Tag-arkiv: vindmølle

Vindmøller og vingesus

Sangsvaner som disse er utroligt gode til at manøvrere forbi de roterende vindmøllevinger uden at komme til skade. Det er næsten som med et maskingevær, der formår st skyde gennem en vildt roterende propel – uden at ramme propelbladene.

Klik for større fotos


Vindmøllerne bliver stedse større. I takt med denne vækst flytter møllerne længere og længere ud mod havet som her ved Bønnerup på Djursland. Til sidst ender de på kunstige “energi-øer” langt ude i havet.


I takt med, at solen går ned i vest, bliver skyggerne længere og konturerne i sandet tydeligere og tydeligere. Det er utroligt, hvad bølger kan danne af komplicerede mønstre i sandet. Afhængig af, om bunden er sandet eller mudret.


I takt med højvandets oversvømmes de lavvandede vader, som findes flere steder i Danmark. De fleste og største længst mod syd i Vadehavet, hvor tidevandsforskellen er størst – omkring to meter. Ved Djursland er den under én meter.


Når solen står lavest, bliver skyggerne længst. I teorien kunne de nå næsten helt til Sverige, inden solen forsvinder helt. Jordens krumning sætter dog sine naturlige grænser. Det menneskelige syn ligeledes.


Sandorm og muslinger er blandt de naturlige forekommende organismer på vaderne. De er vigtige fødeemner for fugle som fisk. Det næringsrige “slik”, som afsættes af tidevandet, giver en stor biomasse.


Ikke alle holder af synet af de roterende vindmøller, som er svære at overse i landskabet. Naboer til vindmøller klager ligeledes over støjen fra de evindeligt snurrende vinger. Den går nogle naboer på nerverne.


Vindmøller er grøn energi, som kun virker, når det blæser. Blæser det ikke, står møllerne naturligvis stille. Blæser det kraftigt, er ejeren nødt til at bremse vingerne helt ned, så møllen ikke løber løbsk.


I starten frygtede man for, at de store og hurtigt roterende møllevinger ville tage livet af mange trækkende fugle. Frygten har heldigvis vist sig at være ubegrundet. Fuglene vænner sig hurtigt til de nye vindmøller.


Man forstår først, hvor store vindmøller egentlig er, når man står for foden af dem. Og så er land-vindmøller som disse endda langt mindre end de hav-vindmøller, vi i dag opstiller sømilevidt fra land.


Jeg er selv vokset op med landets alleførste vindmølle fra Tvind. I rød-hvide Dannebrogs-farver. Og den dag i dag holder jeg af at færdes under og omkring de nu mange gange større vindmøller, når solen går ned.


Der er noget fascinerende ved store vindmøllevinger, som bare kører rundt og rundt i mørket, så jeg selv kan tænde for lyset hjemme i stuen. Det er forureningsfri energi, som her og nu gør os uafhængige af fossile brændsler.


Smukt ser det ud i modlys fra solnedgangen, men stille bliver det først, når vinden lægger sig og vindmøllerne selv går til ro. Da bliver vindmøllerne til ren grafik mod aftenhimlen. Man kunne næsten sige kunst.


Sol og vind er fremtidens forureningsfri grønne energiformer. Når vi vel at mærke får helt styr på fremstilling og genbrug af materialerne til møllevinger, turbiner og batterier. Power-to-X er næste skridt på vejen.


Når Solen går ned i vest, lægger vinden sig ofte. Fuglene flyver sig en sidste tur, inden det er tid at gå til ro for natten.


Et sidste farvel. Solen kigger søvnigt gennem skydækket, inden den går ned bag horisonten for til sidst at forsvinde helt.


Når Solen går ned, står Månen op. Nogle gange mere fuld end andre. Men altid med virkning på tidevandet.


Det er Månen, som sammen med Solen styrer tidevandet. Månen, som ved fuldmåne og nymåne trækker stærkest i vandmasserne.



Nogle steder i verden er tidevandsforskellen så stor og tidevandet så kraftigt, at det kan udnyttes til vandkraft.

Da bliver Månen en stabil kilde til fremtidens strømforsyning.


© 2023 Tekst & fotos: Steen Ulnits


“Power-to-X”

Har man fulgt lidt med i pressen om fremtidens energiformer, kan man ikke undgå at have hørt om “Power-to-X”, som i nogle kredse er blevet ikke så lidt af et buzz word. Hvilket ikke er andet en en populær betegnelse for noget, der er oppe i tiden.

Power-to-X er i al sin enkelhed en betegnelse for den transformation, der skal til, førend vedvarende energi fra vindmøller og andet kan omdannes til flydende brændstof, som kan hældes i tanke på en bil med eksplosionsmotor.

Vore dages batteriteknologi kan desværre ikke oplagre al den energi, som vindkraft og vandkraft kan generere, når det blæser meget eller der er meget vand i elvene. Det hjælper jo intet, om det blæser nok så meget, hvis man ikke kan lagre den indvundne energi til senere brug.

Power-to-X drejer sig således om at konvertere en hvilken som helst form for elektrisk indvundet energi. Det kræver eksempelvis enorme energimængder at udvinde brint, der siden kan afbrændes uden yderligere forurening. Uden andre restprodukter end rent vand.

Energien hertil kan leveres af vind- og vandkraft, der således muliggør lagring af den indvundne energi – eksempelvis i form af brint som brændstof.

Power-to-X i en nøddeskal.

I min sommerhushave

IMG_2926

Nyfødt rålam – godt gemt i haven i to døgn, men bestemt ikke glemt. Råen kom og fodrede sit lam flere gange om dagen.

IMG_3410

En flot sommerbuk i haven. – Er det mon faderen til rålammet herover, som er på udkig efter moderen?

IMG_3269

Det bedste ved et sommerhus er næsten, at alt vejr er godt vejr. Sommer som vinter. I solskin og regn. Storm og stille.

IMG_3271

Det hele ser naturligvis smukkest ud i solskin og med grønt græs. Men det er årstidernes skiften, der fascinerer.

IMG_6216

– Kommer skraldemanden virkelig så sent i dag? Dyrene i et sommerhusområde har godt styr på, hvad der sker!

IMG_4940

Børn, bier og blomster elsker tilgroede haver. Det gør også havemanden, der kan se græsset gro med god samvittighed…IMG_3466

Flagspætten er en velkommen, men desværre sjælden gæst. Flot ser den ud, og fedt skal der til. Ellers bliver den væk.

IMG_3513

Fasankokken nyder efterårssolen i græsset – godt gemt for jægerne. Herinde er der fred og ingen fare.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sommerhushaven har meget at byde på. Her er der masser af blomster og højt græs. Samt et par Dagpåfugleøjer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tilsyneladende en mærkelig smag: Den første mundfuld græs, når man lige er blevet vænnet fra mors mælk…

IMG_2634

Min favoritfugl: Den lille og livlige rødhals. I min barndom hed den rødkælk, men det var tilsyneladende ikke fint nok…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I perioder er Morten en hyppig gæst i haven. Og borte igen i lang tid. Typisk finder han sig en fordybning, han ligger i.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rålammet kigger nysgerrigt ind i stuen. Det er ikke mange dage gammelt. Fotograferet fra min lænestol.

IMG_2815

De larmer, og de griser. Men de er altså bare søde, når de synger i kor. Og derfor får de lov til at larme og grise.

IMG_2901

Altid hyggeligt, når gammelråen byder velkommen tilbage – til et snedækket sommerhus, der også bruges om vinteren.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Giftfri sommerhushaver har deres sommerfugle. Her en smuk Nældens Takvinge, der har fundet en ledig blomst.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Pindsvinet ligger og sover. Det er ikke kørt over. De er ikke mange, men de overvintrer gerne i kvasbunken.

IMG_0763

Der er kun hundrede meter til kysten, og sommerhusluften er mættet af saltvand. Himlen genlyder ofte af mågeskrig.

IMG_3532

Vindmøller er der mange af. Og af vestenvind er der rigeligt. Det koster ind imellem et par af havens gamle træer…

IMG_3357

Solnedgange bliver man aldrig træt af. Man følger årets gang, fuglenes træk og solens vandring fra syd mod nord.

IMG_6309

Jeg tilbringer gerne midnatstimerne ved kysten. Som regel i godt selskab af ræve, ugler eller en nattergal i krattet.IMG_4347

Egern er sjove og charmerende dyr, men de er hårde ved fuglene. Egern elsker fugleæg og tager, hvad de kan.


Se artiklen “Egern i min have” her


Tilbage i 2003 købte jeg et dejligt lille sommerhus på Mols.

Det har jeg siden tilbragt rigtig megen tid i – sommer som vinter. Herude kan man for alvor følge årstidernes skiften – omgivet af vand, man kan svømme og fiske i. Eller bare gå langs med.

Snerydningen kan ganske vist være mangelfuld, og en fuld fryser er derfor vigtig om vinteren. Og så har der været et enkelt vinterligt strømsvigt på hele 28 samfulde og sammenhængende timer.

Da bryggede jeg vand til kaffe og varmede dåsemad på mit gamle Trangia stormkøkken – på stuegulvet, der heldigvis er belagt med klinker. Mens jeg med stigende uro så batteriet på min Motorola mobil nærme sig nulpunktet…

Heldigvis var der rigeligt med tørt træ til brændeovnen. Fældet og kløvet på egen matrikel. Største frustration var, da en lokal nødgenerator lyste op i få minutter, før den gik ned igen. Fem timer senere var situationen dog atter under fuld kontrol.

Jeg har lavet ovenstående lille kavalkade af billeder fra mit refugium, hvor der ind imellem tænkes store tanker samt nydes kolde økopilsenere og tempererede økovine – alene eller i gode venners lag.

Alt naturligvis med måde!

©️2018 Steen Ulnits


96DDD049-2848-4EFB-9635-2AFA75DFAEAC


Se de smukke Nordlys over Mols Bjerge i artiklen her