Tag-arkiv: tidevand

Sandet, Vandet og Værket

Nu klager landbruget igen over vandløbene. Nu er der kommet så meget vand, at vandløbene løber over deres bredder og sætter landmændenes marker under vand. Igen-igen. På Svostrup og Kongensbro Kroer er der vand i haverne og på legepladserne. 

Det er naturligvis træls med vand på markerne, præcis som det er træls med vand i kælderen. Men et meget langt stykke hen ad vejen er det et aldeles selvforskyldt problem. Det er jo landbruget selv, der har drænet markerne, så de oprindeligt våde enge i ådalene har kunnet afvandes og dyrkes. Så de lavt liggende engområder blev tørre nok til en intensiv dyrkning. 

Vil man afvande vådområder og dyrke dem, er man altid i farezonen i perioder med ekstraordinært megen nedbør. Præcis som man selv udsætter sig for fare og vand i kælderen, hvis man vælger at bygge i lavtliggende områder nær sø og hav. Ikke mindst i de kommende år vil det blive sværere og sværere at nyde havudsigten – med vand i køkkenet.

Nødslusen åbnet

Der er kommet så ekstraordinært meget vand i februar, at Tangeværket har måtte åbne nødslusen. Vandpresset på den gamle dæmning var helt enkelt ved at være faretruende stort. Med risiko for dæmningsbrud.

Bjerringbro by vil i så fald blive sat under vand – noget, tyskerne allerede havde regnet ud og regnet på under Anden Verdenskrig. Hvis der nu skulle blive brug for at sætte obsternasige danskere på plads.

Den tyske besættelsesmagt havde helt enkelt lagt en plan for i så fald at sprænge dæmningen og lade Gudenåen flyde frit. Tyskerne havde også regnet på, hvor meget vandstanden ville stige – og hvor mange der mon ville drukne. 

Ingen spøg, hvis det skulle ske.



Vandet, der stiger

Når man regulerer et vandløb og afvander et lavtliggende engområde, da sørger man jo for, at vandet løber hurtigere bort, end det ellers og oprindeligt ville gøre. Drænrørene sørger for, at vandet i jorden løber ud i vandløbet, som så fører det væk.

Dette kan umiddelbart give problemer i meget tørre somre, hvor man så mangler vand til markerne og deres afgrøder. Så skal der måske pumpes grundvand op til markvanding. Og så klager landbruget også og skal nu have tørkestøtte. Efter at de tidligere har fået støtte til afvandingen. 

Når man regulerer et vandløb og afvander et engområde, så sænker man grundvandstanden. Der kommer nu pludselig ilt til jorden, hvor bakterier og andre organismer straks går i gang med at nedbryde det blotlagte organiske materiale her. 

Jorden synker

Denne nedbrydning får jorden til at synke – man taler meget rammende om, at markerne “brænder sammen”. Jorden kan synke både en og to meter, og hermed forsvinder jo det oprindelige og livsvigtige fald, der sikrede afledning af vand fra de drænede og dyrkede marker. Som gjorde det muligt for drænvandet at løbe nedefter – drevet af den største kraft af dem alle: Tyngdekraften.

Når så nedbøren vælter ned i vintermånederne, da kan vandløbene ikke længere holde styr på de store vandmængder. Det fosser nedefter i vandløbene og når til sidst de lavt liggende byer, hvor beboerne måske får vand i kælderen. Vandet stiger også op på landmandens egne marker, der nu ikke længere kan komme af med det – på grund af den sammenbrændte jord og det resulterende manglende fald.


Sandet, der vandrer

Vandet i et vandløb stiger ligeledes, når der tilføres sand fra omgivelserne. Sand, der hæver bunden og bremser afstrømningen. Det sand kommer primært fra landbrugets egne marker, som enten ligger bare og udyrkede hen – det gjorde de i gamle dage – eller i dag bliver dyrket så intensivt, at der pløjes helt ud til kanten. 

Herved skrider brinkerne sammen, og tonsvis af sand ender ude i vandløbet. Det sker i sagens natur ikke, hvis der findes en dyrkningsfri bræmme langs vandløbet. 

Sandet kan man så grave bort, hvis man vil betale for det – og hvis der overhovedet længere er fald nok til, at vandet så kan løbe bort. Men til sidst har man uddybet vandløbene så meget, at de når havniveau. Strømmen går helt i stå og kan endda vende og løbe opstrøms. 

Det ser vi regelmæssigt på nedre Gudenå, hvor tidevandet er en vigtig faktor. Og da er det slut med afvandingen. Måske kan man dræne igen, men det er dyrt og en stakket frist. Man kan ikke grave helt ned til kineserne. Man kan heller ikke sænke havet og vandstanden her.

Det var den del, som landbruget ubetinget selv er skyld i. Som ingen andre end landbruget har eller har haft nogen andel i. Den globale opvarmning og den deraf følgende stigning i verdenshavene vil kun gøre ondt værre.


Værket, der blokerer

Ved Gudenåen er bønderne dog ikke skyld i hele sandvandringen. En stor del af skylden har nemlig Tangeværket, hvis minimale elproduktion er baseret på, at man fylder Tange Sø op til et vist niveau, inden man så lukker vandet igennem turbinerne og producerer el, som man gjorde det for hundrede år siden. Med maskineri af samme årgang. 

Vandstanden i Gudenåen nedstrøms Tangeværket stiger og falder derfor voldsomt med den skiftende elproduktion, og skiftende vandstand betyder øget erosion af bredderne. Øget erosion og øget sandvandring, som bremser afstrømningen og får vandstanden til at stige. Op på landmandens marker, som bliver svære at dyrke.

Tangeværket er en opstemning, der bremser strømmen i Gudenåen. Og når man stemmer vand op, stiger vandstanden. Strømmen aftager, og aflejringen af sand tiltager. Vandstanden stiger, hvilket hvilket giver vand på markerne. Det er ingen raketvidenskab. Det er ren logik. 

Hvis vi blot lod vandløbene passe sig selv – tømte Tange Sø og genindførte de dyrkningsfri bræmmer langs Gudenåen – ville mange af dagens problemer løse sig selv.

© 2020 Steen Ulnits

Suunto Traverse Alpha Stealth

Finske Suunto er kendt for sine hårdføre produkter til udendørs brug. Har man investeret sine sparepenge i et Suunto produkt, kan man forvente, at det holder til lidt af hvert – under forhold lidt ud over det sædvanlige. Ikke mindst når vand er inkluderet i ligningen.

Bag det imponerende navn “Suunto Traverse Alpha Stealth” gemmer der sig et råstærkt produkt, hvis udseende og egenskaber helt klart henvender sig til folk, der går efter det ultimative produkt, hvad robusthed angår. Et produkt, der skal kunne holde til en militær stroppetur uden at kny. Eller en tur i dybet.

Det er et produkt, hvis blotte design, udseende og tilnavn “Stealth” fortæller meget om den tiltænkte brug. Det er uret for dig, der måske er ved militæret eller sågar har en jægersoldat i maven. “Wannabe Rangers”, som de kalder dem i USA. Og kan man nu ikke klare optagelsesprøven, så kan man i hvert fald trøstekøbe sig et Suunto Stealth!

Spøg til side. Suunto Traverse Alpha Stealth er nemlig ikke til at spøge med. Designet er barsk og diskret på samme tid. “Stealth” henviser til farven, der er sort i sort – uden glimmer og dikkedarer. Designet til ikke at blive set. Selv den indbyggede baggrundsbelysning er rød, så lyset ikke ødelægger ens nattesyn eller afslører én under en vigtig og sikkert farlig manøvre i fjendeland!

Suunto Traverse Alpha Stealth er naturligvis et såkaldt “ABC” ur:

“A” for Altimeter eller højdemåler. “B” for barometer eller måling af lufttryk. Og endelig “C” for “compass”. Funktioner, som rigtig mange outdoor watches i dag byder på. Forbløffende mange dog ikke med indbygget kompas, hvilket gælder de allerfleste modeller fra såvel Apple som Samsung.

Kompasset er velfungerende – den indbyggede GPS ligeledes, selv om den begynder at forekomme lidt træg sammenlignet med nyere modeller. I hvert fald indtil den har fundet sine satellitter og beregnet positionen. Men da virker den fortrinligt og tracker både kurs, retning og fart med høj nøjagtighed.

Når man starter en rute, kan man vælge mellem vandring, jagt og fiskeri. De fungerer som udgangspunkt ens – blot kan man i jagtmode få uret til blandt andet at registrere afgivne skud, mens man i fiskemode kan plotte fiskepladser og andet af interesse. Begge dele er nu nok mest gimmicks, der skal lokke husarerne til.

Månefaserne er der også styr på, hvilket jeg personligt nok sætter mere pris på end de fleste andre. Måske fordi jeg ofte færdes på steder med tidevand, der kan begrænse ens aktiviteter på bestemt tidspunkter. Som styrer, hvor man kan færdes sikkert og hvornår.

Men lige netop på dette kritiske område viser Suunto Traverse Alpha Stealth, at det ikke er noget smartwatch. Det kan ganske vist forudsige solopgang og solnedgang samt måneopgang og månenedgang – tidspunkter, der alle kan slås op i almanakker for områder, der matcher positionen på urets GPS.

Uret kan desværre ikke forudsige tidevandet, hvilket er en langt mere kompliceret og lokal opgave, der kræver specielle apps eller specielle ure. Som eksempelvis Casio’s ProTrek ure, der kan forprogrammeres til at vise tidevandet i specielle områder – uden brug af ekstra apps. Eller Suunto 7, der bruger dedikerede apps fra Google’s PlayStore.

Suunto Traverse Alpha Stealth moniterer løbende lufttrykket og bruger det til at estimere højden over havet, hvilket nok er det mindst vigtige. Det vigtigste i denne funktion er evnen til at registrere pludselige ændringer i lufttrykket, som indikerer ændringer i vejret. Således kan uret registrere pludselige trykfald, der varsler uvejr på vej.

Ikke mindst højt oppe i bjergene eller langt ude til havs er det en meget nyttig funktion at have ved hånden – eller rettere hånden. Vejrskift heroppe eller herude er ofte mere voldsomme end inde på land, og det er derfor vigtigt at blive adviseret om, at det nu kan være på tide at søge hjemefter igen.

Det kan være voldsomme uvejr med storm, regn eller torden, som gør det til en rigtig god idé at søge nedefter eller indefter. Og da er det, man bliver rigtig glad for dette urs indbyggede “Track Back” funktion, der leder én sikkert tilbage til udgangspunktet.

Når man starter turen, sætter man sit Suunto Traverse Alpha Stealth til at logge ruten og gemme den. Og når man så skal hjem igen, finder man ruten frem og aktiverer Track Back. Da er der ingen risiko for at fare vild – om det så er i tæt tåge eller begsort mørke. En rigtig lifesaver, når og hvis det for alvor gælder.

Suunto Traverse Alpha har ikke fået tilnavnet “Stealth” uden grund. Dels er alt det ydre holdt i en robust matsort finish, og dels kan uret køre med både sort tekst på hvid baggrund og i ægte stealth-mode med hvid tekst på sort baggrund.

Vælger man det sidste, må man skrue kontrasten helt op, så skærmen bliver lettere at læse. De fleste vil derfor nok vælge sort tekst på hvid baggrund, men selv er jeg klart mest til den sorte stealth-udgave.

Den normale baggrundsbelysning er som sagt rød, der ikke ødelægger ens natsyn. Er der brug for mere lys end det, holder man blot lysknappen inde i nogle sekunder, og uret skifter da til et stærkt hvidt orienteringslys. Praktisk, når man skal finde ting som nøgler eller nøglehul med meget mere. En rigtig god og gennemtænkt funktion. Men er du til et liv i farver, er dette definitivt ikke uret for dig!

Kommer man eksempelvis fra et Garmin Fenix ur, finder man hurtigt rundt i menuerne på Suunto Traverse Alpha. Men kommer man fra et almindeligt smartwatch, kan det være svært at finde rundt. Man skal helt enkelt vide, hvor man finder de forskellige indstillinger, og det er ikke altid helt indlysende, hvor de befinder sig. Det kræver træning og tager tid at lære sig.

Suunto Traverse Alpha Stealth er således ikke et ur for hvem som helst. Men målgruppen ved, hvem de er, og de har kunnet glæde sig i foråret 2020.  Da sænkede Suunto nemlig prisen fra den ordinære på kr. 3.800,- til uhyre rimelige 2.300,-. Da var der naturligt nok mange, som slog til.

Urets kobles op på Suunto’s egen app, der virker med såvel iOS som Android. Funktionaliteten er dog ret begrænset sammenlignet med et almindeligt smartwatch. Man kan modtage notifikationer, men ikke svare på dem. Og irriterende nok bliver de liggende på uret, indtil man har fjernet dem på mobilen.

Batteritiden er ganske god: Flere dage, hvis man kan holde fingrene fra at bruge GPS funktionen. Kan man ikke det, taler vi timer i stedet. Er man på længere ture i fjeldet, bør man så absolut medbringe eller lille batteribank til at spæde uret op med. Det vil man takke sig selv for.

© 2020 Steen Ulnits