigtigt kamera – det være sig til foto eller video. Mulighederne er legio – med fornemme resultater i såvel 8K video som 30X stills.

Det er ganske fantastisk pludselig at have helt styr på billedsiden. Ikke mindst manuel fokus på 10X telen har jeg haft stor glæde af – eksempelvis hvis man gerne vil lave et knivskarpt closeup af en blomst eller gren på lang afstand og ønsker en uskarp baggrund.

Da kan man bekvemt og i Pro-mode finjustere afstanden og sågar bruge zebra-funktionen som hjælp. Aldrig mere uskarpe fotos med S22 Ultra, der hurtigt bliver en uundværlig følgesvend, dersom man holder af at fotografere.



Portrætfunktion

Vi lever i en kameraverden af kunstig intelligens – Artificial Intelligence eller AI. Vi taler om Computational Photography, når kameraets software er i stand til at “forbedre” vore billeder – det være sig at fjerne noget uønsket eller ligefrem skabe noget ønsket, som slet ikke var der ved optagelsen.

Fænomenet “bokeh” er et godt eksempel herpå. Samsung har med S22 Ultra virkelig lagt sig i selen, hvad bokeh og portrætfoto angår. Den indbyggede AI-funktion kan simulere bokeh – skabe en uskarp baggrund bag en skarp forgrund – så det næsten virker bedre end den ægte optiske udgave.

Se blot billedet herover, hvor det på fornemste vis er lykkedes kameraet at skelne de enkelte hår mod en uskarp baggrund. Klik på billedet for at se de fantastiske detaljer. Jeg er vildt imponeret.

Lysstærk skærm

Til allersidst skal det fremhæves, at Samsung med den nye S22 Ultra er trukket yderligere fra feltet, hvad skærmen angår. Det er med forskel den skarpeste og mest lysstærke skærm på markedet.

Dette står lysende (!) klart, når og hvis man lige har haft en Pixel 6 Pro i hænderne. Her er man nødt til at skrue helt op for lysstyrken, hvis man bare vil have en lille idé om, hvad der foregår på skærmen i klart solskin.

Det samme kan man sige om skærmene på Sony’s topmodeller Xperia 1 II og III. Det er ganske vist ultraskarpe 4K skærme, men desværre er de alt for lyssvage til udendørs brug i solskin. Helt galt bliver det, når man bruger den nyudviklede tale, som er uhyre lyssvag.

Konklusion: Samsung har med den nye S22 Ultra skabt det ultimative mobilkamera. Sidste års S21 Ultra var banebrydende, hvad kameradelen angik. Men den manglede altså pennen, hvilket nogle savnede inderligt og andre bestemt ikke gjorde.

Med indbygget S-Pen er den nye S22 Ultra nu så nær det perfekte, vi kan komme det her i 2022. Ellers er forgængeren S21 Ultra stadig det klare valg. Endda i et smartere design end dette års.

© 2022 Steen Ulnits

Produktfotos: Samsung.com

 

Milliarder af Muslinger

En stille og solrig søndag eftermiddag ligger de fleste af Limfjordens mange muslingeskrabere ved kaj i den hyggelige Nykøbing havn på Limfjordsøen Mors. Der er trængsel i vandet, mens man slapper af på land og gør klar til mandagens skrab.

Klik for større fotos


En typisk muslingeskraber med den karakteristiske brede og lodrette hæk. En skrogform, der muliggør sejlads på ganske lavt vand med en fuld last af muslinger. I dag må der dog ikke længere skrabes inde på vand lavere end 3 meter.


Opdræt af og skrab efter muslinger er en lukrativ og stærkt subventioneret branche, som lokker fiskere til fra nær og fjern. Her er det “Elias Vendelbo”, som har forladt sin Nordsø-havn i Hanstholm for at skrabe muslinger i Limfjorden.


Ikke alle fiskere satser på muslingeskrab fra store skibe. Her er det SK20, som er på vej i havn efter at have sat fælder efter konksnegle. En skånsom fiskemetode, der i modsætning til muslingeskrab ikke ødelægger bundmiljøet.


Der er heldigvis andet end muslinger at fiske efter. Det tidlige forår er højsæson for fiskeriet efter stenbidere, som kommer ind på lavt vand for at gyde på stenbunden. Det er ikke kødet, som er det attraktive ved stenbideren. Det er rognen.


Monofile nylongarn er billige og effektive fiskefangere. De tages derfor i brug, når forårets rognfyldte stenbidere skal på land. Det er hunnen, som er den mest attraktive. Ikke på grund af udseendet, men på grund af dens værdifulde lyserøde rogn.


Nylongarn er billige og stenbiderrogn dyr. Faktisk kostede et kilo frisk stenbiderrogn 2.000 kroner, da 2022 sæsonen netop var startet. Garnene til dette luksusfiskeri er derfor spritnye, når sæsonen efter “kvabsøer”, som hunnerne kaldes, skydes i gang.


Monofile garn som disse er så billige, at de ikke lever længe. Det er lettere at skifte dem ud med nye, end det er at rense de gamle for tang og skidt. Uheldigvis mistes hvert år flere kilometer garn i dårligt vejr. De fisker videre som “spøgelsesgarn”.


Det er utrolige mængder plast, som hvert år søsættes af fiskerierhvervet. Det meste kommer naturligvis med hjem igen, men i dårligt vejr mistes desværre meget grej. Liner knækker, bøjer river sig løs, og garn sætter sig uhjælpeligt fast i bunden.


Fiskeri efter konksnegle er et specialiseret og skånsomt fiskeri, der ikke ødelægger bundmiljøet som bundtrawl og muslingeskrab. Madding placeres i fælderne, hvorefter konksneglene selv finder ind. Der er endnu ingen kvoter på denne delikatesse.


Tunge skrabere som denne hvirvler muslingerne op fra bunden, hvorefter de fanges i netposerne. Desværre ødelægges bundmiljøet ved dette fiskeri, der efterlader bunden planeret og blottet for højere liv. Uden sten og tang.


De tunge muslingeskrabere kræver kraftigt udstyr og robust hydraulik for at fungere. Loven fastsætter ganske vist rammer for den anvendte motorkraft, som skal begrænse redskabernes størrelse. Desværre overholdes disse grænser sjældent.


Muslingeskraber med netposer på dæk. De store gummiruller skal forhindre, at skraberen sidder fast på bunden. Denne efterlades planeret og blottet for højere liv. Ingen sten eller tangplanter lades tilbage. Kun sand og mudder.


Milliarder af muslinger venter forude. Nogle er naturlige og kommet af sig selv. Flere og flere er dog “kulturmuslinger”, som stammer fra de såkaldte “kulturbanker”. Her har man udlagt muslingeyngel fra de store smartfarms og skraber dem siden.


Millioner af muslinger lastes i land. Herfra drager de på en lang køretur til forarbejdning. Først skal de bundskrabede muslinger “afsandes”, hvorefter de koges, pakkes og videresendes. Sådanne muslinger får derfor et stort klimaaftryk.


Det er desværre ikke kun muslinger, der havner i netposen, når der skrabes muslinger. Det gør også en stor mængde sten, som herved fjernes fra bundmiljøet. Og netop sten i alle størrelser udgør livsvigtige levesteder. En trist bifangst ved muslingeskrab.


De ligner gigantiske LEGO-klodser i flotte og meget synlige farver. Men er beregnet til alvorlig brug på vandet. Som flydere, farvandsbøjer og meget andet. Uanset formålet så bidrager de alle med mikroplast til miljøet, når de nedbrydes af sol og bølger.


Skaldyr udgøres ikke kun af muslinger. Til skaldyrene hører også de værdifulde østers, hvoraf årets første traditionelt leveres til det danske kongehus. Til højre den hjemlige danske østers. Til venstre den langt større invasive konkurrent fra Stillehavet.


Flydende øer som denne bruges til rensning af tilgroede muslingebøjer. Bølgerne får bøjerne til at gnubbe sig mod hinanden, hvorved den uønskede algevækst skrabes af. Uheldigvis slides der samtidig mikroplast af bøjerne, som ender i Limfjorden.


“Limfjorden” er den største af alle muslingeskrabere på Limfjorden. Så stor, at den måtte have dispensation fra de gældende regler. Den ejes af kooperativet “Muslingeerhvervet”. I baggrunden undersøgelsesskibet “EGON P”


“EGON P” er navnet på det lokale undersøgelsesskib, som løbende moniterer Limfjordens bestand af diverse skaldyr. Skibets årlige prøvefiskeri afgør kvotestørrelse og steder for sæsonens fiskeri efter muslinger og østers. 


© 2022 Tekst & fotos: Steen Ulnits



Vi er i fuld gang med at ødelægge det hav, som har brødfødt os gennem årtusinder. Vi forurener det med åbne havbrug, hvor alt spildevand fra opdrætsfiskene løber direkte ud gennem netmaskerne. Ud i hav og fjord. Og vi påstår at rense forureningen med muslinger, som kun gør ondt værre ved at koncentrere forureningen.

Debatbogen “HAVmisBRUG” fortæller om de problemer, som fiskeopdræt i dambrug og havbrug medfører. Den fokuserer ligeledes indgående på de misforståede muslinger, som samler forureningen fra et stort vandområde på et lille under og omkring anlæggene.

Området påføres hermed en ny lokal forurening, som ikke var der før. Og som kan måles i form af metertykke iltslugende slamlag under muslingerne. Men heller ikke nok med det:

Ved iltsvind frigøres nyt kvælstof fra bundslammet.

Læs anmeldelserne her.


2022, Forlaget Turbine, ISBN 978-874-0660-760 

424 sider, softcover, 4-farve

Pris kr. 249,95


Anmeldelser af “HAVmisBRUG”

“HAVmisBRUG” – de første anmeldelser

Så er de første anmeldelser af min seneste bog “HAVmisBRUG” begyndt at strømme ind. De første tre anmeldelser, der nåede frem, plus lektørudtalelsen fra landets biblioteker følger herunder.

Bibliotekarer på landets mange biblioteker kan naturligvis ikke overkomme at læse alle de mange bøger, som konstant og i en lind strøm flyder fra forlagene. De læser i stedet anmeldelser af bøgerne.

Bibliotekarerne læser professionelle anmeldelser skrevet af de såkaldte lektører. Og ud fra disses anmeldelser og anbefalinger køber bibliotekerne så ind til deres læsere.

En god lektørudtalelse af bogens 424 faktaspækkede sider er derfor guld værd. Bogstavelig talt.


* Lektøren

Kort om bogenDebatbog om problematikkerne ved opdræt af fisk til menneskeføde. Nyttig viden til interesserede i dambrug, havbrug og muslingefarme og den indvirkning, de har på vores natur og miljø

Beskrivelse: Fiskeribiolog Steen Ulnits har hele sit liv beskæftiget sig med fisk. Dels som lystfisker og dels som fiskeribiolog, rejseleder, konsulent og forfatter.

Ud over korte rids af hans egen baggrund og holdningsmæssige standpunkter, omhandler størstedelen af bogen en problematiseret gennemgang af primært dansk fiskeopdræt gennem nyere tid – fra dambrug over havbrug til landbaserede opdræt samt muslingefarme.

Ulnits forklarer, hvordan fiskeopdræt fungerer i detaljer, om centrale aspekter såsom kvælstofs rolle og iltsvind, og fokuserer på det forurenende aspekt ved de åbne havbrug, hvor fx foder- og medicinrester tilflyder det omkringliggende havmiljø.

VurderingUlnits skriver ligefremt og let forståeligt. Og han lader sin personlige holdning skinne igennem uden omsvøb (fx når det gælder miljøpolitik). Bogen berører overordentligt mange forskellige aspekter ved fiskeopdræt. Man behøver ikke læse bogen fra ende til anden, den fungerer fint som opslagsværk til fx studerende.

Til bibliotekarenBogen dækker en landsdækkende problemstilling omkring forurening, så anbefalingen er, at den indkøbes i et enkelt eller få eksemplarer, men bredt i alle kommuner.

Morten Brynildsen



* Bogsyn.dk

“En spændende, indsigtsfuld og lærerig bog om et af klodens store elementer, vandet og havene, der er ved at bukke under på grund af drift og rovdrift. 

Det er især næringssalte fra landbrug og vandbrug, der tidligere var udfordringerne. Nu er det tunge bundtrawl, der pløjer havbunden op og fanger alle fisk. Og senest lokalt forurenende muslingeopdræt og muslingeskrab samt opdræt af laks og ørreder, der flyves til markeder i Indien og Kina.

Bogen er skrevet i et let forståeligt sprog og med en formuleringsevne, der gør tingene tilgængelige for andre end miljøforkæmpere og nørder.

Den beskriver slagsmålene mellem de forskellige politikere, eksempelvis Ida Auken og Esben Lunde Larsen, den fortæller om, hvordan en svejsefejl og overfyldte tanke i 2017 forurenede Fredericia, den stiller sig kritisk overfor RedHavetNu-kampagnen. 

Den fortæller, hvordan i forvejen velhavende dambrugere nærmest af regering og politikere kunne få yderligere forurening af kyster stillet gratis til rådighed. Den beskriver den stærkt forurenede Horsens Fjord, og den fortæller alt om Endelave, Aarhus, Lillebælt, den transgene fisk i Canada, og at økologisk fiskeopdræt aldeles ikke er medicinfrit.

Bogen bliver kaldt en debatbog, og det er helt sikkert, at den vil kunne skabe en masse debat i faget, på Christiansborg og interessegrupper. Den går voldsomt til biddet på ministre, deres pensioner og ministerbiler, og man skal være indstillet på, at den har en særdeles kritisk tilgang til magten.

Omvendt redegør forfatteren meget sobert for, hvorfor han har skrevet bogen, og hvad der har drevet ham frem til konklusionerne. Al ære og respekt for det og for at vende tingene op og ned og dermed lade læseren drage sine egne konklusioner.

Den kommer utrolig vidt omkring, fra Tycho Brahe til Peter Fiskers fisk, fra havkolera til tilskudskroner, fra Limfjordens miljødage til hackere, helligdage og høringsplaner. En superbog for miljøforkæmpere, en oplysende bog for alle vi andre.”

http://bogsyn.dk/index.php/litteratur/2259-havmisbrug.html


Tegning af Bo Secher for Limfjordens Miljøråd


* Kaninen Katrine

“Enhver, der følger Kaninen Katrine fra Endelave, ved, at opfedning af kunstige burørreder i helt åbne havbrugsnet forurener vores fælles havmiljø. Det samme gør de såkaldte miljømuslinger, når de hænger på liner og net i store farme og skider løs….

Nu har fiskeribiologen, forfatteren og foredragsholderen Steen Ulnits sat hele svineriet i perspektiv og skrevet en bog på mere end 400 sider, som han kalder en debatbog. Sådan bør boghandlere og biblioteker ikke betragte den. De bør placere den på hylden med gysere…

For havet sletter ikke, som der står et sted, alle spor. Havbrugsforurenerne og muslinge-tilhængerne hævder godt nok, at de både er bæredygtige og klimarigtige og alt muligt andet. En vildtlevende fisk og en frisk musling samlet op fra bunden kan de ikke slå…

Hav-mis-brugerne kan heller ikke komme uden om, at havet ikke sletter alle spor. F.eks. dokumenterer Steen Ulnits, at det kan da godt være, at strømmen i havet fjerner forureningen under havbrug og muslingefarme. Men strømmen løber ikke kun én vej. Den løber også tilbage…

Kaninen Katrine fra Endelave er flere gange nævnt og citeret i bogen. Derfor er det selvfølgelig min fætter Ejner, der har skrevet denne anmeldelse. Og tak for det. Ejner er nemlig begejstret og gi’r bogen 5 ud af 6 havørreder…

Så hvis du vil vide mere om Hav Mis Brug, så køb bogen i boghandlen eller lån den på biblioteket. Forlaget Turbine har udgivet den…”

Kaninen Katrine fra Endelave


* Miljømediet gylle.dk

“Havbrugene frarøver 40 millioner afrikanere deres naturlige føde. Nemlig de enorme mængder fisk ud fra Vestafrikas kyst, der fanges og laves om til fiskeolie og fiskemel, som igen bruges til foder i havbrugene (Greenpeace “A Waste of Fish 2019).

Det fremgår af en ny debatbog, ”HAV-mis-BRUG”, skrevet af fiskeribiologen Steen Ulnits. En af de skarpeste kritikere af havbrug og muslingeopdræt. Dertil kommer så den store forurening af miljøet, når de mange millioner tons fiskefoder sejles eller flyves verden rundt og de store mængder opdrættede fisk, der derefter transporteres verden rundt igen til velstående forbrugere.

Det er bare en af de mange og overvældende oplysninger i den omfattende bog, som man næsten for åndenød af at læse. Den er fyldt med så mange kritiske informationer om havbrug og muslingeopdræt, at det er svært at fatte, at denne marine industri overhovedet er tilladt. ikke kun i Danmark, men i hele verden.



Aviserne herhjemme er meget lidt modtagelige for kritiske indlæg om havbrug og muslingeopdræt. Derimod er der mange artikler om muslingeopdræt, der fjerner forureningen fra havbrug.

Det holder ikke vand, påviser forfatteren. Han har gennem årene samlet mange videnskabelige undersøgelser, der viser, at havbrug og muslingeopdræt skader de lokale havmiljøer med forurening under havbrugene og koncentrering af affaldsstoffer under muslingefarmene som sort slam og total uddød havbund.

Forfatteren påviser også, at flere hundrede millioner skattekroner til muslingeopdræt  for at rense hav og fjorde for udledningen fra landbruget på ingen måde har giver resultat. Udover selvfølgelig de rare millioner i forskernes, havbrugernes og muslingeopdrætters lommer.

Mens vi diskuterer havplan med forslag om 5.000 kvadratkilometer udlagt til muslingeopdræt, bør politikerne læse denne bog og få et grundigere indblik i, hvad det drejer sig om. Ikke mindst statstilskud til forskere og private virksomheder, der gratis kan bruge og forurene vores farvande for at tjene millioner.

En udvikling, der startede under Lars Løkkes regering med fødevareminister Esben Lunde Larsen ved roret. Han blev dog frataget fiskeriet, da blev for meget med bl.a. hans forslag om nye og store havbrug.

5.000 km2 til muslingeopdræt

Nu har den nye regerings miljøminister, Lea Wermelin, ganske vist sat en stopper for nye havbrug og deraf følgende muslingefarme, men havplanen foreslår stadig 5000 kvadratkilometer til muslingeopdræt. Ikke mindst i den stærkt nødlidende Limfjord. Her bliver der ganske vist flyttet store vandmasser, men det er især det varmere overfladevand, mens det koldere vand ved bunden ikke flytter sig meget. Derfor bliver forureningen liggende.

”HAV-mis-BRUG” sætter også fokus på de mange gengangere – institutioner og privatpersoner – der får hundredevis af millioner af skattekroner til undersøgelser, forsøg og forskning i havbrug og muslingeopdræt. De mange penge har dog ikke givet nævneværdige resultater.

”Muslingeopdræt har udviklet sig til en ren pengemaskine, der slet ikke behøver muslinger længere. Faktisk er de to-skallede blå kun til besvær, når man kan skrive nye ansøgninger til diverse fonde i stedet”, skriver forfatteren. I den forbindelse dokumenteres det, hvad 130 mill. kr. i tilskud er gået til siden årtusindskiftet. De forventede resultater, som beskrevet i ansøgningerne, er ikke nået.

Et eksempel: Linemuslinganlæg 112 i Limfjorden. Dansk Skaldyrcenter på Mors, der har en fremtrædende rolle som fortaler for muslingeopdræt, forudsagde i sin ansøgning om et million statstilskud, at de ville kunne høste 1100 tons muslinger om året. Siden 2004 har man kun høstet 5 % af dette, viser en aktindsigt, som Limfjordens Miljøråd har fået.

Et andet eksempel er det såkaldte KOMBI-projekt ved Hjarnø Havbrug. Støttet med knap 9 millioner kr. Her skulle en kombination af havbrug, muslingeopdræt og dyrkning af tang gøre havbruget forureningsfrit. Sådan blev det ikke. Man kan sige tværtimod. Hjarnø Havbrug er nu tiltalt i en straffesag for falske indberetninger om produktionen og dermed en langt større forurening end tilladt.



Anklagemyndigheden kræver 190 mill. kr. konfiskeret af havbrugsejer Anders Østergaard Pedersen som ulovlig fortjeneste, fængselsstraf og frakendelse af retten til at drive dambrug. Med i dette projekt var bl.a. Dansk Hydraulisk Institut som rådgiver for Hjarnø Havbrug. Instituttet erklærede tidligere: ”Havbrugene vil ikke forringe den økologiske tilstand i vandområderne”.

Nu optræder samme institut for Miljøstyrelsen som ekspert i en habitats-undersøgelse af bl.a. Hjarnø Havbrugs miljøskadelige virkninger. Da Miljøstyrelsen ikke selv kan magte opgaven, har Dansk Hydraulisk Institut vundet udbuddet af denne opgave. Instituttet skal vurdere om ulovligt placerede havbrug, bl.a. Hjarnø, skal have fornyet deres miljøtilladelse til fortsat forurening. Eller havbrug, der i flere tilfælde ligger faretruende tæt på eller inde i beskyttede Natura 2000-områder.

DHI og DTU

Men ikke nok med det. DHI har valgt at udlicitere en del af feltarbejdet med undersøgelse af havbrugene til en af vennerne, DTU-professor Jens Kjerulf Petersen, Dansk Skaldyrcenter på Mors. Det gælder specielt havbrugene, der ligger ved udmundingen af Horsens Fjord, skriver Steen Ulnits.

Dertil kommer Blå Biomasses og Hedeselskabets datterselskab Orbicon. Begge dybt involverede i muslingeopdræt sammen med bl.a. Jens Kjerulf Petersen, der fra sit private firma i 12 år solgte udstyr til muslingeindustrien. Og så konsulentfirmaet WSP, der har skrevet udkastet til Havplanen med de 5000 kvadratkilometer til muslingeopdræt.

Topmålet af inhabilitet, mener forfatteren. I øvrigt vil Blå Biomasse med et statstilskud på 2 milliarder kr. påtage sig at rense store dele af Limfjorden for kvælstof og fosfor fra landbruget via muslingeopdræt. Det svarer til 60-80 kr. pr. kg. muslinger.

”HAV-mis-BRUG” er særdeles velskrevet med sans for sproget. Ikke mindst i de afsnit, hvor forfatteren selv er involveret. Han beskriver sine oplevelser lige fra drengeårene og senere som fiskeribiolog meget levende, så man kan se det for sig. Og så er pointerne knivskarpe om den måde, vi behandler fisk og vores farvande på.

Ja, jeg har åndenød af læsningen af de 424 sider, og jeg kunne blive ved med nedslag i bogen. Omfanget af den og dens mange emner fremgår tydeligt af indholdsoversigten. Der er 160 henvisninger til lige så mange afsnit. Der er kun et at sige: Læs den selv. Uanset, om du er for eller imod havbrug og muslingeopdræt. Forfatteren lægger ikke skjul på sin egen holdning.

Der er dog to problemer i bogen. Der er ikke konsekvent billedtekster. Nogle af billederne giver sig selv, men i andre tilfælde undrer jeg mig over, hvad et billede skal vise. Og så er der mange gentagelser. Selvom gentagelser fremmer forståelsen, er det dog indimellem for meget. Det skyldes åbenlyst, at nogle ting har betydning i flere af de forskellige afsnit, men alligevel.”

Journalist Flemming Seiersen



* Indholdsfortegnelse

Klik for større billede


* “HAVmisBRUG”

Forlaget Turbine – 424 sider – hæftet 

ISBN: 9788740660760

Pris kr. 249,95

Sidste nyt fra Høfde 42

Region Midtjylland har i 2021 fået tildelt 425 mio. kr. til fjernelse af Høfde 42 depotet. Vi var alle lykkelige, men…

På et år, siden 2020, har Cowi udfærdiget et 2.086 siders langt udbudsmateriale, som viste sig at skjule en trist nyhed, vi ikke kendte til, før vi fik læst udbudsmaterialet. En nyhed, der står i skærende kontrast til det, politikerne i Regionen Midtjylland har fortalt befolkningen på Harboøre Tange.

Det var så Jordforureningsloven, som blev vores skæbne og Region Midtjyllands undskyldning for ikke at fjerne hele Høfde 42 depotet. Den siger, at man ikke må eller behøver at flytte en forurening, som ligger dybere end 3½ meter, hvis den ikke udgør nogen fare for overfladevandet.

Kunsten består så i at få gjort giften under 3½ meters dybde harmløs og uden risiko for overfladevandet, og det lykkes til dels i udbudsmaterialet. Den tolkning benyttede Region Midtjylland sig af og har derfor besluttet, at det kun er den øverste del (3½ m) af Høfde 42 depotet, som skal fjernes.

Depotet er 8 meter dybt. Nede i 3½ meters dybde er der et meget tynd lerlag (0.1-0.5 m), som i udbudsmaterialet er tillagt nogle helt fantastistke egenskaber. Den kan nemlig skille giften i to lag, inde bag spunsvæggen.

Giften uden for spunsvæggen, både øst og vest, syd og nord for jernvæggen, får lov at blive liggende. Det får dermed selskab af det inde i for spunsvæggen, når man til sidst fjerner Spunsvæggen og alt efterladt forurening får lov at forsvinde i havet.

Når man har fjernet den øverste 3½ m af depotet, vil man som sagt fjerne spunsvæggen og lade de sidste 4½ meter af depotets indhold med tiden forsvinde i Vesterhavet. Det vidste politikerne for mere end et halvt år siden. De glemmer blot at fortælle det til befolkningen på Harboøre Tange.

I stedet giver de befolkningen det indtryk, at 98% af giften i Høfde 42 depotet skal fjernes. De glemmer blot at fortælle, at det er 98% af en meget lille del af Høfde 42 depotet.

 

* Troværdighed og bæredygtighed

Men pengene bliver brugt alligevel, for hele det maskineri med bæredygtighed, undervisning og ”udstillingsvindue til omverdenen”, som er bygget op omkring en oprydning af Høfde 42 depotet, det forsætter ufortrødent.

425 mio. kr. til oprydning af Høfde 42 depotet – det er mange penge. 50 mio. fra den tidligere Regering, 250 mio. fra den nuværende Regering og 125 mio. kr. fra Forskningsfonden. Og kun til Høfde 42 depotet.

De vil forsvinde som dug for solen og det er i fuld gang. Hold op, hvor det vil koste, og vi får ikke fjernet meget gift, for de 425 mio. kr. Bæredygtighed, undervisning og udstillingsvindue til omverden, som politikerne siger. Hvad er det vi skal vise omverdenen?

– Hvordan man tager røven på en hel befolkning? Eller hvordan vi lukker en stor mængde nervegift ud i Vesterhavet, uden nogen opdager det og under dække af en forældet lovgivning.

Nej, selvfølgelig kan vi ikke acceptere dette, og vi føler os både skuffet og røvrendt. Det er i miljømæssig henseende en skuffelse for dansk miljøpolitik, og det vil blive synlig for enhver og omverdenen. Vi har selvfølgelig forespurgt på Christiansborg, om også det var deres hensigt med og tolkning af Jordforureningsloven?

Hvorfor er politikerne i Region Midtjylland og Lemvig Kommune så store modstandere af at få ryddet op efter Cheminovas forurening på Harboøre Tange? De har fået bevilget pengene, men de vil heller bruge dem til alt mulig andet end at rydde op, i dette tilfælde Høfde 42 depotet. Det kan vi så ikke gøre noget ved, men må håbe, at der er folk på Christiansborg, som kan hjælpe.

Men værst af alt, de lokale og regionale politikeres troværdighed er sat ud af spillet – vi kan ikke stole på dem. Hvordan kan politikerne i pressen sige, at 98% af Høfde 42 depotet skal væk, når de ved, det ikke passer?

Miljøpolitik, når det er værst.

Bjarne Hansen

Høfde 42

 

Lystfiskerkonference i Laksens By


Randers kaldes fra gammel tid for Laksens By, da Danmarks længste vandløb og tidligere rigeste laksevand Gudenåen løber ret igennem byen.

Man skulle synes, at dette ville forpligte byen og kommunen af samme navn til at gøre noget ekstra for det nationale vandløb, som selveste H. C. Andersen engang fiskede i. 

Men nej. Randers by har desværre valgt at støtte bevarelsen af Tange Sø i stedet for befrielsen af Gudenåen. Også selv om søen slet ikke ligger i Randers kommune.

Senest har kommunen så meldt sig ind i Riverfisher netværket, som indtil nu har solgt lystfiskeri ved henholdsvis Skjernå og Karup Å. Nu skal netværket så også sælge laks fra Gudenåen.

Randers Kommune inviterede til Lystfiskerkonference den 9. marts 2022. Konferencen havde to overordnede emner, nemlig det biologiske fundament for en god og stabil fiskebestand i Randers Fjord og Gudenå. Og så mulighed for udvikling af oplevelsesøkonomien. Som udgangspunkt to prisværdige temaer.

Men, men, men. Randers Kommune valgte jo desværre tidligt at kæmpe aktivt for bevarelsen af Tange Sø, der alene blokerer for et sundt vandmiljø i Gudenåen. Som deler Gudenåen i to klart adskilte dele.

Så længe søen bliver liggende, vil det ikke være muligt at genskabe et godt vandmiljø som det naturlige udgangspunkt for en sund fiskebestand. 

Med godt 10 km af Gudenåens vigtigste gydevand gemt under et metertykt slamlag på bunden af Tange Sø vil laksefiskeriet forblive et kostbart Put & Take i al evighed. Selv om lakseprojektet i sin tid netop blev sat i verden for at genskabe en naturlig og selvreproducerende laksebestand i Gudenåen.

Og da fiskebestanden i det lange vandløb i dag er ringere end meget længe, hvilket gælder såvel laks og ørred som gedde, aborre og sandart, virker det helt malplaceret, at kommunen nu for alvor vil til at markedsføre fisk og fiskeri i Gudenåen. Det er den dårligst tænkelige timing.



Sporene fra Fishing Zealand skræmmer

Vi har med gru set på, hvordan turismenetværket Fishing Zealand med massiv markedsføring på kort tid formåede at trække tæppet væk under en sårbar bestand af brakvandsgedder i Præstø Fjord og Stege Nor. Aldeles forudsigeligt, da selv Catch & Release fiskeri efter gedder jo medfører en vis dødelighed.

Efter de store Fishing Zealand konkurrencer kunne man se døde gedder drive rundt med vind og strøm, indtil mangelen på fisk til sidst satte en helt naturlig stopper for denne “oplevelsesøkonomi” baseret på det lokale lystfiskeri. Men da var fiskene definitivt væk.

Det samme kan meget vel ske med Gudenåen, hvis man blot vil høste af en hastigt svindende ressurse uden at gøre noget for vandmiljøet og fiskebestanden. Gudenåen lider især i sommermånederne under en kunstigt høj vandtemperatur efter turen gennem den 10 km lange og lavvandede vandvarmer Tange Sø.


En så høj vandtemperatur, at det vanskeliggør genudsætning af fangede fisk. Hvilket især vil være skadeligt for den truede havørredbestand i Gudenåen.


Vi mener, at Randers Kommune i stedet burde gøre noget for kommunens egne borgere, så disse igen vil få fisk at fange. Så fisk udsat af Randers Kommune ikke blot fortsætter hurtigt igennem nedre Gudenå, da der hernede stadig mangler standpladser. Og efterfølgende bliver fanget længere opstrøms mod spærringen ved Tange Sø.

Fangststatistikkerne taler nemlig deres klare sprog: To tredjedele af alle de udsatte laks, som man nu gavmildt vil dele med vestjyske Riverfisher, lader sig først fange oppe mod Bjerringbro.

Til ingen verdens glæde for de betalende borgere i Randers by, der ikke engang kan blive medlemmer af foreningen ved Bjerringbro. I hvert fald ikke uden at stå på venteliste i flere år.  Selvsamme forening valgte derfor tidligt side og kastede sin kærlighed på Tange Sø i stedet for Gudenåen.



En 100 års-hændelse

Det lader desværre til, at borgmester Torben Hansen (S) i Randers by hellere vil tækkes sine borgmesterkollegaer op langs åen og længere vestpå. Dem, han nemlig også er formand for. End de Randers-borgere, han ellers til daglig er borgmester for. 

I hvert fald kæmper Randers Kommune jo aktivt for bevarelsen af Tange Sø i stedet for befrielse af Gudenåen. Til trods for, at en retablering af Gudenåen ellers støttes af både Danmarks Sportsfiskerforbund og Danmarks Naturfredningsforening.

Efter 100 år i Tangeværkets lænker har vi netop nu en unik mulighed for at slippe landets længste vandløb fri og genskabe et stort og aldeles unikt naturområde. Det vil være skammeligt, hvis der skal gå endnu et århundrede med en amputeret Gudenå.

Dansk Videncenter for Sportsfiskeri har til huse i netop Laksens By Randers og har tidligere haft et udmærket samarbejde med kommunen her. Om restaurering af Svejstrup Bæk og etablering af et nyt stenrev i Randers Fjord. Videncentret var da også inviteret med til dagens konference, men valgte at takke pænt nej til deltagelse. 

Vi kan ikke se, hvordan man med den ene hånd og god samvittighed kan markedsføre truede fisk i Gudenåen til endnu flere nye fiskere i ind- og udland. Mens man med den anden støtter aktivt op om en fortsat blokering af selvsamme vandløb med Tangeværket. Det hænger slet ikke sammen.

Men vi vil gerne understrege, at dersom kommunen på et tidspunkt skulle besinde sig og prioritere en frit strømmende Gudenå frem for en kunstig Tange Sø, da genoptager vi hellere end gerne samarbejdet.

© 2022 Steen Ulnits


* Flere artikler om Gudenåen:

 

Kronikken i Politiken

“Drop drømmen om flere danske havbrug”

* Japanerne får al rognen og de fleste af pengene. Men forureningen, den får vi lov at beholde i Danmark.

Af Stig Bülow og Steen Ulnits


“I en kronik i Politiken den 5. januar slår civilingeniør Karl Iver Dahl-Madsen og havbiolog Johan Wedel Nielsen på tromme for, at Danmark går i Norges fodspor og udvider produktionen med 150 nye forurenende havbrug ved Bornholm. For herefter at ekspandere udefter og til sidst ende i Nordsøen, hvor Norge jo allerede høster “det lyserøde guld”.

I den forbindelse kan det være værd at vide, at Karl Iver Dahl-Madsen længe har været tilknyttet havbruget ved Musholm, der har den tvivlsomme ære at være den største enkeltforurener af Storebælt. Johan Wedel Nielsen har blandt andet været aktiv omkring opdræt af østers i Limfjorden.

Lad os allerførst slå fast, at åbne havbrug som dem, der her slås på tromme for, er såkaldte totalforurenere. Hermed menes, at al forurening fra fiskeopdrættet ledes direkte ud i det omgivende havområde. Uden mulighed for rensning. Det er netop denne manglende rensning af spildevandet, som gør havbrugene så attraktive for fiskeopdrætterne. Den, der muliggør en hurtig og attraktiv indtjening i millionstørrelsen.

Uundgåelig totalforurening

Al forurening i form af foderrester, fækalier, hjælpestoffer og medicin ryger direkte ud gennem netmaskerne. Direkte ud i det omgivende hav. Den billigst tænkelige måde at komme af med sit urensede spildevand på. Noget havner på bunden under og omkring anlæggene. Andet føres bort af strømmen for at fortsætte forureningen et nyt sted – med ny algeblomst, iltsvind og fiskedød. Alt afhængig af forholdene.

Tallene i den nævnte kronik er imponerende, som vi jo kender det fra akvakulturbranchen. Men som vi efterhånden også ved, så holder proportionerne ikke til en nærmere granskning. Vi har i dag en lille snes aktive havbrug i Danmark – med Musholm som det suverænt største offshore anlæg.

Da den foregående regering ville udvide antallet af havbrug med otte (8), der alle skulle ligge ud for Djursland, havde man kigget nærmere på HELCOM – en forkortelse for Helsinki Commission. Det er nemlig ikke kun Vandrammedirektivets krav om en bedre vandkvalitet, vi skal leve op til i Danmark. Hvor kun to eller tre af vore 119 vandområder lever op til kravene. Vi har også forpligtet os til at arbejde for en bedre vandkvalitet i hele Østersø-området, der også inkluderer Kattegat – gennem vort medlemsskab af netop HELCOM.

Nu var der imidlertid intet råderum til yderligere forurening i Kattegat, der i forvejen var og stadig er hårdt belastet. I hvert fald ikke ud fra Vandrammedirektivets krav om en god økologisk tilstand. Men Danmark havde ifølge den daværende borgerlige miljøminister samlet set ikke fyldt sin forureningskvote op til maks. Vi havde således udledt en smule mindre kvælstof til vandmiljøet, end vi havde lov til i henhold til HELCOM. Faktisk 800 tons mindre kvælstof.



Ingen nye havbrug ved Djursland

Og det går jo ikke. De 800 tons var lige akkurat nok til otte nye havbrug ud for Djursland. Havbrug, som socialdemokratiet imidlertid dømte ude i 2019. Først af miljøordfører Christian Rabjerg Madsen med disse ord:


– Den seneste tids afsløringer af rod i havbrugssektoren har bestyrket os i, at det ikke er tiden til nye og større havbrug.

I Socialdemokratiet tager vi konsekvensen af afsløringerne. Derfor kan vi ikke længere bakke op om aftalen om udvidelser i havbrugssektoren.


Og siden af den nyslåede miljøminister Lea Wermelin:


– Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt.

Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren.

Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt– og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen.


Såvidt Lea Wermelin. Ministeren lukkede og slukkede således ikke for alt fremtidigt fiskeopdræt. Det skal blot forgå på land – i lukkede anlæg, hvor man kan undgå den massive forurening, der ellers uundgåeligt kommer fra de traditionelle åbne havbrug. På denne måde kan fiskeopdrættet øge produktionen uden at komme i konflikt med hverken EU’s Vandrammedirektiv eller HELCOM.

Og branchen har rigeligt råd til det. I stedet for hvert år at sende millioner af overskudskroner til Japan og blot beholde forureningen selv, kunne man jo investere i nye, forureningsfrie og landbaserede anlæg herhjemme. Et enkelt dansk firma har således næsten en kvart milliard stående på kontoen, så mon ikke der kunne blive råd til nogle fremtidssikrede anlæg på land?

Mangedoblet forurening af Østersøen

Vi er spændt på, hvordan EU og HELCOM vil se på forureningen fra de 150 nye totalforurenende åbne havbrug, som Karl Iver Dahl-Madsen og Johan Wedel Nielsen plæderer for i deres kronik. Det er mange gange så megen ny forurening, som de planlagte otte ud for Djursland ville have leveret til Kattegat. Men som altså nu skal tilføres den endnu hårdere belastede Østersø ved Bornholm.

Dahl-Madsen og Wedel Nielsen påstår, at “hvis man ser på Østersøen, Kattegat og Nordsøen tilsammen, er de eksisterende og eventuelt nye danske havbrug næringsstofneutrale”. Som argument for at lægge 150 nye havbrug ved Bornholm.



Hvis det var så vel, at de mange millioner ørreder skulle eller kunne fordres med fisk fanget i samme Østersø, da kunne man tale om en vis “næringsstofneutralitet”. Men det kan man desværre ikke og vil næppe heller kunne i mange år fremover. Østersøen er nemlig et af de mest belastede farvande, hvad giftstoffer som DDT, PCB og dioxin angår.

Den 31. marts 2004 måtte fødevareministeren med øjeblikkeligt varsel indføre forbud mod alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen – farvandet omkring Bornholm. Årsagen var, at de fangede laks havde et alt for højt indhold af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU’s grænseværdi varierede fra 5-85 %.

Dioxinet stammede fra de sild og brislinger, som laksene voksede sig store på. Da sild og brislinger fanget i Østersøen en overgang blev brugt til fremstilling af fiskemel, endte en hel del dioxin også i det færdige fiskefoder. Foderet indeholdt langt mere dioxin end tilladt i EU og måtte derfor ikke sælges her. Det fandt man dog en løsning på:

Dioxin i fiskefoderet

I 2009 var dioxin i dansk fiskefoder således oppe til debat på Christiansborg. Plantedirektoratet havde nemlig givet tilladelse til eksport af dioxin-forurenet foder til fattige tredjeverdenslande. Foder med et så højt indhold af dioxin, at det ikke måtte handles inden for EU.

Men de fattige lande udenfor måtte gerne købe det. Og efterfølgende opdrætte fisk eller andet, der uundgåeligt også ville få et højt indhold af dioxin i kødet. Det faldt forståeligt nok flere politikere for brystet.

Så skal man opdrætte massive mængder regnbueørreder i 150 planlagte nye havbrug ved Bornholm, da kommer det således næppe til at ske med foderfisk fanget i Østersøen. Foderet vil primært skulle hentes udefra – i form af industrifisk fanget langt ude i Nordsøen eller importeret endnu længere herfra.

Og da vil stort set alt foderforbrug ved Bornholm være en direkte øget forurening af den i forvejen stærkt forurenede Østersø. Det vil da være så langt fra den næringsstofneutralitet, Dahl-Madsen og Wedel Nielsen ellers påberåber sig, som man overhovedet kan komme. Det vil også påføre klimaet en stor ekstrabelastning fra de oceangående og brændstofslugende både i industrifiskeriet.

Danskproducerede regnbueørreder fra Østersøen kommer på intet tidspunkt til at konkurrere med norskproducerede laks fra Nordsøen. I hvert fald ikke på kødet. Det “lyserøde guld”, som Karl Iver Dahl-Madsen og Johan Wedel Nielsen omtaler i kærlige vendinger, er derimod en konkurrenceparameter over for nordmændene. Den virkelige årsag til drømmene om flere forurenende havbrug i danske farvande.

Den lyserøde ørredrogn har længe været det virkelige guld for danske havbrugere, som eksporterer alt, de overhovedet kan producere, til Japan. Det drejer sig om den målrettede fremstilling af ørredrogn til eksport til det evigt fiskehungrende japanske marked. Her er “suijiko” en delikatesse, som værdsættes højt, og som indbringer høje priser.

Hormonbehandlede rognmaskiner

Den spæde ørredrogn udtages og saltes på speciel vis, hvorved den bliver fast og kan skæres i skiver. Men japanerne stoler ikke på, at vi danskere kan klare det. Så hvert år flyver de deres egne specialister til Danmark for at gøre arbejdet. Det er der således ingen danske arbejdspladser i. Og når japanerne er taget hjem igen, står vi danskere så tilbage med al forureningen fra fiskeopdrættet.

Fremstilling af ren ørredrogn starter med hormonbehandling af fiskene. Man fodrer fiskene med mandlige kønshormoner, hvilket gør eksisterende hunner til hanner af krop og udseende. Disse nye “hanner” producerer funktionel sæd som rigtige hanner, men er jo stadig hunner rent kromosommæssigt.

Bruger man nu denne kunstigt frembragte sæd til at befrugte almindelige eller “rigtige” hunner med, da vil alt afkommet blive hunner – klar til en optimeret produktion i fiskeopdrættets tjeneste. Rene rognmaskiner til produktion af røde rognkorn i lange baner. Til den opgående sols land.

Det er i princippet sådan, de såkaldte “All Females” bliver til. En produktion, der er så lidt bæredygtig, som noget kan være. Med rognen som det lyserøde guld. Og moderfiskene som et udsultet restprodukt med en kødkvalitet, der ikke egner sig til menneskeføde.



I det hele taget kan der stilles meget store spørgsmålstegn ved, om fiskeopdræt i det hele taget er klimavenligt, som de to forfattere ellers påstår. Det kniber allerede i dag med at skaffe industrifisk nok til den hastigt voksende fiskeproduktion. Vi må derfor se i øjnene, at vi ikke fremover kan fortsætte med at importere industrifisk fanget ud for Chiles stillehavskyst – blot for at fremstille fiskefoder i Danmark, som så bruges til at fodre fisk med, hvis rogn siden eksporteres til Japan. Tilbage i Stillehavet.

Madspild i verdensklasse

Det er en absurd tanke, at dette skulle være nogen klimavenlig produktion. At det skulle kunne afhjælpe noget fødevareproblem at dyrke rognen selektivt til kapitalstærke markeder som Japan. I stedet øger det blot sultproblemet, når rige nationer opfisker de fattige landes industrifisk til fremstilling af egne laks og ørreder med flere. Eller ligefrem rendyrket ørredrogn.

Den norske organisation “Framtiden i våre hender” har kigget nærmere på fiskeopdrættets klassiske påstand om, at det er netop akvakulturen, der skal redde verden. Fiskeopdrættet, som skal brødføde den sultende del af befolkningen. Som FAO tidligere troede.

Organisationen har set på indholdet i moderne fiskefoder, som i dag kun indeholder godt en fjerdedel animalsk protein. Resten er vegetabilsk, da man simpelthen ikke kan skaffe industrifisk nok og derfor allerede nu bruger slagteriaffald til foderet. På den måde kan Østersøen blive en lukrativ losseplads for den industrielle produktion af husdyr, der jo heller ikke spås nogen stor fremtid rent klimamæssigt.

Framtiden i våre hender” har regnet videre og et nået frem til, opdrættede fisk blot leverer en femtedel af de kalorier tilbage, som er brugt til at opfordre dem. Vel den dårligst tænkelige forretning set i et sult- og hungersnødsperspektiv. Vi løser jo ikke verdens fødevareproblemer ved at opfodre fisk med fødevarer, vi selv kunne have spist, konkluderer norske Framtiden i våre hender. Mange af de ingredienser, som indgår i fiskefoder, kunne langt mere effektivt være brugt som føde i områder med sult.

I det hele taget ser det ud til, at vi med omkring tre fjerdedele har nået grænsen for, hvor meget vegetabilsk protein vi kan tilsætte fiskefoderet. Laks og ørreder er rovfisk, som ude i naturen kun indtager animalsk protein. Det er deres fordøjelse indrettet til – ikke til store mængder plantefibre.

Ufordøjelig fiskeføde

Det norske Havforskningsinstituttet har kigget nærmere på, hvad fiskene egentlig kan og ikke kan fordøje. Og resultaterne er beskæmmende: En typisk opdrætslaks på 4,5 kg lukker således omkring to kg ufordøjet mad ud igen, som samler sig på bunden under netburene. Jo mere plantemateriale man tilfører foderet, desto mere vil passere ufordøjet gennem fiskene. Jo mere forurening vil opdrættet således bidrage med lokalt.

Det samlede billede bliver, at en udvidet havbrugsproduktion som den af Dahl-Madsen og Wedel Nielsen anbefalede netto vil tilføre det i forvejen nødlidende farvand omkring Bornholm en massiv ny forurening, som slet ikke var der før.

Det har Østersøen ikke brug for, og det får danske havbrugere næppe lov til af EU.

Det håber vi i hvert fald ikke.”


Af Stig Bülow og Steen Ulnits, medlemmer af henholdsvis “Stop Havbrugssvineriet i Danmark” og Miljøforeningen Blak


Denne kronik blev bragt i Dagbladet Politiken den 23. februar 2022


© Fotos af havbrug: “Gearløs”

Garmin Quatix 6

*

* Smartwatch for Søulke og Vandhunde

Amerikanske Garmin er blandt verdens største, når det gælder elektronik til navigation. Til lands, til vands og i luften. Det være sig til fods, i fly, bil eller båd. Garmin har altid et produkt, der passer til projektet. Og altid et ur, der er mere robust end de fleste. Som kan holde til de knubs, et aktivt udendørsliv uundgåeligt fører med sig.

Jeg har selv haft flere Garmin sportsure – med et Fenix 5X som det første. Et ur, jeg stadig bruger og er meget glad for selv flere år senere. Garmin besluttede sig tidligt for at ride med på bølgen af sportsure, som kunne og kan holde styr på parametre som puls, iltoptagelse, distance og meget andet. Indbygget GPS en selvfølge.

Det har medført, at Garmin i dag producerer et utal af forskellige sportsure – i alle tænkelige prisklasser. De billigste dog undtaget. Urene er blevet stedse mere specialiserede, omend alle topmodellerne stadig bygger på det samme solide fundament og derfor kan stort set det samme. Selv om de måske markedsføres som deciderede specialure.

Et godt eksempel herpå er Garmin’s Quatix-serie, der henvender sig specifikt til det sejlende og svømmende folk. Fra garvede søulke på store sejlskibe til glade vandhunde i alle aldre.

Urene er alle vandtætte ned til 100 meter, så det behøver man ikke at tænke på. De skal nok holde tæt. Og da de er bygget med hus af enten rustfrit stål eller titanium, behøver man heller ikke bekymre sig om holdbarheden.

Når der er nye modeller på vej – og det er der jo stort set en gang om året – dumper Garmin altid priserne på de hidtidige topmodeller drastisk.

Det har også været tilfældet med Quatix 6-serien, som næsten fik halveret sin vejledende udsalgspris. Jeg var derfor hurtigt ude og erhvervede mig den mindste model 6 med rustfri urkasse og armbånd af silicone. Formedelst kr. 2.995,- hvilket var et absolut røverkøb.

Alle Quatix-ure byder på de samme grundlæggende egenskaber som Fenix – blot er der ovenpå bygget en række specialfunktioner, der sigter specielt på søsport. Man får således et sportsur som Fenix, men i tilgift en masse ekstra funktioner forbeholdt søens folk. Heriblandt muligheden for at installere søkort direkte på håndleddet.

Søkort til ublu priser

Fisker man eksempelvis fra kajak, hvilket jeg lejlighedsvis selv gør fra sommerhuset, er det skønt ikke at skulle fylde sit lille fartøj op med alskens elektronik – blot for at vide, hvor man befinder sig, og hvor dybt der er under kølen. Nu skal man blot spænde sit Garmin Quatix om håndleddet og kan så følge med i alskens forskellige ting såvel til lands som til vands.

Det kræver dog, at man anskaffer sig et digitaliseret søkort først. Landkort er både Fenix, Quatix og Epix udstyret med fra fødselen, men søkort må tilkøbes og installeres individuelt af den enkelte bruger. På vore breddegrader er det kortet HXEU021R, der skal downloades og installeres på uret.



At finde og installere digitale søkort på sit Garmin Quatix ur er en lidt besværlig affære. I hvert fald hvis man kommer fra Mac-verdenen, hvor næsten alt jo installeres med et enkelt klik eller to. Not so hos Garmin, der våger over sine kostbare søkort.

Det er ikke noget, man blot downloader trådløst til sit ur. Som man eksempelvis gør det med kortmateriale på et Apple Watch. Nej, man skal have sit ladekabel og en computer tilkoblet for at kunne registrere sig, købe og installere et digitalt søkort. Samtidig skal man også have den store pengepung fremme.

Jeg måtte således punge op med kr. 1.099,- for at få lov til at downloade det ønskede søkort, der for øvrigt lever bedre op til sit navn end de allerfleste andre søkort: Ud over de kystnære områder er samtlige større danske søer nemlig også med – inklusive de altafgørende indenlandske dybdekurver. Desværre mangler den sydvestlige del af landet.


Trods prisen kan det erhvervede elektroniske søkort ikke overføres til noget andet ur, hvis man på et tidspunkt skulle få lyst til at opgradere sit Quatix. Så må man pænt købe et nyt – til fuld pris


Det er faktisk en næsten grænseoverskridende oplevelse pludselig at have sit søkort tilgængeligt på håndleddet. Præcis som det var i sin tid, da det første landkort blev digitaliseret og tilgængeligt på samme håndled.

Dyrt, men også dejligt at have de mange dybdekurver tilgængelige som aldrig før – uanset hvor man måtte befinde sig i sejlskib eller småbåd. Uanset om man er på hav eller sø.

Rigtig mange grundstødninger kunne være udgået med dette ur på håndleddet. Nu behøver man ikke længere sidde klistret til den store skærm for at følge med. Nu kan man blot løfte armen og tage et hurtigt kig ind imellem. Den transflektive skærm står klart i selv det stærkeste solskin.

Som allerede nævnt så bygger Quatrix 6 på samme indmad som Fenix 6. Det betyder, at man med et Quatix på håndleddet er lige så godt rustet til en tur i terrænet som på bølgen den blå. Til dyrkere af søsport er der i tilgift masser af specialiseret software, som man kan gribe til, når kursen skal lægges, sejlet sættes eller distancen logges.

Ikke mindst sejlsportsfolket er godt betjent med dette ur, som blandt meget andet hjælper til med vind, tidevand og opankring. Er man til konkurrencesejlads for sejl, er der også speciel hjælp at hente i Quatix 6. Ikke mindst så man kan undgå diskvalificerende tyvstarter. Er man mere til motorbåd, kan man bekvemt koble uret op på skibets NMEA-system.

Styr skibet fra dit håndled

Man kan koble sig op på autopiloten og styre skibet direkte fra sit håndled. Man får samtidig vist alle relevante data direkte på uret: Kurs, fart og SOG (“Speed over Ground”) med mere. Det kan man godt blive lidt afhængig af – hvis man nu er til digitale datastrømme.

For mig personligt rækker det dog at have et digitalt søkort direkte på håndleddet, når jeg er ude i kano eller kajak. Det giver en herlig frihed til at bevæge sig frit omkring. Og man er vidunderligt fri for besværlige ledninger og separate batterier, der jo har det med hele tiden at skulle lades op.

Samtidig har man bogstavelig talt altid MOB-funktionen (“Man over Board”) lige ved hånden, hvis nogen eller noget skulle ryge udenbords. Eller hvis man lige er faldet over en stime fisk. MOB-funktionen er kun et enkelt tryk væk, så positionen logges og man let kan finde tilbage til den.

Quatix er forsynet med selvsamme pulsmåler, som landkrabberne også har i deres Fenix. En optisk måler af gedigen kvalitet, som er til at stole på – om man så træner til et halvt eller helt maraton på landjorden eller har planer om at ro tværs over Limfjorden i sin kajak. Det gør Quatix lige velegnet i løbesko som i sejlbåd.


Også for kondifreaks

Er man kondifreak, rummer Quatix flere funktioner til måling af ens fysiske tilstand, end man nok nogensinde får brug for. Quatix er som Fenix et rent overflødighedshorn af funktioner til måling og registrering af forskellige fysiske aktiviteter. Selv en “Jumpmaster” funktion er der til festlige lejligheder, hvis man skulle få lyst til at springe ud af en ellers velfungerende flyvemaskine…

Skulle man blot ønske at skifte armbåndet ud med et andet – i en anden farve eller et andet materiale – da klares det superlet med Garmin’s klikbare QuickFit armbånd.

To klik, og man har en ny lænke eller nyt armbånd. Lettere kan det ikke gøres, hvis man vil skifte farve eller materiale. Eneste ulempe ved dette system er prisen, som er ganske høj. Omkring 400,- kroner per QuickFit silicone-rem.

Trods prisen ville jeg straks udskifte den i mine øjne grimme “Cirrus Blue” silicone-rem, der leveres med som alternativ til topmodellernes hundedyre titaniumlænker. Til et mere passende og afdæmpet i “Captain Blue”, der er en klar favorit på mit eget håndled.

Garmin Quatix leveres i standardudgaven med rem af silicone og urkasse af rustfrit stål. Og farven på armbåndet er  netop den nævnte Captain Blue. Mindre kan ikke gøre det. En mørkeblå farve, som passer perfekt til det aktive liv på søen. Og hvem vil ikke gerne vil kaptajn på egen skude?

– Aye-aye, Sir! Captain, my Captain!

Som det jo hedder i maritimt sprogbrug af den lidt ældre slags. Kaptajnens ord er lov ombord. Enhver opsætsighed er mytteri, og så er det ikke altid nok at gå planken ud og blive kølhalet. Selv om ens Quatix nu nok skulle holde til turen. Det er værre med én selv…

De to dyreste modeller i Quatix-serien leveres med armlænke af titanium, hvilket naturligvis ser imponerende, flot og vel også lidt prangende ud. Alene titaniumlænken koster over kr. 1.500,- hvis den skal købes separat. Med de nuværende udsalgspriser, der er inklusiv titanium-lænke, er de to Quatix topmodeller et fund til prisen.

Med i købet får man en Cirrus Blue silicone-rem, der passer bedre til daglig brug ombord. Titanium-lænken kan man så reservere til aftersailing i yacht-klubben, hvor den ikke ser nær så prangende ud som ude i den virkelige verden. Når hyggepianisten spiller op til dans og champagnen bobler i glasset…

Cirrus Blue er dog en voldsom blå farve, som nogle vil elske at hade. Selv er jeg langt mere til den mørkere og diskrete Captain Blue, der passer til enhver lejlighed. Og som i modsætning til blank titanium hverken ridser gelcoat’en på den nye båd eller selv får ridser og skammer ved dagligt brug. 

*

De mange knapper…

Alle Garmins topmodeller bygger på det samme system af fem trykknapper. Så uanset om man har et ældre Fenix, et nyere Quatix eller det helt nye Epix, så føler man sig straks hjemme og kan uden videre betjene det allermeste.

Garmin har i Quatix bygget oven på Fenix med nye maritime funktioner. Havde jeg haft nedenstående vejledning fra Garmin, da jeg første gang gik ombord i mit nye Fenix 5X, ville jeg have været sparet for mange frustrationer. Jeg kom lige fra et tidligt Apple Watch, som dengang ikke fungerede ret godt. Men som dog havde en intuitiv touch-skærm, der var til at finde ud af.

Faktisk blev jeg så frustreret over over de fem knapper, at jeg for en stund helt droppede uret.  Jeg for hurtigt vild i de allerede dengang utallige funktioner. Derfor nedenstående korte gennemgang af knapperne og deres grundlæggende funktioner:


1) Øverste knap til venstre: Bruges til at starte uret op med samt tænde og slukke for det indbyggede skærmlys. Bruges ligeledes til at dykke direkte ind i urets mange kontrolfunktioner.

2) Midterste knap til venstre: Bruges til at scrolle opad gennem urets såkaldte “widget” funktioner, der oplister mange nyttige data om vejr, vind og vandstand. Bruges også til at scrolle i hovedmenuen.

3) Nederste knap til venstre: Bruges til at scrolle nedad gennem widgets og menu. Bruges samtidig som dedikeret knap til betjening af musik, hvis man har uploadet musiknumre eller spillelister fra sin computer.

4) Øverste knap til højre: Bruges til at browse i listen af aktiviter samt til at starte og stoppe samme. Bruges ligeledes til at vælge en funktion. Endelig så fungerer denne knap også som “Man Over Board” (MOB), til registrering af aktuel position.

5) Nederste knap til højre: Bruges til at gå tilbage til den foregående skærm. Bruges også til at pause løbende funktioner og målinger. Endelig kan man altid gå tilbage til hovedskærmen ved at trykke og holde.


Vel mødt ombord. Garmin’s sportsure bliver man rigtig glad for, når man først lige har lært dem at kende. Og så holder de i adskillige år herefter.

Vælger man modeller med hærdet safirglas, bliver de gamle uden en ridse. Også selv om resten af uret får synlige skrammer. Til gengæld slører safirglas billedet en smule, hvilket kan have betydning, når man bruger detaljerede (sø)kort. Ellers ikke.

Vælger man en Quatix med solceller indbygget i glasset, da får man forlænget batteritiden mere eller mindre – alt afhængig af udetid, årstid og lokalitet. Her i landet er solceller dog en ret begrænset fordel. Med mindre man da bærer sit ur uden på tøjet. Eller færdes rigtig meget udendørs i sommermånederne.

Garmin Quatix kan ubetinget anbefales. Jeg stikker aldrig til søs uden.

Tekst © 2022: Steen Ulnits

 

 

Muslinger og ålegræs


Muslinger og ålegræs er hver for sig og sammen aldeles udmærkede organismer, som begge indgår i og er nødvendige for den naturlige balance i vort marine økosystem. Når begge altså holder sig til bunden.

Men muslingefarme, hvor milliarder af muslinger hænger kunstigt på udspændte net under kilometerlange rør i overfladen, er derimod en dødelig cocktail for ålegræsset, som har brug for lys og rent vand.

Klik for større fotos



Store “smartfarms“, der kan fylde flere kilometer i længde og bredde, skygger helt for ålegræsset, som derved går ud. Og de mange milliarder muslinger udleder så mange ekskrementer, at bunden under farmene ganske enkelt dør.

Mågerne tiltrækkes af de regelmæssigt tilbagevendende bundvendinger, som gør vandet mælkehvidt og bringer døde bunddyr op til overfladen.



I stillestående fjorde og vige slammer bunden blot stille og roligt til i muslingelort og døde alger. Øverst med et liglagen bestående af hvide svovlbakterier, der markerer overgangen mellem ilt og iltfrit. Herunder et kulsort slamlag, som er totalt frit for ilt.

Der er målt op til næsten 3 meter dybt slam under smartfarme i Limfjorden, som allerede nu gisper efter vejret. Flere steder er den død allerede.

UV fotos af Limfjordens Miljøråd



Fugleperspektiv, frøperspektiv og fiskeperspektiv fra havbrug med flydende netbure, hvis åbne netmasker tillader frisk strøm at komme ind til fiskene – og samtlige affaldsstoffer fra fiskene at komme ud: Foderrester, fækalier, antibiotika og algehæmmere. Totalforurening direkte ud i åbent hav eller fjord.

De store havbrug dels skygger for lyset, så ålegræsset ikke kan vokse – dels forurener vandet med næringssalte, så ålegræsset kvæles af begroning med alger.

UV fotos af Gearløs



Fugle som disse sangsvaner og knortegæs er afhængige af frodige græsmarker – det være sig inde til lands eller ude til vands. Ofte veksler fuglene mellem disse to habitater:

Dagen tilbringes gerne inde på spirende græsmarker, som er ekstra tillokkende sen vinter og tidligt forår. Natten tilbringes i sikkerhed ude på vandet, hvor ålegræsbælter er et foretrukket tilholdssted og en vigtig fødekilde.



* HAVmisBRUG

Debatbog om opdræt af fisk og muslinger

424 sider lang, 1.070 gram tung

“Kilopris” kr. 294,95


En tredjedel af de frafiltrerede næringsstoffer fra muslingerne ender som ny og lokal forurening på bunden under farmene, hvor de kan kvæle alt liv. I værste fald med iltsvind, bundvendinger og fiskedød til følge. Kun max en tredjedel kan høstes.

Den sidste tredjedel passerer gennem muslingerne og returneres til vandet i en endnu mere bio-tilgængelige form. Klar til endnu flere alger end før turen gennem muslingernes fordøjelse.

Stærk strøm til fjernelse eller rettere fortynding af forureningen fra de mange muslinger er derfor nødvendig, hvis der ikke skal ske en økologisk katastrofe.

Det samme gælder havbrugene. Stærk strøm skal der til, hvis ikke forureningen fra de mange fisk skal bundfælde sig lokalt. Næringssaltene forbliver dog opløst i vandet.




Øverst er det den lokale kunstner Niels Willum, hvis tegninger længe har prydet protester fra Miljøforeningen BLAK på Djursland.

Nederst er det Bo Secher, hvis streg mange genkender fra det satiriske magasin “Svikmøllen”.  Bo Secher har lavet tegningen på opdrag af Limfjordens Miljøråd.

Det er heldigvis ved at gå op for flere og flere, at muslinger ikke blot fylder meget og kun kan rense vandet delvis for kvælstof og fosfor. Men at de samtidig også medfører en kraftig forurening af vand og bundmiljø under og omkring farmene.

Limfjorden har gennem mange år lidt under voldsom forurening med gylle fra landets største koncentration af svinefabrikker i det store opland.

Lokalt er man derfor begyndt at tale om “Ligfjorden” i stedet for Limfjorden. 

© 2022 Steen Ulnits


* 5.000 km2 til muslinger

Regeringen har, under ledelse af erhvervsminister Simon Kollerup (S), udarbejdet en “Havplan”, som skal gælde i de næste ti år.

I denne havplan er der gjort plads til flere nye totalforurenende havbrug af den slags, som både Simon Kollerup (S) og Dan Jørgensen (S) tidligere har gjort sig til varme fortalere for. Uden overhovedet at kende konsekvenserne ved dem.

Men hvad næsten værre er, så er der samtidig udpeget knap 5.000 km2 dansk søterritorium til nye lokalt forurenende muslingefarme og altødelæggende muslingeskrab. Et område næsten på størrelse med Fyn og Lolland-Falster – tilsammen.

Det er typisk sårbare, beskyttede, kystnære og lavvandede områder, der er tale om. Der er således tale om en Hasarderet Havplan, som samtidig er et Mageløst Makværk. En forhastet havplan, der på intet område lever op til de krav, som EU stiller til Vandrammedirektiv og Naturbeskyttelse.

Man må tage sig til hovedet, hvilket mange forstandige mennesker da også har gjort, siden Kollerup i nært samarbejde med canadiske WSP, danske Hedeselskabet og norske Smartfarm sidste år præsenterede sin havplan som en digital bekendtgørelse.

Det er nu kun EU, der kan redde de indre danske farvande fra den totale ødelæggelse.


Læs

  ⌘  Miljøforeningen BLAK’s høringssvar til havplanen