Tag-arkiv: svaler

Christiansø og Frederiksø

For de fleste mennesker udgør klippeøen Bornholm nok den østligste udpost i det danske rige. Det er her, den danske suverænitet ender. Men der er faktisk et par klippeklatter endnu længere østpå, nemlig Christiansø og Frederiksø, som er en del af øgruppen Ertholmene.

To små øer, som længe har spillet en rolle i Danmarkshistorien – tidligere sågar militærstrategisk, i dag primært natur- og turistmæssigt. To ganske små klippeøer, der ligger en times sejlads nordøst for “fastlandet” Bornholm. Og som nås ombord på det hyggelige skib “Ertholm” der sejler i de danske nationalfarver.


Den charmerende lille svingbro, som forbinder Christiansø med Frederiksø. Indviet i 1912, hvor Kong Frederik VIII blev efterfulgt af Kong Christian X. I utide, da kongen blev syg og døde under en rejse til Hamborg i Tyskland. Efter kun seks år på tronen.


Såvel Christiansø som Frederiksø har fæstningsværker, der skulle beskytte mod fjender fra søsiden. Her er det Lille Tårn på Frederiksø, som daterer sig tilbage til 1687. Det er i dag restaureret og fremstår næsten, som da det blev bygget.


Gennem årene har Danmark haft først Sverige og Norge som fjender – siden Tyskland og Rusland. I de tidlige dage kom fjenden altid fra vandsiden, og man sikrede sig derfor med kanoner, der kunne dække mulige landgangsområder.


Rundt omkring på Ertholmene ligger en række små huse, der tjente som boliger for de ansatte. Hyggelige ser de ud, men det var ikke ren hygge dengang. I dette hus boede således bøddelen, som stod for hængning af dødsdømte fanger…


Dengang som nu var det den danske stat, der drev øerne – som hævdede den danske suverænitet her langt ude i Østersøen. Beboerne var dels danske soldater og sømænd – dels håndværkere og straffefanger, som stod for det hårde arbejde.


Der er mange solskinstimer på Ertholmene. Og mange blomster trods knapheden på vand. Den omkringliggende Østersø er ganske vist  fersk, men vandet kan ikke drikkes direkte. Regnvand opsamles og bruges til vanding af alt grønt.


Det sparsomme ferskvand opsamles i damme som denne, der i tilgift til siv og åkander huser både frøer og tudser. Sommeren igennem kvækkes der livligt fra de små damme, som findes rundt omkring på Ertholmene.


Selv om man er lokalt født og opvokset, og selv om Ertholmene er ganske små, kan man som enlig svale alligevel godt fare vild. Denne havde forvildet sig ind i Lille Tårn, hvorfra den ikke kunne finde ud igen. Med lidt hjælp lykkedes det dog til sidst.


Det er et barsk liv at være plante på en klippeø uden megen nedbør. Succulenter som disse forstår dog at holde på det sparsomme vand og stortrives tilsyneladende i de mange solskinstimer, der er karakteristiske for Ertholmene.


Sild har altid spillet en stor rolle på de små øer i Østersøen. Ofte har de været noget nær den eneste kilde til protein herude langt fra land. Gennem tiderne har man udviklet mange  forskellige måder at tilberede dem på. Mest kendt er Ruths Kryddersild.


Man kan som turist overnatte på øerne, men langt de fleste er her kun på korte dagture. Selv om øerne er små – 0,4 ha land – gemmer de mange spændende ting for historisk interesserede. Book en lokal guide og få det hele med på den halve tid!


Christiansø og Frederiksø har alle dage spillet en stor rolle for skibsfarten. Det smalle sund mellem de to øer udgør nemlig en enestående naturhavn, der kan benyttes i al slags vejr. Af samme årsag har Ertholmene alle dage været svære at indtage.


Ertholmene har mange solskinstimer, men dækkes ofte at tæt tåge eller havgus, som reducerer sigtbarheden til næsten ingenting. Da der samtidig sejler mange store skibe gennem denne del af Østersøen, er der brug for største agtpågivenhed.


Dannebrog tager sig bedst ud mod en klar blå himmel, men gør sig også på en grå og diset dag på vej mellem Christiansø og Bornholm. Det er Forsvarsministeriet, som administrerer øerne, hvis knap 100 indbyggere kun betaler skat til den danske stat – ikke til Bornholms kommune.

Nationalfølelsen er naturligt nok større herude end inde på fastlandet. Her ses således Søværnets splitflag med det Kongelige Danske Postvæsen indfattet. Det er mere dansk end det meste andet i Danmark.

Og så her i 800-året for Dannebrogs ankomst!

© 2019 Steen Ulnits

I min sommerhushave

IMG_2926

Nyfødt rålam – godt gemt i haven i to døgn, men bestemt ikke glemt. Råen kom og fodrede sit lam flere gange om dagen.

IMG_3410

En flot sommerbuk i haven. – Er det mon faderen til rålammet herover, som er på udkig efter moderen?

IMG_3269

Det bedste ved et sommerhus er næsten, at alt vejr er godt vejr. Sommer som vinter. I solskin og regn. Storm og stille.

IMG_3271

Det hele ser naturligvis smukkest ud i solskin og med grønt græs. Men det er årstidernes skiften, der fascinerer.

IMG_6216

– Kommer skraldemanden virkelig så sent i dag? Dyrene i et sommerhusområde har godt styr på, hvad der sker!

IMG_4940

Børn, bier og blomster elsker tilgroede haver. Det gør også havemanden, der kan se græsset gro med god samvittighed…IMG_3466

Flagspætten er en velkommen, men desværre sjælden gæst. Flot ser den ud, og fedt skal der til. Ellers bliver den væk.

IMG_3513

Fasankokken nyder efterårssolen i græsset – godt gemt for jægerne. Herinde er der fred og ingen fare.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Sommerhushaven har meget at byde på. Her er der masser af blomster og højt græs. Samt et par Dagpåfugleøjer.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Tilsyneladende en mærkelig smag: Den første mundfuld græs, når man lige er blevet vænnet fra mors mælk…

IMG_2634

Min favoritfugl: Den lille og livlige rødhals. I min barndom hed den rødkælk, men det var tilsyneladende ikke fint nok…

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

I perioder er Morten en hyppig gæst i haven. Og borte igen i lang tid. Typisk finder han sig en fordybning, han ligger i.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Rålammet kigger nysgerrigt ind i stuen. Det er ikke mange dage gammelt. Fotograferet fra min lænestol.

IMG_2815

De larmer, og de griser. Men de er altså bare søde, når de synger i kor. Og derfor får de lov til at larme og grise.

IMG_2901

Altid hyggeligt, når gammelråen byder velkommen tilbage – til et snedækket sommerhus, der også bruges om vinteren.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Giftfri sommerhushaver har deres sommerfugle. Her en smuk Nældens Takvinge, der har fundet en ledig blomst.

OLYMPUS DIGITAL CAMERA

Pindsvinet ligger og sover. Det er ikke kørt over. De er ikke mange, men de overvintrer gerne i kvasbunken.

IMG_0763

Der er kun hundrede meter til kysten, og sommerhusluften er mættet af saltvand. Himlen genlyder ofte af mågeskrig.

IMG_3532

Vindmøller er der mange af. Og af vestenvind er der rigeligt. Det koster ind imellem et par af havens gamle træer…

IMG_3357

Solnedgange bliver man aldrig træt af. Man følger årets gang, fuglenes træk og solens vandring fra syd mod nord.

IMG_6309

Jeg tilbringer gerne midnatstimerne ved kysten. Som regel i godt selskab af ræve, ugler eller en nattergal i krattet.IMG_4347

Egern er sjove og charmerende dyr, men de er hårde ved fuglene. Egern elsker fugleæg og tager, hvad de kan.


Se artiklen “Egern i min have” her


Tilbage i 2003 købte jeg et dejligt lille sommerhus på Mols.

Det har jeg siden tilbragt rigtig megen tid i – sommer som vinter. Herude kan man for alvor følge årstidernes skiften – omgivet af vand, man kan svømme og fiske i. Eller bare gå langs med.

Snerydningen kan ganske vist være mangelfuld, og en fuld fryser er derfor vigtig om vinteren. Og så har der været et enkelt vinterligt strømsvigt på hele 28 samfulde og sammenhængende timer.

Da bryggede jeg vand til kaffe og varmede dåsemad på mit gamle Trangia stormkøkken – på stuegulvet, der heldigvis er belagt med klinker. Mens jeg med stigende uro så batteriet på min Motorola mobil nærme sig nulpunktet…

Jeg har lavet ovenstående lille kavalkade af billeder fra mit refugium, hvor der ind imellem tænkes store tanker samt nydes kolde økopilsenere og tempererede rødvine – alene eller i gode venners lag.

Alt naturligvis med måde!

©️2018 Steen Ulnits


96DDD049-2848-4EFB-9635-2AFA75DFAEAC