Tag-arkiv: transflektiv skærm

Casio Pro Trek WSD-F21HR

Vi er en lille kult af Casio-fans, som hæger om vore elskede og avancerede Pro Trek ure, der kan udrette flere mirakler end de fleste. De kan ikke gøre os usynlige eller brygge kaffe. Men ser man lige bort fra disse detaljer, så kan de næsten alt andet.

Nu kan de så også måle og vise pulsen. Indrømmet. Casio er kommet lidt sent med på vognen. I en tid, hvor selv mange billige ure har kunnet netop det – registrere og logge pulsen på sin bærer. Hvad der før var forbeholdt de mere elitære og avancerede sporture, det er nu blevet standard i næsten alle moderne smartwatches. Om de så skal bruges til sport eller ej.

Pulsmåler-funktionen er nu indbygget som de facto standard i de allerfleste smartwatches – uanset den tiltænkte anvendelse af uret. Uanset om man vil løbe sig en tur eller ej. Uanset om det er en forbedret kondition, det drejer sig om. Pulsmåleren er der bare i dag. 

Da Casio tilbage i 2016 lancerede den første Pro Trek-model – med titlen WSD-F10 – var uret ikke tænkt som et sportur. Det var tiltænkt trekking, hvorfor man prioriterede den indbyggede kortdel. Det var den, som skulle skille Pro Trek-urene ud fra flokken af up and coming smartwatches – fårene fra bukkene blandt sporturene. En indbygget pulsmåler ville bare reducere den kostbare batteritid yderligere.

Derfor valgte Casio at udelade den ellers obligatoriske pulsmåler i både WSD-F10, WSD-F20 og den seneste WSD-F30. Men mange efterspurgte til stadighed en indbygget pulsmåler, og til sidst gav japanske Casio sig. Nu var batteritiden efterhånden blevet så god og driften så optimeret, at man godt turde inkludere den eftertragtede pulsmåler.

Og det blev så til modellen WSD-F21HR, der skiller sig ud fra både 10, 20 og 30 ved at have en indbygget pulsmåler. Samt et helt nyt grafisk interface, der dog stadig bygger på grundprincipperne fra WSD-F20.

WSD-F21HR er præcis lige så stor og macho, som den oprindelige 20’er det. Et ur, hvis blotte størrelse skræmmer mange langt væk. Men som til gengæld tiltaler Outdoor Folks som undertegnede, der aldrig kan få skærmen stor nok. Specielt da ikke, når og hvis den skal vise kortmateriale i felten. Da er der brug for den størst mulige skærm.

F21HR kom på markedet som en lille efternøler til F30, der var gjort nummeret smallere end F20’eren. Sikkert i det lønlige håb at tiltrække lidt flere “almindelige mennesker”, som fandt F20’eren fra 2017 for stor og klodset til dagligt brug. Til at have hængende megasynligt fra håndleddet. Som en effektiv samtalestarter, hvilket jeg selv har haft glæde af mange gange siden den første F10’er.

Men nu er der meget stor forskel på pulsmålere. De billigste af slagsen er bare mindre pålidelige end de dyreste, hvis brugere stadig ofte har en brystrem til helt præcis måling af pulsen. Til sammenligning med håndleddet, der bare aldrig bliver det helt perfekte sted at måle pulsen. Men den klart lettest tilgængelige placering.

Ser vi bort fra pulsmåleren, så er det samme indmad vi finder i F21HR som i forgængerne F20 og F30. Her skal vi afslutningsvis nøjes med at konstatere, at Casio med sin F21HR har givet os sit første Pro Trek ur med pulsmåler. Endda en ganske præcis og pålidelig én af slagen. Casio har da heller ikke gjort noget for at skjule den nye funktion, der har det sin helt egen fremtrædende placering. 

Det er et stort ur, som med en vægt på 81 gram tydeligt mærkes på håndleddet. Til gengæld er det så robust, at det lever op til den militære MIL-STD-810G standard. Samtidig ligger den store skærm rigtig godt beskyttet bag og under den brede urkrans, der bærer urets farve – sort eller rødt.

F21HR er vandtæt ned til 50 meter, så man kan fint svømme en tur med det. Skærmen er stor, skarp og klar. I vanlig Casio-stil er der tale om en dobbelt TFT LCD skærm, hvoraf den daglige skærm viser farver og bruger strøm, mens den monokrome tages i brug for netop at spare på batteriet. Med 320 x 300 pixels fordelt over skærmens 1,32 tommer (33,5 mm) kan man ikke klage over skarpheden.

Casio ProTrek WSD-F20

 

Specielt til F21HR har Casio designet et par urskiver, som er helt unikke. Den første og mest interessante viser dagens pulsmålinger på en krans omkring urskiven – i fem farver, som angiver aktivitetsniveauet. Den anden urskive viser den aktuelle hjerteaktivitet. I de samme fem farver og med pulsen løbende opdateret.

Tilbage er så kun det for mange vigtigste, når de vælger et Casio Pro Trek ur: Det indbyggede kortmateriale og brugen af det. Her har ambitionerne desværre været større end evnerne. I hvert fald forekommer det undertegnede, at Casio har sat sig på to stole. Eller midt imellem dem.

På den ene side ville man gerne være med på bølgen af sportsure, der jo alle har indbygget pulsmåler. Og på den anden side ville man gerne konkurrere med de tunge drenge fra Garmin og Suunto, der længe har fremstillet avancerede ure til hardcore sportsudøvere. Ure, der skal kunne holde til de mest ekstreme forhold. Med eller uden brug af kort.

Det er ure, som kan mange gange mere end Casio’s F21HR. Ure, som måler og registrerer fitness-data langt mere præcist og udførligt, end Casio nogensinde kom eller kommer i nærheden af. Og sikkert har haft ambitioner om. Ure med en batteritid, der skal tælles i dage og ikke timer, som tilfældet er med Pro Trek.

Det sidste ægte Pro Trek

Det er måske her, vi skal finde forklaringen på, at denne seneste og sikkert sidste Pro Trek model kun levede kort på markedet. Og ind imellem sågar har været på tilbud til stærkt nedsatte priser, hvilket hverken F20 eller F30 har.

Casio kom desværre for sent til ballet for pulsure, da de lancerede F21HR. De ellers dygtige japanere sigtede helt enkelt forkert og for højt, men ramte alt for lavt. Og den slags fejlskud er der ikke rigtig plads til i disse år, hvor konkurrencen blandt producenter af smartwatches er hårdere end nogensinde.

Alt tyder således på, at vi med F21HR har set det sidste Pro Trek ur af denne type fra Casio. Der dog fortsætter med navnet, men nu bruger det på helt andre og mere “kedelige” modeller af G-Shock typen. Ure, der slet ikke appellerer til folk som mig.

Det er rigtig synd, for de ægte Pro Trek ure har altid formået at fascinere og begejstre deres brugere. Langt mere end alle andre smarture.

Måtte mit eget hvide Limited Edition WSD F20 derfor leve evigt.

© 2021 Steen Ulnits

Produktfotos: Casio

 

 

Garmin Vivoactive 3

Kort efter mødet med Diesel’s nye DW4D smartwatch, hvis dårlige batteri ødelagde det ellers så potente Mad Max-indtryk, dumpede et helt anderledes undseligt smartwatch ind på skrivebordet:

Garmin’s nye Vivoactive 3 med indbygget GPS og pulsmåler. Vandtæt til 50 meter og tiltænkt aktiv brug i vandet: Svømning. Altsammen til en uhye konkurrencedygtig pris. Et ur, hvis specifikationer er intet mindre end imponerende, prisen taget i betragtning.

Det er også et ur, hvor Garmin for alvor bryder med sine gamle traditioner for, at alt input og styring af uret sker via store trykknapper på begge sider af huset. Et system, der ofte kræver mange tryk for at komme frem til den rette menu. Noget, jeg aldrig fik vænnet mig til på tidligere Garmin modeller.

Garmin er kendt for sine avancerede smartwatches til aktive mennesker både udendøre og indedøre. Folk, der gerne vil måle sig selv og deres fysiske udvikling. Folk, som ikke bange for at trykke på lidt knapper for at komme i mål og kunne sætte tørre tal på deres præstationer og udvikling. Det være sig i løb, cykling, svømning eller en hvilken som helst anden form for fysisk workout.

Læs gerne testen af Garmin’s ultimative topmodel – Fenix 5X med indbygget topografisk kort og alt i moderne sensorer. Samt ikke færre end fem forskellige trykknapper. Efter at have læst artiklen vil du forstå, hvordan det er at skulle trykke og tælle på knapper. På flere måder…

Fra tryk til touch

Den nye Vivoactive 3 bryder på næsten alle måder med det gamle trykknapprincip. Således er der kun én knap tilbage på dette ur, og det er hjemknappen, startknappen og slutknappen. I én og samme knap. Det er til at finde ud af – selv for en knap-ofob fætter som mig. Jeg foretrækker klart, at tingene går strygende.

Men ikke nok med det. Garmin har også taget højde for, at ikke alle holder af at stryge hen over selve urglasset med fedtede fingre. Eller finder det let at gøre med kolde og/eller våde fingre. Garmin har derfor begået endnu en genistreg i dette ur, og det er venstre urside, der også er til at stryge på. Op eller ned – alt efter hvilken menu, man nu er ude efter.

Et rigtig smart detalje – synes  jeg – som dog har fået en blandet modtagelse af tech-skribenter verden over. Prøv selv. Og døm efterfølgende.

Når man kommer lige fra det håbløse Diesel DW4D smartwatch, hvor batteritiden skulle måles i timer, er Vivoactive 3 næsten for godt til at være sandt. Her skal batteritiden nemlig måles i dage og genopladningen i minutter. En fantastisk præstation af Garmin, som hermed har lanceret verdens første smartwatch, der kan det hele til den halve pris og på den kvarte tid. Utroligt.

Touch-skærmen er følsom, men opløsningen er lav. Kigger man på Garmin’s eget website, så ser screen dumps imponerende skarpe og upixellerede ud. Cirkler ser ud til at være tegnet med en tynd passer, og der er ingen hakkede kanter. Not so i virkeligheden, hvor man tydeligt ser forskel på Garmin og så de utallige konkurrerende Wear ure, som næsten alle byder på en højere opløsning – med flere pixels og skarpere billeder.

Men fortvivl ikke. Den relativt lave opløsning (240 x 240 pixels på den 1,2 tommer store skærm) betyder også en længere batteritid, og den er guld værd. Meget mere værd end lidt takkede kanter hist og pist. Dem kan man sagtens leve med – specielt da flere dage efter, at Wear urene er stået af med et tømt batteri…

Når man første gang tænder for sit Garmin Vivoactive 3, ser skærmen ret mørk ud. Men fortvivl ikke. Den skal se sådan ud. Garmin har nemlig også her valgt en såkaldt transflektiv skærm, der forstærker det eksisterende lys og på den måde sparer på batteriet. Læs gerne testen af Sony Smartwatch SW3, der var den første med transflektiv skærm.

Først når man løfter håndleddet eller prikker på skærmen, tændes den. Og det er aldeles nødvendigt til indendørs brug og brug i svagt eller intet lys. Da er skærmen ellers næsten helt sort.

Til gengæld bliver den transflektive skærm bare bedre og bedre, jo stærkere lyset bliver. Hvor almindelige LCD og OLED skærme ofte er svære at se i direkte sollys, brillierer Garmin’s transflektive skærm – bogstavelig talt. Jo stærkere sollys desto flottere farver og bedre læsbarhed. Uden kostbart dræn af batteriet, vel at mærke!

Garmin angiver selv batteritiden på Vivoactive til max 7 dage eller 13 timers kontinuert brug af GPS. Mere realistisk er nok godt det halve – hvis man bruger sit ur aktivt. Med mit blandede brug rækker batteriet til fire dage. Men en batteritid på flere dage er bare imponerende. Uanset.

Garmin Connect

Det første, man bør gøre, når man har pakket sit nye Garmin Vivoactive 3 ud, er at downloade og installere Garmin Connect app’en. Det viser sig da, at uret er kompatibelt med såvel Apple’s iOS som Google’s Wear. Dog med det forbehold, at der er større funktionalitet med Android end med Apple.

Når man har installeret Garmin Connect, sætter man sit ur op med alle relevante data og er good to go. App’en moniterer løbende din aktivitet og syncer den med app’en, Vel hjemme efter en gåtur, løbetur eller sejltur, kan man så på app’en se sin rute præcist som på alle de hundedyre pulsure. For der er naturligvis også pulsmåler på Vivoactive 3 – i tilgift til GPS. Pulsmåleren virker dog ikke i vandet under svømning, men det er nu ikke noget tab. For mig i hvert fald ikke.

Som en lidt usædvanlig feature så byder Vivoactive 3 også på måling af VO2, der er et udtryk for det maksimale iltindhold i blodet og en indikator for ens fysiske formåen. Det er ikke noget, jeg selv benytter mig af eller interesserer mig for. Og et er der næppe heller mange andre købere af dette ur, der vil gøre. Men flot, at det er med og inkluderet i prisen.


Som det nok er fremgået af ovenstående, så er jeg uhyre begejstret for det nye Garmin Vivoactive 3, som nu ofte afløser mit trofaste Apple Watch Series 3 med LTE. Et felt, hvor Vivoactive må melde pas. Det kan ikke fungere som selvstændig mobil, der kan modtage opkald og ringes op fra. Det skal have en mobil koblet til som moderskib. Til gengæld kan det fint bruges solo, da det syncer med Connect app’en straks efter hjemkomst.

Men ser man bort fra de relativt få situationer, hvor LTE er uundværligt, så er Vivoactive 3 et fantastisk smartwatch, der leverer næsten løgnagtigt meget til prisen. Den er næsten lige så lav som vægten på blot 43 gram. Et let og superelastisk rem fuldender indtrykket og har endda ekstra sikring af den løse ende.

Garmin Vivoactive 3 er set til kr. 1.999,- flere steder.

Anbefales på det kraftigste.

© 2018 Tekst: Steen Ulnits