En bekendt sendte for nylig linket nederst i denne artikel til mig. Han mente nok, det ville være sund læsning og sætte nogle ting på plads i mit forvirrede hovede og frustrerede univers.
Jeg var nemlig en af de mange naive, der glædede sig usigeligt over, at statsminister Mette Frederiksens rød-grønne regering trods alt overlevede minkskandalen og sågar scorede et beskedent flertal ved det seneste valg. Det gav fornyet håb for miljøet.
Men jeg var også en af de nok næsten lige så mange, der fik kaffen i den gale hals, da Mette Frederiksen præsenterede sin nye blå-sorte regering. Efter 42 dages drøftelser med diverse partier.
En bred midterregering, som ingen ud over regeringen selv og dens egne ministre havde ønsket sig eller bedt om.
– Var det mon takken for støtten til Socialdemokratiet og regeringens tidligere parlamentariske grundlag?
Det var det åbenbart. Oppositionens SF kvitterede endda med at strikke en forelsket sweater til den knibske statsminister, der nu ikke længere ville omgås de ægte røde.
– Det kunne jo være, vi kan lege sammen igen. Om fire år, måske. Please?
Man fornemmer klart, at de fire forgangne år med en rød regering har været endog meget hårde ved Mette Frederiksen. At hun ikke magtede at fremme miljøet længere, når hun nu hellere ville støtte Aalborg Portland i hendes egen valgkreds. Og gjorde det.
Man fornemmer også klart, at hun frygtede en advokatundersøgelse af minkskandalen med tilhørende risiko for en efterfølgende rigsretssag.
Og at hun derfor villigt donerede vigtige ministerier til Lars Løkke & Co. Som så til gengæld fraveg deres før valget ellers så ufravigelige krav om en advokatundersøgelse.
Blandt de nye ministre var Venstres Jacob Jensen, der i flere år havde været på lønningslisten hos Danmarks største og mest forurenende havbrug, Musholm i Storebælt.
Næsten øjeblikkeligt kvitterede Jacob Jensen for tilliden med at annullere den foregående regerings løfte om et forbud mod skrabende redskaber i Lillebælt. Mod trawlfiskeri og muslingeskrab, der nu kan fortsætte ødelæggelserne af den sårbare havbund som hidtil.
Man må formode, at denne annullering er sket med statsminister Mette Frederiksens fulde accept. Vi har i hvert fald ikke hørt andet. Miljøet er jo ikke ligefrem noget, der ødelægger hendes nattesøvn. Der skal mere til.
Lad mig i den forbindelse citere en god ven, som i mange år trofast har tjent den danske stat og etat. Han vil gerne fortsætte til sin snarlige pension og ønsker derfor at være anonym:
“Der begynder at tegne sig et dystert billede af, hvad det kommer til at koste at undgå en advokatundersøgelse.”
Indtil videre har det helt konkret kostet danske skatteydere en årlig fridag i form af den netop afskaffede Store Bededag. Trods økonomisk overvismand Carl-Johan Dalgaards stærke tvivl om nogen reel effekt af afskaffelsen.
Hvad den nye blå-sorte regering efterfølgende kommer til at koste miljøet, har jeg slet ikke fantasi til at forestille mig. Men jeg gyser ved tanken. Det bliver slemt. Vi bliver nødt til at bede EU om hjælp til at redde det danske vandmiljø, når vi nu ikke selv hverken kan eller vil.
Afslutningsvis: Jeg kender ikke forfatteren af nedenstående artikel på websitet leksikon.org, og jeg har ikke faktachecket indholdet. Til gengæld er jeg heller ikke faldet over faktuelle fejl.
Men læs selv og døm. Jeg følte mig i hvert fald bedre orienteret efter læsningen. Og forstår nu lidt bedre magtmennesket bag Børnenes Statsminister. Og TV-tårerne over de lukkede minkfarme.
Samt den triste kendsgerning, at frustrerede vælgere nu er begyndt at tale om Asocialdemokratiet i stedet for Socialdemokratiet.
Jeg håber virkelig, at Mette Frederiksen vil rette op på skuden og den igangværende højredrejning. At hun finder tilbage til sine røde rødder og fremover vil vægte miljøet frem for ensidigt arbejdspladser til de fattige og skattelettelser til de rige.
Det er jo miljøet, vi skal leve af, i og med i fremtiden.
Ikke nødvendigvis Mette Frederiksen.
© 2023 Steen Ulnits
Herunder linket til leksikon.org, som min bekymrede bekendt sendte til mig, og som efterfølgende resulterede i ovenstående artikel:
https://www.leksikon.org/art.php?n=5299
