Nyfødt rålam – godt gemt i haven i to døgn, men bestemt ikke glemt. Råen kom og fodrede sit lam flere gange om dagen.
En flot sommerbuk i haven. – Er det mon faderen til rålammet herover, som er på udkig efter moderen?
Det bedste ved et sommerhus er næsten, at alt vejr er godt vejr. Sommer som vinter. I solskin og regn. Storm og stille.
Det hele ser naturligvis smukkest ud i solskin og med grønt græs. Men det er årstidernes skiften, der fascinerer.
– Kommer skraldemanden virkelig så sent i dag? Dyrene i et sommerhusområde har godt styr på, hvad der sker!
Børn, bier og blomster elsker tilgroede haver. Det gør også havemanden, der kan se græsset gro med god samvittighed…
Flagspætten er en velkommen, men desværre sjælden gæst. Flot ser den ud, og fedt skal der til. Ellers bliver den væk.
Fasankokken nyder efterårssolen i græsset – godt gemt for jægerne. Herinde er der fred og ingen fare.
Sommerhushaven har meget at byde på. Her er der masser af blomster og højt græs. Samt et par Dagpåfugleøjer.
Tilsyneladende en mærkelig smag: Den første mundfuld græs, når man lige er blevet vænnet fra mors mælk…
Min favoritfugl: Den lille og livlige rødhals. I min barndom hed den rødkælk, men det var tilsyneladende ikke fint nok…
I perioder er Morten en hyppig gæst i haven. Og borte igen i lang tid. Typisk finder han sig en fordybning, han ligger i.
Rålammet kigger nysgerrigt ind i stuen. Det er ikke mange dage gammelt. Fotograferet fra min lænestol.
De larmer, og de griser. Men de er altså bare søde, når de synger i kor. Og derfor får de lov til at larme og grise.
Altid hyggeligt, når gammelråen byder velkommen tilbage – til et snedækket sommerhus, der også bruges om vinteren.
Giftfri sommerhushaver har deres sommerfugle. Her en smuk Nældens Takvinge, der har fundet en ledig blomst.
Pindsvinet ligger og sover. Det er ikke kørt over. De er ikke mange, men de overvintrer gerne i kvasbunken.
Der er kun hundrede meter til kysten, og sommerhusluften er mættet af saltvand. Himlen genlyder ofte af mågeskrig.
Vindmøller er der mange af. Og af vestenvind er der rigeligt. Det koster ind imellem et par af havens gamle træer…
Solnedgange bliver man aldrig træt af. Man følger årets gang, fuglenes træk og solens vandring fra syd mod nord.
Jeg tilbringer gerne midnatstimerne ved kysten. Som regel i godt selskab af ræve, ugler eller en nattergal i krattet.
Egern er sjove og charmerende dyr, men de er hårde ved fuglene. Egern elsker fugleæg og tager, hvad de kan.
Se artiklen “Egern i min have” her
Tilbage i 2003 købte jeg et dejligt lille sommerhus på Mols.
Det har jeg siden tilbragt rigtig megen tid i – sommer som vinter. Herude kan man for alvor følge årstidernes skiften – omgivet af vand, man kan svømme og fiske i. Eller bare gå langs med.
Snerydningen kan ganske vist være mangelfuld, og en fuld fryser er derfor vigtig om vinteren. Og så har der været et enkelt vinterligt strømsvigt på hele 28 samfulde og sammenhængende timer.
Da bryggede jeg vand til kaffe og varmede dåsemad på mit gamle Trangia stormkøkken – på stuegulvet, der heldigvis er belagt med klinker. Mens jeg med stigende uro så batteriet på min Motorola mobil nærme sig nulpunktet…
Heldigvis var der rigeligt med tørt træ til brændeovnen. Fældet og kløvet på egen matrikel. Største frustration var, da en lokal nødgenerator lyste op i få minutter, før den gik ned igen. Fem timer senere var situationen dog atter under fuld kontrol.
Jeg har lavet ovenstående lille kavalkade af billeder fra mit refugium, hvor der ind imellem tænkes store tanker samt nydes kolde økopilsenere og tempererede økovine – alene eller i gode venners lag.
Alt naturligvis med måde!
©️2018 Steen Ulnits
⌘ Se de smukke Nordlys over Mols Bjerge i artiklen her ⌘