Tag-arkiv: USA

Samsung Galaxy S21 Ultra

Tredje gang ser ud til at være lykkens gang. I hvert fald hvis man ser på den nye Galaxy S21 Ultra, der netop er kommet på markedet. Det er en rigtigt vellykket mobil, der leverer på det allermeste.

Samsung havde som bekendt ikke den ønskede succes med sidste års Galaxy S20 Ultra, som lovede en hel masse, den ikke kunne levere på. Efterfølgeren Galaxy Note 20 havde taget ved lære af fejlene, men fjernede samtidig de store forventninger. 

Med den nye S21 Ultra har koreanske Samsung skelet kraftigt til sin kinesiske konkurrent, Huawei, der jo pt. ligger underdrejet på grund af handelsblokade fra USA. Huawei kan ikke få lov at købe de amerikanske komponenter, der skal til for at fremstille de nødvendige processorer.

Samsung har valgt at udnytte lejligheden til at sparke til Huawei, mens kineserne ligger ned. Til at generobre førstepladsen som verdens største mobilproducent, mens Huawei må kæmpe for at udvikle egne erstatninger for deres hidtidige Kirin processorer. Og de kæmper stadig. 

Samsung har derfor ikke ligget på den lade side, men har netop lanceret efterfølgeren til både S20 Ultra og Note 20 Ultra. Meget tidligere end normalt.

Dette i form af den nye årgang 2021 Galaxy S21 Ultra.

Med den nye S21 Ultra har Samsung samtidig kigget dybt på Huawei’s ultimative topmodel fra 2020, P40 Pro Plus, der byder på ikke blot én, men hele to telelinser. Dette i erkendelse af, at man helt enkelt ikke kan dække et stort zoom-område med én enkelt 5X zoom.

Xiaomi, der som den første producent fik adgang til Samsung’s nyudviklede 108 MP sensor, var også klar over problemet. De snød ganske vist med den optiske 5X zoom, der i virkeligheden kun var 3,7X. Men valgte så klogeligt at inkludere en ekstra 2X zoom til portrætter og lignende motiver. Samt en separat lille makrolinse.

Det gjorde Xiaomi ud fra den erkendelse, at hvis man ikke gjorde det, så ville mobilen i stedet selv gå ind og beskære på de 108 MP. Med dårlige resultater til følge.

Dobbelt telezoom

Huawei valgte tilsvarende at løse dette problem ved at erstatte 5X periskop telen på P40 Pro med henholdsvis en 10X periskop tele og en almindelig 3X tele. Med en vidvinkel, normal, tele og supertele har Huawei skabt et fornemt fotoinstrument til de kræsne brugere. Et produkt, hvor der stadig gås på kompromis enkelte steder, men ikke i nær samme omfang som tidligere.

Samsung har valgt at kopiere denne Huawei-løsning til noget nær mindste detalje. Og det skal være dem vel undt, da Huawei jo selv har lånt hvis ikke ligefrem stjålet fra konkurrenterne for at nå toppen.

Og så også fordi Huawei Danmark af uransagelige årsager valgte ikke at markedsføre den ellers så ultimative P40 Pro Plus. Mærkværdigt, når man nu havde verdens ubestridt bedste produkt på området i netop sin portefølje.

Helt mærkværdigt blev det, da Danmark var eneste nordlige undtagelse. Således kunne man købe Huawei’s topmodel i England, Tyskland, Sverige og Norge – altså i samtlige vore nabolande – men ikke i Danmark. Jeg spurgte flere gange Huawei Danmark på den, og på et tidspunkt fremgik det endda officielt af pressen, at nu – nu – ville den komme.

Men den kom aldrig, og Huawei forpassede derfor en enestående mulighed for at brillere med sin fotografiske kunnen.

Samtidig blev Huawei Danmark også dømt ude rent politisk. Dels fordi den danske kommunikationsdirektør samtidig skulle være vært for en dansk børnekanal på TV – finansieret af kinesiske Huawei. En kanal, som blev mistænkt for at være skjult kinesisk propaganda.

Og dels fordi Huawei i 2020 endnu engang kom i politisk modvind. Det viste sig nemlig, at Huawei havde udviklet et avanceret ansigtsgenkendelsesprogram, der var blevet brugt til at identificere oprørske befolkningsgrupper i Kina.

– Not good, Huawei. Not good at all….

Huawei’s imponerende og banebrydende P40 Pro Plus kom derfor aldrig rigtig ud til brugerne. I stedet blev det så ét år senere Samsung, der kunne høste anerkendelse og berømmelse med den nye Galaxy S21 Ultra, der på flere måder endda er bedre end forbilledet Huawei’s P40 Pro Plus.

Samsung har ganske enkelt taget det bedste fra Huawei og tilføjet det bedste fra sig selv. S21 Ultra benytter sig for det første af Samsungs højtopløselige 108 MP sensor. I Mark 2 udgaven. Her må Huawei nøjes med beskedne 50 MP.

Og så er S21 Ultra forsynet med en dobbelt tele, der tillader optisk periskop-zoom på helt op til 10X og 100X Space Zoom, som vi så det på forgængeren S20 Ultra. Dertil en 3X optisk zoom til portrætter og kortere telefotos.

I mine øjne udgør den nye S21 Ultra hermed markedets bedste bud på en universel kameramobil med noget nær uanede muligheder. Fra 100X Moon Zoom til skarpe makro-optagelser med vidvinklen.

Men så er der altså også tale om en kameramobil i 10.000 kroners klassen.

Bedre Exynos processor

Læg hertil, at Samsung langt om længe er kommet på omgangshøjde, hvad deres egne Exynos processorer angår. Samsung’s Exynos har længe været markant ringere end Qualcomm’s Snapdragon, hvad både hastighed og strømforbrug angår. Til stor splittelse i IT-verdenen.

For at spare penge har Samsung nemlig i flere år valgt at tilgodese det store amerikanske marked samt hjemmemarkedet med Snapdragon topmodellen, som de må købe sig til. Mens resten af verden har måttet nøjes med Samsung’s egen billigere og ringere ydende Exynos processor.

Tests har vist, at Exynos processorer hurtigere løber varme og må drosle ned på hastigheden, og at strømforbruget er så meget højere, at der der kan være mere end én times batteritid til forskel på de to processorer. Ikke uvæsentligt i løbet af en lang arbejdsdag. 

Da Samsung konsekvent har brugt sine egne Exynos processorer i de allerfleste lande uden for USA og hjemlandet Korea, da har brugere i mange af disse lande med god ret følt sig snydt af Exynos og Samsung.

Faktisk blev der for ikke så længe siden lavet en underskriftindsamling, som krævede, at Samsung helt droppede sin egne langsomme Exynos processorer. Og kun benyttede amerikanske Snapdragon i sine flagskibe.

Flere end 50.000 skrev under på denne protest. Så stor var irritationen.

Det ser nu ud til, at Samsung har lyttet til den massive kritik. At de med den nyudviklede Exynos 2100 processor endelig er kommet i hvert fald nogenlunde på omgangshøjde med Qualcomm’s Snapdragon. Det tyder flere benchmark tests på. Vi venter spændt på at se en direkte sammenligning.

Samtidig har Samsung’s design-team været på overarbejde med den nye S21-serie. De har virkelig lagt sig i selen, og det klodsede telemodul er nu integreret i rammen, hvilket ser rigtig godt og futuristisk ud.  Jeg er i hvert fald begejstret for denne nytænkning, der får Samsung til at skille sig markant ud fra samtlige andre mærker på markedet.

”Contour Cut Camera” kalder Samsung selv det nye S21-look. Jeg kalder det bare “3C” eller “CCC”. For nemheds skyld.

Et Reality Check

Det var teorien. Tilbage står så at se, om teori og praksis hænger sammen. Om den nye Galaxy S21 Ultra virkelig er så meget bedre end sine to forgængere S20 Ultra og Note 20 Ultra. Hvoraf den første jo fik dårlige anmeldelser og den sidste ganske gode. Efter at have brugt den nye S21 Ultra i en måned er konklusionen herfra klar:

– Det er en langt bedre mobil med et langt bedre kamerasystem end dens to forgængere. Tilsammen. Det ser ud til, at Samsung virkelig har taget ved lære af de to foregående modeller og deres tekniske fejlskud. At man har rettet fejlene og fyldt hullerne ud.

Alene den kendsgerning, at Samsungs nye Exynos 2100 processor omsider er nået på omgangshøjde med den nyeste og bedste Snapdragon, er et fremskridt af dimensioner. Slut med at ærgre sig over, at de på den anden side af dammen – i USA – fik både bedre batteritid og en hurtigere processor – end her i Europa og de fleste andre steder. Endda til en lavere pris. 

Det manglede da også bare. Shame on Samsung for at have ladet os vente så længe. Og tak for, at vi nu endelig kan bruge både 120 Hz opdatering og højeste opløsning på skærmen – samtidig. Det kunne man ikke på forgængerne, hvor man måtte vælge enten 120 Hz opdatering eller 1440 x 3200 pixels.

S21 Ultra kan håndtere begge dele samtidig – endda dynamisk, så mobilen selv vælger opdateringsfrekvens efter indholdet på skærmen. Fra 120 Hz, hvis der skal spilles spil eller kigges film. Og helt ned til strømbesparende 10 Hz, hvis der er tale om statiske websider. Eksempelvis ved læsning af e-bøger.

Et af de irriterende problemer ved den seneste Note 20 Ultra var og er kameraets meget langsomme lukker. Der går nemlig et lille stykke tid, fra man trykker på lukkeren, til kameraet tager billedet.

Står motivet stille, er det intet problem. Men mange motiver står som bekendt ikke stille, og da bliver denne forsinkelse et kæmpeproblem, der kan koste vigtige skud.

Man kunne dog ty til Live View eller sågar 8K video for så i ro og mag at udvælge det helt rigtige skud fra billedserien bagefter.

Problemet med den langsomme lukker er løst på den nye S21 Ultra. Næsten da.

Mulighed for S-Pen

Samsung har i flere år forbeholdt sin eksklusive S-Pen til topmodellerne i Note-serien. Med en indbygget Wacom digitizer skriver man på skærmen, som var det på papir. Næsten da. Og med pennen kan man redigere videoer med en hidtil uhørt præcision.

På det seneste er der imidlertid sket en form for skred i denne fordeling. Det startede med, at Samsung pludselig lancerede en Galaxy Note 10 Lite, som på mange måder kunne det samme som den store Note 10 Plus, men som gjorde det til noget nær den halve pris.

Bevares, der var ikke samme hurtige processor ombord. Der var heller ikke samme høje opløsning på skærmen – ejheller mere end 6 GB RAM og 128 GB hukommelse. Mod det dobbelte i topmodellen. Der var og er også enkelte S-Pen features, der kun gælder Note 10 Plus.

Men ikke nok med, at Note 10 Lite kun kostede og stadig kun koster det halve af moderskibet. Nej, den kan regelmæssigt fås til det halve heraf – altså en fjerdedel af prisen på en Note 10 Plus. Fra 10.000,- (Note 10 Plus) over 5.000,- (Note 10 Lite) til en kampagnepris hos teleselskaberne på 2.500,-.

Et enkelt sted så jeg den sågar til så lidt som kr. 2.100,-. Det er vanvittig billigt for en mobil, der kan næsten det samme som sit forbillede, der kostede fire gange så meget som ny. Så jeg købte derfor én til denne uhørt lave pris. Bare for at have den som en rigtig god backup.

Note 10 Lite indvarslede en ny epoke for Samsung, der nu er begyndt at sprede S-Pennen og dens funktionalitet til flere og flere andre Samsung modeller. Eksempelvis den iPad-store Galaxy Tab S, der leveres med en S-Pen som fast inventar. Og nu senest S21 Ultra flagskibet, der tilbyder S-Pen som tilbehør, man kan vælge til eller fra.

Hos Samsung venter man spændt på, hvordan denne mulighed vil blive modtaget af brugere og fans. I bedste / værste fald kan modtagelsen afgøre, om Note-serien overhovedet har en fremtid som selvstændig model – med sin lille indbyggede S-Pen og dens mange (u)muligheder. Eller om serien skal stoppe helt med en eventuelt kommende Note 21.

Stor S-Pen i separat hylster

Den nye S-Pen kan ganske vist ikke helt så meget som Note S-Pennen, men den gør det ganske glimrende. Og så er den markant større og dermed lettere at holde på, da den dels er rund med en større diameter – dels måler knap 15 cm i længden.

Den S-Pen, som følger med en almindelig Note mobil, er ganske lille, da den ellers ikke kan få plads inde i mobilen. Den er blot 11 cm lang, ganske glat og tynd og ikke nær så let at holde om, som den nye er.

Samsung har således udvidet S-Pen funktionaliteten til nu også at inkludere den nye Galaxy S21 Ultra. Som eneste model i den nye S21-serie. Men da der ikke er plads til den langt større S-Pen inde i selve mobilen, har Samsung kreeret et specielt flipcover med plads til den store pen. Samt et konventionelt cover i silicone, åbent og med plads til pennen på siden.

Den løsning frigør plads til et større 5.000 mAh batteri og giver dermed en længere driftstid end på modeller med indbygget og pladsoptagende S-Pen.

Man kan stadig bruge sin lille S-Pen på den nye S21 Ultra, hvis man har en Note i forvejen. Men vil man have bedre greb om og mere styr på sin pen, da giver det god mening at investere i et af de nye covers med indbygget plads til den nye og større S-Pen. Man vil blive rigtig glad for begge dele.

Det er jeg i hvert fald blevet for mit flip cover, der passer godt på pennen. Bedre end det helt åbne. Eneste ulempe er, at det fylder ganske meget. Ikke mindst i bredden.

Intet hukommelseskort

Samsung har længe været en af verdens førende producenter af hukommelseskort. Derfor undrede det mange, at ingen af modellerne i den nye S21-serie har plads til udskiftelige hukommelseskort. På forgængeren S20 Ultra kunne man supplere den indbyggede hukommelse, så man nåede op på totalt 1,5 TB.

Det var plads nok til mange timers video-optagelse. Eller mange film på lange flyrejser. Den mulighed har man desværre ikke længere. I dag er der ikke plads til udskiftelige hukommelseskort, og den indbyggede hukommelse starter nu ved 128 GB med mulighed for at vælge 256 GB som alternativ. I begge tilfælde med 12 GB RAM.

Man kan også tage det store spring op til 512 GB, der bør række for de allerfleste. Da får man samtidig hele 16 GB RAM, hvilket gør mobilen lynende hurtig og suveræn til både multitasking og spil.

512 GB kan lyde af meget, men er det bestemt ikke, hvis man vil lege bare lidt med 8K video. 512 GB giver nemlig kun plads til 3 timers 8K video – endda uden at tælle Android styresystemet med…

Så 512 GB er slet ikke den vilde luksus, det var for blot et år siden. Har man ambitioner om at optage blot en smule 8K video med regelmæssige mellemrum, da er det en rigtig god idé at vælge den største S21 Ultra model. Med 512 GB risikerer man ikke at løbe tør midt i optagelserne. I hvert fald ikke lige med det samme.

Skulle man alligevel få brug for mere end de indbyggede max 512 GB lagerplads – eksempelvis på lange ferierejser til fjerne og utilgængelige steder, hvis det engang igen skulle blive muligt – da tilbyder Samsung ovenstående lille og yderst bærbare SSD harddisk på 1 eller 2 TB. Hver enkelt TB giver plads til knap 6 timers 8 K video.

Ny Pro Pen på vej

Da den nye og større S-Pen ikke har indbygget batteri og Bluetooth som den traditionelle Note S-Pen, da kan den ikke bruges som fjernbetjening. Ejheller til de mystiske Air Gestures, der mest af alt minder om Harry Potter viftende med sin tryllestav – når og hvis funktionerne ellers virker.

Det forlyder dog, at der senere på året vil komme en Pro-model af den store S-Pen med Bluetooth og indbygget batteri. En pen, der så kan bruges som fjernudløser til ens kamera.

Men fortvivl ikke. Har man ladet sig suge ind i Samsung’s stadigt større og bedre økosystem, da har man sikkert også investeret i et Galaxy Smartwatch – med 3’eren som den nyeste og mest avancerede model. Et lækkert smartwatch, der givet er det bedste valg til Android lige nu, hvor Google’s Wear slet ikke kan hamle op med Samsung’s eget Tizen OS.

Det nye Smartwatch 3 kan en stor del af det, som Apple Watch længe har været ene om at kunne. Og gør det med større stabilitet end  Google Wear, der jo skal virke på et hav af forskellige ure fra vidt forskellige producenter. Der er en tæt integration mellem de forskellige Samsung produkter, som bare bliver bedre og bedre til at kommunikere med hinanden.

Et godt eksempel herpå er den indbyggede Kamera-app, der giver mulighed for fjernstyring af mobilen fra håndleddet. En smart detalje, hvis man har et nyt Galaxy S21 Ultra med stor S-Pen uden Bluetooth og mulighed for fjernudløser. Med den indbyggede app styrer man mobilens kamera overbevisende direkte fra håndleddet – fra sit Watch 3.

Man kan bruge denne app som simpel selvudløser. Til at undgå kamerarystelser. Man kan vælge mellem foto og video. Man kan zoome ind og ud, fokusere direkte fra skærmen og meget mere. Og så fungerer det hele langt bedre end de tredjeparts programmer, der hidtil har kunnet meget af det samme. Eller i hvert fald påberåbt sig at kunne.

– Way to Go, Samsung!

De mange indbyggede funktioner samt et mindre design gør tilsammen, at det nye Watch 3 ikke har helt den samme batteritid som forgængeren Galaxy Watch. Men hvis man ellers lader sit ur op hver nat, bliver der ingen problemer med batteritiden.

En sammenligning med Galaxy Watch 2 er uhyre vanskelig, da dette ur aldrig har eksisteret. Samsung var tydeligvis bange for, at et eventuelt Watch 2 skulle blive forvekslet med Active 2 modellen, der ikke har rotérbar urkrans. Samsung droppede derfor alle planer om en 2’er og gik direkte til 3’eren.

Rigtige mænd (og kvinder med) vil naturligvis ikke undvære drejeskiven. Så meget mere om Watch 3 i en kommende artikel. Rigtige mænd (og kvinder) har også brug for et rigtigt cover, når de drager i felten med deres nye S21 Ultra.

Ovennævnte flipcover med indbygget S-Pen er perfekt til hjemligt brug og på forretningsrejsen. Eller hvis man vil redigere video og bruge pennen til præcise klip. Men skal man ud naturen og tage en masse flotte fotos, da er det ikke ideelt. Da risikerer man også at tabe sin dyrebare S-Pen.

Herude kan man i stedet og med fordel ty til Samsungs eget snart klassiske Protective Cover, som ud over massiv beskyttelse mod stød og slag sågar også har to indbyggede kickstands. En kort og en lang, der giver to forskellige betragtningsvinkler.

De gør, at man efterfølgende i ro og fred kan se dagens flotte optagelser igennem – fra den helt rigtige vinkel. Om man nu sidder op eller ligger ned. Eller et sted midt imellem. De er utroligt praktiske at have med sig overalt.

Jeg er nu på mit fjerde Protective Cover og kunne ikke undvære det. Jeg har haft det til min Note 8, 9, 10 og 20, og det er nu fast inventar på min S21 Ultra.

Bedre anbefaling kan noget cover næppe få.


Hvis du vil se fotos taget med den nye S21 Ultra, så check min @steenulnits Instagram-profil og søg på #S21Ultra.

Der ligger efterhånden en hel del skud her.

2021 Tekst: Steen Ulnits

 

Key West revisited

For Ernest “Papa” Hemingway var Key West det sidste fristed i USA, hvor han kunne være så nogenlunde i fred for pressen. Jeg er fulgt i hans fodspor og har besøgt Key West tre gange – med fiskestang i hånden. Senest i 2019.

Key West er et ganske specielt sted – den sydligste by i den amerikanske stat Florida med kun nogle få hundrede kilometer ned til det kommunistiske Cuba, hvorfra mange cubanere er flygtet og nu bor i USA. I Florida er der snart flere, som taler spansk end engelsk, og tilstrømningen bare fortsætter.

Mange af de indvandrede cubanere klarer sig godt. De er arbejdsomme, og de støttes ofte økonomisk af tidligere udvandrede cubanere, som havde penge med “hjemmefra”. Et af de mest kendte eksempler er Eddie Cue, som i flere år har beklædt en af de vigtigste ledelsesposter hos computergiganten Apple.

De mange cubanere skyldes naturligvis dels den meget korte afstand til Cuba – 400 km – dels det hidtil kommunistiske styre under Fidel Castro, som længe har været på kant med USA. Det har dog været under opblødning i de seneste år, omend den amerikanske fangelejr Guantanamo på sydspidsen af Cuba stadig spøger.

A Pelican on the Porch


Militæret er stærkt repræsenteret i Key West. Der er konstant fly i luften, og US Coast Guard afpatruljerer regelmæssigt farvandet i og uden for havnen, der har oplevet øget aktivitet i de seneste år. Således har byen valgt at ride med på den verdensomspændende bølge af krydstogtsskibe, der hidtil har været for store til at lægge til i Key West.

I to omgange er havnen uddybet, så de store skibe nu kan lægge til kaj, og det er ikke gået stille af. Således kan de lokale fiskeguider samstemmende berette, at fiskeriet efter ikke mindst tarpon har lidt under det omfattende gravearbejde. Fiskene har ikke ro, og de er derfor trukket væk fra de by- og havnenære områder, hvor de plejer at færdes.

Cobia i stormfronten

Jeg besøgte første gang Key West i 1994, hvor jeg kombinerede lidt fiskeri i Florida med et træningsophold i faldskærmscentret ved Lake Okeechobee. Når man i nogle dage havde set Florida lidt fra oven – for det meste fra 4 km’s højde – var det ganske forfriskende med lidt skumsprøjt for boven nede på havniveau.

A Barra in the Boat


Jeg bookede en lokal guide, som jeg fandt i telefonbogen en aften efter en spændende, men anstrengende dag i en lille dobbeltdækker med en meget stor motor. Jeg skulle prøve kunstflyvning i en åben flyvemaskine, hvor man blot hang i sine fire sikkerhedsseler – med hovedet nedad en stor del af tiden.

Det var megasjovt, men også hårdt for fysikken. Ind imellem trak vi 6G, når piloten rettede op efter en styrtbombning, og det kunne jeg godt mærke, da vi landede igen. Jeg havde det fint, men kunne ikke gå lige tilbage til bilen. Det var helt umuligt. Kroppen trak konstant til siden. Ikke ligeud…

Men jeg nåede tilbage til hotellet og tilbragte resten af dagen ved svømmepølen. Om aftenen fandt jeg nummeret på en lokal guide i telefonbogen og ringede til ham. Jeg var heldig. Det var ikke højsæson, og han var ledig de følgende to dage.

Drømmekastet

Vi starter tidligt ud – til grå skyer over Karibien. Vinden er frisk og tiltagende, hvilket gør, at vi ikke kan tage på langfart. Vi bliver i stedet inde under land og afsøger mangroven for meterlange barracudaer, som har det fint med det koldere vand fra koldfronten.

A Cobia on the Cockroach


Skyerne ligger lavere og lavere, og det mørkner over Karibien. Vi ser imidlertid flere store barracuadaer, som i modsætning til bonefish holder af det lidt koldere vand. Det bliver til en halv snes flotte fisk på flydende poppere, inden vi tvinges helt ind til land – ind i den beskyttende mangrove.

Vi er lige ved at “call it quits”, da vi spotter en flok store fisk, som cirkler rundt næsten inde mellem grenene. De ligner grangiveligt hajer, og de er tydeligvis urolige – måske på grund af vejrskiftet. Forsigtige er de også. Hver kan vi forsøger at komme på skudhold, flytter de sig tilsvarende længere væk.

Men så sker det forunderlige. Jeg laver drømmekastet, der trods vind og bølger og lang afstand lander den mørke Cockroach ret foran en af fiskene. Den drejer straks omkring og inhalerer fluen – fuldt synlig. – Fish on!

Det bliver en lang og indædt fight. Fisken er en sergeantfish – en “cobia”, som den hedder på disse breddegrader – og den er kendt for både styrke og stædighed. Til sidst må den dog give sig og lade sig lande. Min første store cobra er en realitet – meterlang og muskuløs.

Vejret er nu så dårligt, at vi må skynde os tilbage til Key West – lige før uvejret bryder løs.

Søsterskibet til Hemingway’s “Pilar”


Det buldrer løs det meste af natten. Godt, vi ikke blev derude bare ét minut længere… 

Men dagen efter er vejret godt igen. Det skifter hurtigt på disse breddegrader – i hvert fald om vinteren. Vi beslutter os derfor til den lange tur over sundet til øgruppen Marquesas, der ligger fredet for fiskere langt ude mellem Florida og Cuba.

Bonefish og permit på Marquesas

Det bliver kort fortalt en helt fantastisk tur, som kræver sin egen artikel. Her skal blot nævnes, at jeg sluttede dagen af med ikke færre end fem fine permits i solnedgangen. De tailede som gale og var vilde med vore krabber.

Vejret her 25 år senere tillader ikke en tur til Marquesas i denne omgang. Der er for langt, og det blæser alt for meget. Vi må nøjes med fin mad på “Marquesa” – en fornem og hundedyr trærestaurant af samme navn i Key West – og så lidt tarponfiskeri i selve havnen.

Solnedgangen på Mallory Square er, som den altid har været – smuk og en attraktion for såvel turister som fastboende. Men fiskeriet er bestemt ikke, som det ellers plejer at være. Vi ser stadig rullende tarpon med regelmæssige mellemrum, men de får aldrig fred. Havnen vrimler af hidsige jetskis, der forstyrrer både fisk og fiskeri.

Pelikaner tager skraldet i havnen


Forklaringen på det ustabile fiskeri mener de lokale fiskere som nævnt skal findes i de omfattende udgravninger, der netop er sket af havnen – så kæmpestore krydstogtsskibe nu kan anløbe den lille havn og sende masser af dollar-spenderende turister på land for nogle hurtige souvenirs og snapshots.

Jeg kroger to tarpon, som jeg begge mister i et sandt trafikkaos af ind- og udgående skibe. Til sidst sidder krogen solidt fast i bunden nær en af molerne ret ud for flådestationen. Men så suger det tungt i stangen, og min guide beordrer mig til at lægge max pres på stang og line. Nu må det briste eller bære.

Det bærer heldigvis. Det viser sig at være en rokke, som i de første minutter efter hugget har formået at suge sig fast på bunden et halvt hundrede meter borte. Og på grund af den horisontale line har jeg haft svært ved at løfte den fri. Nu spræller den hektisk med sine store vinger, men kan ikke rigtig gøre mere.

Jeg føler mig næsten skyldig i noget kriminelt, da vi til sidst har en rokke på små 20 kg ved bådsiden. Den ser på en eller anden måde trist ud. Jeg havde det på præcis samme måde, da jeg for snart mange år siden krogede og landede en revhaj på Maldiverne.

Det var heller ikke meningen. For på de kanter er hajer hellige…

© 2019 Steen Ulnits

Hvis du vil se flere billeder fra Key West, så klik ind på denne artikel.

 

Samsung: Galaxy Note 9

9 på 9’eren – det er, hvad man får på den stadig nye Samsung Galaxy Note 9. Android 9.0 Pie på Samsung Note 9. Og det spiller rigtig godt sammen både ude og hjemme.

Samsungs absolutte topmobil har indtil videre altid været at finde i Note-serien – med Note 9 som den seneste og mest avancerede. Her har den sydkoreanske elektronikgigant høstet sine største triumfer – og lidt de største nederlag.

Det sidste med Note 7, som jo viste sig at være et livsfarligt bekendtskab, der kunne selvantænde og sågar eksplodere, så den til sidst blev helt forbudt ombord på fly i USA. Som vistnok den første mobil, der fik den noget tvivlsomme ære…

Anyway, Note 9 er det, man kalder en “iterativ” videreudvikling. En mobil, der bygger på sin forgængers dyder, og som forbedrer dennes egenskaber, hvor teknologien tillader det. Men altså uden at bringe radikalt ny teknologi til torvs.

Da Note 9 på næsten alle måder ligner forgængeren Note 8, skal der her blot henvises til artiklen om Note 8. I denne artikel skal der kun fokuseres på de felter, hvor Note 9 er forbedret eller forandret. Og det er heldigvis tilfældet ganske mange steder.

Måleligt bedre er den nye CPU, der er hele 55% hurtigere end sin forgænger i Note 8. Det er mærkbart, og der mangler aldrig kræfter – selv ikke til krævende spil.

Batteriet

Den vigtigste grund til, at jeg skilte mig af med min Note 8, var batteritiden. Efter katastrofen med Note 7, hvis batteri var fejlkonstrueret og derfor kunne selvantænde, var Samsung naturligt nok meget forsigtige med at presse citronen – med at lade batteriet fylde for meget af mobilen. Der skal jo være plads til at komme af med varmen.

Batteritiden på Note 8 var derfor mildest talt elendig, hvilket ikke mindst viste sig, når man brugte GPS-applikationer som ViewRanger og andre, der er i konstant kontakt med satellitterne, mens data overføres til kortmateriale på mobilens skærm.

Efter blot et par timers brug i felten havde Note 8 aldeles tabt pusten og måtte give op. Den gik helt enkelt i sort og lod sin bruger (mig) i stikken ude i felten. Eller dybt inde i skoven.

Not so with Note 9. Hvor Note 8 blot havde sølle 3.500 mAh – sølle til så stor og klar en skærm – dér kommer den nye Note 9 nu med mere passende 4.000 mAh. Nu kan man klare sig igennem de fleste almindelige dage – og lidt flere timer i felten med GPS’en kørende.

Takket være en ny og avanceret metode – “Water Carbon Cooling System” kaldet – løber Note 9 heller ikke varm under brug. Det er denne metode, som sammen med kobber til varmeafledning gør, at Samsung nu igen tør presse citronen og udnytte den trange plads mellem alle de andre elektroniske komponenter optimalt.

Kameraet

Kameraet eller rettere: Kameraerne, for der er to af slagsen – er blevet opgraderet til samme kameramodul, som så dagens lys i Galaxy 9 Plus: Med “Dual Aperture”, som henholdsvis åbner og lukker for lyset alt efter forholdene. Med blænde 2.4 eller den lysstærke 1.5.

En lille ekstra og ekstern blændering går ned, hvis lyset er for stærkt, og leverer på denne måde marginalt bedre billeder. Det samme gælder ved svagt lys, hvor den samme blændering i stedet åbner op og lukker mere lys ind. Med det resultat, at man kan tage billeder ved dårligere lysforhold end før.

Lad os tage det sidste først. Det er hævet over enhver tvivl, at Note 9 kan tage billeder i dårligere lys, end Note 8 kunne. Det kan man hurtigt selv konstatere ved at snappe et par billeder i næsten mørke. Note 9 får synlige ting med, som Note 8 slet ikke kunne registrere.

Meget mere tvivlsomt er det i den lyse ende af spektret. En af de ting, jeg syntes bedst om ved Note 8, var kameraet, som tog utroligt flotte og knivskarpe fotos. Not so med Note 9, der selv i klart sollys kan have problemer med fokuseringen. Især på kort hold. Og mest udtalt i Portrait Mode, hvor der ofte kæmpes, når motivet ikke lige er et ansigt.

Testskud af samme motiv med en iPhone Xs Max viste en slående forskel på de to kameraer. Når jeg sammenligner med Note 8 fotos fra sidste år, oplever jeg tydeligt, at 8’erens kamera tog bedre fotos, end 9’eren gør. Jeg har ikke læst eller hørt om andre, der har haft samme oplevelse.

Set i det lys (!) skulle Samsung jo ikke have “opgraderet” Note 9 med kameradelen fra Galaxy 9 Plus. Det var i mine fotograføjne en ærgerlig downgrading. Note 9 plejer jo at være toppen af poppen.

Pennen

Det, der for alvor adskiller Samsung Galaxy Note-serien fra almindelige dødelige smartphones, er naturligvis den medfølgende S-Pen. Med den kan man lave rigtig mange fornuftige ting, som mange hurtigt bliver afhængige af. Undertegnede til dels inklusive.

En lange række specielle apps til S-Pennen gør det muligt at skrive direkte på en låst skærm, at oprette notes, der kan tekstes, skrives, tegnes eller males i. Der kan tages uhyre præcise screenshots, som kan flettes ind i andre programmer, og man kan få oversat udenlandsk tekst direkte.

Endelig kan man ved blot at lade pennen svæve over sin inbox få læst noget af indholdet op, så man ikke altid behøver at åbne hele mailen. Ganske smart og praktisk, hvis man får mange mails.

Nyt til S-Pennen på Note 9 var så den indbyggede Bluetooth-funktionalitet. Nu kunne man ikke blot bruge den indbyggede knap i pennen til at slette med. Nu kan den også programmeres til at udføre en lang række funktioner:

– Den kan åbne kameraet. Den kan bruges som fjernudløser, hvilket er en rigtig smart og i praksis meget brugbar funktion – ikke mindst til selfies. Og så kan den bruges til at scrolle i fotos eller sågar skifte slides i præsentationer såsom Powerpoint.

Det er rigtig smart og rigtig sjovt at lege med – de første par dage. Så glemmer man muligheden igen og bruger den ikke længere. Det var i hvert fald det, der skete for mig, som ellers er rigtig glad for pennen.

For mig var og er det samtidig et stort irritationsmoment, at den lille knap aldrig er, hvor man har brug for den. Pennens og knappens fysiske udformning gør det noget nær umuligt at vide eller mærke, hvor knappen befinder sig. Og i mørke – hvis man viser præsentationer for et publikum – er det helt umuligt.

Der bør findes en løsning, så knappen er nem at finde. Og pennen skal være så robust, så den ikke knækker. Det er nemlig sket for rigtig mange af de nye S-Penne. De knækker altid lige i overgangen mellem plast og metal. Så ofte, at man på nettet har genoplivet den gamle #spengate.

Den opstod ved Note 5, hvor pennen havde det med at sætte sig helt fast oppe i mobilen – umulig at få ud igen. Så S-Pennen er tydeligvis både styrken og svagheden ved Samsungs Note modeller.

Og hvis ellers der var plads til det, måtte S-Pen gerne være lidt større. Så ville den være lettere og mere behagelig at holde om.

Højttaleren

De store og fantastisk flotte skærme på såvel Note 8 som Note 9 egner sig rigtig godt til at se film på.

Kombineret med et behageligt fravær af den berømte eller berygtede sorte “notch” i toppen af skærmen, som Apple introducerede med iPhone X,  gør størrelsen alene Note 9 til en fornøjelse at se på.

Note 9 har samtidig fået forbedrede højttalere – hele to af slagsen mod før kun én – der bedre kan leve op til den store og flotte skærm. De er udviklet af AKG, som også ejes af Samsung, og kommer nu med support for lydformatet Dolby Atmos (DA). Nogen hørbar forskel med og uden DA kunne jeg dog ikke rigtig notere mig. Andre kan dog tilsyneladende.

Vil man gerne se sine film eller arbejde på en endnu større skærm, så har Samsung indbygget sin DEX-funktion, der i år er blevet endnu en tand skarpere. Nu kan man nemlig koble sin Note 9 direkte op på en større monitor med et HDMI-kabel, som dog ikke medfølger.

Ingen irriterende ekstra DEX-box at slæbe rundt på. Man kobler blot sin Note 9 direkte til den ønskede monitor med HDMI-kablet og vælger, om skærmen skal fungere som et helt nyt skrivebord – eller blot spejle skærmen på Note 9.

Rigtig smart og velfungerende. Hatten af for den funktion, som næppe mange dog vil have brug for.

Fingeraftrykket

Note 8 fik megen kritik på grund af den uheldige placering af fingeraftrykslæseren.

Den var nemlig placeret ret ved siden af kameramodulet – øverst oppe på bagsiden af mobilen, hvor den kunne være svær at finde endsige nå. Og fandt man den endelig, havde man i regelen været inde over kameralinserne med sine fedtede fingre først…

Det problem har Samsung løst med Nye 9, hvor fingeraftrykslæseren er flyttet ned under kameramodulet. Her er den lettere at nå, og her kommer man kun undtagelsesvis i nærkontakt med kameralinserne.

Bruger man det herunder omtalte “Protective Cover” fra Samsung selv, nærmest guides fingeren hen til fingeraftrykslæseren. De er født til hinanden.

Det er dog stadig en smagssag, om man kan lide at have fingeraftrykslæseren placeret på bagsiden. Her sparer den unægtelig plads, men ofte ligger ens mobil jo med forsiden opad – og scanneren utilgængelig.

Samsung havde med Note 8 lanceret sin såkaldte “Intelligent Scan”, som man ved en kombination af forskellige biometriske genkendelsesmetoder kunne låse sin mobil op med.

Det lykkedes mig imidlertid aldrig nogensinde at få dette system til at fungere bare nogenlunde på Note 8. Det gjorde systemet til gengæld øjeblikkeligt med Note 9, så det var en meget markant og yderst brugbar forbedring.

Til gengæld viser udenlandske tests, at man relativt let kan åbne mobilen ved at vise den et foto af dens ejermand. Ikke så godt.

Etuiet

Det gælder om at beskytte sine investeringer. Og det gør man meget ofte bedst med etuier, som er fremstillet af selvsamme firma, der også har produceret mobilen.

I dette tilfælde blev det således til Samsung’s eget “Protective Cover”, der lever op til militære standarder før stød og slag. Samtidig ser det godt ud – bedre end sin forgænger – og har stadig et indbygget “bagben”, der kan klappes ud, når man skal se film.

Det fungerer bare. Eneste ulempe, som jeg noterede mig, var, at den indbyggede S-Pen bliver klart sværere at fiske ud – godt pakket ind, som den jo er, oppe i det beskyttende etui.

Det er dog en detalje, som ikke trækker fra det ellers gode indtryk af Samsung’s lille, men store ny – Galaxy Note 9.

Er man til Android, fås det næppe bedre.

© 2019 Tekst: Steen Ulnits

 

 

Nyt laksestop i Nordatlanten

En ny og netop underskrevet 12-årig aftale om en forlængelse af laksestoppet i Nordatlanten giver håb for fremtiden. Også fremover vil atlanterhavslaks fra hele Nordeuropa og Nordamerika frit kunne vokse sig store i farvandet omkring Grønland og Færøerne.

Atlantic Salmon Federation (ASF) og North Atlantic Salmon Fund (NASF) har netop indgået nye aftaler med kommercielle laksefiskere i Grønland og Færøerne. Aftalen vil beskytte tusinder af voksne og vilde atlanterhavslaks fra kommercielle net og langliner, så de kan vende tilbage til nordamerikanske og europæiske floder for at gyde.

Den nye grønlandske laksebeskyttelsessaftale vil vare i 12 år (2018-2029). Repræsentanter for ASF, NASF og den grønlandske fangerorganisation KNAPK afsluttede aftalen den 24. maj i Reykjavik, Island efter mere end 12 måneders forhandlinger. Færøernes aftale mellem ASF, NASF og Færøernes Lakseskibsfartsforening (Laksaskip) blev underskrevet i Reykjavik den 22. maj og fortsatte en flere årtier lang ophævelse af kommercielt laksefiskeri fra 1991.

Farvandene omkring Grønland og Færøerne er kritiske opvækstområder for vilde atlanterhavslaks fra hundredvis af vandløb i Nordamerika og Europa.

Kommercielle fangster i disse områder er kendt som “mixed stock” fiskeri, fordi laksene stammer fra såvel relativt sunde bestande som truede. Dette fiskeri påvirker sårbare floder som Penobscot floden i USA og St. John floden i Canada samt ikoniske floder med reducerede bestande som Tweed i Skotland, Big Laxa på Island og Alta i Norge.

Det er meningsfuldt og afgørende at reducere høsten af ​​vilde atlanterhavslaks i disse havområder, men ikke kun for laksens bevarelse, men også for den globale biodiversitet og vores floder og oceaners sundhed, udtalte præsident Bill Taylor ASF.

Den bedste måde at redde nordatlantisk laks på er at reducere antallet af dræbte, udtalte NASFs amerikanske formand Chad Pike og fortsatte:


– Det unikke havmiljø omkring Grønland og Færøerne er dér, hvor voksne fisk fra over 2.000 floder i hele Nordatlanten er kendt for at tilbringe deres vinterfødesøgning.

Disse bevaringsaftaler skaber reservater for vilde laks i deres kritiske levesteder, hvilket er en historisk gevinst for laksebeskyttelsen.


I henhold til aftalen vil de grønlandske og færøske delegationer til den nordatlantiske laksebeskyttelsesorganisation (NASCO) deklarere nul kommercielle kvoter på næste måneds internationale topmøde i Portland, Maine. Som følge heraf vil voksne laks, der ellers ville blive fanget i kommercielle net, begynde at vende tilbage til deres fødevandløb i foråret 2019.

Til gengæld for det ikke-kommercielle laksfiskeri i Grønland vil ASF og NASF finansielt støtte økonomisk udvikling, videnskabelig forskning og uddannelsesinitiativer med fokus på havbevarelse. Fastboende fiskere med licens må dog fortsætte med at fange til eget forbrug. 

På Færøerne har der været en historisk aftale siden 1991, og laksfiskeriet her har været indstillet siden dengang. Orri Vigfusson, grundlægger af NASF, forhandlede transaktionen på plads med den dengang fremsynede færøske regering.

Ifølge hidtidige ASF-NASF-KNAPK aftaler har de videnskabelige og regulerende myndigheder kunnet rapportere om stigninger i antallet af store laks, der vender tilbage til nordamerikanske og europæiske floder.

I dette tilfælde vil et 12-årigt stop for kommercielt laksefiskeri sikre fremtiden for to hele generationer af vilde atlanterhavslaks. Den grønne streg markerer minimumantal for sikker overlevelse af arten.

Alle penge, der kræves til støtte for disse aftaler, rejses privat fra donorer og tilhængere af ASF og NASF.

© 2018 Steen Ulnits


Atlantic Salmon Fund (ASF) blev dannet i 1948 for at bevare, beskytte og genoprette vilde atlanterhavslaks og deres omgivelser.

North Atlantic Salmon Fund (NASF) blev grundlagt i 1996 med opkøb af laksekvoter for øje. Datterselskaber i Island, Skandinavien og Vesteuropa.