“Danmarks største naturgenopretningsprojekt”
Kampen bølger atter ved Tange Sø. Fremtiden for det kunstige vandmagasin skal snart afgøres. Danmark skal også her leve op til de krav om “god økologisk tilstand”, som EU’s Vandrammedirektiv stiller.
Venner af Tange Sø ønsker, at søen skal blive liggende, som den har gjort i snart 100 år. Danmarks Sportsfiskerforbund peger på den såkaldte løsningsmodel 11, der lader godt 90% af søen ligge. Ingen af delene lever imidlertid op til Vandrammedirektivet.
Det gør derimod en kontrolleret tømning af Tange Sø med efterfølgende retablering af Gudenådalen. Danmarks længste vandløb vil herefter kunne strømme frit som før. Men der er mange flere gevinster end som så, hvis ellers man er fremsynet nok til at tænke hele området ind i en kommende “Nationalpark Gudenå”. Mange millioner at tjene for lokalsamfundet, hvis man satser målrettet på “Danmarks største naturgenopretningsprojekt”.
Netto koster Tange Sø i dag de danske skatteborgere millioner af kroner – i tilskud til en urentabel vandkraft og til nødvendig oprensning af den opstemmede å.
Som tak afleverer søen så en Gudenå, der på det lave søvand varmes op til unaturligt høje sommertemperaturer. Temperaturer over 25 grader er målt mange gange. Samt en vandstand, der går op og ned med turbinerne. For slet ikke at tale om de mange ål og ørreder, der maltrakteres samme sted.
Undervejs er der sågar ydet millionstore tilskud til en såkaldt “solbåd”, der end ikke sejler på vandkraft. Man må tage sig til hovedet over, hvad der foregår på det opstemmede midtjyske vandkraftmagasin.
“Inderligt uinteressant natur”
Mange lokale peger på den smukke natur omkring Tange Sø. Faktum er imidlertid, at Tange Sø intet unikt har at byde på. Naturen her er med naturvejleder Morten D.D. Hansens ord “inderligt uinteressant”, hvad biodiversitet og artsrigdom angår. Samtidig må der regelmæssigt udstedes badeforbud – blandt andet på grund af colibakterier i søvandet.
Løsningen er enkel: Tøm Tange Sø og lad Gudenåen genskabe sig selv. Med lidt hjælp fra os andre, naturligvis. Og inkluder så den genfundne istids-ådal i en ny Nationalpark Gudenå. Det er der mange millioner og mange lokale arbejdspladser i. Indtægter i stedet for udgifter som nu.
Turister vil strømme til. Nogle for at fiske laks i den genfundne og genskabte Gudenå. Andre for at kigge fugle i det unikke istidslandskab. Atter andre blot for at se, hvordan Danmark engang så ud. Med landets hurtigst strømmende vandløb for fødderne. Intet andet sted falder noget vandløb så meget som netop her. Og det er der fremtid i at vise frem.
Alene fiskeriet på 7 statsejede km af den sydsvenske Mørrumså genererer årligt i omegnen af 50 millioner kroner plus relaterede arbejdspladser. Samt for ganske nylig en international miljøpris for arbejdet med genskabelsen af et naturligt og fritstrømmende vandløb. Den slags priser er der rigtigt mange penge i. Internationale turistkroner.
En tømning af Tange Sø genskaber 12 km af Gudenåen. Regn selv på det økonomiske potentiale heraf, sammenlignet med den svenske Mørrumså. Det er mange millioner og mange arbejdspladser, man går glip af ved stædigt at fastholde et kunstigt vandmagasin uden væsentlig natur – i stedet for en genskabt ådal med et lakseførende vandløb og international interesse.
I mange år var vor hjemlige Skjern Å ikke særlig interessant for lystfiskere. Åen var blevet rettet ud i 1960’erne, og laksebestanden var forsvindende lille. Men i 2002 fik Skjern Å sine slyngninger tilbage, og der blev efterfølgende lagt et stort arbejde i at forbedre gydeforholdene for laksen.
Det har resulteret i, at laksebestanden er vokset fra knap 1.000 gydemodne laks i 2004 til omkring 4.000 i dag. Det kan man læse om i en DTU-rapport fra 2014. Desuden har fiskeriet nu nået et niveau, som er interessant ud fra et økonomisk perspektiv. I 2014 kastede mere end 3.700 lystfiskere snøren i Skjern Å i håb om at få en laks på krogen.
En analyse foretaget af COWI, KORA og DTU Aqua for NaturErhvervstyrelsen i 2014 viser, at laksefiskeriet i Skjern Å skaber et lokaløkonomisk forbrug på 14,6 millioner kr. om året og en årlig lokal værditilvækst på 6,8 millioner kr. Så kom ikke og sig, at der ikke vil være penge i en retableret Gudenå med en genskabt laksebestand.
Danmarks natur udgør i dag blot 8,3 procent af landets samlede areal. Mindre end halvdelen af gennemsnittet for alle EU landene. En retableret Gudenå-dal vil derfor kunne booste den danske natur betragteligt, ikke mindst hvad kvaliteten angår.
Det er derfor kun rimeligt, at landets længste vandløb snart får sin egen nationalpark – med en ægte og oprindelig dansk natur, som er genskabt ved en kontrolleret tømning af den kunstige Tange Sø. Vandkraftens tid bør være forbi.
Gudenåen derimod lever videre. Som en sag af national interesse. Millionerne bare ligger og venter.
© 2018 Steen Ulnits
Læs også:
Retablering af Gudenåen
Gudenåen – fra udspring til udløb
Efterskrift: Havørredbestanden i Gudenåen har i de seneste år været kraftigt for nedadgående. Så meget, at man nu taler om en fredning af havørreden. Dette i såvel Gudenåen, hvor fiskene fødes, som i Randers Fjord, hvor de vokser op.
Hidtil har udsætningsmaterialet til Tangeværkets lovpligtige kompensationsudsætninger været leveret af avlsfisk elektrofisket i tilløbet Lilleåen, der traditionelt har haft en god og selvreproducerende bestand. Hvor halvdelen af Gudenåens havørreder typisk går op.
Presset på vandsystemets ørreder – fra såvel de efterhånden mange skarver på selve Gudenåen som fra lovlige og ulovlige garn på Randers Fjord samt et stigende antal sæler – ser imidlertid ud til at være blevet så stort, at Lilleåen ikke længere alene er stor nok til at brødføde hele Gudenåen med udsætningsfisk.
Der er således mere end nogensinde brug for, at Gudenåens havørreder også kan tage den øverste halvdel af Gudenåen i brug som gyde- og opvækstpladser. Den del, der ligger opstrøms blokaden ved Tangeværket. Heriblandt den del, der i dag ligger begravet under et tykt slamlag på bunden af Tange Sø.
