* Karpedøden breder sig – måske

Som tidligere nævnt døde 20 karper i Nordborg Sø i begyndelsen af juni måned. Nu er dødstallet oppe på 32 karper, som dog alle ser ud til at være døde på samme tidspunkt.

Karperne er ikke naturligt hjemmehørende i den meget eutrofe sø, som sidste år gennemgik en kemisk rensning med aluminiumklorid. De stammer i stedet fra udsætning af 200 karper sidst i 1980’erne. At karperne har haft det godt fremgår tydeligt af deres vækst: Således vejer de største i dag over 20 kg!

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* – Thy tager têten!

Efter lang tids nagende usikkerhed landet over skulle det nu være ganske vist:

Det blev Thy i Nordjylland, som løb af med sejren og sikrede sig landets første nationalpark. På en delt andenplads kommer Mols Bjerge og Skjernå, mens Vadehavet og Kongernes Nordsjælland trækker mere ud. De øvrige kandidater til kommende danske nationalparker – Læsø, Lille Vildmose, Lejre-Roskilde, Åmosen ved Tissø og Møns Klint – må se sig efterladt i glemsel og uvished. De bliver nemlig aldrig til nationalparker.

Det skal blive spændende at se, hvordan lokalbefolkningen reagerer på nyheden – og på nationalparkernes konkrete udformning. Flere steder har der været stor skepsis fra netop lokalbefolkningen, som frygter, at deres udfoldelsesmuligheder vil blive indskrænket med områdernes nye status som nationalparker. At de ikke også fremover kan skalte og valte med fællesdanske nationalværdier.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Tange Sø bliver ikke tømt

Den opdæmmede sø bag Tangeværket skal ikke tømmes foreløbig. Connie Hedegaard turde ikke gribe tyren ved hornene, men valgte i stedet at forlænge Tangeværkets koncession. Dermed får Danmarks sidste aktive vandkraftværk lov til at fortsætte driften.

Tange Sø ligger mellem Viborg og Randers og blev dannet, da Tangeværket blev indviet i 1921. Værkets dæmning har dog de seneste år været en torn i øjet på blandt andet Danmarks Naturfredningsforening (DN) og Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF)som begge mener, at dæmningen ødelægger en stor del af økosystemet i den øvre del af Gudenåen.

Tangeværket kunne ved sin opførelse forsyne omkring en fjerdedel af Jylland med strøm, men værket udgør i dag kun en meget lille del af Jyllands energiforsyning. Værket producerer i dag kun strøm nok til at forsyne omkring 4.000 husstande. Til sammenligning leverer en lille vindmølle mere strøm.

Connie Hedegaard vil dog ikke følge vandkraftværkets ønske om yderligere 25 års koncession på at udvinde vandkraft fra Gudenåen. Hun vil først have undersøgt, om værket kan opfylde kravene i EU’s vandrammedirektiv. Det vides endnu ikke, hvor mange år Tangeværkets udløbne koncession vil blive forlænget med.

Vi kan takke DN for denne beslutning. Det var nemlig DN, som via midler fra Aage V. jensens Fonde bekostede og fik Cowi Consult til at udføre en supplerende analyse over mulighederne for en løsning på Tangeværket. Den konkluderede, at kun den mest gennemgribende løsning – nemlig en tømning af Tange Sø med efterfølgende restaurering af det gamle Gudenå-løb – vil kunne leve op til de nye EU-krav.

DSF med flere grønne organisationer foranstaltede for nylig en demonstration ved Tangeværket. Under mottoet “Slip Gudenåen fri” har sportsfiskerne indsamlet flere tusinde underskrifter mod Tangeværkets fortsatte misbrug af Gudenåen. Men altså forgæves. Vil du læse min tale på denne demonstration, så klik her.

Interesserede kan læse meget mere om problemstillingerne i mine to bøger om Gudenåen. De er udførligt omtalt under “Bøger”.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Sælpest igen-igen

Med jævne mellemrum hjemsøges danske sæler af den frygtede sælpest, som i 1988 og 2002 decimerede den danske bestand af spættede sæler. Sælpesten opstår, når der bliver for mange sæler, som ligger for tæt sammen på strandene. I 1988 blev 60% af bestanden udryddet, mens den i 2002 kunne nøjes med et tab på 30%.

De seneste optællinger viser, at den samlede danske sælbestand nu igen er oppe på 12.000 individer – det samme som før udbruddet af sælpest i 2002. Det er åbenbart en kritisk masse, for nu er der netop fundet 40 døde sælunger på Anholt, hvor epidemien også startede sidste gang. Eksperter vurderer, at de voksne sæler stadig har resistens mod sælpesten fra sidste epidemi, mens ungerne ikke har det og derfor bukker under.

Sælpest er en meget ubehagelig virussygdom, der er beslægtet med den velkendte hundesyge. Da sæler og hunde er tættere beslægtet, end man umiddelbart skulle tro – “sælhunde” hedder sæler jo i folkemunde – kan hunde også blive smittet af sygdommen, hvis de ikke er vaccineret mod hundesyge. Pudsigt nok kan den dobbelt så store og langt sjældnere gråsæl godt være passiv smittebærer af sælpesten, som kun rammer den spættede sæl. De ramte sæler må døje med diverse luftvejsinfektioner og smertefulde kramper, inden de afgår ved døden.

Som fiskeribiolog kan man undre sig lidt over, at der ikke må drives jagt på sælerne, som sine steder tolder hårdt på fiskebestanden. Som lystfisker kan man ofte irriteres over sælerne, når de indtager farvandet og skræmmer havørrederne fra vid og sans. Endelig kan man som dyreven undre sig over, at de såkaldte “dyrevenner” ønsker sælerne friholdt for jagt, så de i stedet kan formere sig uhæmmet. Så bestanden til sidst bliver så stor, at der udbryder sælpest. Så dyrene derefter må gennem en lang og pinefuld sygdom, før de endelig dør. Det er da ikke særlig dyrevenligt.

Det er heller ikke spor naturligt. Det er præcis som med skarven: Når den ingen naturlige fjender har, breder den sig overalt. Men desværre findes der ingen skarvpest til at regulere skarvbestanden…

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Ny dræbergople kan true Øresund

Øresund har fået en særdeles ubehagelig gæst, der muligvis kan true de eksisterende fiskearter. Der er tale om den berygtede dræbergople, der oprindeligt hører hjemme ved den amerikanske østkyst.

Den østamerikanske ribbegople, som formentlig er bragt til Europa i ballastvand fra de store tankskibe, lever af fiskeæg, fiskelarver og plankton. Det skriver Frederiksborg Amts Avis

– Hvis goplen forekommer i store mængder, kan den gnave en hel fiskebestand af torsk og rødspætter ned, så der er absolut grund til at være bekymret, selv om vi lige nu også ser mange helt små rødspætter, siger marinbiolog og akvariechef i Øresundsakvariet, Jens Peder Jeppesen.

Det er hovedteorien, at dræbergoplen helt og aldeles ødelagde ansjosfiskeriet i Sortehavet i 1980’erne. Det tog tre-fire år, før skaderne for alvor tog fart. Goplen er formentlig fra Sortehavet bragt med ballastvand til først Holland og derfra videre til Danmark. Den er første gang set i Øresund i efteråret. Dengang var der tale om meget små eksemplarer på et par centimeter, men i store mængder. Bestanden er ganske vist lige nu mindre end i september sidste år, men til gengæld har goplerne vokset sig helt op til 6-8 centimeter store efter at have spist godt i forårsmånederne.

– Vi ved ikke, hvad de har spist, men de stortrives i øjeblikket, siger Jens Peder Jeppesen.

Dræbergoplen naturlige fjende i de danske farvande er melongoplen, og den har indtil videre ikke kunnet nedkæmpe indflytteren, der også er fundet ved Kerteminde på Fyn. Lektor ved Marinbiologisk Forskningscenter Hans Ulrik Riisgaard kan ikke afgøre, om de danske farvande har fået sig en ny indbygger, men også han er bekymret:

– Vi er faktisk vidne til et fuldskala eksperiment i naturen, hvor arter flyttes fra den ene til den anden ende af verden, og der er al mulig grund til at holde øje med den videre udvikling i denne her uønskede form for globalisering, siger Hans Ulrik Riisgaard.

Han oplyser, at der i øjeblikket arbejdes på lovgivning mod, at tankskibe flytter enorme mængder af ballastvand rundt på jordkloden og dermed også forrykker den lokale fauna i havet. Det vil dog tage flere år, før lovgivningen er endeligt klar.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Trekvart milliard kroner for en ren Odense Fjord

94 mio. kr. om året i otte år, eller i alt 752 mio kr. Det kommer det til at koste, hvis vandet i Odense Fjord skal være så rent, at det kan leve op til EUs nye krav i Vandrammedirektivet.

Det fremgår af en rapport om Odense Fjord, som Miljøcenter Odense netop har fremlagt, skriver DR Fyn. Rapporten er blevet til på baggrund af et pilot-projekt på 1.000 kvadratkilometer landbrugsjord, der afvander til Odense Fjord.

– Ud over udgiften på de mange mio. kr. skal 19 procent af landbrugene nær fjorden lægges om, fordi de medvirker til forureningen. Det fortæller Harley Bundgaard Madsen fra Miljøcenter Odense.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Frygt for ny havdød i de indre danske farvande

Det usædvanligt varme og våde vejr kan føre til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002, siger havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser til JydskeVestkysten.

Siden katastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover.Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der bliver varmere end normalt.

På denne baggrund kræver Socialdemokraterne nu miljøminister Connie Hedegaard på banen. De vil have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende år.

Beskeden skal miljøministeren give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her vil Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen pege på den eksisterende vandmiljøplan som det svage led:

– Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen, der ønsker mere handling:

– Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver at være ekspert for at se, at den ikke virker.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* To nye miljøordninger trådt i kraft

Nu bliver det langt mere attraktivt for landmænd at braklægge langs vandløb og søer. Det vurderer i hvert fald Dansk LandbrugsRådgivning.

Fødevareministeriet har netop sat to nye tilskudsordninger i kraft – ordninger fra det nye landdistriktsprogram, som erstatter de hidtidige MVJ-ordninger.

Den ene ordning giver landmænd mulighed for at få tilskud til pleje af græs og naturarealer, mens den anden giver tilskud til braklagte randzoner langs søer og vandløb.

“På begge ordninger er der sket en række forenklinger i forhold til de gamle MVJ-ordninger, og ikke mindst bør landmændene nu for alvor kigge på ordningen med tilskud til braklagte randzoner langs vandløb og søer,” lyder opfordringen fra Heidi Buur Holbeck, Dansk LandbrugsRådgivning, Landscentret.

Hun peger på, at det hidtil har været meget svært at overtale landmænd til lægge brakstriber langs vandløb og søer, selvom der rent faktisk ligger en række politiske krav til landbruget netop på dét område. Nu er ordningen imidlertid gjort mere attraktiv med højere tilskud (1.200 kr. pr. hektar) og mulighed for at lave 20 meter brede randzoner i stedet for som hidtil kun 10 meter brede.

Desuden er kravet til plantedække lempet, så man kan bevare tilskuddet, selvom der står krat, buske og læhegn på arealet. Endelig kan tilskuddet bevares, selvom man samtidig bruger arealet til at opfylde udtagningspligten under ordningen for enkeltbetaling.

En anden positiv nyhed er, at de i alt 135 mio. kr., som i 2007 er afsat til de to miljøordninger, efter alt at dømme vil strække længere end blot til Natura 2000-områderne.

Heidi Holbeck vurderer, at det i år også bliver muligt at få en aftale på plads i områder med særlige naturperler og i en del §3-områder. Det kan f.eks. være heder, moser, ferske enge, strandenge m.v.

“De seneste år har vi haft mange, som har søgt uden held. Men mit bedste bud er, at i år skal man forsøge at søge til områder også uden for Natura 2000-områderne,” siger Heidi Holbeck.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Dansk minister bliver russisk æresprofessor

Den danske fødevareminister, Hans Chr. Schmidt, er ifølge Morgenavisen Jyllands-Posten blevet udnævnt til æresprofessor ved universitetet i Ruslands vigtigste landbrugsregion Krasnodar. Udnævnelsen er sket i forbindelse et erhvervsfremstød for dansk landbrug i regionen, der netop er afsluttet.

Æresprofessoratet er tilknyttet Kuban Statslige Landbrugsuniversitet, der har 15.000 studerende og er Ruslands mest betydningsfulde landbrugsuniversitet, oplyser fødevareministeriet. Hans Chr. Schmidt er den første ikke-russiske æresprofessor og den syvende i landbrugsuniversitets historie. De tidligere udnævnte æresprofessorer er alle anerkendte russiske forskere, hvad den danske skolelærer jo ikke ligefrem kan siges at være…

Det er fødevareministerens indsats for at styrke samarbejdet mellem Danmark og Rusland inden for fødevareområdet, der er baggrunden for udnævnelsen. Et resultat af samarbejdet gennem de seneste år er blandt andet, at det russiske landbrugsuniversitet i dag tilrettelægger sin forskning og undervisning med dansk landbrug som forbillede.

“Jeg er glad for æresprofessoratet. Både personligt og på vegne af de danske landmænd. Vi er verdensmestre i fødevarekvalitet, miljø og dyrevelfærd. Dansk landbrug er kendt og anerkendt i hele verden. Nu giver Rusland os papir på anerkendelsen,” siger Hans Chr. Schmidt i en pressemeddelelse.

Godt, at russerne ikke kender til den lemfældige danske fødevarekontrol, som Hans Chr. Schmidt jo står for. Godt også, at de ikke kender til hans fortid som modstander af det danske miljø – i sin tid som miljønedskærende miljøminister…

Meget er som bekendt en by i Rusland – åbenbart også Danmark.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Utæt gylletank forurenede å

Den lille Binderup Mølleå blev mandag forurenet af gylle fra en utæt tank i nærheden.Flere døde fisk dukkede mandag op i åen nær Sønder Bjert i Trekantsområdet. Hen på formiddagen kunne Miljøvagten så med sikkerhed konstatere, at åen var blevet forurenet med gylle fra en landbrugsejendom.

Gyllen stammede fra en nærtliggende gylletank, som der ifølge myndighederne var sivet gylle ud fra i cirka et døgns tid, oplyser DR Trekanten.Ud på eftermiddagen var gyllen dog inddæmmet og det forurenede vand pumpet videre til et rensningsanlæg.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Private hus-vandværker populære

Private haveejere udfolder stor kreativitet, når sommervarme og tørke giver knappe vandressourcer. Det oplyser DR Nordjylland. Rigtig mange villaejere har således anskaffet sig deres eget, private vandværk – et såkaldt hus-vandværk, som det hedder i kataloget fra firmaet Harald Nyborg.

Anders Jessen, der er indkøbschef ved Harald Nyborg, oplyser, at firmaet indenfor det seneste år har solgt op imod 4.000 af disse hus-vandværker. De kan f.eks. bruges til at pumpe vand fra regnvandstønder rundt i haven. Men Anders Jessen ved også, at mange villa-ejere bruger anlæget i grundvandsboringer, de selv har foretaget i et hjørne af haven.

– Formålet er først og fremmest at få vandet så billigt som muligt – bl.a. ved at slippe for kommunens dyre vand-afgifter, siger han.

Så skidt med, at det er ulovligt…

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Alger i vandet sidst i juni

Sommeren er tidligt på færde i år, og de høje temperaturer samt mængden af sollys kan betyde, at algerne dukker op på strandene tidligere end normalt.

“Lige nu (medio juni, red.) er koncentrationen lav, men på grund af varmen kommer algerne muligvis i løbet af en uge eller to,” udtalte DMI’s algeekspert, Peter Viskum Jørgensen, fra Center for Ocean og Is til gratisavisen Urban.

Han forklarede, at de alger, som man skal holde øje med på sin strandtur, er blågrønalger, der kan være giftige. Man kan dog let kan få øje på dem i vandet: “Hvis man står ude i vandet og ikke kan se sine fødder, fordi vandet er grønt af alger, så skal man ikke gå ud og bade,” råder Peter Viskum Jørgensen.

Blågrønalger er mikroskopiske planter, som flyder rundt i havet. De kan udskille en gift, der er farlig for dyr som eksempelvis hunde. Men mennesker kan også blive syge af at bade i vand med en høj algekoncentration. Det er blot ikke livstruende.

Hudirritationer og influenzalignende symptomer er de mest almindelige gener, man kan risikere at få, hvis man har badet i eller slugt vand med blågrønalger. Selvom det ser ud til, at algerne kommer tidligt i år, er der, ifølge Peter Viskum Jørgensen, ingen grund til at frygte, at der kommer flere alger i år end sidste år.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Stort klithedeområde i Thy Danmarks første nationalpark

Altinget.dk er kommet i besiddelse af et fortroligt udkast til en forligstekst, der tydeligt peger på, at Thy får Danmarks første nationalpark.Medlem af Folketinget Torsten Schack Pedersen (V), der er valgt i Thisted, er allerede klar til at fejre sagen, skriver DR Midt & Vest.

“Som jeg har fulgt forhandlingerne, har jeg ikke fantasi til at forestille mig, at det går anderledes,” siger han

Også Eyvind Vesselbo, Venstres miljøordfører, bekræfter overfor DR Midt & Vest, at det er Venstres hovedprioritet i forhandlingerne, at Thy får den første nationalpark.

Miljøordførere fra de politiske partier skulle forleden mødes i Karup Lufthavn for at drøfte sagen. Der er endnu ikke kommet noget ud om resultatet af mødet. I tilfælde af at miljøordførerne ikke kunne nå at sætte navn på nationalparkerne, er der indkaldt til et møde igen i overmorgen på torsdag.

Eyvind Vesselbo håber, at der i samme omgang kan sættes navn på de 2-3 andre områder, der skal være nationalparker i næste fase.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* – Bioethanol af søsalat?

Bioethanol produceret af søsalat – det er en mulighed, som forskere fra Danmarks Miljøundersøgelser, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet og Biologisk Institut, Aarhus Universitet, ser store muligheder i.

I et kommende forskningsprojekt vil forskerne studere algevæksten og lade algemassen gære i laboratoriet for at teste, hvor meget bioethanol der kan dannes. De vil samtidig undersøge, om nogle af reststofferne fra ethanolproduktionen kan bruges i f.eks. et biogasanlæg, til jordforbedring, som fodertilskud eller lignende.

Biomasse i form af landbrugsprodukter såsom korn, majs og ærter har i flere år været brugt i energiproduktionen. Problemet er, at de også kan anvendes som fødevarer, så konkurrencen om disse former for biomasse er stor, og ressourcerne derfor begrænsede.

“Der er et virkelig stort behov for at finde alternative former for biomasse til energiformål, og alger repræsenterer en ikke-udnyttet energiressource, der har et enormt potentiale,” siger seniorforsker ved DMU, Michael Bo Rasmussen, i en pressemeddelelse fra DMU.

Søsalat er en såkaldt “makroalge” – en stor grønalge, der forekommer naturligt i danske farvande, og som vokser meget hurtigt. Ikke mindst i lukkede fjordområder som Mariager Fjord produceres der enorme mængder søsalat, som driver omkring for vinden, indtil den strander et sted – og rådner op under store lugtgener.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Svær(d)t nok…

Det kan ellers være svært nok at være sværdfisk i disse år. Kødet er svært populært og smager hen i retning af kalvekød. Sværdfisken er derfor truet af overfiskning fra erhvervsfiskerside verden over. Samtidig er sværdfisken en uhyre eftertragtet, men meget vanskelig sportsfisk. Det lange sværd er i sagens natur et yderst eftertragtet trofæ, som pryder mange heldige fiskeres vægge verden over.

Men ikke nok med det. Selv efter døden kan det være svært at være sværdfisk. Således oplevede en mand for nylig at blive angrebet af en sværdfisk. Ikke af fisken selv, men af to mænd, der brugte sværdet som angrebsvåben. Offeret fik flere skrammer på ryg og hænder og meldte efterfølgende den sælsomme episode til politiet. Imidlertid og af ukendte årsager trak han siden anmeldelsen tilbage. – Måske det i stedet var sværdfisken, der skulle anmelde de to voldsmænd – for upassende omgang med døde dyr…

Sværdfisken kan blive op til fire meter lang og vej op mod 1.500 kg. Den kendes fra sin nære slægtning marlinen på sværdet, som er fladt og bredt – modsat marlinens runde og spidse. Sværdfiskens meget store øjne fortæller om dens natlige aktiviteter på dybt vand. En levevis, som gør den langt sværere at fange end marlinen, som der er hele fire arter af. Modsat den enlige sværdfisk.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Iltsvind tidligere end tidligere

Statens Miljøcenter i Ribe råber nu vagt i gevær. Man har nemlig konstateret, at der allerede nu er iltsvind i hele Lillebælt. Endnu tidligere har miljømyndighederne konstateret iltsvind i Limfjorden og den hårdt ramte Mariager Fjord. Det er et par måneder tidligere end normalt og varsler ilde for den komende sommer og efterår.

Torben Hansen, som er Socialdemokraternes miljøordfører, mener derfor, at der bør strammes yderligere op over for landbrugets massive udledning af næringsstoffer til miljøet. Men med en Venstre-regering ved roret har den slags jo lange og trange udsikgter. Her går indtjeningen og nye rekordhøster altid foran miljøets vel.

25. juni 2007

© Steen Ulnits

* Karper i krise

Et af Danmarks bedste karpevande vånder sig i sommervarmen. I hvert fald har fundet af 20 døde karper på op til 20 kg skræmt både lokale karpefiskere og miljøfolk, som nu frygter for en virusepidemi i Nordborg Sø. Nordborg Idrætscenter, som søen sorterer under, har derfor med omgående virkning forbudt alt fiskeri i Nordborg Sø og stoppet salget af fiskekort.

De døde karper kan skyldes en frygtet virus, som måske allerede hærger i de lidt nordligere Harte-Dons Søer. Dødsfaldene kan måske også skyldes et utilsigtet udslip af spildevand i søen – måske kombineret med det usædvanligt varme vejr. Endelig mener nogle, at det måske kan være en ukendt bivirkning af den behandling med aluminiumklorid, som søen undergik sidste år for at gøre den renere og mere klarvandet.

Svaret blæser i vinden, men ét er sikkert: Fremtiden er usikker for et af landets bedste karpevande!

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Forsat uvished om nationalparker

Der blev ikke lavet nogen aftaler om, hvilke områder der står forrest til at blive udpeget som nationalparker. Det var ellers ventet, efter at DR Midt & Vest i går kunne berette, at miljøordførere fra de politiske partier mødtes i forgårs mandag, og at der var indkaldt til møde igen i morgen torsdag.

Ifølge Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dorhmann har der været for lidt tid, og forarbejdet har ikke været godt nok, skriver DR Syd.

“Jeg ønsker ikke en proces, hvor der lægges op til, at der forhåndsudpeges yderligere et par nationalparker, der står særligt godt, mens der er mere tvivl om den videre skæbne for eksempel for Vadehavet og Kongernes Nordsjælland. Jeg mener ikke, at det er fair. De områder, der ikke udpeges fra dag ét, men fortsat er i spil, skal have lige vilkår,” mener Jørn Dohrmann.

Thy er fortsat storfavorit til at huse den første nationalpark med en udpegning allerede i år. Derefter følger Skjern Å og Mols Bjerge som andre stærke og snarlige kandidater med bred politisk opbakning. Altsammen ifølge DR Syd.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Engelske traktorer kører på 100% biodiesel

England bliver lidt grønnere. Landets fire første traktorer, der kører på 100 pct. biodiesel, er nemlig lige sat i arbejde. Det skriver landbrugsbladet Farmers Guardian.

Traktorerne skal køre på et naturcenter med navn “Project Paradise”. De vil i forhold til deres forgængere udlede 70 pct. mindre kuldioxid, 50 pct. mindre kulmonoxid og 70 pct. færre partikler. Det er planen, at den raps, der bruges til produktion af biodieselen, skal dyrkes af lokale landmænd.

Formålet med projektet er at inspirere landmændene til dels at producere mere raps, dels at anvende mere miljøvenlige maskiner.

Der er dog nok endnu et stykke vej, før almindelige landbrug i England vil følge trop. De engelske afgifter hæmmer desværre – ligesom herhjemme – udbredelsen af biodiesel.

Forstå det, hvem der kan…

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* EU vil mangedoble straffe til miljøsvin

Erhvervsbladet skriver, at de nuværende bøder på mellem 5.000 og 35.000 kroner for forurening af havet, luften og jorden i Danmark ligger langt under, hvad EU ønsker. I et nyt direktiv hanker EU-Kommissionen op i Folketinget og fastsætter 10-årige fængselsstraffe og bøder på flere mio. kr. til miljøsyndere.

Personer eller virksomheder, der bevidst udsætter mennesker, dyr eller miljø for fare, når de driver virksomhed, skal i fængsel i op til ti år eller betale bøder på op til 11,25 millioner kroner. Samtidig skal de kunne få pålæg om, at de skal rydde op efter sig.

Det fremgår af et forslag til et nyt direktiv fra EU-Kommissionen, som i øjeblikket er til behandling i Folketinget. Det skal blive endog meget spændende at se, om danske politikere har mod og mandshjerte til at forfølge miljøsvinene.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* Planer om en tunnel mellem Amerika og Rusland

Der er ikke langt mellem USA og Rusland – mellem Alaska og Kamtchtka. På det korteste sted er der således kun er 37 km over Beringstrædet, som jo er opkaldt efter en berømt dansker i russisk tjeneste.

Men der er udsigt til at skulle køre en strækning på 103 km under havets overflade, hvis et nyt stort projekt bliver en realitet. Det er geologiske forhold, der gør den planlagte tunnel tre gange så lang som den reelle afstand. Og de godt 100 km er mere end dobbelt så langt som turen under Den Engelske Kanal mellem Frankrig og Storbritannien.

Tunnellen kan blive den transportkorridor, der forbinder Europa med Amerika via Sibirien og Alaska. Den første del skal forbinde Kap Dezhnev på den russiske side med Den Store Diomedes Ø i midten af strædet. Herfra skal der graves en tunnel til Den Lille Diomedes Ø og derfra til Kap Prince of Wales i Alaska.

Projektet er ifølge den britiske avis The Times estimeret til at koste 350 milliarder kroner. Russiske embedsmænd siger, at projektet kan være en realitet inden for 10 år. Deres beregninger viser, at der vil blev fragtet op mod 100 mio. tons gods gennem tunnelen mellem USA og Rusland, hvilket betyder, at den kan tjene sig selv hjem. Tunnelen skal desuden fungere som transportvej for olie, gas og elektricitet.

“Dette er et økonomisk projekt og ikke et politisk,” udtaler Maxim Bystrov, chef for den russiske styrelse for specielle økonomiske zoner. Viktor Razbegin, fra det russiske udviklingsministerium for økonomi og handel siger, at projektet skal være et samarbejde mellem staten og private entreprenører.

Planerne om det store ingeniørarbejde blev ffor nylig fremlagt under en konference i Moskva. Allerede under Tsar Nicolai II var der tanker om at etablere en tunnel til Amerika. Planerne blev imidlertid skrinlagt, da Sovjetunionen så dagens lys efter Første Verdenskrig og den kommunistiske revolution.

Når Rusland og USA kan samarbejde i rummet – om den internationale rumstation – så kan de naturligvis også samarbejde om etableringen af en tunnelforbindelse mellem de to tidligere rivaler. Godt for det – og for verdensfreden, ikke mindst.

12. juni 2007

© Steen Ulnits

* EU: Ligeglad med ålen

Den europæiske ål er i overhængende fare for at uddø, men trods det måtte EU’s fiskeriministre for nylig og for andet møde i træk opgive at nå til enighed om en genopretningsplan. Frankrig og Spanien kæmper nemlig hårdt imod, da de sydeuropæiske ålefiskere tjener godt på at eksportere åleynglen til opdræt i blandt andet Kina og Japan.

Det tyske formandskab vil gøre et tredje og sidste forsøg på at få vedtaget en plan på et møde i juni. Men fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) er ikke videre optimistisk. Meget tyder dermed på, at ålefiskeriet i Europa får lov at fortsætte uændret.

Men det vil være særdeles risikabelt, påpeger Henrik Sparholt, som er fiskeribiolog ved det internationale havforskningsråd, ICES. Ifølge ICES er ålebestanden i dag nede på blot én procent af det normale niveau i flere århundreder. Og ICES har derfor i de sidste syv år foreslået et totalstop for ålefiskeriet – uden at det har fået EU-landene til at reagere…

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Mange ulovlige danske dambrug

De fleste af Danmarks dambrug er ulovlige og har ikke de nødvendige tilladelser til at lede antibiotika og andre stoffer ud i de nærliggende vandløb, som tilmed ofte ligger tæt på vigtige naturbeskyttelsesområder.

Både dambrugsbranchen, politikere og grønne organisationer beskriver situationen som helt kaotisk. De kræver, at miljøminister Connie Hedegaard (K) og kommunerne får styr på dambrugenes miljøforhold. Tilladelserne, der skal holde styr på dambrugenes udledning af miljøbelastende medicinrester i naturen, skulle have været fornyet af amterne inden 1. januar. Men amterne nåede det ikke, inden de blev nedlagt.

“Man kan næppe forestille sig en anden branche, hvor myndighederne ser gennem fingre med, at omkring 80 procent af erhvervet kører ulovligt. Det er en miljøpolitisk skandale”, siger den socialdemokratiske miljøordfører, Torben Hansen, som kræver indgreb fra miljøminister Connie Hedegaard (K).

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Østersøen rådner op

Østersøen er ved at rådne op. Blågrønalgerne vælter ind på strandene hver sommer, der er iltsvind ved bunden, fisk må ikke spises på grund af dioxin, og fiskebestande trues af sammenbrud. Nu skal et enestående samarbejde mellem danske og svenske forskere give politikerne den nødvendige viden til at redde Østersøen, som helt enkelt er ved at rådne op.

Et nyt fælles initiativ fra forskere ved universiteterne i Århus og Stockholm skal støbe kuglerne til politikerne, så de kan tage de nødvendige politiske initiativer. Det er første gang i verden, at forskere i så stor målestok indsamler al tilgængelig viden om forurening og samler det i modeller. De kan efterfølgende fortælle politikerne nøjagtigt, hvilke håndtag de skal dreje på for at opnå et ønsket resultat, og hvad det vil koste.

– Man løser ikke Østersøens massive miljøtrusler ved at stå og glo ned i havet. Vi gør det målbart, hvad der hjælper bedst hvor, og hvad det koster, siger forskningschef Bo Riemann fra Danmarks Miljøundersøgelser. (DMU).

29. maj 2007

© Steen Ulnits

* Varmt som i Vikingetiden

Det vejr, vi har haft i Danmark de seneste 12 måneder, er formentlig det varmeste, vi har haft siden Vikingetiden for godt 1.000 år siden. Det siger én af Danmarks førende klimaforskere, forskningsleder Jens Hesselbjerg Christensen fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI)

Som bekendt var det så varmt i Vikingetiden, at Grønland virkelig var grønt og der voksede vinranker i nabolandet Labrador. Det var derfor, vikingerne overhovedet kunne krydse Davisstrædet og kolonisere Nordamerika, efter at de først havde bosat sig i Grønland.

“Vejret er usædvanligt, og det er på mange måder gået amok. Mit umiddelbare gæt er, at vi ikke har haft så varm en periode siden Vikingetiden,” siger han. “Vejret i Danmark og Nordeuropa har sat den ene varmerekord efter den anden. Senest er rekorden for april blevet slået med 0,9 grad, så den nu hedder 9,3 grader”.

De seneste 12 måneder har gennemsnitstemperaturen i Danmark været 10,8 grader mod de normale 7,7. Normalt måler man kun gennemsnitstemperaturen for et kalenderår, og her er rekorden på 9,4 grader sat i 2006. Men den kan meget vel stå for fald i 2007, hvis det varme vejr fortsætter, hvilket meget tyder på.

Ifølge Jens Hesselbjerg har klimaforskerne forventet, at vi først ville få den slags klima i Danmark om 50 år. Danmarks eneste vejrprofessor, Eigil Kaas fra Københavns Universitet, er også overrasket.

“Det er helt sindssygt. Den seneste varmerekord, hvor vi slår den hidtidige varmerekord for april med næsten en hel grad, er fuldstændig uhørt. Hvis man havde spurgt mig for to år siden, om det var muligt med så mange varmerekorder på så kort tid, ville jeg have sagt ikke på vilkår,” siger Eigil Kaas.

Eigil Kaas mener, at den globale opvarmning er én af hovedforklaringerne:

“For at få så mange varmerekorder i træk, har det været nødvendigt med en påvirkning af vores klimasystem udefra. Den er især kommet fra den globale opvarmning. En anden del af forklaringen er, at der er blevet flyttet noget varme. Det har f.eks. været koldere nogle steder i USA og på Grønland. Men det er under alle omstændigheder exceptionelt, at det er blevet ved så længe,” slutter Eigil Kaas.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Sminkede laks og ørreder

De ørreder og laks, man køber i supermarkedernes køle- og frysedisk, er røde i kødet, men det skyldes tilsætning af kunstige farvestoffer. Uden dem ville fiskene nemlig have hvidt kød som de fleste andre fisk.

Fiskene selv har ikke har brug for farvestofferne. Det forklarer Alfred Jokumsen, som til daglig er seniorrådgiver i Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU). Jokumsen fortæller videre, at kunderne klager, hvis fiskene ikke er røde nok i kødet. Derfor fortsætter fiskeopdrætterne med at tilsætte farvestofferne.

“Blandt andet derfor afholder opdrætterne et ‘”farvemøde” en gang om året, hvor opdrætterne ser på fiskenes farver og vurderer, om producenternes farvestoffer også giver ørrederne den rigtige kulør,” siger Alfred Jokumsen til gratisavisen “24 timer”.

Farvestofferne tilsættes først foderet, når fiskene er omkring to år gamle. Og når fiskene har modtaget farve i foderet i tre til fire måneder, slagtes og forpakkes de til kunderne. Da er de så klare i farverne, som ingen vildfisk nogensinde vil kunne blive. Velbekomme.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Regnbueørreder uden appetit i sommervarmen

Den forgangne rekordvarme sommer fik ørrederne hos Musholm Lax ved Reersø på Vestsjælland til at miste appetitten, og derfor voksede de ikke så meget som planlagt. Det har kostet Musholm Lax 15,8 mio. kr. i omsætningen – fra 135,3 mio. kr. i 2005 til 119,5 mio. kr. i 2006.

– Vi har slet ikke nået den tilvækst i produktionen, vi havde ønsket, på grund af en meget varm sommer. Fiskene spiser mindre og tager mindre på, og det koster i omsætning. Vi er omvendt tilfredse med, at vi har kunnet styre fodermængderne så præcist, at vi alligevel har øget overskuddet på trods af meget vanskelige vækstbetingelser, siger adm. dir. Niels Dalsgaard, Musholm Lax, til Erhvervsbladet.

Efter regnskabets afslutning har den japanske hovedaktionær Okamura Foods måttet skyde 10 mio. kr. ind i Musholm Lax som ansvarlig lånekapital. Det har styrket virksomhedens likviditet.

Virksomheden fik i 2005 – af det hedengangne Vestsjællands Amt og efter mange sværdslag og megen kritik fra miljøforkæmpere – miljøgodkendelse til at øge produktionen til omkring 3.000 ton havørreder. Det lader sig imidlertid kun gøre, hvis naturen arter sig, så fiskene indtager normale mængder foder.

– Vi har en helt utrolig efterspørgsel af vores produkter i de nye lande i Østeuropa og på en række markeder i Asien. Det globale marked tegner lyst. Derfor er det ekstra ærgerligt ikke at kunne levere tilstrækkelige mængder. Men jeg er meget optimistisk med hensyn til at være tæt på 3.000 ton produktion i indeværende sæson, siger Niels Dalsgaard. Omkring 85 procent af produktionen går til eksport.

Da produktion af ørreder i havbrug udleder kvælstof i havet, igangsætter Musholm Lax nu – i samarbejde med Dansk Akvakultur og Dansk Hydraulisk Institut – et forsøg med at sætte muslinger ud i nærheden af netburene til ørrederne. Man håber, at muslingerne skal opsuge det kvælstof, som stammer fra produktionen af regnbueørreder. I bedste fald kan projektet vise sig at være miljøneutralt, hvad gælder udledningen af kvælstof til vandmiljøet.

Muslingerne sættes ud i indeværende år, og hvis det falder positivt ud, vil Musholm Lax udvikle det som et koncept for “miljøvenligt havbrug”. Det vil i så fald være det første i verden af sin slags, og det er meget usandsynligt, at det bliver tilfældet.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Fiskegrossist i Grenå under mistanke for sorte fisk

Fiskerikontrollen mistænker nu ifølge Ritzau en fiskegrossist for ulovlig handel med sorte industrifisk for over 11 mio. kroner. Fiskeridirektoratet oplyser, at man har bedt politiet om at overveje en tiltale mod grossisten.

Ulovlighederne blev afsløret i forbindelse med direktoratets aktion sammen med skattevæsnet mod ulovlig handel uden om kvotesystemet – “Operation Sorte Fisk”.En kulegravning af virksomhedens regnskaber viste her, at virksomheden har solgt meget mere industrifisk, end den har registreret som købt. Det drejer sig om ikke mindre end 9.000 ton.

Fiskeridirektoratet understreger, at der med den løbende kontrol er “betydelig risiko” ved at handle med sorte fisk. Dette naturligvis til skræk og advarsel for andre mulige syndere.

Disse lader sig nu næppe skræmme. Vælger politiet at sigte grossisten, og bliver denne dømt, så er skaden til at overse. Ud over de 11 mio. kroner, som i så fald konfiskeres, kan grossisten nøjes med at betale 1 mio. kroner i bøde. Og det er jo billigt sluppet – specielt set i lyset af, hvor få sager der opdages og opklares.

Det kan således stadig og fortsat svare sig at handle med sorte fisk…

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Stop for torskefiskeriet i Nordsøen

Dansk fiskeri, som netop nu er i krise efter stoppet for fangsterne af industrifisken tobis i Nordsøen, kan forvente nye, skrappe restriktioner det kommende år.

Sådan bliver det i hvert fald, hvis havbiologernes anbefalinger følges, når der senere på året skal fastlægges kvoter for 2008.Det Internationale Havundersøgelsesråd ICES udsender på fredag en statusrapport for fiskebestande i en række farvande – bl.a. Nordsøen og Østersøen, som er afgørende områder for dansk fiskeri.

Ekspertgruppen i ICES med havbiologer fra en lang række lande, konkluderer i rapporten, at den overordnede situation for fiskebestandene ikke er væsentligt forbedret siden sidste års anbefalinger.Derfor anbefaler ICES, at EU-Kommissionen og de berørte lande i 2008 ikke tillader direkte fangster efter torsk i Nordsøen, Kattegat og den østlige Østersø.

ICES har haft samme anbefalinger gennem flere år, men alligevel er det endt med politiske kompromiser, så der er vedtaget reducerede kvoter.Modsat konstaterer ICES dog også, at der er positive tegn for enkelte andre arter:

“Flere bestande af sej og kuller er i en god tilstand, og der er basis for et fortsat bæredygtigt fiskeri. Andre vigtige arter som torsk og sild lider under en formindsket reprodukion igennem flere år. Det ses i flere farvande og bør drages med ind i forvaltningen af fiskeriet,” siger Martin Pastoors, der er formand for ekspertgruppen under ICES.

22. maj 2007

© Steen Ulnits

* Den store miljøåbenbaring

Det så rigtig skidt ud i 2001, da den nuværende regering netop var kommet til magten – støttet af Dansk Folkeparti. Vælgeranalyser viste, at danskernes miljøbevidsthed da kunne ligge på et meget lille sted.

Dette lille sted viste sig at være en medieliderlig Rasmus Modsat, som villigt lod sig bruge af en smart regering til at forplumre miljøspørgsmålet – til at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et problem. For kunne man blot så tvivl om dette, ville regeringens to massive miljøsparerunder glide lettere ned hos befolkningen.

Lomborg lod sig villigt bruge, når blot han kom i medierne hele tiden – hvilket enhver begavet idiot jo kan komme, hvis blot man vil indtage en holdning, der er lodret forskelig fra den etablerede og accepterede fagkundskab. Det hele kuilminerede i etableringen af Institut for Miljøvurdering (IMV), der fik Bjørn Lomborg som regeringsudpeget leder. Ingen kvalificerede ansøgere fik buddet.

Meget forurenet vand er flydt i havet siden da. Mange gødningsstoffer er udvasket fra de overgødskede danske marker. Og megen tumult har der været om Bjørn Lomborg og hans forkætrede institut.

Men så kom den store “miljøåbenbaring”, som Dagbladet Politiken døbte det. Bjørn Lomborg blev af sine faglige kolleger énstemmigt dømt “videnskabelig uredelig” for sin hæmningsløse jongleren med tal om ting, han intet begreb havde om. Miljøet til eksempel.

Og så kom Al Gore, der med egne ord “used to be the next president of the USA”, med sin nu Oscar-belønnede film om verdens miljøtilstand – “The inconvenient truth”. Den film var en eye opener for mange af de mennesker, som bekvemt havde ladet sig lulle i søvn af rapporterne fra IMV. Det stod virkelig galt til med verdens miljø – næsten værre end nogen havde forestillet sig.

Og som FN’s klimapanel med sin længe ventede rapport, hvor verdens førende forskere énstemmigt bakkede om om, at den globale miljøkrise i høj grad er en realitet. Nu begyndte menige menesker at kunne se, hvordan oliemafiaen med både Bush senior og Bush junior havde trukket dem rundt i manegen ved næsen – kurfyrsteligt finansieret af olieindustrien, som far og søn selv er en stærkt integreret del af.

Vor egen statsminister lod sig samtidig overtale til et besøg i privaten hos Al Gore, hvor han langt om længe så det lys, han ikke havde villet se – før nu. Nu var det nemlig og meget pludseligt gået op for statsministeren, at Al Gore var in, mens Bjørn Lomborg var out – i vælgernes øjne.

Da statsministeren er en smart mand og en snu politiker, skiftede han straks hest og steg på miljøvognen, som han ellers havde sendt til skrotning. Hvor han og hans partifæller fra landbruget før havde været indædte modstandere af vindkraften og dens grimme møller, bakkede han nu fuldt op om den vedvarende energi.

Samtidig blev Bjørn Lomborg – sikkert i kulissen – bedt om at gå af som leder af IMV, så man efterfølgende stille og roligt kunne lukke det omstridte institut igen. Hvilket så skete her for nylig. To skridt frem og to tilbage – men et kæmpe tilbageskridt for miljøet, som her tabte flere vigtige år. Og for Danmark, hvis gule førertrøje på miljøområdet nu havde fået nogle fæle pletter, som er svære at vaske af.

Senest har statsministeren sågar udtalt sig positivt om, at Danmark i EU-regi vil være en stor fortaler for, at fælleskabet forpligter sig til høje mål for sænkning af den fremtidige CO2-udledning.

Her har han mærket den hede ånde fra oppositionens Helle Thorning Schmidt, hvis parti Socialdemokratiet er en vigtig del af regeringens parlamentariske EU-grundlag. Thorning har udtalt, at målene næsten ikke kan blive for ambitiøse, og at hun under ingen omstændigheder vil lade Fogh slippe afsted med status quo – uden bindende aftaler om øgning af den vedvarende energi.

Fantastisk med en statsminister, der i den grad har skiftet ham og er blevet en slags miljøets mand ­ selv om han er leder af bondepartiet Venstre!

Den bliver svær at forklare til kernevælgerne ude på landet…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Endnu en “ubekvem sandhed”…

En konservativ amerikanske tænketank har kigget lidt på Al Gore’s egen elregning og fundet ud af, at hans elforbrug i den private husholdning er skyhøj i forhold til den menige amerikaners.

Al Gore har ikke bestridt dette, men undskylder sig med, at han skam – som en anden stat i staten – har købt sig aflad med private klimakvoter???

I sandhed endnu “en ubekvem sandhed”…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Stigning i svinebestanden

Svinebestanden per 1. april 2007 udgjorde 13,8 mio. svin – syv procent højere end samme tidspunkt sidste år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik.

Antallet af søer er steget med syv procent – især gylte og diegivende søer.Antallet af smågrise er ligeledes steget med syv procent, mens antallet af slagtesvin er steget med fire procent i forhold til 1. april 2006.

I 2005 og starten af 2006 faldt svinebestanden, hvilket kunne skyldes forbudet mod at have bundne søer fra 1. januar 2006.Men den nedgang er nu ved at være opvejet af den stigende svinebestand i løbet af det seneste år.

Det danske vandmiljø har således nu en endnu større tank gylle end nogensinde at glæde sig til…

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* “Lystfiskeriets Dag”

Den 20. maj er det Lystfiskeriets Dag. Lystfiskeriets Dag er et nyt landsdækkende initiativ fra Danmarks Sportsfiskerforbund, hvor du kan prøve kræfter med lystfiskeri ved en lang række spændende arrangementer over hele Danmark. Engagerede instruktører og foreningsfolk vil hjælpe dig godt på vej inden for lystfiskeriets fascinerende verden.

Skov- og Naturstyrelsens og DSB’s bidrag til Lystfiskeriets Dag er Lakse-ekspressen, hvor et tog kører fra Københavns hovedbanegård til Skjern Å. Et rigtig godt tilbud, hvis du lyst til at prøve kræfter med en af Skjern Å’s store vildlaks og opleve Vestjyllands enestående natur – sammen med ligesindede.

Find et arrangement nær dig og duk op til en oplevelsesrig dag i lystfiskeriets tegn. Klik ind og se meget mere på www.LystfiskerietsDag.dk

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Medicin fosser ud af dambrug

Medicin fra dambrug flyder i store mængder ud i vandløbene og forurener selv langt borte fra dambrugene. Ifølge en ikke-offentliggjort undersøgelse, som Ribe Amt har lavet for Danmarks Miljøundersøgelser, indeholder “vandløbene konstant en cocktail af stort set alle de antibiotika, der anvendes på dambrug.” I undersøgelsen er der i Ribe Amt målt store mængder antibiotika op til 25 km væk fra de dambrug, hvor medicinen er brugt til at behandle syge opdrætsfisk.

Prøver fra forrige sommer viser, at udledningen til Gudenåen per døgn fra dambrug af et bestemt antibiotika var over dobbelt så stor som udledningerne af samme stof fra Danmarks største og mest berygtede giftlosseplads, Kærgaard Plantage, der også ligger i Ribe Amt.

Men miljømyndighederne har i øjeblikket stort set ingen kontrol med udledningen af stoffet til vandmiljøet fra de omkring 300 danske dambrug. Deres tilladelser er nemlig forældede siden 1. januar, hvor tilladelserne til at bruge medicin i dambrug overgik til kommunerne i forbindelse med strukturreformen. Og den opgave er de færreste nye kommuner gået i gang med at løfte endnu.

– Undersøgelsen er dybt chokerende. Den viser blandt andet, at 85 procent af et anvendt antibiotika ryger direkte videre ud i vandløbene. Det er jo grotesk, at medicinen på den måde bruges til at behandle ikke-syge fisk ude i vandløbene, siger miljøkonsulent Jens Thygesen fra Danmarks Sportsfiskerforbund til Ritzaus Bureau.

Jens Thygesen mener, at miljøminister Connie Hedegaard her og nu må nedlægge et totalforbud mod, at dambrugerne behandler deres syge fisk i bassiner, der er i direkte forbindelse med vandløb.

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Sidste udkald for Tangeværket

Der er ekstra god grund til at være på vagt over for vore politikere i denne tid. Gudenåen skal nemlig slippes fri ­ Danmarks længste vandløb og uden sidestykke mest produktive, hvad laks angår.

Desværre er der tale om et rent Put & Take fiskeri, idet den oprindelige Gudenå-laks uddøde, da man i 1920’erne byggede landets største vandkraftværk og etablerede den kunstige Tange Sø. I dag ligger laksens vigtigste og sidste gydepladser således på bunden af Tange Sø ­ begravet i mudder. De mange laks i Gudenåen skyldes således alene kostbare udsætninger.

Efter 86 års ufrivilligt fangenskab er det nu på tide at slippe naturen fri i Gudenåen, nedlægge elproduktionen på Tangeværket og løslade åens vand med alt, der lever i det. Loven om Tangeværkets udnyttelse af åens vand udløber nemlig den 8. januar 2008. Koncessionen udløb faktisk allerede den 8. januar 2001 ­ på værkets 80 års fødselsdag ­ men den blev forlænget i først tre og dernæst i fem år. Lad os forhindre endnu en forlængelse.

Inden sommerferien fremsætter Miljøminister Connie Hedegaard et lovforslag om, hvordan fremtiden for Gudenåen skal se ud. Men man kan frygte, at Folketinget vælger forkert, når det inden årets udgang skal træffe en beslutning om Gudenåcentralens fremtid. Regeringens parlamentariske grundlag, Dansk Folkeparti, har nemlig meldt ud, at man ønsker Tangeværkets koncession forlænget med yderligere 25 år.

Til alt held har Danmarks største miljøorganisation Danmarks Naturfredningsforening (DN) overraskende meldt ud, at man støtter en tømning af Tange Sø med efterfølgende retablering af dette enestående naturområde. Overraskende, idet DN tidligere har ment det stik modsatte.

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) har sammen med flere andre miljøorganisationer åbnet hjemmesiden www.slipgudenaaenfri.dk, hvor man kan skrive under på, at man gerne vil have åens frie løb tilbage. Klik dig ind og skriv under i den gode sags tjeneste. Vi skal have den å ud af spændetrøjen nu!

6. maj 2007

© Steen Ulnits

* Nyt gylleudslip på Fyn

Endnu et stort gylleudslip er sket – denne gang fra en ejendom ved Assens, hvor op imod 20 ton gylle strømmede ud torsdag. Myndighederne arbejdede efter en alarm ihærdigt på at forhindre gyllen i at strømme ned i den nærliggende Puge Mølleå, oplyser TV2 Fyn.En menneskelig fejl menes at være årsagen, da udstrømningen skete efter, at der var blevet flyttet gylle fra en tank til en anden.

Gylleuheldet er et af flere i den senere tid, som har givet anledning til eftertænksomhed og politisk blæst. Først løb 1 mio. liter gylle ud i Elkjær Bæk ved Vojens. Siden kom uheld ved Skals Å, Hjarbæk Fjord og Kvindebækken ved Ejstrupholm.Konkret har Dansk Landbrug og Skov- og Naturstyrelsen aftalt at gennemgå reglerne for at finde ud af, hvordan udslippene kan forhindres.

I første omgang forsøger landbruget sammen med styrelsen at lave en kortlægning af udstyret med fokus blandt andet på pumpesystemerne. Det gælder pumper mellem fortank og gyllebeholder, elpumper, traktorpumper og sugekraner.

Desuden diskuteres nye krav som eksempelvis at slukke for hovedafbryderen, når der ikke køres gylle og at svinge røret ind over gyllebeholderen, når der ikke køres gylle. En anden mulighed kan være at sætte en timer på pumpen, så den kun kan pumpe, hvad der svarer til en fuld gyllevogn.

SF har i Folketinget foreslået, at reglerne om landbrugets gylletanke skærpes, mens Jørn Dohrmann fra Dansk Folkeparti kritiserer landbruget for at have været tilbageholdende med løsninger.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* 35.000 liter gylle var på vej ud i Gerå

Torsdag den 19. april væltede en tankvogn med gylle i Rørholt i Nordjylland. Vognen var fyldt med 35.000 liter gylle, som en overgang truede med at løbe ned i den nærtliggende Gerå. Men en hurtig indsats fik stoppet udslippet, inden der skete større skader, oplyser Ekstra Bladet.

Det gylle, der nåede at løbe ud, blev suget over i andre vogne. Ingen mennesker kom noget til, da tankvognen væltede – hverken chauffør eller forbipasserende.

Gerå er kendt for sin gode bestand af havørreder og bækørreder.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Nyt biodiversitets-initiativ fra G8-landene

Miljøministre fra 13 store lande er ifølge Ritzau blevet enige om et nyt initiativ, der skal styrke den biologiske mangfoldighed.

Ved et møde på slottet Cecilienhof i Potsdam ved Berlin har de store industrilande i G8-gruppen og de store udviklingslande Brasilien, Kina, Indien, Mexico og Sydafrika sammen underskrevet en aftale, der både skal styrke bevidstheden om den biologiske diversitet og øge indsatsen for at dæmme op for klimaforandring.

– Med en global undersøgelse vil vi indlede en proces med analyser af de økonomiske fordele ved biologisk mangfoldighed og udgifterne ved tab af den, hedder det i det såkaldte Potsdam Initiativ, som er inspireret af den chokerende Stern Rapport om de økonomiske følger af klimaforandring.

Forslaget vil blive forelagt stats-og regeringschefer ved G8-topmødet i Østersøbyen Heiligendamm i begyndelsen af juni.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Kæmpe biogasanlæg bygges på Bornholm

BioGasol bygger nu Danmarks første 2. generations bioethanol demonstrationsanlæg på Bornholm. Anlægget skal omdanne affald, græs og restprodukter fra landbruget til bioethanol og andre energiprodukter.

Byggeplanerne er indsendt, og der er gjort rede for miljøforholdene. Nu mangler blot at få den offentlige finansiering på plads. Private investorer har allerede givet tilsagn om investering.BioGasols teknologi udspringer af forskning fra Danmarks Tekniske Universitet (DTU) og Risø, og den er gennemafprøvet i et pilotanlæg på DTU.

Bioethanolanlægget på Bornholm vil koste godt 275 mio. kr. at opføre og vil producere omkring 10 mio. liter bioethanol om året. Dertil kommer 10.000 ton brændselspiller og fire mio. kubikmeter gas. Gassen skal dog primært bruges til at drive anlægget.

Idemanden bag anlægget, Thor Gunnar Kofoed (V), er medlem af Regionskommunen og Vækstforum Bornholm. Han fremhæver anlæggets høje energieffektivitet ved anlægget, og at der ikke anvendes fødevarer, men overvejende græs, affald og restprodukter i anlægget.

I foråret 2006 afsatte regeringen 200 mio. kr. til 2. generations bioethanol og herunder demonstration af teknologierne. Ifølge Birgitte K. Ahring, professor på DTU og adm. direktør i BioGasol lever demonstrationsanlægget fuldt op til regeringens krav. Og hun mener samtidig, at der er så stor international konkurrence, at det er i sidste øjeblik det kommer i gang.

“Så jeg har en klar forventning om, at staten er med på vores projekt på Bornholm,” siger hun.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Begrænsninger for udsætning af skydefugle

I det forgangne efterår lykkedes det Vildtforvaltningsrådet at nå frem til en anbefaling om og begrænsninger i udsætning af de såkaldte “skydefugle” – fasaner, agerhøns og gråænder. Det er jægernes pendant til vort Put & Take fiskeri. En jagt, hvor fuglene opdrættes til og ofte udsættes umiddelbart før store jagter. Ofte er fuglene da stadig så tamme, at de slet ikke vil flyve.

I hovedtræk går den nye anbefaling til miljøministeren ud på følgende:

• På ejemdomme under 100 hektar kan der uden videre udsættes op til 100 fasaner eller agerhøns.
• På ejendomme større end 100 hektar kan der uden videre udsættes 1 fasan eller agerhøne pr. hektar.
• Hvis der ønskes udsat flere fugle end som så, skal der udarbejdes en såkaldt “biotopplan” for ejendommen, som skal godkendes af Skov- og Naturstyrelsen. Samtidig skal den ansvarlige gennemføre et kursus, hvis indhold fastlægges af samme styrelse. Der må dog højst udsættes 7 fasaner eller agerhøns pr. hektar.
• Reglerne træder i kraft den 1. april 2010 og gælder frem til 2017. I en 3-årig overgangsperiode frem til 2001 gælder de nuværende regler fortsat.
• Fra 1. april 2007 indføres ligeledes strammere regler for udsætning af gråænder. Fremover må der således højst udsættes 1 ælling pr. 150 m2 vandflade. I dag er reglen 1 ælling pr. 50 m2.

Sidstnævnte regel må hilses velkommen af alle lystfiskere og miljøbevidsteant urbrugere, idet de ofte kolossale udsætninger af gråænder som skydefugle totalt har ødelagt vandmiljøet. Der fodres rigtig meget, og fuglenes ekskrementer gør ofte søerne til grumsede pøle af uklar algesuppe.

Vildtforvaltningsrådet består af beskikkede medlemmer fra Dansk Ornitologisk Forening, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk Landbrug, Dansk Skovforening, Friluftsrådet og Verdensnaturfonden samt Dyrenes Beskyttelse. Sidstnævnte var eneste medlem, som ikke kunne tilslutte sig den nye anbefaling.

Nu har dette jo ikke meget med fiskeri at gøre, men man kan udmærket forestille sig, at vi på sigt kan få lignende regler for udsætning af fisk i Put & Take søer. Her har den naturlige fauna – hvis forekommende – bestemt ikke godt af massive udsætninger af sultne regnbueørreder. Det kan gå hårdt ud over såvel vandinsekter som frøer og salamandre.

Vi har jo allerede set, at de ellers så rentable kystudsætninger af tamfisk nu stort set er ophørt – forbudt på grund af hensynet til vildfiskene, som ikke ønskes opblandet med tilfældige tamfisk.

1. maj 2007

© Steen Ulnits

* Gone fishing: Mexico 

Som faste læsere af denne side sikkert vil have bemærket, så er der ikke sket nogen opdatering i de seneste uger. Det er der som altid en god forklaring på:

Jeg har nemlig været i Mexico for at bese et nyt initiativ taget af lokalbefolkningen på Yucatan halvøen – baseret på sportsfisketurisme i en meksikansk nationalpark. Hvor fisketurismen indtil nu næsten altid har været på udenlandske hænder – mest amerikanske – er det nu mexikanerne selv, der står bag. Det betyder, at pengene kommer lokaløkonomien og den fattige lokalbefolkning til gode – i stedet for som nu blot at havne i amerikanske velhaveres lommer.

Du vil kunne læse mere om dette spændende initiativ i de kommende måneder – her og i diverse tidsskrifter. Der er dømt bonefish i eksotiske omgivelser!

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Ulovligt udenlandsk fiskeri i Vadehavet

Der er i løbet af april måned konstateret mindst tre tilfælde af ulovligt fiskeri i Vadehavet. Fiskeriet er udført af udenlandske fartøjer, oplyser Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

I det ene tilfælde opdagede kontrollører fra Fiskeridirektoratets skib “Veskysten”, at et fartøj, som fiskede efter hesterejer, havde sammensyet den sorteringsanordning, som skal sortere fladfisk fra, så den ikke virkede. Efter reglerne må fartøjet ikke drive hesterejefiskeri med et ikke funktionsdygtigt sorteringstrawl.

For nogle dage siden blev der konstateret et lignende ulovligt redskab under en kontrol i Hvide Sande. Desuden har nogle danske fiskere politianmeldt et udenlandsk fartøj, som fiskede inden for 6-sømilgrænsen, der gælder i Vadehavet for udenlandske fartøjer.

Fartøjet blev kontrolleret, da det anløb havnen i Esbjerg, og sagen er overdraget til politiet. Overtrædelserne betyder, at fiskerikontrollen i en tid vil være ekstra opmærksomme på fiskeriet i området.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Pludselig issmeltning på Antarktis

Et område i Antarktis med isflager på størrelse med Texas smelter, muligvis på grund af global opvarmning. Eksperter advarer om, at det kan få verdenshavene til stige betydeligt.

Amerikanske polaris-forskere har observeret, at “overraskende hurtige ændringer” finder sted på Antarktis’ isflager ud mod Stillehavet. Det skriver Reuters Bureau. Forskerne understreger dog behovet for flere studier, der skal afsløre, hvor hurtigt isen smelter, og hvor meget havene vil stige.

Forskerne mener, at den smeltende is kan være resultatet af ændrede vindforhold omkring Antarktis, der har bevirket, at varmere vand strømmer ind under isflagerne. De ændrede vindforhold skyldes ifølge forskerne flere faktorer: Global opvarmning, reduktion af ozonlaget og naturlige variationer i vejret er alle mulige kandidater.

De normalt 3 km tykke isflager bliver hovedsageligt observeret fra satellitter, men det vides ikke, hvor meget is der yderligere er smeltet. Det er nemlig vanskeligt at skaffe data fra fjernere beliggende isflager.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* EU gavnlig for det danske miljø

Stik imod tidlige miljøforkæmpernes dommedagsprofetier har EU haft en støt stigende positiv betydning for den danske miljøpolitik, siden Danmark kom ind i det europæiske fællesskab efter folkeafstemningen i 1972.

Det siger syv danske miljøministre i en ny antologi udgivet af Danmarks Naturfredningsforening (DN), hvorfra den gratis kan rekvireres.Det havde man bestemt ikke regnet med i de første år, fortæller Jens Kampmann (A), som i 1971 blev den første danske miljøminister:

“Vi var fast overbeviste om, at en harmonisering i EF ville sænke standarderne i Danmark. Det var også rigtigt dengang. I dag er det anderledes. Nu er det EU, der sender åbningsskrivelser til Danmark, fordi vi ikke overholder direktiverne,” siger Jens Kampmann i antologien.

Tidligere miljøminister Per Stig Møller (K) er enig:

“I min tid kom der større forståelse for, at problemerne er grænseoverskridende. Vi lever ikke i et lukket rum”.

Nuværende miljøminister, Connie Hedegaard, (K) siger:

“Efter min smag har man lige lovlig længe lullet os ind i den tro, at vi var verdensmestre i Miljø. Det er rigtigt, at Danmark har markante miljølove tidligere end de fleste andre. Men i mange år har der været en selvovervurdering i Danmark og ukendskab til, hvor mange reguleringer de andre lande har gang i”.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Goble kan true dansk fiskebestand

En 15 centimeter stor gople kan true fiskebestanden i de danske farvande. Goplen, som bærer det latinske artsnavn Mnemiopsis leidyi, er blevet fundet af lederen af Marinebiologisk Forskningscenter I Kerteminde, lektor Hans Ulrik Riisgaard. Det oplyser TV 2/FYN.

Goplen lever af det samme dyreplankton, som også fiskene lever af. Og så æder den ydermere fiskenes æg og larver.

– Den forårsagede faktisk et kollaps i fiskeriet i Sortehavet, siger Hans Ulrik Riisgaard og refererer til 1980’erne, da arten var årsag til nedgang i fiskebestandene i dette store indhav.

21. april 2007

© Steen Ulnits

* Tilskud til etablering af nye vådområder

Siden 2003 er der i Danmark skabt 655 nye vådområder med en samlet vandflade på 65 hektar. Dette skyldes en ordning, hvor en del af jagttegnsmidlerne går som tilskud til etablering af nye vådområder.

Der er visse krav, som skal være opfyldt, før man kan søge Skov- og Naturstyrelsen om penge. Dels må det aktuelle område ikke i forvejen være omfattet af Naturbeskyttelseslovens §3, der omhandler naturlige vådområder såsom moser, eksisterende vandhuller og ferske enge. Og dels ydes der ikke tilskud til oprensning af allerede eksisterende vandhuller. Endelig skal det færdige vådområde have en vandflade på mindst 600 m2 – typisk 20 gange 30 meter.

Kan projektet leve op til disse krav, kan man typisk regne med at få mellem 8.000 og 12.000 krober i tilskud fra jagttegnsmidlerne.

Nærmere oplysninger på www.skovognatur.dk/Service/Tilskud/Vandhuller

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Gylle-sigtet medhjælper nægter hærværk

Efter det store gylleudslip i Sønderjylland blev en landbrugsmedhjælper sigtet, men han nægter at have noget med sagen at gøre.

Den 44-årige landbrugsmedhjælper, der er sigtet for overtrædelse af miljøloven ved at have lukket omkring en million liter gylle ud fra en tank på Hørløkkegaard ved Vojens i Sønderjylland, står nu frem.

“Jeg vil ikke finde mig i blive hængt ud for noget, jeg ikke har gjort. Og hvis sigtelsen bliver frafaldet, bliver jeg ikke mindre aggressiv,” siger landbrugsmedhjælperen, Henning Carstensen til JydskeVestkysten.

Det er heller ikke nogen hemmelighed, at han fører en sag mod sin tidligere arbejdsgiver, landmanden Klaus Staugaard, som han mener, skylder ham mellem 130.000 og 140.000 kroner i løn.

“Så vil det da være fuldstændig tåbeligt af mig at begynde på sådan noget,” siger Henning Carstensen.

Det var fra en gylletank på Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej, at den store mængde gylle torsdag blev lukket ud. Staugaard bekræfter, at han har et økonomisk udestående med Carstensen.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* 1.000 ton gylle sluppet ud i sønderjyske ørredvandløb

Omkring 1.000 ton gylle er natten til torsdag den 8. marts løbet ud i Elkjær Bæk syd for Skrydstrup ved Vojens. Udslippet skete fra Klaus Staugaards gård på Hørløkkevej. Herfra er gyllen løbet ud i Nørre Å, ligesom der er sket udslip til Gram Å-systemet. Begge er velkendte i fluefiskerkredse, hvor man nu frygter for den kommende sæsons klækninger af majfluer og fangster af bækørred og stalling.

Gyllen stammer fra en svinefarm, og udslippet blev opdaget kl. 06.00. Siden har mandskab fra Bredskabet været i gang med at pumpe de mange ton gylle op fra vandløbene i området.Gylleudslippet svarer til en mio. liter og udgør en enorm miljømæssig risiko og kan i værste fald udløse et stort erstatningskrav til landmanden, som efter sigende er dybt berørt af situationen.

Tidligt anså man en defekt gyllepumpe som årsag til udslippet, men det afkræftede politiet i løbet af formiddagen – efter teknikere havde undersøgt pumpen.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Århus Å: – Sluse mod global opvarmning?

Århus Å skal opdæmmes, udstyres med sluser og en pumpestation. Forslaget kommer efter store problemer med oversvømmelser.

Hele den nedre del af Århus Å blev tidligt i marts ramt af oversvømmelser. De store vandmængder kommer fra tø- og regnvejret i sidste uge. Da der samtidig var høj vandstand i Århus-bugten, blev vandet ‘stemmet op i åen, der gik over sine bredder.

Århus har tidligere kun set oversvømmelser af den karakter to gange hvert århundrede, men det er sket flere gange de senere år, og den globale opvarmning vil sandsynligvis medføre, at det sker endnu oftere i fremtiden. Det skriver Århus Stiftstidende.

Derfor har rådmand for teknik og miløområdet, Peter Thyssen (R), nu foreslået, at der bygges dæmninger og en sluse med tilhørende pumpestation nær Århus Ås udløb i Århus Havn. Han har bedt sine embedsmænd undersøge, om projektet kan indbygges i den sidste del af projektet med at få fritlagt Århus Å.

Digerne omkring den nyetablerede Egå Engsø er allerede nu ved at blive forstærket. Først i marts blev søen ramt af et mindre digebrud – med masser af vand på veje og enge.

23. marts 2007

© Steen Ulnits

* Indlandsisen smelter ikke – forhåbentlig da…

Gentagne gange er vi blevet advaret om, hvad der vil ske, hvis indlandsisen på Grønland og isen over Arktis smelter. Senest har Al Gore i sin Oscar-belønnede film “An inconvenient truth” (“En ubekvem sandhed”) vist, hvor meget verdenshavene vil stige, hvis al isen på Grønland og Arktis eller Antarktis smelter.

Men så galt kommer det næppe til at gå de første mange tusinde år, lyder det nu beroligende fra en af Danmarks førende iskerneforskere, Jørgen Peder Steffensen fra Niels Bohr Instituttet ved Københavns Universitet. Han deltog for nylig i åbningen af Det Internationale Polarår i København.

“Vi ved, at indlandsisen på Grønland også lå der i den seneste mellemistid. Det betyder, at al isen på Grønland ikke vil smelte, og at vandet i verdenshavene derfor ikke vil stige med seks meter, hvis vi får en verden, der er fem grader varmere end i dag”, sagde Jørgen Peder Steffensen til Morgenavisen Jyllands-Posten.

I den seneste mellemistid var temperaturen på Jorden noget højere end i dag. Samtidig stod vandet i verdenshavene tre-fire meter højere, end de gør i dag.

“Men da der dengang fortsat var is på Grønland, skal vi til Antarktis for at finde noget af forklaringen på den højere vandstand”, fortæller Jørgen Peder Steffensen til Jyllands-Posten. “Der er ingen tvivl om, at havet vil stå højere i en varmere verden. Måske vil vandet stige tre-fire meter over de næste 3.000 år, men så er det noget, vi sagtens kan håndtere. Det svarer til en millimeter pr. år, og det er mindre, end man i dag oplever mange steder i verden, hvor jordoverfladen konstant ændrer sig som følge af, at isen forsvandt efter den seneste istid for omkring 11.000 år siden”.

Så bare tag det roligt. Efter os kommer syndfloden…

10. marts 2007

© Steen Ulnits

* Varmeste og vådeste vinter i vejrhistorien

Ifølge kalenderen begynder vinteren med demember og slutter med februar. Og den netop forgangne vinter blev den varmeste og vådeste, siden DMI begyndte målingerne for 135 år siden.

Den gennemsnitlige temperatur for december, januar og februar havnede på 4,7°C, hvilket er 0,2° over den tidligere rekord fra vinteren 1988-1989. Grundstenen til varmerekorden blev især lagt i december, der endte med et snit på imponerende 7,0°C og slog den tidligere rekord fra 1934 med næsten to grader.

I tilgift til den nye varmerekord får vi også en ny nedbørsrekord. Vinteren har nemlig heller ikke været vådere i de sidste 135 år.Den samlede vinternedbør nåede 310 millimeter og passerede dermed den gamle rekord på 273 millimeter fra 1994-1995, oplyser DMI

Disse to vinterrekorder er de seneste i en lang række nye danske vejrrekorder, der begyndte med en juli, som blev både den varmeste og solrigeste – og endte altså med en december, der blev den varmeste i mands minde – og en vinter, der både blev den varmeste og vådeste nogensinde målt!

Selv de største klimaskeptikere erkender nu, at der nok er noget om “global varming” og menneskeskabt drivhuseffekt.

10. marts 2007

© Steen Ulnits

* Postkort til miljøministeren

Som svar på miljøminister Connie Hedegaards nu berømte postkort til kommunerne, der fremover skal stå for miljøtilsynet, skrev Socialdemokratiets miljøpolitiske ordfører Torben Hansen et åbent postkort til ministeren.

Heri opfordrede han kommunerne til at sende miljøministeren et postkort, hvor de takkede for opfordingen til at passe godt på miljøet – og hvor de samtidig bad miljøministeren sørge for, at der nu også blev afsat penge til det ædle formål. Dette i erkendelse af, at mange nye kommuner vil have endog meget svært ved at løfte den nys pålagte miljøbyrde.

Torben Hansen foreslår konkret, at kommunerne beder miljøministeren om følgende:

• 20% af den årlige landbrugsstøtte går direkte til natur, miljø og udvikling af landdistrikterne. Hvorfor give penge til et landbrug, hvis aktiviteter er den største enkeltbelastning af den danske natur?
• Flere og bedre beskyttede naturområder i Danmark, som desværre ligger på en sølle 20. plads blandt EU’s 25 medlemslande, hvad angår gennemførelsen af Natura 2000 netværket. Pinligt.
• Konkretisering af målsætningen om at stoppe tilbagegangen i den biologiske mangfoldighed. Ord kan ikke gøre det. Handling skal der til. – Men hvad agter regeringen konkret at gøre?
• Øget indsats over for såvel overfladevand som grundvand, der slet ikke lever op til målsætningerne.
• Naturovervågningen i Danmark skal gælde for hele landet og ikke kun vore EU forpligtelser.

Torben Hansen slutter sit åbne postkort til miljøministeren med følgende advarsel:

“Ellers vil postkortet for mange af arternes vedkommende være noget af det sidste, vi ser og hører til dem i den danske natur. Det vil gøre landet meget fattigere.”

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Postkort fra miljøministeren

I forbindelse med amternes nedlæggelse og de nye regioners tilkomst sendte miljøminister Connie Hedegaard ved årsskiftet et smukt og sirligt postkort ud til de nye kommuner, der fremover skal stå for miljøtilsynet og miljøbeskyttelsen.

Hver kommune fik sit eget dyr eller plante at tage specielt vare på – heriblandt mange eksotiske og udryddelsestruede arter. Grøn kølleguldsmed, rød glente, guldpirol, hedehøg og brushane var blandt miljøministerens udvalgte arter, som der skal passes ekstra godt på.

Umiddelbart en god idé, men ved nærmere eftersyn et tiltag uden megen reel substans. Der kan nemlig ikke gøres ret meget for miljøet, uden at det også koster penge. Og der fulgte ingen penge med postkortet – kun en opfordring til at passe godt på miljøet…

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Startskud på storstilet genopretning af ådale, vandløb og søer

Miljøminister Connie Hedegaard offentliggjorde den 9. februar de første naturgenopretningsprojekter, som led i den særlige vand- og naturindsats under miljømilliarden. Projekterne vil koncentrere sig om 11 geografiske indsatsområder. De første projekter vil nu gå i gang især i Limfjordsområdet, Gudenådalen ved Randers og Odense Å-systemet. Hertil kommer en række mindre projekter i Syd- og Vestjylland. Allerede i 2007 bruges der 226 mio. af miljømilliarden på naturgenopretning.

“I et rigt samfund som det danske har vi en forpligtelse over for de kommende generationer til et værne om naturen. Nu giver vi naturen et massivt løft i især vådområder, ådale, vandløb og søer. Det er en genopretningsindsats, der kommer oven i alt det andet, vi i forvejen gør på naturområdet. De nye store naturprojekter vil være til gavn for vandmiljøet, flora og fauna – og ikke mindst for lokalbefolkningen i form af nye muligheder for friluftsliv og oplevelser” , siger miljøminister Connie Hedegaard.

I løbet af 2007 vil der blive iværksat flere naturgenopretningsprojekter, og inden udgangen af 2009 er målet, at der er iværksat projekter i alle 11 geografiske indsatsområder. Ud af miljømilliarden vil de 558 mio. kroner i 2007-09 gå til en særlig vand- og naturindsats, som indebærer en lang række store naturgenopretningsprojekter fordelt på 11 indsatsområder landet over.

Miljøministeren har offentliggjort de kriterier, som lægges til grund for prioriteringen af vand- og naturindsatsens projekter. Der vil blive fokus på naturgenopretning bl.a. af vådområder f.eks. ådale, vandløb, søer, våde enge, strandenge m.v., og indsatsen skal både bidrage til at sikre danskerne flere muligheder for aktivt at nyde naturen og gennemføre EU’s direktiver om naturbeskyttelse.

Samtidig indleder miljøministeren nu en bred folkelig dialog om indsatsen. I løbet af årets første halvdel vil ministeren deltage i en række regionale borgermøder om natursyn, naturpolitik og vand- og naturindsatsen. Skov- og Naturstyrelsen vil sideløbende indlede drøftelser om indsatsen i det enkelte indsatsområde med lokale kommuner, erhvervsorganisationer, grønne organisationer og repræsentanter for det organiserede friluftsliv.

“Sidste år havde vi en bred debat om natursyn, bl.a. som optakt til den naturpolitiske redegørelse, som jeg afgav til Folketinget i oktober. Jeg glæder mig meget til at fortsætte dialogen ved en række møder udover landet og denne gang med et meget konkret og praktisk ophæng i de forskellige vand- og naturprojekter. Det er helt centralt, at der er lokal opbakning til projekterne. Jeg ønsker dialog omkring indsatsen og derfor vil jeg her i foråret tage rundt i landet” , siger miljøminister Connie Hedegaard.

I forbindelse med offentliggørelsen af projekterne under vand- og naturindsatsen har miljøministeren desuden underskrevet en international erklæring, som understreger regeringens fortsatte opbakning bag det internationale mål, der forpligter Danmark til at stoppe tabet i naturens mangfoldighed i 2010. Erklæringen er Den Internationale Naturbeskyttelsesorganisations (IUCN) opfordring til beslutningstagere i den offentlige og den private sektor til at bidrage til beskyttelse at dyr og planter og deres levesteder. Med Danmark har 14 lande underskrevet erklæringen.

“2010-målet er for mig et væsentligt politisk pejlemærke, som vi bør holde fast i og som vores konkrete aktiviteter på naturområdet skal understøtte. Med vand- og naturindsatsen genoprettes naturtyper, som i mange år har været trængt. Adskillige dyre- og plantearter vil få gavn af den indsats”, udtaler miljøminister Connie Hedegaard.

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Økologer kræver plads i landbrugstoppen

Såvel Økologisk Landsforening i Århus som Dansk Landbrugs eget Økologiudvalg har at tænkt sig at lægge billet ind på en plads i landbrugstoppen.

Det bekræfter formændene for de to økologiske lejre, der begge føler sig styrket af den aktuelle økonomiske og politiske medvind for det økologiske landbrug. Nu gælder det om at omsætte medvinden til konkret politisk indflydelse.

“Vi håber, vi bliver en del af den nye bestyrelse, som tilsyneladende får stor beslutningskraft og dermed også stor indflydelse på økologernes interessevaretagelse,” siger Gert Holst-Hansen, formand for Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

Økologisk Landsforening er ikke overraskende lodret uenige i denne disposition:

“Hvis der skal sidde økologer i Landbrugsraadets bestyrelse, skal det da være os. Vi sidder som A-medlemmer af Landbrugsraadet, mens Dansk Landbrugs Økologiudvalg er en underafdeling af Dansk Landbrug,” mener Knud Erik Sørensen, formand for Økologisk Landsforening.

De to økoformænd har begge tænkt sig at formalisere deres ønsker snarest.

“Det vil være en naturlig og god disposition – og et stærkt signal til økologerne – at tage os med i den nye bestyrelse. Økologien har meget at byde på i fremtidens danske landbrug,” siger Gert Holst-Hansen, Dansk Landbrugs Økologiudvalg.

5. marts 2007

© Steen Ulnits

* Rekordvarmt efterår

Som forventet blev efteråret 2006 det varmeste, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) nogensinde har målt.

Men ikke nok med det. Også juli måned bød med en middeltemperatur på 19,8 grader på en ny varmerekord. Men mens badegæsterne nød solen oppe på stranden, gik det ikke helt så godt ude i vandet. Her florerede alger og gopler, så det var en lyst – for dem. Badegæsterne holdt sig pænt oppe på land, og torskene gispede efter vejret ude på dybt vand, hvor iltsvindet voksede efteråret igennem.

Det rekordvarme efterår startede i september, der tangerede den bestående rekord på 16,2 grader. 31 dage senere blev der sat ny rekord for oktober med 12,2 grader, og den endelige middeltemperatur for november blev rekordvarme 8,1 grader.

December endte på en middeltemperatur så ekstremt høj som 7,0°C. Det er hele 1,9 grader over den tidligere rekord på 5,1°C fra 1934 og 5,4°C over normalen!

2006 blev derfor året, hvor selv de værste tvivlere måtte gå til bekendelse og indrømme, at der er noget galt med vejret – at den globale opvarmning nok er en kendsgerning, og at vi nok selv har noget med det at gøre…

22. februar 2007

© Steen Ulnits

* Lun vinter i vente

Efter et rekord varmt efterår kan vi nu også se frem til en ekstra varm vinter her i Danmark. Det forudser i hvert fald en ny vejrprognose fra Norges Meteorologiske Institut.

Prognosen spår, at vinteren bliver hele to grader varmere end normalt, og i så fald følger den kommende årstid i det varme efterårs fodspor. Dette efterår har som overfor beskrevet været det absolut varmeste i alle de år, Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) har registreret temperaturer.

Det varme vintervejr kommer formentlig til at betyde, at vejret også bliver ustadigt og blæsende.

22. februar 2007

© Steen Ulnits

* Dambruger dømt for at bruge kræftfremkaldende stoffer

En dambrugsejer i Nordjylland er idømt en bøde på 30.000 kroner for brug af kræftfremkaldende medicin, som har været forbudt i hele EU siden 1998. Medicinen blev anvendt til behandling af 50 ton fisk i et dambrug i Buderupholm ved Lindenborg Å i Himmerland.

Det er efter al sandsynlighed første gang, at en dambrugsejer dømmes for bevidst brug af kræftfremkaldende medicin. Dambrugsejeren har ikke villet oplyse, hvorfra han har skaffet medicinen, der er meget effektiv mod tarmsnyltere hos fisk – men også samtidig kræftfremkaldende.

Ved et rutinemæssigt kontrolbesøg i vinteren 2005 viste prøver fra Fødevareregion Nord, at fisk i Buderupholm var blevet behandlet med stoffet Metronidazol, og sagen blev hurtigt herefter overtaget af Fødevarestyrelsens Medicinrejsehold.

Fødevarestyrelsen forbød hurtigt, at fisk fra dambruget blev brugt til menneskeføde og i stedet destrueret, og dambruget blev underkastet offentlig kontrol.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Regeringen fifler med sin klimaplan

SF’s klimaordfører Anne Grethe Holmsgaard kalder dele af regeringens udspil til en ny klimaplan frem mod 2012 for “bogholderisvindel”.

Planen skulle ellers sikre, at Danmark lever op til de mål, som er formuleret i den internationale Kyoto-protokol fra 1997. En aftale om at begrænse udledningen af de drivhusgasser, som menes at være skyld i den globale opvarmning. Det skriver Kristeligt Dagblad.

Ifølge SF består problemet i, at regeringen medregner skove og nedpløjning af halm på plussiden i det store regnestykke. Og dermed behøver vi danskere ikke gøre helt så meget for at spare på kul og olie.

“Formelt er det ganske vist tilladt efter reglerne, men det er noget, Danmark burde holde sig helt fri af”, siger Anne Grethe Holmsgaard. Både SF og de grønne organisationer mener, at regeringens plan er for uambitiøs med hensyn til miljøet herhjemme. Ganske vist får private virksomheder, her specielt elselskaberne, skåret deres CO2-kvoter væsentligt ned de kommende år, men derudover vil regeringen primært investere i miljøforbedringer i udlandet.

“Problemet er, at regeringen stort set ikke har satset på hjemlige CO2-reduktioner, men i stedet opkøber kvoter i udlandet eller investerer i projekter i u-landene”, siger en talsmand for Greenpeace, der klart er på SF’s side i dette spørgsmål.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* 75 landmænd straffes for ulovlig import af sprøjtemidler

Ulovlig import af sprøjtemidler for over fire mio. kr. fører nu til en række sager, hvor 75 landmænd kommer til at tilbagebetale et større millionbeløb til Skat i form af tabte punktafgifter. Ydermere bliver de krævet en bøde i visse tilfælde, så importen kan blive en dyr affære.

Det var en enkelt lastbil fra Tyskland til Danmark, som myndighederne i efteråret 2004 stoppede, der nu fører direkte til landmændene.“Og der er tale om punktafgifter fra 2.000 kr. til 200.000 kr. i det største tilfælde,” siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson, Skattecenter Skive.

Udover bøden ventes myndighederne også at straffe med en bøde for unddraget betaling af punktafgifter samt for overtrædelse af kemikalielovgivningen.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Myndigheder vil jage ulovligt importerede sprøjtemidler

De 75 landmænd, der ulovligt har købt sprøjtemidler i Tyskland, får nu myndighederne til at øge kontrollen med landbruget.“Det er et kontroltema til næste år,” siger afdelingsleder Poul-Erik Jønsson fra Skattecenter Skive.

Myndighederne vil i en fælles jagt forsøge at finde frem til de landmænd, der på ulovlig vis indkøber sprøjtemidler. For de tror ikke, at fangsten af en enkelt lastbil tilbage i september 2004 er enestående.“Det er naivt at tro,” siger Poul-Erik Jønsson.

Derfor vil Skat se nærmere på de danske virksomheder, som findes i et europæisk register over virksomheder, der handler momsfrit. Dette register er alle europæiske virksomheder forpligtet til at indberette til, når de handler med udenlandske virksomheder.

Gennem dette register kan myndighederne finde tilbage til de danske virksomheder og landmænd, der står for importen. Købet er nemlig kun en fidus for landmanden, hvis der handles momsfrit og det dermed kan fradrages i regnskabet. Sådan lyder vurderingen fra Skat, der tilsyneladende kender sine pappenheimere og lus på travet..

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Sø til salg – kan ikke sælges…

Salget af sønderjyske Slivsø er gået i hårdknude. Kun en enkelt køber har vist interesse og bød i sommer 3 mio. kroner, men handelen gik i vasken, skriver TV2 Syd.

Sønderjyllands Amt har derfor besluttet, at landsdelens tredjestørste sø pr. 1. januar 2007 overgår til den nye Region Syddanmark. Regionen skal efterfølgende at komme med et udspil om, hvad der skal ske med søen.

Det kostede 23 mio. kr. at genskabe Slivsø, som officielt blev indviet i 2004. Projektet omfatter et område på 200 hektar, hvoraf søen udgør 160 hektar. Der er registreret flere end 100 forskellige fuglearter ved søen, og der er fundet ørredyngel i søen.

Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening, som var meget imod et salg af søen til private, håbede til det sidste, at Slivsø kunne sælges til staten for at sikre udviklingen af naturområdet.

Skov- og Naturstyrelsen bød da også halvanden mio. kroner, men det tilbud blev afvist af amtsrådet.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig koster mindst 100 millioner

Det seneste fiskeriforlig kommer til at koste danske fiskere mindst 100 millioner kroner i 2007. Det anslås af fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) selv.

– Alt i alt kan man sige, der er nedskæring på torsk, rødspætter, tunger, sild-bifangster. Der er nedskæringer på havdage. Der er nedskæringer på brisling, og der er nedskæringer i Østersøen. Det er listen over minusserne, og den er stor, siger Flemming Kristensen, formand i Danmarks Fiskeriforening.

Han er dog tilfreds med, at torsk ikke længere kun må fanges som bifangst, sådan som EU-Kommissionen oprindelig spillede ud med.

– Det havde jo været fuldstændig ødelæggende for kystfiskeriet i Danmark, lyder det.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* – 20 år med fremskridt for vandmiljøet?

Vandløb, søer, fjorde og havområder har fået det bedre gennem de sidste 20-30 år.Vandet er blevet mere klart, og der er kommet flere såkaldte “rentvandsarter” blandt fisk i vandløbene. Så selvom vandmiljøet stadigvæk påvirkes af vores aktiviteter, er der fremskridt for både dyre- og plantelivet.

Det fremgår af en ny bog, “Vandmiljø – biologisk tilstand,” som netop er udkommet på forlaget Hovedland og udgivet i samarbejde med Danmarks MiljøUndersøgelser (DMU).

Forbedringerne i vandmiljøet er resultatet af de sidste 20-30 års indsats for vandmiljøet, som har skåret ned på udledningen af næringsstoffer og organisk materiale til vandmiljøet.Det har blandt andet betydet, at næsten alt spildevand fra husholdninger og industri nu bliver renset, og at landbruget leder færre næringsstoffer ud i vandområderne.

Alligevel er det dog stadigvæk kun cirka halvdelen af vandløbene, en tredjedel af søerne og ingen af fjordene, som i dag opfylder de målsætninger, amterne har opstillet.Hvis vandkvaliteten i fremtiden skal være endnu bedre, skal tilførslen af næringsstoffer reuceres endnu mere.

En af de væsentligste kilder er landbruget, fremgår det i følge DMU Nyt af bogen, “Vandmiljø – biologisk tilstand”. Som om det var noget nyt…

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* – Behandlings-index?

SF’s miljøordfører Steen Gade – tidligere direktør for Miljøstyrelsen – slår til lyd for, at behandlingsindekset for kartofler uden problemer for udbyttet, men til stor glæde for miljøet kan nedsættes fra de nuværende 1,7 til 1,4. – Men hvad er egentlig dette “behandlings-index” for en størrelse? Forklaringen kommer her:

For hvert enkelt sprøjtemiddel har Miljøstyrelsen sat et loft for, hvor stor en mængde landmanden må bruge pr. sprøjtning. Hvis landmanden benytter den maksimalt tilladte mængde af et givet middel til en sprøjtning mod f.eks. ukrudt, udgør den et behandlingsindeks på 1. Benytter landmanden kun halvdelen af den tilladte mængde, udgør behandlingsindekset 0,5.

Et lavt behandlingsindeks er ønskeligt af hensyn til miljøet og kan opnås ved at sprøjte få gange og/eller sprøjte med en nedsat dosis i forhold til den maksimalt tilladte mængde. Et konkret eksempel gør det lettere at forstå, hvordan systemet fungerer:

Landmanden må ifølge Miljøstyrelsen maksimalt sprøjte gensplejsede foderroer med 6 liter Roundup Ready, hver gang han sprøjter for at bekæmpe ukrudtet. 6 liter er således normaldoseringen her.

Sprøjter han 1 gang med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på 6 / 6 = 1.

Sprøjter han 2 gange med 6 liter Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (6+6) / 6 = 2.

Sprøjter han 3 gange med 4 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (4+4+4) / 6 = 2.

Sprøjter han 3 gange med 2 l Roundup Ready, får foderroerne et behandlingsindeks for ukrudtsbekæmpelsen på (2+2+2) / 6 = 1

Jo, miljøet er i sandhed en svær størrelse at håndtere på det politiske plan…

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Svampe gør nordiske dyr radioaktive

Norske får og svenske elge er usædvanligt radioaktive i år. Det skyldes, at svampesæsonen har været ekstremt god, skriver Lantbrukets Affärstidning.

Svampe optager nemlig mere radioaktivitet end eksempelvis græs, så når dyrene har rekordmange svampe at mæske sig i, bliver de også mere radioaktive, skriver det videnskabelige tidsskrift New Scientist.

Det problem har blandt andet ramt norske fåreavlere, som kun kan sælge deres fårekød, hvis det er garanteret fri for radioaktivitet. Derfor plejer fåreavlerne normalt at give fårene specialfoder, der er fri for radioaktivitet, i en måned før slagtning. Men nu hvor fårene er ekstra radioaktive, tvinges fåreavlerne til at give fårene det særlige foder i to måneder, og det koster dem dyrt.

Radioaktiviteten skyldes primært nedfald fra katastrofen ved Tjernobyl i 1986 – for mere end 20 år siden.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Skarvbestanden faldet med 6%

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) tæller hvert år antallet af skarvreder i Danmark for at følge med i udviklingen af denne stærkt omdiskuterede fugl.

Et sent og koldt forår kombineret med mangel på fisk i visse områder har i 2006 medført, at skarvbestanden samlet er gået 6% tilbage i forhold til sidste år og 5% i forhold til gennemsnittet for de seneste ti år. DMU’s tælling nåede frem til, at der i 2006 var 37.404 reder fordelt på 61 kolonier landet over. Hver rede omfatter typisk to voksne fugle og to unger – fire fugle per rede og dermed i alt 149.616 skarver.

Det kan være endog meget svært at forstå og fatte, at en fugleart skal være totalfredet, når bestanden i et lille land som Danmark er hele 150.000 individer. Specielt svært at forstå forekommer det, når selvsamme fugle sine steder ene er skyld i, at op mod 80-90% af alle udvandrende ungfisk af laks og havørred forsvinder – i sultne skarvmaver.

Dermed er skarven den største enkelthindring for, at atlanterhavslaksen igen kan blive selvreproducerende i Skjernå-systemet. Og nu ser det måske ud til, at tilbagegangen skyldes skarven selv – at den sorte fugl nu har ædt så mange fisk, at den ikke længere har føde nok.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Stigende økologisk import

Danskerne er i stigende grad interesseret i økologiske varer, og det får importen til at stige. Importen af økologiske varer til Danmark steg således med 31 procent fra 2004 til 2005, viser de seneste tal fra Danmarks statistik.

Ifølge Økologisk Landsforening viser de helt nye tal for 2006, at tendensen fortsætter frem til dette årsskifte. Og det er et udtryk for, at det er nødvendigt med flere omlægninger til økologi, mener direktør i Økologisk Landsforening Poul Holmbeck:

“Der er behov for mange flere økologiske landmænd – specielt når det gælder korn, kød og frugt og grønt. Den store import er udtryk for, at vi ikke producerer alt det, som vi kunne sælge på hjemmemarkedet. Så jeg kan kun opfordre alle konventionelle landmænd, der overhovedet har haft tanken om at lægge om til økologi, til at gøre deres overvejelser færdige og gerne lægge om,” siger han.

Ifølge Danmarks Statistik faldt den danske eksport af økologiske varer med 1,4 procent fra 2004 til 2005. Økologisk Landsforenings nye tal for 2006 viser dog, at også eksporten af økologiske varer er stigende, og foreningen regner med en tredobling over de næste 3-5 år.

21. februar 2007

© Steen Ulnits

* Billige nytårstorsk

Vejret artede sig for erhvervsfiskeriet sidst på det gamle år. Det resulterede i pænt med nytårstorsk, som mange steder var billigere end året før.

“Situationen var heldig sidste år. Dels havde vi byttet os til en større torskekvote, dels var rationerne i Nordsøen, Skagerak og Kattegat ikke brugt op, og der var ingen fangstbegrænsninger på torsk i den vestlige Østersø og Bælthavet”, sagde direktør Henning Gyldenlev, Danmarks Fiskeriforening til Morgenavisen Jyllands-Posten.

“Torskefiskeriet var utrolig godt lige efter jul. Med en kulingperiode som den, vi havde i begyndelsen af december, ville det nok have set anderledes ud”, sagde fiskeauktionsmester Jes Holm Sørensen, Hanstholm Fiskeauktion til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Fiskeriauktionen i Hanstholm solgte således torsk i størrelse 3, som er en typisk for nytårstorsk, til knap 40 kr. pr. kilo. Forrige år var prisen helt oppe på 50 kr, for da var torskekvoten nemlig brugt op før jul i alle danske farvande. Nytårstorsken var derfor nok ikke helt så friskfanget, som den ellers burde være…

27. januar 2007

© Steen Ulnits

* Miljøfolk spår døden for tun

Den blåfinnede tun i Middelhavet er truet af udryddelse, og miljøfolk holder nu EU ansvarlig for, at enden for denne tunart er rykket nærmere.

EU har nemlig nægtet at vedtage en plan for genopretning af bestanden af blåfinnet tun i Middelhavet, selv om planen var anbefalet af forskere. Den var lavet af ICCAT (International Commission for the Conservation of Atlantic Tunas), der forvalter fiskeriet af arten i den nordøstlige del af Atlanterhavet.

– EU har fuldstændig undergravet ICCAT’s troværdighed og arbejde. Dette er en skandale og begyndelsen til enden for den blåfinnede tun i Middelhavet, siger Espen Nordberg, der er fiskeripolitisk medarbejder i WWF Verdensnaturfonden. Han mener, at EU har svigtet tunen til fordel for fiskeindustriens kortsigtede økonomiske interesser.

Og det er der jo ikke noget nyt i, desværre…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Engene taber

Naturen kan blive den helt store taber, hvis myndighederne skræmmer landmænd fra at afgræsse engarealerne.

Når landmændene ved, at forekomst af siv eller andre planter på græsningsengen kan koste dem store summer i tabt støtte, vil de slet ikke turde binde an med at søge støtte til arealerne.

“Vi risikerer, at landmændene ikke tør søge støtte til de her arealer. Det vil betyde, at vi mister de dyr, der går på arealerne, for de vil blive trukket hjem.” Det forudser miljøkonsulent Heidi Holbech, Landscentret.

Hos Danmarks Naturfredningsforening (DN) er man helt enig:

“Det er et problem med firkantede regler, for det helt afgørende, naturen har brug for, er, at de her arealer bliver brugt til græsning, og at man ikke tilfører gødning. Og så VIL man altså have f.eks. lysesiv nogle steder. De har det med at dukke op, og det kan være meget voldsomt og pludseligt. Det er utrolig vigtigt, at man ikke skræmmer landmændene væk fra de her ordninger,” tilføjer Michael Stolze, biolog i DN.

Både Michael Stolze og Heidi Holbech frygter, at myndighedernes skrappe kurs får den stik modsatte virkning end det tilsigtede: I stedet for at opnå en bedre natur- og miljømæssig tilstand på de danske enge vil de gro til, fordi afgræsningen hører op. Begge efterlyser derfor bedre støttemuligheder til at motivere landmændene til at lade deres enge afgræsse.

“Landmændene har i forvejen mistet muligheden for at få MVJ-tilskud uden for Natura 2000-områderne. Hvis de nu også mister muligheden for at søge enkeltbetaling til engene, mister engene den sidste rest af økonomisk interesse. Men det er altså dér, vi har vore store naturværdier,” siger Heidi Holbech.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Bedre forhold for Kongeåen

Danmarks to største dambrug ligger ved Kongeåen, som af mange anses for Danmarks smukkeste vandløb, og som løber gennem et internationalt naturbeskyttelsesområde. Åen lider under dambrugene, som dels hindrer vandrefiskenes adgang til deres livsvigtige gydepladser – dels udleder store mængder skadelige næringsstoffer til vandløbet.

Det skal et nyt projekt nu lave om på, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som netop har afsat syv mio. kr. til formålet. En vigtig del af projektet går ud på, at de to dambrug får økonomisk støtte til en ombygning med henblik på at ændre driften til fordel for naturen og miljøet.

En ændring af driften vil reducere udledningen af næringsstoffer. Det vil både være en gevinst for dyr og planter og dambrugene selv, fortæller biolog Jan Steinbring Jensen fra Skov- og Naturstyrelsen:

“Dambrugenes forbrug af vand fra åen bliver mindre. Samtidig kan vandet renses på en mere effektiv måde. På den måde får dambrugene bedre muligheder for at øge produktionen, uden at det går ud over naturen og miljøet. I det her projekt går erhvervsfremme og hensynet til dyre- og plantelivet i Kongeåen altså hånd i hånd”.

Som en del af projektet skal de to opstemninger fjornes, som sikrer vandforsyningen til dambrugenes produktion af regnbueørreder. Når de fjernes, får laks, ørreder og snæbler nemmere ved at nå frem til gydepladserne på deres vandring fra åens udløb i Vadehavet.

For at lette fiskenes vandring yderligere skal åens bund flere steder belægges med grus og sten. Desuden skal en del af åen muligvis genslynges til sit oprindelige forløb.

“Iltforholdene vil blive bedre. Og vi vil få et vandløb, som ikke alene er til fordel for fiskene, men også for andre arter”, siger Jan Steinbring Jensen.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Nyt andelsselskab bag verdens største bioenergi-værk

Et nystiftet andelsselskab med omkring 150 andelshavere overtager aktiemajoriteten i Maabjerg Bioenergy A/S. Det skriver LandbrugsAvisen. Det nye selskab hedder således Maabjerg Bioenergy a.m.b.a.

Selskabet ejer 51 procent af aktierne i det projekterede biogasanlæg ved Maabjerg, der formentlig bliver verdens største. Hermed vil landmændene sikre sig, at de ikke bliver sat uden for bestemmelse.

Konstruktionen skyldes dog også skattemæssige årsager, fortæller Alan Lunde. Han er direktør for Maabjerg Bioenergy A/S og samtidig centerleder i Holstebro Struer Landboforening. Blandt de øvrige ejere i aktieselskabet er bl.a. Elsam og Vestforsyning.

“Arbejdsdelingen” mellem andelsselskab og aktieselskab går på, at andelsselskabet står for håndtering af al råvaren, dvs. transport af gylle mellem leverandører og værket, mens aktieselskabet har ansvaret for teknik og maskiner på værket.

Med dannelsen af Danmarks nyeste andelsselskab er Maabjerg Bioenergy kommet et skridt videre mod realisering, men det er stadig op ad bakke. Projektet, der startede 2002, er netop sendt ud i endnu en høring. Alligevel forventer Alan Lunde, at alle papirer og tilladelser er i hus inden for et års tid, hvorefter byggeriet kan starte.

Miljøminister Connie Hedegaard havde dog ikke penge med, da hun mandag fik en grundig orientering om Maabjerg Bioenergy:

“Vi havde gerne set, at nogle millioner fra den såkaldte miljømilliard tilfaldt os”, siger Alan Lunde, “Men ifølge en ny rapport er forholdene i Nissum Bredning så slemme, at de påkalder større opmærksomhed.”

Alan Lunde glæder sig dog over, at ministeren var meget positiv over for Maabjergværket og dets effekt, når det gælder om at reducere næringsstof-tilførselen til Ringkøbing Fjord. Og det var netop det problem, der satte skub i tankerne om et bioenergiværk på stedet.

“I hvert sagde ministeren, at hvis værker af den art reducerer forureningen som forventet, er der ingen grund til at nægte en udvidelse af husdyrproduktionen,” siger Alan Lunde. “Det er da værd at notere sig.”

Maabjerg-værket skal efter planen behandle op mod en halv million ton gylle årligt. Processen med at behandle gyllen udskiller energi til el og varme, mens den afgassede gylle returneres til landmanden som gødning.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Flere lægger om til økologi

Der er en økologisk omlægningsbølge under opsejling. Det spår en ny prognose fra Dansk Landbrugsrådgivning. Efter en årrække, hvor flere valgte at stoppe med økologisk produktion, er tendensen langt om længe – og heldigvis for miljøet – vendt.

Frem til næste sommer vil det økologiske areal således vokse med godt 5.000 hektar, oplyser Dansk Landbrugsrådgivning. En fremskrivning fra Dansk Landbrug viser dog, at det økologiske areal skal vokse med 10.000 hektar om året, hvis den stigende efterspørgsel på økologiske varer skal dækkes.

Der er altså håb forude!

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Hollandsk teenager død af Creutzfeldt-Jacob

For anden gang i løbet af to år er en hollænder død af Creutzfeldt-Jacob – den menneskelige udgave af kogalskab. Denne gang var det en 16-årig hollandsk dreng, der mistede livet.

Den 16-årige blev indlagt på hospitalet i juli og døde i slutningen af oktober. Det vides endnu ikke med sikkerhed, hvordan drengen fik sygdommen, men smitten kan stamme fra oksekød importeret fra England i 1990’erne.

Og ingen kan desværre vide sig sikker. Det kan nemlig tage helt op til 20 år, før en smittet udviser symptomer på den dødelige Creutzfeldt-Jacob sygdom.

Det er i dag en kendt sag, at man ikke skal lave dyrefoder af døde dyr – specielt ikke, hvis de lider af kogalskab, som i sjældne tilfælde kan overføres til mennesker.

Desværre er englænderne ikke de eneste, der har forsyndet sig mod dette. Nordmændene kan også – dog ikke med køer, men med laks. Den engelske avis “The Sunday Times” oplevede ved selvsyn, hvordan selvdøde laks blev til levende – på en måde, som avisen beskrev således:

“Døde laks opsamles og opbevares i store, åbne plastcontainere, der står udendørs. De kan stå ude i mere end en uge, hvor de fryser om natten og tør op igen om dagen. Stanken er ubeskrivelig! Herefter moses de til en brun sovs, der blandes med andre ingredienser og formes til nye foderpiller”.

Såvidt The Sunday Times’ beskrivelse af, hvordan man visse steder i Norge klarer fodersituationen…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Næste klimakonference måske til Danmark

FN’s store klimakonference er netop afholdt i Nairobi, Kenya, og i 2009 bliver det måske Danmarks tur til at huse den store konference. Nu ser miljøminister Connie Hedegaard (K) nemlig gerne, at FN’s næste klimakonference holdes i Danmark i 2009. Til den tid indgås der formentlig en ny aftale om klimaforpligtelser, som skal afløse Kyoto-aftalen. En vigtig konference, altså.

De årlige klimakonferencer er nogle af de største FN-konferencer. I Montréal sidste år deltog i alt ca. 13.000 mennesker. Omkostningerne for Danmark ved at påtage sig værtskabet for klimakonferencen i 2009 vil blive et 3-cifret millionbeløb.

Man kan ikke undgå at tænke, om ikke disse mange penge kunne gå til noget bedre end store forkromede konferencer med pompøse pinger fra alverdens lande. Men hyggeligt er det da sikkert at gense venner og kolleger…

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Spinkle udsigter for bioethanolfabrik

Dong Energy’s planer om en bioethanolfabrik ved Studstrupværket ud til Kalø Vig gik i vasken. Og heldigvis for det.

Hos Århus Amt var man nemlig meget skeptisk og forudså, at en fabrik vil kunne få problemer med spildevandet og derfor slet ikke kan tages i anvendelse, når den først er bygget. Man har set store problemer ved et tilsvarende værk i Sverige. Anlægget ville koste flere hundrede millioner kroner at bygge, og det er derfor en alt for stor risiko at løbe, mener amtet

Projektet har desuden mødt stor modstand fra de kommende naboer, som mener, at en opførelse vil blive begyndelsen til enden for den i forvejen hårdt belastede Kalø Vig. Amtets Udvalg for teknik og Miljø besluttede derfor langt om længe, at der ikke vil blive givet tilladelse til opførelse af den nye bioethanolfabrik ved Kalø Vig. Man foreslog i stedet en placering i Grenå, som ligger langt bedre i forhold til miljøbelastningen.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Drivhusgasser i atmosfæren slår rekord

Koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren har aldrig været højere end nu, rapporterer FN-organisationen WMO fredag.Mængden af kuldioxid, eller CO2, i de højere luftlag steg med en halv procent i 2005, og udviklingen vil fortsætte, hvis ikke udledningen skæres drastisk ned, advarer WMO.

– Stigningen i CO2 ser ud til at fortsætte i al forudseelig fremtid, siger seniorforsker i WMO Geir Braathen. Han understreger, at Kyoto-protokollen, der tvinger verdens lande til at nedbringe udledningen af CO2, ikke er vidtgående nok.

Forskerne bag rapporten siger, at afbrændingen af fossile brændstoffer får temperaturen på kloden – og dermed verdenshavene – til at stige. Og heldigvis er de fleste forskere og politikere verden efterhånden blevet enige om den ting. Selv USA’s præsident George Bush, som er valgt med oliemilliarder i ryggen, taler nu i den retning og plæderer for besparelser i olieforbruget.

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Global opvarmning rammer Afrika

“Den globale opvarmning kan hurtigt gå hen og blive den største trussel mod Afrikas fattige og nødlidende befolkning”

Med de ord åbnede Kenyas miljøminister, Kivutha Kibwana, FN’s seneste klimatopmøde i hovedstaden Nairobi. Det er første gang, en klimakonference holdes i Afrika syd for Sahara, og der ventes op mod 6.000 delegerede.

En ny FN-rapport tyder på, at Afrikas sårbarhed over for klimaforandringer er større end antaget. 70 millioner mennesker risikerer omkring år 2080 at være ramt af oversvømmelse. 30 procent af infrastrukturen ved de afrikanske kyster kan komme til at stå under vand, når vandstanden i havene stiger – heriblandt beboede områder i Guinea Bugten, Senegal, Gambia og Egypten. Også byer som Cape Town, Maputo og Dar Es-Salaam i det østlige og sydlige Afrika kommer i fare.

Afrika – her Namibia – blev i sidste århundrede 0,7 grad varmere, og varmen øges med 0,2-0,5 grad hvert årti i dette århundrede. Det vil ifølge WWF Verdensnaturfondens kontor for Østafrika få ødelæggende virkninger i regionen. En af de vigtigste er et ændret regnmønster – både med hensyn til hyppighed, intensitet og forudsigelighed. Ændringer i nedbøren gør det sværere at skaffe vand, hvilket fører til lavere landbrugsproduktion, mulig fødemangel og måske endda konflikter.

De højere temperaturer kan også forstærke udbruddet af sygdomme. Stærk varme og voldsomme regnskyl fører til malaria-epidemier særligt i Østafrika, anfører WWF i en statusrapport.

– Klimaændringerne er begyndt at slå til hos os, og vi kan tydeligt se de første virkninger her i Østafrika. Eftersom de fattigste lande rammes af forureningen fra industrilandene, er det kun retfærdigt, at forurenerne hjælper os med at opbygge vort forsvar mod klimaændringer, siger Taye Teferi fra WWF.

De tre sidste dage af FN-topmødet deltog miljøministre fra hele verden, heriblandt Connie Hedegaard (K).

25. januar 2007

© Steen Ulnits

* Vestjysk vand vigende

I Ringkøbing Amt er man så småt begyndt at kunne komme af med vandet igen efter den seneste tids kraftige regnfald og oversvømmelser.

Sluserne i Hvide Sande og i Thorsminde pumper nu vand ud i Vesterhavet efter i flere dage at have måttet holde det tilbage i Ringkøbing Fjord og Nissum Fjord på grund af for høj vandstand i Vesterhavet, der har holdt Skjern Å og Store Åpumpet godt op over deres bredder.

I Holstebro, der har været værst ramt, er vandstanden i Storåen faldet med godt en kvart meter fra de mere end tre meter over daglig vande tidligere på ugen, oplyser brandvæsenet. Politiet oplyser, at ingen veje var lukkede i weekenden, men at en halv snes stykker har været det fra tid til anden i løbet af de seneste dage.

21. december 2006

© Steen Ulnits

* 10 tons illegale sprøjtemidler indført af danske landmænd

Tønder Politi har ved den dansk-tyske grænse konfiskeret 10 tons illegale sprøjtemidler, som var bestilt af 75 skrupelløse danske landmænd. Lokalt frygter man, at de 10 tons kun er toppen af isbjerget – at der er tale om organiseret kriminalitet og storstilet indsmugling af ulovlige sprøjtegifte. Tønder Politi har derfor bedt om assistance fra Rejseholdet.

Der venter nu de 75 danske landmænd klækkelige bøder for overtrædelse af gældende lovgivning på miljøområdet.

21. december 2006

© Steen Ulnits

* Positiv over for gen-modificerede afgrøder

Tidligere direktør i Miljøstyrelsen og nuværende medlem af Folketinget for SF, Steen Gade er positiv over for gen-modificerede afgrøder (GMO). Det sagde han for nylig på Kartoffeludvalget for Sønderjyllands årsmøde og temadag.

“Vi har i SF ikke været imod GMO, men det skal ske under strengt kontrollerede forhold. Faktisk har vi fået ros fra andre dele af erhvervslivet for dette, for ellers ville for eksempelvis Novo ikke være førende inden for GMO og enzymer.

Jeg ser muligheder for at bruge teknikken, så vi kan finde gode planter frem for planter, der kan tåle bestemte sprøjtemidler. Det er da helt tosset at I skal købe dyr såsæd fra bestemte producenter – og samtidig købe bestemte sprøjtemidler til netop den såsæd,” sagde Steen Gade på mødet.

Steen Gade sagde ligeledes på mødet, at målet med et behandlingsindeks på 1,7 ikke er særligt ambitiøst. Samfundsmæssigt kunne vi gå ned til 1,4, uden at vi vil kunne mærke det. Behandlingsindekset er et tal for, hvor meget og hvor ofte der må sprøjtes med et bestemt sprøjtemiddel Jo højere tallet er, desto mere gift havner på marken. Steen Gade mente også, at der skal der sættes hårdt ind overfor den ulovlige import af sprøjtemidler, ligesom drikkevandet fortsat skal være rent.

“Vi er et af de få lande i verden, hvor vi fortsat kan pumpe rent drikkevand op. Jeg erkender, at vi måske i en kort periode kan have behov for at rense vandet for kemikalier, men jeg vil kæmpe hårdt for, at vi fortsat kan drikke rent vand. Desværre bliver det nok en af de hårde politiske kampe, der skal kæmpes, for når vi først har tilladt rensning af vandet, bliver det svært at vende tilbage til det urensede vand,” sagde Steen Gade.

Ovenstående udtalelser er refereret på Sønderjysk Landboforenings hjemmeside.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Det Døde Hav dødt om 50 år

Israel, Syrien og Jordans store vandforbrug har igennem de seneste år sænket vandstanden i Det Døde Hav dramatisk. Vandstanden i verdens lavest beliggende saltvandssø, Det Døde Hav, er i gennemsnit faldet en meter om året i de sidste 20 år. Årsagen er fordampning og bortledning af flodvand fra floder i Israel og Syrien. Det skriver LiveScience.com.

Hvis den nuværende udvikling fortsætter, vurderer geologer, at Det Døde Hav helt vil være forsvundet om 50 år. Det kan få store konsekvenser – såvel geologisk som kulturelt. Områdets undergrund bliver mere ustabil og sårbar over for jordskælv. Samtidig vil verden miste kulturens vugge, idet netop Det Døde Hav – beliggende 400 meter under verdenshavenes overflade – siden tidernes morgen har spillet en vigtig rolle for både jødedommen, kristendommen og islam.

Israel, Jordan og det palæstinensiske selvstyre har derfor indgået samarbejde om et storstilet kanalprojekt, som skal stoppe den faldende vandstand i Det Døde Hav. Siden 2005 har de tre lande arbejdet for at finansiere et kanalprojekt mellem Det Røde Hav og Det Døde Hav, som skal sikre tilstrækkelig vandtilførsel. Projektet skal udnytte den store højdeforskel mellem de to salte have, så vand af sig selv vil løbe fra Det Røde Hav og ind i Det Døde Hav, som dermed får tilført nyt blod. Projektet ventes at koste omkring seks milliarder kroner.

Verdensbanken og fire donorlande – Frankrig, Holland, Japan og USA – har foreløbig forpligtet sig til at bidrage med 90 millioner kroner. Disse penge skal bruges til en foreløbig analyse af konsekvenserne af at flytte vand knap 400 km mellem de to have.

Israels minister for national infrastruktur, Binyamin Ben-Eliezer, kalder projektet for et “fremragende eksempel på samarbejde, fred og konfliktforebyggelse.”

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Kommunekemi vil brænde gyllen af

Kommunekemi i Nyborg er klar til at løse et at landbrugets helt store miljøproblemer – de store mængder af gylle.

Planen er, brænde gyllen af og genbruge en række stoffer. Kommunekemis administrerende direktør, Carsten Fich, er overbevist om, at virksomheden får lov til at opføre anlægget, der skal stå klar i 2009. Det skriver Fyens Stiftstidende.

Hans Aarestrup, der er direktør hos de danske svineproducenter, er begejstret:“Ved afbrænding af gyllen vil landbrugets arealbehov i gennemsnit falde cirka 40 procent,” siger han.

Kommunekemi har beregnet, at 6,6 mio. ton gylle årligt afgasses for biogas, som går til varme- og elproduktion. Efter afvanding af gyllen, hvor vandet kan bruges som gødning, er der 600.000 ton tørstof til tilbage forbrænding. Energien herfra skal bruges til produktion af el og varme.

Restproduktet er 50.000 ton aske, der skal gennem Kommunekemis eksisterende askeanlæg. Af asken kan der udvaskes fosfor og kalium til brug til ny gødning.

Det er altid dejligt, når ny teknologi kan bruges til at reducere forurening og øge genbrug af diverse stoffer. Men det er trist, at sådan ny teknologi straks skal bruges som argument for, at man så fint kan fortsætte med at øge svineproduktionen. Med det resultat, at vi ikke er nået et skridt videre. Svineproduktionen stiger fortsat, men forureningen er den samme. Eneste vindere er – endnu engang – svinebønderne…

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Arktis måske isfrit i 2040

Al is i Arktis kan være smeltet i 2040. Sådan lyder den opsigtvækkende advarsel fra en rapport i tidsskriftet Geophysical Research Letters.

Hvis den nuværende udledning af drivhusgasser fortsætter uhindret, vil Nordpolens is gradvist forsvinde for så om 20 år at falde dramatisk, lyder konklusionen: – Isen vil rent faktisk være ret stabil indtil 2025, men så siger det bang, siger en af undersøgelsens forfattere, Marika Holland.

Ifølge forskernes computermodeller vil der i sommerperioden kun være en smule permanent is tilbage langs Grønlands og Canadas nordligste kyster.En af konsekvenserne heraf vil være, at skibsfarten kan spare mange tusinde sømil ved at krydse Nordpolen i stedet for som nu at sejle uden om. Skibsfarten bliver således vinderne af dette klimaskift. Taberne bliver isbjørne og hvalrosser, hvis naturlige miljø forsvinder helt.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Vand volder vanskeligheder på vestjyske veje

Danmarks Meteorologiske Institut beskriver forgangne mandags (11. december) nedbør som “voldsom”. Flere steder i Jylland blev der målt 20-24 mm nedbør fra mandag morgen og 12 timer frem.Især i Holstebro kunne vandet ikke løbe af, og vandstanden i Storeå, der løber gennem byen, steg til 2,3 meter over det normale og var tirsdag stadig stigende.

I de nærliggende byer Ringkøbing og Skive er vandproblemerne ikke helt så alvorlige, men politiet advarer alligevel om flere vandfyldte eller ligefrem oversvømmede veje. Skjernå er som bekendt ført tilbage til sit naturlige leje, hvilket har bevirket, at vandet her blot oversvømmer engene, der virker som en buffer, indtil vandstanden igen falder. De mange millioner (280) kroner, som retableringen af Skjernå kostede, kan således og på sigt spare mange penge for lokalsamfundene.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* S: Ugilt ud af Landbrugsraadet

Det er et stort problem for Landbrugsraadet og dets troværdighed, at Erik Ugilt Hansen fortsat er medlem. Det mener Socialdemokraterne efter, at Erik Ugilt Hansen for nylig igen blev dømt for overtrædelser af miljølovgivningen og måtte betale 465.000 kroner i bøde. Som nævnt længere nede på denne side, så er det bestemt ikke første gang, han dømmes som kriminel overtræder af miljølovgivningen.

“Hvis vi skal have Landbrugsraadet som en troværdig samarbejdspartner for os politikere og som en troværdig repræsentant for landbruget, så bliver de nødt til at kigge i egne rækker og se på, om de synes, det er nogle værdige mennesker, de vælger,” udtaler Mette Gjerskov, der er Socialdemokraternes medlem af Folketingets Fødevareudvalg, til altinget.dk.

Peter Gæmelke mener ikke, at Landbrugsraadet kan smide Erik Ugilt Hansen ud, som vedtægterne ser ud nu, og Erik Ugilt Hansen har ikke nogen planer om selv at trække sig:

“Min direktion og min bestyrelse har gennem alle årene, sagen har kørt, været orienteret om de her problemstillinger. Så det er jo dem, der skal forholde sig til det,” siger han.

17. december 2006

© Steen Ulnits

* Der er nogen, der aldrig lærer det…

Erik Ugilt Hansen er medlem af Landbrugsraadet og tillige formand for landets pelsdyravlere. Han driver flere dambrug og fik i 2004 to domme for massive overtrædelser af miljøloven ved retten i Hobro. Disse to miljødomme har landsretten nu stadfæstet.

Tilbage i 2003 blev Erik Ugilt Hansen desuden idømt en af de hidtil største miljøbøder – tilsammen 2,6 millioner – for overfodring og efterfølgende forurening på to dambrug. Selve bøden var på 534.000 kroner, mens 2,1 millioner blev konfiskeret som uberettiget fortjeneste.

Stadfæstelsen af de to gamle domme betyder, at Erik Ugilt Hansen skal betale 465.000 kroner i bøde for ulovlig drift af flere dambrug. Ugilt kan vælge i stedet at gå 60 dage i fængsel, skriver Ritzau.

Der er nogen, der aldrig lærer det – og ret beset utroligt, at en dømt kriminel kan blive ved med at sidde i Landbrugsraadet. Kan være, at domme for overtrædelse af miljøloven ligefrem er et plus i de kredse – noget, der aftvinger respekt blandt andre landbrugere…?

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Økologiske landmænd topper i indtjening

Fødevareøkonomisk Institut har beregnet, at de økologiske mælkeproducenter i 2005 i snit tjente cirka 100.000 kroner mere end de øvrige malkekvægsbedrifter. Det skyldes primært de høje priser på økologisk mælk og tilskuddet til producenterne.

– Der er flere årsager til økologernes fremgang. Det handler især om, at de har tjent flere penge på mælken og sammenlignet med tidligere fået mere mælk per ko, siger Vøgg Løwe Nielsen, der er statistikchef hos Fødevareøkonomisk Institut, til Ritzau.

Økologiske malkekvægsbedrifter kunne i 2005 notere en fremgang på hele 93.000 kroner til i alt 391.000 per bedrift. Til sammenligning slutttede en almindelig mælkebedrift i samme periode på 291.000 kroner i driftsresultat. 100.000 kroner mindre end de økologiske.

Det er skønt, at økonomien nu også begunstiger økologien. Indtjeningen plejer jo at være det eneste, som styrer udviklingen inden for landbruget.

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Miljøminister Connie Hedegaard (K) er parat til at stoppe

I den netop udkomne interviewbog “Borgens dronninger” svarer miljøminister Connie Hedegaard på spørgsmålet om, hvorvidt hun vil fortsætte som minister, hvis VK-regeringen fortsætter efter næste valg:

– Det ved jeg ikke. Det kommer fuldstændig an på, om jeg synes, jeg kan gøre tilstrækkelig forskel og synes, at jeg kan flytte nogle dagsordener.

Hun kritiserer i den forbindelse finansminister Thor Pedersen (V) for at mangle visioner på miljøområdet:

– Altså, vi har en finansminister i Danmark, som dybest set ikke mener, at der i Danmark er nogen miljøproblemer. Det gør, at alt inden for mit område skal der slås for, siger Connie Hedegaard.

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Vandløbslaug får initiativpris af Dansk landbrug

Odderbækken nær Thyregod har aldrig haft det bedre, og det udløste for nylig Dansk Landbrugs Initiativpris.

Prisen blev uddelt på Dansk Landbrugs delegeretmøde i Herning og gik til Odderbækken Vandløbslaug, som gennem de seneste seks år har kæmpet for at forbedre vandløbets tilstand. Lauget har blandt andet etableret mere end 30 sandfang, plantet rødel på en fem kilometer lang strækning langs bækken, sat 50 fuglekasser op og fået genslynget bækken flere steder.

Sammen med hæderen modtog Odderbækken Vandløbslaug en stor natursten med behørig inskription. Stenen skal stå på stisystemet ved Odderbækken.

Vandløbslauget har haft et tæt samarbejde med Vejle Amt, hvis miljøtekniker også fik en lille pris for sin deltagelse i projektet.

12. december 2006

© Steen Ulnits

* Så gik Gøtrik – også…

Jens Kristian Gøtrik har valgt at gå som direktør for Sundhedsstyrelsen. Han mener ikke, at de aktuelle problemer med den såkaldte “behandlingsgaranti” af kræftpatienter skyldes Sundhedsstyrelsen. Og han vil ikke affinde sig med, at resultatet af regeringens spareplaner nu skal tørres af på styrelsen. Derfor går han af.

Man aner en parallel til tidligere direktør for Miljøstyrelsen, Steen Gade, som også kastede håndklædet i ringen og valgte at trække sig. Det skete, da regeringen efter den første store sparerunde på miljøområdet lancerede en ny. Det var simpelthen ikke forsvarligt over for miljøet, mente Steen Gade, som tog konsekvensen – og gik af.

Der tegner sig et billede af en regering ude af takt med såvel sine oprindelige vælgere som sine egne styrelser. En regering, der lader hånt om miljø og sundhed, når disse står i vejen for det skattestop, som regeringen blev valgt på og desperat klamrer sig til. Et stop, som i de forløbne år har vist sig helt urealistisk, hvis der også skal være plads til mennesker og miljø.

Lad os få den regering skiftet ud hurtigst muligt. Og det har ikke det mindste med politisk overbevisning at gøre. Det handler om konkrete kendsgerninger.

Venstre ved du, hvor du har. Og det er ikke noget rart sted…

24. november 2006

© Steen Ulnits

* DN: – Lad Egholm Ø ligge i fred!

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har smagt sejrens sødme og fået smag for mere. DN har netop vundet slaget om motorvejsføringen over Gudenådalen. Ud fra devisen “et slag er vundet, en ny kamp kan begynde” gælder det nu for DN om at forhindre en motorvej over øen Egholm i Limfjorden mellem Aalborg og Nørresundby. Nordjyllands Amtsråd satser her på at vedtage en af tre mulige linjeføringer og dermed reservere arealerne til en kommende motorvej på sit møde den 12. december – det sidste inden kommunalreformen lukker amterne ned.

Tidligere har der været flertal i amtet for en linjeføring over Egholm, men Naturklagenævnet underkendte den VVM-redegørelse, som amtet havde lavet på sagen. Nu er der så lavet en ny, som har været i offentlig høring indtil den 15. november. Det er tids nok til, at svarene kan blive behandlet og amtsrådet tage stilling til Egholm-sagen – som en af rådets allersidste handlinger.

Sideløbende har DN rejst en fredningssag for den 600 ha store ø: “Det er unikt at have sådan en naturskøn ø nærmest midt i et byområde. De gamle gårde er intakte, der er ikke bygget sommerhuse, og naturværdierne og de rekreative værdier er bestemt værd at frede. Desuden er noget af øen udpeget som habitatområde, som vi også har pligt til at beskytte”, siger Thorkild Kjeldsen, der er såkaldt samrådsformand for DN i Nordjyllands Amt.

Det er skønt at se, hvordan intereseorganisationer som Danmarks Naturfredningsforening og vort eget Danmarks Sportsfiskerforbund er vågnet op til dåd med kommunalreformen. Nu har alle forstået budskabet og set skriften på væggen:

– At når regeringen kun vil miljøet i ord, men ikke handlinger – når amterne nedlægges og kontrollen med miljøet overgår til kommunerne – da er der råbt vagt i gevær og alle mand af huse. Nu skal der atter kæmpes for miljøet på græsrodsplan!

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Støt stigende tilskud til landbruget

Tal fra Danmarks Statistik viser, at danske landmænd i løbet af de seneste ti år er blevet og mere mere afhængige af diverse tilskudsordninger.

Det fremgår, når man sammenligner udviklingen i tilskudskroner til danske landmænd med udviklingen i deres samlede indkomst. Andelen af tilskuddet har siden midten af 1990’erne været støt stigende. I 1995 udgjorde tilskud en femtedel af landmandens bruttofaktorindkomst. I 2005 udgjorde det omkring en tredjedel. Altså en stigning fra 21 til 33%.

I Dansk Landbrug begræder man udviklingen: “Det er ikke særlig spændende at være så afhængig af politisk bestemte tilskud. Det er meget sjovere, at det er et mellemværende mellem mig og mine kunder,” siger viceformand Henrik Høegh. Han mener, at forklaringen på de stigende tilskud skal findes i det faktum, at den globale konkurrence om at producere fødevarer er blevet stedse hårdere.

Ufatteligt bare, at stigende tilskud ikke også medfører stigende krav til modtagerne – ikke mindst på miljøområdet. Det gør det vist alle andre steder i tilværelsen.

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Gang i økologien

Økologisk Landsforening oplyser, at svenskernes økologiforbrug sidste år steg med 40 procent. Således blev økologiske varer for i alt fire milliarder kroner sidste år langet over disken til svenske forbrugere. Det er især økologisk kød og pålæg, der sælger godt. Her har man noteret sig en fremgang på hele 94 procent.

Sverige halter dog stadig efter Danmark, når det gælder om at købe økologisk. I Sverige udgør økologiske varer således kun 2,6 procent af det samlede salg, mens det i Danmark er 7 procent.

Herhjemme kan vi nu også glæde os over, at supermarkedskæden SuperBest satser kraftigt på økologi og derfor sætter priserne ned på de økologiske varer. I slutningen af oktober blev det således 20-25 procent billigere at købe økologisk frugt og grønt i SuperBests supermarkeder. SuperBest oprettede til formålet et ØkoTorv i 15 af kædens butikker, som vil bruge prissænkningen til at tiltrække forbrugernes opmærksomhed.

ØkoTorvene vil blive afprøvet i de kommende seks måneder, hvorefter SuperBest tager endeligt stilling til, hvad der skal ske med salget af økologiske varer i resten af landets butikker.

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Fisk flyttet for at fremme fiskeriet

I tusindvis af aborrer og skaller er blevet flyttet til en nyanlagt sø ved Bough i East Yorkshire, hvor de skal få flere mennesker til at fiske.

The Environment Agency – Englands svar på Skov- og Naturstyrelsen – har bidraget til projektet med mere end 100.000 kroner. Dyreretsforkæmpere udtaler i den forbindelse, at styrelsen hermed fremmer udbredelsen af en “grusom sport”. Hvad de burde holde sig for gode til. Organisationen Ethical Treatment of Animals fremførte, at fiskeri påfører fiskene smerte, og at styrelsen hellere burde bruge penge på miljøbeskyttelse.

Styrelsen selv mener, at udbredelsen af rekreativt fiskeri med stang og line er med til at nedbringe sociale adfærdsproblemer. Samtidig er styrelsen juridisk forpligtet til at vedligeholde, forbedre og udvikle fiskevande i Storbritannien. Styrelsen kunne også fortælle, at de brugte penge såmænd stammede direkte fra lystfiskerne selv – nemlig indtægterne fra det obligatoriske fisketegn.

– Det etiske omkring lystfiskeri og hvorvidt fisk kan føle smerte er et spørgsmål, som Parlamentet må tage sig af. Vi udfører blot det arbejde, de pålægger os, sagde en talskvinde fra styrelsen efterfølgende.

22. november 2006

© Steen Ulnits

* Vand og land får et løft

Regeringen og Dansk Folkeparti (DF) har udpeget 11 områder, hvor der skal gøres en særlig indsats for natur og vandmiljø de kommende tre år. Pris: 558 mio. kr.

“Ådalene er noget af Danmarks smukkeste natur, men også noget af det mest nødlidende. Derfor vil en stor del af indsatsen blive rettet mod ådalene, som spiller en rolle for større naturområder. Her kan vi på en gang gavne miljøet og gøre naturen mere attraktiv for de folk, der bor og færdes der”, siger miljøminister Connie Hedegaard (K).

De 11 indsatsområder er udpeget i samarbejde med de grønne organisationer, men der er endnu ikke taget stilling til, hvad der konkret skal ske de forskellige steder. Eksempler på forbedringer kan være genslyngning af vandløb, som det f.eks. skete med Skjern Å, etablering af våde enge, afgræsning af enge og fjernelse af opstemninger.

“Samtidig med, at vi de kommende tre år laver naturgenopretning som aldrig før, sætter vi også initiativer i gang, som kan engagere mennesker lokalt. Mange har gode ideer til, hvad der kan gøre i deres lokalområde. Nu får de mulighed for at komme frem med ideerne og måske få dem realiseret”, siger miljøministeren.

Konkret kan det ske gennem aftaler om grønne partnerskaber, som Miljøministeriet har indgået med kommunerne, Friluftsrådet og Danmarks Naturfredningsforening. I finanslovsforliget er sat 50 mio. kr. af til grønne partnerskaber de næste tre år.

18. november 2006

© Steen Ulnits

* Institut for Miljøvurdering nedlægges

Og så til en glædelig nyhed: Bjørn Lomborgs Institut for Miljøvurdering (IMV) nedlægges i sin nuværende form.

Men regeringen og dens loyale støtteparti Dansk Folkeparti er blevet enige om i stedet at støtte den tidligere IMV-leder Bjørn Lomborgs “Copenhagen Consensus Center” på Handelshøjskolen i København med 2,5 millioner kroner om året. Det er én af konsekvenserne af den netop indgåede finanslovaftale mellem V, K og DF for næste år.

Millionerne frigives ved, at Institut for Miljøvurdering (IMV) nedlægges i sin nuværende form og fusioneres med vismændene i Det Økonomiske Råd. – Det er et af de områder, hvor vi fik vores vilje, siger Dansk Folkepartis finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, til Ritzau. Indtil nu har bevillingen til Institut for Miljøvurdering været på 16,4 millioner om året. Ikke en krone er gået til miljøet – snarere det modsatte.

Selv er Bjørn Lomborg glad for beslutningen om at lukke Institut for Miljøvurdering: – Det er en rigtig fornuftig løsning på den situation, som instituttet stod i. Jeg mener stadig, at instituttet var en god idé, men det er havnet et sted, hvor det ikke kørte særlig godt, siger Bjørn Lomborg, der selv valgte at trække sig efter to års ballade om den tvivlsomme kvalitet af instituttets rapporter.

Interesserede kan læse meget mere om Bjørn Lomborg og Institut for Miljøvurdering under “Fiskeribiologi”.

18. november 2006

© Steen Ulnits

* Ny miljørapport: Verden på randen af katastrofe

Muligheden for at undgå en global miljøkatastrofe er “næsten allerede uden for rækkevidde”. Sådan lyder advarslen i en længe ventet miljørapport, som Storbritanniens regering offentliggør mandag.

100 millioner mennesker vil blive miljøflygtninge, lige så mange vil blive påvirket af stigende verdenshave, og op mod 40 procent af verdens dyrearter vil være i fare for at blive udryddet inden for de næste 50 år – hvis ikke verden handler nu. Sådan hedder det i rapporten, som er på hele 700 sider.

Den er udarbejdet af den tidligere cheføkonom i Verdensbanken, Sir Nicholas Stern, og den fokuserer på de økonomiske konsekvenser af globale klimaforandringer. Stern konkluderer, at den globale opvarmning kan ende med at koste verdenssamfundet op mod 40.000 milliarder kroner, hvis udviklingen fortsætter som hidtil.

– Vores handlinger over de næste par årtier kan skabe risiko for en enorm nedgang i økonomien, der svarer til den økonomiske depression den i første halvdel af det 20. århundrede, skriver Stern.

Storbritanniens premierminister Tony Blair, kalder Stern’s rapport for “den vigtigste om fremtiden, som jeg har modtaget i min tid som premierminister. Sterns rapport skal verden over ses som den sidste advarsel om, hvorfor vi bør handle nu for at begrænse de skader, vi påfører vores planet, siger Blair.

Premierministerens egen miljøminister, David Miliband, vælger dog at se mere positivt på sagen:

– Den anden halvdel af Stern besked er, at vi har teknologien og økonomien til at gøre noget ved problemerne. Så jeg mener ikke, at han advarer om en katastrofe, men det er en udfordring, siger Miliband.

18. november 2006

© Steen Ulnits

* Biobrændsel på højeste plan

Et triumvirat af kloge hoveder – tre professorer fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole – har i et læserbrev i Morgenavisen Jyllands-Posten foreslået, at dansk landbrug gennemgår en ny revolution. En grøn én af slagsen.

De tre professorer mener, at Danmark som nation vil have stor fordel af, at dansk landbrug omlægger produktionen til i stigende grad at dyrke afgrøder til biobrændsel. Derved kan vi ikke blot erstatte en stor og stigende del af vort benzinforbrug med bioethanol, men samtidig også reducere den belastning, som landbruget i dag påfører miljøet.

Triumviratet påpeger, at man ved at dyrke afgrøder til energi kan kombinere énårige og flerårige afgrøder. Herved kan den ødelæggende udvaskning af kvælstof reduceres betragteligt, og samtidig får vi en øget biodiversitet i det danske landskab.

De dyrkede energiafgrøder producerer ikke blot biobrændsel – de leverer også store mængder dyrefoder. Og nu kommer den for alvor interessante konklusion fra de tre professorer:

– Med den teknologi, vi kender i dag, kan landbruget på godt 20% af det nuværende landbrugsareal producere bioenergi til transport, opvarmning og elektricitet – med et energiindhold svarende til 40% af vort totale nuværende olieforbrug!

Hertil er vist kun at sige: – Hva’ dælen nøler vi efter???

10. november 2006

© Steen Ulnits

* EU-trussel mod dansk drikkevand afværget

Den tyske kemiindustri har ifølge JuniBevægelsens Jens-Peter Bonde længe lobbyeret for at undgå, at hele Danmark fremover må kaldes for en særlig beskyttelseszone i EU’s såkaldte grundvandsdirektiv. De frygter naturligvis for et forbud mod salg og brug af deres egne giftige produkter.

Efter en serie nederlag til EU-Kommissionen lykkedes det heldigvis ved midnat natten til onsdag for danske EU-parlamentarikere at få vendt situationen – at få vedtaget en regel, der beskytter dansk grund- og drikkevand mod nedsivning fra især landbrugets sprøjtemidler.

Beslutningen kom efter et langvarigt udvalgsmøde tirsdag aften mellem EU-kommissionen, regeringerne i Ministerrådet samt 25 EU-parlamentarikere. Blandt de sidste var Jens-Peter Bonde fra JuniBevægelsen og Dan Jørgensen fra Socialdemokratiet. – Hatten af for det arbejde!

De danske forhandlere er naturligvis meget tilfredse med resultatet. Og ikke uventet er man skeptisk hos Dansk Landbrug. Her frygter man, at producenterne af pesticider fremover vil gå udenom Danmark. – Hvad de forhåbentlig også vil!

10. november 2006

© Steen Ulnits

* Sogylle giver tvekønnede fisk

Efter flere fund af tvekønnede fisk i danske vandløb har Miljøstyrelsen de seneste år gennemført en række undersøgelser, der skulle redegøre for, om fænomenet skyldes uønskede stoffer i vandmiljøet.

Den store kortlægning har vist, at naturlige østrogener er hovedårsagen til forekomsten af de tvekønnede fisk, men generelt findes de kun i små mængder i vandmiljøet. Helt nye forskningsresultater udbygger og understøtter nu Miljøstyrelsens udredningsarbejde.

I Danmark er 45% af den danske landbrugsjord moræneler . I nogle af disse områder – eksempelvis Als, Mors og dele af Østjylland – er der en intensiv svineproduktion, og det er derfor ofte sogylle, der anvendes til gødskning af markerne her.

Undersøgelsen viser, at det specielt er i områder med høj dyreintensitet og tung lerjord, hvor stofferne hurtigt transporteres igennem revner og sprækker, at vandmiljøet belastes med østrogener fra dyr i landbruget.

Kort sagt: Sogylle giver tvekønnede fisk!

Endnu et eksempel på, at det højt besungne danske landbrug er en økologisk katastrofe, hvis omfang næppe kan overvurderes. Vi lever på lånt tid, hvad vandmiljøet angår.

10. november 2006

© Steen Ulnits

* Ulovlige garn på klippeøen

Bornholm er på mange måder en unik del af det danske rige. Dels er det vort eneste klippelandskab i syd, og dels byder den lille ø i Østersøen på en godt lystfiskeri. Det være sig efter laks på åbent hav eller havørred nær kysterne.

Faktisk er forholdene for en naturlig havørredbestand i de bornholmske vandløb så gunstige, at der – som det eneste sted i Danmark – slet ikke sættes fisk ud. Det er forbudt, og det er unødvendigt. Naturen klarer det hele selv.

Der er således mange havørreder omkring Bornholm, og det ved desværre ikke kun biologer og lystfiskere, som strømmer til klippeøen langvejs fra og lægger mange penge i den lokale økonomi. Det ved også lokale fritidsfiskere, som hærger langs de bornholmske kyster.

Fiskeridirektoratet har netop ved en kontrol afsløret i alt 18 ulovlige fiskegarn tæt ved Bornholms kyst. Alene på strækningen fra Nexø til Boderne blev der konfiskeret 12 garn, som alle var ulovligt sat.

– Det ulovlige garnfiskeri efter farvede ørreder omkring Bornholm skader bestandene og er ødelæggende for alle dem, der udøver et lovligt fiskeri, skriver Fiskeridirektoratet i en pressemeddelelse.

28. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Godt år for Skjernå-laksen

Det går rigtig godt for Skjernå-laksen, oplyser Skov- og Naturstyrelsen, som forvalter de offentlige arealer i ådalen.

“Mange steder har vi lagt bunker af grus ud i åen for at give laksene nogle bedre betingelser for at gyde. Herudover har vores arbejde med at få åen til at genslynge sig bl.a. betydet ændringer af strømforholdene. Og det er en klar fordel for laksen – og andre arter. Lystfiskernes fangstrapporter taler da også deres eget tydelige sprog. De fortæller om nye rekorder og den bedste laksesæson i mands minde”, siger skovfoged Niels Dahlin Lisborg fra Skov- og Naturstyrelsen.

En anden væsentlig del af forklaringen på fremgangen for laks skyldes det udsætningsarbejde, som Danmarks Center for Vildlaks står for. Arbejdet sker med økonomisk støtte fra Skov- og Naturstyrelsen.

Historie: I 1960-erne blev 4.000 ha enge og moseområder med støtte fra staten omdannet til agerjord. Skjern Å blev rettet ud og inddiget på strækningen fra Borris til Ringkøbing. Udretningen og opdyrkningen fik alvorlige konsekvenser for dyrelivet og vandkvaliteten.

Fra 1999 til slutningen af 2003 er ca. halvdelen af det gamle naturområde nu atter blevet genskabt. Den slyngede å og de våde enge er vendt tilbage på den nederste del af Skjern Å. Det har resulteret i et enestående naturområde af international betydning. Retableringen kostede 280 mio. kroner.

Skjern Å-projektet har således skabt opmærksomhed langt udenfor Danmarks grænser. Senest har et hold forskere og naturforvaltere fra Japan været på besøg for at studere projektet.

28. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Skidt år for østersøtorsken

EU ønsker ikke at reducere kvoterne, så bestanden af truede østersøtorsk kan genoprettes. Kontrollen med det ulovlige fiskeri halter også, skriver Ritzau.

EU’s nye handlingsplan for torskefiskeriet er uforsvarlig og løser slet ikke problemet med de mange ulovligt fangede torsk. Sådan lyder dommen fra Verdensnaturfonden forud for forhandlingerne om udspillet på fiskeriministermødet i næste uge.

– Der er ikke nok fisk til de kvoter, som foreligger i planen. Så det er legaliseret overfiskeri, siger fiskeripolitisk medarbejder i Verdensnaturfondens (WWF) danske afdeling, Espen Nordberg til Ritzau.

Ulovligt fiskeri fra især polsk side gør ikke problemet mindre. I 2004 fik Polen således tildelt en torskekvote fra EU på 16.000 ton. Men samme år eksporterede Polen hele 52.000 ton torskeprodukter, hvilket kræver en fangst af mindst 70.000 og måske helt op til 100.000 ton torsk. Det ulovlige torskefiskeri florerer således i Polen, der tilsyneladende ikke helt har vænnet sig til de forpligtelser, der også følger med et EU-medlemsskab.

Fiskerikommissær Michelle Thom erkender, at det bedste ville være helt at stoppe torskefangsten. Men det anser hun og EU-Kommissionen for at være urealistisk. Så hellere udrydde torskebetanden som ved Newfoundland – mener altså EU. Trods Polens nylige indlemmelse i unionen.

28. oktober 2006

© Steen Ulnits

* – Pil af, rokke!

Det kan næppe være gået nogens næse forbi, at den australske krokodillejæger Stewe Irwin døde i sidste måned. Der var landesorg – ja, nærmest verdenssorg, da den speedede Steve blev dolket i hjertet af en fredelig pilrokke og døde på stedet. Stemningen var på kanten af massehysteri.

Nu skal man ikke tale ondt om de døde, men alligevel. Vel var Steve et engageret menneske, som var en stor fortaler for beskyttelse af miljøet og ophjælpning af truede dyrearter. Men han mistede efterhånden også jordforbindelsen. Nogle af de stunts, han lavede for åben skærm, var ikke blot dristige eller dumdristige. De var intet mindre end åndssvage.

Så længe han blot risikerede sit eget liv, kan man ikke kritisere ham. Det gør vi jo alle ind imellem – mere eller mindre frivilligt. Men Steve gik klart over grænsen, da han i en live TV-optagelse fodrede en sulten og flere meter lang krokodille med den ene hånd, mens han med den anden holdt sit nyfødte spædbarn. Hustruen Terry så til i sikkerhed på den anden side af hegnet.

Vi var forhåbentlig nogle stykker, der undrede sig. – Var den gode Steve da gået fra forstanden? – Og havde Terry helt glemt, at det var hendes netop fødte barn, der her risikerede at blive krokodillefoder? – Som her risikerede at blive ofret på offentlighedens alter for en ganske vist god sag?

Well, Steve havde gennem årene udsat sig selv for så mange farer – så mange giftslanger og så meget tandbesat kryb, at han til sidst nok anså sig selv for udødelig. For som det gælder så mange andre dyrkere af ekstreme aktiviteter, så flytter man hele tiden grænserne. Der skal mere og mere til for at tilfredsstille udøveren selv og tilskuerne. Mere fare og større risici for at opnå det samme adrenalinkick.

Steve Irwin blev endnu et offer for netop dette syndrom. Under optagelserne til et nyt TV-program overskred han sikkerhedsafstanden for en ellers fredelig pilrokke, som – truet af den altid opmærksomhedshungrende krokodillejæger – brugte sit eneste forsvarsvåben, den lange, dolklignende hale.

Og den ramte plet. Lige i hjertekulen. Udødelige Steve var død på stedet. Selvforskyldt og for åben skærm. I hans ånd burde selve dolkningen vel vises for alverdens seere, så de kunne gyse over den farlige natur hjemme i deres sikre, velpolstrede lænestole? Og måske endda få aftenkaffen i den gale hals, hvis det skulle gå helt vildt til…

Well, transmitteret bliver hans død nok ikke. Men den ellers ret ukendte pilrokke kom for alvor i alverdens søgelys med krokodillejægerens død. Og måske arten ligefrem fik smag for rampelyset? I hvert fald skete der måneden efter det, at en pilrokke ud for Florida sprang op i en båd. Her dolkede den en 81-årig bådfører, som var ude at sejle med sit barnebarn.

Rokken ramte ham i brystet med sin 6 cm lange dolk, men ikke så fatalt som i Australien. Trods dolket i højre hjertekammer fik den 81-årige reddet sig, båden og barnebarnet sikkert i land – krigsveteran som han var fra Anden Verdenskrig.

– Og pilrokken? Den døde ganske vist af oplevelsen, men fik endnu en gang cementeret sit ry som en farlig fætter, man ikke skal komme for tæt på…

22. oktober 2006

© Steen Ulnits

* DN: – Stop motorvejsbroen over den fredede Gudenådal!

Danmarks Naturfredningsforening sætter alle sejl til i en landsdækkende kampagne, der skal beskytte den fredede Gudenådal mod at blive gennemskåret af en højbro i forbindelse med motorvejsbyggeriet ved Silkeborg. Foreningen arbejder på at få folketingspolitikerne til at stemme for en alternativ løsning, der både bevarer en af landets smukkeste naturperler og oven i er en fordel for trafikanterne i forhold til højbroen.

“Jeg bliver virkelig harm ved tanken om, at sådanne naturområder som Gudenåen kunne blive ødelagt af vandforurening, trafikanlæg eller andet af industrisamfundets frembringelser”.

Det skriver statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin bog “Fra socialstat til minimalstat”, hvor han beskriver dét at sejle i kano med sine børn på Gudenåen. Og det er lige netop Danmarks bedst bevarede smeltevandsdal med sin unikke stilhed, som er udset til at blive plastret til med en støjende motorvejsbro.

Derfor indleder Danmarks Naturfredningsforening nu en landsdækkende kampagne med både alvor og humor for at råbe politikerne op og få standset et af de mest kontroversielle motorvejsbyggerier i nyere tid: En 25 meter høj og 1,5 km lang højbro over den fredede Gudenådal.

Som første led i kampagnen har foreningen oprettet hjemmesiden www.gudenaa-motorvejen.dk , hvor man kan klikke sig ind og få en masse oplysninger om både Vejdirektoratets foretrukne forslag: Den såkaldte Resendallinie med højbroen over Gudenådalen – og så den alternative løsning: Kombilinien, der skåner naturen og i stedet peger på en udbygning af det nuværende vejnet omkring Silkeborg, bl.a. gennem et industrikvarter i byens udkant.

“Vi håber, at folk via vores kampagne på hjemmesiden vil underskrive en appel for at beskytte Gudenådalen mod en motorvejsbro. Og hvis det går som i en ny Vilstrup-analyse, hvor 82 procent af de adspurgte går imod at bygge motorveje i fredede områder, så har vi et stærkt folkeligt ønske om, at politikerne finder et fornuftigt alternativ til højbroen,” siger Ella Maria Bisschop-Larsen, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

Danmarks Naturfredningsforening har i forbindelse med kampagnen bl.a. fremstillet en lille video til hjemmesiden. Den viser i lyd og billeder en uheldig ung mand på frierfødder i en kano, mens lastbilerne på højbroen drøner hen over Gudenådalen, så kæresten midt i støjhelvedet misser det glade budskab om ægteskab. Hjemmesiden har også links til Vejdirektoratets prospekt-film om den samme højbro. Den er der til gengæld ikke lyd på, når man i filmen i susende flot helikopterperspektiv flyver ind over højbroen og ser de lydløse lastbiler passere forbi, mens naturen ånder i fred.

“Men det bliver ikke stille og fordybende at padle i statsministerens kølvandsstribe på Gudenåen, som Vejdirektoratet ellers vil give udtryk for med sin stumfilm om den færdige motorvejs velsignelser – tværtimod. Danmark vil miste en af sine smukkeste naturperler, og naturens stilhed vil forsvinde for altid, hvis forslaget bliver vedtaget. Det vil vi selvfølgelig kæmpe imod – og hvis det i sidste ende fører til, at anlægsloven for broen bliver vedtaget – vil vi føre retssag i EU mod overtrædelse af Danmarks forpligtelser på naturområdet,” understreger Ella Maria Bisschop-Larsen.

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Biodiesel giver mindre forurening

Hvis man kommer 10 pct. biodiesel fremstillet af raps eller solsikke i dieselolien, reducer man udledningen af drivhusgasser fra dieselbiler med 25 pct. Kommer man 30 % i, reduceres udledningen med næsten 50 %. Det er tal, som norske Statoil og franske Peugeot for nylig fremlagde på et pressemøde.

– Man er så småt begyndt at tilsætte bioethanol til benzinen for at nedbringe udledningen af drivhusgasser fra trafikken. Men der er også en anden vej. Dieselbiler udleder i forvejen mindre CO2 end benzinbiler, fordi de har et mindre energiforbrug. Derfor ligger en indsats her lige til højrebenet, udtaler teknisk direktør Jens Andersen fra Peugeot Danmark.

Peugeot og Statoil ser gerne, at staten er med til at fremskynde udviklingen mod mere biodiesel, så den voksende udledning af CO2 til atmosfæren kan reduceres:

– Problemet er, at afgifternes sammensætning betyder, at forbrugerne nu skal betale en stor ekstraafgift for at vælge den mest miljørigtige løsning. Det er jo fuldstændig bagvendt, mener Jens Andersen.

Søren Bjelka, der er informationsdirektør hos Statoil, opfordrer nu politikerne til at gøre noget aktivt – til enten at nedsætte afgiften for den mere miljøvenlige biodiesel eller kræve, at olieselskaberne tilsætter eksempelvis 10 pct. biobrændstof til ikke bare diesel, men også benzin.

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* DNA – nu også til vandprøver

Teknoligisk Institut har sammen med Århus Universitet udviklet en ny og epokegørende metode til undersøgelse af vandprøver. Sådanne undersøgelser har hidtil været ganske tidskrævende, da de baserer sig på dyrkning og identifikation af de bakterier, der måtte være i vandet.

Den nye DNA-metode baserer sig i stedet på en forureningsprofil, der fås ved at analysere mikroorganismernes genetiske materiale. På denne måde kan man ikke blot afgøre, om der er tale om forurening. Man kan sågar også sandsynliggøre, hvad en mulig forureningskilde kan være – om den stammer fra dyr eller mennesker eller noget helt tredje.

Hvor man tidligere måtte vente flere dage på resultatet af vandprøverne, kan man i dag og med den nye DNA-metode få resultaterne samme dag. Forskerne har til formålet udviklet et analysekit, som koster under kr. 100,-

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Landbrugere og miljøforkæmpere hånd i hånd

Dansk Landbrug og Danmarks Naturfredningsforening frygter, at vigtige naturområder i det danske landskab vil gå tabt, hvis ikke finansminister Thor Pedersen (V) finder flere penge til landdistrikterne.

De to ellers ofte uenige foreninger deler bekymringen for, at der ikke er penge nok til natur og miljø i det landdistriktsprogram, som i de kommende år skal dele penge ud til udvikling på landet. Derfor har de sammen skrevet til finansministeren, miljøministeren og fødevareministeren og opfordret regeringen til at finde flere penge til en række værdifulde og følsomme naturarealer.

Frygten gælder områder, som i dag drives miljøvenligt, men som risikerer atter at blive til almindelig landbrugsjord – hvis altså den pågældende landmand ikke fortsat kan få støtte til den miljøvenlige drift.

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Nyt fiskeeldorado ved Indonesien

Helt nye fiskearter er opdaget ved en indonesisk øgruppe. Muligvis er der tale om verdenshavenes mest biologisk alsidige farvand. Forskerne har samtidig fundet 20 helt nye koraller ved øerne Raja Ampat.

Opdagelsen er gjort ved regionen “The Bird’s Head” i Papua, oplyser forskere fra Conservation International (CI) til BBC. CI arbejder nu sammen med den indonesiske regering om at beskytte det spektakulære økosystem:

“I de seneste år har vi gennemført to forskningsekspeditioner til øerne Raja Ampat ud for Bird’s Head-området, og konklusionen er, at dette farvand har den største marine biodiversitet på planeten”. Det siger Mark Erdmann, forsker ved Conservation International. Ved den seneste ekspedition fandt man således 20 koraller, 24 fiskearter samt 8 rejearter, der menes at være helt ukendte for videnskaben.

Blandt de meste interessante fund er en hajart, der tilbringer det meste af tid med at vralte omkring på havbunden – men som godt kan svømme, hvis den trues. Og en tilsyneladende ganske almindelig brun læbefisk, der imidlertid kan eksplodere i et sandt farveorgie – for at imponere hunnerne. “Vi er ganske enkelt overvældede over, hvad vi har opdaget,” understreger Erdmann over for BBC.

Det, der gør farvandene ved Indonesien specielle, er kombinationen af topografi og historik. En kombination af store dybder og mere lavvandede områder, der har været isoleret i årtusinder, så de enkelte fiskearter har kunnet udvikle sig individuelt.

Det er forskydninger i undergrunden samt jordskælv, der har bidraget til at bringe det eksotiske maritime liv sammen på dette begrænsede område ud for Indonesien.

Nu gælder det så blot om at redde det for eftertiden. At friholde til for fiskeri med dynamit og trawl. Og det er lettere sagt end gjort…

18. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Modermælk med en grøn profil

Ammende kvinder, der spiser økologisk mad, producerer sundere modermælk. Det viser en ny hollandsk undersøgelse.

300 kvinder deltog i undersøgelsen, som viste, at modermælk fra kvinder med økologisk kostindtag er sundere end gennemsnittet. Der er nemlig flere af de sunde, flerumættede fedtsyrer i modermælk hos ammende kvinder, som spiser økologisk. Det meddeler Økologisk Landsforening.

Indholdet af flerumættede fedtsyrer i modermælken var dobbelt så højt hos mødre, der næsten udelukkende indtog økologisk kost – som hos mødre, der aldrig spiste økologisk.

Endnu et argument for at omlægge dansk landbrug til økologisk drift!

11. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Danmark med en grøn profil

Regeringen vil nu bruge miljøet til at markedsføre Danmark udadtil – som modvægt til Muhammed- krisen. Bølgeenergi, solfangere og vindmøller er eksempler på det, som udlandet fremover skal forbinde med Danmark.

Efter fem år med borgerlig regering, der startede med et voldsomt opgør med socialdemokraternes markante miljøpolitik, er regeringen lige nu i fuld gang med et omfattende kursskifte på netop miljøområdet. Et kursskifte, der blandt andet skal flytte udlandets fokus fra Muhammed-tegninger til gylleanlæg, solceller og vindmøller.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) lægger ikke skjul på, at der nu skal turbo på miljøindsatsen. Og hun har fuld opbakning hos statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der så sent som mandag i denne uge lancerede et miljøtopmøde i Danmark til marts næste år.

“Hvis der er noget, vi skal være kendt for i udlandet, så er det miljø og vedvarende energi. Også set i lyset af Muhammed-krisen. Og jeg tror, at det faktum, at vi er verdensmestre i miljø og vedvarende energi, kan være en del af det fremtidige danske brand”, lyder det fra Connie Hedegaard.

“Der er ikke ret mange eksportområder, der vokser så kraftigt for Danmark som miljøteknologi. Eksporten er nu oppe omkring 45 mia. kr. om året. Der er store perspektiver i at tænke miljø og tænke grønt. Vi kan skabe job og vækst og tjene penge på det”.

Connie Hedegaard kobler paradigmeskiftet på miljøområdet sammen den voldsomme diskussion om klodens klima, der lige nu foregår både i Danmark og i udlandet. Man må så blot håbe, at miljø fremover ikke kun er noget, vi eksporterer. Sådan kan det nemlig godt se ud med den nuværende regerings miljøpolitik…

11. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Fiskere med en grøn profil

Dansk fiskeri skal markedsføre sig som miljørigtigt, mener fødevareminister Hans Christian Schmidt (V), som for nylig udstak hovedlinjerne for en kommende handlingsplan for det skrantende erhverv.

– Dansk fiskeri og akvakultur skal have en grøn profil. Vi skal være de bedste til at belaste miljø og natur mindst muligt. Det er miljømæssigt fornuftigt, og vi skal som gode handelsmænd naturligvis høste de økonomiske fordele heraf, sagde han i en tale under fiskerimessen Hawfisk International 2006 i Hanstholm.

Hans Christian Schmidt sagde også, at fiskeri og akvakultur fremover skal være omdrejningspunktet i landets mange småhavne, ligesom der skal satses på lystfiskeri for at tiltrække turister.

Gad vide, hvordan de to ting skal kunne forenes. Tænk blot på konfrontationerne mellem trawlfiskere og lystfiskerkuttere på Lillebælt…

11. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Landbrugsstøtte til naturbeskyttelse

Det er på tide at få overført penge fra landbrugsstøtten til at beskytte vandmiljøet, til mere natur og til at styrke landdistrikterne, mener S, R, SF og EL.

Oppositionen i Folketinget presser på for at få omdannet noget af milliardstøtten fra EU til danske landmænd til støtte til landdistrikter, miljø og natur.

Socialdemokraterne, Det radikale Venstre, SF og Enhedslisten har skrevet til fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) for at få ham til at indkalde til forhandlinger om støtten til landdistrikter og muligheden for at overføre nogle af de 7,5 milliarder kroner, som danske landmænd hvert år får fra EU, til andre formål.

Ministeren har hidtil afvist at forhandle, før EU-Kommissionen har meddelt landene, hvordan pegene til at udvikle landdistrikterne skal fordeles. Det er nu sket, og derfor mener de fire partier, at tiden er kommet til at forhandle, og de mener, der kan laves en bred aftale i Folketinget.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Landet stander i våde

Der er ikke afsat én ny krone til naturen i regeringens forslag til finanslov. De penge, som regeringen sætter af til naturen, er penge som regeringen har lovet i forvejen. Den kendsgerning har fået Enhedslistens miljøordfører, Per Clausen, til at råbe vagt i gevær:

– Danmarks natur lider under store problemer. Det bliver værre, hvis der ikke gøres noget her og nu. Der er især brug for store ekstrabevillinger til at sikre fremtidens grundvand og forhindre iltsvindet i vores søer, åer og hav, fastslår han efter at have nærlæst finansloven.

Samtidig har regeringen lagt et lovforslag på bordet, der skal gøre det lettere for landmænd at udvide deres svinebesætninger.

– Flere svin betyder mere udledning af kvælstof i naturen og dermed mere iltsvind i de danske søer. Og så bliver der brug for endnu flere penge, fortsætter Per Clausen.

Det bliver heller ikke nemmere at holde øje med det stigende iltsvind. Miljøministeren er nemlig klar til igen at spare penge på miljøovervågningen. Her kan der skæres, når staten overtager ansvaret frem for amterne, mener ministeren.

Connie Hedegaard beroliger med, at det ikke vil gå ud over miljøovervågningen. Når staten overtager ansvaret, og de 14 amter bliver til syv regioner, vil der blive åbnet op for stordriftsfordele, mener ministeren.

– Derfor er der altså ingen direkte sammenhæng mellem størrelsen på tidligere bevillinger og den fremtidige faktiske overvågningsindsats, skriver miljøministeren på ministeriets hjemmeside.

Det skal hun vist have en overmåde god fantasi for selv at tro på…

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Nordpolens iskappe smelter hurtigt

Nordpolens iskappe skrumpede fra 2004 til 2005 med hele 14 procent. Disse kendsgerninger blev for nylig fremlagt af et hold klimaforskere, og en af disse gik endda så vidt som til at sige, at det var et klart tegn på drivhuseffekten.

Forskerne har siden 1970’erne brugt satellitfotos til at holde øje med iskappen på polerne, og det nye og for forskerne temmelig overraskende er, at mængden af is bliver mindre både sommer og vinter.

– Drivhusfænomenet er faktisk ved at kunne ses i Arktis, sagde Josefino Comiso fra NASA’s Goddard Rumfartscenter. – Iskappen på Arktis var relativt stabil i gamle dage. Den plejede at smelte med blot 1,5-2 procent i løbet af ti år, understregede Comiso.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Fisk husker godt

Fisk har bestemt ikke en hukommelse som en si. Den australske forsker Dr. Brown har nu dokumenteret, at fisk faktisk har en ganske god hukommelse.

Brown har brugt de seneste ti år på at udsætte forskellige fisk for prøver og hukommelsestests, og det har vist sig, at fisk bestemt ikke er uden evne til indlæring. Brown mener, at nogle fisk faktisk er i stand til hjælpe andre fisk i fangenskab ud i friheden igen. Næsten som i Disney’s “Nemo”!

Brown udførte blandt andet forsøg med en regnbuefisk, som blev puttet i et bassin sammen med et fiskenet. I nettet var der et hul, som det lykkedes fisken at finde efter fem forsøg. Et år efter blev forsøget gentaget, og fisken fandt nu hullet med det samme.

– Mine forsøg tyder på, at fisk har samme evne som mennesker til at huske forskellige kendte ruter, siger Dr. Brown.

Som lystfiskere ved vi jo også, at fisk bliver sværere og sværere at fange, jo mere der fiskes efter dem – ikke mindst hvis de også har været på krogen.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* Algegift i Limfjordsmuslinger

Østers og blåmuslinger fra dele af Limfjorden kan indeholde et giftstof, som i værste fald kan give flere dages maveonde.

Problemerne optrådte i sensommeren, men gjaldt dog ikke muslinger i butikkerne. Fødevarestyrelsen advarede imidlertid skaldyrselskere mod selv at samle og spise muslinger og krabber fra Løgstør Bredning, Thisted Bredning, Visby Bredning, Sønder Bredning, Vilsund, Hvalpsund og Sallingsund.

Prøvefiskeri afslørede nemlig giften DSP i muslinger fra Thisted Bredning, oplyste Fødevareregion Nord. Samtidig fandt myndighederne i de nævnte områder en alge, hvor giften DSP dannes. Giften akkumuleres siden i muslingerne, idet disse filtrerer store mængder vand og sier algerne fra som føde.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* 82 dyrebesætninger politianmeldt i 2005

Det står stadig skidt til med dyrevelfærden rundt omkring på de danske gårde. Det viser en ny rapport fra Fødevarestyrelsen.

I 2005 besøgte styrelsen således 2.300 besætninger. Det resulterede i 1.695 indskærpelser af reglerne om dyrevelfærd og 82 direkte politianmeldelser. Hertil kommer et større antal politianmeldelser i forbindelse med dyretransporter.

I mere end 2/3 af tilfældene overholdt danske landmænd således ikke de gældende regler om dyrevelfærd.

3. oktober 2006

© Steen Ulnits

* – Slaget om Gudenåen allerede tabt?

Der spilles for galleriet i denne tid, hvor slaget om Gudenåens fremtid snart skal slås. I den kommende Folketingssamling skal Tangeværkets videre eksistens og arbejdsvilkår nemlig behandles, og politikerne udtaler sig derfor oftere og oftere om sagen.

Men måske er Gudenåens fremtid allerede afgjort. Faktum er nemlig, at der tilsyneladende allerede er indgået en slags “lokumsaftale” mellem Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I en e-mail af 13. oktober 2005 fra kontorchefen i Skov- og Naturstyrelsen til kontorchefen i Kulturarvsstyrelsen står der nemlig, at miljøordførerne i de tre regeringspartier i al hemmelighed har aftalt, at Tangeværkets koncession skal forlænges i yderligere mindst 10 år.

Der står også i den pågældende e-mail, at man ønsker så megen ro om sagen som muligt – i hvert fald indtil december 2005, som er det tidligste, hvor regeringspartierne vil melde offentligt ud om Tangeværkets fremtid. Det lokale folketingsmedlem for Venstre i Ans, Kristian Pihl Lorentzen, går endda så vidt som til at anbefale en yderligere forlængelse af Tangeværkets koncession på hele 25 år.

Hvis dette virkelig er tilfældet, ser det sort ud for Gudenåen, der nu har ligget i lænker i snart 90 år – endda med et millionstort årligt statstilskud til Tangeværket. Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har sågar slået fast, at et langt omløbsstryg ved Gudenåen intet har med naturgenopretning at gøre…

30. september 2006

© Steen Ulnits

* Mariager Fjord blæst til live igen

Septembers blæst var den medicin, som Mariager Fjord trængte til. Sådan forlyder det i hvert fald ifølge Nordjyske Stiftstidende fra biologerne i Nordjyllands Amt. Fjorden har som nævnt i dagspressen i løbet af sommeren været truet af totalt iltsvind.

Muslinger og bunddyr fra fem meter og nedefter er døde, men biologerne mener ikke længere, at det er sandsynligt, at iltsvindet bliver totalt. Det er kun størsteparten af fjorden, som jævnligt afgår ved kvælningsdøden – primært på grund af landbrugets udledninger af næringssalte.

Ifølge Nordjyllands Amt står landbruget nemlig stadig for langt størseparten af udledningerne til fjorden.

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Landsforeningen af Gylleramte flyver igen

Landsforeningen af Gylleramte er klar til igen at overflyve gylletankene i Østjylland – for at se, om der nu er kommet styr på flydelagene.

Den 15. oktober vil foreningen således atter booke et fly og fotografere gylletanke fra oven. Det skriver Holger Øster Mortensen fra foreningen i et debatindlæg i Politiken. Overflyvningen sker i håb om at identificere de landmænd, der ikke har flydelaget i orden.

I august fløj foreningen første gang en tur over gylletankene. Den gang blev to landmænd efterfølgende anmeldt for manglende flydelag over gylletanken, men da reglerne giver ret til en 14-dages periode efter udbringning af gylle, i hvilken der skal genetableres flydelag, så kom der ikke noget ud af den politianmeldelse.

Men nu forsøger foreningen så igen. Og denne gang duer undskyldningen om de 14 dage ikke. Ifølge Miljøcenter Østjylland skal flydelaget nemlig være i orden igen 15. oktober, da sidste udkørsel med gylle er 30. september.

Det skal blive spændende at se, hvordan det da står til med flydelagene….

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Hævnen er sød – og dykkeren død…

En fridykker fra Florida, der for nylig blev fundet død, blev angiveligt druknet af en stor havaborre, som han selv havde harpuneret. Det oplyser politiet fra Monroe County i Florida, USA.

Den 42-årige mand var dykket ned på omkring 7-8 meters dybde ud for Florida, og her harpunerede han den store fisk. Men i stedet for at følge godvilligt med op til overfladen, lykkedes det tilsyneladende fisken at tage livet af ham, fortæller politiet.

– Det ser ud til, at fisken har fået snoet linen fra harpunen rundt om mandens ankel og derefter er dykket ned i et hul i koralrevet og på den måde har fastgjort manden effektivt til havbunden, så han er druknet, forklarer de til Reuters.

29. september 2006

© Steen Ulnits

* Storbønder øger pesticidforbrug

Strukturudviklingen øger forbruget af sprøjtemidler, fordi de store landmænd sprøjter efter planer i stedet for efter behov. Det mener i hvert fald Det Økologiske Råd.

Det er strukturudviklingen skyld, at landbruget har svært ved at leve op til politikernes krav om at skære ned på forbruget af sprøjtemidler. Derfor skal nye midler tvinge de store landmænd til at sprøjte efter behov i stedet for efter sprøjteplaner, anbefaler rådet.

Rådet peger på, at udviklingen mod større landbrug har øget forbruget af pesticider, fordi de store landmænd med meget jord har for meget at bestille til at kende deres marker ned i detaljen. Derfor er det lettere for dem at sprøjte efter en plan – uanset om der er behov eller ej. Den samme tendens går igen hos husdyrproducenterne, som har deres fokus på dyrene og derfor får konsulenten til at udarbejde en sprøjteplan.

Kun de små og mellemstore landmænd, der kender mark og afgrøde til mindste detalje, baserer deres forbrug af pesticider på en god fornemmelse for behovet, mener Det Økologiske Råd.Derfor foreslår rådet politikerne, at alle landmænd på mere end 50 hektar får pligt til at dokumentere, at de lever op til “Godt Landmandskab” – hvor landbruget selv lover kun at benytte bekæmpelsesmidler, når der er konstateret et behov.

Dokumentationen skal indeholde oplysninger om behandlingsindex for hver enkelt afgrøde, og hvis måltallet overskrides væsentligt, skal landmanden få en konsulent til at registrere udbredelsen af det ukrudt, der er årsag til det øgede behov for at sprøjte.

16. september 2006

© Steen Ulnits

* Institut for Miljøvurdering er på ny i fare

Venstres miljøordfører Eyvind Vesselbo mener, at man ikke får noget for de 16 millioner kroner, som det hvert år koster at holde liv i Institut for Miljøvurdering (IMV).

Oprindelig var det selveste statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), der stod bag oprettelsen af Institut for Miljøvurdering (IMV) og som valgte statistikeren Bjørn Lomborg til dets direktør – uden mulige modkandidater. Nu er kritikken imidlertid voksende, fordi resultaterne udebliver. Konkrete bud på, hvor man får mest miljø for pengene, efterspørges. Hos de konservative er der dog fortsat fuld opbakning, mens SF ikke uventet er negativ over for IMV.

“Hvad laver de mange mennesker, der er ansat hos Institut for Miljøvurdering?,” spørger Venstres miljøordfører, Eyvind Vesselbo.“De skulle lave kritiske analyser og skabe debat. Men de rapporter, de producerer, kan vi ikke bruge til noget. Den seneste rapport, “Green roads to growth”, var ikke andet end fotokopier fra en konference, som i øvrigt ikke førte til noget som helst. Derfor er det på tide, at instituttet begynder at lave det, det er sat til,” mener Vesselbo.

Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dorhmann, går endnu længere: “Vi vil have en undersøgelse af, om man ikke kan bruge de 16 mio. kr., det koster at drive instituttet, på en bedre måde. I stedet for bare at producere papir, som ingen bruger til noget som helst, burde instituttet løse den opgave, det var sat i verden for at løse – nemlig at være debatskabende. Det sker ikke i dag. Tværtimod kører det ad Pommern til,” mener Jørn Dohrmann.

Direktør Peter Calow fra Institut for Miljøvurdering kan ikke forstå kritikken. “Vi skaber debat i pressen både i Danmark og i Europa. Det gjorde vi med vores rapport om kørselsafgifter i København, og det gjorde vi med vores rapport om motorvejen ved Silkeborg.“

16. september 2006

© Steen Ulnits

* Kamp mod ulovlig gødning

Politi, Skat og Fødevareministeriet vil sammen standse landmænd, der ulovligt køber gødning i Tyskland og efterfølgende snyder med deres gødningsregnskaber.

Udveksling af oplysninger mellem Fødevareministeriet og Skatteministeriet samt en mere effektiv politikontrol på landevejene skal få bugt under danske landmænd, der køber gødning i Tyskland og ikke indfører det i deres gødningsregnskab. Men landbruget bør også selv gøre noget ved de brodne kar, mener fødevareminister Hans Christian Schmidt (V):

– Jeg synes, at landbruget selv skal rydde op i egne rækker og gå ud og sige, at det her simpelthen ikke er i orden. Det er helt forkert og helt uanstændigt, at man henter gødning andre steder og ikke følger spillereglerne, sagde Hans Christian Schmidt, da han for nylig var i samråd i Folketingets fødevareudvalg om den ulovlige gødningstrafik.

Danske landmænd skal overholde skrappe miljøregler og føre nøje regnskab med den gødning, de spreder ud på deres marker. Dette for at mindske udledningen af kvælstof til og dermed undgå iltsvind i de danske farvande.

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Millioner til danske ådale

Naturen i de danske ådale skal i de kommende år have et markant løft. Det mener i hvert fald miljøminister Connie Hedegaard (K)

Miljøministeren vil bruge en stor del af de ekstra 700 mio. kr., som regeringen over fire år ekstra har afsat til naturgenopretning, på at forbedre naturen i ådalene. Det oplyste ministeren på en konference i Vestjylland om prioriteringen af fremtidens natur.

Dermed opnår regeringen at slå mange fluer med ét smæk. Dels er mange ådale såkaldte Natura 2000 områder, og dels vil en indsats her bedre chancen for at opfylde kravene i EU’s Vandrammedirektiv. Opkøb af jord i ådalene er billigere end andre steder, da denne jord typisk er dårlig at dyrke. Endelig opnår ministeren at skabe synlige naturforbedringer, der har rekreative værdi for befolkningen.

– Vi er i øjeblikket i gang med at lave en bruttoliste over, hvor vi får mest ud af at investere pengene, siger Connie Hedegaard til Ritzau.

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Fransk blokade af “Rainbow Warrior II”

Franskmændene har som bekendt længe haft et noget anstrengt forhold til miljøorganisationen Greenpeace.

Dels var det Greenpeace, der i sin tid rettede verdens øjne mod Frankrig, da de i sin tid uhæmmet fortsatte med tvivlsomme atomprøvesprængninger i det sydlige Stillehav. Det var som bekendt også franske efterretningsfolk, der nogle år senere sænkede den første “Rainbow Warrier” – med et besætningsmedlems utilsigtede død til følge.

Og nu har den så været gal igen. Omkring 20 fiskerbåde omringede sidst i august “Rainbow Warrier II”, da det var på vej ind til havnen i Marseille i det sydlige Frankrig. Årsagen til blokaden var en påstand fra Greenpeace om, at de franske fiskere bryder fiskekvoterne på den blåfinnede tunfisk.

Blokaden blev ophævet et par dage senere, da besætningen ombord på det store Greenpeace-skib gik med til at blive bugseret til en ukendt sted – af intet ringere end den franske flåde. Striden havde da grebet om sig, idet både færger og fragtskibe til sidst heller ikke kunne komme til og fra havnen.

Det var blandt andet det franske tunfiskeri, som i sin tid trak tæppet væk under de store tun, der i 1930’erne, 40’erne og 50’erne gæstede danske farvande. Den blåfinnede tun fødes nemlig i Middelhavet, hvorfra den siden trækker ud i Atlanterhavet for at æde sig stor – op mod 400 kg!

12. september 2006

© Steen Ulnits

* Fiskestop i Mariager Fjord

Det omfattende iltsvind i Mariager Fjord fik torsdag den 24. august fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) til at indføre et fiskestop i fjorden med udgangen af søndag. Stoppet gælder kun den inderste del af fjorden, som er hårdest ramt af iltsvindet.

Ved det store og altomfattende iltsvind, som lagde fjorden død i sensommeren 1997, havde mange lokale fritidsfiskere kronede dage. I stedet for at frede og hjælpe de gispende fisk, som endnu ikke var døde, havde fritidsfiskerne travlt med at opfiske de mange fisk, som havde samlet sig på de sidste områder med blot en smule ilt i vandet. Ikke for at hjælpe dem, men for at sælge dem. Der tales stadig om de mange gispende fisk og de efterfølgende gyldne dage med salg af kulsorte fisk fra den døende fjord…

Det er for at undgå en gentagelse af dette slagteri, at fødevareministeren nu indfører et fiskestop for inderfjorden. Stoppet gælder foreløbig for resten af året, men hvis situationen bedres, kan forbuddet ophæves og fiskeriet genoptages, oplyser ministeren.

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Hver femte laks dør nu af M-74

Tilbage i 1974 oplevede man, hvordan en stor og stigende del af lakseyngelen i klækkerierne omkring Østersøen døde af en ny og mystisk sygdom.

Sygdommen blev kaldt M-74 efter årstallet. “M” står for enten “Mystisk”, da man ikke kunne finde årsagen, eller “Miljø”, da man mistænkte Østersøens forurenede vande for at have skylden.

Langt senere fandt forskerne ud af, at sygdommen helt enkelt skyldes mangel på vitamin B-1 eller thiamin, og at den kunne kureres ved at give lakseyngelen vitaminet i deres foder. Det kunne man i sagens natur ikke gøre med vildlaksene, som har været i konstant tilbagegang i de sidste mange årtier.

Nu ser det så ud til, at M-74 igen vokser i omfang. Nu dør nemlig hver femte laks i Bergeforsen nord for Sundsvall.I 2002 blev det konstateret, at 36 pct. af lakseyngelen ramtes af sygdommen. Da sygdommen var på sit højeste, oplevede man dødeligheder på helt op mod 90%.

Forskere har stadig mistanke om, at forurening og/eller overgødskning af Østersøen kan være årsag til M-74. Interesserede kan læse mere om sygdommen under “Artikler”.

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Østersølaks fyldt med dioxin

Der har nu i længere tid hersket tvivl om, hvor højt indholdet af giftstoffet dioxin egentlig er i kødet på østersølaks fanget i farvandet omkring Bornholm.

De første undersøgelser viste, at de fleste østersølaks havde et alt for højt indhold af dioxin i kødet. Senere undersøgelser fastslog, at det især var gamle og dermed store laks, som overskred grænseværdierne.

Efter den første panik landede man derfor på et kompromis, hvor kun laks mindre end 4 kg kunne fanges og videresælges. De mindste laks viste sig ikke uventet at have det mindste indhold af dioxin, da de jo har tilbragt mindst tid i Østersøens forurenede vande.

Her til efteråret skærper EU reglerne for indholdet af dioxin i fisk, og det er derfor foreløbigt besluttet, at der efter 4. november 2006 kun må fanges laks mindre end 2 kg. Det skriver Ritzau i en notits.

Man må spørge sig selv, hvordan i alverden det skal lade sig gøre kun at fange så små laks? Selv som lystfisker er det jo sjældent at støde på så små østersølaks ud for Bornholm. Endvidere må man spørge sig selv, hvad der så skal ske med de tusinder af laks over 2 kg, som uundgåeligt vil blive fanget, men som ikke længere må indhandles.

– Skal de fanges blot for at destrueres eller hvad?

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Norge satser milliarder på miljøvenlig energi

Norge investerer 20 milliarder norske kr. i en fond, der skal styrke anvendelsen af alternativ energi og effektivisere udnyttelsen af energi.

– Det er en ambitiøs satsning, som bekræfter Norges position som en førende nation inden for udviklingen af vedvarende energi, sagde olie- og energiminister Odd Roger Enoksen mandag, da den norske plan blev præsenteret.

Der vil blive afsat 10 milliarder no. kr. (ca. ni mia. kr.) i finansåret 2007 og yderligere ti milliarder no. kr. i 2009. Afkastet fra fonden skønnes at blive 800 mio. no. kr. om året, og de skal finansiere udviklingen af bioenergi, vindkraft, vandkraft og energieffektivisering.

Det bliver det statslige energiselskab Enova som skal forvalte afkastet. Det kommer oven i de 700 mio. no. kr., som Enova årligt administrerer.

Sagen minder ikke så lidt om akvakulturen, hvor Danmark længe var førende. Men den danske stat så ikke potentialet i tide, hvorfor branchen sakkede bagud i den internationale konkurrence. Den norske stat så derimod potentialet – med det resultat, at Norge i dag er verdens førende nation, hvad intensivt fiskeopdræt angår…

4. september 2006

© Steen Ulnits

* Gylleramte går til politiet

Rigtig mange danske landmænd overholder ikke reglerne: De overdækker ikke deres gylletanke, som loven foreskriver. Der er flere grunde til den lovpligtige overdækning: Dels ønsker man af hensyn til miljøet at holde udslippet af kvælstof til atmosfæren nede. Og dels ønsker man af hensyn til naboerne at begrænse stanken.

Fredag den 18. august tog Landsforeningen for Gylleramte så på en flyvetur over Samsø og Odder kommuner. Formålet var fra luften at tjekke, om gyllebeholderne på områdets svinefarme nu også havde det lovpligtige lag af halm til overdækning.

Foreningen konstaterede ved overflyvningen, at op imod halvdelen af gylletankene i Samsø og Odder Kommuner ikke har det lovbefalede flydelag. Onsdag formiddag meldte foreningen så to landmænd til politiet i Skanderborg, og flere politianmeldelser er på vej.

23. august 2006

© Steen Ulnits

* Amazonas truet af tørke

Amazonas – verdens største regnskovsområde – er i akut fare for at blive forvandlet til ørken. Det vil få katastrofale konsekvenser for verdens klima, lyder det advarende fra forskere.

Amazon-området er klodens vigtigste CO2-reservoir, men processen mod et stort, goldt område kan tage fart allerede næste år, viser studier i Amazonas, udført af Woods Hole Research Centre i Massachusetts, USA. Det skriver dagbladet The Independent.

Allerede i fjor var der tørketilstand, og de mægtige regnskovsområder kan ikke klare mere end to af den slags i træk.Videnskabsmændene siger, at hvis det går galt i Amazonas, vil tørken brede sig på den nordlige halvkugle og kan få den globale opvarmning til at accelerere. Sker det, er følgerne uoverskuelige.

De amerikanske forskere, som har opholdt sig i Amazonas, er selv overraskede over den dramatiske udvikling.Allerede i 2002 udførte de forsøg med at tildække et område af Amazonas på størrelse med en fodboldbane med plastic. Formålet var at se, hvordan arealet ville reagere uden regn. Sensorer blev tilsluttet for at måle resultaterne.

Træerne klarede sig det første år uden vand. Det andet år borede træernes rødder sig langt ned efter vand og overlevede, men tredje år bukkede de under.Gentagen tørke i regnskoven vil uundgåeligt medføre brande og efterlade jorden glohed under solen. Næste skridt er omdannelse af regnskoven til en regulær ørken.

En skov betegnes som regnskov, hvis der måles mere end 2.000 mm regn om året. Visse tropiske regnskove får op mod 13.000 mm, mens tempererede regnskove, som vi kender dem fra Sydøen på New Zealand og Olympic Peninsula i Washington, USA, ofte får op mod 7.000 mm regn.

Danmarks nedbørsmængde er til sammenligning ca. 700 mm årligt.

23. august 2006

© Steen Ulnits

* Bonefish på Bahamas – igen på DR2

“Hvis det skal være sjovt, vildt og spændende – så er det bonefish. Sprængte forfang, vilde udløb og hajer, der svømmer tæt forbi, er hverdagsoplevelser, når vi tager med Steen Ulnits over på den anden side af Atlanten efter Bahamas’ vilde bonefish.”

Sådan skriver DR selv om programmet fra Bahamas, som genudsendes i morgen tirsdag den 22. august klokken 16.30. Sæt dig godt til rette, skru op for lyden og lad så de skrigende fluehjul underholde dig, mens Bahamas vilde bonefish trækker flere hundrede meter line af vore fluehjul!

Programmet er en genudsendelse fra 2004, hvor vi filmede programmet i løbet af tre fiskedage uden for højsæsonen.

21. august 2006

© Steen Ulnits

* Kæmpebassiner må ikke tømmes i kloakken

Store plastikbassiner på op til 18.000 liter vand kan være de rene bakteriebomber, hvis ikke de jævnligt tilsættes en passende mængde kemi.Faktisk skal der så meget kemi til at holde et bassin rent, at vandet ved tømning ikke må hældes i kloakken. Det skriver dagbladet JydskeVestkysten.

– Det er så afgjort forbudt at hælde det i de kloakker, som er beregnet til regnvand. Regnvandskloakkerne fører direkte ud i åer og vandløb. Og klorindholdet fra badebassinerne kan slå livet i vandløbene ihjel, siger Raymond Bjerk fra miljøafdelingen i Kolding Kommune.

For nylig var han nødt til at rykke ud til en mindre miljøulykke i Vonsild Å ved Kolding. Indholdet af et stort bassin var skredet ud ved et uheld under opfyldning og var havnet i den nærliggende å.Skaderne var dog begrænsede, fordi ejeren af bassinet ikke havde nået at fylde alle kemikalierne i vandet.

For øjeblikket kører en række kommuner landet over en kampagne, som skal få folk til at tænke over, hvad de fylder i regnvandskloakkerne. Det er til gengæld ikke forbudt at hælde klorvandet fra bassinerne ud på græsplænen eller i toilettet, siger Raymond Bjerk.

– Vand fra toilettet og håndvasken bliver renset i rensningsanlæggene. Og græsplænen tager ikke skade, hvis man lader kloren stå og dampe af i cirka ti dage, inden man hælder det ud, siger Raymond Bjerk.

Men kemikalierne er næppe til at undgå. Ifølge embedslægen for Sønderjyllands Amt, Henrik Kirkeby, kan der være virkeligt ubehagelige bakterier i bassinerne. Jo varmere vejr desto værre og flere bakterier.

– De kan give hudproblemer og maveproblemer, siger embedslægen.

21. august 2006

© Steen Ulnits

* Varm sommer – tidligt iltsvind

Iltsvind hører til dagens orden og er udbredt i store dele af de danske farvande. Den lange periode med varmt sommervejr har skabt ekstra tidlige problemer med iltsvind flere steder i Danmark. Limfjorden er lige nu særlig hårdt ramt. Fiskene gisper efter vejret og søger grønnere græsgange, mens stationære bunddyr som muslinger og snegle dør, da de ikke kan flygte.

De seneste målinger viser, at omkring en sjettedel af Limfjorden nu er ramt af iltsvind:

– I Limfjorden er der potentiale for iltsvind hvert år, men i år er det kommet meget tidligt på grund af den lange periode med varme og stille vejr, udtaler miljøtekniker i Viborg Amt Bent Jensen til Ritzau. Bunddyr som snegle og muslinger dør, når der mangler ilt på bunden, og allerede nu kan det konstateres, at rigtigt mange blåmuslinger i Limfjorden er døde.

Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) udgiver i næste måned årets første iltsvindsrapport. Det bliver givet ikke opløftende læsning…

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Økologisk fremgang i England

I 2005 steg salget af økologiske varer i England med hele 30 procent. Dette skal sammenlignes med en stigning på blot 1,5 procent i 2004. Tallene står at læse i den årlige rapport fra engelske Soil Association.

Det er især økologiske müslibarer og riskiks, der står bag fremgangen. Denne varegruppe steg nemlig med hele 75 procent. Tilsvarende steg varer som ris og linser med 54 procent, og salget af økologiske færdigretter steg med 46 procent. Til gengæld faldt salget af økologisk brød og vin en lille smule.

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Trussel mod økologiske svinebedrifter

Et nyt lovforslag siger, at svin på grund af lugtgenerne fremover skal holdes mindst 100 meter fra nærmeste nabos grund.

Det kan få uforudsete, men fatale konsekvenser for de økologiske svinebedrifter landet over. Mange kan ligefrem blive tvunget til at lukke, forudser både Dyrenes Beskyttelse og Økologisk Landsforening. Det kan nemlig være næsten umuligt at overholde for landmænd med økologiske svin, idet disses bedrifter ofte er små. Skal de økologiske svineproducenter holde deres svin 100 meter fra naboen, ender de med kun at have et minimalt stykke jord tilbage.

“De vil blive ramt benhårdt af det her,” siger direktør Ole Münster fra Dyrenes Beskyttelse til Dagbladet Politiken. Poul Skovgaard, der er formand for svineudvalget i Økologisk Landsforening, anslår, at loven vil ramme halvdelen af de økologiske svineavlere. Formanden regner selv med at måtte dreje nøglen om…

Man må håbe, at lovforslaget bliver ændret, så det også fremover vil være muligt at opdrætte glade og sunde økologiske grise – i modsætning til den industrialiserede produktion af penicillinsvin på landets mægtige svinefabrikker.

– Men måske det er helt bevidst fra regeringens side?

15. august 2006

© Steen Ulnits

* Fritidsfisker død af “havkolera”

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi har været vidne til i denne sommer – nu snart fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – har givet grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier.

Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan det medføre en kraftig blodforgiftning. Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.

En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der søndag den 23. juli blev smittet og indlagt med den såkaldte “havkolera”, efter at han havde fisket i Øresund, bukkede mandag under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med havkolera.

Den 62-årige fritidsfiskers død får dog ikke myndighederne til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholder derfor, at kun mennesker, der i forvejen er sårede eller svækkede, skal udvise forsigtighed.Alle andre kan fortsat med sindsro springe i bølgen den blå – eller blågrønne.

De giftige blågrønalger har nemlig også kronede dage i sommervarmen – så meget, at kysterne mange steder driver med tyk, blågrøn algesuppe. De mange alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer, som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster. Der er sågar eksempler på, at hunde, som har drukket af vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor udstedt badeforbud flere steder.

9. august 2006

© Steen Ulnits

* Norsk kystvagt vil borde trawler fra Guinea

Regeringen i Norge har givet landets kystvagt grønt lys til at borde trawleren “Kabou”, som har fisket ulovligt i farvandet Smuthullet i Barentshavet nord for Norge, oplyser den norske statsradiofoni, NRK.

Det stod klart, efter at fartøjets flagnation, Guinea, onsdag aften over for det norske udenrigsministerium godkendte en sådan bording. Men den omstridte trawler befandt sig onsdag ud for Bjørnoya i et farvand, hvor Norge ikke kan arrestere skibet.

Den norske kystvagt har i den sidste uges tid arbejdet på at finde lovhjemmel til at kunne borde trawleren. En FN-traktat, som omhandler fiskeri på åbent hav, er ifølge den norske kystvagt den aktuelle hjemmel.

9. august 2006

© Steen Ulnits

* Åbent Hus ved Karup Å

Fra 11. til 13. august 2006 afholdes for 6. gang Karup Å Fiskekonkurrence – en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Overskuddet fra konkurrencen går ubeskåret til opdræt af Karup Å havørreder og vandpleje i Karup Å systemet.

Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne. Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange velvoksne havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. Da konkurrencen nu er blevet kendt blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Opdræt og udsætning af havørreder er fortsat nødvendig for havørred stammen i Karup. Først når bestanden er blevet noget større, og når flere af de tilstødende vandløb er blevet gjort egnet til havørredyngel, vil bestanden blive selvbærende. Indtil da er det af største betydning, at arbejdet med opdræt og vandpleje fortsætter, hvilket ikke kun er til gavn for lokale lystfiskere, men i høj grad også for turismen og kommunekassen i de tilstødende kommuner.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse m.m. finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger mellem Hagebro og Skive.

Yderligere oplysninger om program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

7. august 2006

© Steen Ulnits

* Farlige fjæsinger

De rekordhøje vandtemperaturer gør det til højsæson for badegæster og dermed også højsæson for fjæsingstik.

Den store fjæsing, hvis latinske artsnavn er drabelige Trachinus draco, er faktisk ganske lille. I hvert fald bliver den sjældent større end 40 cm og kan da være op til 20 år gammel. Selv da vejer den i regelen under det halve kilo.

Tidligere blev fjæsingen ofte anvendt som ørredfoder i landets mange dambrug. Ellers har den været forbeholdt erhvervsfiskerne selv, som satte pris på dens faste og velsmagende kød. Som vidste, hvordan den lille giftige fisk skulle håndteres, så man ikke stak sig på piggene. Dem er der tre af – én i rygfinnen og én på hvert af gællelågene.

Giften er potentielt dødelig, men man kender kun til tre dødsfald, som med sikkerhed skyldes fjæsingstik. Det ene er fra England, det andet fra Tyskland og det tredje fra Mallorca. Altsammen i løbet af ikke mindre end 136 år. Ingen dødsfald er registreret herhjemme – trods perioder med mange fjæsinger og mange fjæsingstik. Det var kun i Kirks historie “Fiskerne”, at en slet fisker velfortjent fik Guds straf – i form af et fjæsingstik – og døde.

Men er fjæsinggiften normalt ikke dødelig, så er fjæsingstik altid meget smertefulde. Smerten er øjeblikkelig og breder sig hurtigt fra den stukne finger eller hånd til hele armen, armhulen og hjerteregionen. Der kan opstå hævelse, koldsved og svimmelhed samt i sjældnere tilfælde stivnede fingerled. Mange af de ældre fiskere fra Anholt kunne fremvise sådanne stive fingre efter fjæsingstik.

Behandlingen er simpel: Giften indeholder et protein, som ikke er varmebestandigt og som derfor hurtigt denaturerer eller nedbrydes, hvis man placerer det stukne område i varmt vand. Vandet skal være så varmt, som man overhovedet kan tåle det – så det gør ondt i sig selv.

Udvikler stikket sig fra lokale smerter til en allergisk reaktion i hele kroppen, bør man hurtigst muligt søge læge.

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Hidsig havlampret

En tysk turist fik sig en slem forskrækkelse, da han for nylig badede i farvandet ud for Skovmose på Sydals. Han blev nemlig angrebet af noget så eksotisk og sjældent som en havlampret, der bed sig fast i hans ene arm med sin tandbesatte sugeskive.

Lampretter kaldes også for “rundmunde”, da deres mund er cirkelrund og består af en sugeskive med spidse raspetænder. Lampretterne lever af at suge sig fast på andre og større fisk, som de så parasitterer på. Ofte til stor skade for værtsfisken, der kan have en halvt så stor eller sågar større snylter siddende på sig. Det dør den ofte af – i hvert fald på sigt.

Mange fisk slipper dog af med lampretterne, som måske selv slipper taget frivilligt. I hvert fald er det ikke usædvanligt at se velvoksne fisk som laks og havørreder med store og cirkelrunde ar efter lampretternes sugeskiver.

Lampretterne gyder som laks og ørreder i ferskvand, men kun en enkelt art vokser i lighed med laks og havørred op i saltvand – havlampretten. Men det er heldigvis uhyre sjældent, at sidstnævnte forgriber sig på badegæster!

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Hysteriske hornfisk

Hornfisk er hurtige og hektiske fisk – det ved alle lystfiskere. Men at hornfisk også kan være hysteriske – det ved nok de færreste.

Det er imidlertid en kendsgerning, at hornfisk i adskillige tilfælde har udløst allergiske reaktioner hos personer, der har spist dem. En slags hævn efter døden, kunne man sige, men en selvforskyldt sådan. Allergireaktionen skyldes nemlig begyndende nedbrydning af fiskekødet efter fangsten – grundet ultilstrækkelig nedkøling.

Det er forbløffende mange tilfælde af allergi, som de hysteriske hornfisk har udløst. Ifølge Fødevarestyrelsen har der siden 1997 været næsten 200 registrerede tilfælde af histaminforgiftning i Danmark forårsaget af diverse fisk. 1997 var et mærkeår, idet man da registrerede hele 65 tilfælde, hvor danske hornfisk havde forårsaget histaminforgiftningen.

Symptomerne på en sådan forgiftning er kvalme, hovedpine og opkastning kombineret med hjertebanken og diarré samt prikken i fingrene og på tungen. Og det er ikke kun hornfisk, der kan udløse allergireaktioner. Det kan også makrel og tun samt den mere eksotiske smørfisk. Alle indeholder de nemlig store mængder frit histidin, som kan omdannes til det allergifremkaldende histamin.

Fødevarestyrelsen har forsket i forholdene og kan i dag konkludere, at det er opbevaringen af de fangede fisk, som skaber problemerne. Holdes fiskene blot tilstrækkeligt nedkølede – koldere end 5 grader C – er dannelsen af histamin meget begrænset. Det samme er tilfældet, hvis fiskene opbevares i en kunstig atmosfære bestående af 60% kvælstof og 40% kuldioxid.

Problemet forstørres måske af den kendsgerning, at hornfisk bedst kan udbenes, når de har “mørnet” lidt. Hos fiskehandleren ser man derfor først de hele og ferske hornfisk, lidt senere de udbenede fileter og til sidst fiskefarsen. Og histaminindholdet stiger under hele forløbet…

3. august 2006

© Steen Ulnits

* Skarvmassakre på svensk skærgårdsø

Sveriges Radio fra Östergötland fortæller, at flere end 600 skarver er blevet dræbt af ukendte gerningsmænd på den lille skærgårdsø Tärneör syd for Arkösund.

Da lensstyrelsen besøgte øen sidst i maj, fandt man 250 skarvpar på rede. Da man vendte tilbage igen i starten af juli, var der ikke en eneste levende fugl tilbage. I stedet fandt man flere hundrede døde skarvunger. Lensstyrelsen har meldt sagen til politiet, der nu efterforsker den.

Historien vækker minder om den danske ø, hvis skarvkoloni for nogle år siden fik besøg af udsatte mink, som hurtigt fik ryddet op i kolonien. Sagen viser endnu en gang, at sådan kan det gå, når de ansvarlige myndigheder ikke lytter til lokalbefolkningen. Som derfor føler sig magtesløse og ender med at tage sagen i egne hænder.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Stigende mængde torsk ved Grønland

Mens torskebestanden skranter sydpå, har den truede fiskeart fremgang på Grønland. Og både forskere og fiskere øjner chance for et større torskefiskeri om tre år, som også flere EU-lande vil få del i.

I 2009 kan der være bæredygtig basis for en fiskekvote på omkring 150.000 ton torsk, skønner Grønlands Naturinstitut på baggrund af biologiske undersøgelser. Naturinstituttet er Hjemmestyrets sidestykke til Danmarks Fiskeriundersøgelser og rådgiver politikerne blandt andet om fiskekvoter.

Fremgangen skyldes, at den fordelagtige varme aflægger af Golfstrømmen, Irminger-strømmen, er kommet tilbage langs den østgrønlandske kyst efter mange års fravær. Og fremtidige fangster afhænger af, om den bliver der.

– Vi er inde i en varm periode lige nu, der kan vare et år til 10 år eller 20 år, siger forsker ved Natur Instituttet Kaj Sünksen.

– Fiskernes og fangernes organisation, KNAPK, er indstillet på at skåne torskeynglen, indtil bestanden er bæredygtig for fiskeri, siger den konstituerede direktør, John Biilmann.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Ål på 3,8 kg – 1,25 m lang…

En fritidsfisker var for nylig ude for at røgte sine åleruser fra Bønsvig Strand ved Præstø. Blandt flere ål af normal størrelse lå en kæmpe 1,25 meter lang ål, der senere viste sig at veje hele 3,8 kg.

– Nu har jeg fisket i 40 år og aldrig set noget lignende. For 10 år siden fangede jeg en ål på 1,7 kg, men den her slår alle rekorder, siger han til Sjællandske. Og usædvanligt stor var den virkelig. Vægtrekorden for ål i Danmark ligger nemlig mellem 4,1 og 4,2 kilo. Den hidtil største ål blev fanget i en voldgrav i Vestsjælland i midten af 1990’erne.

På Ferskvandscentret Aqua i Silkeborg ærgrer man sig nu over, at fritidsfiskeren på Sjælland slog den store ål ihjel. I levende live kunne den nemlig være blevet en attraktion på Ferskvandscentret i Jylland!

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Røgede ål med parasitdræbemiddel

Producenten Hejnfelt Fisk / Skibby Røgeri ved Roskilde Fjord måtte i foråret trække et parti røgede ål tilbage, da de viste sig at indeholde et parasitdræbemiddel, som normalt anvendes til akvariefisk. Et middel, som bestemt ikke må indgå i nogen form for fødevareproduktion.

Ålene stammer fra en svensk leverandør, der ikke kan eller vil forklare, hvordan det sundhedsskadelige stof er kommet i ålene. Hele partiet måtte trækkes tilbage, da sundhedsmyndighederne formodede, at produktet ikke overholdt gældende krav til fødevaresikkerhed.

25. juli 2006

© Steen Ulnits

* Ribe Amt holder hånden over dambrugere

Ribe Amt beskyldes nu af Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) for at spænde ben for redningen af den truede fisk snæblen, som Danmark har fået 60 mio EU-kroner til.

Ribe Amt nægter at lukke dambrug på grund af skærpede landsdækkende miljøkrav. Amtet har derfor i strid med reglerne forlænget dambrugenes gamle tilladelser til at indvinde vand fra åerne. Dette kritiseres skarpt af DSF, som beskylder amtet for at omgås miljøreglerne. Sportsfiskerne har derfor klaget til Skov- og Naturstyrelsen for at få de midlertidige tilladelser erklæret ugyldige.

Formanden for Ribe Amts udvalg for teknik og miljø, Thyge Nielsen, der er valgt for Venstre, forklarer, at der ikke har været tid nok. Han erkender samtidig, at forlængelsen af de gamle tilladelser sker for at beskytte dambrugene:

“Vi ville lukke alle dambrugene, hvis vi ukritisk holdt os til reglerne. Vi vil ikke være sorteper for Miljøministeriet og lægge løkken om halsen”, udtaler Ribe Amts dambrugsvenlige Venstremand til dagspressen.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Arbejdsløse skal bekæmpe bjørneklo

Kontanthjælpsmodtagere og arbejdsløse indvandrere skal være med til at bekæmpe den farlige plante bjørneklo langs Kolding Å. Det mener i hvert fald naturvejleder Jørn Chemnitz fra Kolding.

Hans forslag kommer på baggrund af, at den nye Kolding Kommune overvejer, om der skal afsættes 300.000 kroner om året de næste tre år til at få styr på den forhadte plante.

“Bekæmpelse af bjørneklo er et arbejde, som ikke kræver særlig faglig indsigt eller sproglig kunnen, og det kunne være et udmærket springbræt til arbejdsmarkedet,” siger Jørn Chemnitz til DR’s Kanal 94 i Vejle.

Hans forslag om at bruge kontantshjælpsmodtagere og arbejdsløse indvandrere er inspireret af beskæftigelsesministerens seneste udmelding om, at der er for mange ledige hænder i det danske samfund – trods rigeligt at bestille.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Amter uenige om bekæmpelse af skarven

Skarven – for nogle en elsket havfugl, for andre et skadedyr af værste skuffe – skaber igen konflikt. Nu kan jyske amter således ikke enes om en plan for en forstærket bekæmpelse af fuglen, som fiskerne helst ser udraderet.

Skarvens tilstedeværelse i den danske natur har i årtier været omstridt. Ringkjøbing Amt er skuffet over, at Viborg Amt ikke vil være med til at forstærke kampen mod skarven. I de vestjyske fjorde er bestanden af skarv faldet med 17 procent, men Ringkjøbing Amt ønsker alligevel, at skarvkolonier længere inde i landet også skal bekæmpes.

Derfor har Ringkjøbing Amt bedt naboamterne, Viborg og Nordjylland, om at være medunderskrivere på et brev til fødevareministeren og miljøministeren. Men Viborg har takket nej, fremgår det af flere lokale medier.

Det er da også Ringkjøbing Amt, der lider mest under skarvens tilstedeværelse. Her har man nemlig kunnet dokumentere, at op mod 80-90% af de udtrækkende ungfisk af laks og havørred fra Skjernå og Storå ender som skarvføde.

18. juli 2006

© Steen Ulnits

* Lyde fra Regnskoven

Direktøren for Randers Regnskov, Henrik Herold, bakker nu kritikerne af Tangeværket op. Danmarks største elkraftværk skal ryddes af vejen hurtigst muligt, mener han.

“Det var ikke meningen, at Tangeværket nogensinde skulle have været. Derfor skal det ryddes af vejen,” siger Henrik Herold, der dermed støtter op bag de mange lystfiskere og miljøorganisationer, som gennem årene har kæmpet og stadig kæmper en hård kamp for at få fjernet det omstridte vandkraftværk.

Tangeværket blev etableret, da man i 1921 opdæmmede Gudenåen og samtidig skabte en stor kunstig sø, Tange Sø, ved Bjerringbro i Midtjylland. Herved trak Tangeværket endegyldigt tæppet væk under den oprindelige laksebestand i Gudenåen, som uddøde få år senere, da dens sidste gydepladser kom til at ligge på bunden af Tange Sø.

“Som det er i dag, virker Gudenåen ikke, fordi fiskene på grund af Tangeværket ikke kan komme op i åen. Derfor skal man enten bortsprænge Tangeværket eller åbne sluserne, så laks og andre fisk frit kan komme op i Gudenåsystemet, som de kunne, før værket blev bygget,” lyder den markante melding fra Henrik Herold.

Han mener, at politikerne skal tænke sig rigtig godt om, når de om kort tid skal vurdere en mulig forlængelse af Tangeværkets koncession til at producere strøm fra vandet fra Gudenåen. En mulighed kunne efter hans mening være at forlænge koncessionen med et eller to år, indtil man herefter i ro og mag kan nedlægge værket.

“Elproduktionen fra kraftværket svarer i dag blot til, hvad et par store vindmøller kan producere. Derfor skal man nedlægge elproduktionen og blot bevare elværket som et museum. Samtidig skal man etablere et omløbsstryg, så der kommer vand nok til, at fiskene kan gå op i Gudenåen og tilbage i havet, selv om det vil sænke vandstanden i Tange Sø.”

Således altså direktør Henrik Heriold fra Randers Regnskov. Interesserede kan læse mere i mine to bøger om laksen i Gudenåen: “Laks i Gudenåen” fra 1992 på Gads Forlag samt den nye “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” fra 2005 på Ulnits Bøger.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Historisk sejr for hvalfangstlande

Et flertal i Den International Hvalfangstkommission (IWC) har netop vedtaget en ikke-bindende resolution om at få fjernet stoppet for kommerciel fangst. Japan, Norge og andre lande, som traditionelt stadig er tilhængere af kommerciel hvalfangst, noterede sig for nylig den første sejr for hvalfangerne i 20 år.

På et møde i IWC opnåede hvalfangstlandene et snævert flertal for en resolution, der stempler stoppet for hvalfangst som “ikke længere nødvendigt”. Resolutionen, der blev vedtaget med 33 stemmer for og 32 imod, fokuserer meget på, at hvalerne faktisk skader fiskebestandene. Jo flere hvaler i havene desto færre fisk til fiskerne.

Det er dog kun en principiel sejr for hvalfangstnationerne. Kommerciel hvalfangst har været forbudt siden 1986, og det vil det fortsat være. Det kræver nemlig et flertal på tre fjerdedele af IWC-medlemmerne at ophæve det såkaldte moratorium, der forbyder hvalfangsten, og det er der jo med 32 stemmer mod 33 stadig meget langt til.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Fiskeolie godt for uvorne unger

Australske forskere har nu fundet ud af, at børn, der indtager en særlig sammensat diæt af omega-3 fiskeolier, opfører sig bedre end børn, der ikke får samme føde. Diæten reducerer nemlig mængden af dårlig opførsel, hyperaktivitet, utålmodighed og impulsiv opførsel.

De australske forskere baserer deres konklusioner på en undersøgelse af 132 børn i alderen 7 til 12 år. Efter 15 uger kunne 30-40 procent af forældrene til de børn, som havde taget fiskeolierne, berette om en mærkbart forbedret opførsel hos deres børn.

“Samme positive tilbagemeldinger blev ikke givet fra en tilsvarende gruppe, der fik et placebo-produkt,” siger Natalie Sinn fra Sydaustraliens Universitet. “Placebo” er det lægevidenskabelige navn på snydeprodukter, der ikke indeholder samme virksomme stoffer som de rigtige – stoffer, der gives som kontrol til patienter, der ikke ved, at de får placebo.

En skole i London er også opmærksom på den mulige sammenhæng mellem mad og opførsel. Derfor har man iværksat en ni måneders forsøgsperiode, der skal give yderligere indblik i, hvordan ernæring og indlæring hænger sammen.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* Hammerstor haj

I snart ti år har amerikanske Bucky Dennis forsøgt at lande en stor hammerhaj på stang og line, men først nu er det lykkedes.Med en 10 kg’s pilrokke som madding fik Dennis for nylig den rekordstore hammerhaj på krogen ved Boca Grande Pass nær Fort Myers i Florida, USA.

Bucky Dennis og tre af hans venner sloges med den 4,5 meter lange hammerhaj i fem timer for enden af en 130 punds line, før det lykkedes at hale den indenbords.

“Det var sjovt at fange den, men man skal ikke komme for tæt på – så bider den. Og det, den bider i, ryger af,” fortæller Bucky Dennis.

Den hidtidige rekord for hammerhaj var på 450 kilo – en fisk, der ifølge amerikanske International Game Fish Association (IGFA) blev fanget i 1982. Først to måneder efter fangsten ventes Bucky Dennis rekordfisk at blive godkendt og kunne optræde i IGFA’s optegnelser over rekordfisk..

Bucky Dennis, der til daglig er kaptajn på en lystfiskerbåd, har doneret hammerhajen til hajforskningscenteret Mote Marine Laboratory i Sarasota, Florida, som planlægger at udstille den imponerende fisk.

11. juli 2006

© Steen Ulnits

* EU skidt for den danske Nordsø

Hollands skadelige bomtrawlfiskeri i danske dele af Nordsøen tages nu op i Folketinget. Enhedslisten vil nemlig vide, hvordan EU kan tillade en katastrofal nedfiskning af vigtige arter i danske dele af Nordsøen, uden at Danmark har ret til at gribe ind.

Enhedslistens Per Clausen kalder fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) i samråd for at få at vide, hvordan vigtige fiskearter kan blive nedfisket med EU’s godkendelse, uden at Danmark kan gribe ind.Baggrunden er, at op til 80 procent af de bomtrawlede fisk smides ud – undermålere, som ikke må sælges.

Med drabene på millioner af små fisk sørger EU og Holland dermed, at de truede bestande af rødspætte, tunge og torsk ikke kommer på fode.EU’s fiskerikommissær Joe Borg arbejder for tiden på et kriseindgreb, men afviser et forbud mod bomtrawl:

– Det kan vi ikke få igennem, lyder begrundelsen, og så må overfiskeriet altså bare fortsætte – nu endda med Eu’s velsignelse. Forstå det, hvem der kan. Det må vist være den tredje undtagelse fra reglen om, at EU’s vedtagelser er til gavn for miljøet – jævnfør nedenstående notits. Eller fjerde, hvis man tager modstanden mod et blyforbud med i optællingen.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU halverer tobiskvote for Nordsøen

Udenlandske nationer har længe klaget over det massive danske industrifiskeri efter ikke mindst tobis. Klagerne har gået på, at det danske fiskeri har trukket tæppet væk under flere bestande af rovfisk og havfugle, der har tobisen som vigtigste føde.

Nu har EU-kommissionen langt om længe taget anklagerne alvorligt. Danske industrifiskere havde således ønsket en samlet tobiskvote for Nordsøen, Skagerak og Kattegat på 600.000 tons. EU-kommissionen vendte imidlertid tommelfingeren nedad for de danske ønsker og fastsatte en samlet tobiskvote på blot det halve – 300.000 tons.

Næst efter torsken er tobisen den vigtigste fiskeart for dansk fiskeri, og den nye kvote er derfor et hårdt slag for det danske industrifiskeri. Skidtfiskene, som de også kaldes, går til fremstilling af fiskemel og fiskeolie, der begge indgår i foder til opdræt af fjerkræ – og burfisk.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU god for den danske natur

De miljøregler, som er vedtaget i EU siden 1994, har i de fleste tilfælde gavnet miljøet og givet renere vand og luft i Danmark.

Det viser en ny opgørelse, som miljøminister Connie Hedegaard har sendt til Folketinget. Fra 1994 til 2005 har 81 retsakter således styrket det danske miljø, mens kun to har påvirket miljøet negativt.De resterende 104 retsakter har været neutrale, oplyser Ritzau ifølge Politiken.

Et af de negative tilfælde stammer fra 1994, hvor Danmark ikke fik gennemført er totalforbud mod stoffet kreosot.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU vil ikke indføre forbud mod bly

EU-kommissionen har besluttet ikke at indføre noget totalforbud mod brugen af bly – trods den kendsgerning, at Danmark allerede i 2002 indførte et generelt forbud mod brugen af bly til fiskeredskaber. For øvrigt som det hidtil eneste land.

I 2004 offentliggjorde EU-kommisssionen ellers en undersøgelse, som belyste brugen af bly, dets skadelige virkning på miljøet og et eventuelt forbuds effekt på økonomien. Handelsorganisationen EFTTA kommenterede efterfølgende på rapporten, at et generelt EU-forbud mod brugen af bly ville betyde mange ulemper for medlemsslandene. EFTTA er derfor godt tilfreds med, at EU ikke vil udstede nogete generelt forbud mod brugen af bly. EFTTA finder det dog stadig en god idé, om man tænker på at begrænse brugen.

EU-kommissionen gør på samme måde opmærksom på, at de enkelte medlemsslande hver især stadig kan indføre videregående forbud mod brugen af bly. I England har man således flere steder længe haft et generelt forbud mod brugen af små blyhagl (større end 0.06 gram) og større blylodder (mindre end 28,54 gram). Dette af hensyn til ikke mindst de ande- og vadefugle, som har vist sig at kunne optage bly i større mængder via efterladte eller mistede fiskeredskaber.

I USA kæmpes der også på blyfronten. Således har der i staten Minnesota netop været stillet et lovforslag om forbud mod mindre blyredskaber – et forslag, der dog blev nedstemt i første omgang. Det menes imidlertid, at lovforslaget kan være startskuddet til en ny kampagne mod brugen af bly. Senator Yvonne Prettner Solon udtaler i hvert fald, “at sagen stadig kører, og at de gode borgere i Minnesota blot skal kunne overbevise administrationen om det fornuftige i et forbud mod bly”.

Lad os håbe, at det lykkes dem, og at andre stater og lande vil følge Danmarks gode eksempel. Det nytter i længden ikke at være bagstræberisk, når alle kan se det fornuftige i et blyforbud.

20. juni 2006

© Steen Ulnits

* EU straffer medlemslande for overfiskeri

Storbritannien og Irland mister stor del af deres makrelkvote efter ulovligt fiskeri. Danske fiskere derimod fangede i fjor mindre end kvoten, og det udløser 9.000 ton ekstra i år.

Britiske forbrugere kommer derfor til at kigge langt efter makrel i fiskehandlerens vindue sidst på året. EU-Kommissionen har nemlig skåret næsten en fjerdedel af den mængde makrel, landets fiskere i år har fået tildelt af EU. Det er sket, efter at fiskerimyndighederne ved store razziaer har afsløret et omfattende ulovligt fiskeri sidste år. Også irske fiskere har fisket ulovligt i stor stil.

Kommissionens årlige regnskab over EU-landenes fiskekvoter viser, at Storbritannien mister 38.557 ton makrel på grund af ulovligt overfiskeri, mens Irland mister 6.578 ton af sin makrelkvote.

Danske fiskere har til sammenligning opført sig rigtig pænt. I alt trækkes der 58 ton fra dette års makrelkvote – for at beskytte bestanden. Til gengæld får Danmark overført 9.000 ton af forskellige fiskerarter, hvor fiskerne ikke brugte kvoten op.

Man må sige, at EU her har svunget den pædagogiske taktstok. Vi må så bare håbe, at det hjælper – at fiskerne ikke er uden for pædagogisk rækkevidde…

– For hvad hjælper mindre fiskekvoter, hvis der ingen kontrol er og fiskerne bare fortsætter overfiskeriet?

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Økosalg boomer

Salget af økologiske varer i Danmark boomer. De økologiske varer udgør nu 3,5 procent af det samlede fødevaresalg i Danmark, og det er en kraftig stigning i forhold til tidligere år, fortæller miljøchef i Coop Danmark, Katrine Milman. “I år er omsætningen på økologiske varer steget med 13 procent, mens salget i 2005 steg med 6 procent,” siger hun til Morgenavisen Jyllands-Posten.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har danskernes forbrug af økologiske varer ellers ligget stabilt mellem 1998 og 2004, men nu er udviklingen altså vendt. Det er mest de økologiske mejeriprodukter, der ryger med hjem i køleskabet, mens vi ikke i samme grad har taget økologiske kødprodukter til os. Endnu da.

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Landmænd i psykisk krise

Naboerne til svinefarmene kæmper især med kvalme, hovedpine og allergi, mens stadig flere landmænd får depressioner og må behandles medicinsk og hos psykolog, ikke mindst når de kommer på kant med naboerne.

Det viser meldinger og undersøgelser fra landboforeningerne, Arbejdsmiljøinstituttet, Center for Alternativ Samfundsanalyse (CASA) og Landsforeningen for Gylleramte, skriver dagbladet Politiken.“Mange landmænd mister gejsten efter at være blevet ugleset i deres landsby”, siger Susanne Sander, socialkonsulent for Landbo Fyn, Landbo Nord og andre landboforeninger i Jylland.

Ifølge Sander hader landmænd bøvl og uvenskab, så hvis de i forvejen er stressede over renteudgifter, personalemangel og andre problemer med bedriften, kan en lokal konflikt om gylle og lugtgener ramme hårdt. Især hvis deres børn også inddrages og for eksempel bliver drillet i skolen.

At landmanden i dag bliver nedslidt psykisk snarere end fysisk bekræftes af den nye undersøgelse “Under åben himmel” fra CASA. 2-3 procent lider af alvorlig stress og har symptomer som ondt i maven, trykken for brystet og koncentrationsbesvær.

“Vi har haft møder med omkring 1.000 landmænd rundt om i landet, og det er klart vores indtryk, at problemet er stigende”, siger Nadia El-Salanti, en af forfatterne til CASA-rapporten.

Meldingerne om de flere sygdomstilfælde kommer pudsigt nok på et tidspunkt, da antallet af klager over svinefarme falder i Naturklagenævnet. – Måske sagens alvor først nu er ved at gå op for landmændene selv?

13. juni 2006

© Steen Ulnits

* Grænseoverskridende ørreder

Naturen kender og accepterer som bekendt ingen landegrænser – ingen tilfældige streger trukket på et menneskeskabt kort. Det har ørrederne i Krusåen nær Kruså ved den dansk-tyske grænse længe vidst. Åen løber nemlig i en 7,5 km lang tunneldal, der strækker sig fra Flensborg Fjord og ind i landet på begge sider af grænsen.

I grænselandet kan man heldigvis samarbejde – også hvad vandløb og ørreder angår. I hvert fald har man for nylig indviet et stort naturgenopretningsprojekt, der blev skudt i gang i 2003, og som nu – tre år og ni millioner kroner senere – står færdigt. Indvielsen skete på industrimuseet i Kobbermølle, hvor en ny fisketrape står klar til at modtage de grænseoverskridende ørreder på deres vej op og ned ad Krusåen. I forbindelse med indvielsen blev der udsat 1.000 små ørreder af diverse honoratiores, som har været involveret i naturgenopretningsprojektet.

Projektet er gennemført som et samarbejde mellem Sønderjyllands Amt og Stiftung Naturschutz Schleswig-Holstein, der har været tovholdere i projektet, og en lang række andre instanser på begge sider af grænsen. Fra dansk hold har det været Bov Kommune, Skov- og Naturstyrelsen ved Gråsten Statsskovdistrikt samt Direktoratet for FødevareErhverv i Tønder. Tyskerne stillede tilsvarende op med Gemeinde Harrislee, Ministerium für Landwitschaft, Umwelt und landliche Räume des Landes Schleswig-Holstein, Kreis Schleswig-Flensburg og endelig Wasser- und Bodenverband Flensburger Innenförde. Alle nævnt – ingen glemt!

8. juni 2006

© Steen Ulnits

* Blokade af Trolling-Træf i Tejn

En halv snes erhvervsfiskere blokerede lørdag morgen havnen i Tejn, hvor der afholdtes trolling-træf for lakseglade lystfiskere fra nær og fjern. Blokaden skulle forhindre de 235 både, som deltager i trolling-træffet, i at stævne ud på Østersøens vand.

De bornholmske erhvervsfiskere demonstrerer, da de er utilfredse med, at de ikke selv har lov at fiske laks. Det oplyser TV 2 Bornholm. Demonstrationen er i første omgang vendt mod myndighederne, som har udstedt forbuddet mod erhvervsfiskeri efter laksene, men rammer i stedet de cirka 600 mand, som deltager i konkurrencen.

De 600 mand bemander 235 tilmeldte både, som troller efter laks ud for Bornholm. De bidrager hvert år til øens betrængte økonomi med adskillige millioner. Modsat erhvervsfiskerne, som i stedet koster samfundet penge til alskens støtteordninger, og som med deres uselektive fiskeri er ved at trække tæppet væk under de sidste oprindelige østersølaks.

10. maj 2006

© Steen Ulnits

* – Festen er forbi nu…

…ja, den nærmest fløj afsted. Det kunne man fristes til at fortsætte med – i hvert fald hvis man er til C. V. Jørgensens musik og hans spændende tekster!

Sangen fra de varme lande kommer denne gang fra det højt besungne danske landbrug, hvis gældsætning nu slår alle rekorder. Landbrugets totale gæld voksede i 2005 med 22 mia. kr., hvilket er den hidtil største forøgelse af gælden på et enkelt år. Erhvervets samlede gæld når dermed op på 242 mia. kr.

Dansk Landbrug finder udviklingen bekymrende. Det gør i hvert fald formanden for de danske svineproducenter, Torben Poulsen:

“Gælden tordner i vejret, mens salgspriserne for vores produkter falder. Trods dårlig indtjening har vi haft mulighed for at blive ved med at låne penge, fordi vores jord og ejendomme stiger i værdi. Men i længden er det altså ikke sundt at overleve ved at spise mursten. Det var sundere, hvis der var en fornuftig indtjening på den basale drift af landbrugene”, siger Torben Poulsen og fortsætter:

“Indtjeningen står ikke mål med risikoen i vores erhverv. Vi skylder 242 mia. kr. og tjener omkring tre mia. kr. Det er ude af balance”.

Dansk Landbrug har beregnet, at en rentestigning på blot 1 pct. vil koste erhvervet 1,4 mia. kr. Dansk Landbrug konkluderer imidlertid også, at landmændene har været så dygtige til at udnytte de nye lånetyper, at erhvervets renteudgifter er fastholdt på omkring 12 mia. kr. – trods den rekordstore stigning i gælden på 22 mia. kr.

Men udviklingen fortæller klart, at landbrugerne selv har placeret sig i den gældsfælde, de nu sidder i. En gældsfælde, de bruger til at retfærdiggøre den nuværende udbytning af naturen med – med forurenet grundvand og forringet vandmiljø til følge. Altsammen forårsaget af den intensive og industrialiserede danske landbrugsdrift, som på det seneste har meldt om et stigende antal depressioner og en høj grad af udbrændthed blandt sine udøvere.

Det tror da pokker, når den enkelte landmand jo udmærket ved, hvad hans aktiviteter betyder for miljøet. Når det er Døden, man ser ude på de i forvejen overgødskede marker med sin megastore gyllespreder. Det må være svært at leve med for den enkelte landmand – hvis han altså har moral i livet og alligevel fortsætter ødelægelserne. Hvis han ikke i stedet ønsker at overgå til det mere skånsomme økologiske landbrug.

For brød skal der jo trods alt stadig på bordet – på landmandens eget og vi andres. En udvikling, vi alle kan støtte ved altid at købe økologisk – trods de højere priser.

Til gengæld kan vi så nyde maden med god samvittighed – uden at få en dårlig smag af gylle og pesticider i munden.

7. maj 2006

© Steen Ulnits

* Spildolie i gyllesprederen…

Dagbladet JydskeVestkysten har talt med flere maskinstationer, som fortæller, at det er et helt almindeligt at hælde diesel eller spildolie i gyllen, så den ikke skummer. Ofte har landmændene selv gjort det, før maskinstationen kommer for at tømme tanken.

– Når gyllen ikke skummer, kan der være mere i vores vogne, og vi skal køre færre ture, så landmanden sparer en del ture, siger en anonym leder af en maskinstation i Ringkjøbing Amt.

Det er ulovligt at tilsætte mineralsk olie til gyllen, fordi der er tale om miljøfarligt affald. Men ifølge JydskeVestkystens oplysninger er 100 liter diesel- eller spildolie til en gylletank på en million liter ikke unormalt. Landbrugets rådgivningscenter i Skejby anbefaler derfor vegetabilsk olie, som ikke er miljøfarligt. Men her kender man også til, at det i stedet er spildolie fra landmandens maskiner, der havner i gyllen:

– Det er jo også en måde at skaffe sig af med det miljøfarlige affald på, men det er ulovligt.

To ud af tre svineproducenter er repræsenteret i Danske Svineproducenter, hvor oplysningen ikke falder i god jord:

– De dér tricks går de ikke og fortæller mig om, men det er noget svineri og ulovligt, siger direktør i foreningen, Hans Aarestrup.

– Jeg er bekendt med, at hvis man har problemer med, at gyllen skummer, kan man bruge en deciliter eller to i en stor gylletank, og det virker skumdæmpende. Men hvis det vurderes at være et miljømæssigt problem, skal vi naturligvis standse det, forklarer Peter Gæmelke, præsident for Landbrugsraadet, til Ritzau.

De radikale politikere er rasende over nyheden:

– Landbrugets top må sammen med miljøminister Connie Hedegaard sikre øjeblikkeligt stop for udspredning af spild- og dieselolie på markerne, hvis ikke enhver tiltro til dialog med erhvervet skal forsvinde, siger Det Radikale Venstres miljøordfører, Johs. Poulsen i en pressemeddelelse.

– Landbruget må allerede i dag tage skridt til selvjustits, så de brodne kar ikke ødelægger enhver fremtid for erhvervet. Spildolie på marker er miljøkriminalitet af den værste skuffe. Det må og skal stoppe, understreger miljøordføreren.

– Konsekvensen af denne praksis må ellers være, at landbrugsjord behandles på samme måde som parcelhusgrunde med olieforurening. Nemlig karakteriseres som giftgrunde, slutter Johs. Poulsen, der vil rejse sagen over for ministeren, hvis ikke landbrugets organisationer udsteder garantier for fremtiden.

Endnu engang har landbruget og især svinebønderne dokumenteret, at de er hamrende ligeglade med miljøet – at det blot gælder om at komme af med gyllen hurtigst og billigst muligt. Som en god bekendt så rammende har udtrykt det:

– Problemet er ikke Danmarks 25 millioner grise. Det er i stedet de 5.000 svin, som holder dem…

7. maj 2006

© Steen Ulnits

* Gylle i Lindenborg Å

Et stort gylleudslip på en gård i Gravlev i Nordjylland truer netop nu med at løbe ud i Lindenborg Å, der er kendt som et af Danmarks bedste havørredvande.

Op mod én million liter gylle løb ud på jorden på gårdejer Pindstrups svinefarm ved Gravlev, da en landbrugsmedarbejder angiveligt faldt i søvn under arbejdet og overså, at gyllen løb over, da den skulle pumpes fra én gylletank til en anden. Gyllen fortsatte ned over engen og ud i åen, hvor den truede med at dræbe alt fiskeliv.

Uheldet blev opdaget klokken halv otte i morges, og både Beredskabscenter Støvring, miljøteknikerne i Nordjyllands Amt samt det lokale politi arbejder i øjeblikket på at begrænse skaderne efter gylleudslippet. Man regner med, at arbejdet fortsættes weekend’en igennem, og håber på, at åens ørreder er sluppet med skrækken i denne omgang.

Endnu en gang er det dokumenteret, at landbruget ikke formår at styre de store gyllemængder, som den gigantiske danske svineavl medfører. Slendrian med den for miljøet dødbringende, men for landbrugerne indbringende gylle…

28. april 2006

© Steen Ulnits

* Ulovligheder ved Udbyhøj

Udbyhøj hedder den yderste smalle del af Randers Fjord. Her skal samtlige laks og havørreder på vej til og fra Gudenåen igennem en sand spidsrod af lovlige og ikke mindst ulovlige garn, som naturligt nok bringer sindene i kog. Her et indlæg fra Henrik Leth, der deltager i slaget fra første række:

“Under de første dage af Irak krigen så vi på TV ministeren, der benægtede alle kendsgerninger. Samtidig med, at de amerikanske kampvogne kørte rundt i Bagdads gader, fortalte ministeren, at fjenden var slået og på tilbagetog. Ministeren blev kendt som Komiske Ali.

Når havnefoged Niels Hansen og andre fra Udbyhøj og omegn vedholdende fastholder, at der ikke garnfiskes ulovligt på fjorden og i fjordmundingen, kommer jeg – med et smil på læben – uvægerligt til at tænke på den sjove irakiske minister. Smilet forvinder imidlertid, når jeg tænker på de småbøder, som vanker til personer, der fisker ulovligt med deres garn.

At der fiskes ulovligt på fjorden er en kendsgerning, der bl.a. er dokumenteret ved følgende overskrifter fra den lokale dagspresse: “28 garn kontrolleret – 22 blev konfiskeret”. “Inspektionen gør stadig stor fangst ved Udbyhøj”. “Masser af ulovlige garn ved Udbyhøj”.

I oktober var den også gal. Her blev der ved en aktion kontrolleret 45 garn mellem Mellerup og Grund fjord, 27 af dem blev konfiskeret. Noget kunne tyde på at Fiskerikontrollens aktioner kun har afsløret toppen af isbjerget. Jo mere kontrol, des flere ulovlige garn!

Mere kontrol og højere bøder er helt nødvendigt. Jeg er imidlertid også sikker på, at det også ville være lønsomt at sætte fokus på piratfiskernes afsætning af de sorte fisk. Hvem køber dem? Hvordan er det organiseret? Samtidig kunne man kikke nærmere på syndernes indkomstforhold og fx tjekke om der er tale om svindel med dagpenge og pensioner.

Henrik Leth, brakvand.dk”

28. april 2006

© Steen Ulnits

* – Kalø Vig eller Kalø Lig?

Kalø Vig er kendt blandt sportsfiskere for sit gode havørredfiskeri, og Kalø Vig er berømt i turistkredse for sin naturskønhed. Sejlerne elsker vigen, og historikerne holder af området, der har haft stor betydning for Danmarks historie.

Således var det på Kalø Slot, at den svenske kong Gustav Vasa i 1500-tallet sad fanget. Uheldigvis flygtede han og vendte hjem til Sverige, hvor han siden permanent fordrev danskerne fra Skåne, Halland og Blekinge. Havde vi dengang passet lidt bedre på den svenske konge, havde disse områder måske stadig været på danske hænder…

Ikke mere historiesnak. Sagen er nemlig langt alvorligere end som så. Studstrupværket, som leverer energi til hele det østjyske område, planlægger nemlig opførelsen af nyt stort bioethanolanlæg. Og det kan få alvorlige konsekvenser for Kalø Vig, som værket ligger lige ud til. Elsam, der ejer Studstrupværket, har nemlig søgt om tilladelse til årlig udledning af ikke mindre end 5,84 tons kvælstof og 1,095 ton fosfor til Kalø Vig.

Problemet er, at netop Kalø Vig i forvejen er hårdt belastet:

“Kalø Vig er en følsom recipient og er udlagt med skærpet målsætning. Denne målsætning er ikke opfyldt på grund af hyppige og meget omfattende iltsvind, der skader dyre- og plantelivet. Det vurderes derfor, at yderligere tilførsel af kvælstof og fosfor helt bør undgås”, udtaler man fra Århus Amts Miljøkontor.

Lokale beboere ned til Kalø Vig frygter også for vandmiljøet:

“At smide så meget ud i en bugt, der i forvejen lider skindøden, er helt urimeligt. I de seneste år har der været så massive problemer med iltsvind i bugten, at det (det nye bioethanolanlæg, red.) meget vel kan blive det, som slår det sidste dyreliv ihjel”.

Det er ikke det nuværende Århus Amt, som skal miljøgodkende anlægget. Amtet nedlægges jo per 1. januar 2007, og så er det i stedet op til den nye Århus Storkommune at se på ansøgningen. Og det kan man meget vel være betænkelig ved – i hvert fald set med miljøets øjne.

Grænserne mellem amt og kommunes syn på miljøet og forurening af samme blev nemlig trukket endog meget tydeligt op i 2002, hvor der skete et massivt udslip af gylle fra Århus kommunes biogasanlæg ved Spørring nord for Århus. Århus kommune, som er ansvarlig for den daglige drift, meddelte efterfølgende, at der “blot” var sluppet 15 tons gylle ud i Spørring Å. Århus Amt, som har det overordnede ansvar og tilsynspligten, konkluderede i stedet, at udslippet var på hele 172 tons gylle. Godt og vel ti gange så meget…

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet & Verden” fra 2003 på Branner og Korch.

Resultatet af forureningen blev – uanset udledningens størrelse – en reduktion i Lilleåens ørredbestand på 50-80%. Og da Lilleåen leverer mere end halvdelen af alle de havørreder, som stammer fra Gudenåen, ser man problemets størrelse – og faren ved kommunernes miljøtilsyn i stedet for amternes.

– Så måske Kalø Vig fremover i stedet skal hedde “Kalø Lig”…?

27. april 2006

© Steen Ulnits

* Svineproducent køber ulovlig antibiotika i Tyskland

En svineproducent på Lolland indrømmede for nylig i retten, at han har købt 25 kilo af stoffet tetracyklin ulovligt gennem en kollega i Tyskland. Det skriver Lolland-Falsters Folketidende.

Ved en ransagning på gården den 7. maj 2003 fandt fødevareregionen og politiet tetracyklinen gemt i en ventilationsskakt, og efterfølgende indrømmede svineproducenten så det ulovlige indkøb.

Tetracyklin er et antibiotikum, der siden 1995 kun har måttet skaffes fra en dyrlæge på recept . Svineproducenten afviste dog alle andre tiltale punkter – eksempelvis, at han skulle have givet sine grise hormonet prostaglandin, som kun må gives af dyrlæger. Han benægtede også, at han skulle have 43 10-liters dunke af det ulovlige ukrudtsmiddel Arelon stående.

Danske landmænd er bestemt ikke appelsinfri…

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Kaviar er hva’ vi har…

… i hvert fald et lille stykke tid endnu. Måske varer det ikke længe, førend Belugastøren kommer på listen over uddøde og udryddede arter…

I hvert fald er det et faktum, at den berømte sorte Beluga-kaviar fra Rusland nu er det halve af sin egen vægt værd i guld på flere af verdens markeder. Således har prisen i USA har netop rundet 250 dollars (godt 1.500 kr.) pr. ounce, svarende til 28,54 gram – omkring det halve af guldprisen på verdensmarkedet.

Baggrunden for de seneste års prisstigninger er naturligvis, at den efterspurgte delikatesse bliver stadig vanskeligere at få fat i. Bestanden af Belugastøren, som kan blive op til seks meter lang og veje næsten 800 kilo, i Det Kaspiske Hav er faldet med 90 pct. siden 1970’erne – på grund af overfiskning, ulovligt fiskeri og forurening af havet.

FN har derfor bebudet et midlertidigt stop for eksporten af al kaspisk fiskerogn for at beskytte den truede stør. I mange lande verden over er kaviarlagrene nu ved at være i bund, og i USA vil det formentlig være umuligt at opdrive ægte kaviar i de næste 15 måneder – i hvert fald på lovlig vis. Det vurderer indehaveren af luksusrestauranten Caviar Russe i New York, David Magnotta, over for nyhedsbureauet Bloomberg.

Den amerikanske vildtforvaltning, hvorunder også fiskene hører, forbød i september sidste år al videre import af Beluga-kaviar fra Det Kaspiske Hav. Dette i protest mod det voldsomme fald i størbestanden. Alligevel forventes det, at eksporten genoptages senere på året – dog på et lavere niveau end før.

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Ekstra fisk til engelske floder

The Environment Agency (EA, den engelske miljøstyrelse) planlægger at forøge mængden af fisk i engelske og walisiske floder. Dels af hensyn til miljøet, men i lige så høj grad af hensyn til økonomien.

Ifølge EA er lystfiskeri en af de mest populære fritidsbeskæftigelser i England, hvor op mod 4 mio. mennesker sidste år tog ud med fiskestangen. Lystfiskeriet skaber 20.000 årlige fuldtidsjobs og omsætter for 3 milliarder engelske pund hvert år i de lokale økonomier. Samtidig har det en gavnlig effekt på kriminaliteten blandt unge.

I England er det sådan, at alle over 12 år skal løse et statsligt fisketegn for at måtte fiske efter laks, ørreder, ål og andre ferskvandsfisk i engelske og walisiske floder. Det er penge herfra, som EA bruger til at forbedre vandløb og fiskebestande med. EA’s strategi bygger på et initiativ fra Wales og har som mål at øge antallet af fisk i floderne inden år 2011.

“Lystfiskeri er andet og mere end blot fisk og fiskeri. Vort arbejde har stor betydning for lokale økonomier i både England og Wales”, siger Dafydd Evans, chef for fiskeriforvaltningen.

“Lystfiskeriet skaber arbejde og velstand, forlænger turistsæsonen og skaber omsætning for restauranter, pubber, butikker, kroer og hoteller”, fortsætter han. “Endelig har lystfiskeri vist sig at have en markant positiv virkning på den sociale opførsel hos dets udøvere.”

I et program fra Rowheath Park i Birmingham, som blev lanceret for tre år siden, introducerede man unge kriminelle for lystfiskeriet. “Get hooked on fishing” hed programet meget rammende. 98% af de kriminelle, som deltog i programmet og begyndte at fiske, har ikke begået kriminalitet siden. Det er svært at sætte tal på værdien af det sidste, men det drejer sig om mange penge sparet i kriminalforsorgen. Rigtig mange.

20. april 2006

© Steen Ulnits

* Donau drukner dusinvis

… af mennesker i Rumænien. Den mægtige Donau er på sit højeste niveau i dette fattige land siden 1895, og yderligere fire floder i Østeuropa har nu også nået faretruende højder. Det skriver BBC.

Adskillige er druknet på Balkan, og oversvømmelserne har i tilgift ødelagt byer, veje og landbrugsområder. Militære styrker og civile redningshold forsøger sammen at bygge dæmninger og barrikader med sandsække mod de stigende vandmængder. Men det ser ud til at være forgæves mange steder, hvor oversvømmelserne nu fortsætter på anden uge. “Vi kan ikke gøre andet end at bede til Gud og håbe på, at alt ender nogenlunde lykkeligt,” siger Ivana Dulic Markovice, landbrugsminister i Serbien, til BBC.

De voldsomme oversvømmelser skyldes dels nedbør i lavlandet og snesmeltning fra bjergene, men problemet er i høj grad også menneskeskabt. Igennem det sidste århundrede har mennesker i oplandet til Sydeuropas store floder bygget diger og dæmninger, så floderne ikke længere kan gå over deres bredder. Samtidig har man asfalteret store arealer og bebygget andre, som alle drænes for regn og smeltevand, der siden ledes ud i de inddigede floder – i stedet for som tidligere langsomt at sive ned i undergrunden og herfra ud i floderne.

Europas store floder kvitterer altså nu med at gå over både deres egne bredder og de menneskeskabte diger. Vi ligger, som vi selv har redt, kunne man fristes til at sige…

17. april 2006

© Steen Ulnits

* Bakterier mod drivhuseffekten

Vi oplever i disse år en global opvarmning, som for en stor dels vedkommende skyldes udledning af kuldioxid og diverse menneskeskabte drivhusgasser. Men også det naturligt forekommende stof methan spiller en stor rolle. Methan virker kraftigere end kuldioxid på atmosfærens drivhuseffekt, men nedbrydes til gengæld hurtigere. Methan bidrager samlet med ca. 20 pct. af den menneskeskabte forøgelse af drivhuseffekten.

Methan findes naturligt i atmosfæren i små koncentrationer. Det meste stammer fra nedbrydning af organisk materiale i moser og sumpområder, hvor der ikke er ilt til stede. I havbunden og i den permafrosne tundra i Arktis findes der kolossale lagre af methan. Store mængder vil muligvis kunne frigives herfra, hvis tundraen på grund af den globale opvarmning begynder at tø eller temperaturen på havbunden stiger. Det vil i så fald bidrage til en yderligere opvarmning af jorden.

Det menneskeskabte udslip af methan skyldes først og fremmest landbruget. Methan frigives især, når køer og andre drøvtyggende husdyr prutter. Men også lossepladser producerer metan, når organisk materiale nedbrydes af mikroorganismer under iltfri forhold.

Den hollandske mikrobiolog, professor Marc Strous fra Radboud Universitet i byen Njmegen, siger nu til det nationale hollandske nyhedsbureau, at han har opdaget en bakterie, som er i stand til at nedbryde drivhusgassen methan. Den unikke bakterie er blevet opdaget i mudderet i de hollandske kanaler, hvor bakterien absorberer nitrat for at kunne nedbryde metan.

Strous siger, at verden har jagtet denne mikrobe i mere end 50 år. Han forklarer, at man hidtil har regnet den involverede mikrobiologiske proces for umulig, men han mener nu, at den sandsynligvis finder sted i floder og kanaler over hele verden. Ifølge den hollandske professors undersøgelser vil bakterien sandsynligvis kunne bruges til biologisk rensning af spildevand, og Strous beskriver sin opdagelse som et vigtigt første skridt på vejen.

17. april 2006

© Steen Ulnits

* Søvarme i vinterkulden

Her midt i vinterkulden er det rart at vide, at selv den koldeste sø kan levere varme til danske hjem.

Vand er som bekendt en god varmebuffer, der holder langt bedre på varmen end luften, der så til gengæld varmes hurtigere op. Det betyder i al sin enkelhed, at vandet har oplagret en masse varmeenergi, når luften for længst har mistet al sin. Dette forhold kan nu udnyttes på samme måde, som man længe har kunnet udnytte jordvarmen – via en varmeveksler, der trækker den overskydende energi ud af systemet.

Danmark har netop fået miljøgodkendt det første søvarmeanlæg, som via slanger i søbunden kan pumpe varmere væske fra søslangen op i den koldere luft, hvor varmen så kan udvindes via en moderne varmeveksler. Det kræver blot, at væsken i slangen er koldere end vandet i søen – og nogle få grader varmere, når den pumpes tilbage fra søen igen.

Effekten i det nye søvarmeanlæg rapporteres at være op mod fire gange så stor som i almindelig elvarme. Det godkendte anlæg bruger 350 meter slange, hvoraf de 300 meter er nedgravet i bunden på en knap 3 hektar stor gammel grusgrav, der er op til 4 meter dyb. Investeringen forventes at halvere elregningen og have tjent sig selv hjem på ti år. Da systemets levetid anslås til 20 år, må det siges på sigt at være en god forretning.

Rent miljømæssigt er der dog stadig forbehold. Dels skal slanges graves ned på så dybt vand, at man ikke risikerer frostsprængning og deraf følgende lækage af miljøskadelig alkohol til søen. Og dels skal slangen af en dykker fastgøres til bunden med store cementsten. Søvarmeanlæg er således noget, der kræver godkendelse fra de lokale miljømyndigheder – noget, der givet vil blive lettere i de kommende storkommuner end i dagens amter…

9. april 2006

© Steen Ulnits

* Venstre og Vesselbo viser Vejen – til værre Vandløb…

Venstre kom til magten efter en snedig plan, hvor man udadtil viste en langt grønnere profil, end man indadtil havde planer om at efterleve – når man vel var kommet til magten. Vi ser jo alle lystfiskeren Uffe Ellemann som en miljøets mand, og det var som bekendt ham, der stod bag Venstres grønnere profil, da han endnu sad på magten.

Men det gør han ikke længere, og Venstre viser nu sit sande, grimme ansigt, der holder til inde på Akselborg – landbrugets velbefæstede højborg lukt i Københavns bymidte. Efter at Venstre er kommet til magten med Anders Fogh Rasmussen ved roret, er der kommet helt anderledes boller på suppen. Nu spares der på alt, som blot smager eller lugter det mindste af miljø – alt, der kunne tænkes at genere eller lægge hindringer i vejen for det højt besungne danske landbrug, Venstres fundamentalistiske kernevælgere.

Man har ganske vist sat et pretty face til at styre miljøet udadtil – i form af konservative Connie Hedegaard – men hun er efter alt at dømme blot sat til at pynte på facaden, så de mange besparelser glider lettere ned. Bag facaden er det stadig folk som tidligere miljøminister Hans Chr. Schmidt og nuværende miljøpolitisk ordfører Eyvind Vesselbo – begge Venstre – der lægger kursen og tromler besparelserne på miljøområdet igennem.

Hvis man vil vide, hvordan der virkelig tænkes og planlægges i Venstre, er Landbrugsavisen et godt sted at starte. Har taler danske landbrugere ud og viser deres sande jeg. En identitet, der med sikkerhed ville skræmme rigtig mange af Venstres byvælgere langt væk fra partiet, hvis de vidste, hvad deres liberale stemmer rent faktisk bruges til. De byvælgere, som Venstre fik kapret i Uffe Ellemanns mere miljøvenlige tid.

Senest har Eyvind Vesselbo den 25. marts til Landbrugsavisen udtalt følgende om fremtiden for de hårdt prøvede danske vandløb, der af landbruget blot betragtes som afledningskanaler for de overgødskede marker:

“Det er et helt uacceptabelt spil mod dansk landbrug, at man ikke gider høre efter, når landbruget igen og igen siger: Vi kan ikke dyrke jorden på grund af oversvømmelser. Miljødebatten kører på følelser, ikke på fakta, og det ser jo romantisk ud, at der stikker en hel masse vækster op ved et vandløb. Men faktisk er det ikke til gavn for miljøet. Grøden suger ilten ud af vandet, så flora og fisk dør. Så det er et latterligt argument, at den forringede grødeskæring sker af hensyn til miljøet”.

Nu er det næppe første gang, at Eyvind Vesselbo taler mod bedre vidende – eller måske endda af ren og skær uvidenhed. Han har åbenbart helt glemt, at formålet med den mindskede grødeskæring skyldes to ting: 1) Krav om besparelser på miljøområdet, stillet af hans egen regering. Samt 2) Behov for tilbageholdelse af de mange næringsstoffer, som ellers fra markerne vil blive vasket direkte ud i søer, fjorde og havet, som siden kvitterer med algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Eyvind Vesselbo har også helt glemt, at det danske samfund hvert år bruger astronomiske summer på at oprense de vandløb, som landbruget selv har reguleret og ødelagt. Siden 1995 har amter og kommuner landet over således brugt langt over 1 milliard danske skattekroner på at rense åerne op, så landbruget fortsat kan bruge dem til afvanding af deres marker.

Vesselbo har også glemt, at selvsamme landbrug leverer op mod 80% af al det kvælstof, der hvert år tilføres Mariager Fjord – som jo allerede er afgået ved kvælningsdøden en enkelt gang i 1997.

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der udkom i 2003 på Branner og Korchs forlag.

Jo, Venstre og Vesselbo viser virkelig vejen – desværre mod værre vandløb…

9. april 2006

© Steen Ulnits

* Greenpeace aktionerer i Litauen

Greenpeace har netop aktioneret i den litauisk havneby Klapeda mod 12 identificerede piratfiskere fra Georgien, Rusland og så langt væk fra som Cambodia.

Greenpeace-aktivister overmalede onsdag skrogene på 12 fiskefartøjer fra de nævnte lande med teksten “Stop Pirate Fishing” i protest – også mod de litauiske myndigheder. Ifølge Greenpeace er denne havn nemlig kendt som et bekvemt sted for piratfiskere at lande deres ulovlige fangster uden om den internationale fiskeriregulering.

– Det er fuldstændig uacceptabelt, at EU-lande som Litauen bryder EU-lovgivningen ved at give disse piratfiskere adgang til havn, brændsel, service og assistance, udtaler Martin R. Nielsen fra Greenpeace.

29. marts 2006

© Steen Ulnits

* Farvel til fiskegrejet…

Og her gik man lige og troede, at man blot havde været ramt af sort uheld – som den eneste ene i hele verden. Sådan oplevede jeg det i hvert fald sidst, da jeg stod i en lufthavn og ventede på mit grej ved bagagebåndet. Grej, som ikke dukkede op, førend det var for sent. Siden måtte jeg derfor låne mig frem, og det er aldrig sjovt. Hvis der da overhovedet er grej at låne…

Men jeg var ikke alene. Det viser nye tal fra SITA, som er verdens største leverandør af bagagehåndteringssystemer til luftfarten. SITA beretter, at alverdens flyselskaber nu årligt transporterer omkring 2 milliarder mennesker på kryds og tværs af kloden. Ud af disse 2.000.000.000 passagerer var der nemlig 30 millioner – 30.000.000 – hvis bagage ikke nåede frem sammen med dem. Langt de fleste blev dog senere lykkeligt genforenet med deres elskede ejendele, men ikke alle. Således måtte 200.000 passagerer skyde en hvid pind efter deres kufferter, rygsække og andre flyvske ejendele. De så dem aldrig igen…

Disse “svind” kostede i 2005 flyselskaberne over 15 milliarder kroner i erstatning – en stigning på over 50% i forhold til 2004. SITA mener, at stigningen skyldes den intensiverede lufttrafik – med mindre tid mellem landing og tilslutningsfly. Det stigende antal flyafgange har nemlig gjort ventetiden kortere i de fleste større lufthavne og dermed også øget risikoen for mistet eller forsinket bagage.

I den forbindelse er det jo ærgerligt, at de nye antiterrorbestemmelser nu gør det ulovligt at medbringe fiskegrej i flykabinen. Selv en æske diminutive tørfluer fik jeg sidste sommer konfiskeret på vej ud af landet. Ganske vist gælder dette forbud kun i EU-lande – ikke i USA. Men det hjælper jo fedt, hvis man som dansker skal på fisketur til Alaska…

22. marts 2006

© Steen Ulnits

* Værste olieudslip nogensinde i Alaska

Op mod én million liter tyk råolie er netop strømmet ud i Alaskas snedækkede ødemarker. Det, alle har frygtet siden etableringen af den 1,2 meter tykke og 1.285 km lange olierørledning fra de isdækkede oliefelter i Prudhoe Bay i det nordlige Alaska til den isfri udskibningshavn Valdez i det sydlige, er nu sket: Der er gået hul på rørledningen…

Op mod én million liter olie er fosset ud af en beskadiget olieledning, og hermed er det værste olieudslip i regionens historie en realitet. Det oplyser miljøministeriet i Alaska. Olieudslippet, der skete ved USA’s største oliefelt i Prudhoe Bay, blev opdaget den 2. marts. I sin seneste rapport om uheldet vurderer miljømyndighederne, at op mod én million liter olie er løbet ud af ledningen og nu er spredt over et område på lidt under en hektar. Udslippet skyldtes formentlig dårlig vedligeholdelse med efterfølgende rusttæring af rørledningen.

Det hidtil største olieudslip i Alaska skete i marts 1989, hvor Esso’s nu verdensberømte tankskib “Exxon Valdez” stødte på grund i det smukke Prince Williams Sound, der ligger syd for Alaskas største by, Anchorage. Her var kaptajnen på det enkeltskrogede tankskib såmænd faldet i søvn…

Interesserede kan læse meget mere om dette i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, som er omtalt under “Bøger”.

Vi må endnu engang konstatere, at gode, gamle Murphy desværre havde ret:

– Alt, der kan gå galt, vil gå galt – før eller siden…

15. marts 2006

© Steen Ulnits

* – Nåeh, bare en elefant…?

Den britiske palæontolog ved universitetet i Glasgow, Neil Clark blev verdenskendt, da han i 2004 påviste et 165 millioner år gammelt fodaftryk fra en dinosaur på den skotske ø Skye.

Neil Clark har i de seneste to år især helliget sig studier af Loch Ness-uhyret. Clark udtaler til den britiske avis The Times, at de uforklarlige observationer af et uhyre i Loch Ness meget vel kan have været cirkuselefanter, der tog sig et velfortjent bad i søen!

“De forskellige cirkustrupper plejede at besøge Inverness, der ligger ved bredden af Loch Ness, hvor de lod deres dyr slappe af og få sig et forfriskende bad,” siger Clark. “Det er yderst sandsynligt, at nogle af de lokale beboere så de badende dyr,” fortsætter Clark

Hans undersøgelser viser, at det specielt fra 1930erne var almindeligt med cirkusbesøg i det skotske højland. Når elefanterne badede i søen, så man kun dele af elefanten over vandet – snablen, hovedet og noget af ryggen.

I 1933 – samme år, som den første moderne observation af “Nessie” blev gjort – tilbød cirkusdirektør Bertram Mills ikke mindre end 20.000 pund til den, som kunne fange monsteret og bringe det til hans cirkus i London. Beløbet svarer til ca. 10 millioner kroner i vore dages penge, og Mills’ tilbud skabte derfor enorm interesse om Loch Ness fænomenet.

Man kender imidlertid til observationer af mystiske og uforklarlige fænomener i Loch Ness helt tilbage til det sjette århundrede, og lige siden har myten vokset sig til en af verdenshistoriens mest kendte og slidstærke.

De seneste 100 år er der dukket flere, mere eller mindre uskarpe fotografier af uhyret op. Disse billeder, samt en lang række farverige øjenvidneskildringer, har forstærket myten. Dog uden at noget endegyldigt bevis er blevet leveret.

På Discovery har man for nylig kunnet se, hvordan der er blevet fremstillet simple modeller, som så blot er blevet fotograferet og forstørret op. Falskneriet er blevet afsløret af bølgerne, som ikke har haft de rette proportioner. Og Clark mener nu, at de fleste andre observationer kan forklares med flydende træstammer og usædvanlige bølger.

Alligevel er det ganske tankevækende, at andre dybe søer og fjorde ikke kan byde på tilsvarende observationer…

13. marts 2006

© Steen Ulnits

* Flere kraftige regnskyl over Danmark

Hvis du synes, det har regnet mere og mere voldsomt i de senere år – så har du ganske ret! Det viser nemlig en ny opgørelse over hyppigheden og intensiteten af regnskyl over Danmark.

Ifølge denne opgørelse har Danmark oplevet en markant stigning i voldsomme regnskyl, der kan sætte hele bydele under vand og medføre vandskader og miljøforurening for millioner. Opgørelsen viser, at kommunerne i de kommende år bliver stillet over for nye problemer med at håndtere de stigende vandmængder fra skybruddene.

Tallene stammer fra en undersøgelse foretaget af det rådgivende ingeniørfirma COWI i samarbejde med vand- og miljøinstituttet DHI. De viser et nyt nedbørsmønster, som passer fint med det, klimaforskerne har forudset vil være konsekvensen af den globale opvarmning.

“Vi ser nu klimaændringer, man for fem år siden troede ville indtræde i løbet af de næste 100 år,” siger projektleder Karsten Arnbjerg fra COWI til Berlingske Tidende. Skybruddene er taget til i styrke og hyppighed med op mod 25 procent i løbet af de seneste blot 25 år og har allerede forårsaget talrige mindre oversvømmelser i bydele landet over.

Disse oversvømmelser vil tage til i fremtiden – med mindre kommunerne indretter kloakkerne og byerne på at modtage vandmasserne. Oversvømmelserne vil betyde overløb på rensningsanlæggene, så vandmiljøet i stigende omfang vil modtage urenset spildevand. Oversvømmelserne vil også betyde større udvaskning af næringsstoffer fra marker til vandløb, søer og fjorde – med dystre perspektiver for sårbare vandmiljøer såsom Mariager Fjord: Algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød.

Vi ligger desværre helt, som vi har redt – via vor udledning af drivhusgasser til atmosfæren…

13. marts 2006

© Steen Ulnits

* – Åndbart tøj sundhedsfarligt?

Norsk forskning viser nu, at åndbart overtøj ofte er imprægneret med stoffer, der er umulige eller i bedste fald svært nedbrydelige i naturen. EU-kommissionen arbejder på et forbud, men i Danmark er der indtil videre ingen regler for brugen af stofferne.

Undersøgelsen er udført af Norsk Institut for Luftforskning for Norges Naturvernsforbund i samarbejde med Svenska Naturskyddsföreningen. Den viser, at en række mærkevarer – bl.a. norske Helly Hansen – er fremstillet af åndbare tekstiler imprægneret med stoffer, der indeholder fluorbaserede forbindelser – de såkaldte PFOS’er. Varerne er produceret med stof fra kendte firmaer som eksemplevis amerikanske Gore-Tex, der i sin tid opfandt den åndbare teknologi til rumfarten, hvor den er en vigtig del af rumdragterne.

De norske forskere peger nu på, at PFOS’erne kan skade immunforsvaret, fremkalde kræft og ødelægge evnen til forplantning – selv i ganske små mængder. Norges Naturvernforbund er derfor bekymret og vil nu lægge pres på Norges miljøminister for at få stoffet forbudt i Norge. I Danmark fraråder Miljøstyrelsen brugen af PFOS og anbefaler, at stoffet forbydes:

“Den internationale ekspertvurdering viser ikke noget, der indikerer, at det skulle være decideret sundhedsskadeligt. Men vi fraråder at bruge PFOS, fordi det stort set er umuligt at nedbryde i naturen, og man kan aldrig vide, om undersøgelser i fremtiden pludselig viser, at det kan være sundhedsskadeligt i mindre doser, end vi ved nu”. Det siger underdirektør Helge Andreasen fra Miljøstyrelsen.

Nok værd at tænke over, næste gang du står og skal vælge mellem alt dit åndbare tøj – det være sig vadejakken eller vadebukserne…

13. marts 2006

© Steen Ulnits

* Operation Sorte Fisk

Som omtalt længere nede på denne side, så landes der ulovlige og kulsorte torsk som aldrig før i Østersøen. Dagbladet Politiken anslår, at det årligt drejer sig om 20.000 tons torsk til en værdi af 200 millioner kroner – sorte, vel at mærke.

Fødevareminister Hans Christian Schmidt er nu blevet godt gal i skralden over det ulovlige fiskeri. Han føler, at han har kæmpet hårdt og talt fiskernes sag så godt som muligt – blot for at blive konfronteret med et støt stigende ulovligt torskefiskeri. Nu har han derfor iværksat Operation Sorte Fisk, hvor myndighederne – på samme måde som med pizzariaerne – vil sætte ind med razziaer over for fiskere, fiskehandlere og restauranter, som aftager de sorte fisk.

Fødevareministeren har opbakning fra såvel Danmarks Fiskeriforening som Danmarks Fiskehandlere, men de kan jo heller ikke andet end bakke op om ministeren. Noget helt andet er så, om de kan eller vil gøre noget aktivt. De har i hvert fald meldt ud, at myndighederne må klare håndhævelsen af reglerne. Begge foreninger afviser nemlig opfordringer fra Fiskeridirektoratet om at anmelde ulovlighederne, når de konfronteres med dem.

Så kan man jo spørge sig selv om, hvor meget hold der er i opbakningen til ministeren, som kan se frem til en hård kamp. I fiskernes rækker er der som bekendt adskillige meget brådne kar, for hvem love og bestemmelser er mindre værd end det papir, de er trykt på…

10. februar 2006

© Steen Ulnits

* Det danske svineri i Polen fortsætter

– nu med antibiotika og direkte på TV…

DR TV havde i aften en meget interessant og tankevækkende udsendelse om Poldanor – det statsstøttede danske svineri i Polen.

Det var nye og artige ting, der kom frem. Således viste det sig , at også de poldanske svin strutter af penicillin. Det viste undersøgelser af foderet, som DR havde fået fingre i og fået analyseret af et uvildigt laboratorium. Foderet indeholdt således tydelige spor af de vækstfremmere/antibiotika, som for længst er forbudt i Danmark. De har nemlig vist sig at kunne resultere i resistemte bakterier – noget, der kan koste menneskeliv ved infektioner, som ellers ville kunnetbehandles med antibiotika, men som nu pludselig kan blive livstruende.

Og så kunne DR fortælle, at det forurenede polske svinekød i vid udstrækning eksporteres tilbage til Danmark, hvor det blandt andet distribueres af COOP og i forarbejdet form sælges under navnet “Prime Food”. Samtidig kunne polske indbyggere i en landsby nær en af Poldanors svinefabrikker fortælle, hvordan de og deres børn lider af astma og allergi forårsaget af gyllestanken. De klagede også over, at svinefabrikkerne kun gav meget få lokale arbejdspladser. En enkelt ældre beboer gik endda så vidt som til at “moone” foragteligt – trække bukserne ned og vise sin bare – da han hørte, at TV-holdet kom fra Danmark. Vor popularitet er i sandhed stigende i det store udland…

Men ikke nok med det. Frem på skærmen tonede direktøren for den store Drawinskyego nationalpark, som nu er blevet nabo til Poldanors svinefarme. Direktøren var meget utilfreds med, at nationalparken nu skulle ligge klods op af en så stor forurener som Poldanor – at naturen her nu skulle lide under det massive ammoniakudslip fra gyllen. Vi ved jo fra Danmark, at netop ammoniakken fra gyllen kan være en trussel for såvel vandmiljøet som plantelivet på land – at miljøet reagerer negativt på den voldsomt øgede næringssalttilførsel. Men det skal den polske nationalpark altså døje med – endda med tilskud fra den danske stat…

Det er de stigende danske miljøkrav, som har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem står egentlig bag Poldanor? Det gør såmænd et antal prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreudviklingsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen, da han blev taget i at have ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet. Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har været mere forudseende end sine kolleger. Han har nemlig investeret 350.000 kroner i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Andre kendte navne fra Poldanor er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri. Den danske stat har tilsvarende sendt afskillige millioner danske skattekroner til Polen – som udviklingsstøtte fra den statsejede IØ-fond. Det var måske slet ikke noget tilfælde, at Ulla Tørnæs skiftede undervisningsministerposten ud og blev udviklingsminister i stedet? Det er jo her, de lette svinepenge er…

8. februar 2006

© Steen Ulnits

* Tiltagende illegalt torskefiskeri i Østersøen

“Biler, der bliver skygget. Opskårede dæk. Telefonkæder med advarsler om, at Fiskerikontrollen er på vej. Danske fiskere går langt for at snyde med torskekvoterne, så de kan tjene flere penge”, skriver dagbladet Politiken.

Det sker i takt med, at EU strammer de danske torskekvoter, fordi torsken ifølge havbiologerne er ved at uddø. Fiskernes snyderi med fiskeri efter torsk i Østersøen er ved at tage overhånd, advarer Danmarks Fiskerikontrol. Ifølge vicefiskeriinspektør Claus Wille er fiskerne parat til at gå langt for at snyde med torskekvoterne, så de kan tjene mere.

– Fiskerne slukker satellitterne, så vi ikke kan tjekke, hvor de er henne, og om de sælger sorte fisk. Samtidigt holder de øje med os og advarer hinanden, når vi kommer, siger Claus Wille, der ønsker mere kontrol i de danske havne.

Ifølge den internationale organisation for udnyttelse af havets ressourcer, ICES, der har den danske stat som medlem, blev der i 2004 alene i Østersøen landet 19.950 ton ulovlig torsk.I snit bliver torsk ifølge Politiken solgt for 10 kroner kiloet på det sorte marked, hvilket får værdien af den sorte torsk alene fra Østersøen op på små 200 millioner kroner om året. Faktum er da også, at Danmark ligger øverst i EU’s statistik over sager om ulovligt fiskeri ved domstolene.

Ovenstående udvikling fik jeg bekræftet, da jeg for nylig sammen med mine forældre var nede på Sønderborg havn for at spise. Vi sad med udsigt til første parket – en havnelinie, der var totalt fyldt op med store trawlere fra Hvide Sande. Trawlere, som i takt med de reducerede kvoter på Nordsøen nu er søgt ned i de indre danske farvande for også at tømme dem med deres overdimensionerede trawlskovle.

For Fiskerikontrollen skal man kigge langt efter på disse kanter…

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Truet tropisk træ i danske dokke

Det vakte for nogle få år siden opsigt, at der i en nybygget bro over den retablerede Skjernå var blevet brugt tropisk træ fra truede regnskovsområder i Sydamerika. – For hvordan hang det nu sammen, at vi i et dansk naturprojekt kunne finde på at bruge træ fra truede tropiske regnskove?

Tilfældet var ikke enkeltstående. Det viser sig nu, at danske myndigheder hvert år er med til at ødelægge store tropiske skovarealer – helt enkelt fordi de offentlige indkøbere stort set ikke bruger vejledningen i indkøb af tropisk træ. En evaluering af den frivillige ordning viser, at der stadig ender træ fra ulovlige og ikke-bæredygtige skovbrug i danske havne og bygningsværker. Det skriver gratisavisen MetroXpress.

Det er uacceptabelt, mener miljøminister Connie Hedegaard (K), som på baggrund af evalueringen vil ændre vejledningen, så den bliver bedre og mere omfattende:
“Det siger sig selv, at tropisk træ fra ulovlig skovdrift ikke skal ende i danske havne. Men et af problemerne har været, at det har været svært for de offentlige indkøbere at bruge vejledningen. Nu gør vi det lettere med en vejledning, der er mere forståelig og konkret”, siger Connie Hedegaard.

Samtidig skærper hun vejledningen, så den fremover gælder alle former for træ, ikke kun det tropiske: “Tropisk træ er kun en lille del af vores samlede forbrug. Men der er også ulovlig og ikke-bæredygtig skovdrift i andre lande. Vi bør støtte de producenter, der gør det ordentligt”, lyder opfordringen fra Connie Hedegaard, der i den kommende tid vil tage fat i blandt andre borgmestrene fra København, Århus og Odense for at diskutere grønne indkøb og få erfaringerne frem, så de kan blive lagt på nettet til inspiration for andre.

Tropisk hårdtræ bruges ofte og gerne i havneanlæg, fordi det er meget kompakt (tungere end vand), hårdt (tåler påsejling) og tæt (så det ikke rådner).

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Grus i graven

For at sikre rent drikkevand blev det i 1996 ved lov forbudt at fylde jord i grusgrave. Men siden forbudet trådte i kraft, har mange ejere af grusgrave søgt om dispensation til at fylde deres grusgrave op med jord – efter eller under indvinding af råstoffer som sand, grus eller ler – for siden at udnytte arealet til erhverv.

I flere tilfælde har ejerne ikke kunnet opnå dispensation efter loven, og en række sager er derfor endt for domstolene. Højesteret er netop kommet med en principel dom i en af sagerne, hvor ikke mindst hensynet til beskyttelsen af drikkevandet er tillagt betydning.

– Sagen handler om, hvorvidt der er tale om ekspropriation, når en grusgravejer er omfattet af forbudet med tilførsel af jord og ikke kan opnå dispensation. Sagen er således principiel. Dommen faldt ud til miljøets fordel, og det er vi selvfølgelig tilfredse med, fastslår Jacob Brandt, fuldmægtig i Miljøstyrelsens Jura.

Sagen i Højesteret drejer sig om en gårdejer, der tilbage i 1980’erne begyndte at indvinde råstoffer og efterfølgende fylde jord i en knap otte hektar stor grusgrav på sin grund. Men efter forbudet mod at fylde jord i grusgrave har gårdejeren ikke kunnet udnytte sit grusgravsareal.

Sagen endte derfor i Højesteret, hvor gårdejeren søgte om erstatning for sit økonomiske tab i forhold til Grundlovens § 73 om ekspropriation. Højesteret afslog erstatning ved at henvise til jordforureningslovens og dens formål om at “sikre drikkevandsinteresser”.

– Dommen sender et signal om, at samfundsudviklingen under nogle konkrete omstændigheder kan berettige en regulering, der skal beskytte miljøet, selvom det kan have betydelig økonomisk betydning for borgerne, siger Jacob Brandt.

Ekspropriation er betegnelsen for tvungen afståelse af privat ejendom. Ekspropriation kan efter grundloven kun ske, hvis Folketinget har vedtaget et lovgrundlag herom; hvis hensynet til samfundsmæssige interesser kræver det (eksempelvis hensynet til rent grundvand eller en tilstrækkelig infrastruktur) og altid mod fuldstændig erstatning.

Det sidste er dog næsten altid diskutabelt og kun sjældent tilfredsstillende. – For hvordan prissætter man værdier som landskabelig skønhed, havudsigt og lignende, man som ekspropriationsramt ejer kan være nødt til at afstå?

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Novo Nordisk indgår miljøaftale med Verdensnaturfonden

Vi lever i den globale tidsalder, hvor der lægges støt stigende vægt på virksomheders profiler og image. Et dårligt image er lig med ringe efterspørgsel på virksomhedens produkter, og i vor digitale tid med internet og nyhedsgrupper på konstant forkant med udviklingen kan ingen virksomhed længere føle sig sikker på et liv i upåagtethed.

Medicinalkoncernen Novo Nordisk lancerer derfor nu et aggressivt miljøfremstød, der både skal gavne det globale klima og Novo Nordisks eget image og økonomi. Som den første danske virksomhed har Novo Nordisk indgået en såkaldt “Climate Savers” aftale med Verdensnaturfonden.

Aftalen forpligter Novo Nordisk til at sænke sin udledning af miljøskadelig CO2 med 10 pct. i 2014 i forhold til 2004-niveauet. Novo Nordisk vil i den forbindelse satse på miljøvenlige brændsler og vindmølleenergi, og uden tiltagene ville koncernens vækst betyde, at CO2-udledningen ville være steget 67 pct. i 2014.

“Vi har forpligtet os til at være en bæredygtig virksomhed, som gør noget ved store globale problemer som klima, globalisering og menneskerettigheder”, siger koncerndirektør Lise Kingo til Dagbladet Børsen.

Som danskere kan vi kun være stolte af en virksomhed som Novo Nordisk, der dels producerer medicin til syge mennesker – dels satser på at gøre det på den mest miljøvenlige måde.

– Hatten af for det!

6. februar 2006

© Steen Ulnits

* Rusland: Miljøkatastrofen afværget

Den 13. november sidste år skete der en eksplosion på den kinesiske kemifabrik Petrochemical Co. i Jilin 400 kilometer sydvest for Khabarovsk, hvor omkring 100 tons kemiske stoffer slap ud i Songhua-floden, der er en biflod til Amur. Først 10 dage senere frigav de kinesiske myndigheder oplysningen om den omfattende forurening, der dannede en næsten 100 km lang giftpøl.

Giftpølen forventedes at ville nå Khabarovsk allerede i begyndelsen af december, men strømmen i floderne viste sig at være svagere end antaget. I forbindelse med forureningen fremsatte russiske myndigheder en berettiget kritik af Kina for at sløse med de interne miljøforhold og for at advare nabolandet for sent.

Nu synes den truende miljøkatastrofe i det østligste Rusland dog at være afværget. Det russiske katastrofeministeriums afdeling i regionen har i hvert fald meddelt, at koncentrationerne af giftstoffer i Amur-floden, der er eneste drikkevandsforsyning for Khabarovsk med knap 600.000 indbyggere og byen Komsomolsk-na-Amure længere nede ad floden er faldende. De er nu så små, at der ikke længere er problemer med drikkevandsforsyningen til byerne langs floden, siger de lokale myndigheder.

Det forurenede vand er bl.a. blevet behandlet med store mængder aktivt kul, hvoraf der er leveret 150 tons fra Kina som humanitær bistand. Det manglede vel også bare, når det nu er kineserne, der er skyld i forureningen. Vandet fra Amur-floden har endvidere været gennem et særligt rensningsforløb med udstyr, der er leveret med fly fra det russiske katastrofeministerium.

Desuden er der både på den russiske og den kinesiske side af grænsen mellem de to lande opført et antal dæmninger over kanaler for at øge vandgennemstrømningen i selve flodsystemet – med det formål at mindske koncentrationen af de giftstoffer, der slap ud fra den kinesiske fabrik. Det drejer sig især om nitrobenzen, der bl.a. indgår i benzin.

Der er dog konstateret forurening af fiskebestanden i Amur-floden. Fangede fisk har en skarp lugt af klorin og andre kemikalier og er uegnede til føde, advarer videnskabsmænd fra Khabarovsks forskningscenter. Salg af fisk er derfor blevet indstillet i Khabarovsk-regionen, og indtagelse af fisk i det hele taget frarådes pt. Det er især et problem for en række oprindelige folk i området som nanaierne og ultjierne, der lever langs floden, og hvis væsentligste føde består af fisk.

23. januar 2006

© Steen Ulnits

* Iran: Slut med eksport af kaviar

Irans kaviareksport er tilsyneladende gået helt i stå – sandsynligvis som resultat af års overfiskeri efter støren med den kostbare rogn.

I hvert fald er det et faktum, at Iran fra marts til august sidste år ikke eksporterede kaviar overhovedet. I samme periode forrige år blev der eksporteret for godt 50 mio. kr. Dette ifølge Irans officielle nyhedsbureau, IRNA, som citeres af avisen Tehran Times.

Iranske embedsmænd har indtil videre ikke givet nogen forklaring på den manglende eksport. Eksperter er dog ikke i tvivl om årsagen. De udtaler, at der er krise i Det Kaspiske Hav – i form af et betydeligt overfiskeri.

IRNA skriver, at Irans fangster af stør fra det Kaspiske Hav er faldet drastisk i de senere år. Iran har derfor opfordret de øvrige lande ved det store indhav til at gribe ind over for ulovlige fangster og ulovlig kaviarhandel. Den eksotiske kaviar handles i stor stil sort af den lokale mafia…

23. januar 2006

© Steen Ulnits

* USA: Slut med at nedlægge damme

Det skriver New York Times, som henviser til Clinton-regeringens beslutning fra 2000 om at fjerne statsejede opstemninger på den mægtige Columbia og den langt mindre Snake River. Dette for at redde ikke mindre end 11 truede fiskearter – heriblandt fem arter sillehavslaks og den havvandrende regnbueørred – steelhead’en.

En udtalelse fra National Oceanographic and Atmospheric Administration fortæller, at Bush-regeringen nu betragter de eksisterende damme på disse to floder som en permanent del af laksefiskenes liv og levested. Bush-regeringen mener, at man i stedet kan hjælpe fiskene ved at transportere dem forbi de impassable opstemninger og ved at bygge nye fisketrapper og -passager. Regeringen forventer, at dette vil koste 6 milliarder dollars over en 10-årig periode.

Bush-regeringens holdning har vakt stor vrede hos miljøorganisationer og indianerstammer langs de to floder. De mener, at beslutningen er fatal for laksefiskenes fremtidige overlevelse. De mener, at fortsatte massive udsætninger af laks og ørreder opdrættet i dambrug vil skade og på sigt måske helt udrydde vildfiskene. Regeringens talsmand mener imidlertid og ikke uventet, at dette ikke vil være tilfældet – at de foreslåede tiltag vil være fuldt tilstrækkelige til at bevare fiskebestandene…

En repræsentant for National Wildlife Federation i Seattle påpegede efterfølgende, at regeringens påstand ikke var biologisk, men politisk funderet. Han konkluderede endvidere, at hvis planen blev gennemført, ville vi om ti år være præcis samme sted som i dag – med fortsat stærkt truede fiskebestande.

Endnu en gang har den liberale Bush-regering vist sit sande jeg og dokumenteret, at man ikke vil miljøet det bedste. Men at man for enhver pris vil sikre energi til det altid energihungrende amerikanske folk, der i parantes pr. indbygger bruger mere end dobbelt så meget energi som os europæere…

23. januar 2006

© Steen Ulnits

* Klager til EU over motorvej gennem Gudenådalen

Foreningen “Jyder Mod Overflødige Motorveje” (JMOM) vil indklage den danske stat for EU-Kommissionen. Foreningen er utilfreds med planerne om at anlægge en motorvej gennem den fredede Gudenådal.

– Den går ikke. – Vi må insistere på ordnede forhold og videnskabeligt funderede undersøgelser, før der træffes en endegyldig beslutning om en motorvej i et af Danmarks smukkeste naturområder, siger foreningen i en netop udsendt pressemeddelelse.

– Hvis love om naturbeskyttelse kun er til pynt, er det ikke mere værd end lysguirlanderne i gaderne i denne juletid. – Vi må insistere på, at den danske stat tager sig selv alvorligt og lever op til sine egne fredningsbestemmelser. Gudenådalen er udpeget som fredet område og man kan ikke både frede et naturområde og samtidig asfalterede det med en firesporet motorvej, udtaler JMOM.

9. januar 2006

© Steen Ulnits

* Hvid haj fik et blåt øje

En 31-årige amerikansk surfer er blevet indlagt på et hospital i San Francisco, hvor han er ved at komme sig efter et uhyggeligt møde med en stor hvid haj. Hajen bed sig fast i hans ben, mens han var ude at surfe på Stillehavet ud for den nordvestamerikanske stat Oregon. Her er vandet så tilpas koldt og næringsrigt, at de store hvide hajer ofte træffes nær land.

Surferen mærkede pludselig, at noget greb fat om hans ben. Han så ned og opdagede, at det var en stor hvid haj.Instinktivt slog han hajen på snuden, hvilket fik den til at trække sig tilbage. Store hvide hajer er – i lighed med selv de største krokodiller – ikke vant til, at deres bytte slår igen. Derfor slipper de ofte, hvis der gøres aktiv modstand.

Det lykkedes surferen at kæmpe sig tilbage til stranden, selv om han blødte voldsomt. Han er dog ikke mere skræmt, at han snarest muligt vil ud at surfe på Stillehavets bølger igen. Det gælder i sandhed om at komme op på hesten igen…

9. januar 2006

© Steen Ulnits

* Politismøl med miljøsager

Rigsadvokat Henning Fode har netop indskærpet over for landets politimestre og statsadvokater, at de hurtigst muligt informerer amter og kommuner om udfaldet af straffesager på miljøområdet. Alt for ofte sker der nemlig det, at ankefristen for disse tilsynsmyndigheder så er udløbet – at der ikke længere kan gøres indsigelse før lovliggørelse.

Rigsadvokatens udspil kommer som resultat af en undersøgelse foretaget af juraprofessor Gorm Toftegaard Nielsen fra Århus Universitet. Undersøgelsen omfattede 112 sager om overtrædelse af plan- og naturbeskyttelsesloven samt 133 sager om overtrædelse af miljøloven. Undersøgelsen viste, at der i dag gives markant lavere straffe for lovovertrædelser på miljøområdet end for 10 år siden.

Undersøgelsen konkluderer dog intet om, hvorvidt dette skyldes den nuværende regerings mere liberale holdning til miljøet end den foregåendes.

9. januar 2006

© Steen Ulnits

* Ny gammel sø på Nordals

For nogle år siden opstod der problemer med drikkevandet på Nordals. Årsagen var saltvand, der trængte ind under øen og ned i det ferske drikkevand.

Medvirkende hertil var det faktum, at man i sin tid – helt tilbage i 1850 – havde afvandet nogle søer på Nordals, hvorfra man pumpede store mængder ferskvand fra de afvandede søer og ud i den nærliggende fjord. Jo mere ferskvand man pumpede ud, desto mere saltvand trængte der ind – og ned i drikkevandet.

Nu har man så valgt at genskabe den 45 hektar store Mjels Sø, som i mange år har været afvandet og opdyrket. Den nygamle sø vil afvande et areal på 1.500 hektar svarende til 15.000 gennemsnitlige parcelhusgrunde. På sit dybeste sted bliver Mjels Sø 4 meter dyb, og årligt vil genskabelsen af søen spare Lillebælt for udledning af op mod 20 tons kvælstof. Samtidig er det slut med den årlige udpumpning af 1,5 mio. kubikmeter vand til Mjels Vig.

Det har kostet 6 mio. kroner at genskabe søen. Heraf er de 3 betalt af Aage V. Jensens Fonde, som derefter overtager søen. Skov- og Naturstyrelsen har skudt 2,2 mio. kroner ind i projektet, og resten finansieres af henholdsvis Sønderjyllands Amt og Nordborg Kommune.

3. januar 2006

© Steen Ulnits

 

* Nordborg Sø skal renses

Nordborg Sø er med sine 56 hektar den suverænt største sø på Als i det sønderjyske. Årligt tilføres søen omkring 330 kg fosfor fra omgivelserne – primært fra de omliggende landbrugsarealer.

Man skønner, at søen i dag samlet rummer omkring 25 tons fosfor, hvilket giver anledning til regelmæssigt tilbagevendende algeblomst og iltsvind. Kort sagt: Nordborg Sø er stærkt eutrofieret og aldeles ude af økologisk balance.

Nu har Nordborg Byråd så frigivet 3 mio. kroner til forbedring af vandkvaliteten i søen, og samtidig er der sat 2 mio. kroner af til bedre rensning af spildevand – i form af kloakering af tilstødende områder.

Man regner med, at kloakeringen vil være tilendebragt til sommer, og til efteråret går man så i gang med anden fase, nemlig udlægning af aluminiumklorid i søen. Den udlagte aluminiumklorid vil reagere med søens fosfor, som så fælder ud og lægger sig inaktivt på bunden. Samme princip bruges til fjernelse af fosfor i kemiske rensningsanlæg.

Princippet er brugt med held i den fynske Sønderby Sø ved Assens, hvor man har fået klarere vand siden udlægning af aluminiumklorid for snart tre år siden.Ofte bruges “biomanipulation” til bedring af eutrtofierede søer som Nordborg Sø. Da opfisker man store mængder af de skidtfisk, som æder søens zooplankton op – de mikroskopiske smådyr, som i en naturlig sø holder algerne i skak og vandet klart.

Det forsøgte man med Haderslev Dam for nogle år siden. I tonsvis af skaller, brasen og småaborrer blev fisket op af dammen, men effekten var til at overse. Derfor ønsker man ikke at prøve denne relativt kostbare metode i Nordborg Sø. Man sætter i stedet sin lid til udlægning af aluminiumklorid, som skal spredes via hullede slanger fra en sejlende båd – lidt á la landbrugets gyllespredning, men altså med den stik modsatte effekt!

Dette kombineres nu med etablering af mindre søer, hvor næringsrigt drænvand fra markerne kan renses i en form for rodzoneanlæg, før det løber ud i søen.

3. januar 2006

© Steen Ulnits

* Klumpfisk på afveje

Klumpfisken er en sær snegl. Den lever virkelig op til sit navn, da den ganske mangler en hale. Til gengæld er rygfinne og gatfinne vokset ud til store luffelignende strukturer, som klumpfisken bruger til at navigere med.

Den driver passivt af sted med strømmen i de varmere dele af Atlanterhavet, hvor den lever af at filtrere vandmænd og fiskelarver fra havvandet. Til formålet er tænderne i dens lille mund vokset sammen til noget, der mest af alt mindre om et næb.

En sjælden gang – men det sker tiere og tiere – forvilder den sig ind i de danske farvande, hvor den enten strander eller havner i et af de mange garn her. For nylig strandede en klumpfisk ved stranden på Nordals, hvor den lod sig fange af en lokal fisker.Det var dog et meget lille eksemplar af slagsen. Den vejede nemlig blot 2,3 kg, hvilket ikke er meget sammenlignet med maksimalvægten på næsten 1.000 kg! Kort efter blev endnu en klumpfisk landet i det sønderjyske – denne gang dog på Vestkysten ud for Fanø. Denne gang drejede det sig om en større fisk, der målte en meter i diameter, og som var strandet på det lave vand.

Klumpfisken er herhjemme mest kendt som det ene eksemplar, der afgik ved døden, da en stor brand hærgede på Nordsøcentret i Hirtshals. Men det er langt fra første gang, at eksotiske varmtvandsfisk på strejftog er strandet eller fanget helt nede i det sønderjyske. Næsten hver sommer ser vi ægte delfiner i vore indre farvande – på jagt efter hestemakreller og andre varmtvandsfisk, som er søgt herind med den tiltagende vandtemperatur i havet.

3. januar 2006

© Steen Ulnits

* Godt Nytår 2006

2005 blev ikke noget godt år for miljøet. 2005 var nemlig det år, hvor amterne blev nedlagt og med dem det overordnede tilsyn med miljøet. Fremover vil det være stat og kommuner, der står for overvågningen – med kommunerne som ræven, der nu sættes til at vogte hønsene.

Det er endog meget svært at forestille sig, hvordan kommunerne skal kunne varetage denne opgave, når lokale arbejdspladser og efterfølgende skattekroner står på spil. Når borgmester og lokale entreprenører er blevet enige om, at der skal bygges nyt nær skov og strand.

Der bliver derfor god brug for organisationer som Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) og Danmarks Naturfredningsforening (DN), når denne udvikling skal bremses. Når beslutninger og tilladelser skal ankes. Når storbønder skal have nej til udvidelse af deres i forvejen stærkt forurenende svineproduktion. Når nye kystnære sommerhusområder skal udpeges og bebygges. Når eksisterende havbrug ønsker at øge produktionen og forureningen af vandmiljøet. Og så videre.

Bak derfor op om DSF og DN i det nye år. Det er hjælp til selvhjælp. I sidste ende må vi måske forlade os på EU’s nye vandrammedirektiv, hvis der igen skal rent vand i danske åer, søer, fjord og hav. Tænk, at det skulle komme så vidt – i det Danmark, der i mange år har brystet sig af at være en af verdens førende nationer på miljøområdet. Men sådan er det altså med en landbrugsstyret Venstre-regering ved roret.

Nu har 2005 heldigvis også budt på positive oplevelser. Som altid var vore havørredkurser på Samsø Højskole booket helt op, og mange var de gode oplevelser med glade kursister, som gjorde deres første fluekast, bandt deres første fluer og måske også fangede deres første fisk på dem. Disse kurser er altid en fornøjelse, og jeg glæder mig allerede til dette års kurser.

Grønland har altid ligget mit hjerte nær. Siden mit første besøg på verdens største ø – det var i august 1974 – har jeg været der flere gange, end jeg kan huske. Og 2005 var ingen undtagelse. Da gik turen til Maniitsoq/Sukkertoppen, hvor det var de store fjeldørreder i Kangia, som lokkede.

Og de skuffede ikke. Det bevises blandt andet af ovenstående foto af en af turens største rødinger – en smuk hanfisk på 3,2 kg, 66 cm lang, taget på let klasse 6 grej og et lille rødt Juletræ. En stor oplevelse, som blev fulgt af mange tilsvarende.

På bogfronten blev 2005 året, hvor jeg først barslede med den store “Lystfiskeri ved kyst og hav” (Jyllands-Postens Forlag) og siden den lille “Gudenåen – Danmarks internationale laksevand” på eget forlag (Ulnits Bøger).

Førstnævnte bog gav hele to TV-spots – først 5 minutter i Middagsmagasinet på TV2 Østjylland og siden en hel halv time i Kunst og Kultur på TV2 Midtvest. Sidstnævnte bog om Gudenåens laksefiskeri kom efterfølgende til at ligge under en hel del juletræer, selv om den kun med nød og næppe nåede julehandelen.

Endelig blev 2005 også året, hvor jeg langt om længe fik lagt sidste hånd på den store bog om “Havørredfiskeri” på Gyldendal. Knap 400 sider i fuld 4-farve om dansk havørredfiskeri i ferskvand og saltvand. Den kommer i handelen til marts 2006 og bør blive en bestseller. Den er nemlig blandt meget andet baseret på statistiske data fra fangsten af mere end 1.000 havørreder større end 4 kg!

På webfronten blev 2005 året, hvor jeg overtog den store 3-sprogede hjemmeside www.angling-eastjutland.dk fra Århus Amt, som jo nu er under afvikling. Det var mig, der i sin tid lavede siden for Århus Amt, og jeg har forpligtet mig til at føre siden videre i mindst et års tid og gøre den selvfinansierende – nu hvor amtet ikke længere er der til at bakke den op.

Det ser jeg frem til. Jeg ser også frem til at arbejde videre med “Dansk Videncenter for Sportsfiskeri”, som er etableret i samarbejde med Det Danske Erhvervsakademi i Randers. Interesserede kan læse mere om dette på www.videncenterforsportsfiskeri.dk.

Jeg har længe kunnet glæde mig over, at denne side – www.ulnits.dk – nyder et støt stigende besøgstal. Den blev etableret helt tilbage i 1997, hvilket vel nærmest er at regne for historisk tid i vor elektroniske tidsalder, hvor tingene går forrygende hurtigt.

Med den kommende meget store opdatering nærmer www.ulnits.dk sig de 400 artikler med i tusindvis af fotos. Det gør den til Skandinaviens suverænt største ikke-kommercielle hjemmeside om lystfiskeri og vandmiljø. Ikke dårligt.

Her ved årsskiftet skal der derfor lyde en stor tak til alle besøgende på www.ulnits.dk. Det er dig, der har gjort siden populær på søgemaskinerne. Og dig, der har gjort det sjovt for mig at arbejde videre med den og støt udvide den.

Tusind tak for det og vel mødt igen i 2006 – det være sig her på nettet , på et af vore Samsø-kurser eller ude ved fiskevandet!

Godt Nytår 2006!

Steen Ulnits

* EU vil afskaffe kvoter i Kattegat

Kattegat kan fra 2007 blive det første farvand i Europa, hvor man dropper kvoterne til fordel for en forsøgsordning, hvor der laves “indsatsbegrænsninger i stedet for fangstbegrænsninger”.

Det lægger EU’s chefforhandlere i hvert fald op til i det seneste udkast til en fiskeriaftale for 2006. Ifølge Danmarks Fiskeriforening (DF) vil dette gøre Kattegat til det første europæiske forsøgsvand af sin slags.

Fordelen vil være, at man undgår de mange bifangster af især torsk, som gør biologisk rådgivning svær. I stedet kan begrænsninger på torsk, jomfruhummere, tunge og rødspætter indføres løbende på basis af de seneste og mest præcise fangsttal.

– Der vil stadig være undermålere, men ingen bifangster, udtaler DF til Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* 2005 nyt rekordår for orkaner

På det netop afholdte klimatopmøde i Montreal, Canada gjorde man op, at 2005 blev et nyt rekordår for orkaner. Således er der i 2005 registreret det højeste antal orkaner nogensinde, nemlig 26. Samtidig bød 2005 på den voldsomste enkelt-orkan, der nogensinde er registreret.

Genforsikringsselskabet Munich Refoundation, som er et af verdens største, har noteret sig, at den globale opvarmning efter al sandsynlighed har øget hyppigheden af tropiske orkaner med 50% siden 1970’erne.

Ser man helt bort fra tusinder af menneskeliv, har 2005 budt på ødelæggelser og økonomiske tab for mere end 200 milliarder dollar – astronomiske 1.265 milliarder kroner. Det er en stigning på mere end 30% i forhold til det tidligere rekordår, 2004, hvor ødelæggelserne nærmede sig de 150 milliarder dollar.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Flere orkaner fremover

Fremover vil vi se mange flere cykloner, hurricanes og tyfoner end hidtil. Prognoserne viser således, at vi inden for de næste 100 år vil stå over for tre gange så mange af de værste orkaner end hidtil – hvis vi altså fortsætter med at lede drivhusgasser ud i atmosfæren som hidtil. Ny amerikansk forskning sandsynliggør for første gang den længe formodede sammenhæng mellem menneskeskabte klimaforandringer og altødelæggende orkaner.

Navne som “cykloner”, “hurricanes” og “tyfoner” dækker alle over et vejrfænomen, der opstår tilfældigt over varme tropiske have, hvorfra de så nærmer sig kysterne med ekstreme bølger, kaskader af regn og eksplosive vindstød, der kan nå op over 250 km/t. Nået hertil taler vi om tropiske orkaner.

Disse orkaner får efterfølgende navne som “Rita” og “Katrina”. Der vil i fremtiden blive god brug for alfabet og navneregister, for meget tyder på, at vi om 100 år vil opleve tre gange så mange af de værste orkaner – de såkaldte kategori 5 orkaner, som i dag. Og efter alt at dømme er vi selv skyld i miseren. Det mener både amerikanske og danske klimaforskere:

– Siden 1970erne har det årlige antal af intense orkaner været stigende. Deres ødelæggende evne er også vokset, fordi de indeholder mere energi og varer i længere tid. I samme periode er gennemsnitstemperaturen i det tropiske havvand i orkansæsonen steget med 0,5 grader. Man kan ikke sige, at Katrina opstod og fik kræfter nok til at hærge New Orleans på grund af menneskeskabte klimaforandringer. Men alt tyder på, at det varmere vejr vil betyde, at verden vil opleve flere af de mest ødelæggende orkaner. Det mener man i Miljøstyrelsens Afdeling for Klima og Øststøtte.

Den nye viden fremgår af artiklen “Increasing destructiveness of tropical cyclones over the past 30 years”, som den amerikanske Professor Kerry Emanuel fra Massachusetts Institute of Technology offentliggjorde i det ansete tidsskrift Nature den 4. august 2005. Emanuel dokumenterer, at orkaners intensitet øges med stigende global middeltemperatur, og at tropiske cykoners potentielle ødelæggelsesevne er næsten fordoblet over de seneste 30 år.

– For 20-30 år siden udviklede ca. hver femte tropiske cyklon sig til en kraftig orkan. Nu er det ca. hver tredje, der bliver så kraftig. Der vil altså gå kortere og kortere tid imellem, at en orkan rammer en by med samme kraft som Katrina ramte New Orleans. Det kan få store menneskelige og økonomiske konsekvenser, da en voksende andel af verdens befolkning bor i udsatte kystområder. Vi mennesker har bidraget til katastrofens omfang ved at bo på udsatte steder i for dårlige bygninger bag for svage diger. I år er især USA og Japan blevet hårdt ramt, men over tid kan også U-landene blive hårdt ramt, hvis de ikke tilpasser sig, siger man fra Miljøstyrelsen.

På Klimakonventionens møde sidste år i Buenos Aires besluttede man, at der skal udarbejdes et 5-årigt arbejdsprogram for, hvordan man kan begrænse skaderne fra fremtidige klimaforandringer gennem tilpasning. Der er fokus på både klimaeffekter, sårbarhed overfor klimaforandringer og tilpasning til klimaforandringer. Man forventer, at arbejdet vil skabe grundlag for, hvordan tilpasningsindsatsen kan indgå i en fremtidig klimaaftale for perioden efter 2012.

De fattigste U-lande forventer naturligt nok, at de skal have hjælp til indsatsen for at begrænse effekten af de klimaændringer, som vi I-lande er med til at skabe gennem vores udledninger.

Netop nu – i tidsrummet den 23. november til 9. december i år – finder Klimakonventionsmødet sted i Montreal, Canada.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Slikkrebsen truet i Vadehavet

Den globale opvarmning vil snart udrydde slikkrebsen Corophium volutator i Vadehavet og langs den britiske østkyst. Dette vil få mærkbare konsekvenser for fladfiskeynglen i området, som er den vigtigste forsyningskilde til Nordsøen og de indre farvandes fiskebestande.

Samtidig vil slikkrebsens forsvinden undergrave eksistensgrundlaget for en række vadefugle. Det er konklusionen på et stort internationalt forskningsprojekt, som lektor i biologi ved Aarhus Universitet Kim Mouritsen står i spidsen for.

– Vores forskning viser, at den globale opvarmning forøger parasitters vækst og spredning i et omfang, der vil få værtsbestandene til at kollapse og praktisk taget forsvinde, og det vil få afgørende betydning for økosystemet som helhed, siger Kim Mouritsen.

Forskningsprojektet viser blandt andet, at parasitternes formeringsevne stiger markant med vandtemperaturen. Ifølge Danmarks Meteorologiske Institut vil temperaturen i Vadehavet i 2070 være så høj, at slikkrebsen vil bukke under for parasitter.

Slikkrebsen æder sand og mudder, som den filtrerer plankton fra – præcis som sandormen gør det. Den laver en U-formet hule i sandet, som den gemmer den sig i ved lavvande. Ved højvande kravler den op til overfladen, hvor den fylder maven med sand og mudder.

Slikkrebsen er gennemsigtig og derfor svær at få øje på. Men den forekommer i millioner, og sandet er derfor helt prikket af alle de mange huller, hvor slikkrebsene holder til.

Slikkrebsen har følgelig stor betydning for havbundens stabilitet i området, idet dens aktivitet kitter ler- og sandpartikler sammen til et fastere substrat.

– Uden slikkrebs vil den kystnære havbund blive løs og ustabil, og det vil i den yderste konsekvens kunne skabe problemer for f.eks. havneanlæg og hindre den vigtige forlandsdannelse i Vadehavet og derigennem øge risikoen for nedbrydning af diger, forudser en bekymret Kim Mouritsen over for Morgenavisen Jyllands-Posten.

28. december 2005

© Steen Ulnits

* Nye kvoter koster fiskerne penge

Fødevareminister Hans Christian Schmidt (V) lægger op til lavere kvoter for danske erhvervsfiskere. Med en solid opbakning i Folketinget vil ministeren acceptere lavere kvoter, når EU’s ministerråd i dagene 20.-22. december skal lægge sig fast på kvoterne for 2006.

De lavere kvoter vil koste arbejdspladser på land og penge til vands. Det mener fiskerne, som endda havde forlangt flere fisk i 2006 end i 2005. På den anden side af forhandlingsbordet sidder Verdensnaturfonden, som klager over, at ministeren ikke vil lægge sig fast på endnu lavere kvoter – når nu fagkundskaben for længst har anbefalet endnu større nedskæringer for at redde de skrantende fiskebestande.

Som kompensation for de reducerede kvoter på blandt andet torsk og rødspætter har ministeren foreslået større kvoter på makrel, brisling og jomfruhummere.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Status over Glenstrup Sø

Glenstrup Sø i Nordjylland nær Hobro er en ganske speciel sø. Det er nemlig en af de meget få søer herhjemme, som fra naturens hånd huser en naturlig bestand af søørred.

Glenstrup Sø indgår i Skalså-vandsystemet, hvis bæk- og havørreder dens søørreder altså er nært beslægtet med. Søens ørredbestand er imidlertid hårdt presset fra mange sider. Dels er søens to små gydevandløb stærkt belastede af regulering og rørlægning fra landbrugets side. Og dels fiskes der alt for meget med garn fra lokale lodsejere og disses venner/familie.

Ofte fiskes der endda aldeles ulovligt i fredningszonen ved udløbet af Østerkær Bæk. Det har undertegnede selv iagttaget et par gange – specielt i de varme sommermåneder, hvor det kølige vand fra bækken tiltrækker ørrederne.

Nu har Hobro Sportsfiskerforening (HSF) imidlertid besluttet at gøre noget aktivt ved tingene. Således har man her i vinter søgt at skabe og genskabe gydebanker i den regulerede Østerkær Bæk. Man har også taget kontakt til Århus Amt, som har stillet sig velvilligt over for en fremtidig større restaurering af den ødelagte bæk. På samme måde søger HSF nu at komme i gang med en restaurering af Gettrup Bæk.

HSF har tidligere sat ørreder ud i søen fra et nærliggende dambrug. Denne praksis er nu dømt ulovlig, da disse ørreder var afkom af tamfisk. Fremtidige fisk til udsætning vil stamme fra Skalså-stammen, hvortil søørrederne i Glenstrup Sø jo oprindelig hører.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* USA vender ryggen til klimaet

EU og Canada må se i øjnene, at USA ikke vil være med i en fælles aftale om Jordens klima, når den nuværende Kyoto-aftale udløber i 2012.

Den amerikanske chefforhandler, Paula Dobriansky, fastslog på klimatopmødet i Montreal, at USA på ingen måde vil diskutere fremtidige klimaforpligtelser i FN-regi.

– Det er vores opfattelse, at der ikke kan opnås fremskridt gennem formaliserede diskussioner. Den bedste vej fremad er at anerkende, at der er forskellige tilgange, sagde Dobriansky. Hun påpegede samtidig , at USA allerede investerer flere milliarder dollar årligt i forskning og energiprojekter såvel ude som hjemme.

Præsident George W. Bush er imidlertid under stigende pres på hjemmefronten. Således har indtil videre 24 senatorer og en gruppe fremtrædende økonomer advaret Bush-regeringen mod at blokere for bindende CO2-reduktioner. På samme måde har flere amerikanske stater allerede pålagt sig selv at nedskære udslippet af drivhusgas.

Også i denne sag har Bush definitivt lagt fremtiden bag sig…

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Nyt fund af farlige medicinrester i dambrugsørreder

Fødevarestyrelsen har under en rutinekontrol fundet ulovlige rester af det kræftfremkaldende antibiotikum Metronidazol i ørreder fra Buderupholm Dambrug i Himmerland.

Styrelsen advarer nu forbrugerne mod de helbredstruende ørreder, der er solgt som røgede ørredfileter. Metronidazol bruges især til at bekæmpe svampeinfektioner hos mennesker og dyr. Stoffet må ikke bruges til dyr, der ender som fødevarer, idet større mængder af stoffet over længere tid kan være kræftfremkaldende.

De giftige fisk er solgt i Netto, Føtex og Bilka samt ved stalddørssalg på dambruget ved Buderupholm i Nordjylland. De er ikke længere i butikkerne, men tidligere købere kan have frosset fisk ned, som de straks bør smide ud. Der er dog ikke umiddelbar sundhedsrisiko, hvis man har spist dem.

Fiskene er solgt via forarbejdningsvirksomheden Danforel A/S i Vejle. De er solgt i pakker á 125 gram mærket “Røget ørredfilet” fra Danforel A/S. Holdbarheden på pakkerne er følgende:

25.10.-05, 26.10.-05, 1.11.-05, 2.11.-05, 10.11.-05, 11.11.-05, 19.11.-05 og 26.11.-05.

17. december 2005

© Steen Ulnits

* Skjern Å i bedring

I 1998 besluttede Ringkjøbing Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt Fiskeridirektoratet og Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) at starte et samarbejde om forvaltningen af fiskeriet i Ringkøbing og Nissum fjorde samt tilhørende å- og vandløb.

Samarbejdet løb til 2004, og formålet var blandt andet at undersøge, om regulering af fiskeriet i de to områder samt gennemførelsen af Skjern Å Naturprojekt har en gunstig indflydelse på vandløbenes bestande af laks og ørred. Nu har de fire samarbejdsparter så vurderet effekten af tiltagene, der blev gennemført i perioden 1998-2004.

Retableringen af Skjern Å kombineret med store udsætninger af lakseyngel og en regulering af fiskeriet i åen og fjorden har forbedret livsbetingelserne for laksen i Skjern Å og stoppet års tilbagegang.Der forestår dog stadig et stort arbejde, førend laks og havørred i Skjern Å og naboen i nord, Storå ved Nissum Fjord, kan klare sig selv. Det viser den nye rapport fra Danmarks Fiskeriundersøgelser også.

Rapporten peger på tre forklaringer på, at Skjernå-laksen er i fremgang: Den første er, at bestandsophjælpningen i perioden er blevet forfinet og optimeret. Den anden at regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord har skabt bedre adgang for laks fra fjorden til Skjern Å. Og den tredje, at at der som følge af naturprojektet er skabt bedre opvækst- og leveforhold i de øvre dele af åen.

Rapporten konkluderer dog samtidig, at den positive effekt endnu ikke er stærk nok til, at laksebestanden i Skjern Å kan klare sig selv. For nærværende svinger den årlige opgang mellem 500 og 1.200 voksne laks – de fleste resultatet af udsætningerne. I henhold til den nationale forvaltningsplan for laks er målet inden for de næste 10 år, at Skjern Å selv kan producere 1.000 gydelaks årligt – uden udsætning af opdrættet yngel.

Skal dette mål nås, er det vigtigt også fremover at prioritere et stort bestandsophjælpningsarbejde samt en regulering af fiskeriet i Ringkøbing Fjord.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Storå i et vadested

På trods af en næsten lige så massiv udsætningsmængde af lakseyngel i Storå ved Nissum Fjord og tilsvarende regulering af fiskeriet i fjorden, er bestanden af laks i Storå ikke inde i samme gunstige udvikling som Skjern Å-bestanden. Det viser den nye rapport fra DFU.

Gydebestanden af laks i Storå var i 2004 på knapt 120 laks, hvilket er meget lavt i forhold til den store mængde udsætninger af små laks og for et vandløb af Storå’s størrelse.

Rapporten peger på flere faktorer som forklaring. Blandt andet blev der først i 2003 indført et helårligt forbud mod at fange laks og havørred ude i Nissum Fjord samt laks i Storåen. Desuden har laksen svært ved at komme forbi vandkraftværket i Holstebro, hvor værket splitter Storå-systemet op i to dele. Her mangler man den store retablering af vandløbet, som Skjern Å jo har gennemgået. Endelig spiller de massive skarvkolonier i Nissum Fjord en stor rolle for laksesmoltens dårlige overlevelse.

Målsætningen for Storå er som i Skjern Å en gydebestand på 1.000 laks i vandløbet hvert år – uden hjælp fra udsætninger. I dag er man således meget langt fra dette mål i Storå. Men med den nationale forvaltningsplan for laks er håbet, at det kan nås i løbet af de næste 10 år.

Dette kræver blandt andet, at fiskeriet også fremover reguleres i Nissum Fjord, at lakseudsætningerne fortsætter, og at der sker en omfattende vandløbsretablering.

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Togger ude af takt med tiden

Laksegårde og andre faste fiskefælder er for længst gjort ulovlige til brug i åer og bække, når det gælder vandrefisk som laks og ørred.

Alligevel kan lodsejere stadig fiske med de såkaldte “toggergarn” i Danmarks fineste havørredvand, Karup Å. Et toggergarn består af tre lag. Inderst sidder der et stormasket net på omkring 50 x 50 cm, flankeret af et småmasket garn på hver side. Under fiskeriet bliver garnet bundet for enden af en lang stang og søsat i åen. Herefter følger man med strømmen efter garnet, som driver nedstrøms i en vinkel på 45 grader.

Ideen er nu, at fisken først rammer det fintmaskede garn, hvorefter den skræmt svømmer gennem det stormaskede. På denne måde skaber den en lomme i det fintmaskede garn, som den nu er uhjælpeligt fanget i.

Man kan undre sig over, at denne overmåde effektive, men absolut middelalderlige form for fiskeri stadig er lovlig herhjemme. Men det er den altså i Karup Å – hvis man er lodsejer.

Endnu et bevis på, at Danmark er en gammel bonde- og fiskernation, hvor fremskridtet kun langsomt vinder indpas…

12. december 2005

© Steen Ulnits

* Ikke så bly fiskere…

Danmark har som bekendt fået et forbud mod brugen af bly i fiskeredskaber – et forbud, der gælder for såvel det rekreative fiskeri med stang og line som det kommercielle fiskeri med garn, ruser og krogliner.

Nu har miljøminister Connie Hedegaard (K) imidlertid forlænget en dispensation til import og salg af blyholdige fiskeredskaber frem til 1. juni 2006. Connie Hedegaard har samtidig bedt Danmarks Fiskeriforening om at komme med et forslag til, hvorledes bly hurtigst muligt kan forbydes og fases ud.

Der foreligger intet om årsagen til denne dispensation.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Ny ophugningsrunde på vej

I forbindelse med den nye fiskerireform er en ny ophugningsrunde for overskydende fiskefartøjer på vej. Det meddelte fødevareminister Hans Chr. Schmidt (V) inden et møde med fiskerne i Grenaa om den nye fiskerireform.Imidlertid afviste han at udtale sig om, hvor mange millioner kroner der stilles til rådighed til ophugningen:

– Jeg siger ikke, om det er flere hundrede millioner kroner, der skal til, men 50 millioner gør det ikke. Hvor det så ligger bagefter, får man at se, når finanslovsforhandlingerne er klaret. Vi får en ophugningsrunde, og så bliver det suppleret med, at nogen sælger deres både. Vi ved jo allesammen, at nogle både skal ud, sagde ministeren.

Fiskerne får støtte fra såvel den danske stat som EU for at skrotte deres fartøjer.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Revision af udsætningsplaner

Hvert år undersøger Danmarks Fiskeriundersøgelser i samarbejde med landets lystfiskerforeninger ca. 1.000 lokaliteter i forskellige vandløb. Arbejdet bliver udført for at kunne lave en udsætningsplan for ørred. I dag foreligger der en udsætningsplan for stort set alle danske vandløb, som er egnede til levested for ørred.

Det år, hvor udsætningsplanen bliver fornyet, bliver der ikke udsat ørredyngel. Det et nemlig den naturligt producerede ørredyngel, som er særlig interessant. Forekomsten af naturlig ørredyngel er en indikator for, hvor godt ørredbestanden klarer sig, og det er ikke umiddelbart muligt at skelne mellem naturlig og udsat ørredyngel.

Når undersøgelsen er færdig, kan foreningerne så udsætte 1/2-års ørreder som erstatning for den mængde ørredyngel, der ikke bliver udsat det år, hvor vandløbet undersøges.

Det praktiske omkring udsætningerne er beskrevet i det brev, som de berørte foreninger modtager i forbindelse med revideringen af udsætningsplanen.

Foreninger, der udsætter afkom fra opfiskede moderfisk, får tildelt en rognkvote svarende til den mængde fisk, som de udsætter ifølge udsætningsplanen. Når planen bliver revideret, udsætter man som nævnt ikke ørredyngel. En mindre udsætningsmængde af yngel kan i nogle tilfælde betyde, at der er brug for mindre rogn.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DFU: Vildfisk vejen frem

Forskning har vist, at udsætning af vilde ørreder giver det bedste resultat, når man vil genskabe selvreproducerende ørredbestande. Gennem de sidste ca. 20 år er der da også blevet udsat flere og flere ørred, som er afkom af vildfisk.

På baggrund af dette er det besluttet, at der fra og med 2006 kun må udsættes ørred, som er afkom af vildfisk. De bækørredstammer, som dambrug har opdrættet på i mange generationer, må derfor ikke længere udsættes i danske vandløb og søer.

For langt de fleste udsætningsforeninger er dette ikke noget problem, da der allerede er etableret avl baseret på lokale vildfisk. Eller foreningen har en aftale om levering af vildfisk fra nærmere bestemte lokaliteter.

De foreninger, der har stået for disse udsætninger, skal fra og med 2006 finde en ny leverandør, ligesom det hører til god forretningsskik at informere sin hidtidige (og måske mangeårige) leverandør om evt. ophør af leveringsaftaler.

Det mest oplagte vil som regel være at kontakte den forening, der administrerer udsætningsplanen for et af de nærmeste større vandløb i lokalområdet, og her prøve at træffe aftale om levering af udsætningsmateriale fremover – medmindre foreningen selv ønsker at gå i gang med et opdræt.

I forbindelse med valg af udsætningsmateriale kan følgende “grove” retningslinier benyttes, såfremt der ikke er mulighed for at udsætte afkom af vildfisk fra vandløbets egen bestand:

• I vandløb med udløb i Vadehavet skal der bruges vildfisk fra Vadehavsregionen.
• I vandløb med udløb til Vesterhavet, Ringkøbing og Nissum Fjorde, skal der benyttes fisk herfra.
• I vandløb med udløb i Limfjorden skal der bruges vildfisk fra Limfjordsregionen.
• I vandløb med udløb på den jyske østkyst skal der anvendes afkom af lokale stammer.
• I vandløb på Fyn skal der benyttes vildfisk herfra, eller fra området Vejle/Kolding.
• I vandløb på Sydøstsjælland skal der anvendes afkom af lokale stammer.

På resten af Sjælland kan der anvendes afkom af lokale stammer eller vildfisk fra den jyske østkyst eller Fyn. Afkom af bornholmske ørred må kun anvendes lokalt på Bornholm.

Inden der træffes en endelig aftale om levering udenfor lokalområdet, skal dette godkendes af DFU, der efterfølgende vil informere Fiskerikontrollen. I de fleste tilfælde skal der ske en ændring af elfisketilladelsen hos den forening/sammenslutning, der leverer fiskene.

I tvivlstilfælde hjælper DFU gerne med til at anvise potentielle leverandører af vildfisk i de enkelte lokalområder.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* DMU: Status Quo for skarven

Antallet af skarvreder i Danmark er konstant. Ifølge en ny undersøgelse fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) er der optalt i alt 39.720 redder i 2005. Det er stort set det samme som i 2004 og på linje med antallet i de sidste ti år.

Regionalt er der dog sket ændringer. I Kattegat er antallet af skarvreder således steget, mens situationen er uændret ved øerne i Smålandsfarvandet. I Vestjylland og i Limfjorden er antallet af reder på et år faldet med tilsammen 1.250. Det er områder, hvor Skov- og Naturstyrelsen holder bestanden nede af hensyn til fiskeriet – resultatet af den danske forvaltningsplan for skarven , som skal sikre en balance mellem skarvens beskyttelse som ynglefugl og generne for fiskeriet.

Det samlede tal for 2005 skal ses i lyset af, at Skov- og Naturstyrelsen på landsplan har reguleret 25 procent færre skarvreder end i fjor. Reguleringerne sker ved at sprøjte olie på fuglenes æg, så æggene ikke kan udruges. Den begrænsede regulering skyldes bl.a. hensyn til ynglende skestorke på Vårholm i Limfjorden. Som led i et forsøg er der i år ikke reguleret på Mågeøerne ved Bogense.

5. december 2005

© Steen Ulnits

* Venstre og Værket

Venstres miljøpolitiske ordfører Eyvind Vesselbo har fået øje på misforholdet mellem Tangeværket og det store tilskud, værket modtager fra staten. Et tilskud, som daværende miljø- og energiminister Svend Auken fik indført.

Eyvind Vesselbo mener nu, at der skal ses nærmere på statstilskuddet til vandkraften fra Tangeværket. Han undrer sig over, at staten i de seneste ti år har givet 31,8 mio. kroner i tilskud til Tangeværket – når nu selvsamme værk i selvsamme periode har udbetalt et overskud på 32,7 mio. kroner til sine ejere. Stort set det beløb, man modtager i statsstøtte. Eyvind Vesselbo finder sagen mærkelig og vil se nærmere på den.

Det store spørgsmål er: – Kan det virkelig være meningen, at staten hælder tilskudsmillionerne direkte i Tangeværkets lommer? – Skulle de ikke i stedet gå til at sænke elpriserne til borgerne eller bruges til yderligere investeringer i vedvarende energi?

Tilskuddet til vandkraften beløber sig i dag til 0,27 kr. per kilowatt-time. Heraf er 0,10 kr. en slags CO2-rabat, mens de resterende 0,17 kr. gives som direkte støtte til vedvarende energi. Århus Kommune ejer 33% af anparterne i Tangeværket og er derfor godt tilfreds med den gældende ordning, som sikrer kommunen 1 mio. lettjente kroner hvert eneste år. Uden at røre en finger for det.

Sagen har fået fornyet interesse, da Tangeværket jo som bekendt er den store skurk i spillet om naturgenopretningen af Gudenåen. Tangeværket, der med sine turbiner ligger og spærrer for laks og havørreders vandring op mod gydepladserne. Fjernede man statstilskuddet, kunne man over en overskuelig årrække finansiere det planlagte omløbsstryg langs Tange Sø – den såkaldte løsningsmodel 7, der ifølge Skov- og Naturstyrelsen vil koste godt 100 mio. kroner at gennemføre.

Interesserede kan læse mere om vandkraft i min bog “Laks i Gudenåen”, som er beskrevet under “Bøger” her på www.ulnits.dk. Under “Artikler” sammesteds kan man også finde relevant stof om emnet.

Endelig er jeg netop barslet med en helt ny bog om laksefiskeriet i Gudenåen:“Gudenåen – Danmarks internationale laksevand”.

Den kan du læse mere om ved at klikke på forsiden.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Klimaforandringer går hårdt ud over naturen

Klimaændringer som følge af drivhuseffekten vil give alvorlige problemer for naturen. Ifølge en ny rapport fra Nordisk Ministerråd og Danmarks Miljøundersøgelser må politikerne allerede nu tage højde for klimaændringerne i deres planlægning og administration af benyttelsen og beskyttelsen af naturen.

I Danmark er det især enge, overdrev og moser, som i forvejen trues af overgødskning og tilgroning, der vil blive stærkt presset i takt med, at klimaet ændrer sig og giver plads for invaderende arter fra andre lande.

Den danske natur er desuden sårbar, fordi den er lukket inde i tusindvis af meget små områder, som gør det vanskeligt for arterne frit at sprede sig. Derfor bliver det nødvendigt at sikre arterne bedre muligheder for at vandre mellem levestederne ved hjælp af hegn, faunapassager, dyrkningsfrie zoner og mere ekstensivt landbrug.

Ifølge Danmarks Naturfredningsforening er det slet ikke nok, at politikerne forsøger at tackle drivhuseffekten ved at arbejde på klimaaftaler og handel med CO2-kvoter.

– Politikerne er også nødt til sideløbende at have et beredskab for, hvordan man passer på naturen, når klimaet ændrer sig. Eksempelvis er de lave strandenge jo et stykke unikt dansk natur, som vi er kendt for, men som risikerer at blive ædt op af havstigninger. Derfor må vi planlægge, hvad man gør, når havet stiger, siger biolog i Danmarks Naturfredningsforening, Michael Stoltze.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Alger hjælper laks og mavesårspatienter

– Kan det være, at laksens røde farve samtidig sikrer den mod mavesår? I hvert fald viser den nyeste forskning nu, at farvestoffet astaxanthin, som forekommer naturligt i alger, beskytter mennesker mod mavesår.

Ved hjælp af astaxanthin kan man ifølge forskere fra Infektionshygiejnisk Enhed på Rigshospitalet nu bekæmpe den frygtede mavesårsbakterie, Helicobacter:

“Det er en opdagelse, der i al sin enkelhed kan virke banal, men dybest set er banebrydende, fordi man med et simpelt kosttilskud vil kunne begrænse mængden af bakterier og betændelsestilstanden i maven. Derved nedsætter man risikoen for mavesår og måske endda kræft i mavesækken”.

Det siger overlæge og præsident for den Europæiske Helicobacter Study Group, Leif Percival Andersen. Hvis det er tilfældet, bør vi altså spise flere laks!

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Godt laksenyt fra Skotland

Skotland er det moderne laksefiskeris moderland. Det er herfra, klassiske laksefluer som Green Highlander, Torrish med mange flere stammer.

Årsagen er ligetil: Fra naturens hånd har Skotland flere velegnede lakseelve end de fleste andre lande, og her har man ikke som i eksempelvis Norge bevidstløst udbygget elvene til vandkraft – på bekostning af laksebestandene.

Det betyder, at Skotland stadig råder over produktive lakeelve i verdensklasse – mere end 100 af slagsen. Det gælder ikke mindst de større floder såsom Tweed, Dee, Tay og Spey, som tilsammen leverer langt størsteparten af alle stangfangede laks i Skotland. Den store Tweed leverer alene broderparten af alle laksene.

Og det er ikke kun klagesang, der kommer fra de skotske lakseelve. Således oplevede River Tay den bedste sæsonstart i mange år, da startskuddet til 2005-sæsonen lød – den bedste i de sidste 18 år. Fortsætter udviklingen, er der håb om, at 2005 ender med flere stangfangede laks end sidste år, hvor omkring 10.000 laks gik til biddet her.

2004 var også et produktivt år ved River Spey, hvor der blev landet flere end 1.000 fisk i sæsonens første tre måneder. Og over 9.000 for hele sæsonen. Fra River Dee, hvis laksebestand i flere år har været for nedadgående, meldes der også om fremgang. Årsagen er givet, at man her – som et af de første steder i Skotland – har indført et Catch & Release system, hvor glade fangere modtager en røget lakseside, hvis de vælger at genudsætte deres vilde laks.

Det var for øvrigt River Dee, der lagde ryg og laks til, da jeg for nogle år siden, sammen med DR, lavede en trio af TV programmer om jagt og fiskeri i Skotland. “Jægeren, Fiskeren og Falkonereren” var titlen på de tre programmer.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* 35.000 nye arbejdspladser fra miljøet

Hvis vi i Danmark bliver bedre til at sammentænke forbedringer af miljøet og øget beskæftigelse, kan der kan skabes mindst 35.000 job om året. Det fremgår af en ny rapport, som Det Økologiske Råd har udarbejdet sammen med 3F, Danmarks største fagforening.

Rådet har beregnet, hvad konkrete miljøforbedringer vil koste, og hvor mange jobs de vil skabe. Rapporten anbefaler investeringer på 19,4 milliarder kroner, hvilket både vil forbedre miljøet markant og samtidig skabe mindst 35.000 nye arbejdspladser om året.

– Det er mange penge, vi jonglerer rundt med. Men over halvdelen af forslagene vedrører energibesparelser og satsning på vedvarende energi, og det er meget nødvendigt set ud fra et miljømæssigt synspunkt, siger Christian Ege, som er formand for Det Økologiske Råd.

Vi skal nok ikke regne med, at regeringen vil bakke op om disse anbefalinger. Dels fordi den liberale og Venstre-styrede regering ikke ønsker miljøet det godt, og dels fordi det var regeringen selv, der i sin tid nedlagde Det Økologiske Råd – som led i den ideologiske kamp mod bedrevidende smagsdommere med sans for miljøet…

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Tørnæs med i nyt svineprojekt i Rusland

Jørgen L. Tørnæs, der er gift med udviklingsminister Ulla Tørnæs (V), har netop investeret en halv million kroner i et nyt svineprojekt i Rusland. Han er i forvejen med i fire andre svineprojekter i Rusland, Polen og Ukraine. Det skriver Nyhedsbrevet 3F.

Det nye selskab hedder Krasnodar-Agro A/S og skal ifølge selskabets direktør, Niels Rosendahl, drive en svinefarm ved Sortehavet. Krasnodar-Agros postadresse er Skjernvej 133 i Holstebro, hvor også udviklingsminister Ulla Tørnæs har adresse.

Krasnodar råder over 4,5 millioner kroner i aktiekapital, der er fordelt på ni aktionærer: Hans Jørgen Jørgensen Staugaard, Steen Solgaard Nielsen, Asbjørn Nordvang Pedersen, Jørgen Larsen Tørnæs (formand), Niels Rosendahl, Hans Peder Pinstrup, Kjeld Uhrenholt, Hans Jørgen Olesen og Nis Christian Nissen.

Ifølge 3F har Krasnodar-Agro A/S endnu ikke fundet og købt et sted i området omkring Krasnodar ved Sortehavet, men det vil formentlig ske i løbet af den kommende tid. Snart drager selskabet nemlig til Krasnodar-området for at se på mulige lokaliteter til endnu en dansk ejet svinefarm i Østeuropa, hvor danske svin stadig kan svine frit.

28. november 2005

© Steen Ulnits

* Esrum Kloster og Møllegård får sparekniven

Blandt lystfiskere har navnet Esrum en herlig klang. Dels på grund af den store Esrum Sø, som huser en rigtig fin bestand af ikke mindst gedder og aborrer. Og dels på grund af Esrum Å, der har en bevaringsværdig bestand af store havørreder.

Men trods succes og stigende besøgstal kan Esrum Kloster og Møllegård ikke vide sig sikker på at gå fri, når Frederiksborg Amt skal finde besparelser for 1,5 millioner kroner i 2006.

Skolebørn, gymnasielever og tre ansatte mærker nu den planlagte besparelse, der udgør en cirka en trediedel af klostrets budget. Opsigelsen af de tre medarbejdere har direkte sammenhæng med en planlagt besparelse i aktiviteterne i Center for Natur og Miljø på Esrum Møllegård.

Fonden Esrum Kloster og Møllegård får årligt fem millioner kroner af Frederiksborg Amt. Heraf anvendes cirka 900.000 kroner alene til drift af bygninger og de store arealer omkring klostret og Møllegården.

Men da amtets pengekasse er slunken – primært på grund af store udgifter til at opretholde Frit Sygehus Valg – skal amtets udvalg for Uddannelse, Erhverv & Kultur også bidrage med besparelser for i alt 22,5 millioner kroner i 2006. Det rammer Esrum Kloster og Møllegård samt en række andre institutioner og uddannelsessteder.

– Jeg synes, det er uacceptabelt, at en velfungerede institution som Esrum Kloster og Center for Natur og Miljø på Møllegården skal skære så drastisk ned, fordi amtet ikke kan få styr på udgifterne på sundhedsområdet, udtaler Jørgen Simonsen, formand for Dansk Arbejdsgiverforening i Frederiksborg Amt og medlem af fondsbestyrelsen, i en pressemeddelelse.

– Vi vil opfordre amtet til at tage nedskæringen af bordet. Esrum Kloster og Møllegård er en perle med tusindvis af besøgende, og fra alle sider peger man på stedet som formidlingscenter i en kommende nationalpark, udtaler Jørgen Simonsen.

– Vi har som vores udgangspunkt, at beslutningen ikke er truffet endnu, men hvis det sker i august, så vil vi kun have tre måneder til at tilpasse udgifterne. Derfor har vi været nødt til at varsle opsigelse af tre medarbejdere allerede nu, for ellers risikerer vi måske at det bliver endnu flere til næste år, forklarer direktør for Esrum Kloster, Lone Johnsen.

– Vi har cirka 25.000 besøgende på Møllegården, heraf kommer cirka 18.000 og ser udstillingerne og bruger stedet.

– Men vi har været nødt til at skære i den klasserelaterede miljøundervisning af de cirka 90 skoleklasser og 50 gymnasieklasser om året. Det er faglig, højt kvalificeret undervisning, men samtidig meget ressourcekrævende, så det vil være en aktivitet, vi ikke tilbyder næste år, og derfor må vi tage afsked med medarbejdere derfra, beklager Lone Johnsen.

Foruden de 25.000 besøgende på Møllegården, som fortsat vil være åben for besøgende og andre aktiviteter, havde Esrum Kloster 26.000 besøgende sidste år.

1. viceamtsborgemester Eva Nejstgaard (C) er ikke alene formand for amtets udvalg, der har spareplanen på dagsordenen – hun er også formand for fondsbestyrelsen i Esrum. Eva Nejstgaard ser ikke umiddelbart andre løsninger end de omtalte besparelser, som direktør Lone Johnsen nødtvunget har måttet pege på.

Det udtaler hun til Helsinge Bynet.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* Misdannede fisk i Roskilde Fjord

Nye problemer er dukket op fra Roskilde Fjord og tre andre danske fjorde. Det viser målinger fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU).

Der er således fundet ålekvabber med alvorlige misdannelser såsom to hoveder, knæk i rygraden og defekte øjne. DMU mener, at misdannelserne kan skyldes forurening.

– I Roskilde Fjord har vi i 9% af ålekvabbe-kuldene fundet misdannelser hos 5% af fiskene. Det vidner om et lokalt forhøjet forureningsniveau, der kan skyldes tungmetaller og dioxin, oplyser Jakob Strand, som forsker i effekter af miljøgifte hos DMU.

Ifølge Jakob Strand kan misdannelserne hos ålekvabberne være et signal om lokal påvirkning af forurenende stoffer. DMU har fundet tilsvarende påvirkninger i Vejle, Randers, Roskilde og Karrebæk fjorde. Disse fjorde er alle kendetegnet ved at være inderfjorde, hvor vandudskiftningen ikke er særligt stor. Ifølge Jakob Strand er Roskilde Fjord ikke den hårdest ramte. Det er derimod Vejle Fjord.

I fjordene kan der også være lokale forskelle, viser et pilotstudie fra 2002, hvor DMU gennemførte målinger på forekomsten af misdannelser hos åleyngel ved Frederiksværk og Veddelev som de to eneste steder i Roskilde Fjord. De oftest sete deformiteter hos misdannet åleyngel i Roskilde Fjord er knæk på rygraden og manglende øjne.

– Vi konstaterede betydeligt strørre forekomster af misdannet åleyngel ved Frederikværk, men jeg vil ikke pege på, at det er stålvalseværket, for det ved vi ikke noget om, siger Jakob Strand og tilføjer, at flere slags kilder kan påvirke åleynglen.

Strand mener, at resultaterne af målinger i Roskilde Fjord kan være et faresignal. Hvis påvirkningerne fortsætter, kan det på sigt være med til at skabe forskydninger i økosystemet. Specielt ved spildevandsudledninger er der fundet yngel med misdannelser, men miljøforskerne kan endnu ikke pege på områder, hvor der med sikkerhed skal skrides ind med specielle tiltag.

Det er heller ikke muligt for Jakob Strand at udtale sig om, hvorvidt det kan påvirke mennesker at spise fisk fra de pågældende områder:

– Jeg kan ikke sige noget om den humane indfaldsvinkel til det her, fordi vi kun beskæftiger os med den biologiske side af det, siger DMU-forskeren og tilføjer, at det ville kræve helt andre undersøgelser end de nuværende.

Undersøgelserne af ålekvabberne er en del af den nationale overvågning af vandmiljøet, som DMU står for. Ålekvabber er velegnede at måle på, fordi deres yngel fødes levende. Dermed kan man undersøge hele kuld og være sikre på, at fiskene kommer fra samme hunfisk.

Modsat Frederiksborg og Roskilde amter har Vejle Amt, Storstrøms Amt, Fyns Amt og Århus Amt sagt ja til, at målingerne fortsætter til næste år. Der vil også blive målt i Roskilde Fjord ved Veddelev, fordi DMU her har sin egen målestation.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Østersøen ødelagt for altid?

Til trods for flere årtier med forureningsbekæmpelse frygter svenske forskere nu, at Østersøens økologiske balance måske er ødelagt for altid. At Østersøen i al evighed vil lide under eutrofiering, algeblomst, iltsvind, bundvendinger og fiskedød. Det fremgår af en 55 sider lang rapport, som det svenske miljøforskningsråd har afleveret til den svenske regering.

Det lader ganske vist til, at bestræbelserne i retning af at begrænse udledningen af især kvælstof fra landbruget har haft en målelig effekt – i de kystnære egne. Dette specielt omkring Stockholm på østkysten og langs den svenske vestkyst i Kattegat. Men når det drejer sig om åbent hav med større dybder – her specielt Østersøen – har man ikke kunnet måle forbedringer overhovedet.

Rapporten foreslår derfor, at regeringen hurtigst muligt iværksætter undersøgelser, som skal klarlægge følgende: – Virker foranstaltningerne over for landbruget overhovedet? – Eller virker de blot langsommere end antaget? – Eller er den økologiske balance i Østersøen allerede tippet i retning af permanente algeopblomstringer med efterfølgende iltsvind og fiskedød?

Uanset resultatet anbefaler rådet, at bestræbelserne optrappes mest muligt.

17. november 2005

© Steen Ulnits

* – Designerverden?

Nu står verden ikke længere – i hvert fald ikke den, vi kender til i dag. Nu foreslår den danske folkekirke nemlig i ramme alvor, at verden ikke længere skyldes millioner af års evolution – udvikling frem mod dagens dyr og planter. Nej, folkekirken mener nu – som i den mørke middelalder – at den i stedet skyldes “intelligent design” fra Vorherres side.

Nu lever vi jo i et frit land, hvor enhver har ret til at mene, hvad han eller hun nu måtte. Under ansvar, naturligvis. Men det er ikke nok for folkekirken, der nu i bedste rabiate amerikanske stil ønsker dette “intelligente design” indført i biologiundervisningen – som modstykke til Darwin og dennes ellers alment accepterede udviklingslære.

Undervisningsminister Bertel Haarder har imidlertid straks afvist dette – som den kloge og belæste mand han trods alt er. Og det er nødvendigt, at sådanne rabiate og verdensfjerne tiltag straks fejes af bordet, for ellers går det helt galt. Det næste bliver vel i så fald, at folkekirken vender tilbage til den gamle historie om, at jorden er flad og månen lavet af grøn ost – også det naturligvis resultatet af intelligent design…

Hvorom alting er, så kan man jo vælge at tro på Darwins udviklingslære eller Vorherres intelligente design. Men verdens nuværende situation taget i betragtning – krig, fattigdom, hungersnød og forurening – så kan ingen vel påstå, at Vorherre her har haft en heldig hånd. At det design var ret intelligent.

Så hvis man ikke tidligere mener at have haft en gyldig grund til at melde sig ud af den danske folkekirke, som de fleste danskere jo er fødte medlemmer af, så er grunden der altså nu.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Værste vinter – eller varmeste?

Britiske meteorologer varsler nu den værste vinter i mange år. Årsagen er havtemperaturerne omkring Island og Azorerne, som er usædvanligt lave i år.

Fænomenet kaldes “North Atlantic Oscillation” (NAO) – et udtryk for forskellen i det atmosfæriske tryk mellem Azorerne i det sydlige Atlanterhav og så Island i nord. De britiske meteorologer fik mistanke allerede i maj, da de registrerede usædvanligt kolde havtemperaturer flere steder i Atlanterhavet.

Hvis trykket er lavt over Island og højt over Azorerne, da blæser der varme vestlige vinde fra Atlanterhavet op over Storbritannien og Europa. Hvis trykket derimod stiger ved Island, og det samtidig falder ved Azorerne, da blæser der kolde sibiriske vinde ind fra øst.

NAO gør, at de britiske meteorologer gætter rigtigt to gange ud af tre. Siger de i hvert fald selv. Får de ret også denne gang, kan den kommende vinter i England blive koldere end den hidtil værste vinter i 1962-63, hvor temperaturen nåede ned på 22 frostgrader. Det sydlige England lå da i flere måneder dækket under et tykt lag sne.

Frygten for en sådan fimbulvinter kan skabe knaphed på olie til at opvarmning. Samtidig frygter sundhedsmyndighederne, at flere mennesker vil blive syge under en hård vinter.

Danske meteorologer mener dog, at der er tale om en (sne?)storm i et glas vand – at ingen kan forudsige vejret så langt frem i tiden. Hverken de britiske meterologer eller de danske. Sidstnævnte mener faktisk, at der nærmere bliver tale om en rigtig varm vinter i år…

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Kunstige Kanaler ind i kampen

Kommunalvalget står for døren og med det nye og spændende valgtemaer.

Det ser i første omgang ud til at skulle gå ud over et af Østjyllands mest kendte og produktive fiskevande, nemlig Kolindsund Kanalerne.

Århus Amt har tidligere været ude med planer om at stoppe pumperne og genskabe landets næststørste sø, hvor kanalerne i dag ligger. Formålet var dengang at nedbringe kvælstofforureningen fra landbruget.

Men amtet måtte erkende, at projektet ville blive alt for dyrt – primært på grund af de store erstatninger, man i så fald måtte udbetale til landbruget. Planerne blev derfor skrinlagt efter offentlige høringer og ophedet lokal debat om emnet.

Nu spøger kanalerne så igen. Og denne gang er det ikke amtet, men kommunale politikere, der lufter tanken. Og denne gang er det ikke et bedre vandmiljø, som er udgangspunktet. Nu ønsker flere politikere pumperne stoppet, kanalerne nedlagt og landets næststørste sø genskabt – simpelthen for at lokke folk til det centrale Djursland, som i dag oplever en markant nedgang i befolkningstallet.

En ny sø vil standse affolkningen og lokke velbjærgede folk til Djursland – med attraktive byggegrunde helt ned til vandet, mener politikerne. Der naturligvis også tænker på de skattekroner og arbejdspladser, som naturligt følger med.

Sportsfiskere i Grenå og på hele Djursland er naturligvis ikke glade ved tanken om, at de måske mister deres lokale fiskevand. Omvendt ser alle natur- og miljøinteresserede frem til, at de kunstige kanaler nu måske forsvinder og erstattes med oprindelig natur.

Interesserede kan læse mere om kampen om Kolindsund Kanalerne i min bog “Fisken, Vandet og Verden”, der er omtalt under “Bøger” her på www.ulnits.dk.

Under “Fiskeribiologi” samme sted kan man tilsvarende finde en artikel om de lokale stridigheder sportsfiskere og landmænd imellem langs de Kunstige Kanaler.

4. november 2005

© Steen Ulnits

* Regeringens nye discount-nationalparker

“Kald ikke en tam kat for en tiger”, siger Regnskovsgruppen Nephentes.

Vindomsuste vidder, enorme egetræer og ørne med bytte i kløerne. Vildheste i flok, elge på engen og bisoner i brunst. Modige tanker om rå, uforstyrret natur har fået medvind med de sidste års debat om nationalparker.

Desværre truer discount-parkerne forude. Den Nationale Følgegruppe har netop drøftet et oplæg til miljøministeren og vore øvrige politikere om, at man laver et dansk nationalparksbegreb, hvor vild natur blandes sammen med jordbrug. Vi mener, det er den helt gale vej. En dansk nationalpark bør defineres præcist som stort set alle andre steder i verden!

OECD fastslog i 1999: Danmark mangler nationalparker. Fra en uambitiøs start i 2002 med to-tre pilotprojekter er forslagene til “nationalparker” vokset til nær dusinet. I Nordsjælland vil folk have store, vilde dyr og nedsat hastighed på bilerne. I Thy overvejes vildmarker på op til 26.000 hektar. Der er stor lyst til både at bevare natur og udvikle ny natur, på store arealer.

Det burde ikke overraske. I 2003 viste en undersøgelse af danskernes holdninger, som Nepenthes havde foreslået Folketinget at gennemføre, at fire ud af fem danskere gerne vil have etableret mere natur, og tre ud af fem ønsker genindført dyr, som tidligere har levet her. To tredjedele ønsker, at Danmark skal gå foran på naturområdet i Europa.

Men har vi plads til nationalparker? Afgjort. Tyskere og hollændere har mange, trods tættere befolkning. Det tætbefolkede Nordsjælland kan rumme en af landets bedste nationalparker. Mangler vi plads, er det kun i vores hoveder!

Råd har vi også. Specielt hvis vi holder op med at betale så meget støtte til plovfurer og drive skovdrift med underskud

Nu står vi med pilotprojekter med gode forslag til ikke blot at bevare, men også udvikle storslået natur. Men mange af dem indeholder slet ikke nationalparkarealer, eller kun i alt for lille omfang. For “nationalpark” er et internationalt kvalitetsstempel forbeholdt stor, vild natur.

IUCN har seks kategorier af naturfredninger, alle anbefalede af FN. Kun den næst-strengeste, Kategori 2, kaldes nationalpark. Her er målet økosystemer i så komplet og naturlig tilstand som muligt, til nytte for friluftsliv, uddannelse og videnskab. Beboelse, jordbrug og jagt må kun forekomme som undtagelser, der ikke må stride mod natur-formålet. De besøgendes oplevelse af vild natur er i centrum.

I Kategori 4 kan forvaltere aktivt hjælpe særlige arter og levesteder, f.eks. med gamle driftsformer. Kategori 5 (Fredede Landskaber) beskytter blandede natur- og kulturlandskaber, hvor både natur og bæredygtig produktion kan tilgodeses. Kategorierne kan bruges som zoner i såkaldte biosfære-reservater. Detaljerne kan ses på iucn.org/themes/wcpa/pubs/pdfs/iucncategories.pdf.

IUCN er en international paraply-organisation, hvori både Danmark og de grønne foreninger er medlemmer. Men vores regering ignorerer IUCN, og flirter i stedet med det engelske nationalpark-koncept, der svarer til IUCNs Kategori 5.

Den Nationale Følgegruppes drøftelser lægger nu op til, at IUCNs definition på nationalparker (Kategori 2) blandes sammen med de svagere Kategori 4 og 5. Man taler om en “dansk nationalpark”. Så er vi ikke meget videre!

Hvad får vi ud af at bruge de rette ord, andet end at være duksedrenge? Vi værner om et internationalt varemærke, et brand, som beskytter natur og skaber økonomisk vækst – turisme, jobs, øget ejendomsværdi, osv. Desuden giver de internationale fredningskategorier et fælles “sprog”, så vi kan blive enige lokalt, over grænser i EU og videre. Udvander vi det nationalparkbegreb, som forbindes med fantastisk natur, bliver folk skuffede, og varemærket mister sin værdi.

Regeringen har påtaget sig at etablere “nationalparker” og har understreget, “af en kvalitet, der også internationalt er overbevisende”. Er det internationalt overbevisende at opfinde vores helt egen discount-version af nationalparker? Nej, vel?

Vi siger, lav projekterne, støt visionerne. Og kald ikke en tam kat for en tiger. Skal noget kaldes nationalpark, skal kvalitetsstemplet holde.

Natur- og miljøforeningen Nepenthes v.

Kenneth Gregers Buk, biolog, talsmand vedr. nationalparker og

Karsten Thomsen, biolog, PhD, forfatter

 

* Støt ny DSF-kampagne mod ulovlige garn

Danmarks Sportsfiskerforbund (DSF) lancerede tidligere webadressen www.ulovlige.net, hvor man kan gå ind og registrere ulovligt garnfiskeri. Formålet er dels at dokumentere problemets størrelse – dels at pege på specifikke områder, hvor problemet er specielt slemt.

DSF har nu påbegyndt en kampagne og en underskriftindsamling mod selvsamme ulovlige garn. Støt det gode initiativ ved at klikke dig ind på www.underskrift.ulovlige.net. Her kan du skrive under på protesten, som sendes videre til fødevareministeren, hvorunder fiskeriet jo desværre stadig hører.

Fiskeriet burde retteligen ligge under Miljøministeriet – præcis som jagten også gør i dag. Fødevareministeriet har hverken vilje eller ressurser til at varetage det rekreative fiskeris interesser – kun det kommercielle med garn, trawl og anden dårligdom.

Under “Artikler” på www.ulnits.dk kan interesserede finde adskillige artikler om det ulovlige garnfiskeri.

* Isen vokser over Grønland

Isdækket over de arktiske egne svinder i disse år – efter alt at dømme på grund af drivhuseffekten.

Men samtidig øges iskappen på Grønland, viser nye overraskende målinger. Ifølge satellitmålinger har snefald på Grønland gjort iskappen kraftigere gennem de seneste flere år.

De nye måleresultater overrasker, da forskerne havde ventet en mindre iskappe som følge af den globale opvarmning. Netop den godt tre kilometer tykke grønlandske iskappe er et kerneemne i diskussionen om følgevirkningerne af klimaændringer, da en total nedsmeltning af isen ville medføre en øget vandstand i verdenshavene på omkring syv meter. Desuden ville smeltevandet påvirke Golfstrømmens retning, der lige nu opvarmer den nordatlantiske region.

Det er tidsskriftet Science, der bringer de opsigtsvækkende nye måleresultater, ifølge hvilke iskappen vokser som følger af snefald, især på højtliggende lokaliteter. Det sker, selv om gletchere i havniveau mindskes som følge af det varmere klima. Og netop det faktum har fået mange forskere til at antage, at hele iskappen var ved at blive formindsket.

Den generelle tilvækst i iskappen er på omkring fem centimer om året, ifølge eksperter fra Norge, Rusland og USA. Forskerne påpeger imidlertid, at væksten i iskappen hænger udmærket sammen med teorierne om den globale opvarmning. Varmere luft kan nemlig indeholde mere fugtighed. Og den fugtighed falder så som sne på iskappen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Videnskabsministeren og vennerne…

Videnskabsminister Helge Sander (V) afviser, at han har brugt ministeriets penge på vin og blomster til at smøre politiske forbindelser i baglandet.

Afvisningen kommer, efter at to jura-professorer i TV Aavisen anklagede ministeren for uberettiget at bruge ministeriets penge på gaver til politiske forbindelser og venner.

– Alle de gaver, jeg har givet, har haft relevans til min ministergerning, siger Helge Sander. Han er samtidig enig med juristerne i, at en minister ikke må bruge ministeriets penge til private gaver. – Man kan ikke give gaver til højre og venstre og til venner og bekendte, mener han.

Ifølge TV Avisens gennemgang af ministeriets bilag har Helge Sander blandt andet givet gaver til redaktører på Herning Folkeblad, til journalister på Morgenavisen Jyllands-Posten, til V-borgmestre i Århus, Randers og Ikast og til et V-byrådsmedlem i Løkken-Vrå. Anklagen går på, at ingen af de nævnte har relationer til Videnskabsministeriet. Og at medlemmer af oppositionen eller dennes støtter slet ikke figurerer på gavelisten.

– Nogle af dem har været involveret i arbejdet omkring oplevelsesøkonomi. De har ikke fået honorar for det. Til gengæld har jeg sendt to flasker vin eller en buket til deres fødselsdag, siger Helge Sander. Han oplyser, at også Sepp Piontek – det danske fodboldlandsholds tidligere træner – har modtaget vin som gave.

De to jura-professorer fra henholdsvis Københavns og Ålborg Universitet har set bilagene igennem og mener efterfølgende, at Sander har handlet i strid med loven. De mener også, at Rigsrevisionen bør kigge på bilagene.

Helge Sander udtaler i den forbindelse, at han med sindsro imødeser en eventuel gennemgang fra Rigsrevisionen. Dagen efter blev han dog undsagt af flere gavemodtagere, som på det bestemteste afviste at have noget med vidensministeriet at gøre.

Med denne sag har videnskabsministeren således definitivt meldt sig i rækkerne af de efterhånden mange Venstre-politikere, som har haft endog meget svært ved at se forskel på dit og mit – på embede og vennekreds.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Fiskeriforlig splitter fiskere

Det nye fiskeriforlig mellem regeringen og Dansk Folkeparti bliver mødt med tilfredshed hos formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen.

Men der er voldsom kritik fra de fiskere, som hele tiden har været imod de salgbare fartøjskvoteandele – som opfatter denne ordning som en kapitalisering af fiskeressursen. Reformen gør det muligt for en fisker at sælge sin kvote sammen med fartøjet. Formålet med reformen er en koncentration af fiskeriet på færre fartøjer, som så er lettere at administrere.

Den radikale fiskeriordfører, Martin Lidegaard, kalder forliget den mest dramatiske reform af fiskeriet nogensinde:

– Man forgylder de store og nuværende fiskere, mens taberne bliver yderdistrikterne og de mindre fiskere med mere bæredygtigt fiskeri, siger han.

Salgbare fiskekvoter har længe været det almindelige på Island, som har gode erfaringer med ordningen.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Alle fisk skal fremover på auktion

Erhvervsfiskere må fremover ikke tage fisk med hjem fra fiskeriet. Hele fangsten skal ifølge et nyt lovforslag afleveres på fiskeriauktion.

Fiskerne i Nordjylland er rasende over fiskeridirektoratets forslag til en ny lov, oplyser DR Nordjylland. Ifølge lovforslaget skal alt sælges i auktionshallen, og det er forbudt, hvis fiskeren tager bare én torsk med hjem til familie og venner.

– Jeg troede det var løgn. Hjemme hos os spiser vi højst kød en gang om måneden. Har de tænkt sig, at vi skal gå hen i en forretning og købe norske torsk? spørger Niels Bjerregaard, der er fisker i Hirtshals.

Formanden for Danmarks Fiskeriforening, Flemming Kristensen, afviser, at et totalforbud mod at tage en torsk med hjem i køkkenet kan komme på tale.

Baggrunden for det nye lovforslag er naturligvis at undgå det store sorte salg af fisk, som finder sted i dag. Ved at forbyde fiskerne at tage fisk med hjem håber man også at kunne komme det sorte slag til livs.

26. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Ozonhul tæt på ny rekord

Hullet i ozonlaget over Antarktis på den sydlige halvkugle har igen i år været meget udbredt. Arealet ser ud til at have toppet for i år, og hullets maksimale udstrækning nåede op på cirka 26 millioner kvadratkilometer, oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI).

Nedbrydningen af ozonlaget var meget tidligt på færde i år, men satte ikke ny rekord. Det er imidlertid ikke nødvendigvis et udtryk for, at nedbrydningen er permanent faldende. Først om 10-15 år venter forskerne nemlig, at ozonhullets størrelse for alvor begynder at aftage. Først da begynder de internationalt aftalte miljøinitiativer om at begrænse mængden af ozonnedbrydende stoffer at virke, oplyser man fra DMI.

Over Danmark har ozonnedbrydningen i sommer været moderat.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Iskappen i Arktis bliver mindre og mindre

Iskappen i arktis er i øjeblikket den mindste, der er registreret i et århundrede, siger videnskabsmænd i Washington.

– I det år, der er gået frem til september i år, er der registreret så lidt is som aldrig før. 2005 vil næsten med sikkerhed overgå 2002, der hidtil har været det år, hvor iskappen har dækket det mindste område, siger Julienne Stroeve fra USA’s Nationale Sne og Is Datacenter, der samarbejder med University of Colorado og University of Washington.

Det er fjerde år i træk, at iskappen bliver mindre, og der er aldrig tidligere konstateret en reduktion i størrelsen over så lang en periode. Videnskabsmændene siger, at drivhusgasser i Jordens atmosfære gør atmosfæren varmere, og det får iskappen til at smelte.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Blair arbejder på ny global klimaplan

Storbritannien overtog 1. januar formandskabet for G8 – klubben af verdens førende industrilande, herunder Rusland. Tony Blair understregede i den forbindelse, at fremskridt på klimaområdet, sammen med hjælp til Afrika, står allerøverst på hans dagsorden

Britisk-amerikanske drøftelser har derfor længe været i gang om ny aftale, der inddrager USA i det internationale samarbejde mod klimaforandring. Premierminister Tony Blair forsøger nu at bruge sin indflydelse som formand for EU og samarbejdet med USA i Irak til at presse præsident George W. Bush i retning af en ny international klimaaftale. Dette som afslutning på Washingtons ellers massive modstand mod Kyoto-aftalen.

Ifølge den britiske avis The Times har Blair holdt langvarige drøftelser med Bush om en ny og mindre vidtgående aftale, der igen kan føre USA ind i den internationale indsats mod klimaforandring.

USA er verdens suverænt største energiforbruger – med en CO2-udledning per indbygger, der er mere end dobbelt så stor som Danmark og næsten fire gange så stor som Sverige. Uden USA’s aktive medvirken vil Kyoto-aftalen mangle afgørende gennemslagskraft

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Rekordstøtte fra EU på vej til dansk naturprojekt

En rekordstor støtte på 60 mio. kr. fra EU er nu på vej til Skov- og Naturstyrelsen samt Sønderjylland og Ribe amter, der står bag et enestående dansk bevaringsprojekt for den fredede snæbel. Det er det største danske naturprojekt siden slyngningen af Skjern Å.

– Nogen vil måske spørge, hvorfor man bruger over 15.000 kr. per fisk for at redde 7.000 eksemplarer af en sjælden art. For det første er snæblen på EU’s liste over særligt truede og beskyttelsesværdige arter. For det andet vil indsatsen også forbedre forholdene for en række andre arter, siger biolog Jan Steinbring Jensen fra Lindet Skovdistrikt, der er tovholder i det store projekt.

15. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Stop for ulovligt trawlfiskeri

Gennem flere år har fiskere fra nordsjællandske havne drevet ulovligt trawlfiskeri i Øresund. Samtidig har de drevet gæk med danske og svenske kontrolmyndigheder ved det smalle sund.

Trods en intensiv overvågning af fiskeriet må myndighederne nu konstatere, at ulovlighederne er taget til i omfang. I årets første måneder har de svenske kontrolmyndigheder således optaget rapport om 16 danske fartøjer, der har drevet ulovligt trawlfiskeri efter sild og torsk på den svenske side i Øresund.

Onsdag den 5. oktober mødtes danske og svenske myndigheder i Helsingborg for at drøfte, hvordan de yderligere kan forstærke fiskerikontrollen i Øresund.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Eksplosion i forbruget af medicin til svinene

Selv om svineproduktionen kun steg med fire pct., er forbruget af antibiotika pr. svin alene fra 2002 til 2004 vokset med hele 27 pct. Og i år stiger forbruget fortsat. 80 pct. af forbruget af veterinærmedicin ligger hos svineproducenterne. Det skriver Berlingske Tidende.

Ifølge Zoonosecentret på Danmarks Fødevareforskning er det samlede antibiotikaforbrug til husdyr inden for de to år steget fra 96 til 113 ton, mens tallet på receptmedicin i 1999 kun var på 62 ton. De seneste års udvikling bekymrer både eksperterne og apotekernes brancheforening.

Nogle eksperter mener, at det øgede medicinforbrug sandsynligvis har sammenhæng med de nyeste, intensive og industrielle produktionssystemer til svineavl.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Landbruget sprøjter stadig alt for meget…

Landbruget vil sørge for mere oplysning til de landmænd, som stadig sprøjter markerne for ofte. Miljøminister Connie Hedegaard (K) har senest truet med afgifter og kvoter, hvis behandlingshyppigheden ikke falder i stedet for at stige.

I Landsudvalget for Planteavl påpeger formanden, Henrik Høegh, at forbruget af pesticider ganske vist er faldet i mængde, men at hyppigheden af sprøjtningerne samtidig er steget. Landbrugets organisationer vil derfor direkte opsøge de landmænd, der sprøjter for ofte.

– Vi ved godt, hvor potentialet er størst. Vi skal have dem i tale og give dem et godt tilbud, sagde Henrik Høegh i en kommentar til miljøministerens udtalelser.

6. oktober 2005

© Steen Ulnits

* Villestrup viser vejen

I sommerens løb er Oue Mølle dambrug ved udløbet af nordjyske Villestrup Å blevet nedlagt og dambrugsområdet forvandlet til en strandeng med tre søer. Nordjyllands Amt har købt dambruget med det specifikke formål at begrænse den mængde kvælstof og fosfor, som udledes i Mariager Fjord.

At dambrugsdriften nu er ophørt, giver mulighed for at fjerne den gamle opstemning ved Oue Mølle og føre Villestrup å tilbage i sine gamle slyngninger på strækningen mellem landevejen og fjorden. En aftale om dette er forhandlet på plads med lodsejeren, og arbejdet ventes at foregå i efteråret.

Projektet betyder, at åens vandspejl fra landevejen til stemmeværket sænkes, stryget ombygges, åen genslynges, digerne langs åen fjernes og grøfter og dræn lukkes. Hele arealet vil fremstå som en landskabelig helhed med et naturligt slynget åløb og enge, som kan afgræsses, men som også i perioder oversvømmes.

Den kontante gevinst er en reduktion af fosfor til Mariager Fjord på 380 kg pr år og af kvælstof på ca. 8,7 ton pr år. Det er 6% af målet i handlingsplanen for Mariager Fjord. Projektet ligger i naturlig forlængelse af den genslyngning af åen mellem Barsbøl og landevejen, som skete for et par år siden.

De samlede omkostninger til begge projekter er på ca 2,5 mio. kr, som betales af Nordjyllands Amt, Skov- og Naturstyrelsen samt EU-projektet NOLIMP. For disse penge får man 1,2 km genslynget å, nye gydeområder til åens ørreder og lampretter, fri faunapassage ved stemmeværket, naturlige enge og genskabte vældområder.

– Definitivt ingen dårlig handel set med fiske- og fiskerøjne!

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Regeringen vil spare yderligere på vandmiljøet

EU’s vandrammedirektiv bestemmer, at alle vandløb, søer og fjorde skal have en “god økologisk tilstand'” i 2015. En ekspertgruppe under Miljøministeriet opstillede i foråret 2004 klare mål for denne tilstand.

Men i efteråret 2004 vurderede Danmarks Miljøundersøgelser (DMU), at det med de mål kan koste op mod 18 milliarder kroner, alene at få nedbragt landbrugets forurening til vandområder tilstrækkeligt inden 2015. En meget stor del af den regning vil gå til landbruget, som jo stadig er den suverænt største miljøsynder i dette land.

Udsigten til den tocifrede milliardregning – og hensynet til Venstres kernevælgere i landbruget – har nu fået regeringen til at slække på ambitionerne for genopretning af naturen i vandløb, søer og fjorde. Regeringen valgte i stedet at tage foreløbigt udgangspunkt i amternes gamle målsætninger, hvor der tages skyldigt hensyn til bebyggelse, gamle lossepladser og intensivt landbrug.

Kort sagt: Hvis vandet i forvejen er grumset og beskidt, behøver det ikke at være så klart og rent som andre steder.

Hovedparten af de andre EU-lande nøjes i første omgang også med de slækkede krav. Men der er mange kritiske røster, som kan se længere end til pengepungen og det næste valg:

“Regeringen skal komme i gang med at gøre noget for naturen og miljøet og ikke bare vente på, at der måske sker noget i 2015″. Det siger Dansk Folkepartis miljøordfører, Jørn Dohrmann, som svar på, at regeringen nu er på vej til at slække på kravene til, hvor rent vandet skal være i fjorde, søer og vandløb.

“Det er en skandale, at man nærmest giver op på forhånd og vil tage så meget hensyn til økonomi”, siger Thomas Færgeman, Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen bakkes op af de danske vandværker, Folketingets opposition og miljøeksperter. De peger på, at fremtidens vandløb, søer og fjorde risikerer stadig at være lige grumsede – med samme dårlige grobund for liv som i dag.

“Venstre ved du, hvor du har” – og det er ikke på miljøets side…

30. september 2005

@ Steen Ulnits

* Nationalpark i Vadehavet en guldgrube

Hvis miljøminister Connie Hedegaard (K) udnævner Vadehavet til nationalpark, vil der komme flere turister, tilflyde flere penge og opstå flere arbejdspladser i området.

Beregninger viser nemlig, at lokalsamfundene langs Vestkysten i løbet af 23 år kan tjene mellem 380 millioner og en milliard kroner ekstra. Samtidig vil 250 til 529 nye arbejdspladser opstå.

“Mange mennesker vil rejse efter en nationalpark. Og de turister, som kommer her uden at vide, at der er en nationalpark, vil opdage den og kigge på den”, siger Fanøs turist- og erhvervschef, Lise Lotte Lassen til avisen JydskeVestkysten, som jo dækker denne del af Danmark.

“Det er ikke fordi, der skal laves meget om, men bare det, at man kan »brande« nationalparken betyder, at man kan udbrede kendskabet til området”, siger hun.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Makrelpriser på himmelflugt

Igennem de sidste ti år er priserne på makrel steget med hele 700% – hele 127% endda i de sidste par år. Alle prognoser tyder samtidig på, at priserne næste år igen vil stige over 50%. Det skriver dagbladet Børsen.

Producenterne sætter ifølge Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening allerede store penge til. Direktør Peter Willadsen, Konsumfiskeindustriens Arbejdsgiverforening, udtaler, at detailkæderne ikke vil betale den merpris, som skal til for, at producenterne får et rimeligt dækningsbidrag:

“For os handler det ikke om at tale råvareprisen ned – men om anstændighed, så vore medlemmer ikke skal sætte penge til”, understreger direktør Willadsen.

A/S Sæby Fiske-Industri er Danmarks største producent af makrelprodukter på dåse. Her har man følgende kommentar til udviklingen:

“Som det er nu, sætter vi ti øre til pr. produceret dåse makrel, som typisk koster 5,25 kr. i butikkerne. Ved at hæve prisen bare én kr., ville vi kunne få et ordentligt dækningsbidrag”.

– Men er der nogen, som tænker på makrellens ve og vel i dette spil? De højere priser afspejler jo primært én ting: At der bliver længere mellem makrellerne…

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Færre penge til miljøet – flere til mennesker

Flere af Folketingets borgerlige partier vil ændre fokus i dele af miljøpolitikken. Således skal der flyttes penge fra naturgenopretning til menneskers sundhed. Samtidig skal der mindre fokus på vandhuller for vandhullernes egen skyld. Men mere fokus på, hvad der er godt og skidt i miljøet for menneskers helbred.

I første omgang skal halvdelen af den ene milliard kroner, som regeringen har lovet at bruge ekstra på miljøet i de næste fire år, gå til partikelfiltre, en indsats mod farlige kemikalier eller miljøvenlige biobrændstoffer i bilerne. Samtidig skal der bruges mindre på grønne vandhuller, små frøer og kommende nationalparker.

Det mener i hvert fald Venstres miljøfjendske ordfører, Eyvind Vesselbo.Han lægger op til et kursskifte på miljøområdet med langt mere fokus på mennesker, miljø og sundhed på bekostning af naturgenopretningen.

“Miljø og sundhed har i mange år været underprioriteret på trods af, at undersøgelser har vist, at f.eks. partikler fra dieselbiler er utroligt farlige og hvert år koster mange mennesker livet. Derfor er det spørgsmålet, om det er fornuftigt at bruge så mange penge på grønne vandhuller, når vi ikke har penge til partikelfiltre, en ordentlig indsats mod hormonforstyrrende stoffer eller til at sikre, at danske bilister kan få lov at putte miljøvenlige biobrændstoffer i tanken”, siger Eyvind Vesselbo.

I alt blev der sidste år brugt 1,5 mia. kr. netto på miljøområdet.

18. september 2005

@ Steen Ulnits

* Åbent hus ved Gudenåen den 17. september

Den årlige Gudenåkonkurrence afvikles lørdag den 17. september, og forsalget er nu i gang. Deltagerbeviserne koster som hidtil 100,- kr for seniorer (fyldt 18 år) og 40 kr. for juniorer. Som sidste år kan det lade sig gøre at få et godt tilbud med i købet, idet Grejbiksen og Scierra vedlægger en fleecetrøje til billetten for en merpris på 200,- kr. Fleecetrøjen betales sammen med deltagerbeviset, og udleveres under indvejningen.

Deltagerbeviserne sælges i forsalg på nedenstående steder:

Grejbiksen i Trige og Silkeborg
Langå Camping
Bamsebo Camping v. Ulstrup
Q8 i Bjerringbro
Randers Jagt & Fiskeri

På selve dagen sælges deltagerbeviser i tidsrummet kl. 5.00 – 7.00 ved Sønderbro i Bjerringbro samt ved Amtmand Hoppes Bro i Langå. Fiskeriet foregår på de stykker af Gudenåen og Lilleåen, som foreningerne i Bjerringbro, Langå, Randers, Hadsten og Støvring-Mellerup råder over. Ialt mere end 50 km af landets bedste havørred- og laksefiskeri.

Der kan fiskes i perioden kl. 5.00 – 16.00, og fra kl. 13.00 – 16.30 er der indvejning på Sportspladsen ved Gudenåvej i Bjerringbro. På pladsen vil der desuden være forskellige aktiviteter, bl.a. kastedemonstration, lodtrækning og tombola. Man kan naturligvis købe øl, vand og pølser på Sportspladsen. Som altid er der gode præmier på højkant – den samlede præmiesum er over 40.000 kr.

Gudenåens Ørredfond er igen i år arrangør, og overskuddet går ubeskåret til fondens arbejde med ørredbestandene i tilløbene til Randers Fjord – selvfølgelig ikke mindst Gudenåen.

Gudenåens Ørredfond

* Fiskere med for mange heste

For erhvervsfiskeriet i de indre danske farvande gælder et sæt regler om maksimalt tilladt motorstørrelse. Dette for at beskytte ikke mindst bundmiljøet mod hårdhændet behandling fra trawlerside.

Imidlertid er der stort set ingen kontrol med de mange hestekræfter. Foreningen “Levende Hav” mener således, at op mod en tredjedel af alle landets 100 trawlere har for mange hestekræfter til det fiskeri, de bedriver. Det betyder, at de er i stand til at bruge alt for tunge og effektive redskaber til deres fiskeri i de sårbare indre danske farvande – med altødelæggende oppløjning af stenrev, muslingebanker og ålegræsbælter til følge.

Fiskeridirektoratet, som er ansvarlig for kontrollen, erkender, at det kniber gevaldigt med at overvåge de mange hestekræfter rundt omkring på trawlerflåden. Fiskeriinspektørerne har simpelthen ikke den fornødne ekspertise til at se, om en motor er neddroslet, som den skal være, eller om den ulovligt er droslet op igen.

Endnu engang har erhvervsfiskerne frit spil til ulovligt fiskeri, og endnu engang er det naturen – her bundmiljøet og fiskene – der bliver de store tabere.

– Hvor længe skal vi finde os i det?

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Pengene går til løn”

Siden det obligatoriske fisketegns indførelse er der rettet voksende kritik af brugen af midlerne. Således går en støt stigende del af millionerne til administration og forskning i stedet for målrettet fiskepleje.

Det har først og fremmest sjællænderne klaget over, da de får meget lidt tilbage af deres indbetalte midler. Men nu rettes der også kritik af fordelingen fra de jyske åfiskere, der får en langt større del af pengene. Her er, hvad man for nylig kunne læse i Herning Sportsfiskerforenings medlemsblad “Meppsen”:

“Som lystfiskere er vi med til at fylde penge i den pengekasse, som kaldes “fisketegns-midlerne”. I 2003 (nyeste tal) kom der 21 mil. kr. i kassen.

En mindre del af pengene bliver brugt fremadrettet – til at aflønne vores fiskeplejekonsulent og til forbedringer i vandløbene.

Kun ca. 2 mil. kr. blev brugt ude i vandløbene.

Næsten halvdelen (ca. 9 mil. kr.) blev brugt til køb af “ægte” fisk, der er opdrættet i dambrug – altså hovedsageligt til lønninger.

En pæn del af pengene (ca. 5,5 mil. kr.) blev brugt til projekter (løn til forskere).

Der er naturligvis ikke grænser for, hvad forskere ønsker at undersøge. Men det er nok værd at huske, at vi allerede nu har masser af forskning, der viser, hvad det kan nytte at tage fat på ude i vandløbene. Og de fine resultater er spildt, hvis de ikke resulterer i konkrete forbedringer.

Lad os derfor bruge nogle flere af pengene på at støtte det frivillige arbejde ude ved vandløbene – til gydegrus og til transport af gruset. Og lad os holde en pause med at kræve endnu flere penge til løn”. Citat slut.

Interesserede kan læse mere om fordelingen af fiskeplejemidlerne under “Artikler” og “Biologi”. på denne hjemmeside. Det er artig læsning.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Knas med kanosejlerne på Gudenåen

Beboerne langs Gudenåen kan berette om mange mere eller mindre ubehagelige oplevelser med kanosejlere, der ikke respekterer reglerne for at færdes på og ved åen. Det kan være sejlere, som går i land i private haver og truer grundejeren med tæsk, hvis de bliver bortvist. Eller det kan være menneskelige efterladenskaber på grunden og øldåser, der flyder rundt i åen.

Bredejerforeningen vurderer, at en stor del af problemet skyldes folk, der slet ikke har tilladelse til at sejle på åen. Foreningen anslår således, at 20-30 procent af sejladsen på Gudenåen foregår uden tilladelse.

Det er Vejle Amt, der har pligten til at overvåge Gudenåen. Amtet erkender, at kontrollen på Gudenåen ikke har været god nok de seneste år. Dette skyldes dels manglende ressourcer hos amtet, dels at man ikke vurderede det nødvendigt med kontrol. For et par år siden stoppede amtet derfor sine jævnlige razziaer på åen.

Til efteråret skal Vejle Amt sammen med bredejerne vurdere, hvordan 2005-sæsonen er gået. Herefter skal det afgøres, om der igen skal sættes ind med kontrol af sejladsen.

Kanosejlere, der ikke har den fornødne tilladelse til sejlads på åen, kan i så fald risikere bøder i størrelsesordenen 7-800 kroner.

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* Finner mere miljøbevidste end danskere

Vi ved vel alle, at finner har let til kniven – at de drikker alt for meget og går i sauna hele tiden. Når de da ikke lige spiller Jokke samme sted…

Men det kommer nok bag på mange, at de faktisk er langt mere miljøbevidste end os danskere, der typisk går rundt og tror en masse helt forkerte ting om os selv: At vi har verdens bedste sundhedsvæsen. At vi har verdens bedste uddannelsessystem. Hvad vi jo beviseligt ikke har – trods beviseligt et af verdens højeste skattetryk.

Alverdens landes forhold til miljøet er igen i 2005 blevet vurderet i Environmental Sustainability Index (ESI), som har Finland på en klar førsteplads – efterfulgt af Norge. Sverige kommer ind på fjerdepladsen – paradoksalt nok overhalet af sydamerikanske Uruguay. På femtepladsen kommer ikke overraskende Island efterfulgt af Canada, som er flere lysår forud for sin energislugende nabo i syd, USA.

Danmark er end ikke med på Top Ti-listen, men er havnet helt nede på 26. pladsen af de vurderede 146 lande. Den nedslående placering skyldes ikke mindst vor manglende evne til at forvalte miljø- og udviklingsproblemer – et problem, der næppe bliver mindre med den nye strukturreform, hvor kommunerne selv skal stå for miljøkontrollen…

Der er næppe tvivl om, at vi kan takke regeringspartiet Venstre for denne bundplacering. De Konservative vil gerne have en grøn profil, men er så forhippede på at sidde med i regeringen, at de forlængst har givet køb på alle de gode intentioner.

Det bliver derfor EU, som skal redde det danske miljø i årene fremover…

23. august 2005

@ Steen Ulnits

* “Fra udspring til udløb”

Årets store fiskekonkurrence ved Danmarks bedste havørredå, hvor alle har lige mulighed for at få den store præmie!

Fra 12. til 14. august 2005 afholdes for femte gang en af Danmarks største fiskekonkurrencer. Sidste år gav konkurrencen et overskud på ca. 120.000 kr. som gik ubeskåret til Trevad Ørredpark og fiskeplejen i Karup Å systemet. Der er i år en præmiesum på ca. 80.000 kr., og konkurrencen er igen i år bl.a. sponsoreret af de seks kommuner, der grænser op til åen. Der er en førstepræmie på ca. 15.000 kr. samt mange store præmier til de øvrige placeringer samt til lodtrækning blandt alle deltagerne.

Bag konkurrencen står Karup Å Sammenslutningen, der repræsenterer samtlige lystfiskerforeninger langs Karup Å. Konkurrencen afvikles i samarbejde med lodsejerne langs åen.

Karup Å Fiskekonkurrence er noget særligt på grund af de mange havørreder, de store præmier samt adgang til fiskevand, der normalt er forbeholdt de få. I lighed med sidste år vil det samlede overskud fra konkurrencen gå til driften af Trevad Ørredpark samt til fiskepleje i Karup Å systemet. Trevad Ørredpark er grundstenen i produktionen og udsætningen af havørreder i Karup Å-systemet.

Da konkurrencen er blevet en kendt konkurrence blandt lystfiskere, forventes de ikke kun at komme fra Midtjylland, men fra hele landet. Det forventes ligeledes, at flere af kommunerne langs Karup Å vil være repræsenteret af borgmesteren ved præmieoverrækkelsen.

Aktiviteter, spisning, indvejning, præmieoverrækkelse med mere finder sted ved Trevad Ørredpark, der ligger ved Vridsted mellem Hagebro og Skive.

Der er fortsat mulighed at købe deltagerbevis. Yderligere oplysninger vedrørende program, regler og aktiviteter kan hentes på www.karupaa.dk eller ved mail til svaerdborg@mail.dk

Karup Å Sammenslutningen

* Snæbelen ikke snydt

Den sjældne, spidssnudede og udryddelsestruede laksefisk snæbel (Coregonus sp.) har nu langt om længe udsigt til en lysere fremtid. Den har nemlig fået snabelen i adskillige pengekasser i både ind- og udland.

Danmark, som i sine sydvestjyske vandløb huser de sidste rester af denne eksotiske saltvands-helt, har udarbejdet et projekt til 105 mio. kroner, som skal redde snæbelen fra udryddelse.

Skov- og Naturstyrelsen, Ribe Amt og Sønderjyllands Amt har sammen med Tønder, Ribe og Bramming Kommuner samt Sydvestenergi, Varde Å-fonden og Sydvestjysk Sportsfiskerforening spyttet 50 mio. kroner i kassen til det stort anlagte projekt.

Heraf stammer 25 mio. kroner fra Skov- og Naturstyrelsens statslige naturforvaltningsmidler, og nu går man så i samlet flok efter de sidste 55 mio. kr. fra en af EU’s mange fonde.

Det nye naturprojekt omfatter en lang række spændende delprojekter i fire sydvestjyske vandøb. Blandt meget andet skal 13 spærringer i vandløbene gøres passable for snæbelen, der ikke er nogen stor springer.

Selv mindre fald kan holde såvel snæbel som den nært beslægtede helt borte fra de livsvigtige gydepladser. Det så man tydeligt efter udretningen af Skjern Å i 1960’erne, hvor selv ganske små styrt og fald medførte en tilbagegang på 80%.

Fjernelsen af de 13 vandringshindringer vil skaffe fiskene adgang til at gyde på yderligere 130 kilometer vandløb. Det er mere end en 3-dobling af det hidtidige gydeareal.

Omkring 30 km vandløb vil blive retableret og genslynget. Der vil således ske en fuldstændig naturgenopretning af Varde Å over en strækning på 20 km, og der vil blive etableret ca. 470 hektar nye opvækstområder, hvor snæbelens larver kan vokse op.

Herudover bliver projekterne til stor gavn for en lang række dyre- og plantearter ­ eksempelvis den ligeledes sjældne stork, der lever langs vandløb og i våddområder. De gør også livet lettere for både laks og havørreder i de samme vandløb.

“Gennemførelsen af projekterne vil medføre et betydeligt løft af den sydvestjyske miljø- og naturkvalitet. I omfang herhjemme er det kun Skjern Å-genopretningen, der er større”, udtaler vicedirektør i Skov- og Naturstyrelsen, Jens Peter Simonsen. Han føjer følgende til:

“Vi glæder os over de penge, som det allerede er lykkedes at fremskaffe til projektet sammen med amter, kommuner og Sydvestenergi. Vi håber nu på støtte fra EU, så vi får mulighed for at sætte en redningsindsats i gang, der giver en langsigtet forbedring for snæblens levevilkår”.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Snæbelen – en truet art

Snæbelen findes kun i de større vandløb med tilløb til Vadehavet. Tidligere forekom den også i Tyskland og Holland, men i dag er dens globale udbredelse begrænset til den danske del af Vadehavet. Som den eneste helt-art tåler den saltvand af fuld styrke.

Tidligere redningsforsøg med massive udsætninger af yngel i begyndelsen af 1990’erne har kun haft en kortvarig effekt, og den voksne gydebestand er i dag nede på blot 7.000 eksemplarer.

Snæblen er derfor rødlistet og optaget på EU’s liste over særligt truede arter. Som følge af denne status kan Danmark forvente at opnå en betydelig støtte til projektet fra EU’s LIFE-ordning. Gives der fuldt tilsagn fra EU, bliver der tale om det største naturgenopretningsprojekt, som EU hidtil har finansieret i Danmark.

Snæbelen er en krævende fisk, hvad betingelser for dens gydning og ynglens opvækst i ferskvand angår. Skal snæbelens overlevelse sikres fremover, må der ske afgørende forbedringer i vandmiljøet. Snæbelen kræver således fuldstændig fri adgang til gydepladserne i de mellemste dele af vandløbene, og der må ikke være spærringer ved eksempelvis dambrug og vandkraftværker.

Gydningen sker på naturligt slyngede vandløbsstrækninger med med rent vand, gruset bund og forekomst af flerårige vandplanter. Yngelens opvækst sker på store fladvandede arealer i vandløbenes nederste dele, hvor ynglen kan vokse sig stor, inden den vandrer ud til Vadehavet for at vokse sig endnu større.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* Rekordlaks fra Varde Å

Varde Å, som jo indtager en hovedrolle i det store naturgenopretningsprojekt for snæbelen, har for øvrigt oplevet en fin laksesæson her i 2005. Siden premieren den 1. april er der således landet adskillige blanklaks i den brunvandede å.

Et par uger inde i sæsonen lykkedes det endda en lokal lystfisker fra Siig at kroge og lande den største Varde-laks i nyere tid. 14,5 kg vejede den 110 cm lange hanlaks, som var stået op i åen efter en tur ind gennem Ho Bugt. Rekordfisken blev fanget på en Mepps spinner ved udløbet af Skonager Bæk og gav store forhåbninger om en ny rekordsæson ved det gamle laksevand.

Varde Å går definitivt en bedre fremtid i møde med gennemførelsen af det nye storstilede naturgenopretningsprojekt. Det vil alle åens laksefisk få glæde af – laks såvel som snæbeler.

11. august 2005

@ Steen Ulnits

* – Håbløs som en helleflynder…

Det norske Havforskningsinstituttet i Bergen har gennem de seneste år udført forsøg med forskellige fisk og deres indlæringsevne. Unge helleflyndere i puberteten viste sig overraskende at være noget nær uden for pædagogisk rækkevidde. Helt uden lyst til at lære. Måske de havde helt andre ting end mad i hovedet?

Til gengæld stod det langt bedre til med torsken.Torsken viste sig nemlig at være en dygtig elev, der hurtigt lærte at reagere på lys- og lydsignaler. Der skulle kun få gentagelser til, før torsken havde fattet meningen. De norske forskere afsendte et signal 20 sekunder før fodring, og torsken lærte meget hurtigt at skynde sig hen til foderautomaten. Men ikke nok med det. Torsken var sågar i stand til at huske sin lektie i hele tre måneder efter indlæringen!

Forskningen sker ikke bare for forskningens skyld. Formålet er at undersøge fiskenes evne til at tilpasse sig et vekslende miljø. Deres omstillingsevne er nemllig altafgørende for, om de kan overleve ændringer i leveforholdene. Ude i den frie natur såvel som inde i laboratoriet og opdrætsanlæggene.

Man må nok sige, at den nye norske forskning stiller torsken i et helt nyt og bedre lys. Nu er det definitivt slut med udtryk af typen “dum som en torsk”. Nu bør det i stedet hedde “klog som en torsk”!

Eller hvad med et helt nyt udtryk i stedet:

“Håbløs som en helleflynder”…?

21. juli 2005

@ Steen Ulnits

* Spliid skaber atter splid…

Så er der atter ballade i topledelsen i Vestsjællands Amt, og igen er det amtets kulturdirektør Karen Marie Spliid, der er årsagen.

Et flertal på 27 ud af 29 medlemmer i amtsrådet har nu besluttet at indlede en afskedigelsessag mod kulturdirektør Karen Marie Spliid – angiveligt på grundlag af en konsulentrapport fra Kommunernes Landsforening. En rapport, der ikke stiller Spliid i noget ret godt lys, men som til gengæld får hende til virkelig at leve op til sit navn.

Det var Karen Marie Spliids vandløb, der gav anledning til den såkaldte vandløbssag. En sag, der affødte en advokatundersøgelse til 650.000 kroner og fyringssager mod to ledende medarbejdere i Vestsjællands amt. Og en sag, som endte med, at Karen Marie Spliid bøjede sig for Naturklagenævnets afgørelse og genskabte det vandløb, som hun havde lagt øde ved en meget hårdhændet oprensning.

17. juli 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Dræbende garn

En mand så søndag morgen ved ni-tiden en båd drive rundt cirka 200 meter fra kysten på Feddet lidt syd for Fakse. Manden roede ud til båden og så, at der ingen var om bord. Der lå noget tøj, og bådmotoren gik i tomgang. Det skriver Næstved Tidende.

Falck blev tilkaldt og fandt efterfølgende frem til den forsvundne mand, som var druknet. Det viste sig at være en 47-årig mand fra Hårlev på Sjælland. Han er sandsynligvis druknet under forsøget på at fjerne noget fiskegarn, der havde viklet sig ind i skruen på hans båd.Falck fandt i hvert fald søndag formiddag den druknede drivende omkring en snes meter fra båden – nøgen og med ansigtet nedad.

Falck registrerede, at der sad fiskegarn fast i bådens skrue. Det formodes, at manden har taget sit tøj af og er sprunget i vandet. Efterfølgende er han så druknet under bestræbelserne på at få garnet fri af skruen. Vandet er stadig koldt, og det kan ikke udelukkes, at han har fået et ildebefindende under sin vandgang.

Endnu en gang har det vist sig, at de alt, alt for mange garn langs vore kyster er farlige – ikke kun for fiskene, men ind imellem også for fiskerne. Og problemet er stort. Det er de færreste motorsejlere, som ikke på et eller andet tidspunkt har haft et garn i skruen…

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* Levende Liner

En ny og levende line er blevet udviklet på Case Western Reserve University i Cleveland, Ohio, USA. Den indeholder “phenylene vinylene oligomer” – et kompliceret kemisk stof , som er fluorescerende under ultraviolet lys. Det er der ikke noget usædvanligt i. Det usædvanlige består i, at linen afgiver flourescerende grønt lys afhængig af belastningen. Jo større belastning linen udsættes for, desto mere lyser den op.

Af praktiske årsager ville det naturligvis være endnu bedre, om man kunne udvikle en fiskeline, der skiftede farve ved almindeligt dagslys. Universitetets “Functional Polymer Laboratory” eksperimenterer da også pt. med diverse mulige stoffer, som kunne have denne egenskab. Som ville egne sig til brug i fiskeliner.

Kunsten består nu i at finde den eksakt rigtige blanding, som sikrer, at linen skifter farve, inden den springer. Når brudstyrken næsten er nået.Den nye eksperimentalline består af polyethylen iblandet 0,2% af den nye flourescerende polymer. Sagen kompliceres af, at også temperaturen påvirker blandingen og dens farveskift.

28. juni 2005

© Steen Ulnits

* PROM spøger stadig…

Knap 10 år efter miljømyndighedernes tvangslukning af Prom Kemi i Viemose, strømmer regningerne for oprydningen på den forurenede grund stadig ind.

Årsagen er, at det øverste lag grundvand under den tidligere kemifabrik er forurenet med en række giftige kemiske stoffer – med akut risiko for, at de ender ude i Bøgestrømmen. Derfor må der gøres noget, forklarer teknisk direktør Svend W. Jensen fra Storstrøms Amt

“Der skal blandt andet etableres et renseanlæg på grunden. Det kan, hvis vi vælger den billigste løsning, blive en regning på helt op til 30 millioner kroner”, siger han.

Men politikerne i amtets teknik- og miljøudvalg kan også vælge at skubbe problemet og millionregningen foran sig, når de mødes senere i dag. Det kan da blive den kommende Region Sjælland, der må slås med staten om regningen.

Dette vil imidlertid betyde, at rensningen bliver stærkt forsinket. Så sker der nemlig formentlig intet på denne side af 2009, hvor staten har fået lavet de krævede indsatsplaner i forbindelse med det såkaldte “Vandrammedirektiv” fra EU.

25. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske landmænd sviner i Polen

De stigende miljøkrav har fået nogle af Danmarks største og mest forurenende svinebønder til at se sig om efter grønnere græsgange. De har udvidet eller flyttet produktionen til lande, hvor man stadig kan svine miljøet til og tjene store penge på det. Polen er et sådant land, der nu må lide under de danske svin og deres hærgen.

– Men hvem er det egentlig, som står bag Poldanor – det danske svineeventyr i Polen? Det gør såmænd de fleste prominente danske svineavlere, som har skudt vekslende pengesummer i det stærkt ekspanderende foretagende. I dag er aktiekapitalen således vokset fra oprindelig 5 til nu 30 millioner kroner – indbetalt af blandt andreundervisningsminister Ulla Tørnæs’ (V) mand, Jørgen L. Tørnæs, der senest gjorde en skidt figur i dagspressen. Det viste sig nemlig, at han havde ansat ulovlig udenlandsk arbejdskraft på sin sønderjyske svinefarm.

Men Jørgen L. Tørnæs er ikke den eneste aktionær med helt tætte forbindelser til regeringspartierne. Mogens Hovmand, der er bror til nu forhenværende skatteminister Svend Erik Hovmand (V), har været direktør i Polen Invest fra 1994 og frem til 2003, og han er fortsat aktionær i selskabet.

Andre kendte navne er de to fynske svineproducenter, Erling Lerche-Simonsen og Asger Møller Hansen. Begge er de blevet anmeldt til politiet for nogle af de største overtrædelser af landbrugs- og miljøloven i Danmark. De har nemlig produceret langt flere svin, end de har tilladelse til.

Tilsammen har de to svineproducenter fået 4,6 millioner kroner i EU-støtte i 2002 og 2003 – penge, hvoraf nogle siden er investeret i det polske svineri.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Danske svinebønder betaler ikke en krone i skat

Der tjenes store penge – mange millioner – på den globaliserede eksport af det danske svineri. Men trods et imponerende overskud på 130 millioner kroner betaler Polen Invest A/S – selskabet bag den skandaleramte danskejede svinefarm i Polen, Poldanor – ikke en krone i skat. Årsregnskaberne lyder nemlig som følger:

1999:
Overskud: 14.047.000 kroner.
Skatteindbetaling: 117.584 kroner.2000:
Overskud: 24.666.000 kr.
Skatteindbetaling: 41.248 kr.2001:
Overskud: 77.670.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2002:
Overskud: 8.758.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.2003:
Overskud: 6.693.000 kr.
Skatteindbetaling: 0 kr.

Som det tydeligt ses af regnskabstallene, havde Poldanor lidt problemer de første år, idet man da måtte betale nogle få tusinde kroner i skat af de tocifrede millionudbytter af svineriet. Senere fik man dog styr på dette, så man i dag ikke behøver betale en krone i skat.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* Mere dansk svineri – nu også i Ukraine og Rusland

Mange af aktionærerne i Polen Invest A/S er også aktionærer i Ukraine Invest A/S. Et selskab, som med en aktiekapital på 60 millioner kroner forbereder en næsten 200 millioner kroner stor investering i nye svinefarme i Ukraine. Heraf skyder den statsejede IØ-fond næsten 50 millioner skattekroner ind i henholdsvis aktier og lån.

Også Ukraine Invest består af en lukket kreds, hvor kun særligt inviterede får lov til at investere i selskabet. De velkendte og politianmeldte fynske svinefarmere Erling Lerche-Simonsen som Asger Møller Hansen er med i begge selskaber – med investeringer på samlet 1,3 millioner.

Ukraine Invest A/S har aldrig betalt hverken skat eller udbytte til sine aktionærer i de tre år, selskabet har eksisteret.

Den danske forsvarsminister Søren Gade (V) har for 350.000 kroner aktier i selskabet Russian Pig Meat, som er i færd med at etablere en stor svinefarm i Rusland – sikkert for at komme nye miljøkrav fra EU i forkøbet. Polen er som bekendt medlem af EU – Rusland ikke.

Det er Fagbladet 3F, der har kulegravet de danske investeringer i eksport af dansk svineri til Polen. Et godt stykke detektivarbejde, som afdækker danske svin og deres hærgen i og uden for Danmark.

Siden 3F’s afsløring af de kolossale åbne gyllelaguner ved Poldanors svinefarme er kritikken haglet ned over IØ-fonden, som har investeret danske skattekroner i produktionen – helt uden at forholde sig kritisk til miljøkonsekvenserne. Men nu er regeringen jo som bekendt ledet af bondepartiet Venstre, så måske er det ikke så mærkeligt endda. Det er jo en religionskrig mere end reel politik, der i disse år udkæmpes i Danmmark.

“Det minder om en ny form for imperialisme. Man tromler af sted uden hensyn til de omkringboende og uden hensyn til den følsomme natur alene for at tjene så mange penge som muligt”. Det mener i hvert fald europaparlamentarikeren Margrethe Auken (SF). Hun besøgte for nylig nogle af Poldanors svinefarme for ved selvsyn at konstatere, hvor galt det står til med den danske eksport af svineri til Polen.

20. juni 2005

© Steen Ulnits

* EU-krav koster milliarder til miljøet

Den ekstra milliard til miljøet, regeringspartierne har lovet over de næste fire år, er brugt på forhånd.EU’s krav til dansk miljøbeskyttelse de kommende år er nemlig så store og dyre, at der næppe er penge tilbage til at skabe flere grønne områder eller andre rent danske sager, som V og K ellers lægger op til.

Beregninger og vurderinger fra konsulentfirmaet Rambøll, Statens Kammeradvokat og Danmarks Miljøundersøgelser viser, at alene beskyttelsen af de 254 danske EU-naturområder vil koste op mod en kvart milliard kroner ekstra årligt de næste ti år.

En af årsagerne er, at landmænd og andre erhvervsdrivende skal have udbetalt erstatninger, når der bliver lagt begrænsninger på deres virksomhed af hensyn til naturen. En anden årsag er, at myndighederne ikke som hidtil vil kunne slippe af sted med blot at lade mange naturbeskyttede områder gro til. De skal fremover også plejes aktivt.

Professor i miljøret på Københavns Universitet, Peter Pagh, påpeger, at Danmark i årevis ikke har levet op til EU’s naturbeskyttelsesregler. Dertil kommer fordyrende lovændringer fra i fjor.

“Så beløbet må derfor være væsentligt højere end den kvarte milliard om året”, som regeringen har stillet til rådighed, konstaterer professor Pagh.

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Miljøminister erkender dyre EU-krav

Ikke blot naturområderne skal passes og plejes fremover. Der skal også bruges penge på at beskytte fugleområder og sikre et bedre miljø i søer, vandløb, fjorde og have. Endelig skal der opfyldes krav om partikelfiltre og bedre kemikaliekontrol.

“Der er grund til at glæde sig over de 250 millioner kroner årligt fra V og K, men nok er det langtfra.” Det siger Poul Henrik Harritz, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

Miljøminister Connie Hedegaard medgiver, at det vil koste mange penge at leve op til EU-direktiverne: “Men alt andet lige bliver der jo samlet flere penge. Hvis ikke vi gav en ekstra milliard, ville man skulle ordne EU-sagerne med en mindre samlet miljøpulje”, siger hun.

“Der skal nok blive penge til noget naturgenopretning. Nogle af EU-kravene gælder først fra 2009, og på nogle områder ved man jo ikke, hvordan de helt præcist skal håndhæves. I øvrigt har man i årtier skullet tage hensyn til EU-krav i budgetterne for dansk miljøpolitik”, udtaler ministeren.

På forskningsområdet er V og K ligeledes blevet beskyldt for at love for meget og sætte færre penge af, end EU-lovgivning og -målsætninger alene lægger op til. Altså bliver der i stedet for den lovede fremgang tale om deciderede tilbageskridt på de pågældende områder

14. juni 2005

© Steen Ulnits

* Norgeslaksen får sig en 5-års puster

I efterhånden flere år har vor utrættelige lakseven fra Island, Orri Vigfusson fra North Atlantic Salmon Fund (NASF), kæmpet for at købe garnfiskerne ud i den store Trondheimsfjord. Det er nemlig her, de fleste af Norges vigtigste lakseelve udmunder. Verdensberømte elve som Orkla, Gaula, Nidelv, Stjørdalselv og Verdalselv.

Det er elve, som i mange år har lidt hårdt under et intensivt laksefiskeri fra fjordmundingen og dybt ind i den meget lange fjord. Fiskeriet foregår især med faststående kilenot, men mange laks havner ligeledes i de såkaldte “makrelgarn”, der naturligvis ikke sættes lovligt efter makreller, men illegalt efter laks…

Sidste år tog notfiskerne knap 100 tons laks, som var på vej tilbage til de ovennævnte elve for at gyde. Oppe i elvene landede sportsfiskerne tilsvarende godt 50 tons laks.

Nu er det så lykkedes at få en aftale i stand, hvor 80% af de nuværende notfiskere købes ud i en 5-års periode. De får 70 norske kroner kiloet for ikke at fiske laksene, men lade dem slippe op i elvene, hvor de er mange flere penge værd. Det er en god forretning for notfiskerne, som typisk kan få op til 50-60 kroner kiloet for store laks og noget mindre for grilse. De får således i pose og sæk, idet de dels får en højere kilopris end ellers – dels helt slipper for arbejdet med at fange laksene!

Aftalen er kommet i stand med fødselshjælp fra Orri Vigfusson, der har brugt mange kræfter og mange egne ressurser på at få etableret en norsk organisation til etablering af opkøbet. Frikøbet er baseret på de historiske fangster, som notfiskerne havde i perioden 1999-2003, hvor de i snit årligt fangede godt 50 tons laks i fjorden. Det betyder, at notfiskerne hvert år skal kompenseres med 3-4 millioner kroner. Altså sammenlagt 15-20 millioner kroner i løbet af hele 5-års perioden.

En af Trondheimsfjordens notfiskere, der i snit fanger 3,4 tons laks om året, får således 238.000 norske kroner om året i de næste 5 år. En lille kvart million om året for ikke at fiske! Han er glad for aftalen, men pointerer, at man ikke har solgt retten til at fisken laks i fjorden ­ blot lejet den ud i 5 år.

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* 1 kg lystfiskerlaks lig 1.000 norske kroner

Nu er det op til laksebønderne ved Trondheimsfjordens elve at skaffe de mange penge til opkøb af lakserettighederne i fjorden. Orri Vigfusson stiller det første år med en halv million kroner fra NASF’s egen kasse – resten skal komme fra nordmændene selv. I form af øgede lejeindtægter, når nu langt flere laks får mulighed for at vandre op i elvene – op til de mange velkendte “vald” i de verdenskendte elve.

Interessen for fiskeriet i 2005 er nu meget stor, og det bør kunne resultere i endnu højere lejeindtægter. Det tror og håber i hvert fald sammenslutningen “Elvene rundt Trondheimsfjorden”, som i den tidligere professionelle fodboldspiller Vegard Heggem har en kendt profil i spidsen. Vegard, der tidligere spillede for Liverpool, beskæftiger sig i dag med udlejning af laksefiskeri på gården Aunan i Rennebu ved Orkla. Han er overbevist om, at laksestoppet i fjorden vil medføre betydelige økonomiske gevinster for lokalsamfundene ved fjorden.

Med det nye lakseopkøb skulle omkring 80 tons flere laks vandre op i elvene. Lokalt regner man med, at sportsfiskeriet i elvene tager 30-50% af lakseopgangen. Det burde således resultere i en fremtidig merfangst til sportsfiskerne på 25-40 tons laks.

Organisationen “Norske Lakseelver” mener, at hvert kilogram ekstra laks fanget i elvene vil generere en lokal omsætning på op mod 1.000 norske kroner. Hvis antagelserne holder stik, vil den øgede laksefangst i elvene generere en ekstra omsætning i størrelsesordenen 25-40 millioner kroner. Og heraf skal der så årligt betales 3-4 millioner kroner i kompensation til notfiskerne.

Det ser ud til, at der er luft og hold nok i regnestykket – hvis man blot kan få de fornødne midler frigjort af denne omsætning. I så fald går den norske vildlaks langt om længe en lysere fremtid i møde.

Og endnu engang har det vist sig, at der skal hårde og holdbare økonomiske argumenter til for at redde en truet art fra udryddelse. Ingen gider gøre det for dens blå øjnes skyld…

30. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Straftold mod norske tamlaks

EU-kommissionen vedtog for nylig at indføre en midlertidig straftold mod import af norsk laks. Baggrunden er, at EU længe har mistænkt Norge for ulovligt at dumpe priserne på laks – med det ene formål at presse laksefarmere i Skotland og Irland ud af markedet, som Norge så kan dominere helt.

I Danmark har fiskebranchen advaret mod straftolden. Man mener, at den vil true de 2.500 danskere, som lever af at videreforarbejde de norske laks på deres vej mod markederne i EU. Parterne arbejder på at indføre mindstepriser for indførte laks, så producenter ikke kan dumpe priserne.

Men så længe dette endnu ikke er en realitet, står straftolden således ved magt. Norge truer med at indbringe sagen for WTO, Verdenshandelsorganisationen.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* EU: Stop for hamstring af miljøgodkendelser

Danmark skal i de kommende år halvere udledningen af kvælstof for at kunne leve op til EU’s miljøkrav til beskyttelse af vandløb, søer og fjorde. Det offentlige står da over for store udgifter, når det skal tilbagekøbe allerede udstedte godkendelser.

Enhedslisten forlanger derfor nu i Folketinget, at miljøminister Connie Hedegaard (K) griber ind over for landmænds angivelige hamstring af miljøgodkendelser fra amterne til at udvide deres svinebesætninger.

Enhedslisten henviser til, at der i en lang række amter har været en voldsom vækst i antallet af ansøgninger om miljøgodkendelser i løbet af den seneste tid. Oppositionen har forgæves forlangt et midlertidigt stop for nye VVM-godkendelser nær de naturområder, som skal beskyttes ifølge EU-reglerne.

15. maj 2005

© Steen Ulnits

* Sæsonstart i Skjernå

Lørdag den 16. april startede fiskesæsonen i Skjern Å. I år var både Prins Richard og Prins Gustav inviteret med til den officielle åbning. Prins Richard er som bekendt protektor for Dansk Laksefond og desuden en særdeles engageret lystfisker.

Som altid startede arrangementet på Bundgaards Hotel i Borris, og forventningerne var store. Lystfiskerne er nemlig enige om, at forrige sæson var den bedste laksesæson i mange år. De er også enige om, at det nok kun er et spørgsmål om tid, førend der dukker en laks op større end den, der har holdt rekorden siden 1950’erne – tobakshandler Dinesens fantastiske blanke påskelaks på 26,5 kg!

Det blev dog kun til en enkelt laks på premieredagen – en flot blankfisk på 6 kg. I tilgift til denne enlige svale blev der skønsvis landet mellem 30 og 50 havørreder samt mistet to tunge fisk, der meget vel kunne have været laks. Få dage senere gik en lynende blank 8,5 kg’s laks til biddet, så laksen er definitivt stået op i åen.

Det er nu tilladt at fiske fra 11/2 time før solopgang til 11/2 time efter solnedgang. Lystfiskerne kunne derfor kaste snøren i vandet fra kl. halv fire lørdag morgen. Laksesæsonen slutter igen den 15. september.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Slangen i lakseparadiset

Biologer fra Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har netop offentliggjort resultatet af deres overvågning af Skjern Ådal siden genopretningen. Overvågningen viser, at genopretningen af åen allerede nu har gavnet naturen. Ikke mindst mange fuglearter stortrives i de nye engområder. DMU konstaterer også, at der nu er langt bedre forhold for fisk, padder, insekter og andre smådyr.

Som altid er der en slange i paradiset. Ved Skjernå hedder den skarven, og denne forhistorisk udseende sorte fugl holder særlig meget af den laksesmolt, som i marts-april vandrer ned ad åen, ud gennem fjorden og nordpå i Atlanterhavet.

Undersøgelser foretaget af Danmarks Fiskeriundersøgelser (DFU) viser nemlig, at skarven tager op mod 90% af de nedtrækkende ungfisk. Hvor skarven tidligere kun jagtede smolten ude i fjorden, ses de sorte fugle nu langt oppe i åen. Skov- og Naturstyrelsen har derfor åbnet mulighed for at begrænse skarven dér, hvor den gør mest skade på smolten.

Det er især tilfældet i åmundinger i fjordområder – eksempelvis i Ringkøbing Fjord ved Skjern Å, hvor laksesmolten har brug for fred til at bevæge sig ned gennem åsystemet og vænne sig til det nye miljø i fjorden.

Skov- og Naturstyrelsen har til formålet udgivet en lille folder, der fortæller om konflikten mellem skarven og fiskene. Den fortæller også, hvordan man får dispensation til at fjerne skarverne i vandløbsmundinger. Folderen kan rekvireres hos Skov- og Naturstyrelsen eller downloades fra deres hjemmeside www.sns.dk

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Fynsk garnpirat fanget

Som tidligere nævnt på denne side har Danmarks Sportsfiskerforbund etableret en hjemmeside på adressen www.ulovlige.net. Her kan man anmelde observationer af ulovlige garn, så lystfiskere over hele landet kan danne sig et bedre indtryk af, hvor problemet med ulovlige ørredgarn er størst.

Heldigvis er det ikke kun lystfiskerne, der læser denne side. Det gør også både politi og fiskerikontrol. Det har for nylig ført til en af de mere spektakulære fangster af en ulovlig garnfisker.

Fangsten fandt sted nær Kerteminde på Nordfyn, hvor både politiet og fiskerikontrollen ved, at der finder ekstraordinært meget ulovligt garnfiskeri sted. Politiet var derfor hurtigt ude, da de fredag morgen den 8. april modtog et opkald fra lokale lystfiskere. Disse havde netop observeret en fisker, der røgtede fire ulovligt satte garn med 10-15 havørreder i.

Politiet tog først ud og talte med vidnerne og fandt efterfølgende frem til fiskeren, der havde lagt sin jolle ved siden af fiskerihavnen. Da fiskeren så politiet, stak han af i retning mod Lillestrand ­ med politiet efter sig i bil inde på land. Politiet kontaktede fiskerikontrollen, som hurtigt rykkede ud og stod klar til at modtage fiskeren ved Lillestrand.

Da fiskeren indså, at han ikke kunne komme i land nogetsteds, stak han ud mod midten af Kerteminde Fjord. Her lå han og sejlede frem og tilbage i et stykke tid ­ med politiet ventende på den ene side og fiskerikontrollen på den anden.

Fiskeren ignorerede anråb fra såvel politi som fiskerikontrol og sejlede så pludselig mod Munkebo. Undervejs fik han selskab af endnu en jolle, som var sat i vandet fra Lillestrand. Ude på vandet læssede fiskeren sine redskaber over i den anden jolle, hvorefter de to joller sejlede hver sin vej ­ fiskeren mod Kerteminde og hjælpebåden mod Munkebo. Politi og fiskerikontrol valgte at følge efter hjælpebåden for at sikre sig bevismaterialerne.

Først efter to timers jagt på medhjælperne lykkedes det fiskerikontrollen at få deres egen båd i vandet, men da var garnjollen ved at synke. Den tog vand ind på grund af overlæs, men det lykkedes fiskerikontrollen at få jollen taget på slæb, inden den sank.

Nu venter så det retslige efterspil. Såvel fiskeren, der er tidligere erhvervsfisker og et kendt ansigt hos politiet, som hans medhjælpere kan forvente store bødestraffe. Ikke alene vil de blive sigtet for ulovligt fiskeri med både for mange, for lange og ulovligt placerede garn. Således konfiskerede fiskerikontrollen hele 28 garn fra fiskeren, der kun må have 3 i båden!

Garnpiraterne vil også blive sigtet for ikke at efterkomme anråb fra både politi og fiskerikontrol under aktionen. Og den slags takseres højt af retten.

Kampen mod de mange ulovlige garn kan altså nytte ­ når det ulovlige fiskeri anmeldes. Gør det derfor ­ hver gang!

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* – Hold op med at fiske, Carter!

Sådan lød opfordringen til ekspræsident Jimmy Carter, der som bekendt er en ivrig fluefisker.

En amerikansk dyreværnsforening ved navn “People for the Ethical Treatment of Animals” opfordrede først på året ekspræsident Jimmy Carter til at lægge fiskestangen på hylden. At plage fisk med stang, line og krog – for sjovs skyld – er ikke foreneligt med ånden i Nobels fredspris, som Carter tidligere har modtaget. Mente altså dyrevennerne.

Opfordringen kom, efter at Jimmy Carter havde optrådt i det populære TV-program “The Tonight Show”. Carter, der var præsident fra 1977 til 1981 og fik Nobels fredspris i 2002, fortalte i programmet om den smerte, han havde følt, da han krogede sig selv i hovedet på en fisketur.

“Vi vil bede præsident Carter om at tænke dette igennem endnu en gang og så give fiskene fred ved at lade dem blive i vandet, hvor de hører hjemme”, lød det i en pressemeddelelse fra dyrevennerne.

En talsmand for Carter Center sagde efterfølgende, at centeret ikke kommenterer privat korrespondance til Jimmy Carter.

4. maj 2005

© Steen Ulnits

* Kyoto-aftalen træder i kraft

I dag den 16. februar træder Kyoto-aftalen i kraft. Det betyder, at 38 I-lande fra nu af og frem til år 2012 skal reducere deres udledning af CO2 og 5 andre gasser (CH4, N20, HFC, PFC og SF6) med 5,2%. Dette sammenlignet med de samme landes udledninger i 1990. Formålet med Kyoto-aftalen er, at den globale opvarmning via drivhuseffekten skal bremses og forhåbentlig til sidst helt stoppes.

I dag hersker der ikke længere tvivl om, at menneskets udledning af de nævnte gasser er en kraftigt medvirkende årsag til den globale opvarmning, som vi er vidne til i disse år. Temperaturen i verdenshavene stiger, hvilket vandstanden også gør. Når vandet bliver varmere, udvider det sig nemlig, hvorved vandstanden uundgåeligt stiger.

Fortsætter afsmeltningen af is ved polerne, vil vandstanden stige yderligere. Lavtliggende lande vil blive oversvømmet og måske helt forsvinde. Det sidste vil eksempelvis ske for øgruppen Maldiverne i Det Indiske Ocean. Her ligger det højeste punkt kun få meter over havoverfladen.

Herhjemme diskuterer man allerede nu, om nuværende og især kommende diger langs Vadehavet skal bygges højere for at imødegå den stigende vandstand i verdenshavene – resultatet af den globale opvarmning.

For en nærmere diskussion af drivhuseffekten og den globale opvarmning henvises til min bog “Fisken, Vandet og Verden”, udgivet på Krogs Forlag i 2003. Den kan man læse mere om under “Bøger”.

16. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Vadehavet behøver ikke blive et frilandsmuseum

Lokalt har der i Sønderjylland været megen modstand mod at gøre Vadehavet til en del af Verdens Naturarv og/eller en ny dansk nationalpark. Frygten og modstanden er gået på, at man i så fald vil hæmme den økonomiske udvikling af området ved pålæggelsen af nye restriktioner for brugen af Vadehavet.

Men sådan behøver det ikke at være. Det fremgår af en dugfrisk rapport fra Vadehavsforum – et tværnationalt råd for omkring 40 foreninger, erhvervsliv samt lokale myndigheder fra Vadehavsområdet i Danmark, Tyskland og Holland. Fortsat økonomisk vækst kan sagtens forenes med naturbeskyttelse og miljøhensyn i Vadehavsregionen, mener nemlig rådet.

Rådet blev nedsat i 2001 – som et middel til at imødegå årelang og voldsom kritik af de nationale myndigheders i lokale øjne ofte rigoristiske forvaltning af det sårbare 14.000 kvadratkilometer store naturområde.

Ifølge Vadehavsforum er der ingen grund til, at Vadehavet ikke vil kunne forene økonomi med økologi og erhvervsliv med fugleliv. Rådet opfordrer regeringerne i Danmark, Tyskland og Holland til at lade den fremtidige udvikling af Vadehavsregionen bygge på et regionalt samarbejde. Der er hermed skabt fornyet håb for Vadehavets fremtid.

Interesserede kan læse meget mere om det fantastiske Vadehav i min bog “Jyllands Bedste Fiskevande”, som udkom på Gyldendal i 2001.

12. februar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Laks i Tange Å

Det vakte stor opsigt og forundring, da en undersøgelse bestilt og betalt af Gudenåcentralen i 2004/2005 fandt, at der nu eksisterer en lille, men tilsyneladende naturligt gydende bestand af laks opstrøms Tangeværket.

Under elektrofiskeri af Gudenåen med tilløb opstrøms Tange Sø fandt man ingen laks. Til gengæld var der i Tange Å, som udmunder i søen umiddelbart opstrøms fisketrappen, mellem 200 og 300 laks på 13-21 cm.

Onde tunger mente straks, at de måtte være udsat af Gudenåcentralen, der hermed kunne nedtone behovet for en fjernelse af spærringen ved Tangeværket. – For hvor var årsyngelen henne? – Hvorfor var der kun laks på 13-21 cm?

Biologerne kunne via DNA-analyser konstatere, at laksene genetisk stammede fra svenske Ätran-laks. Den nye Gudenå-laks har i så fald selv fundet ud af at benytte Tange Å som gydeplads.

Samtidig viste den elektroniske fisketæller ved Tangetrappen, at ikke færre end 147 laksefisk større end 45 cm var gået op gennem trappen. Det er tre gange flere fisk end i 1994/1995, hvor opgangen også blev undersøgt.

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* OECD anbefaler dansk afgift på gødning

Afgift på gødning bør afhænge af indholdet af kvælstof. Det mener i hvert fald den økonomiske samarbejdsorganisation OECD.Selv om overgødningen er faldet drastisk i Danmark, er den stadig dobbelt så stor som andre EU-lande. Det er et miljøproblem, som ifølge OECDs økonomer kan løses ved at indføre en skat på gødning.

“For at begrænse de økonomiske omkostninger forbundet med landbrugets udledning af kvælstof vil det være passende at anvende økonomiske instrumenter i større grad, som for eksempel at indføre en skat på gødning afhængig af kvælstofindholdet”. Det skriver OECD i en ny rapport om Danmark.

Ganske vist begynder Vandmiljøplanen efter OECDs mening at virke, men resultaterne har været dyrekøbte, og kvælstofindholdet langs vore kyster er stadig meget højt. For meget kvælstof giver som bekendt algeblomst, iltsvind, bundvending og fiskedød.

Efter at Venstre i mange år har kæmpet imod en kvælstofafgift, skiftede daværende miljøminister Hans Christian Schmidt forrige år kurs. Han ville afvente forarbejdet til Vandmiljøplan III, før han tog endelig stilling.

Socialdemokraterne, SF, De Radikale og Dansk Folkeparti er alle tilhængere af en kvælstofafgift og har været det længe. Hermed er der allerede et parlamentarisk flertal for den. Skattestoppet i regeringsgrundlaget vil ikke forhindre en ny afgift på gødning. Så længe merprovenuet anvendes til at sænke andre skatter, er der ikke tale om en overtrædelse af skattestoppet. Mener altså regeringen.

Henrik Høegh, viceformand i Dansk Landbrug, er ikke uventet modstander af en kvælstofsafgift. “En afgiftsstyring kan virke på landsplan, men den kan ikke tage individuelle hensyn”, siger han med henvisning til, at nogle dele af landet bedre kan tåle gødningen end andre.

I sin gennemgang af Danmarks miljøpolitik roser OECD dog Danmark for at ville have “mere miljø for pengene”. Regeringens kursskifte i miljøpolitikken er en sund justering, mener OECD’s økonomer. De glæder sig over, at erhvervsstøtten til vindmølleindustrien neddrosles og rationaliseres, og at regeringen har erklæret, at Danmark vil købe udledningstilladelser i andre lande – i stedet for selv at gøre noget ved udledningen.

OECD’ s økonomer håber hermed, at Danmark vil kunne leve op til sine EU-forpligtelser om reduktion af udledningen af drivhusgasser.

Det lyder jo meget godt og fornuftigt, at regeringen vil have mere miljø for pengene. Problemet er blot, at regeringen samtidig vil bruge færre penge på miljøet – som derfor fortsat stander i våde. Endnu en varm og stille sommer, og vi vil atter se gigantiske iltsvind og bundvendinger i de danske farvande – altsammen forårsaget af landbrugets overgødskning af det danske land.

Nu er det så op til vælgerne at give deres besyv med. I morgen har vi eneste mulighed for at gøre vor mening gældende i de næste op til fire år. – Brug den!

7. februar 2005

© 2004 Steen Ulnits

* “Her er beviset”

Under denne overskrift kommenterer Morgenavisen Jyllands-Posten den nye strukturændring og dens kommende effekt på miljøsager. Avisen skrev i en leder den 2. december:

“Miljøbeskyttelse er ikke et kommunalt anliggende. Det er et anliggende for staten – eller til nød de kommende regioner. Kommunerne vil være tilbøjelige til at se på kortsigtede økonomiske gevinster og klækkelige turistindtægter på bekostning af naturværdierne.

Dette synspunkt har ofte været fremført på denne plads, senest i forbindelse med kritik af de 8.000 nye sommerhusgrunde i kystzoner. Hver gang er vi blevet mødt af en hoben fornærmede kommunalfolk, der højtideligt har bedyret, at naturværdierne naturligvis ligger dem stærkt på sinde, at de nærer den dybeste veneration for naturen i deres naturoområder, at vort synspunkt er krænkende, udokumenteret og, hvad de ellers har kunnet finde på.

Nu foreligger der ansøgninger fra 83 kommuner, og dermed leveres et uigendriveligt bevis på, at naturbeskyttelsen ikke er et anliggende for kommunale beslutningstagere.

Omkring en tredjedel af de over 14.000 ansøgninger drejer sig om områder, som ansøgerne ved ikke lovligt kan udlægges til sommerhusbebyggelse, og som i givet fald ville kræve dispensation. En del af ansøgerne argumenterer som ventet temmelig bevidstløst med, at nye sommerhuse i ulovlige områder vil give øget omsætning til de lokale handlende.

Borgmester Hans Aage Pedersen fra Sydfalster Kommune illustrerer den kommunale uansvarlighed med denne fyndige melding: “Så kan Skov- og Naturstyrelsen vælge at give dispensation eller lade være.”

Så sandt, men hvor er den kommunale ansvarlighed? Hvor er den højt besungne veneration for naturværdierne i egne lokalområder? Hvor er de overordnede, nationale hensyn til vores fælles naturværdier?

At der overhovedet bliver udstykket 8.000 nye sommerhusgrunde i de kystnære områder er slemt nok i sig selv. Kommunerne og deres ledelser har med ansøgningerne leveret det endelige bevis på, at naturbeskyttelse ikke bør være et kommunalt anliggende.

Et sådant ansvarsområde kræver overblik og folk, der er hævet over kortsigtede økonomiske interesser og kommunal bekvemmelighed.” Citat slut.

Såvidt Jyllands-Postens leder. Overordnet set er de 8.000 nye sommerhusgrunde blot endnu et skridt på vejen mod Venstres idealsamfund, hvor enhver kan gøre, som han vil – med eller mod gældende lovgivning. Se blot på, hvordan Venstres toppolitikere selv har det med loven:

Finansminister Thor Petersen og bopælspligten. Farums tidligere borgmester Peter Brixtofte og kommunens finanser. Trafikpolitisk ordfører Svend Heiselberg og fredningszonerne for redskabsfiskeri i det nordjyske. Anders Møller og hans beluring af afklædte damer i kvindernes omklædningsrum i Køge Svømmehal. Henning Oppfeldt og hans pædofile forhold. Allesammen prominente Venstre-politikere.

Der tegner sig så småt et billede af Venstre som et meget liberalt parti med endog meget liberale holdninger til lov og moral. “Venstre ved du, hvor du har”…

Så sandt, så sandt.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* I orden at bygge nær skov…

Som regeringens tro væbner har miljøminister Connie Hedegaard (K) ingen problemer med nybyggeri inden for 300 meter fra skovbrynet. Hun ser ingen problemer i, at der gives dispensation til byggeri inden for den gældende 300 meter zone.

Sagen er blevet aktuel, efter at den tidligere miljøafviklingsminister Hans Chr. Schmidt (V) lagde op til, at der fremover godt må bygges nærmere på skovbryn end de 300 meter, som naturbeskyttelsesloven angiver. Hans udmeldinger gav anledning til, at kommunerne landet over fremover kan give dispensation over for naturbeskyttelsesloven – hvilket denne for øvrigt giver mulighed for.

Oprindelig er der tale om, at undtagelsestilfælde skal kunne udløse en dispensation. Den nuværende regering ønsker efter alt at dømme, at dispensationer fremover skal blive regelen mere end undtagelsen. Således gives der i dag – ifølge Skov- og Naturstyrelsen – dispensation i 86% af alle ansøgninger om byggeri inden for skovbyggelinjen.

Miljøminister Connie Hedegaard bakker altså op om denne holdningsændring. Eneste taber bliver dyrelivet i vore skove.

Dette til trods for, at der i Folketinget er et flertal mod de nye dispensationer…

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Fisketegnet stiger – trods skattestoppet

Per 1. januar 2005 steg det obligatoriske fisketegn fra før kr. 100,- til nu kr. 125,-. Altså en stigning på hele 25% – trods regeringens løfter om skattestop. Men nu er det jo også nemt blot at lade forskellige andre brugerafgifter stige – så man kan sige, at skatten ikke gjorde det…

I det hele taget betaler vi lystfiskere efterhånden til en masse ting, som tidligere blev eller retteligen burde betales af staten eller skadeforvolderne – i regelen landbruget. Man kan eksempelvis undre sig over, at vi sportsfiskere via fisketegnet nu hvert år betaler et par millioner til vandløbsrestaurering – når det nu alene er landbruget, der har skabt problemerne og ødelæggelserne.

Man kan også undre sig over, at vi nu selv skal betale 1 million kroner ekstra af fiskeplejemidlerne – så vi fremover kan indløse vort fisketegn online. I sidste ende er det sandsynligvis en stor besparelse for administrationen, at man nu kan købe fisketegnet på nettet – i stedet for som hidtil at skulle besvære Fødevareministeriets travle embedsmænd med sagen.

Det skal blive spændende at se, hvordan disse ting fremover vil påvirke opbakningen til fisketegnet.

29. januar 2005

© 2005 Steen Ulnits

* Oplysning om speedbådskørekort

Søfartsstyrelsen kunne tidligere orientere om, hvor man kan aflægge duelighedsprøve eller speedbådskørekort. Det kan den ikke længere. Søfartsstyrelsen har følgende udmelding til borgere, som ønsker at gå til duelighedsprøve eller speedbådsprøve:

– Man kan få undervisning i sejlklubber, sejlforeninger, igennem oplysningsforbund som AOF og lignende, eller man kan søge på emner som “navigationsundervisning”, “speedbåd”, “speedbådsundervisning”, “sejlerskole” og tilsvarende.

– På www.fritidssejler.dk kan man orientere sig om prøvekrav for henholdsvis duelighedsprøven og speedbådsprøven. Her finder man også en oversigt over af styrelsen bemyndigede censorer i postnummerorden. Disse censorer kan man ringe til og forhøre sig, om hvor der foregår undervisning og aflægning af prøve.

– Endvidere henviser styrelsen til til Søsportens Sikkerhedsråds website www.soesport.dk, hvor man kan orientere sig om, hvilke pjecer der gratis kan rekvireres.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Fisketegn nu online

Siden 1. januar i år har det været muligt at erhverve det statslige fisketegn online i både Danmark og Norge.

Køb og betal dit fisketegn online og print selv din kvittering ud fra computeren, 24 timer i døgnet, året rundt, på denne adresse:

www.fisketegn.dk/fisketegn/common/frontPageShow.jsp

I Norge, hvor jo mange danskere fisker hver sommer, sker det tilsvarende på adressen www.inatur.no/fiskeravgift. I England og Wales har man et tilsvarende system. Her klikker man sig ind på

www.environment-agency.gov.uk/subjects/fish

I Danmark kan man længe kunnet købe mange fiskekort til forskellige vande online på webadressen www.dagkort.dk. Vil man fiske i Norbotten i Sverige, kan man købe fiskekort til forskellige områder på adressen www.FiskeNorrbotten.com.

Nettet er over os – med de ordele og ulemper, det nu engang medfører…

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* V-borgmestre frygter for miljøet efter kommunalreformen

En række Venstre-borgmestre landet over frygter for, at miljøet vil lide under den nye kommunalreform. Ritzau har stillet en række spørgsmål til landets borgmestre, hvoraf 244 har svaret.

Ifølge Ritzau mener op mod 40% af de adspurgte borgmestre, at reformen ikke vil være i stand til at beskytte natur og miljø. Og op mod 20% af Venstres egne borgmestre er også i tvivl.

“Vand og kloakker løber altså på tværs af kommunegrænser. Jeg frygter, at kommunerne bliver for små enheder, også selv om antallet af kommuner reduceres med to tredjedele. Der er nogle overordnede miljøhensyn, som ikke kan varetages ude i de enkelte kommuner”. Det siger borgmester Jesper Bach fra Værløse Kommune til Ritzau.

Blandt de bekymringer, som borgmestrene nævner ved amternes bortfald og den nye strukturreforms ikrafttræden er hensynet til grundvandet, forsvarlige miljøvurderinger i forbindelse med etablering af nye svinefarme samt tilsynet med miljøtunge virksomheder.

Når så mange af Venstres egne borgmestre frygter for miljøet efter den nye strukturreform, så er der virkelig grund til bekymring.

17. januar 2005

© Steen Ulnits

* Landbrug skal sidestilles med industrien

Miljøminister Connie Hedegaard (K) benyttede julen til at udsende klare signaler til landbruget. Dette danske erhverv skal i højere grad reguleres på linie med industrien. De nye krav skal være med til at udbrede brugen af ny teknologi og andre processer i ikke mindst svineproduktionen, der som bekendt belaster vandmiljøet hårdt.

Antallet af danske landbrug reduceres i disse år, men til gengæld bliver bedrifterne væsentligt større. Miljøministeren mener derfor, at husdyrbrugene nu mere ligner industrianlæg end traditionelle bondegårde.

“Intet tyder på, at den udvikling stopper. Tværtimod har erhvervet tilkendegivet, at man i de kommende år ønsker at udvide svineproduktionen med adskillige millioner svin. Hvis det skal kunne lade sig gøre – uden gene for miljø, natur og omgivelser – stiller det store krav til myndighederne og landbruget selv”, siger Connie Hedegaard.

Men ikke nok med det. Der er nemlig andre stramninger på vej for det danske landbrug. Fra 1. januar kommer det således til at koste danske landmænd penge, hvis de overtræder loven ved at pløje for tæt på vandløb eller tillader ulovlige kragefælder på deres jord. Hidtil har de blot fået en løftet pegefinger, og det har som bekendt ikke virket efter hensigten.

Nu skal lovovertrædere så rammes på det eneste virkeligt ømme punkt: Pengepungen. Spørgsmålet er blot, hvem der skal stå for kontrollen, og om der overhovedet er ressurser til det. I modsat fald har det jo ingen effekt og er måske blot miljøspil for galleriet op til det kommende valg.

17. januar 2005

© Steen Ulnits