* Godt Nytår 2006

2005 blev ikke noget godt år for miljøet. 2005 var nemlig det år, hvor amterne blev nedlagt og med dem det overordnede tilsyn med miljøet. Fremover vil det være stat og kommuner, der står for overvågningen – med kommunerne som ræven, der nu sættes til at vogte hønsene.

Det er endog meget svært at forestille sig, hvordan kommunerne skal kunne varetage denne opgave, når lokale arbejdspladser og efterfølgende skattekroner står på spil. Når borgmester og lokale entreprenører er blevet enige om, at der skal bygges nyt nær skov og strand.

Der bliver derfor god brug for organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN), når denne udvikling skal bremses. Når beslutninger og tilladelser skal ankes. Når storbønder skal have nej til udvidelse af deres i forvejen stærkt forurenende svineproduktion. Når nye kystnære sommerhusområder skal udpeges og bebygges. Når eksisterende havbrug ønsker at øge produktionen og forureningen af vandmiljøet. Og så videre.

Bak derfor op om DSF og DN i det nye år. Det er hjælp til selvhjælp. I sidste ende må vi måske forlade os på EU’s nye vandrammedirektiv, hvis der igen skal rent vand i danske åer, søer, fjord og hav. Tænk, at det skulle komme så vidt – i det Danmark, der i mange år har brystet sig af at være en af verdens førende nationer på miljøområdet. Men sådan er det altså med en landbrugsstyret Venstre-regering ved roret.

Nu har 2005 heldigvis også budt på positive oplevelser. Som altid var vore havørredkurser på Samsø Højskole booket helt op, og mange var de gode oplevelser med glade kursister, som gjorde deres første fluekast, bandt deres første fluer og måske også fangede deres første fisk på dem. Disse kurser er altid en fornøjelse, og jeg glæder mig allerede til dette års kurser.

Grønland har altid ligget mit hjerte nær. Siden mit første besøg på verdens største ø – det var i august 1974 – har jeg været der flere gange, end jeg kan huske. Og 2005 var ingen undtagelse. Da gik turen til Maniitsoq/Sukkertoppen, hvor det var de store fjeldørreder i Kangia, som lokkede.

Og de skuffede ikke. Det bevises blandt andet af ovenstående foto af en af turens største rødinger – en smuk hanfisk på 3,2 kg, 66 cm lang, taget på let klasse 6 grej og et lille rødt Juletræ. En stor oplevelse, som blev fulgt af mange tilsvarende.

På bogfronten blev 2005 året, hvor jeg først barslede med den store “Lystfiskeri ved kyst og hav” (Jyllands-Postens Forlag) og siden den lille “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” på eget forlag (Ulnits Bøger).

Førstnævnte bog gav hele to TV-spots – først 5 minutter i Middagsmagasinet på TV2 Østjylland og siden en hel halv time i Kunst og Kultur på TV2 Midtvest. Sidstnævnte bog om Gudenåens laksefiskeri kom efterfølgende til at ligge under en hel del juletræer, selv om den kun med nød og næppe nåede julehandelen.

Endelig blev 2005 også året, hvor jeg langt om længe fik lagt sidste hånd på den store bog om “Havørredfiskeri” på Gyldendal. Knap 400 sider i fuld 4-farve om dansk havørredfiskeri i ferskvand og saltvand. Den kommer i handelen til marts 2006 og bør blive en bestseller. Den er nemlig blandt meget andet baseret på statistiske data fra fangsten af mere end 1.000 havørreder større end 4 kg!

På webfronten blev 2005 året, hvor jeg overtog den store 3-sprogede hjemmeside www.angling-eastjutland.dk fra Århus Amt, som jo nu er under afvikling. Det var mig, der i sin tid lavede siden for Århus Amt, og jeg har forpligtet mig til at føre siden videre i mindst et års tid og gøre den selvfinansierende – nu hvor amtet ikke længere er der til at bakke den op.

Det ser jeg frem til. Jeg ser også frem til at arbejde videre med “Dansk Videncenter for Sportsfiskeri”, som er etableret i samarbejde med Det Danske Erhvervsakademi i Randers. Interesserede kan læse mere om dette på www.videncenterforsportsfiskeri.dk.

Jeg har længe kunnet glæde mig over, at denne side – www.ulnits.dk – nyder et støt stigende besøgstal. Den blev etableret helt tilbage i 1997, hvilket vel nærmest er at regne for historisk tid i vor elektroniske tidsalder, hvor tingene går forrygende hurtigt.

Med den kommende meget store opdatering nærmer www.ulnits.dk sig de 400 artikler med i tusindvis af fotos. Det gør den til Skandinaviens suverænt største ikke-kommercielle hjemmeside om lystfiskeri og vandmiljø. Ikke dårligt.

Her ved årsskiftet skal der derfor lyde en stor tak til alle besøgende på www.ulnits.dk. Det er dig, der har gjort siden populær på søgemaskinerne. Og dig, der har gjort det sjovt for mig at arbejde videre med den og støt udvide den.

Tusind tak for det og vel mødt igen i 2006 – det være sig her på nettet , på et af vore Samsø-kurser eller ude ved fiskevandet!

Godt Nytår 2006!

Steen Ulnits

* EU vil afskaffe kvoter i Kattegat

Kattegat kan fra 2007 blive det første farvand i Europa, hvor man dropper kvoterne til fordel for en forsøgsordning, hvor der laves “indsatsbegrænsninger i stedet for fangstbegrænsninger”.

Det lægger EU’s chefforhandlere i hvert fald op til i det seneste udkast til en fiskeriaftale for 2006. Ifølge Danmarks Fiskeriforening (DF) vil dette gøre Kattegat til det første europæiske forsøgsvand af sin slags.

Fordelen vil være, at man undgår de mange bifangster af især torsk, som gør biologisk rådgivning svær. I stedet kan begrænsninger på torsk, jomfruhummere, tunge og rødspætter indføres løbende på basis af de seneste og mest præcise fangsttal.

– Der vil stadig være undermålere, men ingen bifangster, udtaler DF til Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* 2005 nyt rekordår for orkaner

På det netop afholdte klimatopmøde i Montreal, Canada gjorde man op, at 2005 blev et nyt rekordår for orkaner. Således er der i 2005 registreret det højeste antal orkaner nogensinde, nemlig 26. Samtidig bød 2005 på den voldsomste enkelt-orkan, der nogensinde er registreret.

Genforsikringsselskabet Munich Refoundation, som er et af verdens største, har noteret sig, at den globale opvarmning efter al sandsynlighed har øget hyppigheden af tropiske orkaner med 50% siden 1970’erne.

Ser man helt bort fra tusinder af menneskeliv, har 2005 budt på ødelæggelser og økonomiske tab for mere end 200 milliarder dollar – astronomiske 1.265 milliarder kroner. Det er en stigning på mere end 30% i forhold til det tidligere rekordår, 2004, hvor ødelæggelserne nærmede sig de 150 milliarder dollar.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Flere orkaner fremover

Fremover vil vi se mange flere cykloner, hurricanes og tyfoner end hidtil. Prognoserne viser således, at vi inden for de næste 100 år vil stå over for tre gange så mange af de værste orkaner end hidtil – hvis vi altså fortsætter med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren som hidtil. Ny amerikansk forskning sandsynliggør for første gang den længe formodede sammenhæng mellem menneskeskabte klimaforandringer og altødelæggende orkaner.

Navne som “cykloner”, “hurricanes” og “tyfoner” dækker alle over et vejrfænomen, der opstår tilfældigt over varme tropiske have, hvorfra de så nærmer sig kysterne med ekstreme bølger, kaskader af regn og eksplosive vindstød, der kan nå op over 250 km/t. Nået hertil taler vi om tropiske orkaner.

Disse orkaner får efterfølgende navne som “Rita” og “Katrina”. Der vil i fremtiden blive god brug for alfabet og navneregister, for meget tyder på, at vi om 100 år vil opleve tre gange så mange af de værste orkaner – de såkaldte kategori 5 orkaner, som i dag. Og efter alt at dømme er vi selv skyld i miseren. Det mener både amerikanske og danske klimaforskere:

– Siden 1970erne har det årlige antal af intense orkaner været stigende. Deres ødelæggende evne er også vokset, fordi de indeholder mere energi og varer i længere tid. I samme periode er gennemsnitstemperaturen i det tropiske havvand i orkansæsonen steget med 0,5 grader. Man kan ikke sige, at Katrina opstod og fik kræfter nok til at hærge New Orleans på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Men alt tyder på, at det varmere vejr vil betyde, at verden vil opleve flere af de mest ødelæggende orkaner. Det mener man i Miljøstyrelsens Afdeling for Klima og Øststøtte.

Den nye viden fremgår af artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years”, som den amerikanske Professor Kerry Emanuel fra Massachusetts Institute of Technology offentliggjorde i det ansete tidsskrift Nature den 4. august 2005. Emanuel dokumenterer, at orkaners intensitet øges med stigende global middeltemperatur, og at tropiske cykoners potentielle ødelæggelsesevne er næsten fordoblet over de seneste 30 år.

– For 20-30 år siden udviklede ca. hver femte tropiske cyklon sig til en kraftig orkan. Nu er det ca. hver tredje, der bliver så kraftig. Der vil altså gå kortere og kortere tid imellem, at en orkan rammer en by med samme kraft som Katrina ramte New Orleans. Det kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser, da en voksende andel af verdens befolkning bor i udsatte kystområder. Vi mennesker har bidraget til katastrofens omfang ved at bo på udsatte steder i for dårlige bygninger bag for svage diger. I år er især USA og Japan blevet hårdt ramt, men over tid kan også U-landene blive hårdt ramt, hvis de ikke tilpasser sig, siger man fra Miljøstyrelsen.

På Klimakonventionens møde sidste år i Buenos Aires besluttede man, at der skal udarbejdes et 5-årigt arbejdsprogram for, hvordan man kan begrænse skaderne fra fremtidige klimaforandringer gennem tilpasning. Der er fokus på både klimaeffekter, sårbarhed overfor klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer. Man forventer, at arbejdet vil skabe grundlag for, hvordan tilpasningsindsatsen kan indgå i en fremtidig klimaaftale for perioden efter 2012.

De fattigste U-lande forventer naturligt nok, at de skal have hjælp til indsatsen for at begrænse effekten af de klimaændringer, som vi I-lande er med til at skabe gennem vores udledninger.

Netop nu – i tidsrummet den 23. november til 9. december i år – finder Klimakonventionsmødet sted i Montreal, Canada.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Slikkrebsen truet i Vadehavet

Den globale opvarmning vil snart udrydde slikkrebsen Corophium volutator i Vadehavet og langs den britiske østkyst. Dette vil få mærkbare konsekvenser for fladfiskeynglen i området, som er den vigtigste forsyningskilde til Nordsøen og de indre farvandes fiskebestande.

Samtidig vil slikkrebsens forsvinden undergrave eksistensgrundlaget for en række vadefugle. Det er konklusionen på et stort internationalt forskningsprojekt, som lektor i biologi ved Aarhus Universitet Kim Mouritsen står i spidsen for.

– Vores forskning viser, at den globale opvarmning forøger parasitters vækst og spredning i et omfang, der vil få værtsbestandene til at kollapse og praktisk taget forsvinde, og det vil få afgørende betydning for økosystemet som helhed, siger Kim Mouritsen.

Forskningsprojektet viser blandt andet, at parasitternes formeringsevne stiger markant med vandtemperaturen. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil temperaturen i Vadehavet i 2070 være så høj, at slikkrebsen vil bukke under for parasitter.

Slikkrebsen æder sand og mudder, som den filtrerer plankton fra – præcis som sandormen gør det. Den laver en U-formet hule i sandet, som den gemmer den sig i ved lavvande. Ved højvande kravler den op til overfladen, hvor den fylder maven med sand og mudder.

Slikkrebsen er gennemsigtig og derfor svær at få øje på. Men den forekommer i millioner, og sandet er derfor helt prikket af alle de mange huller, hvor slikkrebsene holder til.

Slikkrebsen har følgelig stor betydning for havbundens stabilitet i området, idet dens aktivitet kitter ler- og sandpartikler sammen til et fastere substrat.

– Uden slikkrebs vil den kystnære havbund blive løs og ustabil, og det vil i den yderste konsekvens kunne skabe problemer for f.eks. havneanlæg og hindre den vigtige forlandsdannelse i Vadehavet og derigennem øge risikoen for nedbrydning af diger, forudser en bekymret Kim Mouritsen over for Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Nye kvoter koster fiskerne penge

Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) lægger op til lavere kvoter for danske erhvervsfiskere. Med en solid opbakning i Folketinget vil ministeren acceptere lavere kvoter, når EU’s ministerråd i dagene 20.-22. december skal lægge sig fast på kvoterne for 2006.

De lavere kvoter vil koste arbejdspladser på land og penge til vands. Det mener fiskerne, som endda havde forlangt flere fisk i 2006 end i 2005. På den anden side af forhandlingsbordet sidder Verdensnaturfonden, som klager over, at ministeren ikke vil lægge sig fast på endnu lavere kvoter – når nu fagkundskaben for længst har anbefalet endnu større nedskæringer for at redde de skrantende fiskebestande.

Som kompensation for de reducerede kvoter på blandt andet torsk og rødspætter har ministeren foreslået større kvoter på makrel, brisling og jomfruhummere.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Status over Glenstrup Sø

Glenstrup Sø i Nordjylland nær Hobro er en ganske speciel sø. Det er nemlig en af de meget få søer herhjemme, som fra naturens hånd huser en naturlig bestand af søørred.

Glenstrup Sø indgår i Skalså-vandsystemet, hvis bæk- og havørreder dens søørreder altså er nært beslægtet med. Søens ørredbestand er imidlertid hårdt presset fra mange sider. Dels er søens to små gydevandløb stærkt belastede af regulering og rørlægning fra landbrugets side. Og dels fiskes der alt for meget med garn fra lokale lodsejere og disses venner/familie.

Ofte fiskes der endda aldeles ulovligt i fredningszonen ved udløbet af Østerkær Bæk. Det har undertegnede selv iagttaget et par gange – specielt i de varme sommermåneder, hvor det kølige vand fra bækken tiltrækker ørrederne.

Nu har Hobro Sportsfiskerforening (HSF) imidlertid besluttet at gøre noget aktivt ved tingene. Således har man her i vinter søgt at skabe og genskabe gydebanker i den regulerede Østerkær Bæk. Man har også taget kontakt til Århus Amt, som har stillet sig velvilligt over for en fremtidig større restaurering af den ødelagte bæk. På samme måde søger HSF nu at komme i gang med en restaurering af Gettrup Bæk.

HSF har tidligere sat ørreder ud i søen fra et nærliggende dambrug. Denne praksis er nu dømt ulovlig, da disse ørreder var afkom af tamfisk. Fremtidige fisk til udsætning vil stamme fra Skalså-stammen, hvortil søørrederne i Glenstrup Sø jo oprindelig hører.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* USA vender ryggen til klimaet

EU og Canada må se i øjnene, at USA ikke vil være med i en fælles aftale om Jordens klima, når den nuværende Kyoto-aftale udløber i 2012.

Den amerikanske chefforhandler, Paula Dobriansky, fastslog på klimatopmødet i Montreal, at USA på ingen måde vil diskutere fremtidige klimaforpligtelser i FN-regi.

– Det er vores opfattelse, at der ikke kan opnås fremskridt gennem formaliserede diskussioner. Den bedste vej fremad er at anerkende, at der er forskellige tilgange, sagde Dobriansky. Hun påpegede samtidig , at USA allerede investerer flere milliarder dollar årligt i forskning og energiprojekter såvel ude som hjemme.

Præsident George W. Bush er imidlertid under stigende pres på hjemmefronten. Således har indtil videre 24 senatorer og en gruppe fremtrædende økonomer advaret Bush-regeringen mod at blokere for bindende CO2-reduktioner. På samme måde har flere amerikanske stater allerede pålagt sig selv at nedskære udslippet af drivhusgas.

Også i denne sag har Bush definitivt lagt fremtiden bag sig…

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Nyt fund af farlige medicinrester i dambrugsørreder

Fødevarestyrelsen har under en rutinekontrol fundet ulovlige rester af det kræftfremkaldende antibiotikum Metronidazol i ørreder fra Buderupholm Dambrug i Himmerland.

Styrelsen advarer nu forbrugerne mod de helbredstruende ørreder, der er solgt som røgede ørredfileter. Metronidazol bruges især til at bekæmpe svampeinfektioner hos mennesker og dyr. Stoffet må ikke bruges til dyr, der ender som fødevarer, idet større mængder af stoffet over længere tid kan være kræftfremkaldende.

De giftige fisk er solgt i Netto, Føtex og Bilka samt ved stalddørssalg på dambruget ved Buderupholm i Nordjylland. De er ikke længere i butikkerne, men tidligere købere kan have frosset fisk ned, som de straks bør smide ud. Der er dog ikke umiddelbar sundhedsrisiko, hvis man har spist dem.

Fiskene er solgt via forarbejdningsvirksomheden Danforel A/S i Vejle. De er solgt i pakker á 125 gram mærket “Røget ørredfilet” fra Danforel A/S. Holdbarheden på pakkerne er følgende:

25.10.-05, 26.10.-05, 1.11.-05, 2.11.-05, 10.11.-05, 11.11.-05, 19.11.-05 og 26.11.-05.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Skjern Å i bedring

I 1998 besluttede Ringkjøbing Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) at starte et samarbejde om forvaltningen af fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde samt tilhørende å- og vandløb.

Samarbejdet løb til 2004, og formålet var blandt andet at undersøge, om regulering af fiskeriet i de to områder samt gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt har en gunstig indflydelse på vandløbenes bestande af laks og ørred. Nu har de fire samarbejdsparter så vurderet effekten af tiltagene, der blev gennemført i perioden 1998-2004.

Retableringen af Skjern Å kombineret med store udsætninger af lakseyngel og en regulering af fiskeriet i åen og fjorden har forbedret livsbetingelserne for laksen i Skjern Å og stoppet års tilbagegang.Der forestår dog stadig et stort arbejde, førend laks og havørred i Skjern Å og naboen i nord, Storå ved Nissum Fjord, kan klare sig selv. Det viser den nye rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser også.

Rapporten peger på tre forklaringer på, at Skjernå-laksen er i fremgang: Den første er, at bestandsophjælpningen i perioden er blevet forfinet og optimeret. Den anden at regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord har skabt bedre adgang for laks fra fjorden til Skjern Å. Og den tredje, at at der som følge af naturprojektet er skabt bedre opvækst- og leveforhold i de øvre dele af åen.

Rapporten konkluderer dog samtidig, at den positive effekt endnu ikke er stærk nok til, at laksebestanden i Skjern Å kan klare sig selv. For nærværende svinger den årlige opgang mellem 500 og 1.200 voksne laks – de fleste resultatet af udsætningerne. I henhold til den nationale forvaltningsplan for laks er målet inden for de næste 10 år, at Skjern Å selv kan producere 1.000 gydelaks årligt – uden udsætning af opdrættet yngel.

Skal dette mål nås, er det vigtigt også fremover at prioritere et stort bestandsophjælpningsarbejde samt en regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Storå i et vadested

På trods af en næsten lige så massiv udsætningsmængde af lakseyngel i Storå ved Nissum Fjord og tilsvarende regulering af fiskeriet i fjorden, er bestanden af laks i Storå ikke inde i samme gunstige udvikling som Skjern Å-bestanden. Det viser den nye rapport fra DFU.

Gydebestanden af laks i Storå var i 2004 på knapt 120 laks, hvilket er meget lavt i forhold til den store mængde udsætninger af små laks og for et vandløb af Storå’s størrelse.

Rapporten peger på flere faktorer som forklaring. Blandt andet blev der først i 2003 indført et helårligt forbud mod at fange laks og havørred ude i Nissum Fjord samt laks i Storåen. Desuden har laksen svært ved at komme forbi vandkraftværket i Holstebro, hvor værket splitter Storå-systemet op i to dele. Her mangler man den store retablering af vandløbet, som Skjern Å jo har gennemgået. Endelig spiller de massive skarvkolonier i Nissum Fjord en stor rolle for laksesmoltens dårlige overlevelse.

Målsætningen for Storå er som i Skjern Å en gydebestand på 1.000 laks i vandløbet hvert år – uden hjælp fra udsætninger. I dag er man således meget langt fra dette mål i Storå. Men med den nationale forvaltningsplan for laks er håbet, at det kan nås i løbet af de næste 10 år.

Dette kræver blandt andet, at fiskeriet også fremover reguleres i Nissum Fjord, at lakseudsætningerne fortsætter, og at der sker en omfattende vandløbsretablering.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Togger ude af takt med tiden

Laksegårde og andre faste fiskefælder er for længst gjort ulovlige til brug i åer og bække, når det gælder vandrefisk som laks og ørred.

Alligevel kan lodsejere stadig fiske med de såkaldte “toggergarn” i Danmarks fineste havørredvand, Karup Å. Et toggergarn består af tre lag. Inderst sidder der et stormasket net på omkring 50 x 50 cm, flankeret af et småmasket garn på hver side. Under fiskeriet bliver garnet bundet for enden af en lang stang og søsat i åen. Herefter følger man med strømmen efter garnet, som driver nedstrøms i en vinkel på 45 grader.

Ideen er nu, at fisken først rammer det fintmaskede garn, hvorefter den skræmt svømmer gennem det stormaskede. På denne måde skaber den en lomme i det fintmaskede garn, som den nu er uhjælpeligt fanget i.

Man kan undre sig over, at denne overmåde effektive, men absolut middelalderlige form for fiskeri stadig er lovlig herhjemme. Men det er den altså i Karup Å – hvis man er lodsejer.

Endnu et bevis på, at Danmark er en gammel bonde- og fiskernation, hvor fremskridtet kun langsomt vinder indpas…

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Ikke så bly fiskere…

Danmark har som bekendt fået et forbud mod brugen af bly i fiskeredskaber – et forbud, der gælder for såvel det rekreative fiskeri med stang og line som det kommercielle fiskeri med garn, ruser og krogliner.

Nu har miljøminister Connie Hedegaard (K) imidlertid forlænget en dispensation til import og salg af blyholdige fiskeredskaber frem til 1. juni 2006. Connie Hedegaard har samtidig bedt Danmarks Fiskeriforening om at komme med et forslag til, hvorledes bly hurtigst muligt kan forbydes og fases ud.

Der foreligger intet om årsagen til denne dispensation.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Ny ophugningsrunde på vej

I forbindelse med den nye fiskerireform er en ny ophugningsrunde for overskydende fiskefartøjer på vej. Det meddelte fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) inden et møde med fiskerne i Grenaa om den nye fiskerireform.Imidlertid afviste han at udtale sig om, hvor mange millioner kroner der stilles til rådighed til ophugningen:

– Jeg siger ikke, om det er flere hundrede millioner kroner, der skal til, men 50 millioner gør det ikke. Hvor det så ligger bagefter, får man at se, når finanslovsforhandlingerne er klaret. Vi får en ophugningsrunde, og så bliver det suppleret med, at nogen sælger deres både. Vi ved jo allesammen, at nogle både skal ud, sagde ministeren.

Fiskerne får støtte fra såvel den danske stat som EU for at skrotte deres fartøjer.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Revision af udsætningsplaner

Hvert år undersøger Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med landets lystfiskerforeninger ca. 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb. Arbejdet bliver udført for at kunne lave en udsætningsplan for ørred. I dag foreligger der en udsætningsplan for stort set alle danske vandløb, som er egnede til levested for ørred.

Det år, hvor udsætningsplanen bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel. Det et nemlig den naturligt producerede ørredyngel, som er særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator for, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel.

Når undersøgelsen er færdig, kan foreningerne så udsætte 1/2-års ørreder som erstatning for den mængde ørredyngel, der ikke bliver udsat det år, hvor vandløbet undersøges.

Det praktiske omkring udsætningerne er beskrevet i det brev, som de berørte foreninger modtager i forbindelse med revideringen af udsætningsplanen.

Foreninger, der udsætter afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge udsætningsplanen. Når planen bliver revideret, udsætter man som nævnt ikke ørredyngel. En mindre udsætningsmængde af yngel kan i nogle tilfælde betyde, at der er brug for mindre rogn.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Vildfisk vejen frem

Forskning har vist, at udsætning af vilde ørreder giver det bedste resultat, når man vil genskabe selvreproducerende ørredbestande. Gennem de sidste ca. 20 år er der da også blevet udsat flere og flere ørred, som er afkom af vildfisk.

På baggrund af dette er det besluttet, at der fra og med 2006 kun må udsættes ørred, som er afkom af vildfisk. De bækørredstammer, som dambrug har opdrættet på i mange generationer, må derfor ikke længere udsættes i danske vandløb og søer.

For langt de fleste udsætningsforeninger er dette ikke noget problem, da der allerede er etableret avl baseret på lokale vildfisk. Eller foreningen har en aftale om levering af vildfisk fra nærmere bestemte lokaliteter.

De foreninger, der har stået for disse udsætninger, skal fra og med 2006 finde en ny leverandør, ligesom det hører til god forretningsskik at informere sin hidtidige (og måske mangeårige) leverandør om evt. ophør af leveringsaftaler.

Det mest oplagte vil som regel være at kontakte den forening, der administrerer udsætningsplanen for et af de nærmeste større vandløb i lokalområdet, og her prøve at træffe aftale om levering af udsætningsmateriale fremover – medmindre foreningen selv ønsker at gå i gang med et opdræt.

I forbindelse med valg af udsætningsmateriale kan følgende “grove” retningslinier benyttes, såfremt der ikke er mulighed for at udsætte afkom af vildfisk fra vandløbets egen bestand:

• I vandløb med udløb i Vadehavet skal der bruges vildfisk fra Vadehavsregionen.
• I vandløb med udløb til Vesterhavet, Ringkøbing og Nissum Fjorde, skal der benyttes fisk herfra.
• I vandløb med udløb i Limfjorden skal der bruges vildfisk fra Limfjordsregionen.
• I vandløb med udløb på den jyske østkyst skal der anvendes afkom af lokale stammer.
• I vandløb på Fyn skal der benyttes vildfisk herfra, eller fra området Vejle/Kolding.
• I vandløb på Sydøstsjælland skal der anvendes afkom af lokale stammer.

På resten af Sjælland kan der anvendes afkom af lokale stammer eller vildfisk fra den jyske østkyst eller Fyn. Afkom af bornholmske ørred må kun anvendes lokalt på Bornholm.

Inden der træffes en endelig aftale om levering udenfor lokalområdet, skal dette godkendes af DFU, der efterfølgende vil informere Fiskerikontrollen. I de fleste tilfælde skal der ske en ændring af elfisketilladelsen hos den forening/sammenslutning, der leverer fiskene.

I tvivlstilfælde hjælper DFU gerne med til at anvise potentielle leverandører af vildfisk i de enkelte lokalområder.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DMU: Status Quo for skarven

Antallet af skarvreder i Danmark er konstant. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er der optalt i alt 39.720 redder i 2005. Det er stort set det samme som i 2004 og på linje med antallet i de sidste ti år.

Regionalt er der dog sket ændringer. I Kattegat er antallet af skarvreder således steget, mens situationen er uændret ved øerne i Smålandsfarvandet. I Vestjylland og i Limfjorden er antallet af reder på et år faldet med tilsammen 1.250. Det er områder, hvor Skov- og Naturstyrelsen holder bestanden nede af hensyn til fiskeriet – resultatet af den danske forvaltningsplan for skarven , som skal sikre en balance mellem skarvens beskyttelse som ynglefugl og generne for fiskeriet.

Det samlede tal for 2005 skal ses i lyset af, at Skov- og Naturstyrelsen på landsplan har reguleret 25 procent færre skarvreder end i fjor. Reguleringerne sker ved at sprøjte olie på fuglenes æg, så æggene ikke kan udruges. Den begrænsede regulering skyldes bl.a. hensyn til ynglende skestorke på Vårholm i Limfjorden. Som led i et forsøg er der i år ikke reguleret på Mågeøerne ved Bogense.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Venstre og Værket

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har fået øje på misforholdet mellem Tangeværket og det store tilskud, værket modtager fra staten. Et tilskud, som daværende miljø- og energiminister Svend Auken fik indført.

Eyvind Vesselbo mener nu, at der skal ses nærmere på statstilskuddet til vandkraften fra Tangeværket. Han undrer sig over, at staten i de seneste ti år har givet 31,8 mio. kroner i tilskud til Tangeværket – når nu selvsamme værk i selvsamme periode har udbetalt et overskud på 32,7 mio. kroner til sine ejere. Stort set det beløb, man modtager i statsstøtte. Eyvind Vesselbo finder sagen mærkelig og vil se nærmere på den.

Det store spørgsmål er: – Kan det virkelig være meningen, at staten hælder tilskudsmillionerne direkte i Tangeværkets lommer? – Skulle de ikke i stedet gå til at sænke elpriserne til borgerne eller bruges til yderligere investeringer i vedvarende energi?

Tilskuddet til vandkraften beløber sig i dag til 0,27 kr. per kilowatt-time. Heraf er 0,10 kr. en slags CO2-rabat, mens de resterende 0,17 kr. gives som direkte støtte til vedvarende energi. Århus Kommune ejer 33% af anparterne i Tangeværket og er derfor godt tilfreds med den gældende ordning, som sikrer kommunen 1 mio. lettjente kroner hvert eneste år. Uden at røre en finger for det.

Sagen har fået fornyet interesse, da Tangeværket jo som bekendt er den store skurk i spillet om naturgenopretningen af Gudenåen. Tangeværket, der med sine turbiner ligger og spærrer for laks og havørreders vandring op mod gydepladserne. Fjernede man statstilskuddet, kunne man over en overskuelig årrække finansiere det planlagte omløbsstryg langs Tange Sø – den såkaldte løsningsmodel 7, der ifølge Skov- og Naturstyrelsen vil koste godt 100 mio. kroner at gennemføre.

Interesserede kan læse mere om vandkraft i min bog “Laks i Gudenåen”, som er beskrevet under “Bøger” her på www.ulnits.dk. Under “Artikler” sammesteds kan man også finde relevant stof om emnet.

Endelig er jeg netop barslet med en helt ny bog om laksefiskeriet i Gudenåen:“Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”.

Den kan du læse mere om ved at klikke på forsiden.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Klimaforandringer går hårdt ud over naturen

Klimaændringer som følge af drivhuseffekten vil give alvorlige problemer for naturen. Ifølge en ny rapport fra Nordisk Ministerråd og Danmarks Miljøundersøgelser må politikerne allerede nu tage højde for klimaændringerne i deres planlægning og administration af benyttelsen og beskyttelsen af naturen.

I Danmark er det især enge, overdrev og moser, som i forvejen trues af overgødskning og tilgroning, der vil blive stærkt presset i takt med, at klimaet ændrer sig og giver plads for invaderende arter fra andre lande.

Den danske natur er desuden sårbar, fordi den er lukket inde i tusindvis af meget små områder, som gør det vanskeligt for arterne frit at sprede sig. Derfor bliver det nødvendigt at sikre arterne bedre muligheder for at vandre mellem levestederne ved hjælp af hegn, faunapassager, dyrkningsfrie zoner og mere ekstensivt landbrug.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det slet ikke nok, at politikerne forsøger at tackle drivhuseffekten ved at arbejde på klimaaftaler og handel med CO2-kvoter.

– Politikerne er også nødt til sideløbende at have et beredskab for, hvordan man passer på naturen, når klimaet ændrer sig. Eksempelvis er de lave strandenge jo et stykke unikt dansk natur, som vi er kendt for, men som risikerer at blive ædt op af havstigninger. Derfor må vi planlægge, hvad man gør, når havet stiger, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Michael Stoltze.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Alger hjælper laks og mavesårspatienter

– Kan det være, at laksens røde farve samtidig sikrer den mod mavesår? I hvert fald viser den nyeste forskning nu, at farvestoffet astaxanthin, som forekommer naturligt i alger, beskytter mennesker mod mavesår.

Ved hjælp af astaxanthin kan man ifølge forskere fra Infektionshygiejnisk Enhed på Rigshospitalet nu bekæmpe den frygtede mavesårsbakterie, Helicobacter:

“Det er en opdagelse, der i al sin enkelhed kan virke banal, men dybest set er banebrydende, fordi man med et simpelt kosttilskud vil kunne begrænse mængden af bakterier og betændelsestilstanden i maven. Derved nedsætter man risikoen for mavesår og måske endda kræft i mavesækken”.

Det siger overlæge og præsident for den Europæiske Helicobacter Study Group, Leif Percival Andersen. Hvis det er tilfældet, bør vi altså spise flere laks!

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Godt laksenyt fra Skotland

Skotland er det moderne laksefiskeris moderland. Det er herfra, klassiske laksefluer som Green Highlander, Torrish med mange flere stammer.

Årsagen er ligetil: Fra naturens hånd har Skotland flere velegnede lakseelve end de fleste andre lande, og her har man ikke som i eksempelvis Norge bevidstløst udbygget elvene til vandkraft – på bekostning af laksebestandene.

Det betyder, at Skotland stadig råder over produktive lakeelve i verdensklasse – mere end 100 af slagsen. Det gælder ikke mindst de større floder såsom Tweed, Dee, Tay og Spey, som tilsammen leverer langt størsteparten af alle stangfangede laks i Skotland. Den store Tweed leverer alene broderparten af alle laksene.

Og det er ikke kun klagesang, der kommer fra de skotske lakseelve. Således oplevede River Tay den bedste sæsonstart i mange år, da startskuddet til 2005-sæsonen lød – den bedste i de sidste 18 år. Fortsætter udviklingen, er der håb om, at 2005 ender med flere stangfangede laks end sidste år, hvor omkring 10.000 laks gik til biddet her.

2004 var også et produktivt år ved River Spey, hvor der blev landet flere end 1.000 fisk i sæsonens første tre måneder. Og over 9.000 for hele sæsonen. Fra River Dee, hvis laksebestand i flere år har været for nedadgående, meldes der også om fremgang. Årsagen er givet, at man her – som et af de første steder i Skotland – har indført et Catch & Release system, hvor glade fangere modtager en røget lakseside, hvis de vælger at genudsætte deres vilde laks.

Det var for øvrigt River Dee, der lagde ryg og laks til, da jeg for nogle år siden, sammen med DR, lavede en trio af TV programmer om jagt og fiskeri i Skotland. “Jægeren, Fiskeren og Falkonereren” var titlen på de tre programmer.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* 35.000 nye arbejdspladser fra miljøet

Hvis vi i Danmark bliver bedre til at sammentænke forbedringer af miljøet og øget beskæftigelse, kan der kan skabes mindst 35.000 job om året. Det fremgår af en ny rapport, som Det Økologiske Råd har udarbejdet sammen med 3F, Danmarks største fagforening.

Rådet har beregnet, hvad konkrete miljøforbedringer vil koste, og hvor mange jobs de vil skabe. Rapporten anbefaler investeringer på 19,4 milliarder kroner, hvilket både vil forbedre miljøet markant og samtidig skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser om året.

– Det er mange penge, vi jonglerer rundt med. Men over halvdelen af forslagene vedrører energibesparelser og satsning på vedvarende energi, og det er meget nødvendigt set ud fra et miljømæssigt synspunkt, siger Christian Ege, som er formand for Det Økologiske Råd.

Vi skal nok ikke regne med, at regeringen vil bakke op om disse anbefalinger. Dels fordi den liberale og Venstre-styrede regering ikke ønsker miljøet det godt, og dels fordi det var regeringen selv, der i sin tid nedlagde Det Økologiske Råd – som led i den ideologiske kamp mod bedrevidende smagsdommere med sans for miljøet…

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Tørnæs med i nyt svineprojekt i Rusland

Jørgen L. Tørnæs, der er gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), har netop investeret en halv million kroner i et nyt svineprojekt i Rusland. Han er i forvejen med i fire andre svineprojekter i Rusland, Polen og Ukraine. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Det nye selskab hedder Krasnodar-Agro A/S og skal ifølge selskabets direktør, Niels Rosendahl, drive en svinefarm ved Sortehavet. Krasnodar-Agros postadresse er Skjernvej 133 i Holstebro, hvor også udviklingsminister Ulla Tørnæs har adresse.

Krasnodar råder over 4,5 millioner kroner i aktiekapital, der er fordelt på ni aktionærer: Hans Jørgen Jørgensen Staugaard, Steen Solgaard Nielsen, Asbjørn Nordvang Pedersen, Jørgen Larsen Tørnæs (formand), Niels Rosendahl, Hans Peder Pinstrup, Kjeld Uhrenholt, Hans Jørgen Olesen og Nis Christian Nissen.

Ifølge 3F har Krasnodar-Agro A/S endnu ikke fundet og købt et sted i området omkring Krasnodar ved Sortehavet, men det vil formentlig ske i løbet af den kommende tid. Snart drager selskabet nemlig til Krasnodar-området for at se på mulige lokaliteter til endnu en dansk ejet svinefarm i Østeuropa, hvor danske svin stadig kan svine frit.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Esrum Kloster og Møllegård får sparekniven

Blandt lystfiskere har navnet Esrum en herlig klang. Dels på grund af den store Esrum Sø, som huser en rigtig fin bestand af ikke mindst gedder og aborrer. Og dels på grund af Esrum Å, der har en bevaringsværdig bestand af store havørreder.

Men trods succes og stigende besøgstal kan Esrum Kloster og Møllegård ikke vide sig sikker på at gå fri, når Frederiksborg Amt skal finde besparelser for 1,5 millioner kroner i 2006.

Skolebørn, gymnasielever og tre ansatte mærker nu den planlagte besparelse, der udgør en cirka en trediedel af klostrets budget. Opsigelsen af de tre medarbejdere har direkte sammenhæng med en planlagt besparelse i aktiviteterne i Center for Natur og Miljø på Esrum Møllegård.

Fonden Esrum Kloster og Møllegård får årligt fem millioner kroner af Frederiksborg Amt. Heraf anvendes cirka 900.000 kroner alene til drift af bygninger og de store arealer omkring klostret og Møllegården.

Men da amtets pengekasse er slunken – primært på grund af store udgifter til at opretholde Frit Sygehus Valg – skal amtets udvalg for Uddannelse, Erhverv & Kultur også bidrage med besparelser for i alt 22,5 millioner kroner i 2006. Det rammer Esrum Kloster og Møllegård samt en række andre institutioner og uddannelsessteder.

– Jeg synes, det er uacceptabelt, at en velfungerede institution som Esrum Kloster og Center for Natur og Miljø på Møllegården skal skære så drastisk ned, fordi amtet ikke kan få styr på udgifterne på sundhedsområdet, udtaler Jørgen Simonsen, formand for Dansk Arbejdsgiverforening i Frederiksborg Amt og medlem af fondsbestyrelsen, i en pressemeddelelse.

– Vi vil opfordre amtet til at tage nedskæringen af bordet. Esrum Kloster og Møllegård er en perle med tusindvis af besøgende, og fra alle sider peger man på stedet som formidlingscenter i en kommende nationalpark, udtaler Jørgen Simonsen.

– Vi har som vores udgangspunkt, at beslutningen ikke er truffet endnu, men hvis det sker i august, så vil vi kun have tre måneder til at tilpasse udgifterne. Derfor har vi været nødt til at varsle opsigelse af tre medarbejdere allerede nu, for ellers risikerer vi måske at det bliver endnu flere til næste år, forklarer direktør for Esrum Kloster, Lone Johnsen.

– Vi har cirka 25.000 besøgende på Møllegården, heraf kommer cirka 18.000 og ser udstillingerne og bruger stedet.

– Men vi har været nødt til at skære i den klasserelaterede miljøundervisning af de cirka 90 skoleklasser og 50 gymnasieklasser om året. Det er faglig, højt kvalificeret undervisning, men samtidig meget ressourcekrævende, så det vil være en aktivitet, vi ikke tilbyder næste år, og derfor må vi tage afsked med medarbejdere derfra, beklager Lone Johnsen.

Foruden de 25.000 besøgende på Møllegården, som fortsat vil være åben for besøgende og andre aktiviteter, havde Esrum Kloster 26.000 besøgende sidste år.

1. viceamtsborgemester Eva Nejstgaard (C) er ikke alene formand for amtets udvalg, der har spareplanen på dagsordenen – hun er også formand for fondsbestyrelsen i Esrum. Eva Nejstgaard ser ikke umiddelbart andre løsninger end de omtalte besparelser, som direktør Lone Johnsen nødtvunget har måttet pege på.

Det udtaler hun til Helsinge Bynet.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* Misdannede fisk i Roskilde Fjord

Nye problemer er dukket op fra Roskilde Fjord og tre andre danske fjorde. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Der er således fundet ålekvabber med alvorlige misdannelser såsom to hoveder, knæk i rygraden og defekte øjne. DMU mener, at misdannelserne kan skyldes forurening.

– I Roskilde Fjord har vi i 9% af ålekvabbe-kuldene fundet misdannelser hos 5% af fiskene. Det vidner om et lokalt forhøjet forureningsniveau, der kan skyldes tungmetaller og dioxin, oplyser Jakob Strand, som forsker i effekter af miljøgifte hos DMU.

Ifølge Jakob Strand kan misdannelserne hos ålekvabberne være et signal om lokal påvirkning af forurenende stoffer. DMU har fundet tilsvarende påvirkninger i Vejle, Randers, Roskilde og Karrebæk fjorde. Disse fjorde er alle kendetegnet ved at være inderfjorde, hvor vandudskiftningen ikke er særligt stor. Ifølge Jakob Strand er Roskilde Fjord ikke den hårdest ramte. Det er derimod Vejle Fjord.

I fjordene kan der også være lokale forskelle, viser et pilotstudie fra 2002, hvor DMU gennemførte målinger på forekomsten af misdannelser hos åleyngel ved Frederiksværk og Veddelev som de to eneste steder i Roskilde Fjord. De oftest sete deformiteter hos misdannet åleyngel i Roskilde Fjord er knæk på rygraden og manglende øjne.

– Vi konstaterede betydeligt strørre forekomster af misdannet åleyngel ved Frederikværk, men jeg vil ikke pege på, at det er stålvalseværket, for det ved vi ikke noget om, siger Jakob Strand og tilføjer, at flere slags kilder kan påvirke åleynglen.

Strand mener, at resultaterne af målinger i Roskilde Fjord kan være et faresignal. Hvis påvirkningerne fortsætter, kan det på sigt være med til at skabe forskydninger i økosystemet. Specielt ved spildevandsudledninger er der fundet yngel med misdannelser, men miljøforskerne kan endnu ikke pege på områder, hvor der med sikkerhed skal skrides ind med specielle tiltag.

Det er heller ikke muligt for Jakob Strand at udtale sig om, hvorvidt det kan påvirke mennesker at spise fisk fra de pågældende områder:

– Jeg kan ikke sige noget om den humane indfaldsvinkel til det her, fordi vi kun beskæftiger os med den biologiske side af det, siger DMU-forskeren og tilføjer, at det ville kræve helt andre undersøgelser end de nuværende.

Undersøgelserne af ålekvabberne er en del af den nationale overvågning af vandmiljøet, som DMU står for. Ålekvabber er velegnede at måle på, fordi deres yngel fødes levende. Dermed kan man undersøge hele kuld og være sikre på, at fiskene kommer fra samme hunfisk.

Modsat Frederiksborg og Roskilde amter har Vejle Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt og Århus Amt sagt ja til, at målingerne fortsætter til næste år. Der vil også blive målt i Roskilde Fjord ved Veddelev, fordi DMU her har sin egen målestation.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Østersøen ødelagt for altid?

Til trods for flere årtier med forureningsbekæmpelse frygter svenske forskere nu, at Østersøens økologiske balance måske er ødelagt for altid. At Østersøen i al evighed vil lide under eutrofiering, algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Det fremgår af en 55 sider lang rapport, som det svenske miljøforskningsråd har afleveret til den svenske regering.

Det lader ganske vist til, at bestræbelserne i retning af at begrænse udledningen af især kvælstof fra landbruget har haft en målelig effekt – i de kystnære egne. Dette specielt omkring Stockholm på østkysten og langs den svenske vestkyst i Kattegat. Men når det drejer sig om åbent hav med større dybder – her specielt Østersøen – har man ikke kunnet måle forbedringer overhovedet.

Rapporten foreslår derfor, at regeringen hurtigst muligt iværksætter undersøgelser, som skal klarlægge følgende: – Virker foranstaltningerne over for landbruget overhovedet? – Eller virker de blot langsommere end antaget? – Eller er den økologiske balance i Østersøen allerede tippet i retning af permanente algeopblomstringer med efterfølgende iltsvind og fiskedød?

Uanset resultatet anbefaler rådet, at bestræbelserne optrappes mest muligt.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Designerverden?

Nu står verden ikke længere – i hvert fald ikke den, vi kender til i dag. Nu foreslår den danske folkekirke nemlig i ramme alvor, at verden ikke længere skyldes millioner af års evolution – udvikling frem mod dagens dyr og planter. Nej, folkekirken mener nu – som i den mørke middelalder – at den i stedet skyldes “intelligent design” fra Vorherres side.

Nu lever vi jo i et frit land, hvor enhver har ret til at mene, hvad han eller hun nu måtte. Under ansvar, naturligvis. Men det er ikke nok for folkekirken, der nu i bedste rabiate amerikanske stil ønsker dette “intelligente design” indført i biologiundervisningen – som modstykke til Darwin og dennes ellers alment accepterede udviklingslære.

Undervisningsminister Bertel Haarder har imidlertid straks afvist dette – som den kloge og belæste mand han trods alt er. Og det er nødvendigt, at sådanne rabiate og verdensfjerne tiltag straks fejes af bordet, for ellers går det helt galt. Det næste bliver vel i så fald, at folkekirken vender tilbage til den gamle historie om, at jorden er flad og månen lavet af grøn ost – også det naturligvis resultatet af intelligent design…

Hvorom alting er, så kan man jo vælge at tro på Darwins udviklingslære eller Vorherres intelligente design. Men verdens nuværende situation taget i betragtning – krig, fattigdom, hungersnød og forurening – så kan ingen vel påstå, at Vorherre her har haft en heldig hånd. At det design var ret intelligent.

Så hvis man ikke tidligere mener at have haft en gyldig grund til at melde sig ud af den danske folkekirke, som de fleste danskere jo er fødte medlemmer af, så er grunden der altså nu.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Værste vinter – eller varmeste?

Britiske meteorologer varsler nu den værste vinter i mange år. Årsagen er havtemperaturerne omkring Island og Azorerne, som er usædvanligt lave i år.

Fænomenet kaldes “North Atlantic Oscillation” (NAO) – et udtryk for forskellen i det atmosfæriske tryk mellem Azorerne i det sydlige Atlanterhav og så Island i nord. De britiske meteorologer fik mistanke allerede i maj, da de registrerede usædvanligt kolde havtemperaturer flere steder i Atlanterhavet.

Hvis trykket er lavt over Island og højt over Azorerne, da blæser der varme vestlige vinde fra Atlanterhavet op over Storbritannien og Europa. Hvis trykket derimod stiger ved Island, og det samtidig falder ved Azorerne, da blæser der kolde sibiriske vinde ind fra øst.

NAO gør, at de britiske meteorologer gætter rigtigt to gange ud af tre. Siger de i hvert fald selv. Får de ret også denne gang, kan den kommende vinter i England blive koldere end den hidtil værste vinter i 1962-63, hvor temperaturen nåede ned på 22 frostgrader. Det sydlige England lå da i flere måneder dækket under et tykt lag sne.

Frygten for en sådan fimbulvinter kan skabe knaphed på olie til at opvarmning. Samtidig frygter sundhedsmyndighederne, at flere mennesker vil blive syge under en hård vinter.

Danske meteorologer mener dog, at der er tale om en (sne?)storm i et glas vand – at ingen kan forudsige vejret så langt frem i tiden. Hverken de britiske meterologer eller de danske. Sidstnævnte mener faktisk, at der nærmere bliver tale om en rigtig varm vinter i år…

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Kunstige Kanaler ind i kampen

Kommunalvalget står for døren og med det nye og spændende valgtemaer.

Det ser i første omgang ud til at skulle gå ud over et af Østjyllands mest kendte og produktive fiskevande, nemlig Kolindsund Kanalerne.

Århus Amt har tidligere været ude med planer om at stoppe pumperne og genskabe landets næststørste sø, hvor kanalerne i dag ligger. Formålet var dengang at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget.

Men amtet måtte erkende, at projektet ville blive alt for dyrt – primært på grund af de store erstatninger, man i så fald måtte udbetale til landbruget. Planerne blev derfor skrinlagt efter offentlige høringer og ophedet lokal debat om emnet.

Nu spøger kanalerne så igen. Og denne gang er det ikke amtet, men kommunale politikere, der lufter tanken. Og denne gang er det ikke et bedre vandmiljø, som er udgangspunktet. Nu ønsker flere politikere pumperne stoppet, kanalerne nedlagt og landets næststørste sø genskabt – simpelthen for at lokke folk til det centrale Djursland, som i dag oplever en markant nedgang i befolkningstallet.

En ny sø vil standse affolkningen og lokke velbjærgede folk til Djursland – med attraktive byggegrunde helt ned til vandet, mener politikerne. Der naturligvis også tænker på de skattekroner og arbejdspladser, som naturligt følger med.

Sportsfiskere i Grenå og på hele Djursland er naturligvis ikke glade ved tanken om, at de måske mister deres lokale fiskevand. Omvendt ser alle natur- og miljøinteresserede frem til, at de kunstige kanaler nu måske forsvinder og erstattes med oprindelig natur.

Interesserede kan læse mere om kampen om Kolindsund Kanalerne i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der er omtalt under “Bøger” her på www.ulnits.dk.

Under “Fiskeribiologi” samme sted kan man tilsvarende finde en artikel om de lokale stridigheder sportsfiskere og landmænd imellem langs de Kunstige Kanaler.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Regeringens nye discount-nationalparker

“Kald ikke en tam kat for en tiger”, siger Regnskovsgruppen Nephentes.

Vindomsuste vidder, enorme egetræer og ørne med bytte i kløerne. Vildheste i flok, elge på engen og bisoner i brunst. Modige tanker om rå, uforstyrret natur har fået medvind med de sidste års debat om nationalparker.

Desværre truer discount-parkerne forude. Den Nationale Følgegruppe har netop drøftet et oplæg til miljøministeren og vore øvrige politikere om, at man laver et dansk nationalparksbegreb, hvor vild natur blandes sammen med jordbrug. Vi mener, det er den helt gale vej. En dansk nationalpark bør defineres præcist som stort set alle andre steder i verden!

OECD fastslog i 1999: Danmark mangler nationalparker. Fra en uambitiøs start i 2002 med to-tre pilotprojekter er forslagene til “nationalparker” vokset til nær dusinet. I Nordsjælland vil folk have store, vilde dyr og nedsat hastighed på bilerne. I Thy overvejes vildmarker på op til 26.000 hektar. Der er stor lyst til både at bevare natur og udvikle ny natur, på store arealer.

Det burde ikke overraske. I 2003 viste en undersøgelse af danskernes holdninger, som Nepenthes havde foreslået Folketinget at gennemføre, at fire ud af fem danskere gerne vil have etableret mere natur, og tre ud af fem ønsker genindført dyr, som tidligere har levet her. To tredjedele ønsker, at Danmark skal gå foran på naturområdet i Europa.

Men har vi plads til nationalparker? Afgjort. Tyskere og hollændere har mange, trods tættere befolkning. Det tætbefolkede Nordsjælland kan rumme en af landets bedste nationalparker. Mangler vi plads, er det kun i vores hoveder!

Råd har vi også. Specielt hvis vi holder op med at betale så meget støtte til plovfurer og drive skovdrift med underskud

Nu står vi med pilotprojekter med gode forslag til ikke blot at bevare, men også udvikle storslået natur. Men mange af dem indeholder slet ikke nationalparkarealer, eller kun i alt for lille omfang. For “nationalpark” er et internationalt kvalitetsstempel forbeholdt stor, vild natur.

IUCN har seks kategorier af naturfredninger, alle anbefalede af FN. Kun den næst-strengeste, Kategori 2, kaldes nationalpark. Her er målet økosystemer i så komplet og naturlig tilstand som muligt, til nytte for friluftsliv, uddannelse og videnskab. Beboelse, jordbrug og jagt må kun forekomme som undtagelser, der ikke må stride mod natur-formålet. De besøgendes oplevelse af vild natur er i centrum.

I Kategori 4 kan forvaltere aktivt hjælpe særlige arter og levesteder, f.eks. med gamle driftsformer. Kategori 5 (Fredede Landskaber) beskytter blandede natur- og kulturlandskaber, hvor både natur og bæredygtig produktion kan tilgodeses. Kategorierne kan bruges som zoner i såkaldte biosfære-reservater. Detaljerne kan ses på iucn.org/themes/wcpa/pubs/pdfs/iucncategories.pdf.

IUCN er en international paraply-organisation, hvori både Danmark og de grønne foreninger er medlemmer. Men vores regering ignorerer IUCN, og flirter i stedet med det engelske nationalpark-koncept, der svarer til IUCNs Kategori 5.

Den Nationale Følgegruppes drøftelser lægger nu op til, at IUCNs definition på nationalparker (Kategori 2) blandes sammen med de svagere Kategori 4 og 5. Man taler om en “dansk nationalpark”. Så er vi ikke meget videre!

Hvad får vi ud af at bruge de rette ord, andet end at være duksedrenge? Vi værner om et internationalt varemærke, et brand, som beskytter natur og skaber økonomisk vækst – turisme, jobs, øget ejendomsværdi, osv. Desuden giver de internationale fredningskategorier et fælles “sprog”, så vi kan blive enige lokalt, over grænser i EU og videre. Udvander vi det nationalparkbegreb, som forbindes med fantastisk natur, bliver folk skuffede, og varemærket mister sin værdi.

Regeringen har påtaget sig at etablere “nationalparker” og har understreget, “af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende”. Er det internationalt overbevisende at opfinde vores helt egen discount-version af nationalparker? Nej, vel?

Vi siger, lav projekterne, støt visionerne. Og kald ikke en tam kat for en tiger. Skal noget kaldes nationalpark, skal kvalitetsstemplet holde.

Natur- og miljøforeningen Nepenthes v.

Kenneth Gregers Buk, biolog, talsmand vedr. nationalparker og

Karsten Thomsen, biolog, PhD, forfatter

 

* Støt ny DSF-kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) lancerede tidligere webadressen www.ulovlige.net, hvor man kan gå ind og registrere ulovligt garnfiskeri. Formålet er dels at dokumentere problemets størrelse – dels at pege på specifikke områder, hvor problemet er specielt slemt.

DSF har nu påbegyndt en kampagne og en underskriftindsamling mod selvsamme ulovlige garn. Støt det gode initiativ ved at klikke dig ind på www.underskrift.ulovlige.net. Her kan du skrive under på protesten, som sendes videre til fødevareministeren, hvorunder fiskeriet jo desværre stadig hører.

Fiskeriet burde retteligen ligge under Miljøministeriet – præcis som jagten også gør i dag. Fødevareministeriet har hverken vilje eller ressurser til at varetage det rekreative fiskeris interesser – kun det kommercielle med garn, trawl og anden dårligdom.

Under “Artikler” på www.ulnits.dk kan interesserede finde adskillige artikler om det ulovlige garnfiskeri.

* Isen vokser over Grønland

Isdækket over de arktiske egne svinder i disse år – efter alt at dømme på grund af drivhuseffekten.

Men samtidig øges iskappen på Grønland, viser nye overraskende målinger. Ifølge satellitmålinger har snefald på Grønland gjort iskappen kraftigere gennem de seneste flere år.

De nye måleresultater overrasker, da forskerne havde ventet en mindre iskappe som følge af den globale opvarmning. Netop den godt tre kilometer tykke grønlandske iskappe er et kerneemne i diskussionen om følgevirkningerne af klimaændringer, da en total nedsmeltning af isen ville medføre en øget vandstand i verdenshavene på omkring syv meter. Desuden ville smeltevandet påvirke Golfstrømmens retning, der lige nu opvarmer den nordatlantiske region.

Det er tidsskriftet Science, der bringer de opsigtsvækkende nye måleresultater, ifølge hvilke iskappen vokser som følger af snefald, især på højtliggende lokaliteter. Det sker, selv om gletchere i havniveau mindskes som følge af det varmere klima. Og netop det faktum har fået mange forskere til at antage, at hele iskappen var ved at blive formindsket.

Den generelle tilvækst i iskappen er på omkring fem centimer om året, ifølge eksperter fra Norge, Rusland og USA. Forskerne påpeger imidlertid, at væksten i iskappen hænger udmærket sammen med teorierne om den globale opvarmning. Varmere luft kan nemlig indeholde mere fugtighed. Og den fugtighed falder så som sne på iskappen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Videnskabsministeren og vennerne…

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at han har brugt ministeriets penge på vin og blomster til at smøre politiske forbindelser i baglandet.

Afvisningen kommer, efter at to jura-professorer i TV Aavisen anklagede ministeren for uberettiget at bruge ministeriets penge på gaver til politiske forbindelser og venner.

– Alle de gaver, jeg har givet, har haft relevans til min ministergerning, siger Helge Sander. Han er samtidig enig med juristerne i, at en minister ikke må bruge ministeriets penge til private gaver. – Man kan ikke give gaver til højre og venstre og til venner og bekendte, mener han.

Ifølge TV Avisens gennemgang af ministeriets bilag har Helge Sander blandt andet givet gaver til redaktører på Herning Folkeblad, til journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten, til V-borgmestre i Århus, Randers og Ikast og til et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå. Anklagen går på, at ingen af de nævnte har relationer til Videnskabsministeriet. Og at medlemmer af oppositionen eller dennes støtter slet ikke figurerer på gavelisten.

– Nogle af dem har været involveret i arbejdet omkring oplevelsesøkonomi. De har ikke fået honorar for det. Til gengæld har jeg sendt to flasker vin eller en buket til deres fødselsdag, siger Helge Sander. Han oplyser, at også Sepp Piontek – det danske fodboldlandsholds tidligere træner – har modtaget vin som gave.

De to jura-professorer fra henholdsvis Københavns og Ålborg Universitet har set bilagene igennem og mener efterfølgende, at Sander har handlet i strid med loven. De mener også, at Rigsrevisionen bør kigge på bilagene.

Helge Sander udtaler i den forbindelse, at han med sindsro imødeser en eventuel gennemgang fra Rigsrevisionen. Dagen efter blev han dog undsagt af flere gavemodtagere, som på det bestemteste afviste at have noget med vidensministeriet at gøre.

Med denne sag har videnskabsministeren således definitivt meldt sig i rækkerne af de efterhånden mange Venstre-politikere, som har haft endog meget svært ved at se forskel på dit og mit – på embede og vennekreds.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig splitter fiskere

Det nye fiskeriforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver mødt med tilfredshed hos formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen.

Men der er voldsom kritik fra de fiskere, som hele tiden har været imod de salgbare fartøjskvoteandele – som opfatter denne ordning som en kapitalisering af fiskeressursen. Reformen gør det muligt for en fisker at sælge sin kvote sammen med fartøjet. Formålet med reformen er en koncentration af fiskeriet på færre fartøjer, som så er lettere at administrere.

Den radikale fiskeriordfører, Martin Lidegaard, kalder forliget den mest dramatiske reform af fiskeriet nogensinde:

– Man forgylder de store og nuværende fiskere, mens taberne bliver yderdistrikterne og de mindre fiskere med mere bæredygtigt fiskeri, siger han.

Salgbare fiskekvoter har længe været det almindelige på Island, som har gode erfaringer med ordningen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Alle fisk skal fremover på auktion

Erhvervsfiskere må fremover ikke tage fisk med hjem fra fiskeriet. Hele fangsten skal ifølge et nyt lovforslag afleveres på fiskeriauktion.

Fiskerne i Nordjylland er rasende over fiskeridirektoratets forslag til en ny lov, oplyser DR Nordjylland. Ifølge lovforslaget skal alt sælges i auktionshallen, og det er forbudt, hvis fiskeren tager bare én torsk med hjem til familie og venner.

– Jeg troede det var løgn. Hjemme hos os spiser vi højst kød en gang om måneden. Har de tænkt sig, at vi skal gå hen i en forretning og købe norske torsk? spørger Niels Bjerregaard, der er fisker i Hirtshals.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, afviser, at et totalforbud mod at tage en torsk med hjem i køkkenet kan komme på tale.

Baggrunden for det nye lovforslag er naturligvis at undgå det store sorte salg af fisk, som finder sted i dag. Ved at forbyde fiskerne at tage fisk med hjem håber man også at kunne komme det sorte slag til livs.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Ozonhul tæt på ny rekord

Hullet i ozonlaget over Antarktis på den sydlige halvkugle har igen i år været meget udbredt. Arealet ser ud til at have toppet for i år, og hullets maksimale udstrækning nåede op på cirka 26 millioner kvadratkilometer, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Nedbrydningen af ozonlaget var meget tidligt på færde i år, men satte ikke ny rekord. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et udtryk for, at nedbrydningen er permanent faldende. Først om 10-15 år venter forskerne nemlig, at ozonhullets størrelse for alvor begynder at aftage. Først da begynder de internationalt aftalte miljøinitiativer om at begrænse mængden af ozonnedbrydende stoffer at virke, oplyser man fra DMI.

Over Danmark har ozonnedbrydningen i sommer været moderat.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Iskappen i Arktis bliver mindre og mindre

Iskappen i arktis er i øjeblikket den mindste, der er registreret i et århundrede, siger videnskabsmænd i Washington.

– I det år, der er gået frem til september i år, er der registreret så lidt is som aldrig før. 2005 vil næsten med sikkerhed overgå 2002, der hidtil har været det år, hvor iskappen har dækket det mindste område, siger Julienne Stroeve fra USA’s Nationale Sne og Is Datacenter, der samarbejder med University of Colorado og University of Washington.

Det er fjerde år i træk, at iskappen bliver mindre, og der er aldrig tidligere konstateret en reduktion i størrelsen over så lang en periode. Videnskabsmændene siger, at drivhusgasser i Jordens atmosfære gør atmosfæren varmere, og det får iskappen til at smelte.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Blair arbejder på ny global klimaplan

Storbritannien overtog 1. januar formandskabet for G8 – klubben af verdens førende industrilande, herunder Rusland. Tony Blair understregede i den forbindelse, at fremskridt på klimaområdet, sammen med hjælp til Afrika, står allerøverst på hans dagsorden

Britisk-amerikanske drøftelser har derfor længe været i gang om ny aftale, der inddrager USA i det internationale samarbejde mod klimaforandring. Premierminister Tony Blair forsøger nu at bruge sin indflydelse som formand for EU og samarbejdet med USA i Irak til at presse præsident George W. Bush i retning af en ny international klimaaftale. Dette som afslutning på Washingtons ellers massive modstand mod Kyoto-aftalen.

Ifølge den britiske avis The Times har Blair holdt langvarige drøftelser med Bush om en ny og mindre vidtgående aftale, der igen kan føre USA ind i den internationale indsats mod klimaforandring.

USA er verdens suverænt største energiforbruger – med en CO2-udledning per indbygger, der er mere end dobbelt så stor som Danmark og næsten fire gange så stor som Sverige. Uden USA’s aktive medvirken vil Kyoto-aftalen mangle afgørende gennemslagskraft

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Rekordstøtte fra EU på vej til dansk naturprojekt

En rekordstor støtte på 60 mio. kr. fra EU er nu på vej til Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderjylland og Ribe amter, der står bag et enestående dansk bevaringsprojekt for den fredede snæbel. Det er det største danske naturprojekt siden slyngningen af Skjern Å.

– Nogen vil måske spørge, hvorfor man bruger over 15.000 kr. per fisk for at redde 7.000 eksemplarer af en sjælden art. For det første er snæblen på EU’s liste over særligt truede og beskyttelsesværdige arter. For det andet vil indsatsen også forbedre forholdene for en række andre arter, siger biolog Jan Steinbring Jensen fra Lindet Skovdistrikt, der er tovholder i det store projekt.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Stop for ulovligt trawlfiskeri

Gennem flere år har fiskere fra nordsjællandske havne drevet ulovligt trawlfiskeri i Øresund. Samtidig har de drevet gæk med danske og svenske kontrolmyndigheder ved det smalle sund.

Trods en intensiv overvågning af fiskeriet må myndighederne nu konstatere, at ulovlighederne er taget til i omfang. I årets første måneder har de svenske kontrolmyndigheder således optaget rapport om 16 danske fartøjer, der har drevet ulovligt trawlfiskeri efter sild og torsk på den svenske side i Øresund.

Onsdag den 5. oktober mødtes danske og svenske myndigheder i Helsingborg for at drøfte, hvordan de yderligere kan forstærke fiskerikontrollen i Øresund.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Eksplosion i forbruget af medicin til svinene

Selv om svineproduktionen kun steg med fire pct., er forbruget af antibiotika pr. svin alene fra 2002 til 2004 vokset med hele 27 pct. Og i år stiger forbruget fortsat. 80 pct. af forbruget af veterinærmedicin ligger hos svineproducenterne. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Zoonosecentret på Danmarks Fødevareforskning er det samlede antibiotikaforbrug til husdyr inden for de to år steget fra 96 til 113 ton, mens tallet på receptmedicin i 1999 kun var på 62 ton. De seneste års udvikling bekymrer både eksperterne og apotekernes brancheforening.

Nogle eksperter mener, at det øgede medicinforbrug sandsynligvis har sammenhæng med de nyeste, intensive og industrielle produktionssystemer til svineavl.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Landbruget sprøjter stadig alt for meget…

Landbruget vil sørge for mere oplysning til de landmænd, som stadig sprøjter markerne for ofte. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har senest truet med afgifter og kvoter, hvis behandlingshyppigheden ikke falder i stedet for at stige.

I Landsudvalget for Planteavl påpeger formanden, Henrik Høegh, at forbruget af pesticider ganske vist er faldet i mængde, men at hyppigheden af sprøjtningerne samtidig er steget. Landbrugets organisationer vil derfor direkte opsøge de landmænd, der sprøjter for ofte.

– Vi ved godt, hvor potentialet er størst. Vi skal have dem i tale og give dem et godt tilbud, sagde Henrik Høegh i en kommentar til miljøministerens udtalelser.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Villestrup viser vejen

I sommerens løb er Oue Mølle dambrug ved udløbet af nordjyske Villestrup Å blevet nedlagt og dambrugsområdet forvandlet til en strandeng med tre søer. Nordjyllands Amt har købt dambruget med det specifikke formål at begrænse den mængde kvælstof og fosfor, som udledes i Mariager Fjord.

At dambrugsdriften nu er ophørt, giver mulighed for at fjerne den gamle opstemning ved Oue Mølle og føre Villestrup å tilbage i sine gamle slyngninger på strækningen mellem landevejen og fjorden. En aftale om dette er forhandlet på plads med lodsejeren, og arbejdet ventes at foregå i efteråret.

Projektet betyder, at åens vandspejl fra landevejen til stemmeværket sænkes, stryget ombygges, åen genslynges, digerne langs åen fjernes og grøfter og dræn lukkes. Hele arealet vil fremstå som en landskabelig helhed med et naturligt slynget åløb og enge, som kan afgræsses, men som også i perioder oversvømmes.

Den kontante gevinst er en reduktion af fosfor til Mariager Fjord på 380 kg pr år og af kvælstof på ca. 8,7 ton pr år. Det er 6% af målet i handlingsplanen for Mariager Fjord. Projektet ligger i naturlig forlængelse af den genslyngning af åen mellem Barsbøl og landevejen, som skete for et par år siden.

De samlede omkostninger til begge projekter er på ca 2,5 mio. kr, som betales af Nordjyllands Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt EU-projektet NOLIMP. For disse penge får man 1,2 km genslynget å, nye gydeområder til åens ørreder og lampretter, fri faunapassage ved stemmeværket, naturlige enge og genskabte vældområder.

– Definitivt ingen dårlig handel set med fiske- og fiskerøjne!

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Regeringen vil spare yderligere på vandmiljøet

EU’s vandrammedirektiv bestemmer, at alle vandløb, søer og fjorde skal have en “god økologisk tilstand'” i 2015. En ekspertgruppe under Miljøministeriet opstillede i foråret 2004 klare mål for denne tilstand.

Men i efteråret 2004 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det med de mål kan koste op mod 18 milliarder kroner, alene at få nedbragt landbrugets forurening til vandområder tilstrækkeligt inden 2015. En meget stor del af den regning vil gå til landbruget, som jo stadig er den suverænt største miljøsynder i dette land.

Udsigten til den tocifrede milliardregning – og hensynet til Venstres kernevælgere i landbruget – har nu fået regeringen til at slække på ambitionerne for genopretning af naturen i vandløb, søer og fjorde. Regeringen valgte i stedet at tage foreløbigt udgangspunkt i amternes gamle målsætninger, hvor der tages skyldigt hensyn til bebyggelse, gamle lossepladser og intensivt landbrug.

Kort sagt: Hvis vandet i forvejen er grumset og beskidt, behøver det ikke at være så klart og rent som andre steder.

Hovedparten af de andre EU-lande nøjes i første omgang også med de slækkede krav. Men der er mange kritiske røster, som kan se længere end til pengepungen og det næste valg:

“Regeringen skal komme i gang med at gøre noget for naturen og miljøet og ikke bare vente på, at der måske sker noget i 2015″. Det siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, som svar på, at regeringen nu er på vej til at slække på kravene til, hvor rent vandet skal være i fjorde, søer og vandløb.

“Det er en skandale, at man nærmest giver op på forhånd og vil tage så meget hensyn til økonomi”, siger Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen bakkes op af de danske vandværker, Folketingets opposition og miljøeksperter. De peger på, at fremtidens vandløb, søer og fjorde risikerer stadig at være lige grumsede – med samme dårlige grobund for liv som i dag.

“Venstre ved du, hvor du har” – og det er ikke på miljøets side…

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Nationalpark i Vadehavet en guldgrube

Hvis miljøminister Connie Hedegaard (K) udnævner Vadehavet til nationalpark, vil der komme flere turister, tilflyde flere penge og opstå flere arbejdspladser i området.

Beregninger viser nemlig, at lokalsamfundene langs Vestkysten i løbet af 23 år kan tjene mellem 380 millioner og en milliard kroner ekstra. Samtidig vil 250 til 529 nye arbejdspladser opstå.

“Mange mennesker vil rejse efter en nationalpark. Og de turister, som kommer her uden at vide, at der er en nationalpark, vil opdage den og kigge på den”, siger Fanøs turist- og erhvervschef, Lise Lotte Lassen til avisen JydskeVestkysten, som jo dækker denne del af Danmark.

“Det er ikke fordi, der skal laves meget om, men bare det, at man kan »brande« nationalparken betyder, at man kan udbrede kendskabet til området”, siger hun.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Makrelpriser på himmelflugt

Igennem de sidste ti år er priserne på makrel steget med hele 700% – hele 127% endda i de sidste par år. Alle prognoser tyder samtidig på, at priserne næste år igen vil stige over 50%. Det skriver dagbladet Børsen.

Producenterne sætter ifølge Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening allerede store penge til. Direktør Peter Willadsen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, udtaler, at detailkæderne ikke vil betale den merpris, som skal til for, at producenterne får et rimeligt dækningsbidrag:

“For os handler det ikke om at tale råvareprisen ned – men om anstændighed, så vore medlemmer ikke skal sætte penge til”, understreger direktør Willadsen.

A/S Sæby Fiske-Industri er Danmarks største producent af makrelprodukter på dåse. Her har man følgende kommentar til udviklingen:

“Som det er nu, sætter vi ti øre til pr. produceret dåse makrel, som typisk koster 5,25 kr. i butikkerne. Ved at hæve prisen bare én kr., ville vi kunne få et ordentligt dækningsbidrag”.

– Men er der nogen, som tænker på makrellens ve og vel i dette spil? De højere priser afspejler jo primært én ting: At der bliver længere mellem makrellerne…

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Færre penge til miljøet – flere til mennesker

Flere af Folketingets borgerlige partier vil ændre fokus i dele af miljøpolitikken. Således skal der flyttes penge fra naturgenopretning til menneskers sundhed. Samtidig skal der mindre fokus på vandhuller for vandhullernes egen skyld. Men mere fokus på, hvad der er godt og skidt i miljøet for menneskers helbred.

I første omgang skal halvdelen af den ene milliard kroner, som regeringen har lovet at bruge ekstra på miljøet i de næste fire år, gå til partikelfiltre, en indsats mod farlige kemikalier eller miljøvenlige biobrændstoffer i bilerne. Samtidig skal der bruges mindre på grønne vandhuller, små frøer og kommende nationalparker.

Det mener i hvert fald Venstres miljøfjendske ordfører, Eyvind Vesselbo.Han lægger op til et kursskifte på miljøområdet med langt mere fokus på mennesker, miljø og sundhed på bekostning af naturgenopretningen.

“Miljø og sundhed har i mange år været underprioriteret på trods af, at undersøgelser har vist, at f.eks. partikler fra dieselbiler er utroligt farlige og hvert år koster mange mennesker livet. Derfor er det spørgsmålet, om det er fornuftigt at bruge så mange penge på grønne vandhuller, når vi ikke har penge til partikelfiltre, en ordentlig indsats mod hormonforstyrrende stoffer eller til at sikre, at danske bilister kan få lov at putte miljøvenlige biobrændstoffer i tanken”, siger Eyvind Vesselbo.

I alt blev der sidste år brugt 1,5 mia. kr. netto på miljøområdet.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Åbent hus ved Gudenåen den 17. september

Den årlige Gudenåkonkurrence afvikles lørdag den 17. september, og forsalget er nu i gang. Deltagerbeviserne koster som hidtil 100,- kr for seniorer (fyldt 18 år) og 40 kr. for juniorer. Som sidste år kan det lade sig gøre at få et godt tilbud med i købet, idet Grejbiksen og Scierra vedlægger en fleecetrøje til billetten for en merpris på 200,- kr. Fleecetrøjen betales sammen med deltagerbeviset, og udleveres under indvejningen.

Deltagerbeviserne sælges i forsalg på nedenstående steder:

Grejbiksen i Trige og Silkeborg
Langå Camping
Bamsebo Camping v. Ulstrup
Q8 i Bjerringbro
Randers Jagt & Fiskeri

På selve dagen sælges deltagerbeviser i tidsrummet kl. 5.00 – 7.00 ved Sønderbro i Bjerringbro samt ved Amtmand Hoppes Bro i Langå. Fiskeriet foregår på de stykker af Gudenåen og Lilleåen, som foreningerne i Bjerringbro, Langå, Randers, Hadsten og Støvring-Mellerup råder over. Ialt mere end 50 km af landets bedste havørred- og laksefiskeri.

Der kan fiskes i perioden kl. 5.00 – 16.00, og fra kl. 13.00 – 16.30 er der indvejning på Sportspladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro. På pladsen vil der desuden være forskellige aktiviteter, bl.a. kastedemonstration, lodtrækning og tombola. Man kan naturligvis købe øl, vand og pølser på Sportspladsen. Som altid er der gode præmier på højkant – den samlede præmiesum er over 40.000 kr.

Gudenåens Ørredfond er igen i år arrangør, og overskuddet går ubeskåret til fondens arbejde med ørredbestandene i tilløbene til Randers Fjord – selvfølgelig ikke mindst Gudenåen.

Gudenåens Ørredfond

* Fiskere med for mange heste

For erhvervsfiskeriet i de indre danske farvande gælder et sæt regler om maksimalt tilladt motorstørrelse. Dette for at beskytte ikke mindst bundmiljøet mod hårdhændet behandling fra trawlerside.

Imidlertid er der stort set ingen kontrol med de mange hestekræfter. Foreningen “Levende Hav” mener således, at op mod en tredjedel af alle landets 100 trawlere har for mange hestekræfter til det fiskeri, de bedriver. Det betyder, at de er i stand til at bruge alt for tunge og effektive redskaber til deres fiskeri i de sårbare indre danske farvande – med altødelæggende oppløjning af stenrev, muslingebanker og ålegræsbælter til følge.

Fiskeridirektoratet, som er ansvarlig for kontrollen, erkender, at det kniber gevaldigt med at overvåge de mange hestekræfter rundt omkring på trawlerflåden. Fiskeriinspektørerne har simpelthen ikke den fornødne ekspertise til at se, om en motor er neddroslet, som den skal være, eller om den ulovligt er droslet op igen.

Endnu engang har erhvervsfiskerne frit spil til ulovligt fiskeri, og endnu engang er det naturen – her bundmiljøet og fiskene – der bliver de store tabere.

– Hvor længe skal vi finde os i det?

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Pengene går til løn”

Siden det obligatoriske fisketegns indførelse er der rettet voksende kritik af brugen af midlerne. Således går en støt stigende del af millionerne til administration og forskning i stedet for målrettet fiskepleje.

Det har først og fremmest sjællænderne klaget over, da de får meget lidt tilbage af deres indbetalte midler. Men nu rettes der også kritik af fordelingen fra de jyske åfiskere, der får en langt større del af pengene. Her er, hvad man for nylig kunne læse i Herning Sportsfiskerforenings medlemsblad “Meppsen”:

“Som lystfiskere er vi med til at fylde penge i den pengekasse, som kaldes “fisketegns-midlerne”. I 2003 (nyeste tal) kom der 21 mil. kr. i kassen.

En mindre del af pengene bliver brugt fremadrettet – til at aflønne vores fiskeplejekonsulent og til forbedringer i vandløbene.

Kun ca. 2 mil. kr. blev brugt ude i vandløbene.

Næsten halvdelen (ca. 9 mil. kr.) blev brugt til køb af “ægte” fisk, der er opdrættet i dambrug – altså hovedsageligt til lønninger.

En pæn del af pengene (ca. 5,5 mil. kr.) blev brugt til projekter (løn til forskere).

Der er naturligvis ikke grænser for, hvad forskere ønsker at undersøge. Men det er nok værd at huske, at vi allerede nu har masser af forskning, der viser, hvad det kan nytte at tage fat på ude i vandløbene. Og de fine resultater er spildt, hvis de ikke resulterer i konkrete forbedringer.

Lad os derfor bruge nogle flere af pengene på at støtte det frivillige arbejde ude ved vandløbene – til gydegrus og til transport af gruset. Og lad os holde en pause med at kræve endnu flere penge til løn”. Citat slut.

Interesserede kan læse mere om fordelingen af fiskeplejemidlerne under “Artikler” og “Biologi”. på denne hjemmeside. Det er artig læsning.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Knas med kanosejlerne på Gudenåen

Beboerne langs Gudenåen kan berette om mange mere eller mindre ubehagelige oplevelser med kanosejlere, der ikke respekterer reglerne for at færdes på og ved åen. Det kan være sejlere, som går i land i private haver og truer grundejeren med tæsk, hvis de bliver bortvist. Eller det kan være menneskelige efterladenskaber på grunden og øldåser, der flyder rundt i åen.

Bredejerforeningen vurderer, at en stor del af problemet skyldes folk, der slet ikke har tilladelse til at sejle på åen. Foreningen anslår således, at 20-30 procent af sejladsen på Gudenåen foregår uden tilladelse.

Det er Vejle Amt, der har pligten til at overvåge Gudenåen. Amtet erkender, at kontrollen på Gudenåen ikke har været god nok de seneste år. Dette skyldes dels manglende ressourcer hos amtet, dels at man ikke vurderede det nødvendigt med kontrol. For et par år siden stoppede amtet derfor sine jævnlige razziaer på åen.

Til efteråret skal Vejle Amt sammen med bredejerne vurdere, hvordan 2005-sæsonen er gået. Herefter skal det afgøres, om der igen skal sættes ind med kontrol af sejladsen.

Kanosejlere, der ikke har den fornødne tilladelse til sejlads på åen, kan i så fald risikere bøder i størrelsesordenen 7-800 kroner.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Finner mere miljøbevidste end danskere

Vi ved vel alle, at finner har let til kniven – at de drikker alt for meget og går i sauna hele tiden. Når de da ikke lige spiller Jokke samme sted…

Men det kommer nok bag på mange, at de faktisk er langt mere miljøbevidste end os danskere, der typisk går rundt og tror en masse helt forkerte ting om os selv: At vi har verdens bedste sundhedsvæsen. At vi har verdens bedste uddannelsessystem. Hvad vi jo beviseligt ikke har – trods beviseligt et af verdens højeste skattetryk.

Alverdens landes forhold til miljøet er igen i 2005 blevet vurderet i Environmental Sustainability Index (ESI), som har Finland på en klar førsteplads – efterfulgt af Norge. Sverige kommer ind på fjerdepladsen – paradoksalt nok overhalet af sydamerikanske Uruguay. På femtepladsen kommer ikke overraskende Island efterfulgt af Canada, som er flere lysår forud for sin energislugende nabo i syd, USA.

Danmark er end ikke med på Top Ti-listen, men er havnet helt nede på 26. pladsen af de vurderede 146 lande. Den nedslående placering skyldes ikke mindst vor manglende evne til at forvalte miljø- og udviklingsproblemer – et problem, der næppe bliver mindre med den nye strukturreform, hvor kommunerne selv skal stå for miljøkontrollen…

Der er næppe tvivl om, at vi kan takke regeringspartiet Venstre for denne bundplacering. De Konservative vil gerne have en grøn profil, men er så forhippede på at sidde med i regeringen, at de forlængst har givet køb på alle de gode intentioner.

Det bliver derfor EU, som skal redde det danske miljø i årene fremover…

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Fra udspring til udløb”

Årets store fiskekonkurrence ved Danmarks bedste havørredå, hvor alle har lige mulighed for at få den store præmie!

Fra 12. til 14. august 2005 afholdes for femte gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Sidste år gav konkurrencen et overskud på ca. 120.000 kr. som gik ubeskåret til Trevad Ørredpark og fiskeplejen i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne.

Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. I lighed med sidste år vil det samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad Ørredpark samt til fiskepleje i Karup Å systemet. Trevad Ørredpark er grundstenen i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup Å-systemet.

Da konkurrencen er blevet en kendt konkurrence blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger ved Vridsted mellem Hagebro og Skive.

Der er fortsat mulighed at købe deltagerbevis. Yderligere oplysninger vedrørende program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

Karup Å Sammenslutningen

* Snæbelen ikke snydt

Den sjældne, spidssnudede og udryddelsestruede laksefisk snæbel (Coregonus sp.) har nu langt om længe udsigt til en lysere fremtid. Den har nemlig fået snabelen i adskillige pengekasser i både ind- og udland.

Danmark, som i sine sydvestjyske vandløb huser de sidste rester af denne eksotiske saltvands-helt, har udarbejdet et projekt til 105 mio. kroner, som skal redde snæbelen fra udryddelse.

Skov- og Naturstyrelsen, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt har sammen med Tønder, Ribe og Bramming Kommuner samt Sydvestenergi, Varde Å-fonden og Sydvestjysk Sportsfiskerforening spyttet 50 mio. kroner i kassen til det stort anlagte projekt.

Heraf stammer 25 mio. kroner fra Skov- og Naturstyrelsens statslige naturforvaltningsmidler, og nu går man så i samlet flok efter de sidste 55 mio. kr. fra en af EU’s mange fonde.

Det nye naturprojekt omfatter en lang række spændende delprojekter i fire sydvestjyske vandøb. Blandt meget andet skal 13 spærringer i vandløbene gøres passable for snæbelen, der ikke er nogen stor springer.

Selv mindre fald kan holde såvel snæbel som den nært beslægtede helt borte fra de livsvigtige gydepladser. Det så man tydeligt efter udretningen af Skjern Å i 1960’erne, hvor selv ganske små styrt og fald medførte en tilbagegang på 80%.

Fjernelsen af de 13 vandringshindringer vil skaffe fiskene adgang til at gyde på yderligere 130 kilometer vandløb. Det er mere end en 3-dobling af det hidtidige gydeareal.

Omkring 30 km vandløb vil blive retableret og genslynget. Der vil således ske en fuldstændig naturgenopretning af Varde Å over en strækning på 20 km, og der vil blive etableret ca. 470 hektar nye opvækstområder, hvor snæbelens larver kan vokse op.

Herudover bliver projekterne til stor gavn for en lang række dyre- og plantearter ­ eksempelvis den ligeledes sjældne stork, der lever langs vandløb og i våddområder. De gør også livet lettere for både laks og havørreder i de samme vandløb.

“Gennemførelsen af projekterne vil medføre et betydeligt løft af den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet. I omfang herhjemme er det kun Skjern Å-genopretningen, der er større”, udtaler vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Jens Peter Simonsen. Han føjer følgende til:

“Vi glæder os over de penge, som det allerede er lykkedes at fremskaffe til projektet sammen med amter, kommuner og Sydvestenergi. Vi håber nu på støtte fra EU, så vi får mulighed for at sætte en redningsindsats i gang, der giver en langsigtet forbedring for snæblens levevilkår”.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Snæbelen – en truet art

Snæbelen findes kun i de større vandløb med tilløb til Vadehavet. Tidligere forekom den også i Tyskland og Holland, men i dag er dens globale udbredelse begrænset til den danske del af Vadehavet. Som den eneste helt-art tåler den saltvand af fuld styrke.

Tidligere redningsforsøg med massive udsætninger af yngel i begyndelsen af 1990’erne har kun haft en kortvarig effekt, og den voksne gydebestand er i dag nede på blot 7.000 eksemplarer.

Snæblen er derfor rødlistet og optaget på EU’s liste over særligt truede arter. Som følge af denne status kan Danmark forvente at opnå en betydelig støtte til projektet fra EU’s LIFE-ordning. Gives der fuldt tilsagn fra EU, bliver der tale om det største naturgenopretningsprojekt, som EU hidtil har finansieret i Danmark.

Snæbelen er en krævende fisk, hvad betingelser for dens gydning og ynglens opvækst i ferskvand angår. Skal snæbelens overlevelse sikres fremover, må der ske afgørende forbedringer i vandmiljøet. Snæbelen kræver således fuldstændig fri adgang til gydepladserne i de mellemste dele af vandløbene, og der må ikke være spærringer ved eksempelvis dambrug og vandkraftværker.

Gydningen sker på naturligt slyngede vandløbsstrækninger med med rent vand, gruset bund og forekomst af flerårige vandplanter. Yngelens opvækst sker på store fladvandede arealer i vandløbenes nederste dele, hvor ynglen kan vokse sig stor, inden den vandrer ud til Vadehavet for at vokse sig endnu større.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Rekordlaks fra Varde Å

Varde Å, som jo indtager en hovedrolle i det store naturgenopretningsprojekt for snæbelen, har for øvrigt oplevet en fin laksesæson her i 2005. Siden premieren den 1. april er der således landet adskillige blanklaks i den brunvandede å.

Et par uger inde i sæsonen lykkedes det endda en lokal lystfisker fra Siig at kroge og lande den største Varde-laks i nyere tid. 14,5 kg vejede den 110 cm lange hanlaks, som var stået op i åen efter en tur ind gennem Ho Bugt. Rekordfisken blev fanget på en Mepps spinner ved udløbet af Skonager Bæk og gav store forhåbninger om en ny rekordsæson ved det gamle laksevand.

Varde Å går definitivt en bedre fremtid i møde med gennemførelsen af det nye storstilede naturgenopretningsprojekt. Det vil alle åens laksefisk få glæde af – laks såvel som snæbeler.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* – Håbløs som en helleflynder…

Det norske Havforskningsinstituttet i Bergen har gennem de seneste år udført forsøg med forskellige fisk og deres indlæringsevne. Unge helleflyndere i puberteten viste sig overraskende at være noget nær uden for pædagogisk rækkevidde. Helt uden lyst til at lære. Måske de havde helt andre ting end mad i hovedet?

Til gengæld stod det langt bedre til med torsken.Torsken viste sig nemlig at være en dygtig elev, der hurtigt lærte at reagere på lys- og lydsignaler. Der skulle kun få gentagelser til, før torsken havde fattet meningen. De norske forskere afsendte et signal 20 sekunder før fodring, og torsken lærte meget hurtigt at skynde sig hen til foderautomaten. Men ikke nok med det. Torsken var sågar i stand til at huske sin lektie i hele tre måneder efter indlæringen!

Forskningen sker ikke bare for forskningens skyld. Formålet er at undersøge fiskenes evne til at tilpasse sig et vekslende miljø. Deres omstillingsevne er nemllig altafgørende for, om de kan overleve ændringer i leveforholdene. Ude i den frie natur såvel som inde i laboratoriet og opdrætsanlæggene.

Man må nok sige, at den nye norske forskning stiller torsken i et helt nyt og bedre lys. Nu er det definitivt slut med udtryk af typen “dum som en torsk”. Nu bør det i stedet hedde “klog som en torsk”!

Eller hvad med et helt nyt udtryk i stedet:

“Håbløs som en helleflynder”…?

21. juli 2005

@ Steen Ulnits

* Spliid skaber atter splid…

Så er der atter ballade i topledelsen i Vestsjællands Amt, og igen er det amtets kulturdirektør Karen Marie Spliid, der er årsagen.

Et flertal på 27 ud af 29 medlemmer i amtsrådet har nu besluttet at indlede en afskedigelsessag mod kulturdirektør Karen Marie Spliid – angiveligt på grundlag af en konsulentrapport fra Kommunernes Landsforening. En rapport, der ikke stiller Spliid i noget ret godt lys, men som til gengæld får hende til virkelig at leve op til sit navn.

Det var Karen Marie Spliids vandløb, der gav anledning til den såkaldte vandløbssag. En sag, der affødte en advokatundersøgelse til 650.000 kroner og fyringssager mod to ledende medarbejdere i Vestsjællands amt. Og en sag, som endte med, at Karen Marie Spliid bøjede sig for Naturklagenævnets afgørelse og genskabte det vandløb, som hun havde lagt øde ved en meget hårdhændet oprensning.

17. juli 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Kyoto-aftalen træder i kraft

I dag den 16. februar træder Kyoto-aftalen i kraft. Det betyder, at 38 I-lande fra nu af og frem til år 2012 skal reducere deres udledning af CO2 og 5 andre gasser (CH4, N20, HFC, PFC og SF6) med 5,2%. Dette sammenlignet med de samme landes udledninger i 1990. Formålet med Kyoto-aftalen er, at den globale opvarmning via drivhuseffekten skal bremses og forhåbentlig til sidst helt stoppes.

I dag hersker der ikke længere tvivl om, at menneskets udledning af de nævnte gasser er en kraftigt medvirkende årsag til den globale opvarmning, som vi er vidne til i disse år. Temperaturen i verdenshavene stiger, hvilket vandstanden også gør. Når vandet bliver varmere, udvider det sig nemlig, hvorved vandstanden uundgåeligt stiger.

Fortsætter afsmeltningen af is ved polerne, vil vandstanden stige yderligere. Lavtliggende lande vil blive oversvømmet og måske helt forsvinde. Det sidste vil eksempelvis ske for øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean. Her ligger det højeste punkt kun få meter over havoverfladen.

Herhjemme diskuterer man allerede nu, om nuværende og især kommende diger langs Vadehavet skal bygges højere for at imødegå den stigende vandstand i verdenshavene – resultatet af den globale opvarmning.

For en nærmere diskussion af drivhuseffekten og den globale opvarmning henvises til min bog “Fisken, Vandet og Verden”, udgivet på Krogs Forlag i 2003. Den kan man læse mere om under “Bøger”.

16. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Vadehavet behøver ikke blive et frilandsmuseum

Lokalt har der i Sønderjylland været megen modstand mod at gøre Vadehavet til en del af Verdens Naturarv og/eller en ny dansk nationalpark. Frygten og modstanden er gået på, at man i så fald vil hæmme den økonomiske udvikling af området ved pålæggelsen af nye restriktioner for brugen af Vadehavet.

Men sådan behøver det ikke at være. Det fremgår af en dugfrisk rapport fra Vadehavsforum – et tværnationalt råd for omkring 40 foreninger, erhvervsliv samt lokale myndigheder fra Vadehavsområdet i Danmark, Tyskland og Holland. Fortsat økonomisk vækst kan sagtens forenes med naturbeskyttelse og miljøhensyn i Vadehavsregionen, mener nemlig rådet.

Rådet blev nedsat i 2001 – som et middel til at imødegå årelang og voldsom kritik af de nationale myndigheders i lokale øjne ofte rigoristiske forvaltning af det sårbare 14.000 kvadratkilometer store naturområde.

Ifølge Vadehavsforum er der ingen grund til, at Vadehavet ikke vil kunne forene økonomi med økologi og erhvervsliv med fugleliv. Rådet opfordrer regeringerne i Danmark, Tyskland og Holland til at lade den fremtidige udvikling af Vadehavsregionen bygge på et regionalt samarbejde. Der er hermed skabt fornyet håb for Vadehavets fremtid.

Interesserede kan læse meget mere om det fantastiske Vadehav i min bog “Jyllands Bedste Fiskevande”, som udkom på Gyldendal i 2001.

12. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Laks i Tange Å

Det vakte stor opsigt og forundring, da en undersøgelse bestilt og betalt af Gudenåcentralen i 2004/2005 fandt, at der nu eksisterer en lille, men tilsyneladende naturligt gydende bestand af laks opstrøms Tangeværket.

Under elektrofiskeri af Gudenåen med tilløb opstrøms Tange Sø fandt man ingen laks. Til gengæld var der i Tange Å, som udmunder i søen umiddelbart opstrøms fisketrappen, mellem 200 og 300 laks på 13-21 cm.

Onde tunger mente straks, at de måtte være udsat af Gudenåcentralen, der hermed kunne nedtone behovet for en fjernelse af spærringen ved Tangeværket. – For hvor var årsyngelen henne? – Hvorfor var der kun laks på 13-21 cm?

Biologerne kunne via DNA-analyser konstatere, at laksene genetisk stammede fra svenske Ätran-laks. Den nye Gudenå-laks har i så fald selv fundet ud af at benytte Tange Å som gydeplads.

Samtidig viste den elektroniske fisketæller ved Tangetrappen, at ikke færre end 147 laksefisk større end 45 cm var gået op gennem trappen. Det er tre gange flere fisk end i 1994/1995, hvor opgangen også blev undersøgt.

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* OECD anbefaler dansk afgift på gødning

Afgift på gødning bør afhænge af indholdet af kvælstof. Det mener i hvert fald den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.Selv om overgødningen er faldet drastisk i Danmark, er den stadig dobbelt så stor som andre EU-lande. Det er et miljøproblem, som ifølge OECDs økonomer kan løses ved at indføre en skat på gødning.

“For at begrænse de økonomiske omkostninger forbundet med landbrugets udledning af kvælstof vil det være passende at anvende økonomiske instrumenter i større grad, som for eksempel at indføre en skat på gødning afhængig af kvælstofindholdet”. Det skriver OECD i en ny rapport om Danmark.

Ganske vist begynder Vandmiljøplanen efter OECDs mening at virke, men resultaterne har været dyrekøbte, og kvælstofindholdet langs vore kyster er stadig meget højt. For meget kvælstof giver som bekendt algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød.

Efter at Venstre i mange år har kæmpet imod en kvælstofafgift, skiftede daværende miljøminister Hans Christian Schmidt forrige år kurs. Han ville afvente forarbejdet til Vandmiljøplan III, før han tog endelig stilling.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti er alle tilhængere af en kvælstofafgift og har været det længe. Hermed er der allerede et parlamentarisk flertal for den. Skattestoppet i regeringsgrundlaget vil ikke forhindre en ny afgift på gødning. Så længe merprovenuet anvendes til at sænke andre skatter, er der ikke tale om en overtrædelse af skattestoppet. Mener altså regeringen.

Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug, er ikke uventet modstander af en kvælstofsafgift. “En afgiftsstyring kan virke på landsplan, men den kan ikke tage individuelle hensyn”, siger han med henvisning til, at nogle dele af landet bedre kan tåle gødningen end andre.

I sin gennemgang af Danmarks miljøpolitik roser OECD dog Danmark for at ville have “mere miljø for pengene”. Regeringens kursskifte i miljøpolitikken er en sund justering, mener OECD’s økonomer. De glæder sig over, at erhvervsstøtten til vindmølleindustrien neddrosles og rationaliseres, og at regeringen har erklæret, at Danmark vil købe udledningstilladelser i andre lande – i stedet for selv at gøre noget ved udledningen.

OECD’ s økonomer håber hermed, at Danmark vil kunne leve op til sine EU-forpligtelser om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Det lyder jo meget godt og fornuftigt, at regeringen vil have mere miljø for pengene. Problemet er blot, at regeringen samtidig vil bruge færre penge på miljøet – som derfor fortsat stander i våde. Endnu en varm og stille sommer, og vi vil atter se gigantiske iltsvind og bundvendinger i de danske farvande – altsammen forårsaget af landbrugets overgødskning af det danske land.

Nu er det så op til vælgerne at give deres besyv med. I morgen har vi eneste mulighed for at gøre vor mening gældende i de næste op til fire år. – Brug den!

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* “Her er beviset”

Under denne overskrift kommenterer Morgenavisen Jyllands-Posten den nye strukturændring og dens kommende effekt på miljøsager. Avisen skrev i en leder den 2. december:

“Miljøbeskyttelse er ikke et kommunalt anliggende. Det er et anliggende for staten – eller til nød de kommende regioner. Kommunerne vil være tilbøjelige til at se på kortsigtede økonomiske gevinster og klækkelige turistindtægter på bekostning af naturværdierne.

Dette synspunkt har ofte været fremført på denne plads, senest i forbindelse med kritik af de 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzoner. Hver gang er vi blevet mødt af en hoben fornærmede kommunalfolk, der højtideligt har bedyret, at naturværdierne naturligvis ligger dem stærkt på sinde, at de nærer den dybeste veneration for naturen i deres naturoområder, at vort synspunkt er krænkende, udokumenteret og, hvad de ellers har kunnet finde på.

Nu foreligger der ansøgninger fra 83 kommuner, og dermed leveres et uigendriveligt bevis på, at naturbeskyttelsen ikke er et anliggende for kommunale beslutningstagere.

Omkring en tredjedel af de over 14.000 ansøgninger drejer sig om områder, som ansøgerne ved ikke lovligt kan udlægges til sommerhusbebyggelse, og som i givet fald ville kræve dispensation. En del af ansøgerne argumenterer som ventet temmelig bevidstløst med, at nye sommerhuse i ulovlige områder vil give øget omsætning til de lokale handlende.

Borgmester Hans Aage Pedersen fra Sydfalster Kommune illustrerer den kommunale uansvarlighed med denne fyndige melding: “Så kan Skov- og Naturstyrelsen vælge at give dispensation eller lade være.”

Så sandt, men hvor er den kommunale ansvarlighed? Hvor er den højt besungne veneration for naturværdierne i egne lokalområder? Hvor er de overordnede, nationale hensyn til vores fælles naturværdier?

At der overhovedet bliver udstykket 8.000 nye sommerhusgrunde i de kystnære områder er slemt nok i sig selv. Kommunerne og deres ledelser har med ansøgningerne leveret det endelige bevis på, at naturbeskyttelse ikke bør være et kommunalt anliggende.

Et sådant ansvarsområde kræver overblik og folk, der er hævet over kortsigtede økonomiske interesser og kommunal bekvemmelighed.” Citat slut.

Såvidt Jyllands-Postens leder. Overordnet set er de 8.000 nye sommerhusgrunde blot endnu et skridt på vejen mod Venstres idealsamfund, hvor enhver kan gøre, som han vil – med eller mod gældende lovgivning. Se blot på, hvordan Venstres toppolitikere selv har det med loven:

Finansminister Thor Petersen og bopælspligten. Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte og kommunens finanser. Trafikpolitisk ordfører Svend Heiselberg og fredningszonerne for redskabsfiskeri i det nordjyske. Anders Møller og hans beluring af afklædte damer i kvindernes omklædningsrum i Køge Svømmehal. Henning Oppfeldt og hans pædofile forhold. Allesammen prominente Venstre-politikere.

Der tegner sig så småt et billede af Venstre som et meget liberalt parti med endog meget liberale holdninger til lov og moral. “Venstre ved du, hvor du har”…

Så sandt, så sandt.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* I orden at bygge nær skov…

Som regeringens tro væbner har miljøminister Connie Hedegaard (K) ingen problemer med nybyggeri inden for 300 meter fra skovbrynet. Hun ser ingen problemer i, at der gives dispensation til byggeri inden for den gældende 300 meter zone.

Sagen er blevet aktuel, efter at den tidligere miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidt (V) lagde op til, at der fremover godt må bygges nærmere på skovbryn end de 300 meter, som naturbeskyttelsesloven angiver. Hans udmeldinger gav anledning til, at kommunerne landet over fremover kan give dispensation over for naturbeskyttelsesloven – hvilket denne for øvrigt giver mulighed for.

Oprindelig er der tale om, at undtagelsestilfælde skal kunne udløse en dispensation. Den nuværende regering ønsker efter alt at dømme, at dispensationer fremover skal blive regelen mere end undtagelsen. Således gives der i dag – ifølge Skov- og Naturstyrelsen – dispensation i 86% af alle ansøgninger om byggeri inden for skovbyggelinjen.

Miljøminister Connie Hedegaard bakker altså op om denne holdningsændring. Eneste taber bliver dyrelivet i vore skove.

Dette til trods for, at der i Folketinget er et flertal mod de nye dispensationer…

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Fisketegnet stiger – trods skattestoppet

Per 1. januar 2005 steg det obligatoriske fisketegn fra før kr. 100,- til nu kr. 125,-. Altså en stigning på hele 25% – trods regeringens løfter om skattestop. Men nu er det jo også nemt blot at lade forskellige andre brugerafgifter stige – så man kan sige, at skatten ikke gjorde det…

I det hele taget betaler vi lystfiskere efterhånden til en masse ting, som tidligere blev eller retteligen burde betales af staten eller skadeforvolderne – i regelen landbruget. Man kan eksempelvis undre sig over, at vi sportsfiskere via fisketegnet nu hvert år betaler et par millioner til vandløbsrestaurering – når det nu alene er landbruget, der har skabt problemerne og ødelæggelserne.

Man kan også undre sig over, at vi nu selv skal betale 1 million kroner ekstra af fiskeplejemidlerne – så vi fremover kan indløse vort fisketegn online. I sidste ende er det sandsynligvis en stor besparelse for administrationen, at man nu kan købe fisketegnet på nettet – i stedet for som hidtil at skulle besvære Fødevareministeriets travle embedsmænd med sagen.

Det skal blive spændende at se, hvordan disse ting fremover vil påvirke opbakningen til fisketegnet.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Oplysning om speedbådskørekort

Søfartsstyrelsen kunne tidligere orientere om, hvor man kan aflægge duelighedsprøve eller speedbådskørekort. Det kan den ikke længere. Søfartsstyrelsen har følgende udmelding til borgere, som ønsker at gå til duelighedsprøve eller speedbådsprøve:

– Man kan få undervisning i sejlklubber, sejlforeninger, igennem oplysningsforbund som AOF og lignende, eller man kan søge på emner som “navigationsundervisning”, “speedbåd”, “speedbådsundervisning”, “sejlerskole” og tilsvarende.

– På www.fritidssejler.dk kan man orientere sig om prøvekrav for henholdsvis duelighedsprøven og speedbådsprøven. Her finder man også en oversigt over af styrelsen bemyndigede censorer i postnummerorden. Disse censorer kan man ringe til og forhøre sig, om hvor der foregår undervisning og aflægning af prøve.

– Endvidere henviser styrelsen til til Søsportens Sikkerhedsråds website www.soesport.dk, hvor man kan orientere sig om, hvilke pjecer der gratis kan rekvireres.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Fisketegn nu online

Siden 1. januar i år har det været muligt at erhverve det statslige fisketegn online i både Danmark og Norge.

Køb og betal dit fisketegn online og print selv din kvittering ud fra computeren, 24 timer i døgnet, året rundt, på denne adresse:

www.fisketegn.dk/fisketegn/common/frontPageShow.jsp

I Norge, hvor jo mange danskere fisker hver sommer, sker det tilsvarende på adressen www.inatur.no/fiskeravgift. I England og Wales har man et tilsvarende system. Her klikker man sig ind på

www.environment-agency.gov.uk/subjects/fish

I Danmark kan man længe kunnet købe mange fiskekort til forskellige vande online på webadressen www.dagkort.dk. Vil man fiske i Norbotten i Sverige, kan man købe fiskekort til forskellige områder på adressen www.FiskeNorrbotten.com.

Nettet er over os – med de ordele og ulemper, det nu engang medfører…

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* V-borgmestre frygter for miljøet efter kommunalreformen

En række Venstre-borgmestre landet over frygter for, at miljøet vil lide under den nye kommunalreform. Ritzau har stillet en række spørgsmål til landets borgmestre, hvoraf 244 har svaret.

Ifølge Ritzau mener op mod 40% af de adspurgte borgmestre, at reformen ikke vil være i stand til at beskytte natur og miljø. Og op mod 20% af Venstres egne borgmestre er også i tvivl.

“Vand og kloakker løber altså på tværs af kommunegrænser. Jeg frygter, at kommunerne bliver for små enheder, også selv om antallet af kommuner reduceres med to tredjedele. Der er nogle overordnede miljøhensyn, som ikke kan varetages ude i de enkelte kommuner”. Det siger borgmester Jesper Bach fra Værløse Kommune til Ritzau.

Blandt de bekymringer, som borgmestrene nævner ved amternes bortfald og den nye strukturreforms ikrafttræden er hensynet til grundvandet, forsvarlige miljøvurderinger i forbindelse med etablering af nye svinefarme samt tilsynet med miljøtunge virksomheder.

Når så mange af Venstres egne borgmestre frygter for miljøet efter den nye strukturreform, så er der virkelig grund til bekymring.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Landbrug skal sidestilles med industrien

Miljøminister Connie Hedegaard (K) benyttede julen til at udsende klare signaler til landbruget. Dette danske erhverv skal i højere grad reguleres på linie med industrien. De nye krav skal være med til at udbrede brugen af ny teknologi og andre processer i ikke mindst svineproduktionen, der som bekendt belaster vandmiljøet hårdt.

Antallet af danske landbrug reduceres i disse år, men til gengæld bliver bedrifterne væsentligt større. Miljøministeren mener derfor, at husdyrbrugene nu mere ligner industrianlæg end traditionelle bondegårde.

“Intet tyder på, at den udvikling stopper. Tværtimod har erhvervet tilkendegivet, at man i de kommende år ønsker at udvide svineproduktionen med adskillige millioner svin. Hvis det skal kunne lade sig gøre – uden gene for miljø, natur og omgivelser – stiller det store krav til myndighederne og landbruget selv”, siger Connie Hedegaard.

Men ikke nok med det. Der er nemlig andre stramninger på vej for det danske landbrug. Fra 1. januar kommer det således til at koste danske landmænd penge, hvis de overtræder loven ved at pløje for tæt på vandløb eller tillader ulovlige kragefælder på deres jord. Hidtil har de blot fået en løftet pegefinger, og det har som bekendt ikke virket efter hensigten.

Nu skal lovovertrædere så rammes på det eneste virkeligt ømme punkt: Pengepungen. Spørgsmålet er blot, hvem der skal stå for kontrollen, og om der overhovedet er ressurser til det. I modsat fald har det jo ingen effekt og er måske blot miljøspil for galleriet op til det kommende valg.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Truede torskebestande lades i stikken

EU-kommissionen præsenterede for nylig et forslag til stramninger i fiskeriet.

EU’s fiskeriministre skulle i dagene op til juleaften enes med EU-kommissionen og den nye fiskerikommissær, Joe Borg fra Malta, om fiskeriet i 2005. Der var inden forhandlingerne klare indikationer fra Bruxelles om, at kommissionen ønsker yderligere reduktioner – ikke mindst for torskefiskeriet i Nordsøen. Her har man i forvejen vedtaget en genopretningsplan med bl.a. de stærkt omdiskuterede havdage – en plan, der imidlertid ikke ser ud til at være virksom.

Det nye udspil indeholdt flere nye indgreb i eksempelvis Nordsøen, Kattegat og Skagerrak, der alle er vigtige farvande for dansk fiskeri. Kommissionen foreslog bl.a. indførelse af lukkede områder i visse farvande og andre stramninger. EU-Kommissionen ville således have nedsat en række af de danske fiskekvoter og indføre et forbud mod torskefiskeri i store dele af Nordsøen.

Men den danske fødevareminister Hans Chr. Schmidt var ikke med på redningsplanerne:

“Kommissionen går for vidt i sit forslag om yderligere stramninger af torskefiskeriet. Jeg mener, der er forbedringer at spore for torsken både i Nordsøen og i Skagerrak. Vi bør nu afvente resultatet af de mange beslutninger, der allerede er taget, og ikke fortsætte med at udbygge reguleringerne af fiskeriet”, sagde Hans Christian Schmidt.

Og den tidligere miljafviklingsminister fik held med sit forehavende – så han nu kan føje endnu en flot titel til sit visitkort: Fiskeriafviklingsminister… I hvert fald blev det oprindelige forslag fra EU-kommissionen barberet ned til noget nær ingenting – endnu engang med torsken som den klare taber.

31. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Truede laksebestande undsættes

Med en handlingsplan og 10 millioner kroner vil regeringen søge at sikre atlanterhavslaksens overlevelse i Danmark. Miljøminister Connie Hedegaard (K) udtaler i den forbindelse følgende:

“Vi er forpligtet over for eftertiden. Vi skal sætte hensynet til en biologisk mangfoldighed over økonomiske hensyn. Målet er at få laksen til at gyde på den naturlige måde”.

Til dette ædle formål har miljøministeren altså en pose penge og lover samtidig, at der vil blive søgt om flere hos EU. Det må være årets glade nyhed – på falderebet til det nye år.

31. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danmark køber varm luft

Så er det en kendsgerning: Danmark har valgt at købe sig til CO2-kreditter i stedet for selv at reducere udledningen af den drivhuseffekt-fremmende gasart.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) har på den netop overståede klimakonference i Buenos Aires, Argentina indgået aftale med Estlands miljøminster Villu Reiljan om køb af 400.000 ton CO2. I den forbindelse forpligter Danmark sig til at opføre 13 vindmøller uden for den estiske hovedstad Talinn – med en samlet kapacitet på 21 MW. Det er denne produktion af CO2-fri energi, der muliggør købet af CO2-kvoten fra Estland.

Connie Hedegaard blev for øvrigt stærkt kritiseret for sin slappe optræden på selvsamme klimakonference. Således mente SF’s miljøordfører Jørn Jespersen, at regeringen burde have støttet Tyskland, der som eneste vestlige industriland var villlig til at påtage sig et reelt lederskab på miljøområdet. Den tyske miljøminister, Jürgen Trittin, tilbød nemlig i Buenos Aires, at Tyskland vil begrænse sit CO2-udslip med hele 40 procent i 2020 – hvis EU vel at mærke samlet skærer ned på udslippet med 30 procent.

Dette er ifølge eksperterne nødvendigt for at undgå drastiske klimaændringer, sagde Trittin. Desværre vandt han ikke gehør i EU-kredsen, hvor Connie Hedegaard ligefrem kaldte forslaget for “uklogt”.

Det er svært at se, hvad uklogt der var i det tyske miljøtilbud. Det skal man vist være konservativ for at forstå.

28. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danmark bremseklods i EU’s miljøarbejde

Sveriges miljøminister Lena Sommestad fornemmer, at EU’s miljøarbejde er kommet i modvind. Hun mener også, at blandt andet Danmark, som tidligere har holdt miljøfanen højt i EU, nu snarere fungerer som en bremseklods i arbejdet for et bedre miljø.

Den svenske regering ønsker, at EU-landene sænker energiforbruget og udnytter energien mere effektivt. “Men flere lande sætter nu spørgsmålstegn ved dette”, sagde Sommestad.

Tidligere ligesindede på det miljøpolitiske område kan man ikke længere regne med, sagde den svenske miljøminister, og det gælder især Danmark.“Danmark har forvandlet sig til en af de største bremseklodser for en progressiv miljøpolitik”, mener Lena Sommestad.

Også når det gælder klimaprotokollen fra Kyoto, er der uenighed blandt landene – især i spørgsmålet om det kloge i at handle med CO2-kvoterne.Ministeren nævner Holland, der under den tidligere regering befandt sig på de miljøpolitiske barrikader, som endnu et af de lande, der ikke længere profilerer sig stærkt på miljøområdet.

Altså sammen med Danmark. Deprimerende…

28. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Skarven og smolten

Nyere undersøgelser bekræfter, at skarven er en stor trussel mod vore i forvejen svage laksebestande. Helt galt går det de nedtrækkende smolt, hvoraf kun en lille del overlever turen gennem den lavvandede Ringkøbing Fjord.

I telemetriundersøgelser i 2000 og 2002 blev henholdsvis 42% og 53% af radiosenderne fra udsatte laksesmolt fundet i skarvkolonien på Olsens Pold. Det blev konkluderet, at en stor del af de udtrækkende smolt blev ædt af skarver, og at den reelle prædation nok var højere end de 42-53%, idet jo kun en del af skarverne fra Ringkøbing Fjord lægger deres gylp på Olsens Pold.

I 2003 blev 39 cw-mærker fra laksesmolt fundet i gylp på Olsens Pold. Beregninger viser, at det svarer til, at skarverne åd 93% af de mærkede smolt dette år. Beregningerne ud fra øresten, fundet i tilfældigt udtagne gylp, viste, at skarverne åd 33.000 laksesmolt. Udtrækket af vilde smolt fra Skjern Å blev beregnet til 6.000 stk. i 2002 og 26.000 stk i 2003.

Det vurderes på denne baggrund, at kun få laksesmolt overlevede turen gennem Ringkøbing Fjord i 2003. I 2004 blev 3 cw-mærker fra laks fundet i en relativt stor mængde gylp. De tre mærker svarer til, at ca. 10 % af de mærkede smolt blev ædt af skarver. Analyser af øresten i gylp fra 2004 vil vise om undersøgelsen af skarvernes fødevalg bekræfter resultatet fra mærkningsforsøget.

Der blev i Ringkøbing Fjord udsat 10.000 cw-mærkede ål i foråret 2003. Beregninger på baggrund af genfundne mærker viser, at 40-50 % blev ædt af skarverne i løbet af de første 5 måneder.

Beregninger på baggrund af gylpanalyser viser, at skarverne i Ringkøbing Fjord i alt åd mere end 50.000 ål i 2003.

Den danske skarvbestand har gennem de sidste 10 år ligget stabilt på omkring 40.000 ynglende par. I lang tid var der 50 kolonier landet over, men dette tal er nu steget til knap 60. Den danske ynglebestand består fortrinsvis af skarver fra Sverige, Norge og Tyskland. Færre end 15% overvintrer her i landet. De tager i stedet sydpå til Middelhavet og vender tilbage igen til februar.

Den danske skarvforvaltningsplan løber fra 2002 og frem til 2007, hvor den skal revideres.

20. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Verdens første tamtun nu på bordet!

Den store blåfinnede tun er en af verdens mest eftertragtede fisk. Japanerne spiser den fersk i så store mængder, de overhovedet kan få fat i. Og sportsfiskere verden over elsker denne kæmpetun for dens kæmpekræfter og fantastiske fight.

Men tunen, hvis atlantiske udgave tidligere nåede så langt nordpå som til Danmark, er truet af udryddelse på grund af et mangeårigt overfiskeri, der har drevet priserne skyhøjt i vejret. Nu har efterspørgselen så resulteret i de første opdrættede blåfinnede tun – “tamtun” kunne man kalde dem – der nu er klar til spisebordene i Japan.

Der er tale om ikke så lidt af et teknologisk gennembrud. I modsætning til ålen, som man stadig ikke kan få til at kønsmodnes i fangenskab, er det nu lykkedes driftige og dygtige japanere at opdrætte blåfinnede tun fra ægstadie til færdige spisefisk. Der er tale om meterlange pacifiske tunfisk, som vejer omkring 20 kg stykket. Det er småt sammenlignet med de vægte på flere hundrede kilo, som de vilde tun kan nå ude i verdenshavene. Men de opdrættede tun er meget rige på fedt, hvilket gør dem ekstra attraktive på de japanske spiseborde.

Arbejdet med at opdrætte tun begyndte tilbage i 1970, og allerede i 1979 lykkedes det at få tunene til at kønsmodnes i fangenskab. Herefter gik udviklingsarbejdet i stå, da det viste sig meget svært at bringe de små tun sikkert gennem larve- og yngelstadiet. Men nu er det altså lykkedes for forskerne på Kinki Universitetet i Osaka, og de første tamtun er nu på vej til spisebordene.

Endnu en barriere er brudt, og måske bliver det redningen for den vilde blåfinnede tun.

20. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Hver tredje fisk smides ud

36.000 tons spisefisk smides ud hvert år. Det store udsmid af gode spisefisk er ifølge fødevareminister Marianne Fischer Boel (V) ikke til at leve med. Hun har haft møde med sin britiske kollega, Ben Bradshaw, hvor udsmidet var på programmet, ligesom emnet står højt på dagsordenen, når EU-ministrene mødes i Irland.

I øjeblikket er det især torsk, der ryger over bord. Havet myldrer med torsk, og derfor bliver kvoten hurtigt opbrugt. Når fiskeren går ud efter andre fisk, og alligevel får torsk i nettet, har han ingen anden mulighed end at kaste torsken tilbage i havet.

I alt smider danske fiskere hvert eneste år mindst 36.000 tons fisk tilbage i havet. En stor del af dem er døde eller døende. Det svarer næsten til den samlede mængde fisk, der årligt bliver serveret på de danske spiseborde.

Biolog Carsten Krog fra Danmarks Fiskeriforening erkender det store udsmid – eller discard, som det kaldes i fiskekredse.

“Udsmidet er meget forskelligt fra område til område. Hummerfiskeriet er slemt. Her er udsmidet på omkring to tredjedele af alt, hvad der bliver fanget“, forklarer Carsten Krog. Turister, som har deres gang på havnene i Grenå og på Læsø, ved dog, at ikke alt smides ud igen. Her kan man nemlig altid købe billige hummerhaler – ulovlige, ganske vist. Undermålere, som ikke kan omsættes på anden vis, og som ifølge reglerne også skulle have været smidt ud igen.

For en hummerfisker, der typisk skal tjene tre-fire millioner kroner for at få årsregnskabet til at nå sammen, betyder det , at han i løbet af et år kaster omkring 150 tons fisk og skaldyr tilbage i havet. Omkring 70 pct. af udsmiddet dør.

“Hvis en fisker har opbrugt sin torskekvote, kan han godt fortsætte med at fiske efter kuller. Han skal bare smide alle de torsk, han fanger, ud. Det er kvotesystemet, der tvinger fiskeren til det”, lyder forklaringen fra Carsten Krog, som påpeger at udsmid er påbudt.

Også ICES, som er den organisation, der rådgiver EU om regulering af fiskeriet, peger på kvoterne som årsag til en stor del af udsmidet:

“Det virker urimeligt, at man smider de gode spisefisk ud. Men det er en uheldig konsekvens af kvotesystemet. Vi kan jo ikke bare lukke for fiskeriet, når én kvote er brugt op. Derfor er der tale om en varm, politisk kartoffel”, siger dr. scient. i fiskeribiologi Henrik Sparholt. Han understreger, at Danmark som medlem af EU desværre ikke kan gå enegang og afskaffe kvoterne.

Men det behøver ikke være sådan. Udsmid kan reduceres meget i forhold det nuværende danske niveau. Det har man bevist i Norge. Her er udsmid ulovligt, og ifølge forskningsdirektør Åsmund Bjordal fra Havforskningsinstituttet i Bergen har denne regel reduceret udsmiddet til blot 7-8 pct.

“Det danske udsmid på 30 pct. er dumt. Dels fordi man kaster mad ud, dels fordi vi som forskere får meget svært ved at finde ud af, hvor mange fisk, der rent faktisk fanges, og hvordan det påvirker bestandene”, fastslår Åsmund Bjordal.

Så sandt, som det er sagt.

10. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Miljøministeriet vokser

Som følge af den kommende strukturomlægning får Miljøministeriet vokseværk. Med kommunalreformens indførelse bliver hver fjerde amtsansatte miljømedarbejder nu statsansat, og dermed vokser Miljøministeriet med omkring 20%.

Rundt omkring på amternes miljøkontorer sidder i dag 2.000 ansatte. Af dem vil omkring 500 blive overflyttet til staten, 1.200 til kommunerne og blot 250 til de nye regioner.

Hos staten skal de nye medarbejdere sikre, at der bliver udarbejdet landsdækkende vandplaner, så Danmark kan leve op til EU’s nye og højere krav til området. På samme måde skal de stå for kontrollen af Danmarks 250 mest forurenende virksomheder – hvordan man så end får defineret dem. Der er jo flere landbrug end som så.

Med virkning fra næste sommer planlægger staten at begynde en gradvis overflytning af nøglemedarbejdere på området.

3. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ingen ulovlige sommerhuse…

Både miljøminister Connie Hedegaard (K) og formanden for Folketingets miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), garanterer nu, at der ikke bliver dispenseret fra reglerne, når regeringen om kort tid vil udpege op til 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzonen.

“Reglerne for sommerhuse i kystzonen er formuleret, så de ikke kan misforstås”, siger miljøpolitikerne. “Og kommunerne skal følge de opstillede kriterier”.

Regeringen har efter alt at dømme set skriften på væggen og følt sin troværdighed truet. Nu må vi så se, om Connie Hedegaard er lige så troværdig, som da hun sagde, at det ulovlige Bilka i Horsens ikke må, kan eller skal accepteres. At reglerne naturligvis skal overholdes.

Det mener hun nemlig ikke længere…

3. december 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ulovlige sommerhuse

Det viser sig nu, at oppositionen havde helt ret med hensyn til deres frygt for den daværende miljøministers forslag om nye sommerhusområder. Han bakkede ganske vist tilbage og lovede, at de 8.000 nye sommerhusgrunde skulle ligge bag eksisterende områder og ikke ud til kysten.

Mange politikere og ikke mindst på miljøområdet frygtede og frygter man stadig, at de nye regioner vil blive til stor skade for miljøet. Helt enkelt fordi amternes overordnede kontrol med miljøet fremover kommer til at ligge i kommunerne – meget tæt på de lokale politiske beslutningstagere. Og de tænker naturligvis mere på lokaløkonomi, arbejdspladser og skattekroner – end på miljøet.

Nu viser det sig så, at en tredjedel af kommunernes indsendte forslag til nye sommerhusområder kolliderer med lovgivningen. Det viser en ny opgørelse fra Amtsrådsforeningen. Alene i Nordjyllands Amt er mere end to tredjedele (69%) af de foreslåede 2.866 nye sommerhusgrunde ulovlige. I Viborg Amt er halvdelen.

Af kommunernes knap 15.000 indsendte forslag er over 30 pct. enten i strid med de nuværende miljø- og landskabsmæssige regler, eller også lever de ikke op til kravet om, at de nye områder skal ligge bag allerede eksisterende sommerhusområder.

Det er nu, vi vil få at se, om regeringens gamle valgslogan holder: “Venstre ved du, hvor du har”. Venstres egne politikere har jo en kedelig rekord i kriminalitet og lemfældig omgang med eksisterende lovgivning.

Det vil derfor ikke overraske, dersom mange ansøgninger om nye sommerhusområder vil blive godkendt – også selv om de strider mod gældende lovgivning og imod den tidligere miljøministers egne udtalelser. Som Venstre selv udtrykker det med deres nye valgslogan: “Så ved, du det bliver til noget”…

30. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* 100 millioner til regeringens egne nye smagsdommere

Nye råd og nævn vokser frem bag den grønthøster, regeringen satte i gang for to år siden. Det var dengang, da opgøret imod socialdemokraternes “smagsdommeri” blev sat ind af statsminister Anders Fogh Rasmussen.

Siden da har regeringen selv oprettet nye råd og nævn for mere end 100 mio. kr. Det fastslår de radikale, der har analyseret udviklingen siden regeringsskiftet.Fhv. minister Margrethe Vestager (R) oplyser, at flere ministerier i dag har oprettet betydeligt flere rådgivende udvalg, end før regeringen gik i gang med sine nedlæggelser.

Mere end 100 nye råd og nævn er blevet oprettet alene i løbet af det seneste år, siger Margrethe Vestager og tilføjer, at der endda er tale om et forsigtigt skøn. Partiorganisationen har nemlig ikke adgang til alle regeringens informationer.

“Opgøret med smagsdommerne har vist sig at være et skalkeskjul for at få egne folk ind,” siger Margrethe Vestager til Dagbladet Børsen. Hun vil nu stille spørgsmål til finansminister Thor Pedersen (V) om, hvor mange nye råd og nævn der er kommet til, siden regeringen gik i gang med grønthøsteren.

30. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Danske svin får industristatus – måske

Vor nye miljøminister Connie Hedegaard (K) vil indkalde dansk landbrug til forhandlinger for at få udarbejdet en plan for en miljømæssigt forsvarlig dansk svineproduktion.

Ministeren vil i den forbindelse sidestille svineproduktion og industriproduktion, hvilket uundgåeligt vil medføre skærpede miljøkrav. Hun ønsker samtidig at satse på støtte til forskning i renere teknologi.

“Vi skal finde en løsning, som naturen kan tåle, og naboerne kan leve med. Det går jo ikke an, hvis hvert eneste fremskridt lige præcis bliver opvejet af stadig flere svin – uden at noget bliver bedre. Det kan hverken landbruget eller samfundet være tjent med”, sagde Connie Hedegaard til Dagbladet Information.

Ministerens ønsker at bringe landbruget og den biotekniske industri sammen, så de i fællesskab kan tackle det voksende problem med kvælstof-forureningen fra de danske svin. Connie Hedegaard tror ikke mindst på gylleseparering, hvor gyllen centrifugeres og adskilles i tørstof, der siden kan bruges som markgødning, og en uskadelig væske, der hovedsagelig består af vand.

Interesserede kan læse mere om denne teknik under “Fiskeribiologi”

25. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Svin skal under kontrol

En simpel sammenligning af tal fra flere registre er kommunernes vigtigste våben i jagten på de svineproducenter, der avler flere svin, end de har tilladelse til.

Det siger formanden for miljøudvalget i Kommunernes Landsforening, borgmester Kurt Hockerup (K), Vallensbæk, i en kommentar til en aftale med miljøministeren om mere og bedre svinekontrol.

Kommunerne får 1,2 millioner kroner ekstra, og pengene rækker til 600 flere besøg på gårdene i år. De 600 største godkendelsespligtige svineproducenter vil alle få besøg i år, og det er 300 flere besøg end tidligere. Antallet af besøg på de mindre bedrifter vil også blive øget med 300 til i alt 6.100 kontrolbesøg.

Disse kontrolbesøg har haft mediernes største bevågenhed, men den administrative kontrol med kommunale skatteoplysninger, gødningsregnskaber og slagterileverancer er ifølge Kurt Hockerup langt vigtigere.

25. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Rusland underskriver Kyoto-aftale

En uge efter at det russiske parlament ratificerede den internationale miljøtraktat om begrænsning af den globale opvarmning, underskrev Ruslands præsident Vladimir Putin fredag Kyoto-aftalen.

Ratificeringen betyder, at Kyoto-aftalen nu langt om længe kan træde i kraft. Den russiske tilslutning er gyldig tre måneder efter, at FN er blevet underrettet.

Kyoto-aftalen blev vedtaget på FN’s klimakonference i 1997, hvor USA – med demokratiske Bill Clinton og Al Gore ved roret – gav tilsagn om også at ratificere. Men efter valget i 2001, hvor republikanske George Bush blev præsident efter en meget kontroversiel højesteretsdom, undsagde USA aftalen. USA, som er verdens suverænt største energiforbruger.

Interesserede kan læse meget mere om dette emne i min seneste bog “Fisken, Vandet og Verden” på Branner og Korch. Klik under “Bøger”, hvis du vil vide mere!

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Muslinger skal opdrættes – ikke skrabes

Nu skal fiskerne i stigende grad til at dyrke deres fangster i stedet for – som hidtil – blot at høste af havet. Det er nødvendigt, da erhvervet allerede har fjernet omkring 90% af de øverste rovfisk i havets fødekæde. Der er simpelthen ikke plads til at fjerne mere uden helt at trække tæppet væk under fiskebestandene.

“På et areal, der svarer til en halv fodboldbane, kan man få en omsætning på to mio. kr. om året ved at fremstille muslinger. Samtidig er der ingen forurening – tvært imod vil muslingerne filtrere vandet, så algerne sies fra, hvilket nedsætter indholdet af både kvælstof og fosfor i vandet”. Det sagde Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Erik Hoffmann fra Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) forventer også et stigende opdræt. Han mener dog ikke, at opdræt helt kan erstatte de frie fisk i havet:

“Der findes flere og flere anlæg rundt i verden, hvor der opdrættes muslinger, østers, rejer, laks, ørreder, multer og lignende. Opdræt af fisk og skaldyr er vokset støt de seneste 30 år og udgør på verdensplan formentlig 20-25 pct. af den samlede produktion. Derfor går det også i Danmark i retning af, at mere og mere skal komme fra opdræt”.

“Der har været miljøproblemer med opdræt af fisk, fordi fiskene også skider i vandet. Men her kunne en mulighed være tankanlæg inde på land, hvor man kunne rense vandet – eller endnu bedre måske genbruge det”, siger Erik Hoffmann.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Thorkild Førby, er ligeledes positiv.

“Jeg tror, opdræt vil blive et større supplement til fangsten af frie fisk, end det er i dag. Således er nordmændene allerede begyndt at opdrætte torsk, hvilket heller ikke er langt væk fra Danmark. Globalt skal der skaffes mad til flere og flere, og naturen kan ikke klare det hele alene. Derfor vil vi se et stigende opdræt af fisk”, vurderer fiskeriformanden.

Landbruget ser især muslingefarme som en god mulighed i kampen mod den store udledning af kvælstof. Således kan 2.000 tons muslinger fjerne op mod 16 tons kvælstof og 2 tons fosfor om året.

“Muslingefarme kunne være en af tangenterne at spille på i arbejdet med at få nedbragt udledningen af kvælstof og fosfor. Derfor er udviklingen utrolig spændende”, mener Henrik Høgh, der er viceformand i Dansk Landbrug.

I foråret blev der givet 28 tilladelser til at drive muslingefarme i Limfjorden, hvor 15 allerede er i gang. Desuden opdrættes der muslinger i Mariager Fjord, hvis indhold af kvælstof flere gange har forårsaget iltsvind, bundvendinger og fiskdød. Med hjælp fra muslingerne håber miljøfolkene at kunne få renset vandet og dermed undgå en del af det iltsvind, der gang på gang har plaget fjorden.

Blåmuslingerne i de særlige farme er af så god en kvalitet, at man kan få helt op til 8-9 kr. pr. kilo. Det er markant mere end de cirka 1 kr. pr. kilo, der ellers er prisen for skrabemuslinger i Danmark. Og så slipper vi forhåbentlig for den altødelæggende muslingeskrabning, der hærger de indre danske farvande og hindrer ålegræsset i atter at brede sig.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Kæmpekrabberne kommer

Det er ikke nogen hemmelighed længere, og det er ret beset slet ikke nogen nyhed – længere. Det er nemlig en kendsgerning, at skaden skete helt tilbage i 1960’erne, hvor russerne indførte flere fremmede dyrearter fra Kamtjatka-halvøen i det nordlige Stillehav til Kola-halvøen i det nordlige Atlanterhav.

Blandt disse arter var pukkellaksen – en af de fem arter stillehavslaks, der findes på begge sider af Stillehavet – samt kæmpekrabben. Pukkellaksen slog an enkelte steder, hvor den imidlertid ikke bidrager nævneværdigt til økonomien – planen bag de gamle udsætninger. Kæmpekrabben, der kan veje op til 13 kg og have en spænd på 180 cm mellem de relativt små kløer, er derimod slået godt an i de nye omgivelser. Så godt, at den nu – 40 år efter sin introduktion i Atlanterhavet – er begyndt at vække bekymring.

Det er nemlig en kendsgerning, at kæmpekrabben siden 1960’erne støt og roligt har arbejdet sig fra Kola og nedefter gennem Barentshavet til Lofoten. De norske og russiske myndigheder aftalte, at man kunne påbegynde et målrettet , men begrænset fiskeri efter de økonomisk værdifulde kæmpekrabber. Imidlertid har krabberne spredt sig så hurtigt sydover, at de to lande allerede i 2003 aftalte at fordoble kvoten til 800.000 krabber. Samtidig har man forsøgsvis indledt et ubegrænset fiskeri i udvalgte områder.

Det formodes, at kæmpekrabbernes eksplosive spredning sydover ikke mindst skyldes, at de ikke har medbragt deres naturlige fjender fra Stillehavet – parasitter, som naturligt holder bestanden af kæmpekrabber nede i deres naturllige udbredelsesområde.

Man regner dog med, at den stigende temperatur i havet vil sætte en stoper for kæmpekrabbernes videre udbredelse sydover. Kæmpekrabberne trives nemlig bedst i rigtig koldt vand – faktisk helt ned til minus 1,7 grad Celsius. 4 grader er dog optimaltemperaturen for de langlemmede indtrængere fra Stillehavet.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Fisk på farten

Fisk er ofte nogle sløve padder, der sindigt svømmer rundt i deres søgen efter føde. Men enkelte af dem kan også være hurtige – meget hurtige endda.

Vor hjemlige gedde, der er en sand mester i lumske bagholdsangreb på intetanende småfisk, kan på brøkdele af et sekund accelerere fra 0-50 km/t, når den med sin lange krop og den begtil placerede rygfinne fyrer al sin kraft af i et lynsnart udfald mod byttet. Rammer den forbi, resignerer den til gengæld. Den er udmærket klar over, at den ikke kan svømme sit bytte op. Den er nemlig ikke hurtig på distance.

Det er de karibiske vandes bonefish derimod. Den lever helt inde på meget lavt vand, hvor dens eneste forsvar mod hajer og barracudaer er flugt. Den er således målt til at kunne svømme op mod 60 km/t over kortere afstande – typisk nogle hundrede meter. At hajer og barracudaer så alligevel kan fange bonefish, skyldes deres størrelse. Det er nemlig med fisk som med sejlskibe, at jo længere de er, desto hurtigere kan de bevæge sig.

Dette sidste benytter havets virkelige storvildt sig for alvor af. Den sorte marlin, der er den største af sin slægt, og som kan veje over 500 kg, er således målt til at kunne svømme imponerende 130 km/t. Det er hurtigere end det hurtigste dyr på landjorden, geparden, der kan præstere op mod 100 km/t i sprint.

Og begge må se sig totalt uddistanceret af vandrefalken, der kan nå op over 300 km/t i dyk efter sit bytte! Det betyder, at den kan overhale en faldskærmsudspringer i frit fald ved maksimal hastighed.

11. november 2004

© 2004 Steen Ulnits

* Ny kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.

Det nye initiativ består i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net, hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden august, hvor siden blev lanceret, er der observeret og registreret snesevis af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele tiden.

Initiativet er godt og fortjener al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.

Da det kan være vanskeligt for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen og de forskellige redskabstyper.

Nødvendig læsning for alle seriøse sports- og lystfiskere!

11. november 2004

© Steen Ulnits

* Ny kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har taget et nyt skridt i kampen mod de mange ulovlige garn, som florerer netop nu, hvor havørrederne søger helt ind under land på deres vandring mod gydevandløbene.

Det nye initiativ består i en hjemmeside med adressen www.ulovlige.net, hvor alle kan registrere observationer af ulovlige garn. Siden august, hvor siden blev lanceret, er der registreret 27 tilfælde af ulovlige garn langs de danske kyster, og nye kommer til hele tiden.

Initiativet er godt og fortjener al mulig opbakning i en tid, hvor fiskerikontrollen tilsyneladende helt har mistet interessen for det ulovlige garnfiskeri eller blot ikke længere har de fornødne ressurser. www.ulovlige.net skal tjene til at illustrere problemets størrelse og samtidig kortlægge, hvor i landet problemerne er størst.

Da det kan være vanskeligt for lægmand at se, hvorvidt et redskab er ulovligt eller ej, er der på siden en grundig gennemgang af lovgivningen og de forskellige redskabstyper.

Nødvendig læsning for alle seriøse sports- og lystfiskere!

25. september 2004

© Steen Ulnits

 

* S: Naturen, miljøet og grundvandet bliver taberen

Socialdemokratiet ser, at naturen, miljøet og grundvandet bliver den helt store taber i regeringens smalle aftale med Dansk Folkeparti om kommunalreformen og dagens udmøntning, siger den socialdemokratiske miljøordfører Torben Hansen i en kommentar og fortsætter:

“At flytte dele af jordforureningsområdet og råstoffer til regionerne er aldeles utilstrækkeligt. Regionerne skal have mange flere og brede miljøopgaver, eksempelvis beskyttelse af vores fælles grundvand, de miljøvenlige jordbrugsordninger, særligt beskyttede naturtyper, naturbeskyttelse, havmiljøet, vandløbsmyndighed mm. Overblikket, miljøet, grundvandet og den sunde fornuft er taberen”.

Regeringen forsøger at foregøgle, at miljøet ikke tager skade af regeringens smalle strukturaftale. Dette til trods for, at regeringen og DF konsekvent har undladt at lytte til anbefalingerne fra organisationer, miljøfolk, amter og erhvervslivet.

Denne “vi alene vide”-holdning er ikke alene udtryk for arrogance over for dem, der sidder med opgaverne til dagligt og har ekspertisen, men vil også medføre et markant forringet beskyttelsesniveau for vores fælles miljø- og naturressourcer. Alt sammen på bekostning af f.eks. grundvandsbeskyttelse, vandløbspleje og særligt beskyttede naturtyper.

“Endelig viser regeringen og DF’s strukturaftale også manglende forståelse for, at natur og miljø er et fælles gode der går på tværs af kommunegrænserne. Eksemplerne på dette er mange, herunder drikkevandet som er vores fælles ressource, større vandløb, naturområder, særligt følsomme landbrugsområder etc

Regeringens smalle aftale om den kommunale struktur bliver Danmarkshistoriens dyreste omgang for miljøet, naturen og drikkevandet”, slutter Torben Hansen.

Randers, 25. september 2004

* Smart miljørokade

Statsminister Anders Fogh Rasmussen er en smart mand. Først skulle der skæres til benet på miljøområdet, så det lovede skattestop kunne blive en realitet. I hvert fald tilsyneladende.

Til det formål indsatte han som miljøafviklingsminister sønderjyske Hans Christian Schmidt, der straks kvitterede for tilliden med at skære flere hundrede millioner fra miljøområdet. Samtidig glemte han ikke at udnytte lejligheden til også at favorisere venner, bekendte og gamle kolleger.

Dernæst oprettede statsministeren egenhændigt det helt nye Institut for Miljøvurdering (IMV), som miljødebattens Rasmus Modsat – Bjørn Lomborg – blev leder af. For øvrigt uden mulige modkandidater.

Men så viste det sig til statsministerens store overraskelse, at der faktisk er ganske megen miljøbevidsthed i den danske befolkning. Så megen, at store befolkningsgrupper begyndte at sætte spørgsmålstegn ved de kæmpemæssige besparelser på miljøområdet. – Var det nu også klogt i en tid, hvor iltsvind, bundvendinger og fiskedød prægede medierne?

Statsministeren er som sagt en dygtig politiker, og da han havde vejret skredet på miljøfronten, trak han hurtigt i land. Bjørn Lomborg valgte – frivilligt eller ufrivilligt – at gå af som leder af IMV, hvorved der blev ro på den front. Og miljøafviklingsministeren fik som tak for det beskidte arbejde med de store miljøbesparelser tildelt det langt større fødevareministerium.

Det smarteste trick var imidlertid at tildele den nydelige og konservative Connie Hedegaard den nu ledige stol som miljøminister. Ikke miljøafviklingsminister, men miljøminister. Connie Hedegaard betingede sig nemlig, at der ikke ville ske flere besparelser, og at flere af de allerede vedtagne kommende besparelser også skulle droppes.

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo istemte det nyoprettede kor af netop konverterede miljøforkæmpere og kunne slet ikke droppe nok af de besparelser på miljøområdet, han ellers selv havde været med til at vedtage. Hyklere for Vorherre – det er vist den eneste betegnelse, der passer på dette pludselige grønne venstresving i dansk miljøpolitik.

De konservative fik sig samtidig en tiltrængt puster i en betændt miljøpolitik, som de traditionelt overhovedet ikke kan gå ind for. Men som de alligevel valgte at støtte, da de var aldeles forhippede på at komme i regering efter lang tids intern krise i partiet…

Vi har altså en smart statsminister. Nu er spørgsmålet så blot, om befolkningen synes, han er for smart. Det får vi at vide ved næste valg.

21. september 2004

© Steen Ulnits

* “Gone Fishing”

Her på årsdagen for verdens største terrorangreb må det være passende at gøre status over den forgangne sommer. Faste læsere af denne side vil vide, at der ikke er sket nogen fast ugentlig opdatering, som tilfældet ellers plejer at være.

Årsagen er naturligvis, at jeg har været ude at fiske. På langfart med fiskestangen for at teste nye fiskevande i eksotiske dele af verden. Denne sommer måtte jeg imidlertid “nøjes” med Grønland og Finland, men det var nu heller ikke så skidt endda.

På Grønland var det nemlig området ved Scoresbysund og Angmagsalik, der skulle testfiskes – Østgrønland, som i fiskemæssig forstand er et totalt uudforsket område. Det kommer der naturligvis en artikel eller to ud af. I Finland var det Karelien på grænsen til Rusland, der skulle afprøves – ørreder i strømmene mellem de mange, mange søer, der jo findes i Finland.

Men nu er sommeren forbi og efteråret over os. Masser af arbejde venter forude i de kommende måneder. Således ligger der to store bøger samt en enkelt lille, der skal færdiggøres inden årets udgang. Og så er der naturligvis også en masse hjemlige fisk, der skal fanges i de dejlige efterårsmåneder. Nogle for at blive genudsat – andre for at havne i min nye fryser!

Så vel mødt igen på disse sider!

11. september 2004

© Steen Ulnits

* Flere svin og færre køer

Dansk Landbrug vurderer i en ny analyse, at produktionen af slagtesvin vil stige med ca. 4 mio. dyr til en årlig produktion på lidt mere end 26 mio. svin i 2015. Samtidig falder antallet af malkekøer med 144.000, mens produktionen af oksekød reduceres med 30 pct.

“Hvis vi skal have befolkningens accept af udviklingen mod stadig flere slagtesvin, så er det helt afgørende, at vi får løst problemerne med lugt fra svinestaldene”, siger Gert Karkov, der er viceformand i Dansk Landbrug, til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Karkov mener, at der nu – efter tre vandmiljøplaner på 15 år – er ved at være styr på landbrugets udledning af kvælstof og fosfor til vandmiljøet. Samtidig bliver det stigende antal svin ophævet af det faldende antal køer, så landbrugets totale belastning af miljøet faktisk falder.

Men lugtproblemet er stadig ikke løst:

“Lugten er en stor belastning i forhold til naboer. Men vi poster mange millioner i forskning, og jeg er overbevist om, at vi vil finde teknologiske løsninger på problemet i løbet af få år”, siger Gert Karkov.

Det er flere faktorer, der presser udviklingen mod stadig flere slagtesvin og færre køer. EU’s mælkekvoter lægger et loft over, hvor meget mælk de danske landmænd må levere, og den enkelte malkeko producerer mere år for år. Der skal således færre køer til at levere den mængde mælk, Danmark må producere ifølge kvoterne.

“Produktionen af oksekød vil falde i hele EU, og vi vil få en stigende import fra især Sydamerika. Den udvikling vil forstærkes, hvis kommende reformer sænker toldmurene omkring EU. De oksekødsproducenter, der overvejer at stoppe, vil også se på alternativerne, og i Danmark har vi jo en effektiv svinesektor, som måske vil friste nogen til at skifte branche”. Det mener i hvert fald afdelingschef K.B. Lind Pedersen fra Kødbranchens Fællesråd.

Imens fortsætter væksten i svineproduktionen. I 2001 blev der produceret 21,8 mio. slagtesvin. I 2003 var produktionen steget til 22,3 mio. og frem til 2015 ventes væksten at fortsætte med 1,2 pct. om året. En samlet stigning på 20 pct. i produktionen af slagtesvin.

“Væksten kan blive mindre, hvis landmændene i større stil begynder at sende smågrise ud af landet til opfedning i eksempelvis Tyskland. Det ser vi allerede tendenser til. Blandt andet fordi de danske miljøregler gør det vanskeligt for mange landmænd at øge produktionen af slagtesvin”, siger Karsten Flemin, der til daglig er markedsanalytiker i Danske Slagterier.

I Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man skeptisk over for udviklingen i landbruget:

“For naturen er det trist, at vi får stadig færre køer og flere grise. Græsmarkerne har en landskabelig værdi. De giver et mere alsidigt landskab, og sammenlignet med kornmarker har de en større rigdom af flora og fauna, og de bliver sprøjtet mindre. Det er også beklageligt, at vi får færre køer til at afgræsse de naturområder, der er en vigtig del af Danmarks kulturlandskab”, siger direktør i DN, Gunver Bennekou til Jyllands-Posten.

11. september 2004

© Steen Ulnits

* “En rig natur i et rigt samfund”

Det er overskriften på den naturreform, som Socialdemokratiet netop har fremlagt som en del af partiets finanslovsforslag for 2005. Socialdemokraterne vil her afsætte 350 mio. kr. til miljøet.

“Regeringen har over de seneste tre år sparet en mia. på miljøet. Det har haft store konsekvenser, og nu lægger regeringen op til endnu flere besparelser. Vi vil gerne markere en ny kurs på miljøområdet”. Det siger Nicolai Wammen, der er finansordfører for Socialdemokratiet.

“Hvis de siger, at vi har skåret en mia. kr., hvorfor tilfører de så kun 350 mio. kr.? Det må jo betyde, at de er enige i størstedelen af vores politik, ellers burde de tilføre langt mere. Men det er da glædeligt, at vi et langt stykke hen ad vejen er enige”, lyder kommentaren fra Eyvind Vesselbo, der er Venstres miljøpolitiske ordfører

Af Socialdemokratiets udspil fremgår det, at 200 af de 350 mio. kr. skal bruges på en naturreform. Derudover skal der blandt andet bruges 45 mio. kr. på miljøforskning, 45 mio. kr. på rent vand og 15 mio. kr. på at få færre kemikalier i vores hverdag. Reformen tager sit udgangspunkt i Wilhjelmudvalgets rapport fra 2001, hvor en række organisationer og landbruget blev enige om, hvilke danske miljøområder man bør satse på.

Præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Poul Henrik Harritz, er naturligvis glad for Socialdemokratiets nye miljøudspil:

“Rapportens konklusioner var en række kompromisser mellem parterne, men ikke laveste fællesnævner. Man konkluderede dengang, at indsatsen ville koste et par hundrede mio. kr. om året, og derfor er dette udspil meget flot. Det er jo helt andre penge, end regeringen taler om”.

Dette med henvisning til de blot 50 mio. kr., som regeringen har afsat til miljøet i deres finanslovsudspil. Et beløb, som reelt er udtryk for besparelser, fordi Miljøministeriet samtidig skal spare 104 mio. kr.

Den foreslåede naturreform vil blandt andet medføre, at der laves beskyttelseszoner rundt om sårbare naturområder, og at der samtidig skabes mere sammenhængende naturområder. Det kræver inddragelse af landbrugsjord og omlægning til mere miljøvenligt landbrug.

Landbrugsrådets præsident, Peter Gæmelke, er alligevel ikke afvisende over for udspillet:

“Vi er selvfølgelig altid betænkelige, hvis det går for hårdt ud over landbrugsjorden, men så længe det er for at beskytte sårbare områder, så synes jeg, det er fornuftigt”, udtaler han.

Den nyudnævnte miljøminister Connie Hedegaard (K) har ikke lyst til at kommentere Socialdemokraternes miljøudspil:

“Det er ingen kunst at skrive en ønskeliste, det gjorde jeg også gerne selv. Udspillet må sættes ind i en sammenhæng, så man også kan se, hvordan det skal finansieres og harmonerer med S og R’s skatteloft, før jeg kan kommentere det”, udtaler hun.

11. september 2004

© Steen Ulnits

* Ulovlige dambrugsørreder

Så er den gal igen med dambrugene. Denne gang er det et dambrug ved Herning i Vestjylland, der har gjort sig uheldigt bemærket. Her har Fødevaredirektoraret nemlig fundet rester af det forbudte svampemiddel malakitgrønt i regnbueørreder fra dambruget.

Ejeren er meldt til politiet, og fisk fra hans dambrug er blevet fjernet fra hylderne i Bilka, Føtex og Netto – alle på Sjælland. Skulle man selv være så uheldig at ligge inde med sundhedsfarlige fisk fra det pågældende dambrug, bør de straks returneres til købsstedet. Pakkerne mærket på følgende vis:

“Aquacultura – Danske Ørreder, 500 g”. Autorisationsnummeret er 112 og udløbsdatoen den 1.5.2005.

28. august 2004

© Steen Ulnits

* Blå-grønalgerne på retur

DMI har undersøgt de seneste dages satellitbilleder af fra den amerikanske Terra-satellit for at spore udbredelsen af blå-grønalgerne af typen Nodularia spumigena. De seneste dages regn og rusk har tilsyneladende standset blå-grønalgernes fremmarsch i den vestlige Østersø.

Algerne ses som lysgrønlige hvirvler på vandet. De kommer hvert år i den centrale del af Østersøen omkring Gotland i sidste halvdel af juli og i august måned, men mængden af dem og udbredelsen mod syd er meget afhængig af vejret.

Grunden til, at netop disse alger er meget tydelige på satellitbilleder, er, at de ved hjælp af små luftblærer er i stand til at flyde op til overfladen. Dér samler de sig som en slags “grød” i striber og hvirvler afhængigt af vandets bevægelser. Algerne reflekterer især det blålige og grønlige lys fra solen, hvilket har givet dem deres navn.

Egentlig er det forkert at kalde Nodularia spumigena for en alge. Faktisk er denne primitive organisme nærmere beslægtet med bakterierne end med algerne, men plantebetegnelsen går langt tilbage i tiden, hvor man endnu ikke kunne se slægtskabet med bakterierne.

Interesserede kan se de rigtige satellitfotos på dmi.dk

19. august 2004

© Steen Ulnits

* Militært fiskeri

Forsvaret råder i Danmark over store arealer, som offentligheden kun sjældent udnytter. Heriblandt adskillige gode fiskevande. Tænk blot på Skjern Å ved Borris, Oksbøl-lejren med Omme Å og Karup Å ved Skive og Karup.

Imidlertid tror de fleste, at der aldrig er adgang på disse arealer, som bruges til blandt andet skydeøvelser. Men det er der rent faktisk. For militæret har pligt til at åbne arealerne for offentligheden i det omfang, man ikke selv skal bruge dem. Der er dog ikke adgang, dersom arealerne huser radarstationer, våbenlagre, landingsbaner, nedslagsområder på skydeterræner og tilsvarende. Det siger sig selv.

Men en meget stor del af forsvarets mere end 33.000 hektar er der regelmæssigt fri adgang til. For på forsvarets militære områder gælder nemlig samme adgangs- og færdselsregler som i statsskovene – heriblandt at man naturligvis ikke har adgang, når der er jagt, skydeøvelser eller andre potentielt farlige aktiviteter.

Mange af militærets arealer har været i forsvarets eje i årevis, og de er derfor blevet friholdt for det hårdhændede moderne landbrug og dets brug giftige sprøjtemidler. Resultatet er, at der i dag er et rigt dyre- og planteliv på mange af forsvarets øvelsesarealer, hvor man blandt andet kan finde sjældne orkideer.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Ny strategi for naturbeskyttelse

I 2003 anlagde Forsvarsministeriet en helt ny strategi for den samlede indsats på miljø- og naturbskyttelsesområdet. Således skal der nu udarbejdes drifts- og plejeplaner for samtlige af forsvarets områder. Faktisk er det danske forsvar så langt fremme på dette felt, at det amerikanske militær har forhørt sig om vores erfaringer på området ­ med henblik på at gøre noget tilsvarende i USA. Det er da lidt af en cadeau til det danske forsvar, må man sige.

Den ansvarlige kommandant på det enkelte militærareal har pligt til at udarbejde et ordensreglement, så offentligheden har noget konkret at rette sig efter. Nogle arealer har allerede en hjemmeside, man kan klikke sig ind på ­ andre er under udarbejdelse. Vil man være helt sikker, ringer man direkte til kommandanten og spørger til fiskemulighederne.

Indtil videre kan man prøve web-adressen www.hok.dk/ghr/ovelseterraen.htm

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Mangel på ål

I henhold til fiskeplejen udsættes der årligt omkring 4 millioner glasål i størrelsen 2-5 gram i danske vande. Det er sket hvert år siden 1990, men i 2004 er der mangel på ål – i en sådan grad, at der i år kun bliver udsat 750.000 sætteål.

Fangsten af glasål har sidste år været helt i bund, så man slet ikke har kunnet fange de sædvanlige mængder glasål i de sydeuropæiske flodmundinger, som normalt leverer materiale til de danske udsætninger. Indvandringen af glasål fra Sargasso til Europa er således helt nede på 1% af det oprindelige, mens den samlede bestand er halveret.

Ålen gyder som bekendt i Sargassohavet, hvorfra de små ålelarver siden af Golfstrømmen føres til Europa. Her vandrer de op i åer og søer, hvor de vokser sig store. Det tager typisk 15-20 år i ferskvand, hvor ålene kaldes gulål på grund af deres farve.

Gydevandringen tilbage til Sargassohavet begynder i august, hvor de mørke nætter byder ålene på god beskyttelse. De gydemodne ål kaldes nu blankål på grund af deres nye udseende, der er tilpasset et liv i havet.

Ålen er en meget populær spisefisk over det meste af Europa. Stegt ål er en almindelig ret i flere lande. I Skandinavien og Tyskland foretrækker mange den røget, mens man i England hellere vil have den serveret i gelé. I Belgien og Portugal stuver man den, mens man i Frankrig koger den med spinat og hvidvin. I Spanien går man så vidt som til at spise de små glasål som forret.

Overalt er ålen populær og eftertragtet, og prisen på ål er steget voldsomt i takt med bestandens tilbagegang. Således er prisen på glasål mere end 3-doblet i de sidste 3 år, og kiloprisen ligger nu i omegnen af kr. 4.000,-

Tre ud af fire glasål udsættes i fjordområder – den sidste i ferskvand.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Lille og ny – men uønsket

Det er ikke nogen nyhed, men det er stadig lige aktuelt. Danmark har fået en ny fisk ­ endnu en uønsket indvandrer. Der er tale om båndgrundlingen Pseudorasbora parva, som i 2002 blev fundet i den nordjyske Klokkerholm Møllesø.

Båndgrundlingen stammer fra Asien og har siden sin ankomst til Europa bredt sig med foruroligende hast. På nuværende tidspunkt har båndgrundlingen etableret sig som fast bestand i Klokkerholm Møllesø, hvorfra den muligvis også har spredt sig til den øvrige del af Ry Å’s vandsystem.

Nu har man så også fundet båndgrundling i ligeledes nordjyske Elling Å, som ikke har forbindelse til Ry Å. Skov- og Naturstyrelsen overvejer nu – hvor det måske allerede er for sent – om båndgrundlingen skal bekæmpes og udryddes i Klokkerholm Møllesø.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Ring efter – fiskedyrlægen!

– Hvad gør en dambruger eller havbruger, når hans fisk er syge? Han ringer naturligvis efter – fiskedyrlægen!

Måske har han endda indgået en sundhedsrådgivningsaftale, som gør, at han selv kan medicinere sig ud af problemet. Har han nemlig en sådan aftale, må han ligge inde med medicin til 35 dage mod de normale 10. Har han identificeret problemet eller sygdommen, kan han så selv give den fornødne medicin – uden først at ringe efter fiskedyrlægen.

Svineavlere og kvægavlere har længe haft sundhedsrådgivningsaftaler med dyrlægerne. Men hvor svine- og kvægavl kræver 12 årlige besøg af dyrlægen, kan dam- eller havbrugeren nøjes med 6. Heraf skal de 4 ligge i de varme måneder – i perioden april-august, hvor sygdommene som oftest opstår.

Der har længe været sat spørgsmålstegn ved det alt for store medicinforbrug i danske dambrug og havbrug. Miljøstyrelsen har således opgjort, at det samlede danske fiskeopdræt i 1994 årligt udledte 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat samt 3 tons antibiotika.

Dette trods en mere og mere udbredt frygt for, at overdreven brug af antibiotika kan skabe resistens hos bakterierne, så de ved sygdomme hos mennesker ikke længere kan bekæmpes med antibiotika.

12. august 2004

© Steen Ulnits

* Verdens mindste fisk beskrevet

Og her gik man lige og troede, at den havde man da selv fanget mange gange – verdens mindste fisk.

Men nej. Verdens mindste fisk er nemlig først lige blevet videnskabeligt beskrevet, og det skal siges, at den virkelig er lille. Således vejer et voksent og kønsmodent eksemplar blot 1 milligram (en milliontedel kilo) ved en længde af godt 8 mm…

Fisken, som nu har fået status af verdens mindste hvirveldyr, bærer det latinske artsnavn Schindleria brevipinguis. Navnet hentyder til fiskens korte længde (“brevis” betyder “kort” på latin) samt dens plumpe kropsform (“pinguis” betyder “kompakt). Slægtsnavnet “Schindleria” er årsagen til, at fiskene ofte blot kaldes “Schindler-fisk”. “Stout infantfish” er et andet engelsk navn.

Schindler-fiskene lever på koralrev, hvor de kan være uhyre talrige. Således kan de i sådanne farvande forekomme i mængder på op til 7 styk per kubikmeter vand. Det er altså Schindler-fiskenes ringe størrelse, som har gjort det muligt for dem at leve i total ubemærkethed – indtil nu. Ikke deres antal.

Fiskene er kortlivede og bliver kønsmodne ved en alder af blot 23-60 dage. Hunnerne er da 7-8 mm lange – hannerne blot 6-7 mm. Det første eksemplar blev opdaget tilbage i 1979, men slægt og arter er først nu blevet beskrevet videnskabeligt. Beskrivelsen er baseret på fangsten af i alt 6 eksemplarer siden 1979.

Schindler-fiskene er beslægtet med Gobi-fiskene.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Vandmiljøet stander i våde

Det våde sommervejr er guf for vandmiljøet i de indre danske farvande. Algeproduktionen er på et minimum, når solen ikke skinner – når vandet er koldt og vejret blæsende, som det har været her på det sidste.

Århus Amt – æret være deres minde i disse nye strukturtider – har netop afrapporteret vandmiljøets tilstand i det store østjyske amt. I to tredjedel af amtets vandløb er målsætningerne for Vandmiljø-handlingsplanerne nået, mens de kun er opfyldt i en tredjedel af søerne.

Hvad angår havområderne ser det ikke nær så godt ud. Her slås man stadig med en alt for stor tilførsel af næringssalte fra primært landbruget. Resultatet bliver algeblomst, iltsvind og – i ekstreme tilfælde – bundvending og fiskedød. Dette gælder Århus Bugt, Kattegat Vest, Randers Fjord og problembarnet Mariager Fjord, der jo døde helt i 1997.

Amtet fastslår, at der skal større reduktioner i udvaskningen fra landbruget til, førend målsætningen for havområderne kan opfyldes.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Exit Rasmus Modsat

Dansk miljøpolitiks enfant terrible og Rasmus Modsat, den politisk bestilte og uden mulige modkandidater ansatte statistiklektor Bjørn Lomborg, har nu kastet håndklædet i ringen. Angiveligt fordi han “hellere vil tilbage til sit gamle job som underviser på Århus Universitet”, har Lomborg nu sagt stillingen op som direktør for Institut for Miljøvurdering (IMV).

Det skete på årets længste dag og efter kun to år på den omstridte post. To år, hvor IMV udfærdigede et antal tvivlsomme rapporter om, hvordan man får “mest muligt miljø for pengene” – regeringens populistiske slogan, som jo selv menigmand kan forholde sig til. Men også et slogan, der let og bekvemt springer hen over kendsgerningen, at alt i miljøet hænger sammen. Og at man derfor ikke kan vælge, hvad man vil gøre noget vil, og hvor man bare vil lade stå til.

Der skal nødvendigvis gøres noget ved alle miljøproblemer, og det har statistikeren Bjørn Lomborg aldrig fattet eller villet fatte. Der findes som bekendt tre slags løgne: Hvide løgne, sorte løgne – og så statistik.

Statistik er en kunstart, hvor man – ved at vælge de rette forudsætninger og det rette talmateriale – altid kan nå præcis de konklusioner, man måtte ønske. Vil man lave holdbar statistik på biologi og natur, er det bydende nødvendigt, at man også kender til alle sammenhængene, og det gør kun fagfolk på miljøområdet. Hvis nogen overhovedet. Det er jo også derfor, man eksempelvis ikke satte arbejdsløse sygeplejersker – hvis der ellers fandtes sådan nogle – til at tegne og bygge Storebæltsbroen. De manglede jo lissom forudsætningerne, ikk’?

På præcis samme måde manglede Bjørn Lomborg helt forudsætningerne for at lave miljøundersøgelser, og derfor blev han da også kendt “videnskabeligt uredelig” af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU). Omend UVVU ikke kunne bevise, at Lomborg havde gjort det bevidst og med vilje. Men blot skønnede, at han gjorde det af inkompetence – på grund af manglende indsigt i de komplekse problemstillinger.

Nu er vi så heldigvis sluppet for Bjørn Lomborg, der fremover vil hellige sig sine studerende på Institut for Statskundskab. Hvad han sikkert er ganske udmærket til.

Måtte han blive der til evig tid.

18. juli 2004

© Steen Ulnits

* Nye regioner til skade for miljøet

Så skete der alligevel det, som alle miljøforkæmpere havde frygtet: Amterne blev nedlagt og miljøkontrollen dermed lagt ud til kommunerne.

Den hidtidige miljølov havde amterne som garant for, at der dels skete en ensartet behandling af miljøsager landet over – dels blev holdt kontrol med kommunernes skalten og valten med lokale naturværdier. Amterne var således garant for, at kommunale hensyn til arbejdspladser og skattekroner ikke gik forud for hensynet til miljøet.

Den garanti eksisterer ikke længere med den nye struktur, som regeringen og Dansk Folkeparti netop har trumfet igennem i et meget smalt forlig uden om oppositionen. En struktur, der deler Danmark ind i fem nye regioner med hver deres regionale hovedstad. Som for øvrigt og med undtagelse af Ålborg slet ikke afspejler byernes størrelse og områdernes administration. Således blev det Viborg og ikke den langt større Århus, der løb med sejren i det midtjyske.

Marianne Jelved fra Det Radikale Venstre udtrykker sin frygt og skepsis således: “Når kommunerne fremover får hele ansvaret for miljøet, frygter vi for konsekvenserne. Naturen hænger sammen, men splittes nu op i atomer.” Socialdemokraterne kalder reformen for en “katastrofe for drikkevand, natur og landskab”, og SF mener, at reformen er “det værste, regeringen har lavet på miljøområdet siden sin tiltræden.”

Danmarks Naturfredningsforening (DN) kalder reformen “noget makværk og et udtryk for blind tillid til, at lokale beslutningstagere er de rigtige til at beskytte natur og miljø.” DN fortsætter: “Der er tale om det ultimative opgør med smagsdommerne. Regeringen gør en dyd ud af manglende indsigt.”

“Begejstringen vil ingen ende ta’. Be-bab-a-lu-la”, som TV2 synger…

12. juli 2004

© Steen Ulnits

* Norsk torskekvote for tyske lystfiskere

Det har længe været en torn i øjet på mange nordmænd, at tyske turister fanger og hjembringer torsk i store mængder til videresalg på det tyske marked. At det rekreative fiskeri efter torsk på denne måde gøres til lukrativt erhvervsfiskeri – uden om told og skat.

Nu har de norske myndigheder så taget konsekvensen af dette. Fra og med i år er det nu kun tilladt besøgende lystfiskere at hjembringe 25 kg torskekød, hvilket stadig er ganske meget og næppe kun til eget forbrug. Vi snakker jo om fileter – rent fiskekød – som der kan gå ganske mange af på 25 kg.

Man kunne ønske sig noget tilsvarende indført herhjemme, hvor torskeproblemet især er kendt fra Langelandsbæltet, som tyske fiskere i stor stil valfarter til.

Det er ikke rimeligt, at nogen skal spinde guld på at sælge deres fangst fra det rekreative fiskeri.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* Jernsulfat i havet stopper drivhuseffekten

Mange gør sig verden over mange overvejelser, når det gælder drivhuseffekten. – Er der en nemmere og ikke mindst billigere måde at redde verden på end blot reducere forureningen med CO2?

Det er der enkelte, som mener. De mener, at man ved at tilføre havet omkring Antarktis store mængder jernsulfat kan binde en stor del af den CO2, der ellers havner i atmosfæren. Forklaringen skal søges i den kendsgerning, at vandet i dette område faktisk mangler jern i en sådan grad, at det er jernet – ikke som normalt fosfor og kvælstof – der begrænser algeproduktionen. Mængden af alger i vandet omkring Antarktis er derfor ganske ringe i forhold til mængden af øvrige næringssalte.

Et amerikansk forskerhold satte sig for at afprøve hypotesen i praksis. I løbet af 2002 hældte de derfor 1,7 tons jernsulfat i et begrænset havområde ved Antarktis. De kunne efterfølgende konstatere, at algemængden i området voksede markant. En meget stor del af disse alger døde og sedimenterede ud – sank til bunds, hvorved de trak fikseret kuldioxid ud af systemet og dermed i teorien ville være med til at begrænse drivhuseffekten.

Den anerkendte danske forsker Tom Fenchel ser nu ikke det store samfundsmæssige perspektiv i forsøget. Han mener, at der skal så store mængder jernsulfat til, at projektet er aldeles urealistisk. Faktisk minder det mest om science fiction, mener han. Tom Fenchel supplerer samtidig med, at hvis man løbende hælder store mængder jernsulfat i vandet, så vil der også ske en opblomstring af det dyreplankton, der normalt græsser på algerne. Og i så fald ville der ikke længere sedimentere meget kuldioxid ud af systemet.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* 17 millioner kroner til ny engsø ved Århus

Århus Kommune har netop bevilget 8 mio. kroner til den nye engsø i Egådalen, Århus Amt 4 mio. kroner og Miljøministeriet 5 mio. kroner. Hermed står 17 mio. kroner nu klar på kontoen til en genskabelse af den nye Egå Engsø – eller hvad den ellers kommer til at hedde.

Formålet med den nye engsø er at skabe en pendant til den succesrige Årslev Engsø, der ligger opstrøms Brabrand Sø, og som allerede nu er blevet hjemsted for utallige fugle. Fuglene er dog et behageligt biprodukt, idet hovedformålet med skabelsen af nye engsøer er at fastholde store mængder næringssalte, som ellers ville havne ude i Århus Bugt. Her ville de være medvirkende årsag til kommende års algeblomst, iltsvind, bundvending og – i sidste ende – fiskedød.

Den nye Egå Engsø kommer til at ligge i området mellem Lystrupvej og Grenåbanen. Søen bliver 110 hektar stor med 50 hektar tilhørende våde enge. Efter restaureringen vil området atter henligge, som det gjorde indtil 1950’erne, hvor landbruget drænede området for at gøre det til ny landbrugsjord.

Århus byråd forventer, at søen vil ligge klar inden for et par år.

11. juni 2004

© Steen Ulnits

* Politisk flertal for at begrænse skarvbestanden i Danmark

Et politisk flertal ser nu langt om længe ud til at være klar til at begrænse antallet af skarver i Danmark.

Sportsfiskerne, repræsenteret af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), mener, fuglen spiser alt for mange fisk. DSF vil have bestanden reduceret fra 40.000 ynglepar til 10.000. Ikke mindst tager skarverne godt for sig af ungfisk fra de truede laksestammer i henholdsvis Skjern Å, Varde Å og Ribe Åer, siger sportsfiskerne.

Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo, har stor sympati for sportsfiskernes krav, men vil dog ikke lægge sig fast på et bestemt antal. Også S og SF er parate til at diskutere begrænsninger. – Vi er fuldstændig ureligiøse i det spørgsmål, siger miljøordfører Jørn Jespersen fra SF, der hermed melder klart ud i debatten – for første gang nogensinde.

Ikke uventet er ornitologerne i Dansk Ornitologisk Forening (DOF) ganske anderledes religiøse i spørgsmålet om de mange skarver. Biolog Knud Flensted fra DOF advarer således mod forslaget, som han kalder en overreaktion.

Interesserede kan læse mere om skarvproblematikken i flere artikler under “Fiskeribiologi” og “Artikler” ude i menuen til venstre.

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* Cirkelkroge redder havskildpadder

10-20 km lange langliner med agnede kroge fanger ikke kun fisk. Også albatrosser og havskildpadder går ofte på disse kroge, der fortrinsvis sættes efter værdifulde tunfisk, men som altså har mange uønskede bifangster.

Derfor har man forsket i de anvendte kroge og fundet ud af, at man kan reducere bifangsten af havskildpadder med op til 90%, hvis man i stedet for de traditionelle J-formede kroge bruger de nye cirkelkroge, som vi lystfiskere allerede har anvendt i nogle år.

Som lystfiskere ved vi, at fiskene skal have mere tid til at tage en cirkelkrog, og at tilslaget blot skal være en glidende opstramning af linen. Som lystfiskere ved vi også, at cirkelkroge sjældent giver så dybe krogninger som almindelige kroge. Fangede fisk kan derfor lettere genudsættes uskadt.

For havskildpaddernes vedkommende viser det sig, at de slugte kroge ikke sætter sig fast i fordøjelsessystemet, som almindelige kroge gør det. Man regner med, at de genudsatte skildpadder dør af de indre blødninger, som J-krogene giver. Cirkelkrogene derimod passerer igennem systemet uden at sidde fast. Samtidig slipper mange af skildpadderne selv af krogen igen, så krogen stadig kan fange fisk.

Cirkelkrogene er testet i sydamerikanske Ecuador, der har verdens største langlinefiskeri i Stillehavet. Man regner med, at op mod 250.000 havskildpadder hvert år dør på grund af dette fiskeri. I 1980’erne var der knap 100.000 af de store læderskildpadder tilbage i Stillehavet. I dag er tallet reduceret til blot 2.000.

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* FN-chef: “Lomborg tænker som Hitler”

FN’s Klimapanel, IPCC, der er et mellemstatsligt panel, blev etableret i 1988. Panelets opgave er at studere klimaforandringer og vurdere mulige konsekvenser heraf. Panelet består af klimaforskere fra flere forskellige lande. Formanden er Rajendra K. Pachauri fra Indien.

Han var inviteret til at deltage i Lomborgs store konference om verdens fremtid, Copenhagen Consensus, som foregik i København i slutningen af maj, men han kunne ikke deltage. Den indiske formand for FN’s Klimapanel, der repræsenterer flere end 2.000 af verdens førende klimaforskere, blev i 2002 udnævnt til formand for IPCC på foranledning af USA, der angiveligt mente, at den daværende formand, skotten Robert Watson, var for venstreorienteret. Pachauri beskylder nu Bjørn Lomborg for at tænke som Hitler, når Lomborg udtaler følgende:

“Inuitterne er ikke de eneste, der har problemer, og vi har ikke penge til at løse alt. Derfor vil jeg være tilbøjelig til at mene, at man i stedet burde hjælpe de millioner af mennesker, der hvert år dør af tuberkulose, aids eller malaria eller de 800 millioner, som ikke får mad nok. Der er også millioner af mennesker, der ikke har adgang til rent drikkevand, mennesker, der har langt større problemer end inuitterne.”

“Hvor er forskellen på Lomborgs menneskesyn og Hitlers? Man kan ikke bare behandle mennesker som kvæg. Man er nødt til at have respekt for de forskellige kulturer på kloden. Lomborg betragter folk som numre. Han mener, at det vil være billigere blot at evakuere folk fra Maldiverne i stedet for at forsøge at forhindre vandet i verdenshavene i at stige, så øriger som Maldiverne eller Tuvalu forsvinder i havet. Men hvor er respekten for mennesker henne? Folk har en ret til at leve og dø der, hvor deres forfædre har levet og ligger begravet. Hvis man skal følge Lomborgs tankegang, var det måske rigtigt, hvad Hitler gjorde,” lyder det fra Pachauri.

Bjørn Lomborg besvarer selv kritikken fra FN’s klimachef med følgende:

“Pachauri vælger det bekvemme synspunkt at lade som om, at der er penge til det hele. Men det vil resultere i meget lidt for alle. Lad os i stedet gøre meget godt for mange mennesker. Vi er nødt til at prioritere, hvad vi bruger pengene til. For omkostningen ved bare i et år at leve op til Kyoto-aftalen kunne vi én gang for alle give rent drikkevand og kloakering til hele verdens befolkning. Det ville forhindre to millioner dødsfald og en halv milliard alvorligt syge hvert eneste år.”

“Kyoto vil simpelthen have en meget lille effekt på klimaet og dermed på inuitternes forhold. Det ved Pachauri udmærket. Vedrørende Pachauris sammenligning af mig med Hitler er jeg skuffet over, at et så vigtigt spørgsmål bliver bragt ned på så lavt et niveau. Jeg så hellere, at Pachauri holdt sig til faglige argumenter. Det ville tjene debatten bedre.”

2. juni 2004

© Steen Ulnits

* 9 økonomer til 6,7 millioner

Institut for Miljøvurdering, ledet af kontroversielle Bjørn Lomborg, afholder i disse dage den meget kritiserede konference med den mediesmarte overskrift “Copenhagen Consensus”.

Kritikken går fra alle sider på, at Bjørn Lomborg, der selv er økonom, har sammensat et panel bestående af udelukkende økonomer til at løse alle verdens miljøproblemer. De skal give et bud på, hvordan man får mest muligt miljø ud af et budget på 50 milliarder dollars. Konferencen med de 9 økonomer koster i alt Danmark 6,7 millioner kroner.

Men ingen tror på, at et rent panel af økonomer kan komme med noget seriøst bud på problemet, der er langt mere nuanceret end som så og omfatter langt mere end blot kroner og ører:

“Jeg tror overhovedet ikke, at prioriteringslisten fra Copenhagen Consensus er noget, vi kommer til at kigge på”.

Således lød den fordømmende kommentar fra Poul Nielson, der er EU’s udviklings- og bistandskommissær. Som sådan er han hovedansvarlig for, at EU hvert år uddeler knap 50 milliarder kroner til udviklingslande verden over.

Svenske Margit Wallström, der er miljøkommissær i EU, mener også, at Lomborgs panel af økonomer er ensidsigt. Især kritiserer hun, at panelet udelukkende består af økonomer fra eller med tilknytning til det miljøfjendske og energislugende USA, hvor Lomborg selv har studeret.

Robert Watson, der i dag er seniorrådgiver for Verdensbanken, som hvert år udlåner mere end 100 milliarder kroner til U-landene, og som indtil for to år siden var formand for FN’s klimapanel, finder det ligeledes kritisabelt, at panelet udelukkende består af økonomer:

“Ikke alt kan blive sat ind i en cost-benefit analyse. Hvordan skal man eksempelvis værdisætte et menneskeliv? Tilsvarende er der afgørende etiske spørgsmål, som ofte bliver ignoreret af dem, der ønsker at promovere cost-benefit analyser. Derfor ville jeg personligt have sat økonomer sammen med eksperter fra de forskellige områder, da ingen ligger inde med alle svar og alle informationer. Men grundlæggende mener jeg, at hjælpen til at løse verdens problemer først og fremmest kræver en socialpolitisk diskussion”.

I FN selv er der dyb skepsis omkring Copenhagen Consensus og det ensidige panel af økonomer. Japanske Sakiko Fukuda-Parr, der er direktør for Human Development Report:

“Problemer som fattigdom og global opvarmning hænger sammen. Samtidig ved vi, at hvis vi får uddannet mødrene bedre, får vi også sundere børn. Alle problemerne i udviklingslandene hænger sammen, og det er umuligt at sige, hvad der er vigtigst. Derfor er jeg skeptisk over for overhovedet at bruge cost-benefit analyser her. Det er problemer, der kun kan løses gennem en demokratisk diskussion”.

Den respekterede chef for FN’s Klimapanel, indiske Rajendra Pachauri, tog for nylig bladet fra munden og sidstnævnte fuld, da han sammenlignede Bjørn Lomborgs folkeforførelse og syn på befolkningsgrupper med ingen ringere end Adolf Hitlers. Pachauri mener ikke, man som Bjørn Lomborg blot kan ignorere eskimoer og maldivere, da de er så få og derfor kan undværes, når og hvis den globale opvarmning fjerner deres lande og livsgrundlag.

Men problemet Bjørn Lomborg løser måske sig selv. Det mener i hvert fald formanden for organisationen Levende Hav i et læserbrev i Jyllands-Posten den 23. maj 2004:

“Han forsvinder med den varme luft, han vil have os til at glemme alt om”.

29. maj 2004

© Steen Ulnits

* “Global Ansvarlighed”

Det var statsminister Anders Fogh Rasmussen, der etablerede Institut for Miljøvurdering (IMV) og gjorde Bjørn Lomborg til direktør for det. Det var derfor ikke overraskende selvsamme statsminister, der åbnede “Copenhagen Consensus”, der jo er arrangeret af IMV.

Noget mere overraskende var det, at modreaktionen på den ensidigt økonomiske “Copenhagen Consensus” – konferencen “Global Ansvarlighed” – blev åbnet af udenrigsminister Per Stig Møller.

Ganske vist har han selv en fortid som miljøminister. Og måske var det alligevel ikke så overraskende, når man betænker, at de to ministre jo ikke har det bedste forhold til hinanden. Det kunne jo være Per Stig Møllers passende måde at sige tak for sidst på? Hver mand sin konference og måde at vise miljøsindelag ud fra!

I hvert fald understregede udenrigsministeren, at økonomernes bud på en løsning af verdens miljøproblemer kun er ét blandt mange input, som politikerne har brug for, når de skal træffe deres beslutninger:

“Miljø og fattigdom er tæt forbundet. Derfor skal alle problemer løses i sammenhæng. Vi skal både se på økonomi, demografi, handel, miljø, fattigdomsbekæmpelse, udviklingspolitik og demokrati”.

Per Stig Møller peger på Østeuropa som et godt eksempel på, hvor galt det kan gå, hvis man kun tænker på økonomien og helt glemmer miljøet.

Man kan undre sig over, at lille Danmark skal være initiativtager til og vært for to store miljøkonferencer. Men ser man på udviklingsbistand til verdens fattige lande, så ligger Danmark meget højt på listen.

Således giver Danmark hvert år over 10 milliarder kroner til U-lande verden over. Copenhagen Consensus koster da også Danmark hele 6,7 millioner skattekroner.

29. maj 2004

© Steen Ulnits

* Naturområder og deres betydning for økonomien

Folk, der bor nær USA’s 542 vildtreservater, har også glæde af naturbeskyttelsen. Det har amerikanske Fish & Wildlife Service konstateret i en undersøgelse, der ser på de økonomiske fordele ved beskyttede naturområder.

Ifølge Fish & Wildlife Service var der i 2002 hele 35,5 millioner mennesker, der besøgte landets naturområder – et tal, der er steget med hele 45% siden sidste tilsvarende undersøgelse i 1995, hvor tallet lå på 24,9 mio.

Med denne stigning er også fulgt en voldsom forøgelse af omsætningen i lokalsamfundene omkring reservaterne. Besøgene omsatte i 2002 for 809 millioner US$ – sammenlignet med blot 473 mio. US$ i 1995. Altså en stigning i omsætningen på imponerende 70%. Denne omsætning skabte i 2002 hele 18.728 fuldtids jobs i den private sektor – mod blot 10.169 i 1995. Altså en stigning på 84%.

Undersøgelsen afspejler en klar trend, nemlig at folk i stigende grad dropper de gammelkendte og stærkt regulerede nationalparker for i stedet at besøge de mindre overrendte naturområder inden for det, der kaldes “National Wildlife Refuge System”.

Her kan de besøgende både campe, kigge fugle, jage og fiske. Og der er penge i alle disse former for naturinteresse. Mange penge og masser af jobs. Det betaler sig helt enkelt at beskytte naturen i stedet for at udbytte den!

19. maj 2004

© Steen Ulnits

* Venstre vil have flere svin

Venstres amtsborgmester i Ribe Amt, Laurits Tørnæs, har for nylig og med al ønskelig tydelighed demonstreret, at Venstre vil have flere svin i de danske stalde, mere gylle på de danske marker og mere nitrat i det dansk grundvand. Han har også vist vennerne, hvordan dette bedst gøres:

Laurits Tørnæs er nu meldt til tilsynsmyndighederne for magtmisbrug. Det skete efter et amtsrådsmøde med en mildest talt spinkel dagsorden. Socialdemokraterne mener nu, at Laurits Tørnæs bevidst havde undladt at sætte to ganske bestemte sager på dagsordenen, da tre borgerlige amtspolitikere havde meldt afbud til det pågældende amtsrådsmøde.

Hermed var det sædvanlige borgerlige flertal i fare, og de pågældende forslag ville derfor blive stemt ned af oppositionen. Laurits Tørnæs undlod derfor behændigt at tage disse punkter med på dagsordenen og i stedet udskyde dem til et senere møde, hvor det borgerlige flertal atter var på plads.

Behøver vi fortælle, hvad sagerne drejede sig om? Næppe. De drejede sig selvfølgelig om to lokale bønder, der havde søgt om at udvide deres svinebesætninger…

Jo, Venstre ved man, hvor man har. De vil have flere svin og mere gylle. For enhver pris.

30. april 2004

© Steen Ulnits

* Også dioxin i smålaks fra Bornholm

Stik modsat bornholmske fiskeres forhåbninger viste også smålaks i farvandet ud for Bornholm at have alt for høje værdier af giftstoffet dioxin i kroppen.

De undersøgelser, som lå til grund for laksestoppet pr. 31. marts, var baseret på laks større end 5 kg. Håbet var derfor, at mindre laks, som har tilbragt mindre tid i Østersøens forurenede vande og som udgør størsteparten af fangsterne, ikke ville have samme høje dioxinindhold i kroppen.

Det havde de altså alligevel, og de nye tal stammer fra smålaks, som bornholmske fiskere selv havde fanget og sendt til Tyskland til alternativ undersøgelse. Der er således ikke længere tvivl om det korrekte i det øjeblikkelige laksestop for det bornholmske fiskeri.

Fødevareministeriet, som besluttede laksestoppet, betragter det som et time-out, mens man arbejder på en mulig løsning af problemet. Myndighederne vil nu – i samarbejde med de bornholmske laksefiskere – indsamle et halvt ton laks i farvandet øst for Bornholm. Formålet er at undersøge den mulige sammenhæng mellem fiskenes størrelse og deres indhold af dioxin.

18. april 2004

© Steen Ulnits

* “…en minister, der opfører sig uklogt…”

Myndighederne droppede pludselig deres indsigelser mod en golfbane i et naturskønt område i Venstre-kommunen Stenløse i Nordsjælland. Danske dambrugere fik alligevel lov til fortsat at udlede antibiotika og andre medicinrester til vandløbene. Og Sønderjyllandsudvalget, der ellers kun skal tage stilling til lokale sager i Sønderjylland, har fået indflydelse på nationale naturspørgsmål.

Det hele er sket på personlig foranledning af miljøminister Hans Christian Schmidt (V), der jo selv kommer fra Sønderjylland. Disse dispositioner har som bekendt medført nye anklager mod ministeren for vennetjenester og for lovlig stor velvilje over for bestemte erhvervsgrupper, skrev dagbladet Politiken.

Ministerens forvaltning er i forvejen i søgelyset på grund af sagen om naturpengene til ministerens gamle skole og de borgerlige miljøordførere, hvis partier regeringen har indgået forlig med. Juristerne er betænkelige:

“Især Stenløsesagen er problematisk, fordi ministeren tilsyneladende på baggrund af en henvendelse fra en partikammerat får administrationen til at mene noget andet. Det forstærker billedet af en minister, der opfører sig uklogt, når han blander sig i konkrete sager”.

Det sagde Claus Haagen Jensen, professor i forvaltningsret ved Aalborg Universitet, til Politiken.

18. april 2004

© Steen Ulnits

* – Svinene flytter?

I forbindelse med den kommende vandmiljø-handlingsplan III og implementeringen af EU’s vandrammedirektiv har mange slagteriarbejdere frygtet for deres arbejdspladser.

Landets 15.000 slagteriarbejdere frygter, at strammere krav til svineproduktionen vil få flere svineavlere til at flytte produktionen østover – ud af Danmark og til lande som Polen, hvor omkostningsniveauet endnu er betydeligt lavere. De frygter således, at danske svineavlere vil være lige så flytbare som de hollandske mælkeproducenter, der gerne flytter til Danmark med kone og børn – hvis blot de kan få en mælkekvote.

Nu melder foreningen Danske Svineproducenter, som repræsenterer to tredjedel af dansk svineproduktion, at denne frygt er stærkt overdrevet. Danske svinebønder vil hellere kæmpe for at udvide produktionen her i landet end flytte til udlandet med familien. Indtil videre er kun omkring 15 danske landbrugsfamilier flyttet til Polen for at producere svin dér. Det er ikke mange ud af de omkring 10.000 svinebedrifter, der pt. er i Danmark.

Så dér røg altså det håb om et renene, mere vellugtende og minder gylleplaget Danmark. Svinene flytter alligevel ikke…

18. april 2004

© Steen Ulnits

*

“Fiskehøjskolen på Samsø”

– Det første af fire nye DR TV-programmer om lystfiskeri!

Forfatteren, fotografen og fiskeribiologen Steen Ulnits tager os med på fiskekursus på Samsø Højskole. Den kendte lystfisker viser os de bedste tricks til en god fangst.

Højskoleforstander Ole Kæmpe er også en passioneret fluefisker. Sammen prøver de to at kombinere højskolens traditioner og fluefiskereriets kunst.

Programmet sendes torsdag den 15. april 2004 klokken 19.30. Det genudsendes lørdag den 17. april 2004 klokken 17.30 på DR2 samt tirsdag den 20. april 2004 klokken 18.00 på DR2. Programmet udsendes endelig på DR TV lørdag den 24. april.

De følgende tre torsdage følger yderligere tre programmer om lystfiskeri – alle med Steen Ulnits. De drejer sig om henholdsvis trolling-laks på Bornholm, Skjernå-laksen samt Bonefish på Bahamas.

Disse programmer genudsendes på tilsvarende vis og tilsvarende tidspunkter, så alle programmer i alt vises 4 gange.

15. april 2004

© Steen Ulnits

* Ny vandmiljø-handlingsplan tvunget igennem

Så lykkedes det regeringen – med det smallest tænkelige flertal samt hjælp fra Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne – at snige en ny Vandmiljø-handlingsplan III igennem. En handlingsplan, der efter al sandsynlighed vil blive fejet af bordet, hvis der kommer en ny regering efter det kommende valg. Det har oppositionen i hvert fald bebudet.

Én god ting er der dog ved det smalle forlig og den udvandede handlingsplan: Den viser tydeligere end nogensinde, hvad Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne mener om miljøet: Mere magt til landbruget og fortsat frit slag til at forurene vort i forvejen hårdt belastede vandmiljø. Nu kan vi så blot håbe på en ny regering, der hurtigst muligt vil rette op på skaderne – inden vi får et påbud fra EU i henhold til det nye vandramme-direktiv.

Regeringen vil have flere svin og mere gylle, og det danske samfund vil efterfølgende blive nødt til at kompensere de selvsamme bønder økonomisk, når vi igen skal inddrage de nye koncessioner for at kunne leve op til de kommende EU-bestemmelser. Hvilket gigantisk spild af skattekroner og hvilken tåbelig skade på vandmiljøet.

Vandmiljø-handlingsplan III bryder dog med det hæderkronede princip, at man for alt i verden ikke må lægge afgifter på gødning. Selv om det beviseligt aldrig har virket uden og ad frivillighedens vej. Således bliver der med det nye forlig lagt en øremærket afgift på 4 kr. per kg fosfor i dyrefoder – penge, som skal gå direkte tilbage til miljøet. Landbruget klager sig naturligvis og påstår, at den nye afgift bryder med skattestoppet. Et notat fra Finansministeriet fastslår dog, at den nye afgift er i fuld overensstemmelse med skattestoppet, da der er tale om en miljøbegrundet afgift – som netop er friholdt for skattestoppet.

Landbruget er endvidere utilfreds med, at den nye fosforafgift primært kommer til at gå ud over dyreproducenterne, mens den ikke på samme vis vil berøre kornproducenterne. Regeringen forventer, at den nye fosforafgift vil indbringe et sted mellem 30 og 70 mio. kroner – penge, som man så vil bruge til at lempe jordskatterne med.

Oppositionen havde i sit udspil til den nye Vandmiljø-handlingsplan III ønsket, at udledningen af kvælstof fra landbruget skulle reduceres med yderligere 20% på 5 år – altså inden 2010 . Regeringen vil nøjes med 13% over 12 år. Udledningen af fosfor skulle ifølge oppositionen halveres inden 2010 – mod regeringens ønske om dobbelt så lang tid.

Endelig havde oppositionen ønsket, at 30% af Danmark inden 2025 skulle være udlagt som naturområder. En smuk tanke i disse forårstider, hvor stanken af gylle atter hænger over landet. Lugten af død – algeblomst, iltsvind og bundvendinger.

Statsminister Anders Fogh Rasmussen udtalte for nylig følgende på et pressemøde, da han blev forholdt dårlige nyheder om det hjemlige miljø fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU):

“Regeringens miljøpolitik har i hvert fald ikke haft negativ virkning for fugle og frøer og fisk. Jeg kender ikke de pågældende undersøgelser fra DMU eller de nærmere omstændigheder omkring undersøgelsen. Men jeg kan i hvert fald fastslå med sikkerhed, at den miljøpolitik, vi har ført, ikke har haft negativ betydning for fugle, frøer eller fisk.”

– Gad vide, hvordan han kan fastslå det med en sådan sikkerhed? – Gad vide, om han mon aner, hvad han snakker om? – Og gad vide, om han rent faktisk selv tror på det?

Svarene blæser i vinden – sammen med gyllestanken…

12. april 2004

© Steen Ulnits

* Lakseforbud i Østersøen

Fødevareministeren har med øjeblikkeligt varsel forbudt alt garnfiskeri efter laks i den danske del af Østersøen – farvandet omkring Bornholm. Begrundelsen er en undersøgelse af 30 laks, hvoraf de 29 havde et alt for højt indhold af giftstoffet dioxin i kødet. Overskridelsen af EU’s grænseværdi varierede fra 5-85%. Laksene vejede alle over 5 kg.

Fiskerierhvervet raser over lukningen og anfører, at mere end 80% af de laks, der landes i Østersøen, vejer under 4 kg. Argumentet er, at de større laks har levet i længere tid i Østersøens forurenede vande end de mindre, og at de større laks derfor har akkumuleret mere dioxin i kødet. Dioxinen stammer ikke mindst fra de sild og brislinger, som laksene lever af. Tidligere undersøgelser har vist, at også disse fisk indeholdt alt for megen dioxin.

På denne baggrund ønsker man nu at udvide undersøgelsen til flere og mindre laks for at se, om også de indeholder mere dioxin, end EU tillader. De bornholmske laksefiskere tror og håber naturligvis, at de ikke gør det, og at man derfor fortsat kan fiske laks – blot med et forbud mod salg af større eksemplarer.

De bornholmske laksefiskere påpeger, at hverken Sverige eller Finland har standset deres laksefiskeri i Østersøen. De har dispensation fra EU-reglerne, men de fangede laks må dog ikke eksporteres. I forvejen har EU indskærpet, at drivgarnsfiskeriet i Østersøen fra og med 2008 skal indstilles helt – af hensyn til de mange marsvin, der drukner i garnene. I andre farvande skal garnene monteres med såkaldte “ping’er”, der udsender advarselslyde til marsvinenes sonarsystem.

Dioxin er et kunstigt giftstof, der blandt andet opstår under forbrænding af affald. Mængden af dioxin i Østersøen har været faldende siden 1970’erne, men giften ophobes stadig gennem fødekæden og ender altså til sidst øverst oppe – i laksene.

Dioxin formodes at være en medvirkende årsag til sygdommen M-74, der medfører en høj dødelighed blandt lakseyngelen. I 1990’erne var dødeligheden helt oppe på 80%, mens den i 2002 var på 30% og i 2003 helt nede på under 10%. M-74 skyldes mangel på thiamin – et B-vitamin, der nu må gives som tilskud til lakseyngelen for at få den til at overleve.

På mange måder er situationen i vor stærkt forurenede Østersø en parallel til De Store Søer på grænsen mellem USA og Canada. Også her har man oplevet lignende forhøjede dødeligheder blandt yngel fra laks forurenet med diverse miljøgifte.

12. april 2004

© Steen Ulnits

* 0,4 milliard kroner til miljøet?

Vandmiljø-handlingsplan III står for døren, hvad EU’s vandrammedirektiv også gør. Begge dele vil koste det danske samfund dyrt, da vort hjemlige landbrug i høj grad gør, at det danske vandmiljø har det skidt.

Men måske er der håb forude. I hvert fald ligger der hele 200 millioner EU-kroner og venter, hvis den danske stat selv disker op med et tilsvarende beløb. EU-pengene er en form for omdirigeret landbrugsstøtte, som er til disposition fra 2006. Det er penge, som efter EU’s seneste landbrugsreform fra 2003 går fra den direkte landbrugsstøtte og i stedet overføres til miljøfremmende foranstaltninger. Hvad den kommende vandmiljø-handlingsplan i høj grad må siges at være.

Lykkes det at rejse 0,2 mia. kroner herhjemme, råder regeringen således over hele 0,4 mia. kroner til forbedring af det danske vandmiljø. Det kan på et år finansiere hele den del af regeringens 5-årsplan for reduktion af fosforudledningen, som er på bedding. Uheldigvis ønsker Venstre ikke yderligere tiltag til reduktion af kvælstofudledningen. Man vil vente og se, om ikke tiltagene fra de to foregående vandmiljø-handlingsplaner snart slår igennem.

– Hvem sagde Mariager Fjord…?

12. april 2004

© Steen Ulnits

* Dyrlægen død

“Den tovlige dyrlæge” alias Preben Torp Jacobsen døde den 12. marts efter længere tids sygdom, 81 år gammel. I løbet af de otte årtier lykkedes det ham at opdrage en hel generation af fluebindere og fluefiskere – ikke blot i Danmark, men også i det øvrige Skandinavien. Det lykkedes ham til sidst også at få sit helt eget TV-program, hvilket for alvor gjorde ham landskendt som den “den tovlige dyrlæge”.

Fluebinderen Preben Torp Jacobsen er nok ham, de fleste danske lystfiskere kender. Det var i hvert fald ham, jeg først stiftede bekendtskab med. Sirlige finesser og finurlige materialer – dem var Torp altid god for. Blandt disse materialer var uld fra køer med kobbermangel, hvilket jo ikke sådan lige er at skaffe fra postordrefirmaerne. Men Torp havde som dyrlæge direkte adgang til de sjældne råvarer og gjorde god brug af dem!

Interessen for fluebinding resulterede i 1976 i udgivelsen af “Fluebinding”, som er et absolut must for fluebindere med hang til binding af klassiske fluer med klassiske materialer. Den har et herligt aflangt format, som tillader, at bogen kan ligge åben, mens man binder. Den oprindelige paperback blev i 1978 erstattet med en hardcover udgave. Torp var mest til naturens egne materialer, og det fik ham til i en årrække at opdrætte sine egne høns, så han altid havde hackler i de rette farver og den rette kvalitet!

Bogudgiveren Preben Torp Jacobsen kender vi nu fra flere udgivelser fra “Flyleaves” – Torps eget forlag. Hans første bog “Tørfluefiskeri” fra 1965 udkom ganske vist på Grafisk Forlag, men siden var det “Flyleaves”, der udgav bøgerne – alle illustreret med Torps egne sirlige og instruktive tuschtegninger. Nogen stor kunstner som forbilledet Svend Saaabye var han definitivt ikke, men han kunne formidle, hvad han ville med sin spinkle streg. I 1978 genudgav han “Tørfluefiskeri” på eget forlag – i en stærkt revideret udgave, som er blevet en klassiker på området.

Torps interesse for at skrive og udgive bøger stammede fra hans egne bibliofile tilbøjeligheder. Han havde således gennem årene opbygget en stor samling af fiskelitteratur og garnerede ofte både artikler og bøger med velvalgte citater fra disse. At kalde ham belæst inden for den klassiske fluefiskelitteratur er en stærk underdrivelse.

Stangbyggeren Preben Torp Jacobsen er der ikke så mange, der kender til. Torp var livet igennem fascineret af håndbyggede splitcanestænger, og i en relativt høj alder gik han i gang med at bygge sine egne stænger selv. Han indrømmede dog, at de aldrig blev i verdensklasse, men han havde det sjovt og eksperimenterede med alskens taperinger, hærdninger og meget mere. En enkelt bog kom der sågar også ud af stangbyggeriet.

Bladudgiveren Preben Torp Jacobsen er relativt ukendt, men nok så vigtig. Således var vi en halv snes skandinaver – to danskere og otte svenskere – der en forårsdag samledes i Prebens hus i Nørager. Han var netop blevet skilt, men savnede nu ikke kvindeligt selskab af den grund. I forbindelse med skilsmissen spøgte han med, at det heldigvis var lykkedes ham at holde sine to elskede Paul Young-stænger helt uden for bodelingen. Heldigvis, for det var dem, han holdt mest af, og dem, der nok var mest værd i hele boet!

Under denne skandinaviske weekend grundlagde vi det, der i dag er tidsskriftet “Flugfiske i Norden”. Et interskandinavisk blad om fluefiskeri, der er enestående ved at have alle artikler trykt på et af originalsprogene dansk, svensk eller norsk. Noget, som vi danskere måtte kæmpe hårdt for i det stærkt svensk dominerede forum! I lang tid herefter havde Preben sin egen faste spalte i FiN, som det kaldes i daglig tale – i form af hans “Brev fra Preben”.

Han blev dog sur på en af de første redaktører og trak sig efterfølgende tilbage fra det faste medarbejderskab. Men “Flugfiske i Norden” er nu på vej til sit 25 års jubilæum – stronger than ever – og det kan vi ikke mindst takke den tovlige dyrlæge for.

Charmøren Preben Torp Jacobsen kendte vi alle til – fiskere såvel som ikke-fiskere, mænd som kvinder. Torp var en livsnyder af de store. Ud over fluefiskeriet holdt han af god mad, gode vine, single malt whisky – og gammelost. Jo ældre desto bedre! Faktisk var kærligheden til gammelosten så stor, at han gerne kørte mange kilometer for at få en bid, hvis han havde vejret en ny Gamle Ole hos venner og bekendte med samme svagheder. Naturligvis ledsaget af en passende dram, forstås!

Torps livsglæde gav sig også udslag i, at han var nyforelsket til det sidste. Han besøgte sin udkårne, så tit det var muligt, og tog på lange udlandsrejser med hende. I det hele taget opførte han sig som en nyforelsket teenager, og det var netop det, der kendetegnede Torp: Et evigt engagement. Han brændte for alt, han beskæftigede sig med, og gjorde aldrig noget halvt.

På det sidste blev han lidt eksotisk i sit tøjvalg. Storternede bukser og skjorter i bedste amerikanske stil dukkede op – gerne specialsyet, som det passede til hans tiltagende pondus. Sidste skud på stammen var en afrikansk hat, som man ikke kunne undgå at lægge mærke til. “Jeg elsker opmærksomhed”, sagde han da også til sit forsvar, og tøjvalget sikrede ham al den opmærksomhed, han måtte ønske.

Nogle kunne ikke lide den tovlige dyrlæges facon og misforstod ham derfor. Men de skal vide, at der under en til tider lidt brysk facade bankede et hjerte af guld. En mand med meninger, som han altid stod ved og kunne argumentere for.

Den tovlige dyrlæge blev begravet med stil – iført sin elskede fiskevest og klar til nye eventyr ved de evige fiskevande. Der kommer aldrig en anden som ham.

4. april 2004

© Steen Ulnits

* Og så var der syv…

…nye pilotprojekter for eventuelt kommende nationalparker. Med udpegelsen af Læsø som det syvende og sidste forslag til danske nationalparker er der nu blæst til start for en ny epoke i dansk naturforvaltning. Forhåbentlig da.

De syv geografiske lokaliteter er Møns Klint, Mols Bjerge, Lille Vildmose i Nordjylland, Esrum Sø med Grib Skov i Nordsjælland, klithederne i Thy, Vadehavet i syd samt endelig Læsø i nord med sine mange vader, stenrev og undersøiske kalksøjler.

Friluftsrådet, som for nylig undsagde miljøministeren i spørgsmålet om de nye nationalparker, er tilfreds med udspillet. Man er “glade for begrebet nationalparker – det dækker nemlig over mere end natur. Det dækker også over kultur, friluftsliv, lokalbefolkning og erhverv. Danmark er også bølgende kornmarker og de bosættelser og bygninger, der er i landskabet. Og det kulturlandskab er en del af vores identitet. Nationalparkbegrebet rummer det hele”, sagde Friluftsrådets formand til Jyllands-Posten.

Der er dog endnu ingen, som aner, hvad de nye nationalparkområder vil betyde for miljøet og befolkningen. Om det hele blot er et spørgsmål om ord og ikke handling. Det vil fremtiden vise. Miljøministeren har dog afstukket retningen:

“Jeg har fra starten lagt vægt på frivillighed og lokalt medarbejderskab og på, at der ikke indføres indgreb i den aktuelle råderet over områderne uden erstatning”.

En vaskeægte Venstre-holdning, altså. En holdning, som under alle omstændigheder vil holde landbruget skadesløst, hvis det skulle komme dertil.

4. april 2004

© Steen Ulnits

* “Cheminova skyld i tre amerikaneres død”

Det er den opsigtvækkende påstand i en stribe sagsanlæg mod den danske kemivirksomhed i det sydlige og centrale Florida. Således skrev Morgenavisen Jyllands-Posten, som fortsatte:

“Skaderne er ifølge sagsøgernes advokater påført for fem-seks år siden, da citrushøsten i USA’s sydligste stat var truet af frugtfluer – de såkaldte “medflies”. Efter pres fra lokale plantageejere besluttede myndighederne at oversprøjte store arealer med Cheminova-mærket Fyfanon, som indeholder insektgiften malathion.

Nu har indtil videre ca. 135 indbyggere lagt sag an mod Cheminova og det børsnoterede moderselskab Auriga Industries, fordi de mener, at produktet har ødelagt deres helbred eller forårsaget en nær slægtnings død.

Blandt sagsøgerne er boet efter Shirley Correll – ifølge sagens akter “en 60 år gammel bedstemor, forfatter og underviser”, som i forvejen havde problemer med mild astma og allergi.

Hun blev oversprøjtet med malathion om morgenen den 19. juli 1997, da hun befandt sig på en parkeringsplads i nærheden af sit hjem i Lakeland, og hun fik omgående symptomer på forgiftning – herunder hovedpine, kvalme, udslet, træthed og alvorlige åndedrætsproblemer. Hun døde 28. marts 2002.

Andre sager involverer 25-årige Scott Raie, som omkom den 3. juli 1997 – angiveligt som følge af en akut “malathionforgiftning”, og Patricia Rivers, “en midaldrende Tampa-borger”, som for nylig døde af lungekræft. Hun har aldrig røget cigaretter, og hendes familie mener nu, at de danske sprøjtegifte har bidraget til hendes alt for tidlige død.

Cheminova har imidlertid vundet første runde i den juridiske gyser. US District Court i Tampa har i en prøvesag givet den danske kemivirksomhed medhold i, at den ikke kan gøres ansvarlig for helbredsproblemer i forbindelse med det kemiske luftangreb på frugtfluerne.

Afgørelsen er sendt videre til en amerikansk appelret af sagsøgernes advokater. De kommer fra det samme advokatkontor, som på vegne af flere hundrede hummerfiskere fra New York kræver en millionerstatning af Cheminova.”

Sikkerhedschef Uffe Stephansen siger til Jyllands-Posten, at ifølge hans oplysninger har enkemanden efter Shirley Correll besluttet sig for at droppe sit sagsanlæg, og at han i de øvrige retssager ser frem til appelrettens afgørelse med sindsro.

2. april 2004

© Steen Ulnits

* Millionkrav mod Cheminova i USA

Cheminova trækkes nu i retten af flere hundrede amerikanske fiskere, som beskylder den danske kemivirksomhed for at være ansvarlig for mystiske massedødsfald blandt hummerne i Long Island Sound ud for New York. Det skriver Morgenavisen yllands-Posten og fortsætter:

“For at forhindre spredningen af den farlige West Nile Virus iværksatte bystyret i New York i 1999 en storstilet sprøjteaktion mod lokale myggesværme. Fiskere mener, at giften skyllede i havet og dræbte hummerne.

Hummerfiskerne har foreløbig vundet et vigtigt slag i U.S. District Court, Brooklyn, New York, som i en dom har fastslået, at tre navngivne fiskere kan føre sagen på vegne af alle andre fiskere i en tilsvarende situation.

Den amerikanske dommer, Thomas C. Platt, vurderer, at mindst 300 fiskere i staterne New York og Connecticut opfylder betingelserne for at kræve en millionerstatning fra Cheminova i en såkaldt “class action lawsuit”. Han har dog endnu ikke taget stilling til, om den danske virksomhed rent faktisk kan drages til ansvar for miljøkatastrofen. Det afgøres først, når parternes advokater for alvor tørner sammen i retssalen.

Slagsmålet om de døde hummere begyndte i 1999, da byens myndigheder med daværende borgmester Rudolph Giuliani i spidsen iværksatte en storstilet sprøjteaktion mod de lokale myggesværme for at forhindre spredningen af den farlige virussygdom, west nile virus.

Cheminova blev dengang den største leverandør af myggebekæmpelsesmidler. Men i samme periode døde en stor del af hummerne i Long Island Sound øst for millionbyen, og fiskernes advokater mener, at den vigtigste årsag er udvaskning af giftige stoffer fra myggekrigen. De påstår endvidere, at den danske virksomhed har opbevaret og transporteret produkterne ved for høje temperaturer, hvilket har omdannet det aktive stof, malathion, til det langt farligere isomalathion.

Cheminovas sikkerhedschef, Uffe Stephansen, siger, at fiskernes påstande er grebet ud af luften. Han afviser derfor, at den danske virksomhed kunne tabe retssagerne.

“Det er vores opfattelse, at når man arbejder på det amerikanske marked, vil der altid være en risiko for, at man løber ind i sager om produktansvar, men de er i det konkrete tilfælde helt uden substans”, siger Uffe Stephansen til Jyllands-Posten.

2. april 2004

© Steen Ulnits

* Sliv Sø slippes løs

Den lille Hoptrup Å i Sønderjylland er kendt af mange for sit fine fiskeri efter havørreder og ikke mindst undslupne regnbuer fra havbrug i de indre danske farvande.

Nu er Hoptrup Å imidlertid ved a være en saga blot – erstattet af den nye Sliv Sø, som tog sin begyndelse i lørdags. Da åbnede Sønderjyllands Amt nemlig for sluserne til den nye sø, der forventes at ligge klar om blot tre måneder. Da vil søen være 164 hektar stor og 2,4 km bred med den snitdybde på 2,2 meter. Dybeste sted bliver 3,5 meter.

Det er således en ganske stor, men også lavvandet sø efter danske forhold. Og samtidig en søtype, der for alvor kan holde det skadelige kvælstof fra landbrugets overgødskede marker tilbage, så det ikke ender i de indre danske farvande – med iltsvind, algeblomst og fiskedød i Lillebælt til følge. Som vi desværre har set det alt for mange gange i de seneste år.

Sliv Sø-projektet har kostet godt 22 millioner kroner, hvoraf staten har bidraget med det halve. Amtet har ytret ønske om at sælge søen, der vil blive den tredjestørste af slagsen i Sønderjylland. Endnu foreligger der dog ingen købsaftaler, men potentielle købere findes der flere af.

Sliv Sø kommer atter til verden, efter at området i næsten 50 år har været afvandet til landbrugsjord. Den lille Hoptrup Å har derfor mest af alt været en afvandingskanal for landbruget i området.

29. marts 2004

© Steen Ulnits

* Slagsmål om sommerhuse

Miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidts nye forslag om bygning af 8.000 nye sommerhuse nær de danske kyster vækker forundring, harme – og forvirring. Selv blandt regeringens palamentariske grundlag, støttepartiet Dansk Folkeparti, er der udbredt skepsis. Det fremgår af “Sagt på en søndag” i en nylig udgave af Morgenavisen Jyllands-Posten. Heri skriver Jørn Dohrmann, der er forlketingsmedlem for Dansk Folkeparti, blandt andet følgende:

“Danmarks kyststrækninger er noget særligt og derfor bevaringsværdige. Derfor mener Dansk Folkeparti, at det skal være Folketinget, der fastlægger hvor og hvor mange sommerhuse, vi skal have rundt om i landet.

Flere kommuner magter ikke at administrere tilladelser til byggerier, fordi de kan tjene penge på at få udstykket så mange grunde som muligt til sommerhusbebyggelse.”

I debatten op til lovforslaget om 8.000 nye sommerhuse nær danske kyster har der sågar været interne stridigheder mellem miljøministeren og partiets miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo, der ønsker forslaget om de mange nye sommerhuse tolket meget liberalt. Han mener således ikke, at de nye sommerhuse nødvendigvis skal ligge bag eksisterende, sådan som det foreslås. Han ser tilsyneladende gerne, at ubebyggede kyster plastres til med nye sommerhuse, så vi kan få en dansk Riviera. Hertil har Jørn Dohrmann følgende kommentar:

“Eyvind Vesselbo mener tydeligvis, at det er vigtigere, at udstykningen af sommergusgrunde er en givtig forretning for den pågældende kommune, og at der ikke er fare for, at de danske kyster bliver plastret til af en række nye sommerhuse. Ministerens forslag skal tolkes mere løst, mener Eyvind Vesselbo.

De to partifæller ligger dermed overhovedet ikke på politisk linje i spørgsmålet om udstykning af sommerhusgrunde ved da danske kyststrækninger.”Jørn Dohrmann fortsætter:

“Miljøministeren og den miljøpolitiske ordfører, der begge er fra Venstre, kommer med så forskellige udmeldinger, at jeg er alvorligt bekymret for, hvad deres egentlige hensigter er. – Tænker de på kommunernes mulighed for en øget indtægt? – Og ønsker de at tage de nødvendige hensyn til naturen og de danske kyststrækningers storslåethed og beståen?”

Det er et godt spørgsmål, som Dansk Folkeparti der fremsætter. Svaret blæser nemlig i vinden – præcis som regeringens miljøpolitik, hvis den da overhovedet kan kaldes sådan. Jørn Dohrmann benytter samtidig lejligheden til at slå et slag for nogle af sit partis kernevælgere, nemlig pensionisterne. Han ønsker, at reglerne for helårsbeboelse af sommerhuse skal lempes, så flere pensionister tidligere kan flytte ud i deres sommerhuse og bebo dem hele året.

Det vil frigøre mange lejligheder i byerne, som så kan bruges til at nedbringe den generelle boligmangel med. Som det er i dag, skal man have ejet sit sommerhus i 8 år og være pensionist, førend man må bruge det til helårsbrug.

Dansk Folkeparti ønsker grænsen nedsat til 2 år, men så helst, at pensionister uden videre kunne købe sommerhuse og straks bruge dem til helårsbolig.

29. marts 2004

© Steen Ulnits

* Ikke første gang – næppe heller sidste…

Det er ikke første gang, at Venstres miljøafviklingsminister har gjort det. Hans hang til nye byggerier ligner mere en tvangstanke end en kongstanke:

Hans Christian Schmidt lancerede nemlig i 2002 sin nye planlov, der kort fortalt tillader partiets kernevælgere, bønderne, at bygge nye boliger i naturen, hvor det tidligere ikke har været tilladt at bygge.Folketingets miljøudvalg fik dog presset miljøministeren til at opgive sin oprindelige plan, der gik så vidt som til at tillade byggeri inden for den hidtil gældende zone 300 m fra kystlinjen.

Men ellers er der nu grønt lys til, at Venstre-bønder fremover kan indrette ekstrabolig i hovedbygningen samt bygge en aftægtsbolig samt en medhjælperbolig inden for 100 m fra hovedbygningen. Altså tre nye boliger for hver nuværende.

Selv langt ind i regeringens egne rækker vakte miljøministerens nye forslag dyb bekymring. Det kan nemlig medføre, at der dukker mange helt nye boliger op i naturskønne områder af landet, som hidtil har været friholdt for byggeri – netop af hensyn til naturen.

Det frygtes således, at velhavende bønder vil spekulere i den nye ordning og bygge boliger. Boliger, som siden kan sælges med stor fortjeneste, da de i mange tilfælde vil ligge i meget naturskønne områder. I visse tilfælde vil de også kunne tage udsigten fra eksisterende boliger.

Der er således al mulig grund til at frygte for nye huse og sommerhuse nær kyster, der i dag ligger uberørte hen. Hvilket ikke mindst Danmarks Naturfredningsforening da også gør. Det er næppe sidste gang, vi kommer til at høre forslag om nybygninger i den danske natur. Med mindre altså at regeringen væltes ved næste valg.

Nu ved vi i hvert fald, hvad den står for. Det vidste vi ikke ved sidste valg, for det ville Venstre ikke fortælle. Man var bange for, at man så kun ville få bøndernes stemmer.

29. marts 2004

© Steen Ulnits

* Håb for Holme Å

Snæbelen – den spidsnudede havhelt, som i dag kun lever i tilløbene til den danske del af Vadehavet – er en stærkt truet art. Dens truede status har sat fokus på laksefiskenes generelle levebetingelser i Vadehavsåerne – i en sådan grad, at man nu har vedtaget et stort projekt med støtte fra EU, den danske stat og Sydvest Energi, som ejer Karlsgårdeværket ved Varde Å.

Projektet, der koster 18 millioner kroner, finansieres med 9 mio. kr. fra EU, 3,5 mio. kr. fra staten og 3,5 mio. kr. fra Sydvest Energi. Ribe Amt bidrager med 2 mio. kr.

Holme Å får ved gennemførelsen af projektet alt sit vand tilbage, idet Hostrup Stemmeværk sløjfes og Holme kanal lukkes. Alene dette er et kæmpefremskridt for vandmiljøet i det store Varde å-system. Restaureringen af Holme Å gælder de nederste 12 km ned mod sammenløbet med Varde Å, og Holme Å bliver dermed den helt store vinder af EU-projektet.

Ansager Å får ved stemmeværket anlagt et omløbsstryg, så vandrefiskene uhindret kan passere forbi – op mod gydepladserne længere oppe i systemet. Opstrøms omløbet laves en fordelingskanal, som fast leder 2 kubikmeter vand i sekundet til Varde Å, mens hovedparten – op mod 15 m3/sek – går til Karlsgårde Sø og dermed til elproduktionen i Karlsgårdeværket. Dette sikrer værket en fortsat rentabilitet.

Det sikrer imidlertid også massiv kritik fra Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF), som finder det helt urimeligt, at laksen i Varde Å kun tilgodeses med 2 m3 vand i sekundet, mens Karlsgårdeværket også fremover får næsten hele vandføringen.

Varde Sportsfiskerforening, der også er medlem af DSF, er imidlertid ikke enige i kritikken. Den lokale forening finder, at projektet er en rigtig god begyndelse – og i hvert fald langt bedre end det intet, der hidtil er sket for laksefiskene i Varde Å-systemet.

Ribe Amt har flere begrundelser for ikke at lukke Karlsgårdeværket helt og give alt vandet tilbage til Varde Å. Dels er der økonomien for Karlsgårdeværket, som naturligvis har spillet ind i belsutningsprocessen. Værket vil kunne kræve kompensation for mistede indtægter, og det vil være beløb i millionklassen.

Og dels er der problemet med de store mængder kviksølv, som stadig ligger på bunden af Karlsgårde Sø – som rest fra Grindstedværkets gamle udledninger i 1960’erne. Fjerner man gennemstrømningen af søen, eksponerer man også den giftige kviksølv, mener altså amtet.

22. marts 2004

© Steen Ulnits

* Ny tvivl om Lomborgs motiver

Med en ny rapport fra Lomborgs politisk bestemte Institut for Miljøvurdering (IMV) er der atter sået tvivl om Bjørn Lomborg og IMV’s motiver. Den nye rapport omhandler forbrænding af affald og konkluderer, at det ville være bedre rent samfundsøkonomisk, dersom landets virksomheder i højere grad fik lov til selv at afbrænde affald.

Således har IMV beregnet, at alene cementfabrikken Aalborg Portland vil kunne give en samfundsøkonomisk gevinst i størrelsesordenen 60 mio. kroner årligt, dersom fabrikken fik lov at udnytte sit potentiale til affaldsforbrænding fuldt ud.

“Vi ser det her som et rent partsindlæg, der måske kunne have et politisk opdrag”, lød dommen øjeblikkeligt og næppe uventet fra Vestforbrændingen. Ivar Green-Paulsen, der er formand for de danske forbrændingsanlægs brancheforening “Affald Danmark”, fortsætter til Morgenavisen Jyllands-Posten:

“Vi står i en situation med bygning af nye anlæg i Esbjerg og Aalborg, der allerede til næste år vil give os en overkapacitet i branchen på en halv mio. tons affald. IMV bygger sine forudsætninger på forventninger om, at mængden af brændbart affald vil vokse fra 3,3 til over 4 mio. tons i 2020. Det tror vi ganske enkelt ikke på”, sagde Ivar Green-Paulsen, der mener, at IMV er meget subjektiv i valget af netop Aalborg Portland som eksempel:

“Cementindustrien har fået tilkæmpet sig tilladelser til at udlede langt mere af såvel dioxin som diverse drivhusgasser end vore forbrændingsanlæg. Det er lempelige krav, som ikke giver lige konkurrencevilkår. Samtidig er det kendt, at netop cementfabrikker kan tilpasses afbrænding af affald med lave ekstraomkostninger. Havde man valgt andre industrielle muligheder for affaldsforbrænding ville det have belastet beregningerne med meget store ekstraregninger til blandt andet nye røggas-rensningsanlæg”.

Cementfabrikken Aalborg Portland aftager årligt omkring 70.000 tons brændbart affald, der brændes af i virksomhedens cementovne. I modsætning til andre potentielle industrielle affaldsforbrændere lader Aalborg Portland alle sine affaldsstoffer indgå som en del af den færdige cement. Fabrikken har således heller ikke udgifter til deponering af farlige affaldsstoffer, hvilket alle andre forbrændingsanlæg har eller ville have.

Med den nye rapport har IMV endnu en gang understreget, at dens rapporter i bedste fald er tvivlsomme – i værste fald bestilt politisk arbejde fra Anders Fogh Rasmussens regering, der egenhændigt besluttede sig for oprettelsen af et nyt institut med miljødebattens enfant terrible Bjørn Lomborg som direktør.

22. marts 2004

© Steen Ulnits

* Fiskeplejen 2004

31,5 millioner kroner blev der til fiskeplejen i 2004. Af dem kom 22,7 millioner fra lystfiskernes fisketegn og 8,4 millioner fra fritidsfiskernes garnlicens. Hertil skal så lægges 0,4 million kroner, som overførtes fra 2003. Ifølge Fødevareministeriets Handlingsplan for Fiskeplejen 2004 vil de 31,5 millioner i grove træk blive brugt på følgende vis:

15,3 mio. kr = 48,5%: Udsætning af fisk

2,2 mio. kr. = 0,7%: Vandløbsrestaurering

8,7 mio. kr. = 27,5%: Forskning

1,3 mio. kr = 0,4%: Rådgivning

3,3 mio. kr. = 10,5%: Administration og information

Igen i år er der fra forskellig side rejst kritik af, at lystfiskerne skal finansiere lønninger til statsansatte forskere fra delvis selvfinansierende sektorforskningsinstitutter såsom Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU), der jo administrerer fiskeplejemidlerne. Over en fjerdedel af alle millionerne går således til forskning.

Når man som DFU sidder på pengekassen, så er det sikkert fristende også selv at bruge af den – til lønning af egne forskere. Ganske vist under dække af, at forskningen sker med henblik på en mere effektiv fiskepleje.

Man kan også undre sig over, at der stadig ikke afsættes mere end godt et par millioner til vandløbsrestaurering – når der nu fra DFU satses så meget på selvreproducerende fiskebestande, at man ikke længere vil opretholde de store (og kostbare) udsætninger på Sjælland, hvor de fleste vandløb jo er ødelagt. Men hvorfra størstedelen af fiskeplejemidlerne til gengæld kommer.

Ikke underligt, at sjællænderne gerne så deres egne penge komme sjællandske fiskevande til gode – ikke de jyske, som i dag sluger langt de fleste af pengene, da det jo er her, de største og fleste intakte vandløb ligger.

Interesserede i denne problematik kan læse mere om fiskeplejen under “Artikler”

13. marts 2004

© Steen Ulnits

* IMV har atter en bestyrelse

Efter en del skærmydsler og smækken med dørene har regeringens politisk oprettede Institut for Miljøvurdering (IMV) med kontroversielle Bjørn Lomborg som direktør nu atter en fungerende bestyrelse. Miljøministeren har netop udnævnt tre afløsere for de bestyrelsesmedlemmer, der gik i protest mod Lomborgs planer om en kostbar IMV verdenskonference i Danmark – med titlen “Copenhagen Consensus”.

Miljøministerens valg faldt på vicedirektør i Danmarks Fødevare- og Veterinærforskning, Hans Peter Jensen; rektor for ingeniørhøjskolen i Århus, Ove Poulsen; og chefkonsulent i Private Force Technology, Jeanette Hounsgaard. De tre nye bestyrelsesmedlemmer må formodes at have en mere Lomborg-venlig holdning end de medlemmer, der trak sig i protest. I hvert fald udtaler Ove Poulsen – måske lidt kryptisk – til Jyllands-Posten, at Bjørn Lomborgs bog “Verdens Sande Tilstand” er en fortrinlig debatbog!

Det var selvsamme bog, der sidste år af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed” (UVVU) blev kendt “i klar strid med normerne for god videnskabelig skik” for selektivt at udvælge data og undersøgelser, der kunne understøtte Lomborgs i forvejen valgte konklusioner. Selvsamme bog, som Institut for Statskundskab på Århus Universitet, hvorfra Lomborg kommer, havde opført på instituttets liste over “videnskabelige publikationer”. Det så jo flot ud og dokumenterede, at i hvert fald nogen lavede noget på Institut for Statskundskab…

Siden kom instituttet dog til at ærgre sig grænseløst over denne placering. Dels da bogen viste sig ikke at have argumenter, der kunne holde til en nærmere inspektion. Og dels da dens forfatter efterfølgende selv postulerede, at det jo slet ikke var saglig videnskab, men blot en provokerende debatbog, som instituttet havde finansieret og lagt ryg til…

Anyway. IMV har atter en bestyrelse og vil sikkert også fremover komme med indlæg, der får seriøse forskere til at ryste på hovedet. Men ikke statsministeren til at ryste på hånden. Lomborg var jo den allerførste af regeringens egne nye smagsdommere – da man først havde fået afviklet alle de grimme grønne råd fra Svend Aukens tid.

Endelig har det nye UVVU’s bestyrelse droppet at genoptage sagen om Bjørn Lomborgs videnskabelige uredelighed.

Læs mere i den store nye artikel om netop dette emne under “Biologi”.

13. marts 2004

© Steen Ulnits

* Lomborg fører sig atter frem i udlandet

Bjørn Lomborg kan bare ikke lade være. Han må og skal profilere sig – helst i det store udland, hvor enkelte stadig tror på ham. Således har han netop været til en konference i en højreorienteret engelsk tænketank på “The Adam Smith Institute”, hvor han sammenlignede de grønne miljøorganisationer med gadens kriminelle, som truer deres offer med en pistol for at få penge.

Vor egen miljøminister lagde straks afstand til Lomborgs udtalelser, og Lomborg måtte da også efterfølgende trække i land og påstå sig fejlciteret af selveste BBC. På samme måde tog miljøministeren i sin tid afstand fra Lomborg, da denne til en tysk avis i ramme alvor foreslog, at man jo blot kunne lave gamle lossepladser om til nye skisportssteder.

Så meget for seriøsiteten…

13. marts 2004

© Steen Ulnits

* Lørdagskyllinger lugter…

Morgenavisen Jyllands-Posten beretter, at fjerkræfarme nu har overhalet svinefarmene, hvad udledning af ammoniak til luften angår. Således er tre ud af fire blandt de 20 mest ammoniakudledende virksomheder fjerkræfarme. Den fjerde er en svinefarm.

På de tre første pladser kommer fjerkræfarme, der årligt hver udleder op mod 50 tons ammoniak til luften – ammoniak, som siden havner i jorden med regnvandet og efterfølgende siver ned til grundvandet, som så forurenes med nitrit – det stof, der giver de berygtede “blå børn”.

Tænk over det, næste gang der står “Lørdagskyllling” på menuen…

13. marts 2004

© Steen Ulnits

* Stængerne ud af flykabinen!

Den fiskerejsendes værste mareridt – at komme frem til drømmenes mål, blot for at erfare at fiskegrejet ikke er med i samme maskine – er nu på vej til at blive virkelighed. I hvert fald har EU nu besluttet, at fiskestænger sammen med omkring et hundrede andre genstande fremover ikke længere må medtages som håndbagage i flykabinen. Disse genstande skal fremover checkes ind sammen med den øvrige bagage.

Så læner man sig tilbage i sit trange flysæde og håber på, at også grejet når frem – at det ikke forbyttes undervejs og i værste fald når frem til en helt anden destination eller i bedste fald blot er forsinket en afgang eller en enkelt dag. Hidtil har man kunnet medbringe korte fiskestænger som håndbagage – som en slags sikkerhed for, at man i hvert fald har ét sæt funktionelt fiskegrej med sig, når drømmerejsens mål er nået…

De nye bestemmelser træder i kraft pr. 1. februar 2004 og har naturligvis til hensigt at højne flysikkerheden i disse terroristbefængte tider.

5. marts 2004

© Steen Ulnits

* Darwin ud af klasseværelset?

Det amerikanske samfund er en mærkelig størrelse. Med 280 millioner mennesker af meget blandet etnisk afstamning og samtlige religioner repræsenteret i de mange stater i det meget store land, er USA en smeltedigel af dimensioner.

Kun en enkelt ting har det amerikanske samfund tilsyneladende til fælles: Den amerikanske drøm om at blive en succes og tjene store penge. I sandhedens interesse eksisterer der dog også i USA en meget velfunderet medmenneskelig indstilling til tingene – omend det ikke altid ses udefra. Således er socialt arbejde og sociale hjælpeorganisationer en meget stor ting “over there” – baseret på frivillig arbejdskraft i et omfang, der burde kunne få os skandinaver og europæere til at blegne af skam og misundelse.

Men det er en helt anden historie. Denne gang handler det i stedet om undervisningssektoren, som desværre også er plaget af religiøse trosretningers forskelligartede indflydelse. Seneste skud på stammen har fået selveste ekspræsident Jimmy Carter op på barrikaderne. Det er nemlig en sag fra hans egen stat Georgia, hvor han selv var guvernør, før han blev USA’s præsident, der er kommet på dagsordenen:

Georgias kvindelige skoledirektør Kathy Cox mente, at ordet “udviklingslære” var for følelsesladet, og at det derfor skal fjernes fra skolebøgerne. At Darwin blot skal være et eksempel på en teori, der kunne forklare dyr og planters udseende i dag. På den måde lader man en dør stå åben for, at det var Gud, der skabte dyr og planter – ikke evolutionen og “survival of the fittest”. Hvad Darwin jo nåede frem til for længe siden, og som videnskaben i dag er helt enige om.

Men når der først går religion i tingene, går forstanden tabt – også i Guds eget land. Jimmy Carter måtte derfor på banen med en udtalelse om, at han som troende kristen for alt i verden ikke ville gå ind for skoledirektørens forslag:

“Som et kristens menneske, ingeniør og videnskabsmand samt professsor ved Emory University, så finder jeg det pinligt, at skoledirektør Cox vil censurere og fordreje undervisningen af Georgia’s elever. Vi bliver til grin, hvis det forslag godkendes”.

Så sandt, så sandt. Men fra Guds eget land kan man som sagt forvente sig hvad som helst. Det bedste af det bedste og – desværre også – det værste af det værste…

5. marts 2004

© Steen Ulnits

* Søer og øer…

Danmark har mange søer og får stadig flere. Nye vandhuller graves og gamle afvandede søer genskabes. Således har Danmark i dag over 1.000 navngivne søer, der tilsammen dækker et areal på 700 kvadratkilometer.

Største sø er nordsjællandske Arresø med 37 km2. Herefter følger ligeledes nordsjællandske Esrum Sø med 18 km2, midtjyske Mossø med 17 km2 og endelig vestsjællandske Tissø med 13 km2.

Den dybeste sø i Danmark er nordsjællandske Furesø med 36 m, mens den højest beliggende er bornholmske Store Grankule med 133 m over havet. Den mest ø-rige sø i Danmark er lollandske Søndersø, som byder på hele 22 øer, hvoraf mange er navngivne.

5. marts 2004

© Steen Ulnits

* Jyde fanger kæmpetorsk på Øresund

Peter Gade er både lands- og verdenskendt som badmintonspiller i den absolutte verdenselite. Mindre kendt er det, at hans far – Per Gade – er en dygtig lystfisker. Og onsdag den 18. februar var det ikke Gade junior, men Gade senior, der løb med overskrifterne.

Farmand Per Gade Christensen var sammen med sin bror, der ligeledes er en engageret lystfisker, taget på tur med Jan & Bo’s Lystfiskershop på Øresund – efter stortorsk. Ombord på det gode skib “Nadia” var 18 erfarne københavnske fiskere med mange Øresundsår på bagen. De skulle nok vise jyderne, hvordan man tackler Sundets store vintertorsk…

Pludselig står Per Gade i stævnen med noget, der ligner et rigtig godt bundbid. Det mener i hvert fald københavnerne, der ikke forsømmer lejligheden til at lade et par tørre molbobemærkninger falde. Lige indtil skipper kommer farende ud af styrehuset og råber: “Væk med jer – det er en kæmpefisk!”

Alle holder inde med fiskeriet og følger spændt med i kampen. For det er virkelig en stortorsk, der har bidt på Per Gades pirk. 15 minutter senere kommer en af Øresunds største torsk i denne sæson op til overfladen, hvor skipper gaffer den og møjsommeligt haler den op på dækket. Her bryder jubelen for alvor løs, da vægten går i bund ved imponerende 20,2 kg. En gydefisk, som rummede mere end 4 kg lækker torskerogn.

Per Gade slog dermed sin egen rekord med mere end 15 kg og måtte, som traditionen byder, give en omgang til alle. Per var dog så udmattet efter oplevelsen, at han selv ikke kunne fiske mere den næste time.

Midt i alle lykønskningerne var der flere af københavnerne, som mente, at der fremover bør gælde specielle fiskekvoter for jyder…

28. februar 2004

© Steen Ulnits

* Pris til Skjern Å

Det store Skjernå-projekt, som miljøministeren ikke fandt værdigt til at indgå som en af landets kommende syv nationalparker, er netop blevet hædret med den fornemme internationale pris Europa Nostra (“Vort Europa”) i kategorien for kulturlandskaber. Beggrundelsen for tildelingen var “den værdifulde genskabelse af 2.200 hektar vådområder af international betydning for planter og dyr”.

Prisoverrækkelsen finder sted i den vestjyske by Tarm den 10. oktober – sikkert under tilstedeværelse af både miljøministeren, som altså ikke fandt projektet værdigt til en ny nationalpark, og Prins Henrik, der siden 1990 har været præsident for Europa Nostra.

Skjernå-laksen derimod har ikke kvitteret for det nye åløb. Således anslår biologerne lakseopgangen i Skjern Å til 900 fisk i 2003 og 1.200 fisk i 2002. En markant tilbagegang i forhold til årene 1999 og 2000, hvor åen endnu ikke led under gravearbejdet af det nye, nedre løb. Om alt går vel, stabiliserer åen sig, så lakseopgangen atter kan stige.

28. februar 2004

© Steen Ulnits

* Fokus på Ribe-laksen…

… i mere end én forstand. Som det første sted i Danmark har Ribe nemlig fået et undervandskamera, der kan følge fiskenes vandring op og ned i det store og vidt forgrenede åsystem.

Kameraet, der er sat op ved Skibbroen inde i Ribe, er et webkamera, der kontinuert sender til en server placeret på avisen JyskeVestkystens web-afdeling. Ved at logge sig på internettet og koble sig på adressen www.ribe.bynet.dk kan man følge med i, hvad der sker under vandet i Ribe Å. Man kan også gå direkte til webadressen www.fiskekamera.dk

Årets havørredpremiere ved Ribe Å vil for sidste gang blive den 1. marts. Fødevareministeriet havde ellers udsat premieren til senere af hensyn til åens grønlændere, men var for sent ude med budskabet. Så sent, at erhvervsfisker Mikkelsen ved Ribe Vesterå allerede havde forsolgt en god del fiskekort til premieren.

Fødevareministeriet anerkendte, at beslutningen var kommet for sent og udskød den nye fredning til 2005, hvor alle Vadehavsåerne vil få en senere premiere. Angiveligt af hensyn til grønlænderne, der jo beskattes hårdt i årets første måneder.

De små grønlændere har potentialet til at blive de store førstegangsgydere, som er så vigtige for bestanden. Derfor skal de beskyttes.

28. februar 2004

© Steen Ulnits

* “Effectively, I have only one wish and that is to go fishing”

Hollandske Wim Duisenberg fratræder nu sin stilling som præsident for den Europæiske Centralbank. Det er velkendt, at Wim Duisenberg holder af at svinge fiskestangen i sin sparsomme fritid, og det prøvede han da heller ikke at skjule, da han indgav sin afskedsbegæring kort før jul sidste år:

“I only pointed to the letter I wrote to Prime Minister Aznar saying that I wished to resign on a certain date, but that I was prepared in the interest, if judged necessary by others, of a smooth transition of the ECB Presidency to stay on somewhat longer. Effectively, I have only one wish and that is to go fishing.”

Wim Duisenbergs største ønske er altså at få mere tid til at fiske – noget, vi er millioner af europæiske lystfiskere, som kun kan give ham ret i! Wim har sikkert også råd til at svinge stangen over eksklusive vande verden over. EU er jo kendt for at belønne sine medarbejdere rigeligt for deres indsats – stor som lille…

28. februar 2004

© Steen Ulnits

* Bæverne bliver

Som det vil være faste læsere af disse sider bekendt, så havde Danmarks Sportsfiskerforbund indklaget Skov- og Naturstyrelsen for retten for tilladelsen til udsætning af bævere i Danmark – nærmere betegnet ved Flynder Å i Nordjylland.

Vestre Landsret har nu fældet dom i sagen, der kan få vide konsekvenser for dansk naturforvaltning. Skov- og Naturstyrelsens afgørelse af 17. august 1999 var en generel tilladelse til genudsætning af bævere i Danmark – helt uden stillingtagen til de konkrete udsætningslokaliteter. Retten frikendte derfor Skov- og Naturstyrelsen for påstanden om beslutningens ugyldighed.

Derimod giver Vestre Landsret Danmarks Sportsfiskerforbund lige så klart medhold i, at Naturklagenævnets konkrete afgørelse om udsætning af bævere ved Flynder Å er ugyldig, da nævnet ikke forinden havde foretaget de fornødne vurderinger af bævernes mulige påvirkning af miljøet.

Sagsøgte Naturklagenævnet skal derfor anerkende, at nævnets afgørelse af 22. september 1999 om tilladelse til udsætning af bævere ved Flynder Å er ugyldig. Sagen henvises til fornyet behandling ved Naturklagenævnet, som samtidig skal betale kr. 50.000 i sagsomkostninger til statskassen.

Det skal nu blive spændende at se, hvad Naturklagenævnet denne gang kommer frem til. Omend det er meget svært at forestille sig nævnet ikke give sig selv medhold i sagen…

28. februar 2004

© Steen Ulnits

* Munken til de evige fiskevande

En af dansk lystfiskeris absolutte grand old men, Børge Munk Jensen, har taget sit sidste kast med spinnestangen. Børge Munk Jensen, der blandt journalistkolleger ofte blot blev kaldt “Munken”, var blandt lystfiskere bedst kendt som “CIM”. Under dette pseudonym skrev han i mange år sin faste ugentlige fiskespalte i Berlingske Tidende, hvor han var ansat som sportsredaktør.

CIM forfattede i sine unge år et par fiskebøger, men holdt sig ellers mest til avisen. Med Berlingeren som udgangspunkt arrangerede han i mange år eksotiske og kostbare fiskerejser til fjerne lande – gerne Afrika, som han holdt meget af, eller den noget nærmere norske Namsen. I næsten 50 år sad CIM hver eneste sommer i båden og harlede laks på Namsen – med det resultat, at han til sidst blev udnævnt til æresborger i byen Namsos.

Namsen blev på grund af CIM’s massive markedsføring af den i Danmark ofte kaldt “danskerelven”, idet danske lystfiskere i mange år har siddet og stadig sidder på en stor del af fiskeretten i denne store og produktive lakseelv. Hvor CIM for øvrigt selv sad med rekorden – en imponerende laks præcis på den rigtige side af de 25 kg.

I det hele taget var CIM rekordernes og de tørre tals mand. Det fremgik da også tydeligt af den TV-udsendelse, som Poul Thomsen heldigvis nåede at lave i god tid før CIM’s død. Munken kunne sine rekorder på fingrene – vidste altid, hvor mange fisk der var blevet landet på hans ture, hvor store de var, og på hvilket grej de blev taget. Han gik ofte meget langt og tog alle midler i brug for at fange de fleste og største.

Hvis alle de mange fisk, som gennem Børge Munk Jensens lange liv er døde af forurening og anden menneskeskabt dårligdom, er havnet i de evige fiskevande, så får Munken rigeligt at fiske efter!

CIM døde den 18. februar efter længere tids sygdom. Han blev 88 år.

Æret være hans minde.

24. februar 2004

© Steen Ulnits

* Vandmangel i New Zealand

Der er som tidligere nævnt slanger i det newzealandske paradis. Således mangler newzealandske ørreder mange steder vand. Helt galt er det blevet i den nuværende sommer – vores vinter – hvor flere vandløb er tørlagt på lange strækninger.

Vandstanden er rekordlav, og vandtemperaturen når flere steder op på 20 grader i de krystalklare vandløb. Det er den tørreste sommer i de sidste 10-15 år, og myndighederne – NZ Fish & Game – opfordrer nu i avisartikler borgerne til at rapportere, hvis de observerer ørreder, som er fanget i tilbageværende vandpytter i floderne. Så kommer Fish & Game, indfanger fiskene og bringer dem i sikkerhed, hvor der stadig er vand. Samtidig frygter myndighederne for fiskebestandenes fremtid og advarer om, at kommende sæsoner vil komme til at lide under en stærkt forhøjet dødelighed og deraf følgende manglende rekruttering af nye fisk.

Problemerne skyldes ikke kun en meget tør sommer med stedvis ingen nedbør overhovedet. Noget, som ikke mindst New Zealands mange fåreavlere også lider under. Græsset er svedet af, og fårene taber i vægt. Således står mange farmere i kø for at få deres får slagtet, inden disse taber alt for meget i vægt. Med faldende kødpriser og indtægter til følge.

Nej, den rekordlave vandstand skyldes mange steder landbruget, der pumper vand op fra vandløbene – vand til kunstvanding af korn- og vinmarker. New Zealand har som bekendt en betydelig produktion af ikke mindst gode hvidvine, og det er en produktion, der som al anden landbrugsproduktion kræver vand.

De uhyggelige facts er da også, at New Zealands landbrug vokser. Således fordobles det landbrugsareal, der kunstvandes med vand fra søer og floder, hvert 10-15. år. Et problem, hvis massive størrelse ingen kiwier endnu helt har forstået.

Men de første newzealandske ørreder er allerede døde – kvalt på grund af vandmangel i floder, hvis vand pumpes op til markvanding. Tænk på det, næste gang du åbner en flaske fyldig Selaks hvidvin fra NZ. Så er det ikke sikkert, den smager helt så godt…

20. februar 2004

© Steen Ulnits

* Iltsvind i 2003 langt mindre end i 2002

Omfanget af danske farvande plaget af iltsvind og kraftigt iltsvind i 2003 var blot en femtedel i forhold til forrige år, viser en rapport fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Den kraftige blæst i midten af august oven på en solrig sommer har forbedret iltforholdene mange steder i den danske farvande.I juli og begyndelsen af august var problemerne med iltsvind dog så stort, at dykkere kunne observere døde søstjerne og knivmuslinger på dybder så lave som halvanden meter.

Det er stadig Mariager Fjord og det sydlige Lillebælt, som er hårdest ramt af iltsvind. Iltsvindet i danske farvande kulminerer normalt i september, men kan også vare året ud – alt efter vejr og vind. Omfanget af de danske farvande som er ramt af iltsvind svarede i 2003 til niveauet i 2001, der var et gennemsnitligt år.

20. februar 2004

© Steen Ulnits

* Forskere tvivler på Lomborg

Det kan blive svært at finde kvalificerede forskere, der vil sidde i bestyrelsen for regeringens og Bjørn Lomborgs miljøinstitut. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten. Flere forskningsråd overvejer nemlig, om de overhovedet vil indstille nye kandidater til bestyrelsen.Den faglige troværdighed i Institut for Miljøvurdering (IMV) er nu for alvor truet.

Det er landets forskningsråd, som typisk udpeger kandidater til bestyrelsen. Det er dem, der skal være garanter for den faglige kvalitet. Men disse forskningsråd overvejer nu, om de i fremtiden overhovedet vil indstille nye medlemmer. IMV’s ry er efterhånden så blakket, at mange seriøse forskere ikke længere vil forbindes med dette politisk udtænkte institut.

Tre medlemmer, som forsknings rådene tidligere har indstillet, valgte således at forlade bestyrelsen for det omstridte miljøinstitut i protest. Tidligere i år trak nu afdøde professor Poul Harremoës sig ligeledes i protest fra bestyrelsen i IMV.

“De medlemmer af bestyrelsen, vi har indstillet og har haft tillid til, kan øjensynlig ikke længere stå inde for, hvad der sker på instituttet”, sagde formanden for Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, professor lic.scient. John Renner Hansen fra Københavns Universitet, til Morgenavisen Jyllands-Posten. Derfor vil han nu bede om en skriftlig forklaring fra de afgående bestyrelsesmedlemmer, inden rådet tager stilling til, om det vil indstille andre.

“Som det ser ud lige nu, føler vi ikke, at forskningsdelen er i orden. Der skal måske foretages ændringer på instituttet, inden vi kan pege på nogle nye bestyrelsesmedlemmer”, sagde John Renner Hansen til Jyllands-Posten.

Formanden for Statens Jordbrugs- og Veterinærvidenskabelige Forskningsråd, Per Kudsk, er af samme opfattelse:

“Vi er nødt til at vurdere, om det overhovedet giver nogen mening, at vi er repræsenteret i bestyrelsen. Hvis forskerne føler, at man går langt ud over, hvad der er beskrevet i instituttets formål, så er det væsentligt. Derfor må vi revurdere vores holdning, før vi eventuelt indstiller nye medlemmer til bestyrelsen”, fastslår Per Kudsk. Han henviser til, at de tre angiveligt forlod bestyrelsen i protest mod, at der bruges alt for store ressourcer på at afholde en konference om klodens største problemer.

IMV’s hidtidige formand, Ole P. Kristensen, der i sin tid blev udpeget af regeringen som bestyrelseformand i en bestyrelse uden medlemmer og som siden enerådigt udvalgte sin egen gamle elev Bjørn Lomborg til leder af instituttet, agter nu også selv at udtræde af bestyrelsen. Han giver ingen begrundelse, men afviser dog kritikken fra forskningsrådene:

“Det er ganske enkelt noget sludder. De statslige forskningsråd er forpligtet til at indstille tre medlemmer til bestyrelsen. Det kan de ikke undslå sig for. Så er det fuldstændig irrelevant, hvad der tidligere er sket”, udtalte Ole P. Kristensen sidste år til Jyllands-Posten.

20. februar 2004

© Steen Ulnits

* Læserbrev: “Da de solgte naturen”…

“Klokken var 04.00 om morgenen den 30. januar 1933, da datidens toneangivende politikere indgik det forlig, der blev så skæbnesvangert for Danmarks natur. Det hele foregik i statsminister Thorvald Staunings lejlighed i Kanslergade i København.

Forligsparterne var på den ene side Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre og på den anden side Venstre. De konservative var sat uden for døren. Ved at imødekomme Venstres krav om øget økonomisk støtte til landbruget lykkedes det Stauning at få Venstres opbakning til den socialreform, som man havde arbejdet på i en årrække. Med i købet fik Venstre også en omfattende økonomisk gavepakke til landbruget”.

Sådan skriver forfatteren og journalisten Kjeld Hansen i sin nye bog “Der er et yndigt land”. Han beskriver, hvordan landbruget har ødelagt vores natur.

I løbet af de sidste 100 år har landbrugserhvervets ekspansion medført, at arealet af søer i Danmark er blevet mere end halveret. Siden 1800-tallets begyndelse er lavvandede havområder også omdannet til landbrugsjord i stort omfang. I samme tidsrum “aflivede” landvindingsprojekter mindst 180 søer, og omtrent halvdelen af alle de små danske vandløb er enten rørlagt eller drænet bort. De større vandløb omfatter ca. 40.000 kilometer. Kun ca. 880 kilometer eller godt to procent er bevaret som naturlige vandløb.

Danmarks Naturfredningsforening mener ikke, at landbruget er ondt. Langt hen ad vejen fulgte erhvervet blot de politiske signaler. Nu er vi i en situation, hvor Verdens mest intensive landbrug slår sine folder løs i et lille land med meget lidt natur tilbage. Det må der gøres noget ved. Det er på tide at stille krav.

Mens du læser dette indlæg i løbet af seks minutter – får landbruget 114.155 kr. i støtte! Altså en dagsløn på mere end 27 millioner kroner. Helt uden betingelser. Derfor skal du og jeg kræve et renere landbrug. Det skal være betingelsen for fortsat tilskud til landbruget.

Om få uger skal politikerne forhandle indholdet i en ny vandmiljøplan. Der er især grund til at sætte fokus på den ekspanderende svineavl. Ammoniak fra stalde og gylleudbringning drukner naturen i ammoniak. En tredjedel af giften kommer fra svineavl herhjemme. Det er her, danske politikere skal sætte ind.

Naturfredningsforeningen opfordrer derfor politikerne til især at vælge de virkemidler, der ikke kun nedsætter landbrugets forurening, men også giver mere natur for pengene. Det betyder nemlig, at naturen får et tiltrængt løft mange steder.

Sandsynligvis bliver det svære forhandlinger, der skal til for at opnå et bredt forlig om vandmiljøet. Måske skal natten tages til hjælp – på samme måde som for 70 år siden. Denne gang vil det være på sin plads, at der opnås en aftale om mere natur i vores land, inden det gryr.

Poul Henrik Harritz, præsident

Danmarks Naturfredningsforening

23. november 2003

* Dansk diesel dyrkes til tyske turboer…

EU har opfordret sine medlemslande til, at de inden januar 2005 skal erstatte mindst 2% af diesel og benzin med biobrændsel fremstillet af planteprodukter. I 2010 ønsker EU, at det er 5,75%, der udgøres af biobrændsel.

I Danmark, der jo anser sig selv for førende på miljøområdet og da også har været det indtil for få år siden, kan man imidlertid slet ikke købe denne miljøvenlige biodiesel. Og dette til trods for, at vi faktisk har en ganske stor produktion af en sådan herhjemme. Det er Emmelev Mølle på Nordfyn, hvor man har kapacitet til at producere omkring 5% af Danmarks årlige dieselforbrug.

Produktionenen eksporteres imidlertid til lande som Sverige og Tyskland, hvor man ikke har energiafgifter på miljøvenligt brændstof – hvad vi har her i Danmark. Indtil videre i hvert fald, for regeringen har barslet med tanker om at sænke eller fjerne denne afgift, så dansk biodiesel kan komme på danske biler, busser og lastvogne. Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo går stærkt ind for, at disse afgifter lempes. Samtidig ser han gerne, at brakmarker omlægges til fornyet landbrugsproduktion – nu med raps som den oliegivende afgrøde.

SF har imidlertid stillet sig skeptisk. Man ser det ikke som noget positivt, at braklagte arealer måske fremover skal anvendes til dyrkning af biobrændsel i form af raps. SF ønsker i stedet, at de braklagte områder får lov at ligge uberørte hen – til gavn for miljøet, dyr og planter.

Venstre derimod ønsker ikke overraskende, at disse arealer atter kan bruges som landbrugsjord. Nu med miljøet som gidsel. For en landmand er jord, der ikke dyrkes, noget nær helligbrøde. Det værste, han ved. Noget ægte grønt Venstre-sving som i Uffe Ellemanns tid skal man derfor næppe vente.

10. februar 2004

© Steen Ulnits

* Jorden rundt på 2 hektar raps

“Biodiesel” er navnet på en planteolie, der kan udvindes af forskellige planter såsom raps og solsikkefrø.

Først presser man olien ud af frøene og opvarmer den. Dernæst raffinerer man produktet og fjerner glycerinen, der kan bruges til sæbe. Herefter kan olien så bruges som almindelig diesel i moderne bilmotorer. Man kan også bruge koldpresset planteolie direkte som brændstof, men det kræver en mindre ombygning af dieselmotoren.

10.000 m2 (1 hektar) rapsmark giver typisk raps nok til fremstilling af 1.100 liter biodiesel. Hertil kommer så knap 3 tons halm til afbrænding i halmfyrede kraftvarmeværker samt små 2 tons rapskager til dyrefoder. Sætter man en gennemsnits dieselbil til at kunne køre 18 km literen – det kan ingen tung 4-hjulstrækker gøre, kun små personbiler – så rækker biodieselolien fra én hektar raps til små 20.000 km’s kørsel.

Det er halvvejs Jorden rundt. Skal man hjem igen, kræves der to hektar!

10. februar 2004

© Steen Ulnits

* Vandkraftproblemer i New Zealand

New Zealand er et Mekka for ørreder og ørredfiskere. Det kunne jeg ved selvsyn konstatere, da jeg tilbragte hele januar “down under” på de dejlige øer. Jeg kunne også konstatere, at der er indtil flere slanger i paradiset.

Således har energiselskabet “Meridian Energy” kig på og planer om at inddrage 73% af vandet i den smukke og vidt forgrenede Waitaki River til et nyt stort vandkraftprojekt, der har fået navnet “Project Aqua”. Et projekt, der for alvor har bragt sindene i kog i den newzealandske befolkning. Waitaki River har nemlig mange brugere – fiskere, sejlere og andet godtfolk – der ikke har i sinde at afgive 73% af flodens vand til vandkraft. I hvert fald ikke uden kamp.

Det er Meridian Energy’s planer at lægge floden i en 60 km lang kanal mellem Kurow og State Highway 1. Undervejs mod havet skal vandet løbe gennem hele 6 kraftværker. Får Meridian held med deres planer, er det slut med en af New Zealands absolut smukkeste floder. Waitaki har nemlig et vidt forgrenet løb, hvor floden mange steder deler sig i en række mindre løb og breder sig ud over landskabet for så atter at finde sammen igen.

Disse sideløb vil udtørre helt, hvis vandkraftprojektet gennemføres. Til ubodelig skade for dyr og planter samt ikke mindst fiskene. Heriblandt både udsatte ørreder og indfødte “galaxider” – små lakselignende fisk, som i forvejen er under hårdt pres fra de udsatte ørreder. Galaxiderne har været isoleret fra omverdenen i mindst 35 millioner år og findes derfor kun på New Zealand. De kaldes lokalt ofte for “whitebait”.

Fra naturens hånd findes der imidlertid ingen laksefisk på den sydlige halvkugle. De er udsat af mennesker og trues nu selv af ny menneskelig aktivitet – af Project Aqua.

10. februar 2004

© Steen Ulnits

* 43 ud af 44 Alta-laks overlevede

I et forsøg med radiomærkede laks fra den nordnorske Alta elv blev resultatet, at 43 ud af 44 mærkede laks overlevede fangst og genudsætning.

Det var Norsk Institut for Naturforskning (NINA), der stod for undersøgelsen, som er specielt interessant netop nu. Der er nemlig stilet forslag om, at Catch & Release forbydes i norske elve – dels af moralske årsager, dels fordi overlevelsen skulle være for ringe. Hvilket nærværende forsøg afviser med en dødelighed på under 2%. Laksene blev fanget under sommerens fiskeri i 1999 og år 2000, hvor man efterfølgende kunne registrere de mærkede fisk på gydepladserne.

Resultaterne falder fint i tråd med andre undersøgelser, der typisk ofte når til en dødelighed ved Catch & Release på under 5% – hvis de fangede fisk altså behandles korrekt under fight, afkrogning og genudsætning.I selvsamme Alta fangede og plastmærkede man i årene 1998-2003 350 laks. Resultaterne herfra viste, at blot 4% af laksene lod sig fange to gange. Ingen blev landet tre gange.

Disse resultater peger klart i retning af, at Catch & Release er en udmærket måde at forvalte hensygnende laksebestande på – uden samtidig af frede dem og dermed fjerne deres økonomiske værdi for lokalsamfundene omkring elvene.

2. februar 2004

© Steen Ulnits

* – Forbud mod Catch & Release i Norge???

Der arbejdes nu på et lovforslag, som skal forbyde Catch & Release i Norge. Der er naturligvis delte meninger om denne formn for fiskepleje, men det er et ubestrideligt faktum, at Catch & Release har reddet adskillige fiskebestande verden over.

Uheldigvis er emnet meget følelsesladet, for skal det være tilladt at lege med levende skabninger for morskabs skyld? Det er nærliggende at pege på den evige og evindelige debat om abort. – Skal det være lovligt at dræbe et ufødt barn, blot fordi man som menneske har haft det lidt sjovt forinden?

Skal vi lade følelserne råde, eller skal fornuften sejre? Faktum er i hvert fald, at Norge via pengegridskhed og uansvarlig administration af sine vildlaks i dag står over for mange bestande, som enten er helt udryddet eller stærkt decimeret.

Nordmændene, som råder over verdens største ressurser af atlanterhavslaks, ligger, som de selv har redt. Og nu skal der altså også gå politik i, hvorvidt de truede laksestammer kan eller skal reddes med Catch & Release…

2. februar 2004

© Steen Ulnits

* Slut med slam

Begyndende med 2004 indfører Arla Foods et nyt kvalitetsprogram, man har valgt at kalde “Arlagården”. Det er et program, der i løbet af to-tre år vil forbyde mejeriets mælkeleverandører at bruge spildevandsslam som gødning på deres marker.

Men ikke nok med det. Arla vil heller ikke have mælk fra landmænd, der har brugt foder fra marker, hvor der er spredt slam. Dette til trods for, at myndighederne i dag ikke mener, at slammet udgør en sundhedsrisiko. Arla frygter, at uønskede stoffer fra slammet i sidste ende havner i mælken.

En række folketingsmedlemmer fra Venstre er ligeledes bekymrede for sundheden ved fortsat at bruge slam på markerne.De spørger derfor deres partifælle, miljøminister Hans Chr. Schmidt, om ikke Danmark burde slutte med at sprede slam på markerne. Schweiz har allerede forbudt det, og naboen Tyskland overvejer et lignende forbud.

Formanden for Folketingets Miljøudvalg, Eyvind Vesselbo (V), udtaler til Morgenavisen Jyllands-Posten:

“Arla vil ikke længere have slammet på grund af forsigtighedsprincippet. Og da vi ved, at man i dag kun måler for bestemte giftstoffer i slammet, vil vi have sikkerhed for, at det ikke har – eller får – konsekvenser for folks sundhed. Hvis der er problemer, skal det ikke ud på markerne”.

En stor del af slammet fra kommunernes rensningsanlæg bliver i dag spredt ud på markerne. Formanden for Kommunernes Landsforenings Miljøudvalg, borgmester Kurt Hockerup (K), vurderer, at det vil koste borgerne mindst en halv milliard kr. om året, hvis slammet i stedet skal brændes eller deponeres.

2. februar 2004

© Steen Ulnits

* 2003 det 3. varmeste år siden 1861

Trods både en kold start og en kold slutning blev 2003 det 3. varmeste år, der er målt siden 1861. Med 2003 har de sidste 25 år været varmere end gennemsnittet for perioden 1961-1990, og igen i 2003 varede sommeren langt ind i september – med badevenlige vandtemperaturer.

Men ikke kun badegæster havde glæde af det varme vand. Det havde også flere eksotiske fiskearter med en normalt sydligere udbredelse. Således fik danske fiskere for første gang ofte hele lasten fuld af ansjoser. Det har fået Danmarks Fiskeriforening til – i samarbejde med WWF og Århus Universitet – at se nærmere på nye og gamle fiskebestande i danske farvande.

Formålet med denne kortlægning er at skabe et nyt og bedre overblik over aktuelle fiskebestande og deraf følgende bæredygtige fiskekvoter for de enkelte arter.

1. januar 2004

© Steen Ulnits

* Det økologiske landbrugsareal svinder for første gang

På landsplan forsvinder der i år knap 6.800 hektar økologisk landbrugsjord, vurderer Dansk Landbrugsrådgivning.

“Det er træls, men forventeligt,” siger den nordjske formand for Landboforeningernes Økologiudvalg, Torben Myrup.“Der skal politisk handling til, hvis der igen skal gang i økologien. Dem, der stopper med økologisk produktion nu, tror jeg ikke kommer tilbage senere,” siger han.

Det er jo foruroligende nyheder i en tid, hvor vandmiljøet har det dårligere end nogensinde. Hvor Vandmiljø-handlingsplan III diskuteres, og hvor EU’s Vandrammedirektiv skal implementeres.

1. januar 2004

© Steen Ulnits

* Dyrere vand i Nordjylland

Drikkevandet i Nordjylland bliver dyrere. Forklaringen er, at mange landmænd nu skal have millionstore erstatninger for at skære deres produktion ned. Ellers kan fremtidens nordjyder ikke være sikre på at have rent vand i hanerne.

Politikerne i Nordjyllands Amtsråd er imidlertid meget uenige om, hvilke krav der skal stilles til grundvandet og dets indhold af nitrat. Det skriver Nordjyske Stiftstidende.

Den officielle grænseværdi er 50 mg nitrat pr. liter, men et flertal i amtsrådets Udvalg for Teknik og Miljø lagde op til, at der fremover højst må være 25 mg pr. liter nordjysk drikkevand. Dette flertal består af Socialdemokratiet og SF, som kun mangler ét mandat i at have flertal i amtsrådet, der nu skal afgøre sagen endeligt.

1. januar 2004

© Steen Ulnits

* Svinebønder ligeglade med lugten

I regeringens nye udspil til Vandmiljø-handlingsplan III meldte man ud, at gyllestanken fra den massive danske svineproduktion var et af de problemer, som skulle løses. Dels af hensyn til miljøet – dels af hensyn til de naboer, der må leve med stanken hvert forår.

Nu melder Landsforeningen af Danske Svineproducenter imidlertid ud, at dette problem slet ikke hører hjemme i vandmiljø-handlingsplanerne. Foreningen kalder sågar udspillet for “tåbeligt og populistisk”. Videre lyder det fra de danske svinebønder, at “ænderne er totalt ligeglade med lugten, og naturen lider ikke under den”.

Så fik vi vist sat det på plads og samtidig sat danske svinebønders totale ligegyldighed over for miljøet kraftigt i relief. Dansk miljøpolitik blev samtidig sat i perspektiv, for hvornår er det blevet forureneren, der bestemmer, om han vil gøre noget ved sit svineri?

Det er desværre typisk og meget karakteristisk for den magt, som dansk landbrug gennem årene har tiltusket sig blandt politikerne. Her er nemlig et eksporterhverv, der tjener penge til den danske stat, og derfor må de tilsyneladende selv bestemme, om og hvor meget de vil forurene…

Ikke alle amter og kommuner accepterer dog denne meget liberale holdning fra et erhverv, der årligt modtager mere i støtte fra samfundet end noget andet erhverv. Således har Årup Kommune på Fyn netop besluttet at politianmelde landets største svinefarm. Et kontrolbesøg viste nemlig, at farmen producerer langt flere svin, end den har tilladelse og er miljøgodkendt til.

Det er den tredje i rækken af politianmeldelser, efter at Miljøcenter Fyn har afsløret, at flere svineavlere svindler med antallet af svin i deres besætninger.

1. januar 2004

© Steen Ulnits

* Vandmiljøplan III: Nye krav til landbruget

Det bliver landbruget, der må holde for, når den nye Vandmiljø-handlingsplan III skal vedtages. Det er selv Venstres miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidt klar over.

Mens by og industri for længst har opfyldt kravene i de to foregående vandmiljø-handlingsplaner, så halter landbruget stadig bagefter. Det bliver derfor landbruget, der må holde for, når forureningen af land, vand og luft skal nedbringes yderligere. Dels i henhold til den kommende nationale vandmiljøplan – dels i henhold til EU’s Vandrammedirektiv, der nu snart træder i kraft.

Såvel politikere som miljøeksperter er enige om, at det er landbruget, der må holde for. Ja, selv landbruget er klar over det. Dels med foranstaltninger, som hindrer lugtgenerne ved gyllespredning. Dels med braklægning af nye områder.

“To tredjedele af fosforudledningen kommer fra brinker og lignende. Vi starter gerne med en prioriteret braklægning den dag i morgen. Det vil samtidig ligge godt i tråd med pesticidhandlingsplanen”, udtaler viceformand Henrik Høegh fra Dansk Landbrug til Jyllands-Posten.

I Fyns Amt har man regnet lidt på, hvad Danmarks opfølgelse af EU’s nye Vandrammedirektiv vil betyde. En af konklusionerne er, at landbrugets nuværende udledning af kvælstof skal halveres. Det vil i sidste ende betyde 30% mere braklægning og 30% færre husdyr. Noget, man ikke er indstillet på i Dansk Landbrug. Samme Fyns Amt konkluderer også, at landbruget siden 1987 kun har reduceret kvælstofudledningen med 10-15%. Altså meget langt fra de 50%, som var målet.

Vandmiljøplan II foreskrev, at der skulle rejses 18.000 hektar ny skov til tilbageholdelse af næringssalte. Indtil videre er det blevet til 14.000 hektar. Langt værre ser det ud med den planlagte braklægning af 16.000 hektar våde enge. Her er det lykkedes landbruget at holde braklægningen nede på under 3.000 hektar – under en femtedel af det foreskrevne.

De fleste miljøeksperter, som har deltaget i udvalgsarbejdet op til den kommende Vandmiljøplan III, mener samstemmende, at der skal en decideret afgift til, hvis landbrugets udledning af fosfor skal nedbringes. Nye undersøgelser viser nemlig, at næste store problem bliver de store mængder fosfor, der nu er ophobet i landbrugsjorden – klar til at blive frigivet ved yderligere tilførsel.

Afgifter på kvælstof og fosfor er imidlertid på det stærkeste blevet afvist af landbruget i forbindelse med de tidligere vandmiljø-handlingsplaner – med det nu klare resultat, at effekten slet ikke har været stor nok.

Det går simpelthen ikke ad frivillighedens vej. Der skal desværre lovgivning til – afgifter, kontrol og bøder – hvis landbrugets massive forurening af den danske natur skal nedbringes.

1. januar 2004

© Steen Ulnits

* Massiv faunaforurening fra Musholm

I løbet af forgangne efterår er mellem 40 og 60 tons regnbueørreder undsluppet fra Danmarks største havbrug og Storebælts største enkeltforurener, Musholm Lax. Ifølge Ritzau har udslippene påført havbruget tab i millionklassen.

Musholm Lax påstår selv, at udslippene skyldes fejl i net leveret fra Norge – ikke fejl i selskabets egen håndtering af fisk og redskaber. Under alle omstændigheder er det en kendsgerning, at omkring 20.000 tamme regnbueørreder i 2-3 kg’s klassen er sluppet ud i frivand i Storebælt, som hermed må lægge ryg til endnu en storstilet faunaforurening med fisk, der ikke er naturligt hjemmehørende i danske farvande.

Nu er det så op til lokale garnfiskere og stangfiskere langs Storebælts smukke kyster at rydde op efter forureningen fra Musholm Lax. Traditionelt medfører så store udslip fra havbrug altid en massiv efterfølgende opgang af kønsmodne regnbueørreder i åer landet over. Ikke mindst den lille sønderjyske Hoptrup Å har gjort sig landskendt for sine periodiske store fangster af undslupne tamfisk fra havbrug i de indre danske farvande. Det bliver sikkert også tilfældet ved premieren i det nye år.

De gydemodne regnbuer graver deres egne gydegruber i vandløbene og forårsager derfor mulig skade på de vilde bestande af laksefisk, som jo – i modsætning til de forårsgydende regnbuer – er vintergydere. Æg af havørreder og bækørreder ligger derfor stadig i gydebankerne, når regnbuerne begynder deres gravearbejde.

Den skadelige effekt heraf er ikke undersøgt, hvilket naturligvis for længst burde være sket, når udslippene er så mange og store, som tilfældet er i dagens Danmark. Blot er myndighederne ikke interesseret i dette problem, da havbrugshvervet jo giver gode eksportindtægter.

Myndighederne har derimod ingen problemer med at begrænse udsætningerne af ørreder og laks – med det spinkle argument, at man vil undgå genetisk forurening med tamfisk. Og det reelle motiv, at man blot ønsker at bruge fisketegnsmidlerne til anden forskning end den oprindeligt tiltænkte…

1. januar 2004

© Steen Ulnits

* 2003: Miljøafviklingens år

2003 kom med den nye regering og den nye miljøminister til at stå i miljøafviklingens tegn. Alt det, tidligere regeringer – det være sig borgerlige eller socialdemokratiske – havde bygget op omkring miljøet, gik den nye regering ufortrødent i gang med at bryde ned igen. Alt, der havde blot en snert af Svend Auken, skulle ødelægges. Præcis som talebanstyret bortsprængte uvurderlige gamle kulturmindesmærker – blot fordi de stammede fra en anden religion end deres egen…

2003 blev ganske vist året, hvor de første mulige danske nationalparker blev udpeget. Det lød jo fint, men var i realiteten ikke andet end ord. Således udpegede man Mols Bjerge, som i forvejen er fredet og ejet af staten. Det tilhørende Helgenæs, som ikke er fredet, droppede man, da to lokale Venstre-landmænd ikke syntes om ideen. Som dermed var ganske lig med status quo. Nul visioner og intet vundet for naturen.

2003 blev i høj grad året, hvor det kunne svare sig at være gode venner med miljøministeren. Han delte rundhåndet ud af statens midler til kolleger og politiske forligspartnere – i så høj grad, at Folketingets ombudsmand efterfølgende måtte give ham en næse for disse uregelmæssigheder, der blandt andet omfattede økonomisk støtte til miljøministerens egen tidligere arbejdsplads, hvorfra han pt. har orlov.

Miljøministeren fik også en kold skulder, da han forsøgte at tage både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet som gidsler i sine planer om endnu flere sommerhuse langs de smukke danske kyster. Begge organisationer trak sig ud af ethvert samarbejde, da miljøministerens skjulte dagsorden gik op for dem.

Friluftsrådet gik endda et skridt videre, da det trak sit tilsagn om 20 millioner kroner til etableringen af pilotprojekter for nye nationalparker tilbage. Miljøministeren ville gerne have de mange penge, men rådet måtte ikke være med til at bestemme. Således blev ikke et eneste af Friluftsrådets forslag til nye pilotprojekter taget med i ministerens nye liste, og rådet valgte derfor at stå af.

2003 blev året, hvor Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) rapporter om iltsvind i de danske farvande blev evalueret af et internationalt ekspertpanel, som fandt dem sagligt og fagligt velfunderede. Alligevel blev 2003 et skidt år for DMU, der skal reduceres med så mange arbejdspladser, at DMU’s daværende direktør følte sig nødsaget til at kvitte et ellers godt betalt job. Han kunne simpelthen ikke forsvare de store besparelser på miljøområdet.

Til gengæld blev DMU’s nye ledelse efterfølgende så fromme som et lam, da de pludselig – til medarbejdernes store overraskelse og bestyrtelse – erklærede, at vandmiljø-handlingsplanerne havde levet op til målsætningerne. Det var der nemlig ingen andre, der kunne se, og da slet ikke amterne, som har problemerne direkte inde på livet. DMU’s nye skønmaleri var imidlertid Gefundenes Fressen for Venstre, der hermed havde det bedst tænkelige udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye vandmiljøplan III – med minimale nye krav til landbruget…

Så galt som for DMU gik det ikke for Institut for Miljøvurdering (IMV), der ikke skal spare. IMV fik i stedet tildelt ekstra millioner, så de kan ansætte flere medarbejdere og udarbejde flere “anderledes” rapporter af den slags, som i årets løb fik en sønderlemmende kritik af et internationalt ekspertpanel. Det fik IMV’s leder også – af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som ganske vist frikendte lederen for “objektiv uredelighed”, men som samtidig kendte hans forskning i “klar strid med normerne for god videnskabelig skik.”

Dette forargede Venstres videnskabsminister så meget, at han underkendte UVVU’s redegørelse. Hvilket af IMV straks blev opfattet som en klar frifindelse. Imidlertid blev UVVU blot kritiseret for den juridiske sagsbehandling, og det er nu op til UVVU, om man vil henlægge sagen eller komme med en ny vurdering, der er mere konkret og specifik. Hvilket ikke burde blive noget problem. Et problem kan dog være, at en stor del af UVVU’s videnskabelige medlemmer er udskiftet siden dommen – i lighed med IMV’s bestyrelse, der har oplevet en sand forskerflugt i årets løb. Ingen forskere vil sidde i bestyrelsen for et politisk udtænkt miljøinstitut som IMV. De er vant til at lade sagligheden og fagligheden råde – ikke tilfældige politske synspunkter.

Hele sagen er jo desværre politisk betændt, idet IMV er Venstres eget projekt. Enhver kritik af IMV derfor vil blive affejet per automatik. Eneste taber i denne sag bliver miljøet. Hver gang. Alt er tilsyneladende tilladt for den nye regering, hvis blot det kan muliggøre regeringens valgløfte om lavere skatter. Målet helliger midlet, som allerede apostlen Paulus udtrykte det…

Men 2003 bød også på positive ting – rejser, blandt andet. Ikke så mange som tidligere, men alligevel. Det blev til tre korte smutture til Bornholm, hvor det var laksene, der måtte stå for skud. Det blev ikke til mange – helt præcis 5 styk, hvoraf den største vejede 8,5 kg. Til gengæld blev der en DR TV udsendelse ud af det ene besøg.

Det var også tilfældet i september, hvor turen gik til Bahamas efter bonefish – igen med Danmarks Radio, som skulle producere en udsendelse om netop bonefish på Bahamas. Fiskeriet gik fint, omend fiskene ikke var så store, som de ellers ofte er i denne del af verden. Men vi fik fine optagelser i kassen, heriblandt nogle flotte undervandssekvenser. Den færdigredigerede udsendelse går – sammen med yderligere tre fiskeudsendelser, som vi lavede i løbet af 2003 – i æteren til april næste år.

Faste læsere af denne side vil naturligvis blive holdt orienteret om de nøjagtige sendetidspunkter. Udsendelserne vil omhandle 1) Havørreder på højskole (Samsø); 2) Trolling-laks på Bornholm; 3) Skjernå-laksen og endelig 4) Bonefish på Bahamas.

Sommeren bød også på en testtur til Grønland, som altid har haft en stor plads i mit hjerte. Dels fordi det var Grønland, min allerførste større udlandsrejse gik til – i 1974. Og dels fordi jeg i flere år havde svigerfamilie på den store ø i nord og derfor har tilbragt mange måneder deroppe med fiskestang og fotoapparat. Vi fangede ganske vist masser af fjeldørreder igen i år, men ingen større end 2 kg. Dette på grund af det intensive netfiskeri, som er et alvorligt problem for den fisketurisme, Grønland netop har så hårdt brug for.

2004 står for døren – med masser af nye fisketure og nye oplevelser ude ved vandet. For min del skal 2004 blive et år, hvor jeg fisker langt mere herhjemme, end jeg fik gjort i 2003. Det er mit eget store nytårsforsæt her på tærsklen til årsskiftet, og det er der sikkert mange andre danske lystfiskere, som kan tilslutte sig.

– Godt nyt fiskeår og tak for det gamle!

31. december 2003

© Steen Ulnits

* 2003: Miljøafviklingens år

2003 kom med den nye regering og den nye miljøminister til at stå i miljøafviklingens tegn. Alt det, tidligere regeringer – det være sig borgerlige eller socialdemokratiske – havde bygget op omkring miljøet, gik den nye regering ufortrødent i gang med at bryde ned igen. Alt, der havde blot en snert af Svend Auken, skulle ødelægges. Præcis som talebanstyret bortsprængte uvurderlige gamle kulturmindesmærker – blot fordi de stammede fra en anden religion end deres egen…

2003 blev ganske vist året, hvor de første mulige danske nationalparker blev udpeget. Det lød jo fint, men var i realiteten ikke andet end ord. Således udpegede man Mols Bjerge, som i forvejen er fredet og ejet af staten. Det tilhørende Helgenæs, som ikke er fredet, droppede man, da to lokale Venstre-landmænd ikke syntes om ideen. Som dermed var ganske lig med status quo. Nul visioner og intet vundet for naturen.

2003 blev i høj grad året, hvor det kunne svare sig at være gode venner med miljøministeren. Han delte rundhåndet ud af statens midler til kolleger og politiske forligspartnere – i så høj grad, at Folketingets ombudsmand efterfølgende måtte give ham en næse for disse uregelmæssigheder, der blandt andet omfattede økonomisk støtte til miljøministerens egen tidligere arbejdsplads, hvorfra han pt. har orlov.

Miljøministeren fik også en kold skulder, da han forsøgte at tage både Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Friluftsrådet som gidsler i sine planer om endnu flere sommerhuse langs de smukke danske kyster. Begge organisationer trak sig ud af ethvert samarbejde, da miljøministerens skjulte dagsorden gik op for dem.

Friluftsrådet gik endda et skridt videre, da det trak sit tilsagn om 20 millioner kroner til etableringen af pilotprojekter for nye nationalparker tilbage. Miljøministeren ville gerne have de mange penge, men rådet måtte ikke være med til at bestemme. Således blev ikke et eneste af Friluftsrådets forslag til nye pilotprojekter taget med i ministerens nye liste, og rådet valgte derfor at stå af.

2003 blev året, hvor Danmarks Miljøundersøgelsers (DMU) rapporter om iltsvind i de danske farvande blev evalueret af et internationalt ekspertpanel, som fandt dem sagligt og fagligt velfunderede. Alligevel blev 2003 et skidt år for DMU, der skal reduceres med så mange arbejdspladser, at DMU’s daværende direktør følte sig nødsaget til at kvitte et ellers godt betalt job. Han kunne simpelthen ikke forsvare de store besparelser på miljøområdet.

Til gengæld blev DMU’s nye ledelse efterfølgende så fromme som et lam, da de pludselig – til medarbejdernes store overraskelse og bestyrtelse – erklærede, at vandmiljø-handlingsplanerne havde levet op til målsætningerne. Det var der nemlig ingen andre, der kunne se, og da slet ikke amterne, som har problemerne direkte inde på livet. DMU’s nye skønmaleri var imidlertid Gefundenes Fressen for Venstre, der hermed havde det bedst tænkelige udgangspunkt for udarbejdelsen af den nye vandmiljøplan III – med minimale nye krav til landbruget…

Så galt som for DMU gik det ikke for Institut for Miljøvurdering (IMV), der ikke skal spare. IMV fik i stedet tildelt ekstra millioner, så de kan ansætte flere medarbejdere og udarbejde flere “anderledes” rapporter af den slags, som i årets løb fik en sønderlemmende kritik af et internationalt ekspertpanel. Det fik IMV’s leder også – af Udvalget for Vurdering af Videnskabelig Uredelighed (UVVU), som ganske vist frikendte lederen for “objektiv uredelighed”, men som samtidig kendte hans forskning i “klar strid med normerne for god videnskabelig skik.”

Dette forargede Venstres videnskabsminister så meget, at han underkendte UVVU’s redegørelse. Hvilket af IMV straks blev opfattet som en klar frifindelse. Imidlertid blev UVVU blot kritiseret for den juridiske sagsbehandling, og det er nu op til UVVU, om man vil henlægge sagen eller komme med en ny vurdering, der er mere konkret og specifik. Hvilket ikke burde blive noget problem. Et problem kan dog være, at en stor del af UVVU’s videnskabelige medlemmer er udskiftet siden dommen – i lighed med IMV’s bestyrelse, der har oplevet en sand forskerflugt i årets løb. Ingen forskere vil sidde i bestyrelsen for et politisk udtænkt miljøinstitut som IMV. De er vant til at lade sagligheden og fagligheden råde – ikke tilfældige politske synspunkter.

Hele sagen er jo desværre politisk betændt, idet IMV er Venstres eget projekt. Enhver kritik af IMV derfor vil blive affejet per automatik. Eneste taber i denne sag bliver miljøet. Hver gang. Alt er tilsyneladende tilladt for den nye regering, hvis blot det kan muliggøre regeringens valgløfte om lavere skatter. Målet helliger midlet, som allerede apostlen Paulus udtrykte det…

Men 2003 bød også på positive ting – rejser, blandt andet. Ikke så mange som tidligere, men alligevel. Det blev til tre korte smutture til Bornholm, hvor det var laksene, der måtte stå for skud. Det blev ikke til mange – helt præcis 5 styk, hvoraf den største vejede 8,5 kg. Til gengæld blev der en DR TV udsendelse ud af det ene besøg.

Det var også tilfældet i september, hvor turen gik til Bahamas efter bonefish – igen med Danmarks Radio, som skulle producere en udsendelse om netop bonefish på Bahamas. Fiskeriet gik fint, omend fiskene ikke var så store, som de ellers ofte er i denne del af verden. Men vi fik fine optagelser i kassen, heriblandt nogle flotte undervandssekvenser. Den færdigredigerede udsendelse går – sammen med yderligere tre fiskeudsendelser, som vi lavede i løbet af 2003 – i æteren til april næste år.

Faste læsere af denne side vil naturligvis blive holdt orienteret om de nøjagtige sendetidspunkter. Udsendelserne vil omhandle 1) Havørreder på højskole (Samsø); 2) Trolling-laks på Bornholm; 3) Skjernå-laksen og endelig 4) Bonefish på Bahamas.

Sommeren bød også på en testtur til Grønland, som altid har haft en stor plads i mit hjerte. Dels fordi det var Grønland, min allerførste større udlandsrejse gik til – i 1974. Og dels fordi jeg i flere år havde svigerfamilie på den store ø i nord og derfor har tilbragt mange måneder deroppe med fiskestang og fotoapparat. Vi fangede ganske vist masser af fjeldørreder igen i år, men ingen større end 2 kg. Dette på grund af det intensive netfiskeri, som er et alvorligt problem for den fisketurisme, Grønland netop har så hårdt brug for.

2004 står for døren – med masser af nye fisketure og nye oplevelser ude ved vandet. For min del skal 2004 blive et år, hvor jeg fisker langt mere herhjemme, end jeg fik gjort i 2003. Det er mit eget store nytårsforsæt her på tærsklen til årsskiftet, og det er der sikkert mange andre danske lystfiskere, som kan tilslutte sig.

– Godt nyt fiskeår og tak for det gamle!

31. december 2003

© Steen Ulnits

* Rusland overvejer Kyoto

Mens USA med præsident George Bush Junior i spidsen for længst har undsagt den Kyoto-aftale om reduktion i udslippet af CO2, som andre civiliserede lande har skrevet under på, så venter verden nu i spænding på Ruslands svar. Hvis ikke Rusland vil ratificere aftalen, så falder hele Kyoto-projektet på gulvet.

Der er hidtil kommet meget modstridende meldinger fra Rusland, men ifølge den seneste så “tror Rusland på aftalens værdi og støtter den”. Tidligere har meldingen lydt på, at tiltrædelse af Kyoto-aftalen ville hæmme Ruslands udvikling, og at landet derfor ikke ville ratificere aftalen.

Under alle omstændigheder ligger bolden nu lige for fødderne af præsident Putin. Ved at tiltræde aftalen kan han sende en helflugter lige i hovedet på præsident Bush og demonstrere over for verden, at Rusland i dag er en fremsynet nation, der ikke længere lever i samme energislugende stenalder som USA.

Et passende “tak for sidst” efter kontroverserne omkring Irak-invasionen, som Rusland jo var imod.

14. december 2003

© Steen Ulnits

* DN undsiger miljøministeren

Miljøafviklingsminister Hans. Chr. Schmidt har måttet inkassere endnu et nederlag i sin kamp for at få plastret de sidste ubebyggede danske kyster til med nye sommerhuse. Dels har han ikke flertal for noget sådant i Folketinget, hvor både oppositionen og Dansk Folkeparti er modstandere af planerne.

Og senest har Danmarks største interesseorganisation, Danmarks Naturfredningsforening (DN), undsagt ministeren og meddelt ham, at de ikke ønsker at deltage i det sommerhusmøde, som ministeren ellers havde inviteret dem til. På samme måde har Friluftsrådet takket nej til mødet, der skulle legalisere udbygningen og samtidig tage de to organisationer som gidsel over for befolkningen.

Baggrunden for dette nej tak til mødet skyldes, at de to organisationer ikke er trygge ved ministerens udspil. Således frygter de, at miljøafviklingsministeren – trods forsikringer om det modsatte – alligevel vil tillade nybyggeri inden for kystnærhedszonen.

Da der stadig ligger flere tusinde ubebyggede grunde i sommerhusområderne, kan DN og Friluftsrådet ikke se fornuften i at udstykke nye og dermed belaste kystområdernes følsomme natur yderligere.

14. december 2003

© Steen Ulnits

* Friluftsrådet undsiger miljøministeren

Friluftsrådet, som råder over store pengemidler til gavn for den danske befolkning og dens udendørsinteresser, har nu trukket dets tilsagn om støtte til oprettelsen af nye danske nationalparker tilbage.

Oprindelig havde Friluftsrådet lovet ministeren at stille med 20 millioner kroner til etablering af fremtidige nationalparker i specielt bevaringsværdige områder. Dengang udtalte ministeren, at han uden dette tilskud ikke havde midler til at etablere flere end 2-3 nye nationalparker. Friluftsrådet stillede derfor med yderligere 20 millioner kroner, så der kunne etableres flere rekreative områder i tilknytning til nye nationalparker.

Miljøministeren udpegede efterfølgende fem områder til kommende pilotprojekter: Mols Bjerge, Møns Klint, Lille Vildmose, Klithederne i Thy samt Esrum Sø med Grib Skov. Ikke et eneste af disse områder var blandt de i alt 11 muligheder, som Friluftsrådet selv kom med foreslag til. Dråben, der fik bægeret til at flyde over, var dog ministerens indædte modstand mod at udpege den nu retablerede Skjernå som en mulig kommende nationalpark.

Friluftsrådets dirketør, Jan Eriksen: “Derfor føler vi, at vi åbenbart kun er med til at betale for musikken, men ingen indflydelse har på melodierne”.

Følgelig trak Friluftsrådet sit tilsagn om et tilskud på 20 millioner kroner tilbage.

14. december 2003

© Steen Ulnits

* Miljøeksperter rygende uenige

“Miljøeksperterne er rygende uenige om, hvordan det danske vandmiljø har det. Før offentliggørelsen af et omfattende oplæg til den kommende Vandmiljøplan III torsdag er amterne meget tæt på at anklage Danmarks Miljøundersøgelser og Danmarks JordbrugsForskning for at lave et urealistisk skønmaleri.”

Sådan skriver Morgenavisen Jyllands-Posten om det verbale slagsmål, der er i gang her op til den nye vandmiljø-handlingsplan. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gav sammen med Danmarks JordbrugsForskning for nylig bolden op ved at udsende en glad erklæring om miljøets positive tilstand efter de første to vandmiljø-handlingsplaner. Således konkluderede de to institutter, at målene stort set var nået.

Imidlertid var flere af konklusionerne nået på grundlag af endog meget optimistiske beregninger og håbefule fremskrivninger. De to institutter nåede på denne måde frem til, at også landbruget stort set havde nået målsætningen, nemlig en 50% reduktion af kvælstofudledningen.

Ude i amterne kan man imidlertid slet ikke genkende en sådan udvikling. Således udtalte Harley Bundgaard Madsen fra Fyns Amt følgende til Jyllands-Posten:

“Vi har målt udledningen af kvælstof til vandløb og søer i mange år og har siden midten af 1980’erne registreret en reduktion i udledningerne fra landbruget på 25-30 pct. Selv hvis effekten i vandløb og søer sker med en vis forsinkelse – der vil hos os måske gå et par år – skal der nærmest ske mirakler, hvis vi skal kunne registrere en reduktion på 48 pct. i løbet af de næste få år. Derfor er det svært at genkende tallene fra DMU og Danmarks JordbrugsForskning”, siger Harley Bundgaard Madsen.

Det samme siger man i både Vejle Amt og Ringkøbing Amt. Professor Kaj Sand Jensen fra Ferskvandsbiologisk Laboratorium ved Københavns Universitet siger til Jyllands-Posten, at han ganske enkelt ikke kan få tallene fra de to statsinstitutioner til at hænge sammen:

“De siger, at målet er nået, men det kan man først se om nogle år. Deres tal bygger nemlig på beregninger og prognoser, som er behæftet med meget stor usikkerhed, og hvis effekt først kan vurderes sikkert om nogle år. Desuden nævner DMU og Danmarks JordbrugsForskning selv i rapporten, at der er en stor manko, de ikke kan gøre rede for”, udtaler professoren.

Således mangler man for perioden fra midt i 1980’erne og frem til i dag at redegøre for op mod én million tons kvælstof. Dette skal sættes i relation til den årlige udvaskning fra dansk landbrug på omkring 168.000 tons.

Ifølge Jyllands-Posten hersker der en voldsom uenighed blandt miljøeksperterne hos DMU, hvor mange er skeptiske overfor ledelsens skråsikre konklusion om, at vandmiljøplanerne nu er opfyldt.

Politikere og embedsmænd samles i dag på Christiansborg for at høre en flok miljøeksperter fremlægge deres oplæg til Vandmiljøplan III.

11. december 2003

© Steen Ulnits

* Pressemeddelelse: Fiskeri-aktionen

I dag går de europæiske fiskere til modstand mod EU kommissionens forslag til kvoter og regler for 2004.

I Danmark mødes fiskerne i Thorsminde til stormøde om situationen i dansk fiskeri, som kommer ud af 2003 med et underskud på 1 mia. (ca. 30 %) i forhold til sidste og forrige år. Fiskerne er vrede, men også opgivende og mange sætter spørgsmålstegn ved om det nytter noget, at protestere mod det der foregår i Bruxelles.

Protesterer fiskerne mod EU’s og de nationale regeringers førte fiskeripolitik, så giver protesten mening. Men en protest mod EU kommissionens forslag til kvoter og regler for 2004 giver ikke meget mening, fordi kvoterne og reglerne kun har haft en minimal betydning for fiskeriets store økonomiske nedtur i 2003.

Udviklingen har for fiskebestandene i Østersøen været relativt stabil. Langt værre ser det ud for de vigtigste arter i Nordsøen, Skagerrak og Kattegat:

Torsk: Der er fanget ca. 6000 tons færre og det et tab på ca. 150 mill kr. Dertil kommer et tab på priserne på torsk, som har været mindre i 2003 end i 2002, så tabet er ca. 200.000 kr. Men fiskerne har stillet sig tilfreds med samme kvoter på torsk i 2004, som de havde i 2003, og det er også forslaget fra EU. Så det kan ikke være den økonomiske værdi af torsken i 2004, som plager fiskerne.

Rødspætte: Der er fanget ca. 20.000 tons i 2003, og det gjorde man også i 2002. Nu vil EU beskære kvoterne med ca. 30 % i gennemsnit for de 3 farvande. I 2003 var kvoterne 30.000 tons, men der blev kun fanget 20.000 tons, så en beskæring på 30 % (som i øvrigt sikkert kommer betydelig længere ned under 20 % efter at ministrene har haft rådsmøde) får ikke nogen økonomisk betydning i 2004.

Jomfruhummer: Der er fanget ca. 500 tons færre hummer i 2003 end i 2002. Men værdien af jomfruhummer er faldet betydeligt i 2003. I Kommissionens forslag er der flere hummere i 2004, så det kan heller ikke være derfra fiskerne henter deres vrede.

Industrifisk: Der er det gået rigtig galt i 2003 med 350.000 tons tobis og 60.000 tons færre sperling. Industrifiskernehar haft et tab på op mod * mia. kroner i 2003. Men industrifiskerne har ikke kunnet fange fisken i havet. De har haft frit fiskeri, men fisken har svigtet. I kommissionens forslag er der reduktioner i kvoterne, men det er intet i forhold til de reelle fangsttal, så det kan heller ikke være fra industrifiskeriet, at fiskerne henter deres vrede.

Fiskerne har mistet op mod 30 % af deres indtægter i 2003 i forhold til tidligere år, men bortset fra ganske få områder (under 10 %) er det ikke kvoter og regler som skal have skylden. Tabet er udtryk for de faktiske forhold i havet og på markedet. Fisken forsvinder og prisen på fisken, har af mange forskellige grunde i 2003, ikke kunnet kompensere for de færre fisk.

Desuagtet demonstrerer de europæiske fiskerne i dag. Men det er ikke så meget en protest mod kvoter og regler, som det er en protest mod EU’s fiskeripolitik, som ikke har kunnet sikre fiskerne et fornuftigt fiskeri og fremtid.

Siden 1983 har fiskerne været underlagt en fiskeripolitik, som har givet mia. af EURO i støtte til opbygningen af en meget effektiv fiskeflåde, samtidig med at EU har givet mia. i støtte til ophugningen af tusinder af fiskerkuttere, men lige meget hjælper det.

Situationen er kun blevet værre og værre år for år. Og uanset fiskernes demonstrationer i dag, vil situationen blive værre de kommende år, for det er fisken i havet og på fiskeauktionen, som svigter fiskerne.

Landsforeningen Levende Hav

10. december 2003

* En verdensomsejling under havet

Jules Verne skrev i sin tid klassikeren “En verdensomsejling under havet”. Nu har en 70 kg tung fisk fra Antarktis gjort turen efter og er blevet fanget helt oppe i Arktis – nærmere betegnet i et trawl på dybt vand ud for Vestgrønland.

Fisken var en patagonisk tandfisk – en meget værdifuld dybhavs- og koldtvandsfisk, som tidligere er blevet omtalt på denne side. Senest i forbindelse med ulovligt trawlfiskeri ud for Australien. Den nyfangede patagoniske tandfisk havde gennemført en imponerende rejse gennem havet på flere tusinde kilometer. Mest imponerende er nok, at den undervejs mellem polerne har passeret varme tropiske havområder.

Forskere mener, at denne rejse er muliggjort af en meget dybtliggende koldtvandshavstrøm, som forbinder Sydatlanten med Nordatlanten. En havstrøm, som er dårligt kortlagt, men som kan forklare forekomsten af identiske eller nært beslægtede fiskearter ved de to poler.

I takt med overfiskning og svindende fiskebestande på lavere vand trækker erhvervsfiskerne ud på stedse dybere vand med stedse større trawl for at fange de sidste rester af gamle fiskebestande eller opsøge nye. Det er denne udvikling, som i de seneste år har bragt mange sjældne dybhavsfisk op til overfladen – fisk, som man hidtil kun har anet eksistensen af.

Disse dybhavsfisk fanges ofte på undersøiske højderygge, hvor de hidtil har kunnet leve i fred på grund af de store havdybder. Men ikke længere. Denne udvikling har gjort det nødvendigt med særfredninger af bestemte havområder. Norge var foregangsland med fredningen af Tisler Revet ude i Norskehavet, og Skotland har senest fulgt trop et stort og mindst 4.500 år gammelt koldtvandskoralrev på 1.000 meters dybde – Darwin Mounds også kaldet.

Fredningerne er kommet på grundlag af foruroligende undersøgelser, som har vist, at blot en enkelt gennemtrawling af sådanne følsomme områder kan halvere antallet af forekommende arter. Samtidig har man konstateret, at skader efter gennemtrawling af disse områder stadig er uændrede efter 50 år.

8. december 2003

© Steen Ulnits

* “Medicinudledninger skal stoppes”

– Det er en trussel mod menneskers sundhed og den danske natur, som skal stoppes øjeblikkeligt, siger det socialdemokratiske medlem af Folketingets miljøudvalg Torben Hansen, i en kommentar til en netop offentliggjort rapport fra Ribe amt. Rapporten viser, at mellem 50 og 60% af den antibiotika, der bruges i danske dambrug, løber direkte ud i vandløbene – ud til vildfiskene og den frie natur.

Dambrugene er en meget stor kilde til forurening af vores vandløb med udledninger af hjælpestoffer, kobber, formalin, medicinrester, antibiotika mm. og det det giver kuldegysninger når den yderste konsekvens er at mennesker ikke kan behandles for sygdomme og der kan udvikles allergi. Samtidig giver det også store miljømæssige skader i vandløbene nedenfor dambrugene.

Socialdemokratiet vil derfor snarest kalde miljøministeren i samråd i Folketingets miljøudvalg for at få stoppet denne sundhedsskadelige udledning.

– Socialdemokratiet vil nu lægge pres på ministeren for at sikre, at disse udledninger stoppes. Vi må desværre konstatere, at det er en af ministerens selvskabte plager, da miljøministeren af helt uforståelige årsager og uden tanke på mennesker og miljø i foråret 2002 udsatte kravene til landets dambrugere til 1. april 2005. Allerede den gang blinkede advarselslamperne. Nu må det altså stoppe!

Sådan slutter Torben Hansen, der samtidig understreger, at forholdene jo er de samme, uanset hvilket amt dambruget ligger i.

I den forbindelse er det værd at nævne, at Miljøstyrelsen i 1994 opgjorde dansk fiskeopdræts samlede forbrug af forurenende stoffer til årligt 145 tons formalin, 9 tons kobbersulfat samt 3 tons antibiotika…

Med sådanne tal i baghovedet kan man kun betegne Hans Christian Schmidt som “miljøafviklingsminister” og dambrugserhvervets førstemand.

Interesserede kan læse mere om problematikken i min nyeste bog “Fisken, Vandet og Verden”, som er omtalt ovenfor.

28. november 2003

© Steen Ulnits

* “Løsagtig miljøvurdering”

“I statsministerens åbningstale slog han fast, at han ville fokusere på “virkeligheden frem for løsagtige teorier”.

Skal man vurdere miljøminister Hans Christian Schmidt og Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering (IMV) på denne skala, står det klart, at instituttet er tættere på løsagtige teorier end på virkeligheden. Tidligere på året, da IMV’s bestyrelse bad et eksternt ekspert panel om at bedømme IMV’s rapporter, konkluderede panelet, at de ikke var trygge ved alle konklusionerne i IMV’s rapporter.

På trods af disse alvorlige anmærkninger om IMV’s arbejde, fortsætter miljøministeren, bl.a. efter statsministerens personlige indgriben sidste år, med at finansiere Lomborgs institut, samtidig med der skæres kraftigt i en ellers vel anset institution som Danmarks Miljøundersøgelser (DMU). Minus 24,9 % på driftsbevillingerne fra 2003 -2007.

DMU er også blevet undersøgt af et eksternt panel, og konklusionen må siges at tilhøre den anden ende af skalaen. DMU’s arbejde får topkarakterer for bredden og den høje kvalitet. Men med de øgede besparelser på finansloven frem til og med 2007, mener det eksterne panel, at det bliver meget svært at opretholde den høje kvalitet i forskningen.

Hvis miljøministeren fulgte Foghs råd om at fokusere på virkeligheden frem for løsagtige teorier, så burde han stoppe besparelserne på det gode arbejde, som DMU foretager. Pengene til finansiering af DMU´s fortsatte aktivitetsniveau kunne med fordel hentes fra bevillingerne, som går til Lomborgs IMV. Det ville kvalificere de miljøpolitiske beslutninger i Danmark og sikre “virkeligheden frem for løsagtige teorier”.

Således skriver folketingsmedlem fra Randers Torben Hansen (S), der samtidig er medlem af Folketingets miljøudvalg, i en pressemeddelelse. Han sidder nemlig på første række, når miljøafviklingsminister Hans Christian Schmidt svinger sparekniven over miljøarbejdet og samtidig begunstiger venner, kolleger, partifæller og forligspartnere økonomisk. I så høj grad, at sagen nu undersøges af Folketingets ombudsmand.

22. november 2003

© Steen Ulnits

* Miljøministeren granskes af ombudsmanden

Hans Gammeltoft Hansen, Folketingets ombudsmand, har nu af eget initiativ taget sagen om miljøminister Hans Christian Schmidts habilitet op til overvejelse.

Ombudsmanden finder, at der er grund til at så tvivl om, hvorvidt miljøministeren handlede i overensstemmelse med reglerne om habilitet, da han dels tildelte sin gamle skole i Vojens et tilskud fra den såkaldte “velfærdspulje” – dels bad Skov- og Naturstyrelsen købe en skovejendom, som selvsamme skole siden kunne leje. Dette til trods for, at Skov- og Naturstyrelsen anbefalede, at man først frasolgte et hus på ejendommen, så prisen kunne komme ned. En anbefaling, som miljøministeren siden personligt underkendte.

“Det fremgår af sagen, at ministeren aktivt deltog i sagens behandling, ligesom noget tyder på, at sagen som følge af ministerens involvering muligvis er blevet behandlet mere gunstigt end lignende projekter”.

Sådan udtrykker Folketingets ombudsmand sin umiddelbare opfattelse af sagen og beder nu om yderligere oplysninger fra miljøministeren. Således vil han gerne vide, hvorfor andre parter ikke er blevet orienteret om muligheden for at søge penge fra selvsamme pulje.

Dette glæder naturligvis oppositionen, som længe har krævet sagen undersøgt – gerne af ombudsmanden. Det Radikale Folkepartis miljøordfører Elsebeth Gerner Nielsen formulerer det således:

“Det er jeg meget glad for. Sagen er et eksempel på, hvad der sker, når magten stiger folk til hovedet. Fra oppositionens side har vi gjort alt for at få sagen belyst, men det er svært, når ministeren sidder med så sikkert et flertal af venner, som selv har fået del i puljen”.

Det skal nu blive spændende at se, hvad Hans Gammeltoft Hansen når frem til i sine undersøgelser af miljøministerens habillitet i denne og andre sager, hvor det er venner og forligspartnere, der har fået tildelt penge fra velfærdspuljen – uden at denne har været annonceret.

1. november 2003

© Steen Ulnits

* Oddere til Sønderjylland

Odderen regnes nu ikke længere for udryddelsestruet i Danmark. Efter mange magre år, hvor biler og ruser har toldet hårdt på bestanden, ser den nu ud til at have stabiliseret sig og være for opadgående.

Nu har den sønderjyske natur så fået en hjælpende hånd i form af udsætning af først fire oddere ved Gelså i år 2000 og nu senest yderligere tre oddere ved Hostrup Sø. Det er Skov- og Naturstyrelsen, der står bag udsætningerne, som er sket i samarbejde med Sønderjyllands Amt og Hjemmeværnsdistrikt Sønderjylland. Sidstnævnte ejer nemlig hele det område – fra Tinglev Mose via Bjerndrup Mølleå og videre til Hostrup Sø – som bliver oddernes kommende hjem.

Ganske vist gennemskæres området af den sønderjyske motorvej, men det har man taget højde for med anlæggelsen af en faunapassage under den farlige trafikåre. Her er der således sket en underføring af åen, så odderne kan passere uden risiko for liv og lemmer. Netop vejbroer har gennem årene kostet mange oddere livet, når de måtte op af åen og krydse asfalten.

En anden hyppig dødsårsag har været drukning i ruser, hvorfor disse nu skal forsynes med stopriste, så odderne ikke kan komme ind i dem. Som toprovdyr er odderen en god indikator for et sundt miljø, så vi fiskere må hilse vor pelsklædte kollega velkommen tilbage!

1. november 2003

© Steen Ulnits

* Penge i australsk lystfiskeri

Også i Australien er lystfiskeri en folkefornøjelse af de større. Det viser en stor undersøgelse foretaget i perioden maj 1999 til april 2001. Undersøgelsen satte tal på antallet af lystfiskere, deres fangster og de penge, der blev brugt på fiskeriet. Her er nogle af nøgletallene:

3,36 mio. mennesker (19,5% af befolkningen over 5 år) fiskede mindst én gang årligt

67,6% af disse var ikke overraskende af hankøn

24,4% af samtlige husstande husede mindst én lystfisker

Der blev fisket i alt i 20,6 mio. dage eller 102,9 mio. timer

Hver lystfisker fiskede i snit 6,13 dage

Hver fisketur varede i snit 4,99 timer

76% af fiskeriet foregik i saltvand eller brakvand

Der blev høstet følgende fisk og skaldyr under fiskeriet:

60,4 mio. spisefisk

11,5 mio. agnfisk

6,1 mio. krebsdyr

1,8 mio. blæksprutter

7,3 mio. skaldyr

I alt spenderede australske lystfiskere 1,8 mia. australske dollars på deres hobby. Hver enkelt australsk lystfisker brugte i snit 552 australske dollars på sin hobby.

Det er således store pengesummer, der er i omløb, når australske lystfiskere svinger stangen i australske vande. Da forstår man bedre, at Rex Hunt kan have sit eget meget populære program om lystfiskeri i Australien på Discovery Channel. Der er penge i skidtet!

26. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Sæler, laks og andet godt fra havet

Den internationale organisation NASCO (North Atlantic Salmon Commision) afholdt 6. juni møde om atlanterhavslaksens fremtid. Der var flere emner på dagsordenen, blandt dem de efterhånden alt for mange sæler langs især Skotlands, men også Canadas kyster.

Det anslås, at den samlede sælbestand nu omfatter ikke færre end 10 millioner sæler, der alle skal have 2.3 kg fisk om dagen for at være mætte. I den forbindelse er det ikke ukendt, at sælerne følger laksene på deres vandring mod elevene – i visse tilfælde endda helt op i det ferske vand. Den voksende sælbestand kombineret med en dalende laksebestand er i sagens natur en meget uheldig udvikling, og flere forskere anser derfor afskydning af sælbestanden som bydende nødvendig.

Et andet spørgsmål var unglaksenes overlevelse ude i havet. Her fokuseres der dels på naturlige svingninger forårsaget af skiftende vandtemperaturer og deraf følgende udsving i fødemængden. Der fokuseres også på de mange unglaks, som hvert år havner i norske fiskeres silde- og makrelgarn.

Laksekvoten for Grønland er sat ned til 0 ton mens fiskeriet på Færøerne har været stoppet i et helt år, men nu er fastsat til 9 tons. Endelig har man bedt den irske regering om at begrænse det irske laksefiskeri med drivgarn. Dette med baggrund i, at en laks fanget på stang indbringer lokalsamfundet 400 euro – godt 3.000 kroner – hvilket er mere end 20 gange så meget, som den er værd i garnfanget tilstand.

26. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Sellafield stopper

Det engelske atomoparbejdningsanslæg Sellafield Thorp skal lukkes i år 2010. Til glæde for de mange miljøfolk verden over, som gennem årene har kæmpet for netop et sådant stop. Som det tidligere er fremgået af denne side, så har Sellafields forurening kunnet måles så langt fra Det Irske Hav, hvor anlægget ligger, som danske Kattegat, hvor affaldsstoffet Technetium-99 nu også forekommer i blæretangen.

Sellafield, hvis nyeste Thorp-del kostede næsten 20 milliarder kroner at opføre for blot ni år siden, vil fremover koncentrere sig om håndtering af atomaffald i stedet for at oparbejde brugt atombrændsel. En langt mindre risikabel aktivitet.

Sellafield vil dog indtil 2010 stadig levere brændsel til de gamle Magnox-reaktorer, der i dag leverer små 10% af al elektricitet i England. Når disse Magnox-reaktorer går på pension, lukker også Sellafield.

Altså rigtig godt nyt for alle atomkraftmodstandere!

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Rovfiskeri ved Antarktis

Nu er den atter gal nede ved Antarktis. Endnu engang er det den relativt sjældne patagoniske tandfisk, som er offeret, men denne gang er det fiskere fra Uruguay, der er i søgelyset som de kriminelle.

I hvert fald har de australske fiskerimyndigheder været på jagt efter det uruguayske skib “Viarsa”, der var set fiske efter den totalfredede tandfisk. I 21 døgn stod jagten på, siden man først spottede det ulovlige fiskeri i farvandet 4.000 km sydvest for Australien.

– Det gælder om at håndhæve vor suverænitet i dette område, siger de australske myndigheder som forsvar for den bekostelige jagt på det ulovligt fiskende skib fra Sydamerika. En jagt, der bragte skibene helt til Sydafrika, 3.300 km sydvest for Cape Town. Dårligt vejr i området gjorde det dog umuligt for australierne at borde “Viarsa”.

Den patagoniske tandfisk, der også går under navnet “chilensk havaborre”, er fredet i australsk farvand, men kan indbringe op til 50 australske dollars per kilo, da den er en delikatesse på mange restauranter verden over. Har “Viarsa” lasten fuld af chilenske havaborrer, kan lasten være op mod 22 millioner kroner værd, og så mange penge slipper de færreste uden sværdslag – uanset om de er ulovlige eller ej.

Ifølge National Environmental Trust i USA handles der kun 20% lovlige patagoniske tandfisk på verdensmarkedet. 80% er ulovlige. Endnu et godt eksempel på, at fiskerierhvervet er et af de steder, hvor kriminaliteten stortrives i vore dage. Da Fiskerikontrollen herhjemme for nogen tid siden undersøgte lasten på 22 danske fiskefartøjer i Hvide Sande, havde 14 af dem ulovlige fisk i lasten…

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* EU: Slut med drivgarn

EU har vedtaget et forslag, der skal reducere antallet af pattedyr – sæler og især hvaler – som ved en fejltagelse ender deres dage i et garn. Som lider en langsom druknedød i netmaskerne.

Med udgangen af 2006 skal al brug af drivgarn derfor være ophørt, og alle andre garntyper skal være forsynet med akustiske “ping’er”, der advarer dyrene om garnenes tilstedeværelse. Pt. regner man med, at omkring 7.000 marsvin årligt drukner i danske fiskeres garn. Det er et forhold, der – ganske vist ufrivilligt – placerer Danmark blandt de større hvalfangernationer.

For Østersøens vedkommende skal drivgarnenes længde med øjeblikkelig virkning reduceres til 2,5 km (!), og her som andre steder skal drivgarnsfiskeriet være helt ophørt pr. 1. januar 2007.

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* EU: Slut med trawl

I de seneste år har man flere steder i Nordatlanten opdaget såkaldte “koldtvands-koralrev” på store dybder. Dette har allerede fået Norge til at etablere landets første marine nationalpark, og nu er også Skotland på vej.

Her har EU nemlig indført et øjeblikkeligt totalforbud mod brugen af trawl og andre slæbende redskaber i et område kaldet “Darwin Mounds” beliggende 180 km nordvest for Skotland. Beslutningen bunder dels i EU’s gamle habitatdirektiv fra 1992, hvor medlemslandene forpligter sig til at beskytte truede arter i deres naturlige miljøer – dels i den nye Common Fisheries Policy (CFP) fra sidste år.

I begge tilfælde lød begrundelsen, at det pågældende koldtvands-koralrev var under umiddelbar risiko for at blive ødelagt af trawlfiskeriet. Derfor kunne CFP træde i kraft med øjeblikkelig virkning og i en 6 måneders periode. Det er herefter intentionen, at forbudet mod trawlfiskeri på Darwin Mounds skal gøres permanent.

Det truede koralrev skal efterfølgende have status af “Special Area of Conservation” (SAC), hvilket gør det ekstra højt prioriteret.

19. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Miljøminister: Naturpenge ikke tildelt efter de almindelige regler

Miljøminister Hans Christian Schmidt (V) erkender nu i en redegørelse til Folketingets miljøudvalg, at han ikke fordelte pengene fra den omstridte “velfærdspulje” efter de generelle retningslinjer.

Pengene fra denne pulje gik til projekter, som var anbefalet af borgerlige miljøordførere fra partierne bag sidste års forlig. Ikke mindst projekter i miljøministerens hjemby, Vojens, og på hans tidligere arbejdsplads, Sommersted Skole, er blevet betænkt med midler fra denne pulje

Ifølge miljøministerens redegørelse har de borgerlige partiers miljøordførere været dybere involveret i bevillingen af penge til naturprojekter i deres hjembyer og valgkredse end hidtil oplyst. Miljøministeren har meddelt dette, efter at statsministeren fra Folketingets talerstol havde efterlyst opklarende information omkring fordelingen.

Folketingets ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, har nu også bedt miljøministeren om en forklaring på anklagen om kammerateri. Socialdemokraternes medlem af miljøudvalget, Torben Hansen, siger, at han ikke vil drage nogen konsekvenser af redegørelsen, mens ombudsmanden ser på sagen.

En tydeligt nervøs miljøminister udtalte til TV, at han glædede sig til at kunne forklare sagens rette sammenhæng for offentligheden.Hans Christian Schmidt skal netop i dag i samråd i Folketingets miljøudvalg, hvor han skal forklare sig og forsvare sig mod anklagen for kammerateri.

10. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Miljøministeren fordelte selv støttepenge til vennerne

I et TV-interview for nylig fortalte miljøminister Hans Christian Schmidt (V), at det var Skov- og Naturstyrelsen, der havde fordelt midler fra den såkaldte velfærdspulje til ministerens venner, partifæller og regeringens forligspartnere.

Nu viser det sig så, at miljøminister Hans Christian Schmidt i en række sager om tildeling af midler fra Skov- og Naturstyrelsens særlige velfærdspulje selv har været inde og foretaget sagsbehandlingen. Ikke mindst i sagen om tildeling af midler til Sommersted Skole i Vojens, hvor ministeren fortsat er ansat som viceskoleinspektør – dog på orlov, så længe han er i Folketinget.

Dette fremgår af sagsakter, som dagbladet Jyllands-Posten er kommet i besiddelse af. I et brev til Vojens’ borgmester, partifællen Nis Mikkelsen, skrev Hans Christian Schmidt blandt andet:

“Jeg er endvidere blevet oplyst, at Sommersted Skole har indsamlet et betydeligt beløb til indretning af “øko-basen”. Dette er jeg meget imponeret over, og jeg vil derfor også give et tilsagn om et tilskud på 50.000 kr. til realisering af “økobasen” fra regeringens “velfærdspulje”.

I et brev til partifællen Jens Vibjerg, der har videreekspederet en ansøgning om støtte til sin hjemkommune Give, skrev ministeren tilsvarende:

“Derfor vil jeg, såfremt begge projekter gennemføres, støtte disse med et tilskud på op til 100.000 kr. i 2004”.

Miljøministeren gjorde samtidig opmærksom på, at han har bedt Skov- og Naturstyrelsen tage sig af det formelle arbejde med at give selve bevillingen.

På samme måde fremgår det af et brev fra statsskovrider Carsten Ørnsholt til overlærer Lars Hansen fra Sommersted Skole, at det er ministeren selv, der har givet tilsagn om tilskud til den ovennævnte økobase.

Endelig er det kommet frem, at ministeren har været endog meget lydhør over for en god kollega fra Sommersted Skole. Følgende er således ordlyden i én af to mails sendt i marts 2003 til miljøministeren fra overlærer Lars Hansen på Sommersted Skole, hvorfra Hans Chr. Schmidt som omtalt har orlov som viceskoleinspektør:

“Hej Hans. Du må undskylde, at jeg sådan skiver til dig på dit arbejde, for du har jo nok at lave i forhold til alle vi andre.

I mailen beskrives planerne om at erhverve og bruge en nærliggende skovejendom som økobase i skolens undervisning. Overlæreren beder i den forbindelse sin gamle kollega om økonomisk støtte til projektet med følgende ordlyd:

“Jeg håber også, at du synes, at projektet ser spændende ud og vil gøre din indflydelse gældende de steder, du har muligheder for det”.

Således slutter mailen fra kollegaen på Sommersted Skole. Efterfølgende købte miljøministeriet så ejendommen for 1,6 mio. kr., hvilket er hele 640.000 kr. over vurderingen. De søgte 50.000 støttekroner blev ligeledes bevilget.

Professor i miljøret ved Københavns Universitet, Peter Pagh, er bekymret over udviklingen:

“Som jeg kender sagen, ser det meget mystisk ud, det der er foregået. På den anden side tror jeg, det er meget almindeligt at lave sådanne “cigarkasser” til forligspartierne, og det er selvfølgelig problematisk, hvis ingen er helt klar over, hvordan de anvendes og tildeles”, udtaler den københavnske professor til Jyllands-Posten.

8. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Miljøminister beskyldes for kammerateri

“Venstre ved du, hvor du har”, lyder partiets valgslogan, og det viser sig mere og mere at holde stik.

Først var der borgmester Brixtofte i Farum og hans ulovlige forbrug på repræsentationskontoen samt meget andet. Dernæst var der finansminister Thor Petersens manglende overholdelse af bopælspligt, etablering af stier for offentligheden på nyerhvervede ejendomme med mere. Som kom formanden for Århus Amts miljøudvalg, Erik Poulsen på banen, da han blev taget i at sprøjte ulovligt på sine marker. Dernæst var det Greves borgmester René Milo, der gik i Farums fodspor og har haft endog meget svært ved at se forskel på egne og kommunens penge.

Alle Venstre-politikere, der er blevet grebet med fingrene i klejnekassen – til fordel for dem selv eller venner og bekendte. Nu har Venstres miljøminister, Hans Christian Schmidt, også tilsluttet sig gruppen, der virkelig lever op til partiets andet slogan: “Venstre – Danmarks liberale parti”. Det liberale består desværre blot i, at man tilsyneladende lader hånt om lov og moral.

Miljøministeren beskyldes for at have tildelt kolleger, partifæller og forligspartnere midler fra den såkaldte “velfærdspulje”, hvis midler blandt andet skal bruges til at inddrage befolkningen mere i Skov- og Naturstyrelsens projekter. Det har således vist sig, at halvdelen af de 1,44 millioner, der er tildelt projekter uden for statens regi, er gået til områder, hvor forligspartiernes ordførere er valgt.

Tilsvarende har Sommersted Skole i Vojens, hvorfra Hans Christian Schmidt selv har orlov fra en stilling som viceskoleinspektør, fået tildelt 50.000 kr. fra puljen. Det samme har en anden skole i Vojens. Men ikke nok med det. Samtidig har Skov- og Naturstyrelsen nemlig for andre 1,6 millioner kroner købt en landejendom i Vojens og lejet den ud til – Sommersted Skole. Skolen vil bruge ejendommen som såkaldt “økobase” for undervisningen.

Disse forhold har vakt harme hos oppositionen, der nu beskylder Hans Christian Schmidt for kammerateri:

“Anders Fogh Rasmussen bebudede i en grundlovstale, at han ville tage et opgør med, hvad han kaldte »det socialdemokratiske kammerateri«. Men nu praktiserer regeringen jo selv kammerateri, og det er ikke første gang, det sker. Miljøministeren blander sig i et utal af konkrete sager, hvor han næsten altid træffer afgørelser til gavn for landbruget – uden at se på, at det ofte får konsekvenser for miljøet.” Det mener i hvert fald Pernille Blach Hansen, som er Socialdemokratiets miljøordfører.

Men kritikken af, at midlerne er gået til Hans Christian Schmidts hjemegn og politiske venner, afvises af ministeren selv. Han vil ikke ændre på den måde, som pengene fordeles på:

“Sådan som det er oplyst over for mig, har Skov- og Naturstyrelsen vurderet alle projekter og sagt, at de ligger fint inden for velfærdspengene. Det er lige, som det skal være,” sagde Hans Christian Schmidt til Ritzaus Bureau og vaskede dermed sine hænder.

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Gone Fishing I & II

Som faste læsere af disse sider vil vide, så har der været et par huller i den ugentlige opdatering af “Aktuelt” her i sommer og sensommer.

Forklaringen er naturligvis, at jeg har været bortrejst – for at svinge fluestangen. Først til Grønland i august, hvor det gjaldt fjeldørrederne i området omkring Nuuk/Godthåb. Det kommer der en stor billedreportage om ved næste større opdatering af www.ulnits.dk, som er nært forestående.

Dernæst et smut til Bahamas for sammen med DR TV at lave en reportage om fiskeriet efter bonefish “on the flats”. Vi fangede bonefish mellem bygerne og havde 9 timers råbånd med hjem – heraf nogle meget flotte undervandsoptagelser – nok til den halvtimes udsendelse, der går i luften engang til vinter.

For øvrigt som den sidste af de fire TV-programmer, vi har lavet her i 2003. Faste læsere af www.ulnits.dk vil som de første blive orienteret, når sendetidspunkterne er fastlagt.

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Amerikansk bøde for hajfiskeri i nationalpark

Den nordvestamerikanske marine nationalpark Monterey Bay National Marine Sanctuary oplevede for nylig lidt af et hajdrama. Det skete, da organisationen Pelagic Shark Research Foundation var ude for at filme store hvide hajer i dette farvand ud for den Californiske Halvø.

De havde skam fået lov til at filme i nationalparken, men tog sig da den frihed at lokke en stor hvid haj til angreb på en Hollywood-udgave af en stor pelssæl. Målet var naturligvis at få nogle gode skud i kassen og ud til de mange seere på landsdækkende kabelTV, som abbonnerer på “Air Jaws” fra Shark Entertainment Inc.

Den statslige organisation fik nys om dette og idømte Pelagic Shark Research Foundation en bøde på ikke mindre end 21.000 US$ for dette brud på reglerne. Efter sigende havde Shark Entertainment betalt et større beløb til Pelagic Shark Research Foundation for retten til at filme i parken. Men ikke til at lave Hollywood action film med de hvide hajer…

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Norsk efterlønner på dansk restaurantbesøg

Den danske restaurant Rosdahls i Ålborg fik forleden fint og tungt besøg fra Norge. 240 kg vejede den 60-årige gæst, som kom fra Smøla nær Trondhjem. Her var den store helleflynder – for en sådan var det – gået til biddet på en langline sat i farvandet ud for den lille ø Smøla.

I vore hårdt fiskede dage er det sjældent, at en helleflynder får lov at blive så gammel. Faktisk bliver de fleste fanget, førend de er kønsmodne – hvilket de først er ved en længde af 1 meter. At blive 60 år, før man stifter bekendtskab med mennesket – det er en bedrift ud over det sædvanlige.

De fleste helleflyndere, som fanges på stang og line, vejer under 50 kg. Gode fisk vejer typisk 20-30 kg. De helt store helleflyndere fanges i regelen helt ude på fiskebankerne langt til havs – på dybder fra 100-300 meter og dermed uden for rækkevidden af normalt fiskegrej. Herude kan man fange fisk på helt op til 400 kg.

Den store helleflynder blev filetteret og grillet i forbindelse med et velgørenhedsarrangement på restauranten, så den har altså ikke levet forgæves!

6. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Tørre tal, der tæller…

Nogle gange er det tørre tal, der tæller – for at fremme forståelsen. Derfor kommer her et par stykker af slagsen:

• Hver dag året rundt sættes der krogliner med knap 5 millioner kroge – én krog for hver dansker…
• Hver dag året rundt sættes der knap 200.000 km langliner – nok til at nå Jorden rundt 5 gange…

Såvidt de tørre tal, der stammer fra International Game Fish Association (IGFA) i USA. Intet under, at ikke mindst tunfisk er på vej mod udryddelse.

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Torsk på tre måder

Læser man på bagsiden af girokortet til det obligatoriske fisketegn, vil man se, at der for torsken i de danske farvande gælder to forskellige mindstemål. Imidlertid er virkeligheden en anden, og i Fødevareministeriet ved den ene hånd åbenbart ikke helt, hvad den anden laver.

I hvert fald er det en kendsgerning, at der nu gælder hele tre mindstemål for torsken i de danske farvande:

• Nordsøen og Skagerak: 40 cm
• Østersøen og Bælterne: 38 cm
• Kattegat og Limfjorden: 35 cm

I en tid, hvor torsken er hårdt presset fra alle sider, er det dybt godnat med en sådan opsplitning, som ingen alligevel kan finde ud af. Det eneste fornuftige ville i stedet være at fastlægge ét mindstemål for samtlige torsk i de indre såvel som de ydre danske farvande. Og det burde naturligvis være 40 cm – eller hvorfor ikke 50, når nu bestanden er så truet?

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Ø-mærkede ørreder…

Som tidligere adviseret på denne side, så er de første økologiske fisk nu på vej fra dambrugene og ud til forbrugerne. Fødevareministeren er nu klar med regler for det økologiske fiskeopdræt, der har været årsag til megen debat i de forløbne år.

Nu skal man ikke tro, at de økologiske fisk vil blive opfodret i rent vand med rent foder og uden brug af medicin. Nej, også fremover må der bruges antibiotika til “økologiske” fisk, men der må kun behandles én gang i løbet af fiskenes levetid. Samtidig må dambrugerne ikke længere bruge det kunstige farvestof astaxanthin i foderet, hvorfor fiskene vil blive blegere i kødet. Endelig vil der blive stillet specielle krav til dambrugenes vandkvalitet, foderbrug, bæredygtighed og kemikalieforbrug – hvad det så end vil udmønte sig i.

Foreløbig fire dambrug er i gang med en produktion af økologiske ørreder, som forventes at ville nå ud til forbrugerne i løbet af næste år.

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Kannibaler truet af udryddelse

At kannibaler er truet af udryddelse vidste nok de fleste, og næppe mange begræder denne kendsgerning. Men de færreste ved, at også kannibaler blandt fisk er truet af udryddelse. Det har norske undersøgelser netop kunnet konstatere.

Et hold norske fiskeforskere fra Norges Teknisk-Videnskapelige Universitet (NTVU) i Trondheim drog bevæbnet med gummibåd, garn og sværkalibrede pistoler til Svalbard for at studere fjeldørrederne i nogle store søer på Bjørnøya. En ø, som i perioder lever op til sit navn, når isbjørne går i land og gør tilværelsen spændende for lokalbefolkningen…

I de meget næringsfattige fjeldsøer på denne ø lever stort set kun fjeldørreder, hvoraf nogle kan blive overraskende store og nå vægte på flere kilo. Det overraskende ligger i, at fiskene kan vokse sig store i vande med meget lidt næring. Forklaringen ligger naturligvis i, at nogle fjeldørreder slår over på en mere nærende diæt af små fjeldørreder, som på en sparsom diæt af insekter næppe bliver meget større end 10-15 gram.

Disse kannibaler vokser hurtigt på deres artsfæller, men er få og lette at udfiske. NTVU’s undersøgelser på Bjørnøya viste, at der i en enkelt sø var en bestand på omkring 18.000 fjeldørreder. Af disse var der kun knap 50 kannibaler, der havde vokset sig til en “brugbar” størrelse. Disse tal var baseret på fangst af 1.941 fisk, som blev mærket, genudsat og for nogles vedkommende genfanget.

En tilsvarende undersøgelse fra en 40 hektar stor næringsfattig fjeldsø inde på fastlandet viste, at der ud af en samlet bestand på 30.000 fjeldørreder kun var 50 kannibaler. Flere kunne søen helt enkelt ikke producere føde (små fjeldørreder) nok til.

I lavlandssøer er der i regelen så megen dyreplankton, at en del af fjeldørrederne her kan vokse sig spisestore på en diæt af dafnier og hjuldyr med mere. Samt andre småfisk nok til at brødføde store fjeldørreder, som her ikke behøver at blive kannibaler.

Kannibalfisk bliver ganske vist store, men de er meget få og meget lette at udfiske.

2. oktober 2003

© Steen Ulnits

* Minken var målet

Med en årlig produktion på op mod 12 millioner dyr er Danmark verdens suverænt største producent af mink til pelsindustrien. Danmark har således 40% af verdensmarkedet og eksporterer hvert år for omkring 3 milliarder kroner.

Det er således ikke småpenge, der er tale om her, og derfor er der da også godt 2.000 minkavlere herhjemme. Fra disse minkfarme undslipper årligt mange tusinde tamme mink til naturen, hvor de fleste går til grunde – af naturlige årsager eller via jægerne, der årligt nedlægger mellem 8.000 og 9.000 undslupne mink. De overlevende mink søger ned til søer og åer, hvor de lever af fisk – præcis som i Nordamerika, hvor minken oprindeligt stammer fra.

Den danske minkproduktion har i mange år været en torn i øjet på internationale dyreværnsorganisationer, som flere gange har lavet hærværk på diverse minkfarme og lukket i tusindvis af tamme mink ud i friheden – næppe til glæde for fisk og fugle i naturen, som så må lide under de mange sultne mink. Men de vilde dyr har ikke dyreværnsorganisationernes interesse…

Nu er det så sket igen – i Vestjylland – hvor omkring 8.000 mink blev sluppet ud fra burene. De fleste blev hurtigt indfanget igen, men et halvt tusinde stykker er stadig – medio september – på fri fod. Dem jagter lokale jægere, så de ikke skal forvolde alt for stor skade på det lokale vildt.

Politiet formoder, at det som i tidlligere tilfælde er Dyrenes Befrielsesfront, der står bag aktionen.

21. september 2003

© Steen Ulnits

* Bæveren for retten

Den 11. august tog Vestre Landsret hul på en lidt utraditionel sag om statsborgerskab. Det var ikke Venstres Bertel Harder, der havde anlagt sagen, men Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF). Og det var heller ikke asylansøgere fra fjerne lande, der stod anklaget.

Det var i stedet de 18 tyske bævere, som Skov- og Naturstyrelsen i 1999 udsatte i Nordvestjylland. Selvsamme styrelse mente også, at svenske laks fra Ätran, der udmunder i samme Kattegat som Gudenåen, ikke kunne anerkendes som danske statsborgere. Mens altså de tyske bævere af ukendte årsager var helt OK…

DSF anerkendte ikke lovligheden af udsætningen af de 18 bævere, som man frygtede og stadig frygter vil skade vandrefiskenes frie passage i de danske vandløb. Bæverne bygger jo dæmninger, som laksefiskene ikke altid kan passere. Og når fiskene ikke op til deres livsvigtige gydepladser, så kan de i sagens natur heller ikke gyde og dermed sikre bestandens fortsatte eksistens.

Nu er sagen så nået helt til Vestre Landsret, der skal afgøre, om de tyske bævere, som siden udsætningen for fire år siden har mere end fordoblet deres antal, nu også havde lov til at bosætte sig her i landet. I Danmark, hvor bæveren havde været uddød i mere end 1.000 år.

Til sammenligning havde Gudenå-laksen kun været uddød i 75 år, da Skov- og Naturstyrelsen erklærede de vestsvenske laks uønskede…

21. september 2003

© Steen Ulnits

* Nul vetoret til landbrugere

Fødevareminister Mariann Fischer Boel hilser et nyt forslag til afskaffelse af den gamle jordbrugskommissioner velkommen. “Der er ingen tvivl om, at vi har brug for at modernisere den nuværende lovgivning, og jeg er glad for, at vi med betænkningen har fået en række forslag til forenkling og større fleksibilitet”, siger hun til Jyllands-Posten.

Den nye betænkning foreslår afskaffelse af de gamle jordbrugskommissioner, som hidtil har været en torn i øjnene på alle med interesse for natur og miljø. Mere end én gang er det nemlig lykkedes sådanne kommissioner at forpurre planer om etablering af nye naturområder – helt enkelt fordi landbruget havde og indtil videre stadig har flertal og dermed vetoret i disse kommissioner.

Blandt de konkrete forslag i den nye betænkning, som landbruget naturligvis er meget utilfreds med, er blandt andet følgende:

• Brug af landbrugsjord til naturformål sidestilles med brug af jord til landbrugsformål.
• Jordbrugskommissionerne nedlægges og erstattes af “regionale folkevalgte organer”.
• Antallet af gårde i tilkøb hæves fra nu tre til fire gårde eller sammenlagt 400 hektar.
• Arealgrænsen for tilkøb af landbrugsjord hæves fra 70 til 200 hektar.

Hidtil har der i jordbrugskommissionerne siddet én jurist og to repræsentanter fra landbruget, som således automatisk har haft hånds- og halsret over den danske jord.

Fremover vil det således være muligt for eksempelvis fonde at købe eksisterende landbrugsjord op og udlægge den til naturformål. Eller for vandværker at opkøbe jord, så drikkevandsboringer kan beskyttes mod gift fra landbruget.

Fødevareministeren vil efter endt høring fremsætte lovforslag til afstemning engang i løbet af efteråret.

21. september 2003

© Steen Ulnits

* Ros til DMU

– men samtidig international frygt for regeringens spareplaner. Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er netop blevet evalueret af et internationalt panel bestående af 12 uafhængige miljøforskere. Panelet kom frem til, at DMU’s miljøforskning er af international standard – en forskning, der har såvel bredde som høj kvalitet.

Forskerne advarer dog samtidig også om, at regeringens spareplaner kan gøre det endog meget svært for DMU at opretholde den nuværende høje standard. Således har den borgerlige regering besluttet, at bevillingerne til DMU skal nedsættes fra i år 145 millioner kroner til 124 millioner kroner næste år og 109 millioner kroner i 2007. Pt. beskæftiger DMU 440 forskere, hvoraf op mod en tredjedel må vinke farvel til deres jobs i de kommende år.

Disse besparelser var baggrunden for, at Steen Gade for nylig valgte at trække sig fra en ellers vellønnet post som direktør for DMU. Han mente ikke at kunne udføre arbejdet forsvarligt under sådanne betingelser.

Den rosende rapport om DMU er specielt interessant i lyset af den næsten samtidige kritik af Bjørn Lomborg og hans Institut for Miljøvurdering (IMV). Se notitsen nedenfor.

16. september 2003

© Steen Ulnits

* Lomborg og de fejlfyldte IMV-rapporter

Lektor Bjørn Lomborg, direktør for regeringens eget smagsdommerinstitut, Institut for MiljøVurdering (IMV), er netop blevet evalueret af en uvildig instans. Det uvildige panel bestod af følgende eksperter fra Skandinavien:

Professor Christian Hjorth-Andersen fra Økonomisk Institut ved Københavns Universitet; profesor Lars Hagmar fra Yrkes- och Miljømedicinska Kliniken ved Universitetssjukhuset i Lund; professor Peter Bogetoft, Instituttet for Økonomi, Skov og Landskab; professor Øystein Hov, Norsk Institut for Luftforskning samt professor Aage Heie fra Institut for Vann- og Miljøteknikk ved Norges Teknisk-Videnskapelige Universitet i Trondheim.

Dette ekspertpanel kom i en 16 sider lang konklusion frem til følgende om IMV’s meget omdiskuterede otte rapporter:

• Panelet valgte helt at se bort fra de tre første rapporter, da man ikke anerkender deres faglige kvalitet, men blot ser dem som et forsøg på at markere det nye institut i offentligheden. Så meget for dem altså.
• Panelet fandt heller ikke, at man kunne være “tryg ved konklusionerne i to af de andre rapporter”, som omhandlede henholdsvis prisen for reduktion i CO2-udledningen og rentabiliteten af papirgenbrug.
• Ingen af rapporterne er så klare, at de kan bruges politisk, og de er alle behæftet med fejl af forskellig karakter. Ingen af rapporterne kan således bruges af politikerne til at “give mere miljø for pengene”.

Panelet konkluderede endvidere, at skal IMV bevare eller etablere sin troværdighed, så må det sikres, at der ikke fremover kan sættes faglige spørgsmålstegn ved dets rapporter. Det har der i høj grad kunnet hidtil. Således har en forsker på Danmarks Tekniske Institut (DTU), som har leveret datamateriale til IMV, udtalt følgende om to af de IMV-rapporter, han havde været involveret i: At de end “ikke havde bestået som et studenterprojekt på DTU”…

IMV’s direktør, Bjørn Lomborg, havde i Jyllands-Posten følgende kommentar til det uvildige ekspertpanels evaluering af instituttets rapporter:

“Men ork Gud – det er ikke det sidste, I har hørt fra mig. Vi skal nok komme på banen igen.”

En udtalelse, der mere end meget andet fortæller, hvad IMV egentlig drejer sig om og Bjørn Lomborg virkelig står for: Et egotrip af hidtil usete dimensioner. Fagligheden er aldeles underordnet, hvad ekspertpanelet jo også nåede frem til.

Heller ikke uventet bakkede miljøminister Hans. Chr. Schmidt op om Lomborg og IMV, som jo er Venstres helt egen opfindelse og helt nye smagsdommerinstitut. Og meget forudsigeligt mente oppositionen, at IMV må lukkes efter den uvildige kritik.

Så der er atter gang i den hjemlige sandkasse…

16. september 2003

© Steen Ulnits

* “Nationalparkerne”…

Regeringens planer om etablering af et antal nationalparker rundt omkring i Danmark skrider langsomt fremad. Men det går ikke helt så godt som ønsket. Således foreslog man først hele Mols og Helgenæs udlagt som en sammenhængnede naturpark. Det ville lokalbefolkningen – læs: et fåtal landmænd – imidlertid ikke vide af, og derfor blev resultatet kun det sølle areal på Mols, som staten allerede ejer, og som allerede er fredet. Ingenting er således vundet her.

Dernæst gik det ud over Vadehavet, hvor lokalbefolkningen – i hvert fald i første omgang, da Svend Auken var miljøminister – heller ikke ville vide af en nationalpark. De frygtede og frygter stadig, at en sådan park vil medføre restriktioner i deres brug af naturen. Nu, hvor miljøministeren hedder Hans Chr. Schmidt, er tonen imidlertid en lidt anden. Nu har man lokalt indvilliget i at diskutere muligheden, så her er der altså godt nyt.

I nordjyske Lille Vildmose kunne man godt se fordelene ved at få placeret en nationalpark, og det samme kunne man ved Møns Klint, der jo også allerede er fredet. Senest kom så klithederne i Thy, der blev det fjerde af pilotprojekterne, som med tiden skal udmønte sig i regulære nationalparker – vel at mærke i samråd med lokalbefolkningerne.

7. september 2003

© Steen Ulnits

* Miljøudvalgsformand taget for ulovlig marksprøjtning

“Venstre ved du, hvor du har”. Sådan lyder slogan’et, og sådan er det. Venstre er som landbrugsparti imod miljøpolitik og gør, hvad de kan for at forringe den. Det er klart det indtryk, man får, når man studerer regeringens miljøpolitik siden seneste valg. Der skal spares på miljøet, og det skal være lettere at få lov til at forurene og bebygge den danske natur.

Senest ramte man i Århus Amt hovedet på sømmet, da ingen ringere end formanden for amtets miljøudvalg, Erik Poulsen, blevet taget for at sprøjte ulovligt på sine marker. Udvalgsformanden, der er valgt for Venstre, blev siden opfordret til at trække sig fra posten, men har nægtet at følge opfordringen. Han vil vente, til Valgbarhedsnævnet har afgjort, om han er værdig til fortsat at bestride posten til formand for miljøudvalget – når han nu selv er taget i at bruge ulovlig sprøjtegift på sine marker.

Meget karakteristisk kan Venstres Erik Poulsen altså slet ikke selv se noget odiøst at fortsætte på posten. Landet og vandet stander for alvor i våde i disse tider…

7. september 2003

© Steen Ulnits

* Faldende indtægter fra Fisketegnet

Saldoen pr. 31. juli 2003 for indløste fisketegn (lystfiskere) lød på 14.626.220,97 kroner mod 15.265.517,22 kroner på samme tid sidste år. En tilbagegang på 639.296,25 kroner i forhold til sidste år.

Saldoen pr. 31. juli 2003 for indløste garnlicenser (fritidsfiskere) lød på 5.670.368,95 kroner mod 5.844.581,54 på samme tid sidste år. En tilbagegang på 174.212,59 kroner i forhold til sidste år.

Alt i alt “mangler” der således på nuværende tidspunkt godt 0,8 million kroner til fiskeplejen i forhold til sidste år. Det har Fiskeridirektoratet under ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri meddelt landets fiskeriinspektorater. Umiddelbart vel til almindelig orientering, men sikkert også som et lille hint om, at de godt må se at få mere gang i fiskerikontrollen – med fisketegnet!

7. september 2003

© Steen Ulnits

* Rekordfisk fra Gudenåen

Lørdag den 17. maj blev en mærkedag ved Gudenåen. Da blev der nemlig – på spinner – taget en imponerende blanklaks på hele 13,52 kg, 112 cm lang. Det er en af de største stangfangede Gudenå-laks, siden Gudenåens oprindelige laksestamme blev udryddet med opførelsen af Tangeværket i 1920’erne. Det gode forsommerfiskeri gik dog – efter en regnfuld periode med god opgang – lidt død i sommervarmen, der for alvor satte ind ved feriens begyndelse.

Og dog. Onsdag den 9. juli gik nemlig endnu en rekordstor fisk til biddet i landets længste vandløb. Denne gang var det en tilrejsende fisker fra Fyn, som løb af med fangsten. På flue tog han den største havørred, der endnu er taget på Bjerringbro foreningens vand – en sølvblank og meterlang kæmpe på ikke mindre end 11.51 kg. Det tog en time og tyve minutter at få kæmpen på land.

Fisken er indtil videre årets største stangfangede havørred i hele Europa og dermed endnu et bevis på Gudenåens status som fiskevand af international standard!

28. august 2003

© Steen Ulnits

* Gudenåens Ørredfond: Fiskekonkurrence

Den 20. september klokken 6.30 – 16.00 afholder Gudenåens Ørredfond åben Gudenåkonkurrence ved foreningernes fiskevand i landets længste vandløb. Med ovennævnte rekordstore fisk fanget i år er der for alvor basis for stor interesse og gode fangster.

Deltagerbeviser kan købes på følgende salgssteder på selve dagen mellem 6.00 – 9.00:

Brogade i Bjerringbro
Bamsebo Camping
Ulstrup Bro
Amtmand Hoppes Bro
Bådpladsen Langå og
Åbro i Langå

Deltagerbeviser kan købes i forsalg følgende steder fra 1. september:

Langå Camping
Q8 i Bjerrringbro
Randers Sport
Grejbiksen i Trige og
Grejbiksen i Silkeborg

Pris for deltagelse er kr. 100,- for seniorer og kr. 40,- for juniorer.

Indvejning fra kl. 16.00 foregår på bådpladsen i Langå. Fisketegn og deltagerbevis kontrolleres ved indvejningen.

Præmieuddeling sker kl. 17.00 umiddelbart efter indvejningen. Herunder også udtrækning af præmier blandt de tilstedeværendes deltagerbeviser.

* Marsvin i garn

En fritidsfisker fra Jægerspris på Nordsjælland fik for nylig et marsvin i sine ørredgarn, der stod på 1,5-2 meters dybde ved Dyrnæsbroen i Roskilde Fjord. Det skriver Frederikssunds Avis.

Det baskede noget mere end normalt, da fritidsfiskeren var ved at røgte sine garn. Hans første formodning var derfor, at der var gået en sæl i garnet. Det viste sig imidlertid, at det i stedet var et marsvin, der sad fanget i netmaskerne – en lille hval på omkring 40 kg, knap halvanden meter lang.

Heldigvis havde den ikke siddet ret længe i garnet, og den havde derfor ikke taget skade af det ufrivillige fangenskab. Således havde den kun pådraget sig en en lille rift på rygfinnen, og den forsvandt derfor straks i bølgerne, da fritidsfiskeren først havde fået befriet den fra garnmaskerne.

Langt fra alle marsvin slipper så heldigt fra et møde med de monofile nylongarn. Således regner man med, at der årligt dør omkring 7.000 marsvin i garn. De lider helt enkelt en langsom druknedød i netmaskerne.

20. august 2003

© Steen Ulnits

* – Folkeafstemning om miljøet?

Oppositionen truer nu med en folkeafstemning som et sidste skridt, hvis regeringen og miljøminister Hans Chr. Schmidt (V) får vedtaget ændringer i Naturbeskyttelsesloven. Specielt er det den i så fald frie adgang til at bygge nyt langs de smukke danske kyster, der har fået oppositionen op af starthullerne og op på barrikaderne.

Socialistisk Folkeparti vil søge at skaffe de 60 nødvendige mandater i Folketinget, som kræves for at afholde en folkeafstemning om lovændringerne. Socialdemokraterne erklærer sig rede til at overveje alle parlamentariske muligheder og dermed også det usædvanlige initiativ fra SF’erne – en folkeafstemning.

De to partier kan i alt mønstre 64 mandater og er derfor mageligt over den tredjedel af Folketingets medlemmer, som ifølge Grundloven er en forudsætning for at kræve en folkeafstemning.

Det vil i så fald være første gang siden 1963, hvor Socialdemokratiets jordlove blev stemt ned, at Danmark har en folkeafstemning, der omhandler andet end valgretsalder og EU-forhold.

“Hvis forringelserne bliver som forventet, er vi klar til en folkeafstemning, selv om vi bestemt ikke mener, at det er et middel, man skal bruge i tide og utide.” Det sagde Jørn Jespersen, der er SF’s miljøordfører.

Ifølge Jørn Jespersen fører regeringen i dag en miljøpolitik, som slet ikke har været varslet over for vælgerne – en miljøpolitik, der medfører langsigtede konsekvenser for den danske befolkning og forringelser af den danske natur. Og en miljøpolitik, som vor minimalstatsmninister hele tiden har haft liggende klar i lommen. Han har blot ikke turdet fortælle vælgerne om den, før han havde regeringsmagten…

“Der er tale om vælgerbedrag, og med regionplanudvalgets anbefalinger er der lagt op til lovændringer, der kan få store konsekvenser for vore kystområder,” mente Jørn Jespersen.

Hos socialdemokraterne erklærede miljøordfører Pernille Blach Hansen sig enig i, at spørgsmålet har en væsentlighed, der i princippet godt kan begrunde en folkeafstemning.

Også partiets politiske ordfører, Frank Jensen, understregede, at socialdemokraterne er parate til at overveje alle parlamentariske muligheder for at stoppe miljøministeren – herunder også en folkeafstemning.

“De skader, der sker nu, kan man ikke lave om på, og den nuværende udvikling går ud over de kommende generationer. Om vi i givet fald vil gå med og støtte en folkeafstemning kræver en nærmere drøftelse i vores folketingsgruppe, men som udgangspunkt er vi parate til at overveje alle parlamentariske muligheder,” sagde Frank Jensen.

“Foreløbig ved vi slet ikke, hvad der kommer til at ske. Derfor er det et drastisk skridt, hvor man lægger op til en konfrontation på et helt ukendt grundlag,” sagde Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo.

Men betryggende for den øvrige danske befolkning at vide, at sagen altså kan ende med en folkeafstemning, hvis Venstres altid landbrugsvenlige politikere ikke formår at håndtere regeringsmagten ansvarligt.

20. august 2003

© Steen Ulnits

* Socialdemokratiet: Stop for svineproduktion

Miljøminister Hans Chr. Schmidt har netop bebudet, at det fremover skal være lettere at få tilladelse til at udvide svineproduktionen i Danmark. Den svineproduktion, der snart runder de 25 millioner svin, og som planlægges at vokse yderligere til 35 millioner i de kommende år.

Oppositionen – indtil videre kun repræsenteret af Socialdemokratiet – mener imidlertid, at der skal sættes et foreløbigt stop for etablering af flere og større svinefarme i Danmark. Helt konkret kræver S, at der skal ske en individuel miljøgodkendelse af alle landbrugsbedrifter – på lige fod med andre forurenende industrivirksomheder. Samtidig skal landbrugets særstatus i forhold til planloven ophæves, så naboer og natur ikke længere skal lide under et fåtal landmænds forurenende produktion. Moderne landbrug skal helt enkelt sidestilles med andre forurenende industrivirksomheder – hverken mere eller mindre.

Venstre har med det nye udspil vist, at partiet stadig styres af landbruget, selv om dette i dag kun tæller omkring 50.000 aktive vælgere. De resterende 5,5 millioner danskere skal så lide under disses miljøtyranni. Til gengæld gør landmændene det jo med myndighedernes fulde velsignelse.

VisionsPartiet, som er nyt på den politiske scene, og som agter at stille op til næste valg, tilhører hverken højre- eller venstrefløjen. Visions-Partiet vil i stedet tage stiling fra sag til sag. Det udtaler i hvert fald stifteren til Jyllands-Posten og påpeger samtidig, at økonomiske hensyn alt for længe har styret udviklingen inden for dansk landbrug.

Partiet finder det klart uholdbart, at der gives tilladelse til yderligere svineproduktion, når nu et flertal i befolkningen er imod denne form for forurening. På grund af lugtgenerne og de skader, som gylleproduktionen påfører miljøet til lands og til vands.

15. august 2003

© Steen Ulnits

* Fyns Amt: Stop for svineproduktion

EU har som bekendt vedtaget det såkaldte “vandrammedirektiv”, der på mange måder vil vende op og ned på måden, vi forvalter vandmiljøet på.

Ingen ved endnu, hvordan dette direktiv vil påvirke miljøforvaltningen i Danmark, men konsekvenser vil det helt sikkert få. En af disse konsekvenser vil givet være kompensation til danske svinebønder med tilladelse til svineproduktion. Der venter i så fald den danske stat en milliardregning, når myndighederne om få år tvinges til at tilbagekøbe alle de tilladelser til ny svineproduktion, der udstedes i denne tid.

Senest i 2015 skal Danmark nemlig – præcis som de øvrige medlemslande – leve op til EU’s vandrammedirektiv – krav, som Danmark endnu ikke opfylder.Derfor bliver man nødt til at fratage landmændene de tilladelser, man netop har givet dem til større produktion og dermed også en større forurening.

Det forudser i hvert fald vicedirektør i Fyns Amt, Jørgen Dan Petersen:

– Det er klart, at det er betragtelige beløb i milliardklassen, vi taler om, set over en årrække, og det må man forholde sig til politisk, udtaler han til pressen.

15. august 2003

© Steen Ulnits

* – Nyt sommerhus ved kysten?

Det lyder jo umiddelbart dejligt, men der er en hage ved det. En grim én. Regionplanudvalget har således netop foreslået, at der i visse dele af landet åbnes op for nye sommerhusområder i kystnærhedszonen. Det er miljøminister Hans Christian Smidt (V) glad for – i hvert fald giver han udtryk for velvilje overfor at planlægge og gennemføre byggeri i zonen.

Torben Hansen, Socialdemokratiske medlem af Folketingets Miljøudvalg, tager derimod skarpt afstand fra forslaget.

– Først skulle det åbne land plastres til med gylletanke og aftægtsboliger til landbruget. Så foreslog miljøministeren byggeri i skovene, og nu står kystområderne for tur. Det skuffer mig, men undrer ikke, når man ser på regeringens besparelser og nedprioritering af dansk naturpolitik. Det åbne land og Danmarks natur har åndenød, og trænger bestemt ikke til flere slag under bæltestedet, siger Torben Hansen.

Torben Hansen er ikke et sekund i tvivl om, at føres forslaget ud i livet – eller rettere i naturen – så betaler klitheder, strandenge og kystnaturen prisen.

– Wilhjelmudvalget dokumenterede sidste år, at den danske natur har for lidt plads, er for opdelt og at antallet af arter aldrig har været lavere. Derfor undrer det mig, at miljøministeren er tilhænger af et forslag, der truer resterne af vores sårbare kystnatur som klitheder og enge, siger Torben Hansen. Han påpeger, at det nu er på tide, at miljøministeren begynder at tænke på naturen og befolkningens naturoplevelser.

Torben Hansen er også bekymret for befolkningens adgang til naturen i nærheden af kyst, klitter og strandenge.

– I mange sommerhusområder dukker der automatisk skilte med “Privat” og “Adgang for uvedkommende forbudt” op, og folk udefra bliver skubbet hen til de offentlige parkeringspladser langt fra sommerhusejerne. Men der er altså ingen, der skal have fortrinsret til vores strande, påpeger Torben Hansen.

Torben Hansen er som socialdemokrat ikke alene om sin kritik af forslaget. Han kommes til undsætning af Pia Christmas-Møller, politisk ordfører for de Konservative, som ligeledes er imod:

– Vi vil ikke være med til at molestere den enestående naur, vi har i kystnærhedszonen. Vi vil godt være med til at se på enkelte konkrete tilfælde, hvor for eksempel et hotel søger om tilbygning for at kunne overleve. Men zonen skal ikke være en åben ladeport. Rapporten fra Regionalplanudvalget er rigelig frisk i tonen, så vi træder på bremsen, udtaler Pia Christmas-Møller.

Ingen kan efterhånden være i tvivl om, hvem der vil ødelægge den danske natur. Det vil landbrugspartiet Venstre, og det endda i en grad, der er til at tage og føle på. Det må ikke være let at være de Konservative. På den ene side er de desperate efter at være i regering – på den anden side er de godt klar over, at den danske natur er sårbar og derfor må beskyttes…

31. juli 2003

© Steen Ulnits

* Atomaffald nu også i laks

Det engelske anlæg Sellafield i Cumbria har længe været i såvel myndighedernes som miljøorganisationernes søgelys. Her oparbejdes gammelt atombrændsel til nyt, og herfra udledes store mængder radioaktivt spildevand til det Irske Hav.

Det kan blandt andet måles i form af det radioaktive affaldsstof Technetium-99, som hurtigt spredes med havstrømmene. Således kan man nu spore Technetium-99 fra Sellafield så langt borte som i den danske del af Kattegat. Det er et stof, som optages af dyr og planter, hvorfra det så ophobes op gennem fødekæden. Mest og bedst ophobes det i blæretang, som derfor er en god indikator for stoffets spredning. Skaldyr er også gode indikatorer.

Det er indtil videre små doser Technetium-99, der er målt i Kattegat, men koncentrationen vil givet stige. Da de engelske myndigheder for et par år siden målte koncentrationen af Technetium-99 i hummere fanget ud for Sellafield, fandt de stoffet i en koncentration, der var 42 gange højere end EU’s såkaldte “interventionsgrænse for radioaktivitet i fødevarer efter atomulykker”!

De massive udslip af Technetium-99 fra Sellafield startede i 1994. I 1997 var sporstoffet nået til Norges kyster, og i 1998 kom det til de indre danske farvande. Technetium-99 nåede til Barentshavet i 1999 og til Østgrønland i år 2001.

Indtil videre siger målingerne, at radiokativiteten i Nordsøen og Østersøen er omkring 10 gange større end oppe i Arktis. Endnu i hvert fald. EU’s miljøministre har dog besluttet, at udslippene skal reduceres hurtigst muligt og bringes helt til ophør i år 2020.

Nu har en undersøgelse betalt af Greenpeace og udført af Southhampton University så konstateret, at man i dag kan måle Technetium-99 fra Sellafield i opdrættede atlanterhavslaks solgt i engelske supermarkeder. Ikke blot kunne man måle stoffet selv i fiskene, men disse var sågar selv svagt radioaktive.

Såvel Irland som nu også Norge har lagt ekstra pres på den engelske regering for at stoppe eller i hvert fald begrænse udledningerne fra Sellafield. Det har medført, at den engelske miljøminister har strammet reglerne over for Sellafield, så forureningen forhåbentlig bringes ned.

For øvrigt hed Sellafield slet ikke Sellafield, da det i sin tid blev oprettet. Men efter store radioaktive udslip og efterfølgende dårlig presseomtale besluttede man at omdøbe anlægget fra det oprindelig “Windscale” til det nuværende “Sellafield” – som om det skulle hjælpe noget…

31. juli 2003

© Steen Ulnits

* Laksens Dag ved Skjern Å

I dagene den 30.-31. august afholder Skjern Å Sammenslutningen et stort arrangement til fordel for vildlaksen i Skjern Å.

Der er ikke tale om nogen fiskekonkurrence, selv om man selvfølgelig kan benytte lejligheden til også at fiske i åen. Der er i stedet tale om en række aktiviteter, der alle har relation til laks og laksefiskeri. Således kan man dyrke fluekastets lyksaligheder, binde en lakseflue eller blive vist rundt på Dansk Center for Vildlaks, hvor Skjernå-laksen opdrættes.

Under laksedagene kan man formedelst 200,- kroner fiske på alt det vand, som Skjern Å Sammenslutningen råder over, og det er ikke småting. I løbet af denne weekend kan selv den ihærdigste laksefisker kun gøre sig forhåbning om at nå gennem en brøkdel!

2003 har været et mærkeår for såvel Skjern Å som Skjernå-laksen. Det var nemlig i år, de nye slyngninger ved åens nedre løb blev indviet – under stor festivitas og med fangsten af en flot blanklaks på hele 7,5 kg taget på selve åbningsdagen.

Siden da er der landet flere laks med hidtil største på 11,3 kg. En lokal fluefisker havde for alvor heldet med sig, da han på én og samme dag landede hele to laks på henholdsvis 7,9 og 8,4 kg.

Der er således al mulig grund til at støtte op om projektet og deltage i Laksens Dag!

Nærmere oplysninger kan findes på www.skjernaasam.dk

* Åbent hus ved Karup Å

Fra 15. til 17. august 2003 afholdes for tredje gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Sidste år var der ca. 500, som deltog i konkurrencen, og der forventes større deltagelse i år. På nuværende tidspunkt er der således solgt 440 deltagerbeviser.

Der er præmier for mere end 55.000 kr. og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer. Således er der i år en præmie til en værdi af knap 3.000 kr., der udtrækkes blandt alle deltagere.

Karup Å Fiskekonkurrence er altid noget specielt. Dette på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgangen til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Da der i år er fanget flere havørreder på over 10 kg, forventes ikke kun lystfiskere fra Midtjylland, men fra hele landet.

Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen og har derfor undertitlen “Fra udspring til udløb”.

Det samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad Ørredpark, der er grundstenen i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup Å systemet. I 2002 var overskuddet på ca. 75.000 kr.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger kan hentes på www.karupaa.dk

* Storå-laksen fredet i fem år

Med virkning fra 1. maj 2003 har Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) totalfredet Storå-laksen i såvel Storåen som Nissum Fjord. Formålet er naturligvis at redde de sidste rester af den oprindelige laksestamme, som nu er dokumenteret via DNA-undersøgelser af arvemassen.

I forbindelse med totalfredningen af laksen i Storåen har DFU ophævet den hidtidige totalfredning af selve åen i perioden 15. september – 15. april. Fremover gælder således den normale fredningstid for havørred, nemlig 16. november – 15. januar. Lystfiskerne har således fået mere fisketid ved åen, men må blot ikke tage eventuelle laks – kun havørreder.

Som en ekstra bonus til lystfiskerne har DFU også forbudt alt garnfiskeri efter ørred (havørred og regnbueørred) i Nissum Fjord. Om alt går efter planen, skulle der således blive flere havørreder til Storåens faste dyrkere i de kommende år.

15. juli 2003

© Steen Ulnits

* Nye vådområder

Århus Amt, der netop har indviet Årslev Engsø opstrøms Brabrand Sø, har planer om flere vådområder. Det primære formål er at fjerne den størst mulige mængde næringssalte, inden de havner i den hårdt belastede Århus Bugt, som sidste efterår bukkede under for rekordstore iltsvind.

Til de nye planer hører et område ved Egåen umiddelbart nord for Århus by. Egå afvander direkte til Århus Bugt, men byder ikke pt. bugtens havørreder på mulighed for opgang og gydning. Det sørger en opstemning nederst på åens løb for.

Amtet har også planer om et 60 hektar stort vådområde ved Alling Å nord for Gammel Estrup. Alling Å afvander til den lavvandede Grund Fjord, som i mange år har lidt under eutrofiering på grund af tilledte næringssalte. Alling Å er selv et relativt produktivt havørredvand.

Endelig har Århus Amt barslet med planer om et nyt vådområde i Vorup Enge ved Gudenåen vest for Randers by. Til formålet har amtet måttet se sig nødsaget til at ekspropriere godt 10 hektar jord – hele ejendommen – hos en lodsejer, der ikke frivilligt har villet acceptere det nye vådområde.

15. juli 2003

© Steen Ulnits

* “Politikerne bør stilles til ansvar for overfiskeriet”

Under denne overskrift foreslår syv svenske professorer, at (u)ansvarlige politikere stilles for en domstol, når de bevidst har overtrådt videnskabeligt funderede anbefalinger om stop for overfiskeri. Det kunne være en yderst interessant drejning af miljøpolitikken, hvis blot dette forslag kunne realiseres. Læs selv og døm. Svensk er slet ikke så svært endda:

“Politikerna bör dras inför rätta för utfiskningen”

Det är med en blandning av förtvivlan och vrede som vi tar del av “nyheten” att 90 procent av världshavens större rovfiskar, exempelvis tonfisk, svärdfisk, torsk och hälleflundra har utfiskats. Vi är inte förvånade, tvärtom. Alla som känner till något om fiske och fiskeripolitik såväl internationellt som i Sverige kan bara konstatera att detta var väntat.

Det är i stället den reaktion av förvåning som präglat vissa kommentarer till nyheten som gör oss upprörda. Den fiskeripolitik som Sverige och en rad andra länder bedrivit under lång tid måste oundvikligen resultera i de problem vi nu ser i fråga om rovfiskarna.

Vi vet sedan länge att fisket i praktiskt taget alla världens fiskeriområden ligger på eller över den gräns som bestånden tål. Nästan alla världens fiskarter som har större kommersiell betydelse överfiskas, ofta långt över hållbar bärkraft. Bara i Atlanten beräknas 64 viktiga fiskbestånd vara överfiskade.

Fiskeriexperterna har varnat och varnat men utan att deras varningar tagits på allvar. Fiskeripolitiken, även den svenska, har genomgående bortsett från de biologiska förutsättningarna och begränsningarna och fortsatt att medge ett fiske över eller mycket över arternas produktionsförmåga. Som en följd ser vi år för år hur bestånden minskar, hur medelstorleken på fiskarna minskar och hur en allt större andel av fiskarna fångas innan de blivit könsmogna.

Samma skeende har fiskeribiologerna belagt genom omfattande forskning om bestånden av torsk, hälleflundra, långa och en rad andra viktiga fiskarter. Fisket fortsätter till dess utbytet är under lönsamhetsnivå, och då söker man upp något annat bestånd och börjar om på nytt. Exemplen är otaliga.

Det som gör oss så ytterligt besvikna är att denna katastrofala destruktion av en potentiellt förnyelsebar naturresurs har skett med politikernas godkännande och under total nonchalans gentemot all vetenskaplig expertis.

Hur kan våra politiker, främst de som är ansvariga för fiskefrågorna, medvetet bedriva en politik som uppenbarligen leder till att vi förstör en viktig resurs för nuvarande och inte minst för kommande generationer?

Varför bortser man från de biologiska förutsättningarna, och varför faller man totalt till föga för yrkesfiskets påtryckningar, trots att detta betyder att man sviker sin egen miljöpolitik för att nu inte tala om levnadsvillkoren för framtida generationer?

Vi anser att de politiker som burit ansvaret för Sveriges kraftlösa och destruktiva fiskeripolitik borde ställas till svars för sitt fögderi. Fiskefrågorna är visserligen inte de enda där man haft svårt att hantera en förnyelsebar naturresurs på ett ansvarsfullt sätt. Men det är definitivt ett av de värsta exemplen på ett kortsynt utnyttjande, trots upprepade deklarationer om hållbar och långsiktig förvaltning.

Eftersom det trots dessa deklarationer uppenbarligen varit omöjligt att få till stånd ett hållbart utnyttjande av den resurs som fiskerinäringen är beroende av är det dags att fundera i nya banor. Det finns internationella tribunaler där politiker och andra ställs till svars för brott mot konventioner om mänskliga rättigheter. Vi anser att det finns ett behov av internationella tribunaler som ställer till svars sådana makthavare som i fullt medvetande om konsekvenserna bryter mot internationella överenskommelser och konventioner om vår miljö och våra naturresurser.

Mot detta förslag kommer näringens företrädare och inblandade politiker säkert att invända att “nu har vi en ny gemensam fiskeripolitik inom EU, och det kommer att lösa problemen”. Detta skulle vara ett bara alltför typiskt exempel på den reaktion som brukar komma från fiskeriförvaltningen – man tar ut segern i förskott, för efteråt kan vara för sent!

Med facit i hand – utarmade fiskbestånd och därmed förödd miljö i våra hav – är det hög tid att döma för gjorda handlingar och inte låta de ansvariga komma undan på grundval av löst prat och fromma förhoppningar om framtiden. Naturresurser fogar sig inte efter ideologiska drömmar – deras hållbarhet avgörs inte av politiska programförklaringar och parlamentariska utredningar. Om rekryteringen av ny fisk till ett bestånd inte kompenserar för dödligheten, försvinner beståndet. Så oerhört enkelt är sambandet.

Olof Lindén
Professor, World Maritime University och Kalmar högskola

Sture Hansson
Docent, Stockholms Universitet

Hans Ackefors
Professor emeritus, Stockholm Universitet

Rutger Rosenberg
Professor, Kristinebergs marinbiologiska station, Göteborgs Universitet

Staffan Ulfstrand
Professor emeritus, Uppsala Universitet

Lars Ove Eriksson
Professor, Statens lantbruksuniversitet, Umeå

Lennart Persson
Professor, Umeå Universitet

Såvidt de syv svenske professorer, der har fået nok af uansvarlige politikere, som ikke vil lytte til videnskaben, når denne anbefaler begrænsninger i fiskeriet – så ødelæggende overfiskeri undgås…

12. juli 2003

© Steen Ulnits

* Bæverbestanden bare bedre

Som bekendt blev der i 1999 under megen postyr udsat 18 bævere ved Flynder Å i Klosterhede Plantage. Skov- og Natyrstyrelsen havde til formålet importeret dyrene fra Tyskland, mens man ikke kan acceptere laks fra Sverige til udsætning i Gudenåen. Forstå det, hvo som kan. Logik er der i hvert fald ikke i det – politik derimod.

Anyway, de 18 udsatte bævere lever og har det godt. Så godt, at de nu er blevet til 45 dyr, der på godt og ondt påvirker det nordvestjyske landskab. Det er bæverens natur at stemme vandløb op, så de danner en lille sø – en bæverdam, hvor mange dyr og fugle trives godt. Til formålet fælder bæverne en masse træer, som de bruger til dæmningsbyggeriet. Det giver lysninger i skoven og lys til den ellers mørklagte skovbund.

Efter nogen tid flytter bæverne til et nyt skovområde, hvor de igen begynder at fælde træer og bygge dæmninger. Den gamle bæverdam bliver da til en såkaldt “bævereng”, der langsomt gror til og bliver til skov igen. Dette tager typisk 20-30 år, og da vil bæverne atter kunne vende tilbage til området, de forlod.

Sportsfiskerne frygter imidlertid, at bæverne med deres opstemninger vil hindre laksefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser, og protesterede derfor mod udsætningen.

3. juli 2003

© Steen Ulnits

* Fuld fart på Furesøen

Den nordsjællandske Furesø er en af landets største og dybeste søer. Desværre er den også ganske eutrofieret (:forurenet med næringssalte), hvilket går ud over vandets klarhed og rovfiskenes trivsel. Til gengæld blomstrer bestanden af skidtfisk såsom skaller og brasen i det uklare vand, hvor gedder, sandarter og aborrer ikke længere kan holde dem i skak.

Det skal der nu gøres noget ved. Løsningen bliver en kombination af bio-manipulation og iltning af søens dybeste steder á la Hald Sø ved Viborg. Det er planen, at der i alt skal opfiskes 100 tons skidtfisk, hvoraf de første 80% forventes fjernet i løbet af de næste 2-3 år. Samtidig skal der pumpes ilt ned på dybder indtil 37 meter – søens dybeste sted.

Restaureringen, der forventes afsluttet inden 2008, vil koste skatteyderne den nette sum af 22 millioner kroner.

3. juli 2003

© Steen Ulnits