Tag-arkiv: Dronning Margrethe

Huawei – en sikkerhedsrisiko?


Den kinesiske teknikgigant Huaweis finansdirektør er netop blevet arresteret i Canada. Det sker med henblik på at udlevere direktøren til USA, hvor anklagen lyder på sanktionsbrud. Anholdelsen kommer oven i Kinas og USA’s handelskonflikt.

Det skriver den canadiske avis “Globe and Mail”.


“Wanzhou Meng blev arresteret i Vancouver den 1. december. Hun er efterlyst til udlevering til USA, og en kautionshøring er sat til fredag. Da der er forbud mod oplysninger, kan vi ikke oplyse mere på dette tidspunkt”, siger talsmand for det canadiske justitsministerium, Ian McLeod, til Globe and Mail.

Meng Wanzhou er ikke bare finansdirektør i Huawei. Hun er også næstformand i selskabets bestyrelse og datter til grundlæggeren, Ren Zhengfei, der har en fortid som ingeniør i det kinesiske militær.

Meng Wanzhou er en offentlig kendt person i Kina. Således vises der regelmæssigt billeder af hende på en Huawei-computerskærm i teknologi-gigantens egne butikker i Beijing.

Huawei er hurtigt blevet en af verdens største producenter af smartphones og er i dag et af de største selskaber i Kina. Ifølge den canadiske avis har de amerikanske myndigheder siden 2016 efterforsket, om Huawei har omgået sanktioner mod Iran ved at videresælge IT-udstyr fra den amerikanske virksomhed Hewlett-Packard (i daglig tale “HP”) til landet.


Anholdt i Vancouver, Canada

Anholdelsen skulle være sket via selskabet Skycom, hvor Wanzhou Meng også er bestyrelsesmedlem.

Anholdelsen kommer ikke blot oven i, at Kina og USA har en større handelskonflikt kørende. Den kommer samtidigt med, at USA har presset sine allierede til ikke at købe IT-udstyr fra Huawei.

Det sker, fordi udstyr fra Huawei bliver anset som en potentielt stor sikkerhedsrisiko, hvis det bliver integreret dybt i landes IT-infrastruktur.

“Kina kan presse kinesiske producenter til at modificere deres produkter til at underpræstere eller stoppe, facilitere spionage og på anden måde kompromittere tilliden, integriteten eller tilgængeligheden”. 

Det har chefen for Storbritanniens efterretningstjeneste MI6, Alex Younger, tidligere sagt til Reuters.

Kinas ambassade i Canada udsendte torsdag morgen en pressemeddelelse, hvori den tog skarpt afstand fra anholdelsen, som den kaldte “fejlagtig”.

“Vi vil tæt følge udviklingen af denne sag og bruge alle midler til konsekvent at beskytte de legitime rettigheder og interesser for kinesiske statsborgere”, stod der i meddelelsen.


British Telecom dropper Huawei

Et af Europas største telefirmaer, British Telecom eller BT Group, vil inden for de kommende to år fjerne alt udstyr leveret af kinesiske Huawei fra sit 4G-netværk. Det skriver avisen Financial Times.

BT Group har i forvejen udelukket Huawei fra muligheden for at kunne byde på opgaver, der handler om at levere netværks-udstyr til selskabets kommende 5G-netværk.

Huawei er længe blevet beskyldt for at udnytte sit udstyr til at spionere til fordel for den kinesiske stat og er forlængst blevet skrevet på den sorte liste i USA.

Den amerikanske regering har derfor i et stykke tid arbejdet målrettet på at overbevise andre lande om, at de bør droppe anvendelse af udstyr fra Huawei.

Ifølge Financial Times vil BT Group dog fortsat anvende løsninger fra Huawei, men ikke på det, som selskabet kalder for ‘core’.

BT Group har således truffet en beslutning om, at Huaweis udstyr alene må anvendes i yderkanten af infrastrukturen.


Danske TDC storforbruger af Huawei

En række lande har således allerede udelukket Huawei fra at installere udstyr centralt i infrastrukturen. Heriblandt også Australien.

Men i 2013 indgik TDC en aftale med Huawei på fire milliarder kroner om at drive og levere udstyr til TDC’s mobilnet. Huawei er således i dag den primære leverandør af netværksudstyr til danske TDC.

Det var dengang Center for Cybersikkerheds vurdering, at aftalerne med TDC og Huawei faktisk bidrog til at højne informationssikkerheden og medførte, at der i dag er et tilstrækkeligt højt sikkerhedsniveau hos TDC.

Som enkeltbrugere kan vi heldigvis selv bestemme, om der skal stå Huawei på mobilen. Om det skal være en Mate 20 Pro, en P20 Pro eller billigere model.

Men som YouSee mobil- og bredbåndskunde kan man ikke gøre ret meget ved det øvrige udstyr.

I den forbindelse er det svært at komme uden om Dronningens 45. nytårstale, der som bekendt endte i sort skærm. 1,3 millioner danskere gik hermed glip af Dronningens nytårstale ved årsskiftet 2016-17. De var alle på YouSee med Huawei udstyr.

33 YouSee sendestationer over det ganske land måtte efterfølgende genstartes.

Det var den 31. december 2016, og sagen er stadig uopklaret.


Seneste nyt om Huawei

Det er nu kommet frem, at Huaweis finansdirektør Meng Wanzhou specifikt mistænkes for at have deltaget i transaktioner, hvor det globale banksystem er blevet anvendt for at omgå de amerikanske sanktioner mod Iran. Dette siden 2016. Det fortæller kilder tæt på sagen til Reuters i Washington, USA.

De ulovlige transaktioner skulle angiveligt være sket gennem banken HSBC Holding Plc. En bank, der tilbage i 2012 måtte betale op mod to milliarder dollars i bøde for at have krænket landets sanktioner og for at have hvidvasket penge. Som tilfældet senest har været med Danske Bank herhjemme.

Huawei’s finansdirektør Meng Wanzhou har samtidig gjort sig uheldigt bemærket med interne udtalelser om, at “man godt kan bryde sanktioner, hvis de bliver for besværlige og hindrende for produktionen”. Måske det er de udtalelser, der er faldet USA for brystet.

Affæren er delikat og kan næppe undgå at forværre situationen mellem USA og Kina. De to landes præsidenter mødtes pudsigt nok selvsamme dag, som anholdelsen fandt sted – i Argentina, hvor man enedes om en udsættelse af handelsstriden i tre måneder.

Kursen på ikke mindst tech-aktier som Apple, Amazon, Google og Microsoft er raslet ned siden handelskrigens begyndelse. Især Apple producerer mange af sine varer i Kina.


Dyr arrestation – for alle

Arrestationen af Huawei’s finansdirektør har ikke stoppet dette kursdyk, der har kostet millioner af investorer milliarder af kroner. Og som måske vil koste TDC dyrt i fremtiden:

– Det er ikke 100 procent sikkert, at man politisk pålægger TDC at udskifte udstyret. Men politikerne, myndigheder og de store kunder vil indirekte presse TDC til at stoppe samarbejdet med Huawei. Og så venter der en stor, uforudset udgift for TDC.

Sådan lød vurderingen senest fra teleanalytiker John Strand i Strand Consult til Finans.dk

Senest har også Tyskland og Frankrig tilsluttet sig koret af Huawei-skeptikere, der i forvejen tæller USA, Canada, Storbritannien, Australien og New Zealand.

©️2018 Steen Ulnits


Update: Her flere uger efter anholdelsen tilbageholdes arvingen til kinesiske Huawei stadig i Canada, mens man i USA forbereder en sag mod hende og firmaet. Hun er dog løsladt mod kaution og venter på, at USA forlanger hende udleveret.

Anklagens 23 punkter går nu specifikt på, at der er blevet fiflet med ejerskabet til forskellige firmaer, heriblandt Skycom, så Huawei ad den vej har kunnet omgå USA’s handelsembargo mod ikke mindst Iran. Huawei har på denne måde og via dette firma solgt amerikansk teknologi til Iran, lyder det i anklageskriftet. Og det kan blive rigtig, rigtig dyrt for Huawei.

Samtidig har man i Polen anholdt en Huawei-ansat for forsøg på industrispionage. Og senest er det kommet frem, at en Huawei-medarbejder i USA angiveligt og for flere år siden har stjålet fortrolige oplysninger fra den amerikanske mobilgigant T-Mobile og sågar fjernet fysiske dele af et testapparat fra laboratoriet.

Læs dele af den fascinerende mail-korrespondance mellem Huaweis hovedkontor i Kina og så firmaets medarbejdere i USA her. Det giver et ganske godt indblik i, hvordan Huawei i hvert fald i dette tilfælde har opført sig. Det ser ikke kønt ud og giver et både trist og tankevækkende indblik i Huawei’s “Research & Development” afdeling…

Huawei forsvarede sig med, at den pågældende medarbejder blot ville sætte sig ekstra godt ind i den “Tappy” robotteknologi, det amerikanske firma havde brugt fire år på at udvikle, og som han nu skulle til at arbejde med.

Huawei har allerede accepteret en bøde på godt 5 millioner US dollar for sin utilstedelige opførsel. Og det alene for det indlysende kontraktbrud.

T-Mobile har derudover forlangt 500 millioner US dollar for tyveri af forretningshemmeligheder – 3,25 milliarder danske kroner. Det kan lyde af meget i danske øren, men skal ses i relation til, at Huawei alene sidste år tjente mere end 100 milliarder US dollar.

Huawei er også afsløret i at stjæle software fra det amerikanske firma Cisco og siden bruge koden i sine egneinternet routere. Sagen blev i første omgang klaret i al hemmelighed mellem parterne. Men da Huawei senere løj om udfaldet, følte Cisco sig nødsaget til at offentliggøre detaljerne.

Også Motorola, der i dag er kinesisk ejet, er blevet bestjålet af Huawei. Tilbage i 2007 blev en Motorola ingeniør stoppet i lufthavnen – med 30.000 kontante dollars i kufferten samt en taske fyldt med fortrolige dokumenter fra Motorola. Han var på vej til Beijing og blev senere afsløret i at have arbejdet for et selskab, der havde tætte båd til Huawei.

Huawei selv ser ud til at have erkendt, at de nok ikke kommer til at indtage verden lige her og nu – i hvert fald ikke USA og da slet ikke på legitim vis. Huawei forbereder sig endda på, at man måske ikke fremover vil få adgang til det amerikanske Android styresystem, som man bruger nu.

Men det frygter Huawei nu ikke: – Vi er i fuld gang med at udvikle vort eget styresystem, lyder det fra den kinesiske elektronikgigant. Præcis som sydkoreanske Samsung længe har forsøgt at vride sig fri af Google – ved at udvikle sit eget Tizen styresystem.

31. januar 2019


Og det bliver bare ved. I USA har FBI netop ransaget et Huawei kontor, som havde bestilt vareprøver af et nyt amerikansk udviklet panserglas til brug i mobiltelefoner. Huawei returnerede prøverne i stærkt ramponeret tilstand. Det viste sig, at de efter alt at dømme havde været en tur i Kina – hvilket er ulovligt for alle produkter, der kan have militær betydning.

Der tegner sig efterhånden et billede af, at Huawei’s R&D afdeling måske nærmere er en F&S afdeling. “Find & Steal” i stedet for “Research & Development”. Så kan man bedre forstå den kinesiske gigants kometagtige optræden på stjernehimmelen. Og den stigende skepsis for overhovedet at arbejde sammen med dem.

Som partner for danske TDC har Huawei allerede flere gange været i søgelyset. Således har TDC tidligere måttet fyre Huawei’s underleverandør for løndumping – til trods for, at Huawei ellers har skrevet under på at ville overholde danske love og regler. Og tilbage i 2015 indkasserede Huawei to gange bøder for ikke at leve op til udlændingelovgivningens regler.

Og nu er den så gal igen. Senest er Huawei Danmark således blevet taget på fersk gerning i at bruge illegal udenlandsk arbejdskraft. To kinesiske medarbejdere er efter et kontrolbesøg på Huawei’s hovedkontor i Københavns Sydhavn blevet taget for at have arbejdet uden hverken opholds- eller arbejdstilladelse.

USA’s udenrigsminister, Mike Pompeo, gik for nylig så langt som til at sige til flere europæiske nationer, at deres forhold til USA vil lide skade, hvis de lukker Huawei ind eller fortsætter samarbejdet med dem. Så vil man ikke længere kunne samarbejde teknologisk på tværs af Atlanterhavet – hverken militært eller efterretningsmæssigt.

Nationalt og helt konkret frygter USA for kinesisk spionage mod de mange siloer med langdistance atom-missiler, som er spredt ud over det ganske USA. Dette via mobile Huawei-sendemaster beliggende nær siloerne.

6. februar 2019


Huawei sagsøger nu USA

Det bedste forsvar er som altid et angreb. Huawei lægger nu sag an mod USA, hvis grundlov ikke tillader regeringen at udelukke Huawei – eller nogen anden – fra at byde på statslige entrepriser. Uden at have beviser imod dem.

Det gælder her specielt udrulningen af den forestående 5G teknologi.

Huawei henviser til amerikanske påstande om, at bånd til den kinesiske regering gør Huawei til en sikkerhedstrussel mod andre lande. Og at Huawei har stjålet teknologi fra amerikanske virksomheder. Hvilket der ellers jævnfør ovenstående allerede er faldet domme om.

Huaweis vrede er rettet mod afsnit 889 i den seneste forsvarslovgivning fra 2019 (NDAA). Dette afsnit forbyder nemlig statslige virksomheder at samarbejde med Huawei.

Huawei mener, at den bestemmelse ikke er i overensstemmelse med amerikansk grundlov. Og derfor anlægger man nu sag mod USA.

– Gad vide, om et privat udenlandsk firma kunne anlægge sag mod den kinesiske stat – i Kina?

7. marts 2019


TDC fravælger Huawei

TDC har netop meldt ud, at man har fravalgt kinesiske Huawei som leverandør af kommende 5G-udstyr. I stedet har man valgt at samarbejde med svenske Ericsson – angiveligt af rent økonomiske årsager.

TDC er ganske vist med 1,5 millioner kunder den suverænt største danske udbyder af internet og mobiltelefoni. Hvilket jo primært skyldes, at TDC i mange i mange år havde monopol på telefoni i Danmark og derfor sad på alt kobberet, da konkurrencen blev givet fri.

Men nu er markedet jo åbent og antallet af udbydere i mellemtiden flerdoblet. Alle skal de nu eller er allerede i fuld gang med at implementere og opbygge egne 5G-netværk eller etablere samarbejde herom med andre.

Og mens skandinaviske Telia-Telenor ser ud til at have kastet sin kærlighed på finske Nokia, har 3 foretaget en 5G-test med kinesiske Huawei. Det kan måske hænge sammen med, at selskabet 3 er ejet af den Hongkong-kinesiske rigmand Li Ka-shing.

20. marts 2019


Pikant nyt fra retsbøgerne

Man skulle tro, at Huawei’s finansdirektør Wanzhou Meng ville have haft håndbagagen fuld af de seneste Huawei topprodukter, da hun blev anholdt i Vancouver BC for godt fire måneder siden.

Men nej. Ifølge lækkede retsudskrifter, som nyhedsmediet Bloomberg er kommet i besiddelse af, havde Meng følgende med i bagagen:

  • 1 styk Apple iPhone 7 Plus
  • 1 styk Apple MacBook Air
  • 1 styk Apple iPad Pro
  • 1 styk Huawei P20 Porsche design

Det vækker mindelser om de ganske mange skuespillere og idrætsstjerner, der gennem årene har været på især Samsung’s lønningsliste – som ambassadører for dennes seneste topprodukter.

For så pludselig at springe ud som virkelige Apple brugere. Afsløret via Tweets, der sort på hvidt fortalte, at de var skrevet på og sendt fra – iPhones. Det er da tankevækkende. Og morsomt.

Det har også sat gang i spekulationer om, at Huawei’s kronarving selv benytter Apple produkter, når hun ikke vil aflyttes. At Huawei’s egne Android produkter helt enkelt er for usikre og nemme at hacke.

Hendes far Ren Zhengfei, grundlæggeren af Huawei, har efterfølgende udtalt, at han skam selv købte iPhones til sin familie, da han flyttede fra Kina. Og at han er en stor beundrer af Apple – som Huawei derfor kopierer, hvor de overhovedet kan. Det sidste sagde han dog ikke.

Senest har en repræsentant for den kinesiske regering gjort grin med Apple – ved at fremstille Huawei’s logo som et skivet æble. Han kom dog, som vist ovenfor, til at tweete det fra sin – iPhone…

Huawei rimer heldigvis også på Humor!

28. marts 2019


Topmøde – om Huawei

USA mener det alvorligt, når man vælger at udelukke Huawei, hvad angår fremtidens IT-infrastruktur.

Men ikke nok med det. De hidtidige henstillinger fra USA til andre vestlige lande ser nu ud til at kulminere i et nært forestående internationalt topmøde med kun et enkelt punkt på dagsordenen, nemlig Huawei.

Det forlyder, at USA har indkaldt 30 nationer til et topmøde herom i tjekkiske Prag den 2.-3. maj. Her ønsker man at etablere en international koalition, der skal hindre eller begrænse Huawei’s adgang til kritiske nationale IT-strukturer.

Et af argumenterne herfor er, at Huawei er grundlagt af den tidligere officer i den kinesiske befrielseshær PLA, Ren Zhengfei, tilbage i 1987.

Det er hans datter, der på fjerde måned sidder anholdt i Canada og venter på udlevering til retsforfølgelse i USA.

22. april 2019


På den kulsorte liste…

Det går da helt galt for Huawei nu. I forbindelse med den amerikansk-kinesiske handelskrig er Huawei blevet udpeget som den store skurk – om det så er retfærdigt eller ej. US præsident Trump har netop forbudt amerikanske firmaer at handle med Huawei – i foreløbig tre måneder.

Det startede med Google, hvis Android styresystem ligger på alle Huawei’s mobiler. Og det fortsatte med Microsoft, hvis Windows styresystem ligger på alle Huaweis laptop computere. Windows fjernede efterfølgende alle Huawei computere fra deres butikker.

Et hårdt slag under bæltestedet for Huawei, der har forladt sig helt på disse to amerikanske styresystemer til deres mobile produkter.

Men det skulle blive værre endnu. Senest har andre amerikanske firmaer som Intel, Qualcomm  og ARM også tilsluttet sig forbuddet og nægtet at levere vitale komponenter til kinesiske Huawei. Og Huawei er helt afhængige af ARM arkitekturen for den videre udvikling af deres egne Kirin processorer.

Og da gør det for alvor ondt. Huawei har ganske vist fortalt pressen, at de allerede til efteråret vil lancere deres eget svar på Android – med Play-butik og det hele. Google har samtidig lovet, at man nok skal understøtte allerede eksisterende Huawei modeller – med sikkerhedsopdateringer og adgang til Google Play. I første omgang i tre måneder.

Men det kan næppe gøre det i længden. Samsung prøvede jo det samme med sit eget styresystem Tizen, der efter flere års intensiv udvikling aldrig er kommet længere end til smartwatches og SmartTV. Og selv mægtige Microsoft kunne ikke få det ellers udmærkede Windows Phone styresystem op at køre.

Senest er Huawei blevet smidt ud af det internationale samarbejde om Wi-Fi og SD-hukommelseskort standarder. Det sidste overraskede dog ikke nogen, da Huawei allerede sidste år præsenterede deres helt egen SD-kort standard: NM.

Kigger man nærmere efter bag informationstæppet og checker blot nogle få af de ufatteligt mange rapporter, der allerede er udarbejdet om Huawei, da er det svært at konkludere andet, end at Huawei blot er blevet fanget i krydsilden mellem USA og Kina. På grund af nogle mindre sager, der er reelle nok og derfor svære at ryste af renomméet.

En krig eller handelskrig, der i bund og grund skyldes, at USA importerer fem gange så meget fra Kina, som Kina importerer fra USA.

Endelig må man jo ikke glemme, at Kina allerede længe har totalforbudt Google – i Kina. Og gjort livet vanskeligt for adskillige andre amerikanske firmaer.

28. maj 2019


Telia om Huawei og Google

“Den amerikanske præsident Donald Trump satte i sidste uge den kinesiske telegigant Huawei på USA’s sortliste over handelspartnere. Dette fik Google til at indstille dele af samarbejdet med Huawei.

Siden vi har modtaget nyheden om den aktuelle situation med Huawei og Android OS, har vi arbejdet for at få yderligere præciseringer i forhold til, hvad situationen betyder for dig som Telia-kunde, der har en Huawei mobiltelefon.

De oplysninger, vi har indtil nu er, at ejer du en Huawei mobiltelefon, så kan du fortsat forvente, at alle applikationer og tjenester fungerer, som de gør i dag.

Alle Google Mobile Services (Gmail, YouTube, Play Store osv.) fortsætter med at fungere og opdateres på certificerede Huawei-enheder, så længe Google understøtter den aktuelle version af Android. Telefoner med Google Play vil fortsat være omfattet af Google Play Protect-sikkerhed.

Hvis, hvornår og hvordan fremtidige Android-operativsystemopdateringer bliver skubbet ud til Huawei mobiler, er stadig ved at blive afklaret, men i øjeblikket er telefonerne opdaterede.

Dette er, hvad vi ved nu. Vi er i løbende dialog med både Huawei eller Google, og så snart vi får nye oplysninger, vil vi holde jer opdateret.”

Citat slut.

Såvidt Telia om den tilspidsede situation. Telia tilbyder samtidig den tidligere Huawei topmodel Mate 20 Pro til en ekstremt favorabel pris: kr. 1.999,-. Det kan næppe gøres billigere.

Til gengæld er tidligere Telia kunder, som købte samme Huawei mobil til fuld pris kort forinden, forståeligt nok ikke helt så begejstrede…

3. juni 2019


Lækkede Laks fra Lagtinget

Af en lækket lydoptagelse fra Færøerne fremgår, at vælger Færøerne ikke den kinesiske elektronikgigant Huawei til deres kommende udrulning af 5G teknologien, så bliver der ingen fremtidig frihandelshandelsaftale med Kina. Så kan de kigge i vejviseren efter den. Det havde den kinesiske regering gjort klart for den færøske.

Afsløringen kom efter offentliggørelsen af en lydfil med en samtale på cirka ét minut mellem den færøske minister for handel, Helgi Abrahamsen, og hans departementschef den 15. november. Det skete i den nationale radio- og TV-station Kringvarp Føroya.

Det færøske lagting nedlagde straks fogedforbud mod offentliggørelse af den lækkede samtale, der var sket ved en fejl. Man troede helt enkelt, der var slukket for mikrofonerne. Fogedforbudet gjaldt imidlertid kun på Færøerne og ikke for udenlandske medier som danske Berlingske, der efterfølgende kunne bringe en udskrift af samtalen.

Ifølge det kinesiske diplomati handlede det alene om at forsvare landets interesser mod amerikansk pres. Og ikke noget med, at kæmpestore Kina vil vride armen rundt på lillebitte Færøerne for at få lov til at udrulle Huawei’s avancerede 5G teknologi her.

I den vestlige verden opfatter mange den lækkede samtale som det endegyldige bevis for, at Huawei og den kinesiske stat er to alen af ét stykke. Trods forsikringer om, at Huawei er et helt almindeligt privat firma, der intet har med staten at høre. Trods det faktum, at Huawei’s grundlægger har en fortid i Den Kinesiske Folkehær. 

Frygten fra Vesten og ikke mindst amerikanerne går på, at hvis Huawei kommer til at stå for det kommende færøske 5G netværk, da har det åbnet en teknologisk ladeport til hele det vestlige telefon- og internetværk. En bagdør til mulig spionage. 

Pt. aftager Kina for 600 mio. kroner tamlaks om året. Dette ud af en samlet eksport på 8 milliarder kroner (2016).

13. december 2019


Grønland fravælger Huawei

Det nationale teleselskab i Grønland har netop valgt Ericsson frem for Huawei til at opføre sit nye 5G-net. Det skriver EkstraBladet. 

Beslutningen skyldes givet, at amerikanerne har øget deres tilstedeværelse på Grønland, som også Kina tidligere har vist interesse for. Og USA advarer på det kraftigste mod Huawei, som mistænkes for spionage, og som menes at udgøre en fare i forbindelse med udrulning af det kommende 5G-netværk.

Der er ingen tvivl om, at Grønland med beslutningen om at vælge Ericsson i stedet for Huawei er rykket endnu et skridt nærmere USA – trods den kendsgerning, at man ikke vil sælge sig selv til dem, som den amerikanske præsiden Donald Trump ellers tilbød den danske statsminister Mette Frederiksen.

Der er næppe heller tvivl om, at Huawei’s “tilbud” til Færøerne om at udrulle deres 5G-netværk mod fremover at aftage færøske opdrætslaks, også har spillet en rolle.

Den 2. december i år nedlagde en færøsk dommer pludselig fogedforbud mod, at tv-stationen Kringvarp Føroya sendte et indslag om et fortroligt møde mellem den færøske handelsminister og den danske ambassadør. Heraf fremgik, at Kina krævede Huawei som 5G-leverandør på Færøerne, hvis samhandelen skulle fortsætte. 

Hermed havde man pludselig fundet den “smoking gun”, som hidtil har manglet i debatten. Mente i hvert fald mange. Det endelig bevis for, at elektronikgiganten Huawei og den kinesiske stat er to alen af samme stykke – trods ellers mange forsikringer om det modsatte. Den danske udenrigsminister, Jeppe Kofod (S), har efterfølgende afvist, at den danske regering skulle have advaret Færøerne mod at vælge Huawei til at udrulle 5G-data.

I det hele taget går det ikke så godt med den internationale popularitet for Huawei – i en tid, hvor fokus i stigende grad er rettet mod Kinas undertrykkelse af minoriteter inden for det gigantiske land.

For nylig tabte Huawei også til Ericsson i Norge. Her har Telenor som nu også Grønland valgt, at Ericsson skal levere udstyret til dets 5G-netværk.

28. december 2019


To be continued…


PS: Min egen interesse for den omsiggribende Huawei-sag skyldes primært, at jeg er den lykkelige ejer af to meget fine smartphones fra netop Huawei: P20 Pro og P30 Pro.

Det er to modeller, som med deres avancerede kameraer i den grad har fået de øvrige mobilproducenter til at ryste i bukserne.

Der skal arbejdes for at følge med her…

Mig, miljøet og Prins Henrik


Jeg har aldrig mødt manden, men som så mange andre danskere på min egen alder har jeg levet et halvt århundrede sammen med ham. Han var elsket af nogle og latterliggjort af andre. Men han gjorde mere godt for miljøet, end de fleste er klar over.

Det er jo ikke noget, man tænker over i det daglige – når man nu har kendt og levet med ham i mere end et halvt århundrede. Først når han dør, bliver han lyslevende.

Jeg taler her om netop afdøde Prins Henrik – Hans Kongelige Højhed – som jeg aldrig nogen sinde hverken har mødt eller set i levende live. Til trods for, at jeg fysisk set har været tæt på ham ganske mange gange. Da jeg boede i Aarhus, kunne jeg gå til Marselisborg og gjorde det tit. En dejlig tur, der altid endte med en god udsigt.

Anyway, nu er han borte fra denne verden, og det resulterede for mig som for rigtig mange andre danskere i en del reflektioner. For hvad var det lige med denne mørke og mystiske franskmand, der kom ind fra Orienten og plukkede vor yndige prinsesse, da hun var moden til det?

– En rigtig pæn mand, som min afdøde mor altid sagde om flotte fyre. Og grev Henri så jo bragende godt ud. Så godt, at alle forstod Margrethe og mange kvinder sågar misundte hende. Henri kunne såmænd have fået jobbet som en ny James Bond, hvis det skulle have været. Han måtte dog nøjes med sit helt eget våbenskjold, hvilket kun er de færreste beskåret:

– Men hvad var det nu lige med ham Henrik, hende Daisy, lille Danmark og danskerne? Det var vist ikke helt ukompliceret?


Dronningens og eksportens mand

Prins Henrik opgav en ellers lovende karriere som fransk diplomat til fordel for en evig andenplads ved den danske dronnings side. Og han var opsat på at få det bedste ud af situationen, der som udgangspunkt slet ikke passede en rigtig franskmand som ham. Han havde jo Solkongens gener i blodet. Men han forligede sig aldrig rigtig med rollen som den evige toer. Trods ellers de bedste intentioner.

Jeg er ikke royalist. Langtfra. Jeg er skam imponeret over, at vi i Danmark har en næsten ubrudt kongerække gennem mere end 1.000 år. Men synes ærlig talt, at systemet med konger, dronninger, prinser og prinsesser har overlevet sig selv. Og jeg finder det som udgangspunkt ganske besynderligt, at man kan være født eller gift til noget uden nødvendigvis at være kvalificeret til det.

Men det sagt så må jeg klart erkende, at vi er langt bedre stillet i Danmark end i de fleste andre kongedømmer. Daisy er en begavet kvinde, som i Henrik fandt sig en begavet mand, hun kunne sparre og vokse med på både det kunstneriske og intellektuelle plan.

Prinsen selv var vant til at kunne selv. Han ville gerne gøre en forskel og levere et stykke arbejde for sin millionstore apanage. Dansk erhvervsliv satte da også stor pris på ham og hans kundskaber, når der blev lavet eksportfremstød i det store udland. Større pris, end de fleste almindelige danskere gjorde.

I Prins Henrik havde dansk erhvervsliv en sand verdensmand, der langt bedre end vore småborgerlige danske politikere kunne sælge varen – prima danske produkter – til udenlandske markeder, hvor kongeligt var andet og mere end kosteligt. Hvor det at have et kongehus i sig selv var noget stort.


Dyrevennen

Prins Henrik var glad for dyr. Så glad, at han straks introducerede gravhunden på Amalienborg og andre kongelige steder. Det tog lidt tid for personalet at vænne sig til det nye hundeliv, men det fik være. Prins Henrik ville have hunde, og det fik han.

Det gode ved kongehuse verden over er, at de i regelen har penge nok. Dertil mere tid til at bruge dem end de fleste andre. Og det ofte til emner, der ikke nødvendigvis behøver at kaste penge af sig. Dem har de jo allerede.

Engelske Prins Philip var god ven af Prins Henrik, som han delte skæbne med. Også han var jo den evige toer, der stod i evig skygge af sin royale ægtefælle. Ikke nogen nem opgave for nogen af dem.

Prins Philip var samtidig en stor dyreven. En dag foreslog han Prins Henrik, at denne oprettede en dansk afdeling af WWF – World Wildlife Foundation – som var blevet gundlagt af den britiske biolog Sir Julian Huxley i 1961. En organisation, som Prins Philip derfor bakkede op om. Lang tid før begreber som økologi og artsdiversitet var blevet hvermands eje.

Som tænkt så gjort. Den 15. maj 1972 samlede Prins Henrik så et antal gode venner og bekendte omkring sig på Fredensborg Slot, hvor man stiftede den danske afdeling af WWF. En afdeling, der siden har samlet mere end 50 millioner danske kroner ind til gode formål – herhjemme såvel som i det store udland.

Det var præcis året før, at vi i Danmark vedtog miljøloven. Verdens første af sin slags – i 1973. Det var vi svært stolte af dengang. Siden er begejstringen dog dalet markant, og miljøet er atter begyndt at få det værre.

Protektor for snæbelen

Da jeg i 1990’erne var sønderjysk lokalredaktør for lystfiskermagasinet Fisk & Fri, havde myndighederne netop fundet ud af, af snæbelen – den spidssnudede og havvandrende helt – var truet af udryddelse. Og at de sidste bestande fandtes i tilløb til det danske Vadehav. Mit lokalområde.

Prins Henrik tog straks sagen op og blev protektor for den danske snæbel. Et støtteopdræt blev etableret på Enstedværket ved Åbenrå Fjord, og der blev fundet midler til det ædle formål. Siden udviklede det sig sågar til milliondyre vandløbsrestaureringer til glæde for ikke kun snæbelen, men alt levende i de pågældende vandløb.

Havde det ikke været for Prins Henrik og WWF, er det slet ikke sikkert, at vi i dag havde haft en snæbelbestand overhovedet. Det bør med i hans eftermæle.

Historien om den udryddelsestruede snæbel er en ofte overset kendsgerning, der ikke mindst dengang sågar blev latterliggjort lidt ind imellem – helt enkelt fordi næsten ingen i 1980’erne og 1990’erne anede, hvad en snæbel overhovedet var for en størrelse.

At Prins Henrik var protektor for en “snabelfisk”, som den ind imellem lidt nedsættende blev kaldt,  passede derimod perfekt til det danske folkevid. Men det gav ikke prinsen den credit, det burde have gjort.

Prins Henrik var helt enkelt forud for sid tid – som en indsigtsfuld og miljøbevidst franskmand i bøndernes Danmark. Definitivt ingen let opgave…


Vinbonden

Henrik og Daisy vidste fra starten, at de måtte have sig en slags privatliv uden for Amalienborg, Fredensborg, Marselisborg, Gråsten og de andre beskedne ferieboliger, som Dronning Margrethe rådede og stadig råder over. Et sted, som i højere grad var Prins Henriks eget.

Det blev til vinslottet Chateau de Cayx i den franske Cahors provins. Et rigtigt vinslot med egen vinproduktion.

Slot og slot. Mere en vingård. Jeg arbejdede i en periode i netop Cahors og kørte flere gange forbi Chateau de Cayx. Et ganske beskedent sted, der stod i kras kontrast til det rigtige slot, jeg dengang selv boede og arbejdede på: Chateau de Sept Fonds. Slottet med de syv kilder. Et slot med aner tilbage til de gamle tempelherrer og deres jagt på den hellige gral.

Chateau de Sept Fonds var og er et rigtigt slot med voldgrav, vindebro og tykke sandstensmure. Med skydeskår, flere meter høje egetræsdøre og gulvplanker så brede, at jeg aldrig har set deres lige. Og så naturligvis en vinkælder dybt nede, der havde alt det spindelvæv på årgangsflaskerne, som historien kræver.

Set i det perspektiv var det ikke så lidt af en tilsnigelse at kalde Chateau de Cayx for et slot, men Henrik og Daisy elskede det. Som jeg elsker mit eget endnu mere beskedne sommerhus på Mols.

Den kongelige vin fra Cayx var dengang heller ikke noget at skrive hjem om. Faktisk smagte den forfærdeligt, og de lokale havde da også kun næserynken til overs for den. Prinsen selv var de heller ikke vilde med, da han ikke ville være med i deres vinkooperativ. Han ville selv, men evnerne rakte ikke så langt som ambitionerne. I hvert fald ikke i begyndelsen.

Siden kom han dog med i fællesskabet, og vinen blev efterhånden bedre. Idag så absolut drikkelig, hvis ikke ligefrem god. Med 50-års guldbryllupsvinen årgang 2017 helt i top.

En kendsgerning, der ikke mindst skyldes det gode samarbejde med naboerne i det lokale vinlandskab, som Prins Henrik efterhånden fik etableret.


Madelskeren

Prins Henrik holdt som rigtig franskmand af god mad. Han var både gourmet og gourmand. Det kunne man – med hans egne muntre ord – godt se på størrelsen af hans mave. Den slags kommer ikke af sig selv.

Prinsen elskede mad og beskæftigede sig med den hver eneste dag i sit liv. Til stor glæde for ham selv og hans nærmeste. Og ind imellem til lidt mindre stor glæde for de kokke, der måtte stå for maden. Ikke altid lige nemt, når prinsen hele tiden skulle blande sig. Han stillede krav til råvarerne, som de færreste danske kokke selv gjorde på det tidspunkt. Før økologien blev hip.

Vi lå engang og fiskede aborrer i Esrum Sø, hvor Prins Henrik ofte kørte rundt på plænerne i sin lille golfvogn. Skæbnen ville, at vi netop den eftermiddag løb ind i et regulært aborresjov ret ud for Fredensborg Slot. Vi havde ligget og pirket aborrer på dybere vand over grundene i den nordlige ende af søen – uden andet resultat end et par næsten mikroskopiske aborrer.

Pludselig var der måger i luften ud for slottet, og vi hastede derhen. Vi havde ophængere over vore små Lurette pirke, og flere gange var der fuldt hus af fine aborrer i den af kogekonen Madame Prunier berømmede størrelse: 100-300 gram. Gastronomens klare valg, når man skal have det optimale ud af denne de danske søers suverænt bedste spisefisk.

Vi fyldte to plastposer med kongelige aborrer i det herligste solskin, inden aborresjovet var forbi og Esrum Sø atter lå stille hen. Vi sejlede sydover med fangsten og lagde til ved bådehuset. Først bagefter kom jeg til at tænke på, at vi da naturligvis skulle have begavet Prins Henrik med den ene pose. Han ville om nogen have sat pris på det lækre indhold. Madame Prunier var jo hans landsmandinde!


“Hellere fransk vin i årerne end dansk jord i hovedet”

Desværre tog nationen aldrig rigtig prinsgemalen til sig. Vi danskere brugte i stedet megen tid på at udsætte ham for det berømte danske folkevid, der ofte bunder i ren og skær uvidenhed. Eller på en dårlig dag og godt jysk: – Dorsk dumhed.

Vi spottede hans franske accent, som om vor egen danske er bedre i udlandet. Ærgerligt, for det er altså langt bedre med fransk vin i årerne end dansk jord i hovedet. Prins Henrik bidrog i rigt mål med det første – med fransk vin og fransk finesse. 

Æret være hans minde. R.I.P. Hans Kongelige Højhed Prins Henrik alias Grev Henri de Laborde de Montepzat.

Født fransk den 11. juni 1934. Og død dansk den 13. februar 2018.

Han var den gode konge, vi aldrig fik.

© 2018 Steen Ulnits


Intropix: Prins Henriks våbenskjold

Wikimedia Commons