Tag-arkiv: CAT

Huawei P20 Pro

“The Copycat iPhone” 

– Good artists copy. Great artists steal, sagde Apple’s grundlægger Steve Jobs engang. Og siden er han selv flere gange blevet offer for dette udsagn – senest med kinesiske Huawei’s meget anmelderroste P20 Pro smartphone.

Kinesiske Huawei har i mange år lidt under at være en slags mobiltelefonernes underdog. Set ned på af såvel konkurrenter som købere, der til gengæld har fået rigtig meget for pengene sammenlignet med eksempelvis ærkerivalen Samsung.

Det ser dog ud til, at Huawei er ved at være kommet ud af Samsungs skygge. Med den seneste P20 Pro model har de sågar ryddet hele bordet og er rykket op foran Apple, hvad angår antallet af solgte telefoner på verdensplan. De tjener dog kun en brøkdel af, hvad Apple gør med sine højt profilerede iPhones.

Der er stadig et stykke vej til toppen – til Samsung, der imidlertid skal til at passe gevaldigt på. Kineserne ånder sydkoreanerne i nakken, og holder Huawei blot momentum, indtager de såmænd snart førstepladsen blandt Android telefoner. De fortjener det allerede.

Havde man ikke hørt om Huawei før, så gjorde man det ved firmaets lancering af P20 Pro. Kineserne vidste, at de havde en trumf på hånden, og de har forstået at spille den godt. Forskellige tech skribenter har moret sig med at give et bud på, hvor mange gang Huawei nævnte “AI” – Artificial Intelligence alias kunstig intelligens – under præsentationen.

– AI, AI, AI lød det igen og igen.


I lighed med Apple og Samsung fremstiller Huawei også sine egne processorer. Huawei’s homegrown Kirin 970 HiAI processor var og er stjernen i showet. Den er meget kraftfuld og kan se forskel på forskellige motiver eller scener – og efterfølgende handle på dem.

Den kan således spotte 20 forskellige scener, som hver kræver deres egne indstilllinger for at blive eksponeret optimalt.

Fælles for de fleste af disse “AI-driven scene detections” (!) er imidlertid, at de går lige til stregen og i regelen også lidt over. Der skærpes mere i skarpheden, end af og til godt er. Og farverne mættes ofte så meget, at de ikke længere ser naturlige ud. Men måske dette bliver nedtonet i kommende software-opdateringer. Det har Huawei gjort tidligere, og det kunne de tænkes at ville gøre igen.

Indtil da vil dedikerede fotografer nok undgå de fleste af disse AI-modes og i stedet selv skrue på knapperne. Det kommer der i regelen bedre resultater ud af. Det kan anbefales først at se, hvad mobilens AI-funktioner kommer frem til. Og så efterfølgende checke, hvordan de samme motiver bliver med AI koblet fra.

Det kan gøres i hvert enkelt tilfælde, hvor kameraet har identificeret en af sine forprogrammerede modes. Da fortæller den under billedet, hvilken mode den er nået frem til. Og viser samtidig et lille kryds, hvor man kan klikke for at slå AI fra i netop den optagelse.

Efter at have set og prøvet de forskellige AI-modes – vejet dem og måske fundet dem for lette – kan man så gå ind i kameraets hovedindstillinger og slå AI fra én gang for alle. Det ender de fleste seriøse fotografer og fotonørder nok med at gøre. I hvert fald i de fleste situationer. Den fremragende “Night shot” kunne være en af undtagelserne.

Kameraerne…

Faktum er da også, at det ikke var softwaren – den kunstige AI-intelligens – der løb med al opmærksomheden ved lanceringen af P20 Pro. Selv om præsentationen fokuserede hårdt på netop AI. Det gjorde i stedet hardwaren – de tre indbyggede kameraer.

De var nemlig verdens første af slagsen – udviklet af kinesiske Huawei i samarbejde med tyske Leica, der her leverede en sensor med imponerende 40 MP. Den er kun overgået af finske Nokia’s ligeledes tyske Carl Zeiss sensor på deres klassiske 808’er. Den havde 41 MP.

Huawei havde for længst lanceret sin P20 Pro kameramobil – verdens første med hele tre indbyggede og integrerede kameraer – da nordkoreanske Samsung lancerede sin opgraderede topmodel Note 9, der mest adskiller sig fra 8’eren på sine blågule farver. Det imponerede bestemt ikke kinesiske Huawei, der på Twitter ikke kunne dy sig for at nedgøre Samsung og gøre grin med Note 9:

Det gjorde de med ovenstående foto af deres seneste to generationer af kameramobiler. Den nyeste mobilgeneration hos Huawei har da tre kameraer, hvor den gamle havde to. Samsung’s nyeste har stadig kun to kameraer. Endda blot med ynkelige 12 MP. Præcis som Apple. Tsk..

Mange har påpeget, at tweetet var et klart hint til Samsung – med henvisning til filmen “Crocodile Dundee”. Her bliver vor helt nemlig holdt op af et par knivbærende banditter, som vil have hans penge. Crocodile Dundee smiler blot venligt og siger de berømte ord:

That’s not a knife… THAT’s a knife.” Og viser dem sin egen kæmpestore Bowie-kniv. Så her er stillingen mellem de to asiatiske kamera-kombattanter:

Huawei – Samsung: 3 – 2

Det kan være lidt svært at forstå, hvad en mobiltelefon skal med hele tre indbyggede kameraer. Så forklaring følger. En laaang forklaring. Og noget teknisk:

  • Hovedkameraet udgøres af en Leica farvesensor på hele 40 MP.
  • I tilgift hertil er der monteret en 3X tele i farver på 8 MP.
  • En sorthvid og ekstra lysstærk sensor på 20 MP.
  • Et selfie-kamera på imponerende 24 MP.

Når man kombinerer de tre første kameraer, får man flere forskellige interessante resultater, der alle udvider fotomulighederne betragteligt. Man kan naturligvis vælge at bruge samtlige de til rådighed stående 40 millioner pixels til et enkelt farvebillede. I det professionelle  RAW-format. Som så uundgåeligt kommer til at fylde en hel del. Rigtig meget, mere præcist. Men som ikke byder på helt så stor detaljeskarphed, som man ellers skulle have troet.

Man kan også vælge at tage et rent sorthvid foto, der kun bruger informationer fra de 20 millioner sorthvide, men meget mere lysstærke pixels. Resultatet heraf bliver langt bedre, end hvis man gør allerede eksisterende farvefotos sorthvide ved brug af filter. De sidstnævnte bliver noget flade og kontrastløse sammenlignet med fotos taget med en dedikeret sorthvid sensor. Og så får man her automatisk de færdige, vaskeægte sorthvide optagelser i hele 20 MP.

Desværre har Huawei heller ikke her kunne dy sig for at tilføre det færdige resultat en hel del billedbehandling. I form af forskønnelse som den “Beauty” funktion, der bruges i selfie-kameraet. Ærgerligt, hvis man nu hellere selv vil pusle med det rå sorthvide billede.

Endelig kan man vælge at skyde et rent 3X optisk telefoto med den dedikerede telelinse. Helt uden tab af skarphed. Eller et 5X hybrid telefoto, hvor man har kombineret alle tre sensorer – farve og sorthvid, 40, 20 og 8 MP. Med blot en smule tab af skarphed og kvalitet. Da bliver det for alvor interessant og inspirerende – hvis man altså er fotointeresseret. Ellers er det desværre nok lidt for nørdet til at være interessant. Og upraktisk at bruge.

I så fald bør man nok nøjes med lillebroderen P20, der kun har to kameraer – omend stadig fra tyske Leica. Men ikke den avancerede zoom. Prisen er markant lavere end P20 Pro, men skærmen kun en smule mindre. Eller man kan tage skridtet længere ned og investere i en P20 Lite, som kun koster omkring det halve af en P20. Til gengæld får man en ældre processor, den halve lagerplads, et ringere kamera og en mindre lysstærk skærm.

Egentlig er det slet ikke Huawei’s mening, at man skal tage RAW fotos med samtlige 40 MP fra Leica. De fylder alt for meget og er slet ikke nødvendige. I stedet er hele ideen, at man kombinerer input fra alle tre kameraer til ét foto, der så indeholder det bedste af alle tre. I en oversamplet og nedskaleret version på bare 10 MP. Dedikeret software klarer den sag til UG.

Kamerateknologien bag

Jo mere man roder med kameraet eller rettere kameraerne på den nye P20 Pro, desto mere imponeret bliver man over teknologien bag. Der er uendeligt mange indstillingsmuligheder – så mange, at de nok vil virke decideret skræmmende på alle andre end lige netop os fotonørder.

Men lad os tage et styrtdyk lukt ned i maskinrummet, hvor en flok tyske Leica-ingeniører er fuldt optaget af at styre de tre ubændige kameraer. Ikke mindst hovedkameraet med de 40 megapixels kræver mandsopdækning. Men så leverer det også helt forrygende fotos.

Det er i det hele taget imponerende, hvad man får af pixels i denne mobil, som næsten er mere kamera end telefon: 40 MP i hovedkameraet. 20 MP i det sorthvide kamera. 8 MP i zoomkameraet. Samt hele 24 MP i selfie-kameraet. 92 MP eller 92 millioner pixels i én og samme mobil. Man bliver helt forpustet ved tanken. Og strømforbruget.

Men heldigvis har Huawei forsynet sin P20 Pro med et ekstrastort batteri, der holder saft til alle funktioner og pixels en hel lang arbejdsdag. 4000 mAh rækker langt ud over en dag. I mange tilfælde sågar to. Det er der ikke mange andre mobiler. som tilbyder.

Smarte algoritmer og kunstig AI-intelligens kombinerer de mange forskellige inputs fra de tre bagsidekameraer på finurlig vis. Den sorthvide sensor sørger for, at der er lys nok til veleksponerede fotos – også under lysforhold, hvor farvesensorerne alene ikke ville få lys nok.

3X zoom kameraet sikrer ægte optisk zoom op til 3 gange – altså zoom uden noget kvalitetstab. Præcis som med en traditionel zoomlinse på et klassisk spejlreflekskamera.

3X og 5X zoom

Endelig tillader den store 40 MP farvesensor, at man kan lave udsnit – en slags digital eller hybrid zoom på op til 5X – uden at der sker noget nævneværdigt kvalitetstab. Det er ikke optisk zoom, men på grund af de mange pixels, der er til rådighed i 40 MP sensoren, er resultatet overraskende godt. Milevidt fra den traditionelle digitale zoom, der ikke tilfører billedet andet end tiltagende uskarphed…

Den trinløse overgang mellem de forskellige kameraer er dog noget ujævn – helt ulig Apple, hvor den trinløse zoom kører som i smør. Det samme gælder de manuelle “Pro” funktioner, hvor Huawei processoren ofte halter lidt bagefter. Eksempelvis når man ændrer på dybdeskarpheden med blænden. Da kæmper Leica-ingeniørerne ihærdigt med at få styr på  de mange fotoner.

Så her er der bestemt plads til forbedring i fremtidige modeller. Og den vil utvivlsomt komme, når Huawei skifter fra den nuværende Kirin 970 processor til den kraftigere 980-topmodel, der allerede findes, og som kommer i den næste Mate-topmodel.

Hovedsensoren leverer som sagt 40 MP, men de bruges stort set aldrig. I stedet gør kameraet det, at det på sindrig vis kombinerer fire originale pixels til én optimeret pixel, der siden bruges i det færdige billede, som nu er reduceret til mere håndterbare 10 MP.

Samme grundlæggende teknologi brugte Nokia i sine 808 og 1020 kameraer – blot reduceredes outputtet dengang til 5 MP, hvilket gav mulighed for en større zoomfaktor. “Oversampling” kaldes teknikken.

Læs gerne artiklen “PureView Perfection“, hvis du vil vide mere om oversampling i multimegapixel kameraer.

The Clone Phone

Huawei P20 Pro er en Android mobil som millioner af andre. Men dumper man ind et sted i styresystemet, kan man forledes til at tro, at det er en iPhone, man er inde i. Menuer og ikoner og opbygning er nemlig en tro kopi af Apple’s iOS. Og meget lidt lig det Android, der ellers ligger bag brugerfladen.

Og kigger man blot overfladisk på sin eller naboens nye Huawei, ligner den til forveksling en iPhone X. Med Apple’s karakteristiske “notch” øverst på skærmen. Den, alle konkurrenterne gjorde grin af ved introduktionen af iPhone X. Men som de nu alle selv har kopieret og adopteret…

Først når man vender mobilen om og ser bagsiden med de flotte friske farver og hele tre kameraer, da forstår man, at det ikke helt er lykkedes Huawei at lave en iPhone Clone. På den gode måde.

Måske vil Huawei egentlig helst heller ikke forveksles med Apple. I hvert fald ikke længere. Nu, hvor de kan stå på egne ben – ikke kun hvad antallet af solgte smartphones angår, men også videreudvikling af teknologien bag.

Kineserne har altid været skamløse, når der gælder om at kopiere andres design. De har åbenbart ikke noget moderne designsprog selv. Men man må lade dem, at de med P20 Pro for alvor er rykket og blevet deres egne. Det har de tre integrerede kameraer sat en tyk streg under.

Man kan med rette undre sig over, hvordan kinesiske Huawei har formået at komme foran giga-konkurrenterne Apple og Samsung med deres nyeste tre-kamerateknologi. Men som altid er der en god og naturlig forklaring:

Det er de nemlig heller ikke. I hvert fald ikke selv eller ved egen udvikling. De har nemlig købt sig til størstedelen af deres nuværende kamera-knowhow ved at ansætte en håndfuld af de tidligere Nokia-ansatte, der stod bag klassikere som først Nokia 808 og siden Lumia 1020. Begge megapixel-kameraer, som var langt forud for deres tid.

Frem med førertrøjen – igen

Finske Nokia styrtdykkede for relativt få år siden fra tronen som datidens ukronede smartphone konge – måske på grund af deres håbløse Symbian OS. Nokia måtte efterfølgende sælge ud til amerikanske Microsoft, som lovede at fortsætte Nokias fornemme kamerateknologi i deres Windows Phone mobiler.

Nokia’s klassiske 808 blev herefter fulgt op af Microsoft’s Lumia 1020, som fik mange venner. Heriblandt undertegnede, der tog mange gode billeder med de to kameramobiler.

Men selv Microsoft måtte erkende, at verden var for lille til mere end to styresystemer – Apple’s iOS og Google’s Android. Windows Phone blev derfor lukket endegyldigt ned, og Nokias kameraingeniører stod nu igen uden arbejde.

Enter kinesiske Huawei, der længe havde luret i kulissen og set det hele ske. De ansatte straks Nokias kameraingeniører rub og stub og lod dem arbejde videre i Finland, hvor de stadig sidder. Med sig havde de en enorm mængde research og unikke erfaringer, som på rekordtid er blevet til det nye banebrydende Huawei P20 Pro. En kinesisk mobil med finske rødder.

Se artiklen “Nokia now and then“, hvis du vil vide mere om de to skelsættende mobiler Nokia 808 og Lumia 1020 samt den avancerede kamerateknologi bag.

Konklusionen

Huawei er kinesisk ejet og dermed forpligtet over for den kinesiske statsmagt. Siger styret, at Huawei skal spionere mod udenlandske fjender, så er Huawei nødt til at adlyde. Uanset hvad de så selv måtte mene om det.

Den kendsgerning og et par andre mere konkrete hændelser har allerede fået den amerikanske administration til at udstede forbud mod brug af Huawei-teknologi, når og hvor der udveksles og transporteres data. Huawei menes helt enkelt at udgøre en sikkerhedsrisiko.

Det betyder reelt, at Huawei ikke kan komme ind på det amerikanske marked med sine ellers udmærkede produkter. Hverken med netværk eller med mobiler.

Senest har den australske regering fulgt trop og forbudt Huawei at byde ind på etablering af det kommende 5G-netværk i Australien. Det er for risikabelt, mener de. Men i lille Danmark baserer YouSee alligevel hele deres netværk på – selvsamme Huawei.

Men derudover og isoleret set så har Huawei med sin seneste P20 Pro mobil skabt et kamera, der sprænger alle rammer for hidtidige kameramobiler.

Eneste virkelige kritikpunkt er, at Huawei har undladt trådløs opladning i sin P20 Pro. Kineserne har sikkert villet spare plads til det store 4.000 mAh batteri, der så rigeligt får mobilen gennem en lang og hård arbejdsdag. Sågar også to. Det lærer man hurtigt at sætte pris på.

Så kan man bedre leve med, at mobilen altså ikke byder på den trådløse opladning, som de allerfleste andre topmodeller fra konkurrerende brands ellers gør. Til gengæld er der virkelig tale om “Fast Charge” med den medfølgende Huawei oplader: 60% på 30 minutter!

Og så er der lige prisen, som er aldeles second to none. Set hos Telia til kr. 5.000,- inklusive 6 måneders frit data abonnement til kr. 249,- om måneden. 3.500,- kroner netto for en mobil, der kan måle sig med de bedste. Det er bare billigt, og det faktum alene skal nok flytte rigtig mange Huawei mobiler over disken.

I USA, hvor P20 Pro som sagt ikke kan fås, sammenlignes den ofte med Samsung’s nyeste Note 9 – og kommer godt ud af sammenligningen. Trods det faktum, at P20 Pro pt. herhjemme koster under halvdelen af, hvad man skal give for en Note 9…

– Formidabelt gået, Huawei. Men prøv lige at lave jeres eget design – i stedet for igen og igen at kopiere Apple, hvor det overhovedet er muligt. Det vil klæde jer nu, hvor I er blevet verdens næststørste producent af mobiltelefoner.

– I må snart være store nok til at stå på egne ben.

© 2018 Tekst: Steen Ulnits


Efterskrift: Huawei er klar over, at alle mobiler har brug for et beskyttende cover. Kineserne er også klar over, at et normalt cover vil skjule den flotte Twilight finish på den bagside, man som nybagt ejer gerne vil flashe for sine omgivelser.

Huawei har derfor inkluderet et blødt og transparant cover, som dels giver et godt greb om mobilen, dels beskytter mod stød og slag. Og som måske vigtigst af alt lader den flotte 2-tone finish skinne tydeligt igennem.

På samme måde har Huawei valgt også at inkludere velspillende hovedtelefoner samt en lille connector, så man kan bruge dem via USB-C ladestikket. Altsammen understreger det blot, hvor vildt meget man faktisk får for sine 3.500 kroner, hvis man har købt sin P20 Pro med abonnement hos Telia.

Sjældent har jeg haft så megen fornøjelse af et nyt kamera / en ny mobil, som jeg har haft med Huawei’s P20 Pro. De tre kameraer og deres utallige muligheder har underholdt mig i masser af timer – og gør det stadig!

Og jeg har ellers været en dedikeret Apple fanboy i mange år. Eller måske netop derfor.

Hos Apple får man ikke lov at rode med så mange indstillinger…


Efter-efterskrift: Nu, hvor den første begejstring har lagt sig, og der har været tid til at reflektere lidt mere over P20 Pro, så tegner der sig et noget mere nuanceret billede.

Jeg har nærkigget fotos af de samme motiver taget med forskellige kameraer og sammenlignet dem på den store og skarpe bordskærm. Kameraerne har været mine to daily drivers, Apple’s iPhone X og Sony’s Xperia XZ Premium. Den store skærm en 27 tommers iMac.

Ind imellem er forskellene slående tydelige. Som allerede nævnt finder man som seriøs amatørfotograf hurtigt ud af at slå de forprogrammerede AI-indstilllinger på P20 Pro helt fra. Først gør man det under de enkelte optagelser – siden går man ind under Indstillinger og slår dem alle permanent fra. Synd, at græs skal være skriggrønt og himlen altid azurblå. Når virkeligheden nu ser helt anderledes ud.

Men selv da forekommer de færdige fotos at være meget billedbehandlede. Zoomer man ind, er der masser af artefakter eller fejl, der givet skyldes den massive billedbehandling, som disse 3-kamera fotos uundgåeligt kræver. Der er rigtig mange pixels, som kamera og processor skal tage stilling til. Når de 40 millioner pixels skal komprimeres ned til blot 10 MP. Lidt for mange, når man kigger grundigt efter. Oversampling er en svær ting.

Jeg blev noget skuffet over de mange artefakter, som er specielt synlige, når man sammenligner med de langt mere neutrale og velafbalancerede fotos, der kommer ud af iPhone X og Xperia XZ Premium. Måske det netop er derfor, der kun er et enkelt kamera på Sony’s flagskib Xperia XZ Premium. Så slipper man for denne massive  og ofte ødelæggende billedbehandling.

I starten var jeg som alle andre tech-anmeldere begejstrede over den optiske 3X og den hybride 5X zoom. Men jeg fandt hurtigt ud af, at mange ikke mindst 5X optagelser var uskarpe eller rystede. Hvis jeg ikke havde en form for fast anlæg – i form af støtte fra bil, båd, bord eller bænk – så var det helt enkelt for mange fejlskud. Ikke mindst naturligvis når solen ikke skinnede fra en skyfri himmel.

Endelig var der et irritationsmoment i skærmen, som er helt fantastisk til at blive fedtet og samle støv. Langt værre end både iPhone og Xperia. Det skyldes tilsyneladende skærmens øverste beskyttelseslag, der er fusioneret til selve glasset på traditionel vis – med udskæringer til sensorer og fingeraftrykslæser. Det klæber bare.

Kanten omkring fingeraftrykslæseren er samtidig så skarp, at det flere gange lykkedes mig at få tråde fra pudsekluden til at sidde fast i mellemrummet mellem skærm og beskyttelseslag. De sad så godt fast, at de var svære at fjerne igen. Og det bør altså ikke kunne ske på en topmodel.

– Måske derfor der gives så stor en rabat på netop denne mobil?

2019 Steen Ulnits

CAT S60 FLIR

IMG_0753

Er man til The Rough Outdoors, er man sikkert også til The Tough Smartphones. Eksempelvis fra amerikanske Caterpillar, der dog nok er bedst kendt for store og tunge maskiner til Heavy Lifting and Loading. Men er man generelt til Gear, så er man sikkert også til Flir…

Det sidste kræver nok lidt forklaring. “FLIR” er nemlig en forkortelse for “Forward Looking Infra Red” – altså et fremadrettet infrarødt kamera. Infrarød (IR) fotografering forveksles ofte med natfotografering – altså i totalt mørke – men det er ikke det samme. Infrarøde kameraer kan nemlig ikke altid se om natten.

Infrarød fotografering går i stedet for at indfange synlige lysbølger ud på at registrere og fotografere for os usynlig varmestråling. Alt levende afgiver varme, og det kan et moderne infrarødt kamera tydeligt registrere. Jo mere varme desto større tydelighed. Denne varme kan indfanges og videregives som synligt lys – oftest med koldt som blåt og varmt som rødt. Ud fra farven kan temperaturen ligeledes anslås omtrentligt.

Men ikke kun levende organismer afgiver varme – det gør mange døde ting også. Et godt eksempel er elektronik, som afgiver mere eller mindre varmestråling, der igen kan registreres af et infrarødt kamera. Specielt under belastning stiger varmeudviklingen i elektroniske kredsløb og elektriske forbindelser.

Samme IR kamera kan ligeledes registrere kuldebroer i bygningsværker, som er dårligt isolerede. Derfor bruges teknologien ofte i bygge- og anlægsbranchen – til at afsløre fejl og mangler.

Jeg brugte det som noget af det første på mit eget sommerhus – til at dokumentere, hvad både jeg selv og de lokale gråspurve havde vidst i mange år: At taget er rigtig dårligt isoleret. Der ligger kun sjældent sne. Og da kun i kortere perioder. Her kan man som lille fugl altid varme sine kolde fødder på en frostdag…

Tougher than the rest…

Infrarød kamerateknologi har eksisteret i mange år, men hidtil været for kostbar en teknologi til almindelige kameraer. Det har amerikanske Caterpillar imidlertid tænkt sig skulle være anderledes. De er allerede til stede på byggepladser verden over – med såvel megamaskiner som toughphones – og har nu allieret sig med producenten FLIR, som allerede havde lanceret et IR modul til brug med smartphones.

Resultatet af dette samarbejde mellem Caterpillar og FLIR foreligger nu – i form af verdens første smartphone med indbygget infrarødt termisk kamera. CAT S60 hedder modellen, som er seriens flagskib, og som indeholder ganske meget avanceret elektronik. Altsammen pakket ind i en meget robust skal af helstøbt aluminium.

Det er denne metalramme, som gør, at S60 dels er er ganske tung af sin størrelse – hele 235 gram – dels lever op til de amerikanske militærstandard MIL-SPEC 810G. Og mere til.

Det betyder, at S60 tåler vibrationer, stød og slag, der ville sætte de allerfleste andre smartphones ud af spillet på kort tid. Den er certificeret til at kunne tåle et fald på beton fra 1,8 meters højde, og den kan arbejde i temperaturer mellem minus 25 og plus 55 grader. Mere har vist kun de færreste brug for…

Skærmen kan betjenes med handsker på og i våd tilstand. Med hele 540 nits er den samtidig mere lysstærk end de fleste og dermed absolut brugbar i klart solskin. Hvor almindelig skærme i regelen er dækket med hærdet glas på omkring 0.4 mm’s tykkelse, er S60 dækket af hele 1mm Gorilla Glass 4.

CAT S60 lever så rigeligt op til IP68 standarden, som kræver, at produktet skal kunne tåle 30 minutters ophold på mindst 1,5 meter vand uden at lække. Caterpillar garanterer, at S60 kan overleve dybere vand i længere tid end som så. Således lover man 5 meters dybde i op til 60 minutter. Det er nok til, at telefonen uden videre bør kunne bruges til undervandsoptagelser – fra waders eller iført snorkel og maske.

Jeg har ikke testet langtidsholdbarheden heraf, men det kommer. Husk blot at stille åbningerne til henholdsvis mikrofon og højttaler på “5 m” med de to dertil beregnede knapper. Til normalt brug bør de stå på “2 m”, som ikke hæmmer lyden. Og sørg så for, at klappen til de to SIM-kort og SD-kortet også er forsvarligt lukket:

Caterpillar går infrarødt

Det er naturligvis det infrarøde varmekamera – FLIR – der tiltrækker sig den største opmærksomhed på CAT S60. Med rette, for ingen anden smartphone tilbyder noget lignende. Ikke blot tilnærmelsesvis. Det FLIR, som byder på radikalt andre muligheder. FLIR, som – ud over de rent professionelle anvendelsesområder for håndværkere – for alvor bringer legebarnet frem i selv granvoksne mænd.

I starten er det uhyre interessant at tage IR fotos af alt muligt og umuligt. Nyhedens interesse fortager sig dog snart, og interessen vender sig for en stund mod det indbyggede 13 MP kamera af den konventionelle CMOS-type.

Da Caterpillar tilbage i 2016 netop havde lanceret S60, fik jeg fingre i et testeksemplar. Desværre havde kameraet dengang stadig en del løse ender og uforløste problemer. Blandt andet var det utrolig langsomt – både til at fokusere, tage billedet og gemme det. Faktisk var det så langsomt, at det alene fik mig til at returnere kameraet.

I mellemtiden har Bullit arbejdet videre med problemerne, som i dag synes at være løst. S60 har stadig ikke et kamera, der isoleret set retfærdiggør prisen, men det tager absolut brugbare billeder og gør det lige så hurtigt som de fleste andre smartphones.

CAT S60 giver i dag resultater, man i langt de fleste tilfælde sagtens kan leve med. Jeg har i hvert fald ikke oplevet bare tilløb til de samme problemer, som første generation bød på. Og det gælder såvel still-billeder som video. Begge dele ligger i den bedre ende af middelprisklassen.

De samme fremskridt har også FLIR kameraet gjort. Det er også blevet langt hurtigere og mere driftssikkert end første generation. Ja, faktisk er det nu direkte brugbart, hvad de første udgaver bestemt heller ikke var.

“FLIR” står som tidligere nævnt for “Forward Looking Infra Red” – et lidt mærkelig forkortelse eller betegnelse for et termisk kamera, der registrerer infrarød varmestråling.

Infrarøde kameraer er intet nyt. Men først nu er de kommet så meget ned i størrelse og pris, at de først kunne fås som tilbehør til eksisterende smartphones – siden som en integreret del af en smartphone. CAT S60 er dermed et banebrydende produkt – en nyskabelse, som giver helt nye muligheder.

Der er flere anvendelsesområder. Der er byggepladsen, som nok var Caterpillar eller Bullits første mål. Her kan man affotografere byggeriet på vanlig vis og supplere med infrarøde optagelser, som viser elektriske installationer eller diverse rørføringer – med eller uden strøm og væske i.

Flere viceværter og ejendomsadministratorer har således allerede haft stor glæde af IR fotos, som hurtigt har kunnet afsløre, hvor anmeldte problemer stammede fra. Det være sig lækkende rør eller kortsluttede ledninger. De viser sig hurtigt på IR fotos – når man ellers ved, hvad man skal kigge efter. Det samme gør kuldebroer med dårlig isolation, utætte døre og vinduer etc. De afsløres øjeblikkeligt.

Og så er der den anden gruppe, som vi udendørsfolk tilhører. Sejlere, jægere og fiskere, som primært har brug for den mest robuste, stødsikre og vandtætte smartphone, de overhovedet kan komme i nærheden af. Som primært vil bruge det almindelige kamera til snapshots af landskaber og trofæer – sekundært det infrarøde kamera, som for os nok mest er skæg og ballade.

Er man til gear og til lir, og skal man have glæde af sit FLIR, da kræver det, at man sætter sig lidt ind i teknologien. Og lærer at forstå, hvordan man egentlig kan eller skal tolke de færdige IR fotos. De kan nemlig se meget forskellige ud.

Herunder et enkelt billede af et glas varmt vand, der på FLIR og med det rette filter ser noget mere spændende ud end den ægte vare i det virkelige liv:

Når man har taget et FLIR foto, kan man trække ned i billedet, der så afslører et almindeligt foto af samme motiv bagved. Ganske vist i en tilsvarende lav opløsning, men det kan i praksis være en stor hjælp til at identificere, hvad man egentlig ser på og har IR fotograferet. Godt tænkt, FLIR.

Konklusionen

Caterpillar’s S60’er er et spændende nicheprodukt, som imidlertid udfylder flere forskellige nicher. Dels er der den nok oprindelige målgruppe, hvis daglige arbejdsplads er byggepladser og lignende steder, hvor der sker meget, som vil kunne tage pusten fra en almindelig smartphone.

Og dels er der udendørsfolket – jægere, fiskere og sejlere med flere – som i S60 har fået en spændende ny makker, de kan tage med overalt – uden tanke på, om den nu også kan holde til det. S60 er et indlysende valg, hvis man færdes ved vandet. Selv lettere undervandsfotografering ned til 5 meters dybde klarer den uden at kny.

Jeg har loadet min S60’er op med ViewRangers kortapplikation, som sammen med Google Maps, Compass og den indbyggede GPS gør det svært at fare vild. Og let at finde rundt i såvel lys som mørke. I dagslys brillierer skærmen ved at kunne ses bedre end de fleste i direkte sollys.

I praksis bruger man den indbyggede FM-radio meget mere, end jeg havde regnet med, så den er klart et ekstra plus. Ikke mindst hvis man er i felten uden mobildækning og gerne vil have farvandsudsigten, er den guld værd. I hvert fald så længe vi stadig har FM i lille Danmark. Men det har vi jo lykkeligvis netop fået forlænget med yderligere to år! Som altid er det hovedtelefonerne, der udgør FM-antennen.

Vil man høre musik uden hovedtelefoner, er den frontvendte højttaler på S60 en uhyre positiv oplevelse. Vel blandt markedets bedste uanset prisen. En rigtig positiv overraskelse, der dog kræver, at man ikke har gjort mobilen vandtæt helt ned til 5 meter – med lukkede skodder for mikrofon og højttaler.

Det almindelige kamera på CAT S60 tager overraskende gode billeder. IMG_2654

Det indbyggede FLIR kamera er brugbart i mange sammenhænge, men er – og det skal jeg gerne indrømme – mest af alt legetøj for voksne mænd, der måske ikke er blevet helt voksne endnu. Og som måske heller ikke så gerne vil være det…

Men vi har det rigtig sjovt sammen, S60 og jeg, og det er jo ikke uvæsentligt. Samtidig spiller den perfekt sammen med mit Casio Protrek smartwatch.

Set til kr. 3.500,- hos Go Blue i Holstebro

© 2018 Tekst: Steen Ulnits


CAT S61 på vej

Caterpillar og Bullit har haft god succes med deres CAT toughphones. Således melder Bullit, at man netop har rundet den første million solgte CAT mobiler, og at man lige nu er i færd med at lancere opfølgere til de eksisterende modeller.

Interessen samler sig naturligvis om S61, der skal løfte arven efter den nuværende og ovenfor omtalte S60’er. Som billedet herunder viser, så ser den lille ny mindre dramatisk ud end sin forgænger. Men den er fysisk større – med en 5,2 tommer skærm mod den nuværende 4,7 tommers. Og en opløsning på 1080 x 1920 pixels mod de nuværende 720 x 1280 pixels. Omsat til pixeltæthed/skarphed er det 424 ppi mod de nuværende 312 ppi.

Det er på godt og ondt. Godt, fordi man principielt aldrig kan få en stor og skarp nok skærm. Og skidt, fordi en større og mere højopløst skærm uundgåeligt dræner batteriet tilsvarende hurtigere. Det har Bullit taget højde for ved at forsyne den fysisk større S61’er med et større batteri på 4.500 mAh – mod S60’erens 3800 mAh. Begge naturligvis Li-Ion.

Det almindelige kamera er opgraderet fra de nuværende 13 MP til nu 16 MP, hvilket er en ret uvæsentlig opgradering. S60’eren besidder allerede et rigtig godt kamera. Tilsvarende er selfie-kameraet opgraderet fra 5 MP tll 8 MP på S61. For god ordens skyld består skærmen på S61 af Gorilla Glass 5 – mod kun 4 på S60.

Den helt store forskel finder vi i det infrarøde og termiske FLIR kamera, som har fået fordoblet opløseligheden. Ingen dum ting, hvis man gerne vil bruge sine IR fotos til andet og mere end skæg og ballade. S61 byder således på hele 2160p@30fps, hvor S60 har måttet nøjes med 1080p@30fps. En markant opgradering, der for nogle med sikkerhed vil medføre et skift til den nye S61’er.

S60 brillierer med en vandtæthed på ned til 5 meter i 60 minutter – hvis man altså husker at lukke indgangene til henholdsvis mikrofon og højttaler. Ellers lover Caterpiller kun ned til 2 meter. Den nye S61 har ingen sådanne ekstra forseglinger. Til gengæld lover Bullit, at den kan klare ned til 3 meter i op til 60 minutter. Uden dikkedarer. Saltvand inklusive.

Endelig leveres S61 med indbygger laser til afstandsmåling og opmåling, der virker på op mod 10 meters afstand. En feature, mange nok vil sætte rigtig stor pris på. Amatører såvel som professionelle. Til gengæld er det nok kun sidstnævnte, der vil forstå at værdsætte den ligeledes indbyggede detektor til giftige gasarter. Og kan leve med en vægt, der nu opgives til hele 250 gram. Mod S60’erens i forvejen heftige 235 gram.

Bedømt ud fra tilgængelige fotos af den nye S61, så kan vi konkludere, at den nok er fysisk større og med bedre specifikationer på de fleste områder (vandtætheden undtaget). Men at den samtidig har mistet det mere ekstreme og rå look, som S60’eren byder på i rigt mål. Samt den handy størrelse, der lige smutter ned i en bukselomme.

Til gengæld ser S61 ud til med sin nubrede bagside at være noget mere grebvenlig end den glatte S60. Sidstnævnte bør have et grebsikkert etui med strop – for ikke at havne på dybt vand i utide…

S60 leveres i konfigurationen 32 MB lager og 3 GB hukommelse. Efterfølgeren S61 er opgraderet med 64 MB lager og 4 GB hukommelse.


Vejledende pris på S61 er omkring 50% dyrere end for S60, der til gengæld lige nu kan fås til det halve: Godt 3.500 kroner for S60 mod knap 7.000 kroner for S61.