Tag-arkiv: muslingeskrab

– Asocialdemokratiet?

En bekendt sendte for nylig linket nederst i denne artikel til mig. Han mente nok, det ville være sund læsning og sætte nogle ting på plads i mit forvirrede hovede og frustrerede univers.

Jeg var nemlig en af de mange naive, der glædede sig usigeligt over, at statsminister Mette Frederiksens rød-grønne regering trods alt overlevede minkskandalen og sågar scorede et beskedent flertal ved det seneste valg. Det gav fornyet håb for miljøet.

Men jeg var også en af de nok næsten lige så mange, der fik kaffen i den gale hals, da Mette Frederiksen præsenterede sin nye blå-sorte regering. Efter 42 dages drøftelser med diverse partier.

En bred midterregering, som ingen ud over regeringen selv og dens egne ministre havde ønsket sig eller bedt om.

– Var det mon takken for støtten til Socialdemokratiet og regeringens tidligere parlamentariske grundlag?

Det var det åbenbart. Oppositionens SF kvitterede endda med at strikke en forelsket sweater til den knibske statsminister, der nu ikke længere ville omgås de ægte røde.

– Det kunne jo være, vi kan lege sammen igen. Om fire år, måske. Please?

Man fornemmer klart, at de fire forgangne år med en rød regering har været endog meget hårde ved Mette Frederiksen. At hun ikke magtede at fremme miljøet længere, når hun nu hellere ville støtte Aalborg Portland i hendes egen valgkreds. Og gjorde det.

Man fornemmer også klart, at hun frygtede en advokatundersøgelse af minkskandalen med tilhørende risiko for en efterfølgende rigsretssag.

Og at hun derfor villigt donerede vigtige ministerier til Lars Løkke & Co. Som så til gengæld fraveg deres før valget ellers så ufravigelige krav om en advokatundersøgelse.

Blandt de nye ministre var Venstres Jacob Jensen, der i flere år havde været på lønningslisten hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.

Næsten øjeblikkeligt kvitterede Jacob Jensen for tilliden med at annullere den foregående regerings løfte om et forbud mod skrabende redskaber i Lillebælt. Mod trawlfiskeri og muslingeskrab, der nu kan fortsætte ødelæggelserne af den sårbare havbund som hidtil.

Man må formode, at denne annullering er sket med statsminister Mette Frederiksens fulde accept. Vi har i hvert fald ikke hørt andet. Miljøet er jo ikke ligefrem noget, der ødelægger hendes nattesøvn. Der skal mere til.

Lad mig i den forbindelse citere en god ven, som i mange år trofast har tjent den danske stat og etat. Han vil gerne fortsætte til sin snarlige pension og ønsker derfor at være anonym:

“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”

Indtil videre har det helt konkret kostet danske skatteydere en årlig fridag i form af den netop afskaffede Store Bededag. Trods økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaards stærke tvivl om nogen reel effekt af afskaffelsen.

Hvad den nye blå-sorte regering efterfølgende kommer til at koste miljøet, har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Men jeg gyser ved tanken. Det bliver slemt. Vi bliver nødt til at bede EU om hjælp til at redde det danske vandmiljø, når vi nu ikke selv hverken kan eller vil.

Afslutningsvis: Jeg kender ikke forfatteren af nedenstående artikel på websitet leksikon.org, og jeg har ikke faktachecket indholdet. Til gengæld er jeg heller ikke faldet over faktuelle fejl.

Men læs selv og døm. Jeg følte mig i hvert fald bedre orienteret efter læsningen. Og forstår nu lidt bedre magtmennesket bag Børnenes Statsminister. Og TV-tårerne over de lukkede minkfarme.

Samt den triste kendsgerning, at frustrerede vælgere nu er begyndt at tale om Asocialdemokratiet i stedet for Socialdemokratiet.

Jeg håber virkelig, at Mette Frederiksen vil rette op på skuden og den igangværende højredrejning. At hun finder tilbage til sine røde rødder og fremover vil vægte miljøet frem for ensidigt arbejdspladser til de fattige og skattelettelser til de rige.

Det er jo miljøet, vi skal leve af, i og med i fremtiden.

Ikke nødvendigvis Mette Frederiksen.

© 2023 Steen Ulnits

Herunder linket til leksikon.org, som min bekymrede bekendt sendte til mig, og som efterfølgende resulterede i ovenstående artikel:

https://www.leksikon.org/art.php?n=5299

Maritim Nationalpark Kattegat

Det store arbejde med at oplyse både befolkning og politikere om konsekvenserne af havbrug har hjulpet. Desværre har det også hjulpet, at udledningerne til Kattegat stiger i stedet for at falde. Det betyder, at landbruget og havbruget nu står som konkurrenter til udledning af de næringsstoffer, som allerede gav grønt algevand langs kysterne sidste år. Og her står landbruget som altid stærkest, da det er langt det største af de to erhverv.

Vi ser selvfølgelig gerne, at der også reduceres kraftigt fra landsiden. For havmiljøet har det ganske skidt. Derfor arbejder vi i BLAK videre på vor langsigtede strategi om at få omdannet et stort område i Kattegat til en Maritim Nationalpark– ikke blot af navn, men også af gavn.

Det vil sige ingen råstofudvinding og sandsugning, men i stedet genopretning af ødelagte eller helt fjernede stenrev og gydepladser, så de trængte fiskebestande kan komme sig. Det vil derfor også betyde stop for kommercielt fiskeri med de altødelæggende bundtrawl og muslingeskrab.

Endelig vil det medføre en udsigtsfredning langs kysten, så tilrejsende turister også fortsat kan nyde et frit udsyn over havet – i stedet for en både larmende og forurenende industripark, som de planlagte havbrug ville være blevet. Det er turismen, der driver udviklingen i hele vort område og i kystkommunerne generelt. Og den skal der passes max på.

Åbent brev til Jacob Ellemann-Jensen

“Politikere på tværs af partiskel i både Syd- og Norddjurs kommuner er imod havbrug. Bekymringen går på de konsekvenser, algeopblomstring kan få for havmiljøet med efterfølgende iltsvind.

I øjeblikket bevæger en algesuppe sig op mod netop disse kyster, som hvert år tiltrækker i tusindvis af turister, og som med 15.000 sommerhuse er et af landets største sommerhusområder. Alene den visuelle forurening, og tabet af den uhindrede udsigt ud over havet, kan få negative konsekvenser.

Blot en enkelt sommer med algesuppe kan skræmme turisterne væk. Med en turismeskabt værditilvækst for Syddjurs på op imod en mia. kr. og 2000 årsværk kan dette blive fatalt.

Turismen har været støt stigende, ikke mindst fordi man i Business Region Aarhus har markedsført det østjyske område i fællesskab. Først og fremmest er det havet og kystvandene, som tiltrækker turisterne. Dernæst de store parker i området som ReePark og Djurs Sommerland. Disse er dog helt afhængige af, at kystvandet er klart og rent. Ligeledes tiltrækker lystfiskeri efter havørred mange turister til området.

Vi ønsker at langtidssikre områdets rekreative potentiale ved at arbejde hen imod etablering af en Maritim Nationalpark i forlængelse af Nationalpark Mols Bjerge.

I det lys ser vi, at en måde at langtidssikre, opgradere og kvalificere området på kan ske gennem etablering af en maritim nationalpark med center i området omkring Jernhatten. Vi er gået i dialog med Nationalpark Mols Bjerge, lokale politikere og lodsejere, hvis tilkendegivelser har skabt forhåbninger om at fortsætte bestræbelserne på at udvide den eksisterende nationalpark ud i kystvandene og ud omkring Hjelm mv.

Projektet med Havmøllegården er blot et af dem. Planen er, at den gamle Møllegård fra 1677 skal restaureres og åbnes for offentligheden. I samarbejde med Nationalpark Mols Bjerge skal den fungere som besøgscenter, der varetager formidling af havmiljøet og det spændende kulturlandskab omkring Jernhatten.

Gården vil samtidig rumme faciliteter, som vil gøre den til et naturligt center for frilufts- og vandreturisme i området. Med en stærk lokal forankring vil projektet skabe lokale arbejdspladser og fungere som informationscenter både for turister og lokale skoleelever. Vi håber at kunne etablere et sekretariat, som arbejder for en maritim nationalpark i tilknytning hertil.

Det vil samtidig blive en station for lokale fødevareproducenter og den stigende gastroturisme, som eksisterende tiltag á la Ebeltoft Gårdbryggeri og det Grænseløse Køkken allerede har etableret.

I øjeblikket arbejder vi på at genåbne en række gamle stiforløb, så vi kan modtage og tiltrække det stigende antal vandreturister. Allerede nu er der i lokalsamfundet etableret overnatningsmuligheder, og i det hele taget forventer vi, at projektet kan skabe arbejdspladser i lokalområdet.

Alt i alt god grund til at beskytte havmiljøet og sikre nogle langsigtede løsninger, som tjener de samfundsøkonomiske interesser, og som kan skabe og fastholde arbejdspladser. Ikke mindst vil den form for turisme, som kystlandskabet og en Maritim Nationalpark kan tiltrække, være med til at udvikle lav- og skuldersæsoner.”

Brevet blev overrakt til Jacob Ellemann-Jensen, da han den 20. november 2018 som minister gæstede Djursland for at indlemme Jernhatten i regeringens nye naturkanon.

Det blev overrakt af Miljøforeningen BLAK ved Nina Bjarup Vetter, Morten Hougaard, Sofie de Magos Jensen, Anne Bregnballe og Nils Bo Rasmussen.

På vegne af www.nejtilhavbrug.dk

Se gerne disse to TV-programmer om de skadelige konsekvenser af kystnære havbrug.

Hvis du ikke allerede har gjort det, kan du give din mening til kende og protestere mod de nye havbrug ved at klikke ind på siden her:

https://www.skrivunder.net/nej_til_havbrug_i_kattegat__ja_til_maritim_nationalpark

Nej til havbrug – v. Nina Bjarup Vetter – fmd. BLAK – Jægergårdsvej 4 – 8400 Ebeltoft

Mobil 6139 4064 – Mail: blaknejtilhavbrug@gmail.com

Tilbage til indholdsfortegnelsen

“Nej til havbrug” er en sammenslutning af foreninger og enkeltpersoner, der alle er imod etableringen af forurenende åbne havbrug i danske farvande. Som ikke ønsker norske tilstande i Danmark.

Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.

Teksterne må frit citeres og anvendes

mod behørig kildeangivelse.