To skridt frem og to tilbage. Danmark tabte som bekendt krigen mod Tyskland, der sluttede i 1864. Vi måtte her afstå Slesvig, Holsten og det lille Lauenborg.
Dette tab af land satte gang i Enrico Mylius Dalgas, som blev medstifter af Hedeselskabet. Under mottoet “Hvad udad tabes, skal indad vindes” gik man overalt i Danmark i gang med at inddæmme og afvande fugtig lavbundsjord, som så kunne komme under plov og dyrkes.
En af disse utallige lokaliteter var Kolindsund på Djursland. Har lå landets længste naturlige sø – godt 17 km lang, lavvandet og beliggende langt inde i landet. Det havde den gjort siden vikingetiden, hvor landbrug ikke var så højt i kurs, som det senere skulle komme. Det drejede sig om 2.500 hektar fugtig jord, som lokale bønder levede fint med og af.
De levede efter den gamle devise, at “engen føder ageren” – forstået på den måde, at når åerne om foråret gik over deres bredder, aflejrede de næringsstoffer, som dannede grundlag for græs på engen, der igen kunne blive til husdyrfoder i staldene. Gødning fra husdyrene blev efterfølgende brugt til at gøde jorden yderligere – som naturlig kunstgødning.
De lokale bønder trivedes i mange år med denne naturlige vekselvirkning, men det kunne udviklingen og ikke mindst sultne udenbys investorer ikke vente på. I 1872 var det så vidt. Med penge fra københavnske velhavere gik man i gang med at afvande søen og pumpe vandet ud i Grenåen, der havde afløb til Kattegat.
Københavnsk aktieselskab bag
Man stiftede et aktieselskab, som med hovedsæde i København skulle forestå afvandingen. Allerede dengang var der kritiske røster, som ikke troede på projektet, men penge udefra samt gunstige lånemuligheder gjorde det umuligt at stoppe projektet. Fremskridtet ville frem – uanset konsekvenserne.
I løbet af 1872 og 1873 blev der udgravet to kanaler til afvanding – Nordkanalen og Sydkanalen. Nogenlunde efter samme mønster, som næsten 100 år senere blev brugt af Hedeselskabet, da Skjern Å blev reguleret og omgivelserne afvandet. Som det seneste store afvandingsprojekt, der stod færdigt i 1960’erne.
I 1874 var gravearbejdet på Djursland afsluttet, og nye pumper kørte nu i døgndrift for at holde søen og sundet tømt og tørt. Pumpevandet blev primært ledt ud i den kunstige og snorlige Nordkanal, der på sit yderste løb benævnes “Ny Grenå”, mens det mere naturlige afløbsvand passerer igennem den langt mindre, men mere slyngede Sydkanal.
Det, vi i dag kalder “Kolindsund Kanalerne”, er altså det øvre og for en stor dels vedkommende aldeles kunstige forløb af Grenåen. Det omfatter således både Nordkanalen og Sydkanalen – samt en ligeledes kunstig Midtkanal.
Det er dog kun den kunstige og vandrige Nordkanal, der er interessant i lystfisker-henseende. Nordkanalen har nemlig øverst oppe tilløb af den lille Nimtofte Å – det suverænt vigtigste gydevandløb for havørrederne i Kolindsund Kanalerne. Sydkanalen er primært forbeholdt gedder og brasen med flere fredelige fredfisk.
Planerne fra det gamle Århus Amt
Århus Amt, hvorunder Djursland og dermed også Kolindsund hørte indtil amternes nedlæggelse i 2007, havde allerede dengang store planer: Hele Kolindsund-området skulle sættes under vand igen – altså bringes tilbage til sin oprindelige tilstand.
Dette som led i Folketingets nye Vandmiljø-handlingsplan II, der tog over, hvor den gamle plan I måtte give op. Århus Amt havde beregnet, at en oversvømmelse af Kolindsund ville holde lige så meget kvælstof tilbage som samtlige rensningsanlæg i hele amtet:
“Kolindsund er det område, der mest effektivt ville kunne fjerne nitrat.”
Århus Amts Vandvæsen
De lokale landbrugere var ikke glade for budskabet. Der findes i dag omkring 3.000 hektar inddæmmet jord i Kolindsund, hvoraf de 2.500 dyrkes. Jorden ejedes af godt 150 lodsejere, som hver især blev stillet en kompensation på kr. 25.000,- pr. hektar i udsigt, når og hvis området blev sat under vand.
Landbrugerne ville have kr. 100.000,- i stedet, så der var lagt op til nye konfrontationer mellem landbrug og myndigheder. Siden blev striden dog bilagt, idet amtet droppede planerne om at oversvømme Kolindsund. I hvert fald for en stund.
I dag udledes der hvert år omkring 856 ton kvælstof til vandmiljøet omkring Djursland. For at leve op til Vandrammedirektivet fra EU skal denne udledning reduceres med 182 ton om året.
Det problem kan løses ved at genskabe Kolind Sø, så vand og land her bedre kan holde på kvælstoffet. Så det ikke fremover vaskes direkte fra de overgødede marker og ud i det Kattegat, der lige nu gisper efter vejret.
Professor Stiig Markager fra Aarhus Universitet har senest regnet på tallene og når frem til, at en genskabelse af søen eller en “vådlægning” af Sundet alene vil kunne spare vandmiljøet for 300 ton kvælstof om året.
Det er således et stort potentiale for kvælstoffjernelse, der gemmer sig inde på de tørlagte marker.
Nytænkning fra Ebeltoft Byråd
Siden da er slaget om Kolindsund bølget frem og tilbage. Altid med bagstræberiske landbrugere fra de to lokale pumpelag som en effektiv stopklods. Tiden og klimaet arbejder imidlertid langsomt, men sikkert frem mod en afvikling af sundet og en genskabelse af søen. Ikke mindst den nye Grønne Trepartsaftale har stillet skarpt det dette.
Et bredt flertal i byrådet i Syddjurs Kommune har således netop besluttet, at man ønsker at gendanne det drænede og tørlagte Kolindsund. Diskussionen om Kolindsund har stået på i mange år, men nu er tiden inde til en genskabelse, mener man i Natur-, Teknik- og Miljøudvalget, der senest har barslet med en hensigtserklæring herom.
Bag erklæringen stod et bredt flertal fra Enhedslisten til Det Konservative Folkeparti. Kun Venstres syv byrådsmedlemmer stemte som forventet imod. De konservative udtalte efter vedtagelsen af forslaget følgende:
“Det er en af de klogeste beslutninger, det her byråd vil træffe.”
Bjørn Jensen (K), Ebeltoft Byråd
Kolindsund var tidligere Jyllands største sø og dækker administrativt over både Syddjurs og Norddjurs Kommuner, der jo er af langt nyere dato end Sundet selv. Derfor skal Syddjurs nu forhandle med både Norddjurs Kommune og de implicerede lodsejere.
Med et flertal i byrådet har Syddjurs Kommune således tilkendegivet, at man udtrykker en principiel støtte til gendannelse af den tørlagte sø i Kolindsund. Det vil give en unik mulighed for at genskabe næsten 1.000 hektar ny natur i kommunen.
Helt præcis 966 hektar, hvor dyre- og plantelivet kan få lov til at udvikle sig frit. Og som kan tilbageholde store mængder kvælstof, der ellers ville havne i vandmiljøet og gøre stor skade her. Med algeblomst, iltsvind og bundvendinger, som vi kender det i dag. Og en overflod af rådnende fedtemøg på de djurske strande.
Et naturgenopretningsprojekt af denne størrelse ligger helt i tråd med de intentioner, der er udtrykt i Den Grønne Trepartsaftale – om omlægning af sammenhængende landbrugsarealer til værdifuld natur.
©️ 2024 Steen Ulnits
Læs meget mere om historien bag Kolindsund Kanalerne og det ofte komplicerede samspil mellem kvælstoffjernelse og fiskepleje her:
