Vandtemperaturen stiger fortsat i de danske farvande – til glæde for nye arter og skade for gamle. Torsken er således på vej væk nordpå – til Grønland – mens havbarsen er kommet til sydfra – fra Den Engelske Kanal.

De stigende havtemperaturer ledsages af stigende planktonmængder i overfladevandet – af mere uklart vand – hvilket naturligvis også hænger sammen med de store udledninger af næringssalte til Nordsøen.

Man regner med, at planktonmængden i Nordsøen i dag er blevet op mod ti gange større i løbet af det seneste årti. Det har igen resulteret i flere søstjerner og børsteorme på havbunden, som jo i sidste ende modtager de døde og nedsynkende planktonorganismer.

De usædvanligt høje vandtemperaturer, vi var vidne til i sommeren 2006 – mere end fyrre dage i træk med vandtemperaturer over 20 grader – gav grobund for nogle ondartede Vibrio-bakterier. Disse kan under de rigtige forhold give anledning til en sygdom, der populært kaldes “havkolera”.

Fritidsfisker død af “havkolera”

Hvis den farlige bakterie kommer ind i blodet via rifter eller skrammer, kan den nemlig medføre en kraftig blodforgiftning. Infektionen kan have mange ansigter og er især kendt fra Middelhavslandene, hvor mange erhvervsfiskere stifter et meget ubehageligt bekendtskab med den. Bakterien kan desuden være livsfarlig for folk med et svækket immunforsvar.

En 62-årig fritidsfisker fra Amager, der i juli 2006 blev smittet og indlagt med den såkaldte “havkolera”, efter at han havde fisket i Øresund, bukkede kort efter under for sygdommen. Den 62-årige havde dårligt hjerte og indopereret pacemaker. Han hjalp til med nogle ål i havnen i Kastrup. Det er sandsynligvis gennem berøring med disse, at han er blevet smittet med havkolera.

Den 62-årige fritidsfiskers død fik dog ikke myndighederne til at udstede badeforbud. Det er nemlig ikke farligt at sluge en mundfuld havvand med bakterien. Der skal udvendige rifter og skrammer til. Sundhedsstyrelsen fastholdt derfor, at kun mennesker, der i forvejen er sårede eller svækkede, skulle udvise forsigtighed. Alle andre kunne med sindsro springe i bølgen den blå – eller rettere blågrønne.

De giftige blågrønalger havde nemlig også kronede dage i sommervarmen – så meget, at kysterne mange steder drev med tyk, blågrøn algesuppe. De mange alger udskiller giftige eller i bedste fald irriterende stoffer, som kan forårsage maveonde og hudirritation hos badegæster. Der er flere eksempler på, at hunde, som har drukket af vandet, er døde af det. Myndighederne har derfor ofte måttet udstede badeforbud.

Frygt for ny havdød

Det rekordvarme og -våde vejr i vinteren 2006-7 kan føre til et kraftigt iltsvind i de indre danske farvande. I værste fald kan de blive ramt af en øko-katastrofe lige så slem som i 2002. Det udtalte havbiolog Gunni Ærtebjerg fra Danmarks Miljøundersøgelser til dagspressen.

Siden iltsvindskatastrofen i 2002 er plante- og dyreliv langsomt ved at komme sig, men et ny omfattende iltsvind vil betyde, at fjordene bliver tømt for alt liv lang tid fremover. Ifølge DMI er havvandet to grader varmere end normalt for årstiden, og en våd vinter har udvasket usædvanligt store mængder næringsstoffer i havet. Og lige om hjørnet venter en sommer, der givet bliver varmere end normalt.

På denne baggrund krævede Socialdemokraterne miljøminister Connie Hedegaard på banen. De ville have klar besked om, hvordan ministeren vil begrænse udledningen af næringsstoffer til de indre danske farvande, så iltsvind og havdød kan hindres i de kommende år.

Beskeden skulle miljøministeren give i et samråd i Folketingets miljøudvalg. Her pegede Socialdemokraternes miljøordfører Torben Hansen på den eksisterende vandmiljøplan som det svage led:

– Når de indre danske farvande styrer mod en katastrofe, som kan tømme dem for liv i lang tid, så er der behov for, at miljøministeren erkender, at vandmiljøplanen er alt for dårlig, siger Torben Hansen. Han ønsker mere handling:

– Indtil nu har den eneste handling fra regeringen været en utilstrækkelig vandmiljøplan, hvor man ikke behøver at være ekspert for at se, at den ikke virker.

I skrivende stund (juni 2007) er der endnu ikke kommet noget bud fra miljøministeren på, hvad der kan og skal gøres for at undgå endnu en miljøkatastrofe for det danske havmiljø.

© 2007 Steen Ulnits

Det har nu vist sig, at det er søer fra svineproduktionen, der har fået fiskene til at skifte køn…

Afdelingen for Natur og Miljø i det nu hedengangne Århus Amt gjorde tilbage i 1999 en foruroligende opdagelse, da de undersøgte fiskebestanden i Egåen, der løber gennem Vejlby-Risskov for siden at udmunde i Århus Bugt ved Egå Marina.

Det viste sig nemlig, at omkring en tredjedel af de undersøgte hanskaller var med rogn i en eller anden udviklingsfase. De havde således undergået en form for uønsket kønsskifte, som man mener kan skyldes østrogen-lignende stoffer i det spildevand, der ledes ud i åen.

Som kontrol undersøgte man skaller fra Ravn Sø nær Ry. Her viste samtlige fisk sig at være enten hanner eller hunner – præcis som naturen foreskriver. Ravn Sø hører da også til de dybere og renere søer i amtet, som kun modtager ganske lidt spildevand.

Amtet ser med en vis uro på undersøgelsesresultaterne. For som miljøchef Jytte Heslop udtalte til pressen: “Hvad nytter det at rense spildevandet for næringssalte, hvis der stadig er farlige stoffer i det rensede spildevand?”

Fra Florida i USA kendes tilsvarende eksempler på provokeret kønsskifte hos fisk og reptiler – heriblandt alligatorer. Fra Arktis kendes eksempler på isbjørne, som også har haft problemer med kønnet.

Feminine hanfisk

Århus Amt udvidede efterfølgende undersøgelsen til at omfatte ikke mindre end 600 skaller og 700 bækørreder.

Resultaterne var skræmmende, idet de bekræftede en engelsk undersøgelse fra 1998, der omfattede 2.000 skaller. Det viste sig nemlig, at 44% af bækørrederne i Voel Bæk nær Silkeborg havde vævsforandringer i deres testikler, og at 25% af skallerne i Kristrup Landkanal nær Randers havde ægceller i deres testikler.

Man kender endnu ikke til konsekvenserne af disse kønsforstyrrelser, men et godt bud går på, at det i sidste ende vil gå ud over fiskenes fertilitet og dermed deres evne til at reproducere sig. Biologerne fandt et hunprotein i en stor del af de undersøgte fisk – et protein, der menes at skyldes tidlig påvirkning med hunlige kønshormoner udefra.

Alt tydede på, at det var hunlige kønshormoner i det rensede spildevand, som gav fiskene de nu iagttagne kønsforstyrrelser. Østrogenlignende stoffer, der dels kommer fra P-piller, dels diverse vaskemidler. Og intet tydede på, at tilsvarende forhold ikke også ville gælde alle andre steder, hvor fiskene lever i mere eller mindre renset spildevand. Hvilket vil sige de fleste steder i tæt befolkede områder.

Dette vil være en alvorlig kæp i hjulet på Wilhjelm-udvalgets programerklæring for den fremtidige fiskepleje i Danmark – at fiskebestandene fremover skal være selvreproducerende og ikke bestå af udsatte fisk.

Den skyldige fundet

Efter flere fund af tvekønnede fisk i danske vandløb har Miljøstyrelsen i de seneste år gennemført en større landsdækkende kortlægning, der skulle redegøre for, om fænomenet skyldes uønskede stoffer i vandmiljøet.

Den store kortlægning har vist, at naturlige østrogener er hovedårsagen til forekomsten af de tvekønnede fisk, men generelt findes de kun i små mængder i vandmiljøet. Helt nye forskningsresultater udbygger og understøtter nu Miljøstyrelsens udredningsarbejde.

I Danmark er 45% af den danske landbrugsjord moræneler. I nogle af disse områder – eksempelvis Als, Mors og dele af Østjylland – foregår en intensiv svineproduktion, og det er derfor ofte sogylle, der anvendes til gødskning af markerne her.

Undersøgelsen viser, at det specielt er i områder med høj dyreintensitet og tung lerjord, hvor stofferne hurtigt transporteres igennem revner og sprækker, at vandmiljøet belastes med østrogener fra dyr i landbruget.

Kort sagt: Søer forurener! Sogylle giver tvekønnede fisk!

Endnu et eksempel på, at det højt besungne danske landbrug er en økologisk katastrofe, hvis omfang næppe kan overvurderes. Vi lever på lånt tid, hvad vandmiljøet angår.

© 2007 Steen Ulnits

Vi mennesker har altid haft et lidt anstrengt forhold til hajer – specielt naturligvis de menneskeædende, hvortil den store hvide haj jo hører.

Men i dag er det nærmere hajerne, der bør have et anstrengt forhold til os mennesker. Vi er nemlig i fuld gang med at trække tæppet væk under bestanden af mange arter verden over.

Hajer og rokker er bruskfisk, hvilket betyder, at de – modsat de dominerende benfisk – har et let og smidigt skelet af brusk. Bruskfiskene er udviklingsmæssigt de mest primitive – dem, der længst har set ud, som de gør i dag. Det viser fund af forsteninger verden over.

Forhadt menneskeæder

Mennesket har det med at udrydde ting, det frygter eller ikke kan lide. Og ting, det kan lide. Hertil hører desværre de forkætrede hajer, som dels ser utiltalende ud, når de smiler grumt – dels har en lang række veldokumenterede angreb på mennesker bag sig. Vi holder os derfor kun sjældent tilbage, når vi konfronteres med hajer og – i mindre omfang – rokker.

Verden over findes der mere end 1.000 forskellige arter af hajer og rokker. Nogle er ganske små og bliver aldrig over en halv meter. Andre er kæmpestore. Den suverænt største er hvalhajen, som kan blive op til 18 meter lang. Den mest frygtede er den store hvide haj, som kan blive op til 7 meter lang og veje op til 3 kompakte tons. Hvor den store hvalhaj lever fredeligt af at filtrere dyreplankton fra vandet, skal der kød og blod på bordet, når den hvide haj er sulten.

Fælles for alle hajer og rokker er, at de enten føder levende unger eller lægger ganske få æg, som til gengæld er store og godt beskyttet mod fjender i en hornkapsel. Hajer vokser langsomt, og det vides, at de kan blilve op mod 100 år gamle – hvis vi altså giver dem lov. Og det kniber det ganske meget med i vore dage.

Udryddelsestruede arter

Flere hajarter er truet af udryddelse – heriblandt den eksotiske og eftertragtede savfisk. Den er så uheldig, at den dels har meget velsmagende kød – dels et imponerende savtakket sværd, som er meget værd på turistmarkedet. Savfiskene lever i troperne, og fælles for alle syv arter er, at de i dag er kritisk truede.

En vigtig årsag til den generelle trussel mod hajerne skal findes i de store brystfinner, der specielt i Fjernøsten betragtes som en stor delikatesse. Således er hajfinnesuppe en meget populær ret, som har ført til et grusomt fiskeri, hvor finnerne blot skæres af de stadig levende hajer, som smides ud igen – stærkt blødende og ude af stand til at svømme. Mennesket, når det er værst og mest perverst.

“Finning” kaldes denne praksis. Det anslås, at der hvert år dræbes omkring 100 millioner hajer alene for finnernes skyld. Thai Air bandlyste allerede for flere år siden den populære hajfinnesuppe på sine flyvninger, da den megen medieomtale af det grusomme hajfiskeri toldede hårdt på flyselskabets omdømme.

Men slagteriet på de store verdenshave fortsætter ufortrødent, da markedet stadig kan aftage alle de hajfinner, som fiskerne kan levere. Økonomien blomstrer i Fjernøsten, og med den store købekraft er interessen for hajfinnesuppe steget dramatisk.

Kolde og varme Nordsøhajer

Vi har det med at forbinde hajerne med tropiske og subtropiske have, og det er da også her, de fleste hajangreb finder sted – med Stillehavets koldtvandselskende hvide hajer som en klar undtagelse.

Men vi har adskillige bruskfisk på vore egne nordlige breddegrader. De spænder fra den lille sømrokke – en rokkeart, der sjældent bliver større end 5 kg – til den store skade, der kan veje mere end 200 kg.

På hajsiden har vi pighajen, som er den mest almindelige. Det er en op til 10 kg tung og 1 meter lang haj, som færdes i store stimer på dybt vand. Den har fået navn efter en giftig pig, som sidder foran rygfinnen. Det er imidlertid en fisk, som langt de fleste kender under et helt andet navn, nemlig “kongeål”. Det er fiskeindustrien, som har omdøbt den lille undselige pighaj til den langt mere imposante og velsmagende kongeål, vi kan købe hos fiskehandleren.

Gråhajen er en langt større hajart, som vi primært finder i Vadehavet sommer og efterår, hvor den søger ind i dybene for at jage sit yndlingsbytte – makrellen. Gråhajen kan veje op mod 50 kg og er da en eftertragtet sportsfisk. Fiskerne hader gråhajen, da den dels ødelægger deres garn, når den går i dem – dels ikke er noget værd på markedet. I modsætning til pighajen er det nemlig en elendig spisefisk med ammoniaksmagende kød.

Sildehajen er en ganske anden historie. Der er tale om en avanceret hurtigsvømmer med velsmagende kød, som indbringer gode priser på fiskeriauktionen. I lighed med tun og marlin har også sildehajen et avanceret “varmeveksler-system”, der sætter den i stand til at opretholde en kropstemperatur, som er adskillige grader højere end vandets. Det sætter sildehajen i stand til at svømme hurtigt og tilbagelægge store afstande på åbent hav. Hvilket igen lægger prse på fiskerne, som må følge dem, hvor de færdes.

Sildehajen bliver kønsmoden ved en længde på 1,5 meter og kan da føde op til 5 fuldt udviklede unger, der – hvis de får lov – kan blive op til 3,5 meter lange og 200 kg tunge.

Dårligt reproduktionspotentiale

Vi mennesker har gennem årene ikke interesseret os ret meget for hajers og rokkers ve og vel, da de med få undtagelser ikke har nær samme kommercielle interesse som benfiskene. Men havbiologer har nu gennemgået det tilgængelige talmateriale for verdens 1.168 forskellige arter af hajer og rokker.

Resultatet var beskæmmende. Omkring en femtedel af disse arter – altså over 200 arter – er i dag udryddelsestruede og kræver, at der gøres noget specielt for deres fortsatte bevarelse.Og det er der brug for, da hajer og rokker spiller en vigtig rolle i havenes store og komplicerede økosystem. Her spiller bruskfiskene en vigtig rolle mange steder i de vidt forgrenede fødekæder – ofte som toprovdyret. Og det uanset om det gælder bundlevende arter eller pelagiske fisk i de frie vandmasser.

Hajernes problem er dels, at de vokser langsomt – dels at de lægger så få æg eller føder endnu færre unger. Samtidig vandrer de vidt omkring, hvilket gør det svært at beskytte dem mod fiskerierhvervet. Der skal international lovgivning til – samt en markant holdningsændring. Ellers er Dødens Gab på vej mod Gabets Død…

© 2007 Steen Ulnits

Tegning fra “Fisken & Vandet” af Gunnar J:son

Miljøministeriet og Transport- og Energiministeriet lancerede 1. april 2007 en national klimakampagne under overskriften “1 ton mindre”.

Formålet med kampagnen er at åbne danskernes øjne for, at vores allesammens adfærd i det daglige påvirker den globale opvarmning. Og at vi hver især kan medvirke til at nedsætte vores CO2-udslip og dermed begrænse skaderne.

Men hvis du er en forbruger, der som Bjørn Lomborg ikke mener, at det betyder noget for miljøet, hvis den enkelte borger lader vandet løbe under tandbørstningen, har radiatoren kørende for fuldt tryk hele tiden og lader alle hjemmets elektroniske dimser stå på standby hele døgnet – ja, så skal du ikke læse videre.

Men bekymrer du dig om miljøet, og vil du gerne selv gøre en indsats og endda spare penge undervejs, ja, så har jeg her samlet en række gode råd fra danske og udenlandske hjemmesider. Råd, som gør, at vi hver især kan reducere vort årlige CO2-udslip med et helt ton hvert år.

Det er såre simpelt. Det er godt for miljøet. Og det sparer os selv for en hel masse penge, der jo sagtens kan bruges til andre og bedre ting!

Sænk temperaturen

Hvis du sætter temperaturen bare 1°C ned, kan du skære 5-10% af familiens energiregning og undgå op til 300 kg CO2-udslip pr. husholdning pr. år.

Du kan programmere din termostat sådan, at om natten eller når du ikke er hjemme, sættes temperaturen lavere, og når du vågner om morgenen eller kommer hjem, er temperaturen behagelig igen. Dette kan typisk reducere din varmeregning med omkring 10%.

70% af den energi, der bruges i husstande i EU, bruges til opvarmning af huse, og andre 14% på opvarmning af vand. Varmtvandsbeholderens termostat behøver ikke at stå på mere end 60°C. Det samme gælder kedlen til centralvarmeanlægget.

Brug biobrændsel

Brændsel fremstillet af træflis og halm kan erstatte fyringsolien, og biobrændsel af denne art øger ikke mængden af CO2 i atmosfæren. Nye planter optager nemlig den CO2, som frigøres ved forbrændingen.

Fra politikerside diskuteres imidlertid heftigt, hvor stor reduktionen i CO2-udslip egentlig er ved brug af biobrændsel i stedet for fossile brændstoffer som kul, olie og gas. Om man hellere skulle vente på anden generation af denne teknologi.

Men det kan man som almindelig forbruger springe op og falde ned på. Dels fordi man endnu ikke kan få biobrændsel ret mange steder, og dels fordi der endnu kun bæandes små mængder biobrændsel i benzin og diesel.

Men der er ingen diskussion om, at biobrændsel er bedre for miljøet – at brugen af biobrændsel nedsætter CO2-udslippet. Blot må vi sikre os, at kommende afgrøder til biobrændsel produceres på økologisk forsvarlig vis – at det ikke medfører sprøjtegifte og alskens anden af den dårligdom, vi kender fra det moderne landbrug – udledt til miljøet. I så fald er det jo så som så med fordelene ved biobrændsel.

Plant et træ – eller flere

Det siger sig selv: Plant et træ eller flere og spar atmosfæren for rigtig megen CO2,. Et normalt træ optager omkring 1 ton CO2 gennem sin levetid, og så kan træet jo i mange tilfælde bruges som biobrændsel, når det engang skal fældes.

I den forbindelse gælder det om at sikre sig, at ens brændeovn fungerer optimalt. Der skal således en konstant høj temperatur til for at sikre en effektiv forbrænding af træet. Ellers bliver resultatet en ringe mængde varme – og mange partikler til atmosfæren.

Sidstnævnte er dokumenteret sundhedsskadelige og baggrunden for tidens krav om partikelfiltre til ikke mindst den tunge trafik.

Drop Standby-funktionen

De fleste moderne elektronikapparater har en standby-funktion, som gør, at du ikke behøver slukke for strømmen. Der er blot en lille lampe, som lyser rødt, når apparatet ikke er tændt.

Men, men, men… Apparaterne bruger strøm, når de står på standby. Ikke meget, ganske vist, men mærkbart alligevel, for vi har jo alle megen elektronik stående i hjemmet – i regelen på standby.

Så slut i stedet alle stikkene fra computer og stereoanlæg til en enkelt strømskinne, der kan slukkes med et enkelt tryk på en enkelt knap. Så sparer du miljøet for megen CO2 i løbet af året – og dig selv for en unødigt stor elregning.

Brug pæren!

– Lavenergipæren, altså! Udskiftning af bare en enkelt almindelig elpære til en moderne energisparepære sparer miljøet for næsten 70 kg CO2 om året! Det kan blive til ganske store besparelser, hvis du skifter alle dine mange pærer ud til lavenergi.

Tør tøjet på tørresnoren

Tørretumbleren er en smart, men kostbar opfindelse, der bruger megen energi. Tør i stedet dit tøj på tørresnor eller tørrestativ og spar masser af penge. Samtidig reducerer du dit CO2-udslip med op til 0.3 ton om året!

Og så slider du også mindre på tøjet, som herved får en længere levetid. Og du får tøj, der dufter af frisk luft – hvis du altså ikke lige hænger dit tøj ud, når landmanden kører gylle på sine marker…

Drop de korte køreture

Det kan være fristende at droppe cyklen og tage bilen i stedet, når rundstykkerne skal hentes søndag morgen. I hvert fald hvis det regner. Det er da også OK – ind imellem. Men langt bedre og billigere er det naturligvis at gå eller cykle de få kilometer til bager, slagter eller købmand.

Sundere er det også – for både dig selv og miljøet. Blot 3 km mindre bilkørsel betyder nemlig 1 kg CO2 mindre til miljøet. For slet ikke at tale om den stedse dyrere benzin og diesel, som du også sparer på. Op mod 30% af alle kørte kilometer skyldes småture af ovennævnte slags, så der er mange penge at spare – og CO2.

I Norge sker op mod 70% af al transport til, fra og på arbejde i bil. Og i gennemsnit sidder der blot 1,2 personer i hver bil i myldretiden. Det vil altså sige, at de allerfleste sidder mutters alene i deres bil, hvilket er dyrt for både den enkelte og for miljøet.

Så kør kollektivt – hvor og når det altså lader sig gøre!

Pump mere luft i dækkene

Her er det virkelig nemt at spare. Sørg for, at dækkene har det korrekte dæktryk. Er det for højt, går det ud over vejgrebet. Er det for lavt, øger det friktionen mellem dæk og asfalt – med højere forbrug af brændstof til følge.

Typisk kan man spare 3% brændstof ved altid at sørge for det korrekte dæktryk! Og 1 liter benzin sparet er typisk lig med 2 kg CO2 mindre til atmosfæren.

Flyv mindre end nu

Af de transportmidler, som vi bruger i det daglige, er det flyene, som udleder flest drivhusgasser. En flyrejse tur-retur til Thailand medfører således næsten halvanden gange så stort et udslip af drivhusgasser, som en almindelig personbil gør på et helt år!

Spar derfor lidt på flyrejserne, hvis du tænker på miljøet.

Spis mindre kød

Det er kostbart at producere kød sammenlignet med vegetabilske produkter. Kødproduktion kræver nemlig i regelen kostbart og industrielt fremstillet foder, som undervejs har bidraget godt til CO2-udledningen. Samtidig er kødkvæg blandt de større producenter af methan – en anden af de farlige og hypereffektive drivhusgasser.

Salget af kød er steget med 15% i løbet af de sidste ti år. Produktion af blot 1 kg kødkvæg medfører udslip af 22 kg drivhusgasser til atmosfæren. Så spis mindre kød, lev sundere, spar penge – og forurén mindre!

Genbrug tingene

Næsten alt kan i dag købes som brugt. Godt for miljøet og gavnligt for pengepungen. Nesten alt kan i dag kjøpes brukt. I tilgift til brugtbutikker og loppemarkeder findes der i dag et stort marked for køb og salg af brugte ting på internettet.

Køb kvalitet og ting, som det kan svare sig at reparere.?Det private forbrug er steget med næsten 50% igennem de seneste 15 år. Ved at reparere de ting, vi har, og ved at vælge kvalitet, når vi køber, behøver vi færre nye ting.

Det resulterer i sidste ende i et mindre udslip af drivhusgasser – fra produktion og rtasport af de pågældende produkter. Hertil også et mindre forbrug af øvrige råvarer.

Tænk på computeren

Det kræver op mod 240 kg fossilt brændstof at fremstille en moderne computer – det være sig en PC eller en Mac. Dette medfører et udslip på ikke mindre end 700 kg CO2 – omtrent det samme som en personbil slipper ud på knap 4.000 km kørsel.

Giv oplevelser i gave!

Produktion og transport af de varer, vi efterspørger, er medvirkende til udslippet af drivhusgasser. Vi kan derfor spare på udspippet ved i stedet for ting at give hinanden oplevelser i gave. – Hvad med lidt babysitning i stedet for en ny blomstervase? – Hvad med et gavekort til biografen eller en koncert?

Mulighederne er mange og besparelserne store!

© 2007 Steen Ulnits

Exit Bjørn Lomborg – enter Al Gore

Det så rigtig skidt ud i 2001, da den nuværende regering netop var kommet til magten – støttet af Dansk Folkeparti. Vælgeranalyser viste, at danskernes miljøbevidsthed da kunne ligge på et meget lille sted.

Det lille sted viste sig at være en medieliderlig Rasmus Modsat, som villigt lod sig bruge af en smart regering til at forplumre miljøspørgsmålet – til at så tvivl om, hvorvidt der overhovedet var et problem. For kunne man blot så tvivl om dette, ville regeringens to massive miljøsparerunder glide lettere ned hos befolkningen.

Lomborg lod sig villigt bruge, når blot han kom i medierne hele tiden – hvilket enhver begavet idiot jo kan komme, hvis blot man vil indtage en holdning, der er lodret forskellig fra den etablerede og accepterede fagkundskab. Det hele kulminerede i etableringen af Institut for Miljøvurdering (IMV), der fik Bjørn Lomborg som regeringsudpeget leder.

Instituttet, der smuttede…

Meget forurenet vand er flydt i havet siden da. Mange gødningsstoffer er udvasket far de overgødskede danske marker. Og megen tumult har der været om Bjørn Lomborg og hans forkætrede institut.

Men så kom den store “miljøåbenbaring”, som Dagbladet Politiken har døbt det. Bjørn Lomborg blev af sine faglige kolleger énstemmigt dømt “videnskabelig uredelig” for sin hæmningsløse jongleren med tal om ting, han intet begreb havde om. Miljøet til eksempel.

Og så kom Al Gore, der med egne ord “used to be the next president of the USA”, med sin nu Oscar-belønnede film om verdens miljøtilstand – “The inconvenient truth”. Den film var en eye opener for mange af de mennesker, som bekvemt havde ladet sig lulle i søvn af rapporterne fra IMV. Det stod virkelig galt til med verdens miljø – næsten værre end nogen havde forestillet sig.

Og som FN’s klimapanel med sin længe ventede rapport, hvor verdens førende forskere énstemmigt bakkede om om, at den globale miljøkrise i høj grad er en realitet. Nu begyndte menige menesker at kunne se, hvordan oliemafiaen med både Bush senior og Bush junior havde ført dem rundt i manegen – kurfyrsteligt finansieret af olieindustrien, som de selv er en integreret del af.

Åbenbaringen

Vor egen statsminister lod sig samtidig overtale til et besøg i privaten hos Al Gore, hvor han langt om længe så det lys, han ikke havde villet se – før nu. Nu var det nemlig gået op for statsministeren, at Al Gore var in, mens Bjørn Lomborg var out – i vælgernes øjne.

Da statsministeren er en smart mand og en snu politiker, skiftede han straks hest og steg på miljøvognen, som han ellers havde sendt til skrotning. Hvor han og hans partifæller fra landbruget før havde været indædt modstander af vindkraften og dens grimme møller, bakkede han nu fuldt op om den vedvarende energi.

Samtidig blev Bjørn Lomborg – sikkert i kulissen – bedt om at gå af som leder af IMV, så man efterfølgende stille og roligt kunne lukke det omstridte institut igen. Hvilket så skete her for nylig. To skridt frem og to tilbage – men en kæmpe tilbageskridt for miljøet, som her tabte flere vigtige år.

Senest har statsministeren sågar udtalt sig positivt om, at Danmark i EU-regi vil være en stor fortaler for, at fælleskabet forpligter sig til høje mål for sænkning af den fremtidige CO2-udledning.

Her har han mærket den hede ånde fra oppositionens Helle Thorning Schmidt, hvis parti Socialdemokratiet er en vigtig del af regeringens parlamentariske EU-grundlag. Thorning har udtalt, at målene næsten ikke kan blive for ambitiøse, og at hun under ingen omstændigheder vil lade Fogh slippe afsted med status quo – uden bindende aftaler om øgning af den vedvarende energi.

Fantastisk med en statsminister, der i den grad har skiftet ham og er blevet en slags miljøets mand – selv om han er leder af bondepartiet Venstre!

– Godt gået, Gore!

En konservativ amerikanske tænketank har kigget lidt på Al Gore’s egen elregning og fundet ud af, at hans elforbrug i den private husholdning er skyhøj i forhold til den menige amerikaners. Al Gore har ikke bestridt dette, men undskylder sig med, at han skam – som en anden stat i staten – har købt sig aflad med private klimakvoter???

I sandhed endnu “en ubekvem sandhed”…

© 2007 Steen Ulnits

En guldåre i Ny Randers Kommune

Hvis den vel at mærke knyttes sammen med Randers Fjord, så de sammen kan udgøre det hele økosystem, de er.

Man kan ikke tale om Gudenåen uden i samme åndedrag også at nævne Randers Fjord. De to er bundet uløseligt sammen og kan hver især intet stille op uden den anden. Gudenåen leverer næring til Randers Fjord, som så kvitterer ved at levere fisk til Gudenåen!

De to økosystemer hænger således tæt sammen. Man kan derfor ikke spinde guld på Gudenåen uden samtidig også at gøre en indsats for Randers Fjord, som jo leverer levested og føde til mange af Gudenåens fisk.

Mange mennesker har et romantisk billede af fritidsfiskeren, der røgter sine garn og ruser i solnedgangen. Atmosfæren oser af tobaksrøg, tjærede garn og hyggelig klirren fra grønne flasker.

Men virkeligheden er en anden. Vore dages fritidsfisker har en noget anden tilgang til naturen end forgangne tiders. Vore dages fritidsfiskere mangler ikke noget – hverken hus, bil, båd eller mad.

For ham er det ofte en sport at fange fiskene i de redskaber, som egentlig er udviklet til erhvervsmæssigt fiskeri – i garn og ruser. Garnene er monofile nedgarn, som fiskene ikke kan se, og som uselektivt fanger alt, der måtte komme forbi – fredede fisk såvel som legale. Fisk, som ikke kan genudsættes i levedygtig stand efter et skadeligt ophold i netmaskerne.

Sorte penge

I dag drejer det sig for mange fritidsfiskere om resultater i stedet for oplevelser. Ruser og garn sættes hurtigst muligt, så man kan komme hjem igen til varmen i TV-stuen i den nye tilbygning til huset. Og fisk skulle der gerne være, når man røgter redskaberne igen, for båden har jo været dyr og skal forrentes, når der også skal være til tilbygningen og det nye fladskærms TV.

– Men hov! Fisk fanget af ikke registrerede erhvervsfiskere må jo slet ikke omsættes og har ikke måttet det i flere år. Fritidsfiskere må jo slet ikke sælge af deres fangst, som kun er til eget forbrug.

Alligevel kender vi alle til skilte, der ved vejen falbyder salg af friskfangede fisk – det være sig flåede fladfisk, røgede ål eller sølvblanke havørreder. Mange steder rundt omkring på arbejdspladserne er det en kendt sag, at arbejdskolleger tilbyder friskfangede fisk til billige penge. Helt forbudt og aldeles sort.

Ikke en øre af disse penge bliver beskattet. Til gengæld bliver de lokale fiskebestande brandskattet af dette ulovlige fiskeri. Og Fiskerikontrollen er magtesløs. De kan efter eget udsagn konfiskere lige så mange ulovlige garn, som de har tid til, men de har ingen.

Også her skal der spares, og det går ud over kontrollen. Fritidsfiskerne har således frit spil med deres ulovlige garn, som ofte sættes helt op på land, når det gælder nattens havørreder.

Turistbranchen har på det seneste fået øje på mulighederne i en lukrativ fisketurisme langs Gudenåens smukke bredder. Og godt for det.

Men turistbranchen må samtidig indse, at man ikke kan sælge varen det ene sted, hvis man ikke også vil være med til at passe på den det andet. At man ikke kan sælge Gudenåen med dens laks og havørreder, hvis man ikke også er villig til at arbejde for en beskyttelse af de samme fisk ude i Randers Fjord.

– Opbakning, tak!

Derfor har turistbranchen en logisk forpligtelse over for de lokale sportsfiskere, som gennem årelangt frivilligt arbejde med fiskepleje har sørget for, at der stadig er fisk at fange. Som har kæmpet mod forurening og anden dårligdom, længe førend ordet “miljø” blev folkeeje.

Uden en aktiv fiskepleje er der desværre ingen fisk i dagens Danmark. Det er derfor helt naturligt, at sportsfiskerne bakkes op og tages med på råd, inden større markedsføringsinitiativer inden for fisketurisme iværksættes.

Ifølge statens egen fiskeribiologer fanger redskabsfiskerne 80-90% af laks og ørreder i deres garn og ruser. Sportsfiskerne, som har betalt fiskene af deres egne lommer, må nøjes med 10-20%.

Det vil derfor være både klædeligt og økonomisk givtigt, hvis turistbranchen klart bakker op om sportsfiskerne og deres arbejde med aktiv fiskepleje – ved at støtte dem aktivt i deres kamp mod de mange både lovlige og ulovlige garn i Randers Fjord.

Randers Fjord har i mange år haft særstatus som fiskevand. Kong Frederik underskrev de første særaftaler om redskabsfiskeriet på fjorden, der på næsten alle måder er noget specielt. Dels er den gennemgangsvand for laks og havørreder på vej til Gudenåen – og dels huser den et hav af fiskearter fra både ferskvand og saltvand.

Randers Fjord fortjener derfor, at vi passer rigtig godt på den – ved at gøre den til et redskabsfrit farvand, hvor indtjeningen kommer fra et skånsomt og rekreativt fiskeri med stang og line. Det er der nemlig penge i, og de er vel at mærke ikke sorte som garnfiskernes, men kommer hele samfundet til gode!

Henrik Leth Hansen
Fluefisker og formand for Dansk Metal, Randers

Steen Ulnits
Fiskeribiolog og leder af Dansk Videncenter for Sportsfiskeri, Randers

© 2007 Steen Ulnits

Som hovedregel skal alle lystfiskere mellem 18 og 65 år være i besiddelse af et lystfiskertegn.

“Lystfiskeri” eller “sportsfiskeri” er fiskeri med lette håndredskaber. Det er f.eks. fiskestang, krog og line, åle- og rejeglib, harpun mv. Det er ikke faste og passivt fiskende redskaber som garn, ruser og krogliner. Disse bruges af fritidsfiskere, bierhvervsfiskere og erhvervsfiskere.

Til fiskeri i ørredsøer, som ofte kaldes “put and take”, skal du normalt ikke have det statslige lystfiskertegn – men et adgangsbevis, som du kan købe på stedet.

Gyldighedsperioder

Lystfiskertegnet fra staten har 3 mulige gyldighedsperioder:

1 år: kr. 125,-
1 uge: kr. 90,-
1 dag: kr. 30,-

Fisketegnet gælder fra betalingsdatoen på kvitteringen, og pengene går til fiskepleje i danske vande og farvande.

På uge- og dagkort kan du i stedet for betalingsdatoen påføre en anden dato som gyldighedsdag. Denne dato må dog ikke være senere end 30 dage efter betalingsdatoen.

Du kan købe lystfiskertegn på posthuset gennem indbetaling på giro – girokonto 0706000 – og på mange turistbureauer. Flere campingpladser, fiskegrejforhandlere og sommerhusudlejere sælger også fisketegn.

Lystfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre. Du skal altid have kvitteringen og legitimation på dig under fiskeriet.

I ferskvand skal ejeren af fiskevandet give tilladelse til fiskeri – også selvom du har købt lystfiskertegn.

Lokale private fisketegn kan du ofte købe hos turistforeninger, på tankstationer, i kiosker, grejbutikker og lignende steder.

Med virkning fra 1. januar 2005 blev der indført et nyt administrativt EDB-system. Med det nye system er der som hidtil mulighed for giro- og PBS-indbetalinger. Desuden er der som noget nyt mulighed for indbetaling via internettet på: www.fisketegn.dk.

Denne mulighed kan benyttes både af den enkelte private indbetaler og af de ovennævnte udsalgssteder. I forhold til tidligere forenkles kravene til kvittering, idet man fremover blot skal kunne oplyse sit fiskerinummer sammen med forevisning af legitimation.

Trollingfiskeri

Denne fiskemetode kaldes også dørgefiskeri, dvs. lystfiskeri med liner, som trækkes efter en båd,der langsomt sejler fremad.

Der er forbud mod trolling- og dørgefiskeri fra et fartøj,der drives ved motorkraft, inden for en afstand af 100 m fra lavvandslinien.

Uden for 100 m fra lavvandslinien samt uden for visse begrænsede områder tillades visse former for spiling. Paravanen eller lignende, der er egnet til at spile redskabet, skal være monteret direkte på linen (f.eks. en Dipsy Diver), og der må kun anvendes ét endeagn pr.line.

For visse begrænsede områder i Isefjorden, Roskilde Fjord, Øresund og Køge Bugt, hvor der foregår et omfattende erhvervsfiskeri, er der begrænsning i antallet af fiskestænger pr. person og pr. båd: Højst 2 fiskestænger pr. person – dog højst 4 stænger pr.båd. Desuden er spiling ikke tilladt i disse områder.

De fuldstændige regler er anført i Kapitel 4 i bekendtgørelse nr. 990af 14.december 1999 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv. i ferskvand.

© 2007 Steen Ulnits

Der hersker en del forvirring om begrebet “fritidsfisker” – især blandt ikke fiskende, som ofte mener, at fritidsfiskeri og lystfiskeri er det samme. Det er det ikke.

Begreberne “lystfiskeri” og “sportsfiskeri” dækker over rekreativt fiskeri med stang og line, mens begrebet “fritidsfiskeri” dækker rekreativt fiskeri med erhvervsagtige og selvfiskende redskaber såsom garn, ruser og krogliner.

Fritidsfiskertegn

Personer på 12 år eller derover, som har fast bopæl i Danmark, må fiske med visse faststående redskaber (garn, ruser mm.). Bopælskravet gælder ikke for personer fra EU-landene, Island og Norge, som pga. deres arbejde har en “nærmere tilknytning” til Danmark.

Fritidsfiskertegn koster for tiden kr. 250,- og er gyldigt i 12 måneder fra betalingsdatoen. Beløbet skal indbetales på et særligt girokort med fiskerinummer. Kvitteringen gælder samtidig som lystfiskertegn. Fritidsfiskertegnet er personligt og må ikke overdrages til andre. Du skal altid have kvitteringen og legitimation med, når du er på fiskeri, og du skal vise dem, hvis fiskerikontrollørerne beder om det.

Lovlige redskaber

Som fritidsfisker må du kun anvende krogliner, nedgarn, ruser og tejner. Du må kun anvende i alt 6 redskaber af én slags eller en blanding, dog må højst 3 af redskaberne være garn. I perioden 1. juli til 15. november er det kun tilladt at anvende garn med maskemål på 100 mm (helmaske) (50 mm halvmaske) eller derunder, eller 130 mm (helmaske) (65 mm halvmaske) eller derover.

Kun ét af redskaberne må være en pæleruse, og den må kun stilles op, hvis du har anmeldt den til det lokale fiskeriinspektorat. Se liste over disse. Hvis du ønsker at anvende en pæleruse, skal du anmelde det skriftligt til fiskeriinspektoratet 2 dage før, du indtager en plads. Du skal medsende kopi af kvittering for køb af fisketegn, og du skal angive den plads, hvor du ønsker at opstille pælerusen.

Som fritidsfisker kan du vælge mellem 2 typer af pæleruser: Undervandsruse eller ovenvandsruse. Begge ruser skal have mindst 3 kalve. Kalve i en ruse er de tragtformede indsnævringer inde i selve rusen.

Maskemålet skal overalt i redskabet foran den bageste kalv være mindst 30 mm (helmaske) undtagen radgarnet. I radgarnet og arme må maskestørrelsen ikke være mere end 40 mm (helmaske).

De fuldstændige regler står i bekendtgørelse nr. 990 om rekreativt fiskeri i salt- og ferskvand samt redskabsfiskeri mv.i ferskvand af 14. december 1999.

100 meter garnfri zone

Langs kysten er det hele året forbudt at fiske med nedgarn inden for en afstand af 100 meter fra lavvandslinien. Læs mere om brugen af nedgarn i visse områder i bekendtgørelse nr. 505 om nedgarn af 13. juni 1994. Vær også opmærksom på, at der kan gælde særlige lokale regler. I visse områder skal der bruges stoprist eller spærrenet i ruseredskaber.

Det står der mere om i bekendtgørelse nr. 674 om stoprist eller spærrenet i fiskeredskaber i visse salte vande fra 8. juli 1996.

Identifikationsmærkning

På girokortet er der et fiskerinummer. Det skal du bruge, når du mærker dine redskaber. Du skal mærke alle dine redskaber med dit navn og adresse på et mærke, der er gjort forsvarligt fast til redskabet, og som kan tåle at være i saltvand, uden at skriften forsvinder.

Du kan mærke alle dine redskaber ved at brænde eller skære fiskerinummeret ind i pæl, stage, bøje eller flod – eller skrive det med vandfast blæk eller tusch på det gule mærke. Hvis redskaberne ikke er mærket rigtigt, risikerer du, at de bliver fjernet og taget i forvaring af fiskerikontrollørerne.

Trafikafmærkning

Fiskeredskaber skal afmærkes med flag og lysrefleksbånd. Dette af hensyn til andre fiskere og sejlende, som da har en mulighed for at navigere forsvarligt mellem redskaberne. Erstatning for beskadigede redskaber forudsætter korrekt afmærkning af redskaberne. I områder tæt på kysten skal der afmærkes som i oversigten.

Reglerne står i bekendtgørelse nr. 307 om afmærkning af fiskeredskaber fra 22. april 1994:

Nedgarn, kasteruser og krogliner: Bøjer med 2 flag og 2 gule lysrefleksbånd i redskabets vestlige ende og 1 flag og 1 gult lysrefleksbånd i redskabets østlige ende. Flag må ikke være hvide.

Enkeltstående tejner: Bøje og 1 flag (må ikke være hvidt) eller med en fiskekugle.

Pæleruse: Yderpælen med 2 sorte flag og inderste pæl med 1 sort flag. Yderpælen afmærkes desuden med 2 lysreflekser efter “retninger for indgående”, hvis redskabet står på mere end 2 meter vand. Senest 14 dage efter at fiskeriet er afsluttet, skal pælene fjernes. Afbrækkede pæle skal altid fjernes straks, så de ikke er til fare for sejladsen.

Døgnåbning

Ulovligt fiskeri kan anmeldes til Fiskeridirektoratets døgnvagt på tlf.7218 5609. Man kan også udfylde et skema, som sendes elektronisk eller pr. fax til Fiskeridirektoratets døgnvagt sat@fd.dk eller fax 3345 5894.

Fiskeridirektoratet har endvidere planer om at gøre det muligt at hente en elektronisk version af ovennævnte skema på Fiskeridirektoratets hjemmeside www.fd.dk, ligesom elektronisk lagring af anmeldelserne skal gøre det muligt at anvende disse i statistisk sammenhæng. ©

© 2007 Steen Ulnits

Efterskrift:

Fiskeridirektoratet har som så mange andre offentlige organisationer ført en meget omskiftelig tilværelse den sidste halve snes år. I dag skal man bruge formularen her, hvis man vil anmelde ulovligheder ude ved vandet:

https://anmeldelse.naturerhverv.dk/#1/56/12

© 2016 Steen Ulnits