Tag-arkiv: spinnefiskeri

Hardy Bros – besøg i Alnwick

IMG_2987

Alnwick Castle, der har været forbillede for House of Hardy’s klassiske “borg” logo.


IMG_2986

Hertugen af Northumbria bor med sin famile på slottet, som desværre ikke altid er åbent.


IMG_2988

Alnwick har i snart 150 år huset Hardy Bros. Nu er her også et flot museum.


IMG_2993

Hardy museet blev naturligvis indviet af ingen ringere end H.R.H. Princess Margaret.


IMG_2994

Hardy “Perfect” er klassikeren, der med ét slag etablerede Hardy Bros helt tilbage i 1891.


IMG_2995

Hardy grej har rigtig mange samlere. Dette sæt er dog forbeholdt de virkeligt velhavende…


IMG_2615

Hardy var verdenskendte for deres håndbyggede splitcane stænger. Her to af slagsen.


IMG_3001

“Cascapedia” fluehjulet er en af de gamle og udødelige klassikere, der stadig produceres.


IMG_3008

Hardy Bros var i sin tid meget kendt for deres fine kunstagn til spinnefiskeri.


IMG_3007

“Altex” var med sin lukkede bøjle forgængeren til det moderne fastspolehjul.


IMG_3019

Med en vægt på flere kilogram var “Zane Grey” hjulet tiltænkt havets allerstørste fisk.


IMG_3016

Med en diameter på hele 23 cm var “Fortuna” skabt til netop det: “Made For Tuna”.


IMG_2999

I gamle dage kendte man ikke til “Catch & Release”. Fiskene blev aflivet med en Priest.


IMG_3006

Fra de gode gamle dage, hvor der var tid nok og alt stadig blev lavet i hånden.


IMG_3021

Hardy Bros udgjorde engang et ganske stort industrikompleks i den lille by Alnwick.


IMG_3023

Brødrene William (Bill) og James (Jim) Hardy. To meget forskellige personligheder.


IMG_3022

“Mr. Jim”, som jeg altid vil huske ham. En glad, smilende og lyttende person.


IMG_3026

Alnwick Gardens, hvor selv den vildeste vandhund kan få sine ingeniørlyster styret…


IMG_3027

“Duchess” fluehjulet, som er opkaldt efter hertuginden, der har genanlagt Alnwick Gardens.


IMG_3028

Når nu Alnwick Castle var lukket, må man nøjes med et sneak peek ind ad bagdøren…


IMG_3034

Et af verdens absolut største trætophuse ligger i Alnwick Gardens. Hele 560 kvadratmeter!


IMG_3035

“Barter Books” på den anden side af haverne. 750.000 brugte bøger kan ikke tage fejl!


IMG_3036

I Alnwick tager man skam sin juledekoration alvorligt. Det kan jo ikke være hjul det hele!


IMG_3018

Det gamle “Fibatube” har udviklet sig til det nye “Hardy Advanced Composites” – HAC.


© 2018 Tekst & fotos: Steen Ulnits 


hardys

Læs hele den store artikel om Hardy Bros her:

http://ulnits.dk/fluefiskeri/hardy-bros/

 

Hardy Brothers

IMG_2994

Et af de mest ikoniske navne inden for den ædle fiskesport er uden tvivl engelske Hardy Bros, der i mere end 100 år har leveret førsteklasses fiskegrej til hele verden.

Ja, i nu snart 150 år har de i byen Alnwick i Northhumberland nær den skotske grænse fremstillet noget af det ypperste fiskegrej, som er blevet solgt til nogle af verdens mest prominente og velstående mennesker. Fra engelske konger til indiske maharajaer.

Jeg stiftede selv første gang bekendtskab med Hardy i 1972, hvor min egen interesse for fluefiskeri var for stærkt opadgående. Jeg havde læst min Svend Saabye og vidste, at fluefiskeri lige måtte være noget for en knægt som mig.

Hurtigt stødte jeg på navnet Hardy, der altid blev brugt af velstående gentlemen ulasteligt klædt i tweed fra top til tå. Som førte sig frem med værdighed og elegance ude ved det naturligvis klare og strømmende fiskevand.

Ambitionsniveauet var højt, og min egen første fluestang blev derfor en Hardy Jet i glasfiber med tilhørende Hardy Marquis fluehjul. Længde 8½ fod. Lineklasse 6.

Det var et sæt, som tjente mig trofast og sågar fulgte med på såvel min første rejse til Grønland i 1974 som min første Alaska-ekspedition i 1976. Et sæt, der fangede rigtig mange fisk – primært nok fordi det dengang var mit eneste fluegrej…

Den spæde start

Men det hele startede i England eksakt 100 år inden da. I 1872, for at være helt præcis. Det år udmærkede sig nemlig ved, at en ung mand ved navn William Hardy slog sig op som bøssemager i byen Alnwick, Northhumberland lidt syd for den skotske grænse.

Ved den lokale ingeniørmagnat Lord Armstrongs mellemkomst gik broderen John James Hardy snart ind i virksomheden, der primært solgte våben fra Birmingham.

To år senere, i 1874, kunne man så i en annonce i lokalavisen Alnwick Mercury læse, at Hardy brødrene nu også solgte fiskegrej til å og hav. Åen havde man i baghaven i form af River Aln. Og havet i form af Nordsøen kun en halv times kørsel borte. Hvis man altså rådede over et automobil. Ellers det dobbelte.


IMG_2995


Salget gik strygende – faktisk så godt at William Hardy kunne fri til og gifte sig med datteren til den lokale gamekeeper, som var en dygtig fisker og fluebinder. Det blev derfor svigerfaderens fluer, der prydede de kommende års Hardy kataloger.

William holdt styr på finanserne, mens John James tog sig af produktudviklingen. Ikke mindst den første Hardy Angler’s Pipe optog J.J. meget – og tog meget af hans fritid. Hans søster fortæller således, at det var ikke så lidt af en belastning, når William hver eneste aften skulle prøveryge de nye prototyper. Naturligvis hjemme i dagligstuen…

Det Perfect’e fluehjul

1891 blev et skelsættende år for Hardy Bros. Det var nemlig det år, hvor brødrene kunne lancere deres første helt eget fiskehjul. Hidtil havde de primært været forhandlere af fiskehjul fra Malloch, men de ville helst lave deres egne.

Resultatet af flere års eksperimenter og ingeniørmæssig tankevirksomhed blev fluehjulet med det ubeskedne navn “Perfect”. Et hjul, der med enkelte mellemrum er blevet produceret helt frem til i dag, hvor det stadig er i sortimentet.

Efter Perfect fluehjulet kom en lang række andre fluehjul, heriblandt det smukke Cascapedia, som er opkaldt efter lakseelven af samme navn i Canada. Det så dagens lys i 1932 og bar hjulmageren P. Lundy’s navn. Og produceres fortfarende.

I den tunge ende kom hjul som “Fortuna”, der virkelig var netop det: – Made For Tuna. Et gigantisk ikke-udvekslet hjul med en diameter på hele 9 tommer – 23 cm. Lanceret i 1921 og tiltænkt de allerstørste tun, som dengang svømmede rundt i Nordatlanten.

Opfølgeren hertil blev det flere kilogram tunge “Zane Grey” multihjul opkaldt efter manden af samme navn: Forfatteren Zane Grey, der tjente en formue på at skrive primært western romaner og noveller. Flere af dem blev sågar filmatiseret.


IMG_3001


The “Zane Grey” Big Game

Grey selv var lidt af en eventyrer, der brugte en stor del af sin tid på kvinder og de fleste af sine penge på Big Game fiskeri over det meste af verden.

Datidens fiskegrej var ikke helt “up to the task”, så det blev Hardy’s opgave at bygge Big Game hjulet over alle Big Game hjul: Et multihjul, som kunne tæmme ikke blot langt løbende tunfisk, men også højt springende marlin i gigantklassen. På flere hundrede kilo, ja, op til det halve ton.

Det blev til den ingeniørmæssige bedrift, der den dag i dag bærer “Zane Grey” navnet. Et flere kilogram tungt og lavt udvekslet Big Game multihjul, som har dannet skole for stort set alle efterfølgende hjul af slagsen. Lanceret i 1928 og fremstillet helt frem til 1957. Ikke just nogen døgnflue, altså. Alle størrelser havde plads til 1.000 yds. af den pågældende lineklasse.

Men mindre kunne også gøre det. Det ses af Hardy’s berømte “Altex”, der ret beset var verdens første seriefremstillede fastspolehjul, som vi kender dem i dag. Med lukket bøjle, hvilket var et af Hardy’s mange patenter.

Et simpelt, men alligevel teknologisk kvantespring i forhold til forgængeren – det åbne Illingworth hjul, hvor man selv måtte placere linen under bøjlen efter kast. Og leve i konstant frygt for, at linen fangede bøjlen under kastet…

Kongelig hofleverandør

Anyway. Forretningen Hardy Bros gik strygende. I år 1900 havde Hardy således egne lagerbygninger fra Edinburgh i nord over Alnwick og Manchester til London i syd.


IMG_2988


Man havde sågar også sin egen butik på den fashionable Pall Mail Street i London, hvor de rige og berømte, adelige eller sågar kongelige let kunne smutte forbi og få sig en fiskesnak, noget nyt fiskegrej eller blot en håndfuld hånddressede laksefluer af den ypperste kvalitet.

Dem var Hardy nemlig verdenskendte for. Som de også var det for deres omfattende fiskegrejskataloger. I år 1929 talte Hardy kataloget således ikke færre end 374 tæt pakkede og sirligt illustrerede sider… – Kom igen, Nap & Nyt!

Under Anden Verdenskrig gik det hårdt ud over butikken i 61 Pall Mall Street. Den blev bombet to gange og lå til sidst ikke bare i ruiner. Den var der helt enkelt ikke mere. Gulnede sorthvide fotos viser, at der blot var et gabende hul i bygningsblokken.

Butikken blev dog genopbygget nogle år senere – for krigsskadeserstatning fra staten – og står der den dag i dag. Stadig som udsalgssted for fiskegrej, men dog ikke længere som en rendyrket Hardy Bros butik. Noget, mange Hardy fans stadig begræder. Der var noget helt specielt ved adressen 61 Pall Mall Street.

Jim Hardy

Der var sket mange generationsskifter siden William og John James startede virksomheden i 1872. Og nu var det James Leighton Hardy, der stod for tur til at overtage ledelsen.

– Mr. Jim, som han blev kaldt til daglig og blandt venner, havde samme ingeniørmæssige baggrund som sine brødre og forgængere. Og så viste han sig at være en gudbenådet fluekaster, som begik sig på højeste internationale plan.

Det blev da også Jim Hardy, som skulle føre Hardy Bros ind i såvel nutid som fremtid. Jim var en distingveret engelsk gentleman med en stor sort moustache og bag ståbrillerne et par venlige øjne, der altid havde et glimt af humor. I stik modsætning til broderen William’s sørgmodige blik, der var formet af rædslerne under Anden Verdenskrig, hvor han havde været tysk krigsfange i Frankrig.


IMG_2993


Jim Hardy viste sig som sagt at være en dygtig fluekaster, der gerne turnerede rundt i verden til forskellige internationale kastekonkurrencer. Altid som den gode sportsmand og allerbedst naturligvis, når han vandt.

Det blev til ikke færre end tre verdensmesterskaber og 35 engelske kasterekorder. Mr. Jim var i sandhed en værdig repræsentant for et firma, der fremstillede og solgte fiskegrej. Ubetalelig reklame for grej fra Hardy Bros.

Jim var selv vokset op med splitcane stænger, men han var fremsynet nok til at tage de moderne stangbygningsmaterialer i brug, som krigen havde givet verden. Med glasfiberen som det oplagte førstevalg.

Det var en kendt teknologi, som han hurtigt fik bragt inden for dørene i Alnwick – i form af “Fibatube” sektionen, der producerede alle rørbyggede glasklinger til Hardy’s fiskestænger – det være sig fluestænger, spinnestænger, medestænger eller havstænger.

Glasfiberen fik man hurtigt styr på – med hjælp fra amerikanske Fenwick og tyske Sportex. Den knibske kulfiber kneb det mere med.

Fremtidens fiskestænger

Jim havde set skriften på væggen – at tiden ikke var med vandløbene og deres laksefisk. At der i stedet måtte fokuseres på sø og hav. Han indkaldte derfor en håndfuld af datidens fineste eksperter på hver deres område til et fællesmøde, hvor de drøftede situationen. Blandt eksperterne var geddeeksperten Fred Buller, karpeeksperten Richard Walker og surfcasteren Leslie Moncrieff.

Det møde endte på en fiskerestaurant, som Jim ofte talte om. Da han havde Englands suverænt førende karpefisker med til bords, Dick Walker, besluttede Jim sig for at ville prøve karpen på spisekortet. – Og det har jeg så aldrig behøvet gøre siden, sagde han altid med et glimt i øjet…

I det hele taget lyttede Jim altid til, hvad folk sagde til ham. Han var ikke bedrevidende, som så mange andre koryfæer kan være det. Engang sidst i 1970’erne gik jeg således og funderede over, om man ikke kunne finde en mellemting mellem de korte og lette enhånds fluestænger på den ene side – og så de lange og tunge tohåndsstænger på den anden.


IMG_2615


Mange vandløb har jo en størrelse og karakter, der ligger midt imellem, hvad stanglængde og styrke angår. Danske såvel som udenlandske. Der burde være stænger specielt til denne størrelse vandløb, forekom det mig.

Jeg forfattede derfor et brev til Jim Hardy, som jeg på det tidspunkt kun kendte fra billeder i de lækre Hardy kataloger. Og havde slet ikke regnet med at høre tilbage fra ham. I min verden var han jo så nær Gud, som man kunne komme her på Jorden.

Lidt snyd og en hel flaske whiskey

Det var i de fysiske breves tid, og postgangen var ikke verdens hurtigste. Men en lille måneds tid senere kom der et fint brev med Hardy Bros logoet på såvel kuvert som brevpapir.

Det var selveste Jim Hardy, der takkede mange gange for henvendelsen. Han fortalte, at han havde videregivet mit brev til deres designafdeling – med besked om, at ingeniørerne her skulle komme op med noget, der matchede mine ønsker og forslag.

Jeg var dengang en fattig studerende og stolt som en pave. Igen havde jeg ikke regnet med at høre mere, men den kommende vinter lå der pludselig en slip fra posten: – Der stod en lang pakke og ventede på mig nede på posthuset!

Det viste sig at være en prototype på en mellemting af den slags, jeg havde efterspurgt i mit brev. En 11 fod lang stang klasse 8, som bar påskriften “The Em”. Opkaldt efter den svenske Emå, hvis havørreder Jim var godt bekendt med. Større, end man kunne fange dem hjemme i England. Stangen var derfor ganske robust og kastede let liner tungere end den tiltænkte 8’er.

Jeg nåede aldrig at få den døbt i den sydsvenske Emå, inden jeg tog stangen med til British Columbia. Men det er en helt anden historie, som interesserede kan læse om i min næste bog “Laks & Havørred – Opgangsfisk”, der udkommer på forlaget Turbine her til foråret.


IMG_2631


“The Lost World of Mr. Hardy”

Jim Hardy var et rart menneske, en rigtig gentleman, en suveræn kaster, en dygtig fisker, en habil ingeniør – og så en traditionel engelsk forretningsmand. Måske derfor han lidt sent så, hvor verden var på vej hen. At gamle dyder og “attention to detail” måtte vige pladsen for billige produkter fra Fjernøsten. At de gamle håndværksmæssige traditioner helt enkelt var for dyre at opretholde.

Konkurrencen fra Fjernøsten bare voksede og voksede. Hardy’s konkurrenter var hurtigere ude og flyttede produktionen til lande som Kina, Korea og Taiwan, hvor arbejdskraften var langt billigere. Men hvor kvaliteten ofte også lod meget tilbage at ønske. Det er der lavet en meget seværdig film om – med titlen “The Lost World of Mr. Hardy”. Den bør ses af alle Hardy fans, som har fulgt firmaet gennem årene. Through Good and Bad.

I filmen kan man se, hvordan Hardy Bros i lang tid klyngede sig til fortiden. Man havde ansatte, der bandt fantastiske fulddressede laksefluer i hånden – uden fluestik. Et håndværk, som i dag kun videreføres på hobbyplan. Man havde folk, der kunne håndbygge fornemme splitcane stænger, hvis priser uundgåeligt blev skyhøje – og publikummet tilsvarende mindre.

Kort sagt kom Hardy Bros i alvorlige økonomiske vanskeligheder. For første gang i firmaets mere end 100 år gamle historie måtte man kigge udad – efter potentielle investorer, som kunne og ville videreføre de stolte familietraditioner. Det blev i første omgang investeringsgruppen Harris & Sheldon, der i 1967 overtog ejerskabet og de økonomiske forpligtelser.

Det varede indtil 2013, hvor amerikanske Pure Fishing overtog fabrikken. Og efterfølgende selv blev solgt videre. Og videre. Som det jo hele tiden foregår i de kredse.

Jim Hardy selv var forinden stoppet i firmaet. Det gjorde han i 1992, og han døde i 2012, 85 år gammel. Som den sidste Hardy i Hardy Bros. Inden da havde Mr. Jim dog skrevet familiekrøniken “The House the Hardy Brothers Built”, som blev udgivet i 1998.

HAC – Hardy Advanced Composites

Men fortiden lever heldigvis videre. Det blev som bekendt amerikanske Fenwick, der kom først i kulfiberkapløbet – som i 1973 kunne lancere verdens første fluestænger i kulfiber: “HMG”. Det, man ikke havde lykkedes med hos Hardy Bros.


IMG_2653


Dette trods det faktum, at den moderne kulfiber var blevet udviklet af engelske Royal Air Force og ditto Rolls Royce i fællesskab. Og at Hardy derfor var den allerførste stangproducent, som fik mulighed for at prøve kræfter med den nye fiber.

Datidens orakel på området, Dick Walker, mente nemlig ikke, at man kunne fremstille funktionelle fiskestænger i ren kulfiber. Kun glasfiberklinger med et indhold af kulfiber på op til 25%. Noget, Hardy rent faktisk udtog et patent på.

I dag er “Fibatube” skilt ud fra resten af Hardy Bros og har udviklet sig til “Hardy Advanced Composites” – HAC. En højteknologisk leverandør af composite løsninger til noget nær alt inden for sportsvogne, racerbiler, luftfart og rumfart.

Således er der i dag kulfiber og kevlar med flere andre eksotiske HAC-materialer i alt fra superlette engelske McLaren Formel 1 racerbiler til kæmpestore europæiske Airbus passagerfly. Manageren betroede mig, at HAC sågar producerer en “critical component” til Dyson’s verdensberømte poseløse støvsugere! Hvilken ville han dog ikke ud med…

HAC fremstiller i dag selv det kulfiberklæde, der indgår i de avancerede “Sintrix” fluestænger. Hardy sender råmaterialet til Kina, hvor klingerne rulles og færdiggøres. Herfra sendes klingerne så retur til Alnwick, hvor stængerne monteres og færdiggøres.

En omstændelig proces, som nu heldigvis ser ud til at lakke mod enden. Det er nemlig planen, at alle Hardy klinger fremover skal fremstilles i Alnwick. I lighed med alle Hardy fluehjul, som allerede fremstilles 100% i England.

Det er en udvikling, som mange længe har set frem til. Ikke mindst firmaets trofaste ansatte, der vil være rævestolte over at få hele produktionen samlet igen under eget tag i Alnwick.

Da er cirklen nemlig sluttet og Hardy atter “made in England”.

© 2018 Tekst & fotos: Steen Ulnits 


IMG_3128


Se flere Hardy fotos i fotokavalkaden her

hardys

 

 

 

 

 

 

 

 

Spinnefiskeri – en introduktion

ABU_Revo+Spin_Japanese+Sunset_Japan

Spinnefiskeri er en moderne form for sportsfiskeri eller lystfiskeri, som for alvor blev muliggjort med fremkomsten af først fastspolehjulet og siden nylonlinen.

Spinnefiskeri er kendetegnet ved brugen af diverse kunstagn, som kastes ud og spinnes ind igen. Her udviser de en fiskelignende gang, der skal overbevise rovfiskene og lokke dem til hug.

Spinnefiskeri adskiller sig fundamentalt fra fluefiskeriet, hvor en næsten vægtløs agn – fluen – trækkes gennem luften af en tung line – fluelinen. I spinnefiskeriet er det i stedet en tung agn – det være sig blink, spinner, wobler, pirk eller jig – der kastes for enden af en tynd line.

Dette muliggør længere kast for spinnefiskeren end for fluefiskeren. De letteste kunstagn vejer blot få gram – fluespinnere – mens de tungeste kan veje flere hundrede – pirke og jigs til havfiskeri.

Grejet

Spinnefiskeri bedrives typisk med to forskellige typer hjul: Det traditionelle multiplikatorhjul og så det nyere fastspolehjul.

Hjulet

Multiplikatorhjulet er vanskeligt at håndtere – trods alskens moderne bremsesystemer – og bruges primært til tungere spinnefiskeri. Spolen roterer meget hurtigt under kast og giver let overløb med efterfølgende “fuglereder” af indfiltret line.

IMG_8092

Fastspolehjulet derimod er let at håndtere med sine faststående spole, hvor linen blot haspler af under kast. Heraf det svenske navn “haspelrulle”. Fastspolehjulet er ideelt til lettere spinnefiskeri med tynde liner.

Multiplikatorhjulet er forsynet med en kastebremse til modvirkning af overløb under kastet samt en stjernebremse til fight af fisk. Fastspolehjulet er forsynet med en spolebremse, der kan være placeret bagtil, hvor den er let at justere under fiskeri og fight. Eller fortil på selve spolen, hvilket muliggør større bremseskiver og en blødere og mere jævn bremse.

Linen

Spinnefiskeri bedrives grundlæggende med enten den traditionelle nylonline eller den moderne superline. Nylonlinen er billig og nem at håndtere, men meget elastisk. Det giver problemer med at kroge fiskene på lang line.

Det problem har de nyere superliner ikke. De er fremstillet af det kevlar-lignende “Dyneema” materiale, som muliggør ultratynde liner, der typisk er flere gange stærkere end tilsvarende tykke nylonliner. Hertil kommer, at de er noget nær uelastiske og derfor kan kroge fiskene på meget lang line.

Til gengæld er de mere kritiske ved fight af store fisk på kort line. Her risikerer man, at krogen rives løs på grund af den manglende elasticitet. Til gengæld kan man bruge langt tyndere superliner end nylonliner, hvilket giver markant længere kast.

Robbo+2

Stangen

Spinnefiskeri bedrives med enten korte enhånds spinnestænger eller lange tohånds. Til lettere fiskeri i å og sø bruges korte enhånds stænger på 5-7 fod, mens man på kysten typisk bruger længere tohånds stænger på 8-10 fod.

Skal der fiskes fra båd, må kortere stænger anbefales, da der helt enkelt ikke er plads til at svinge en lang tohånds stang, hvis lange håndtag også er i vejen under indspinningen.

De dyreste spinnestænger er i regelen monteret med håndtag af kvalitets kork, som imidlertid er blevet vanskeligere at fremskaffe – og dyrere. Skumplast af forskellig art vinder derfor stigende indpas og er på mange måder mere funktionelt end den klassiske kork.

Stænger til multiplikatorhjul er i regelen monteret med hjulholdere ef “trigger” typen, der giver et godt greb om multihjulet, som modsat fastspolehjulet sidder oven på stangen under kast og fiskeri. Fastspolehjulet hænger under stangen og kan derfor ikke bruges på stænger med “trigger” greb.

Kunstagnene

Spinnefiskeri bedrives grundlæggende udelukkende med kunstagn såsom spinner, blink, pirk, wobler og jig. Man kan også spinnefiske med døde agnfisk, men så er vi i grænselandet mellem medefiskeri og spinnefiskeri. Vi skal her helt koncentrere os om spinnefiskeri med kunstagn.

Reflex+Red+2016+1376586-1376587-1376588

Spinneren

Den roterende bladspinner er det kunstagn, som mindst af alle ligner de byttefisk, den skal efterligne. Til gengæld lyder den mere som byttefisk end de øvrige kunstagn. Det roterende blad udsender nemlig ikke blot reflekser, men i endnu højere grad lyd, der opfanges af rovfiskenes følsomme sidelinje og registreres som lyden af flygtende byttefisk.

Det gør den roterende bladspinner til et af de mest velfangende kunstagn overhovedet – en klassiker til alt fiskeri, der ikke kræver lange kast. Bladspinnere en nemlig generelt lette og har stor luftmodstand. Nogle typer har dog kompakte kroppe, der giver længere kast.

Kølspinnere har en tung køl fortil, som giver god kastevægt, og som samtidig hindrer snoning af linen under indspinning. Et problem, som alle traditionelle bladspinnere lider under.

DSC04951

Blinket

Det flaksende blink er en anden klassiker, som har en fast plads i spinnefiskerens grejboks. Blinket er grundlæggende et stykke metalplade, som er bøjet eller hvælvet på forskellig vis, så det bevæger sig lokkende gennem vandet under indspinning.

Man skelner grundlægende mellem lange og smalle blink på den ene side samt korte og tykke på den anden. De lange og smalle blink kan spines hurtigt gennem vandet og appellerer til hurtige fisk som laks og ørreder, makreller og hornfisk. De korte og tykke egner sig i stedet til langsom indspinning, hvor de har en karakteristisk vaklende gang gannem vandet, som ikke mindst gedder og torsk sætter pris på.

Endelig kan mange populære blink fås i forskellige pladetykkelser, hvilket giver dem forskellige anvendelsesområder. Brug modeller i tyk plade, når der skal kastes langt eller fiskes dybt. Brug modeller i tynd plade, når vandet er lavt eller en livlig gang under indspinning er vigtigst.

Lucas

Pirken

Den kompakte pirk tages i brug, når der skal kastes rigtig langt eller fiskes meget dybt – typisk vertikalt fra båd eller is. Som udgangspunkt er pirken designet til lodret fiskeri, men i dag findes mange modificerede pirke, som også egner sig til vandret fiskeri.

Der er typisk tale om de såkaldte pirkeblink, der ligger i grænseområdet mellem pirke og blink. Mens blinket normalt er stanset ud af metalplade, er pirken typisk støbt.

Pirkens vigtigste anvendelsesområde er pirkefiskeri på dybt vand efter større fisk – med torsk som det mest populære bytte på vore breddegrader.

Pirken bruges ofte til lodret fiskeri med ophænger på linen over pirken, hvilket øger fangstchancerne over for mange fiskearter. Brugen af ophænger er ikke så praktisk til vandret spinnefiskeri på lavt vand, hvor den løse krog ofte vil kunne sætte sig fast.

IMG_5702

Wobleren

Den naturtro wobler er et ægte kunstagn i 3D – modsat blinkets 2D. Woblere er tykke og kan være meget naturtro i såvel form som farver.

De er monteret med en ske eller næseplade, som dels giver wobleren dens karakteristiske bevægelsesmønster – dels får flydende woblere til at dykke ned i vandet under indspinning.

Skeen kan være stilbar, så wobleren kan indstilles til forskellig fiskedybde. Jo mere vandret skeen indstilles, desto dybere vil wobleren gå. På samme måde får lange næseplader wobleren til at dykke dybere end korte.

De fleste woblere kaster ikke så godt som blink og pirke, hvorfor de meget ofte bruges til trolling – trukket efter en sejlende båd – eller til at fire nedstrøms til standpladser i åen under udhængende grene og træer, som ellers ikke er til at nå.

pulse3

Jiggen

Den tunge jig er et klassisk kunstagn, der imidlertid først er blevet populært med introduktionen af bløde haler i siliconeplast.

Jiggen er med sit tunge hoved beregnet til fiskeri direkte på bunden, hvorfor den er monteret med en enkeltkrog, der vender opad under fiskeri – væk fra bunden.

Jiggen kan derfor fiskes direkte på bunden uden at sidde fast – hvis ellers bunden ikke er alt for ujævn eller grødefyldt. Jiggen er en meget populær agn til søens aborrer og sandarter samt havets torsk.

Alt i alt er spinnefiskeri en uhyre alsidig fiskemetode, hvor et stort udvalg af meget forskelligartede kunstagn giver mulighed for et varieret fiskeri fra top til bund. Der findes næppe en fiskesituation, som ikke kan håndteres med spinnestangen.

Samtidig er det en fiskemetode, der – modsat fluefiskeri – er let at gå til for selv uøvede fiskere. Intet under derfor, at spinnefiskeri er uhyre populært.

I Danmark den mest populære af dem alle.

© 2017 Tekst: Steen Ulnits

© 2017 Fotos: Pure Fishing