Tag-arkiv: tjærestoffer

Spildevandet fra RGS Nordic

Søndag den 14. maj blev Agersø Sund i den sydlige del af Storebælt officielt begravet. Som beskrevet i en tidligere artikel. 

Bag det triste arrangement stod miljøorganisationerne “Rent Havmiljø nu’”, Storebælts Småbådsklub og Greenpeace Danmark.

“Sø-begravelsen” fandt sted midt i den såkaldte “blandingszone”, hvor det såkaldt “rensede” spildevand fra RGS Nordic ledes ud i havet. Til planlagt “fortynding” af de uhyre giftige restprodukter. 

Forureningen med rester fra norsk oliespildevand har fundet sted i et kvart århundrede. Med såvel Miljøstyrelsens som lokale miljømyndigheders fulde velsignelse. Samt flere lokale arbejdspladser og skattekroner til følge.

I det forgangne kvarte århundrede er fiskebestanden og vandkvaliteten i Agersø Sund gradvis blevet værre, og i dag er der næppe fisk tilbage. I hvert fald ikke så mange, at det kan betale sig at fiske efter dem. For man fanger ingen – hverken på stang og line eller i garn og ruser.

Imidlertid er det først nu, der for alvor er kommet fokus på, hvilke stoffer der egentlig udledes i Agersø Sund – efter forudgående “rensning” af spildevandet.


Københavns Universitet

Danmarks Naturfredningsforening (DN) har spurgt professor i toksikologi ved Københavns Universitet, Lisbeth E. Knudsen, om stofferne og deres farlighed:

– Det er virkelig nogle giftige stoffer, vi her har med at gøre. Og det kan have en direkte skadelig konsekvens for os mennesker.

– Det er chokerende, at der ikke er nogen, der har sat en stopper for det her for længe siden.

Lisbeth E. Knudsen peger specifikt på PFAS, tjærestoffer, kviksølv og barium i spildevandet fra RGS Nordic.


PFAS og tjærestoffer

Herunder følger en kort gennemgang af de stoffer eller stofgrupper, som figurerer i det “rensede” spildevand fra RGS Nordic. Samt deres kendte skadevirkninger. Min tekst:

PFAS: En stor gruppe af fluor-holdige stoffer, som er meget vanskeligt nedbrydelige i naturen. Derfor tilnavnet “evighedsstoffer”. 

Nogle PFAS-stoffer er kræftfremkaldende, mens andre har uønskede effekter såsom nedsat fertilitet, forringet immunforsvar, nedsat effekt af vaccination samt forringet leverfunktion. 

PFAS bruges meget som coating på køkkengrej og sliplet-pander (fx Teflon) og til imprægnering af tøj, der enten skal være smudsafvisende eller vandskyende (fx GoreTex). Der er således meget både godt og skidt at sige om PFAS.

PFAS er kendt for at koncentreres i “havskum”, som med vinden kan sprede stofferne fra hav til land. Indholdet af PFAS i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 77 gange højere end den tilladte grænseværdi.

Tjærestoffer: Typisk stammende fra olieindustrien, hvor de er et skadeligt restprodukt fra raffinering af råolie og naturgas.

Kaldes ofte “BaP”, som er en forkortelse for “Benzo(a)Pyren”. BaP er blandt de mest kræftfremkaldende stoffer, vi overhovedet kender. De er ligeledes kendt for at nedsætte fertiliteten og kan sågar skade arveanlæg direkte.

Når BaP udledes direkte i havet, fortynder man ikke blot de skadelige stoffer. Man sikrer samtidig den størst mulige spredning af de giftige tjærestoffer, som er vanskeligt nedbrydelige. Selv om dette næppe er eller var formålet, så bliver det resultatet. Man kan kun vanskeligt forestille sig, at BaP gavner fiskenes fertilitet eller velbefindende.

Indholdet af BaP i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 294 gange højere end den tilladte grænseværdi. Næsten 300 gange.


Kviksølv og Barium

Hg og Ba. To af de rigtig tunge drenge – i mere end én forstand:

Kviksølv: Hg. Et uhyre giftigt tungmetal, som tidligere blandt andet blev brugt til bejdsning af såsæd. Dette for at hindre svampeangreb.

I japanske Minamata blev en hel landsby i 1950’erne forgiftet med kviksølv fra elektronikindustrien. Det gav hjerneskader og medførte misdannelser hos nyfødte. Virkningen er på mange måder som nervegift – i form af manglende kontrol af muskler og bevægeapparat.

Kviksølv er kendt for at koncentreres op gennem fødekæden. Specielt forbindelsen methylkviksølv er farlig, da den er fedtopløselig og derfor akkumuleres i fedtholdige organer som hjerne og lever samt i spæklaget på havpattedyr. Dette gælder laks og ørreder såvel som sæler og hvaler.

Som unedbrydeligt grundstof og uhyre giftigt tungmetal forbliver kviksølv i vandmiljøet i rigtig mange år. Der bør derfor i dag være absolut nultolerance over for kviksølv. Og ingen grænseværdier.

Barium: Ba. Et andet tungmetal, som er skadeligt for såvel vandmiljøet som folkesundheden. 

Grundstoffet Barium findes ikke frit forekommende, men er vandopløseligt og indgår derfor hyppigt i forbindelser med andre stoffer. Alle vandopløselige bariumforbindelser er giftige i vekslende grad. I sure miljøer kan bariumcarbonat indgå som aktivmiddel i rottegift.

Da Barium er vandopløseligt, spredes det uhyre let i vandmiljøet. Her kan det samtidig indgå flere nye forbindelser med helt nye virkninger.

Indholdet af Barium i spildevandet fra RGS Nordic er ifølge DN 41 gange højere end den tilladte grænseværdi.


Kviksølv i vandmiljøet

I såvel ferskvand som saltvand findes findes der mikroorganismer, som er i stand til at omdanne uorganisk kviksølv til organisk methylkviksølv.

Methylkviksølv er langt farligere end uorganisk kviksølv på grund af dets evne til at trænge gennem cellemembraner. Methylkviksølv er fedtopløseligt og kan derfor optages i hjernevæv. Her hæmmer det hjernens udvikling og giver varige, uoprettelige skader.

Ikke mindst fostre er følsomme.


Tekst & foto: © 2023 Steen Ulnits


Læs mere om RGS Nordic her