US Environmental Protection Agency
Alle miljøfolk i USA holdt vejret, da byggematadoren Donald J. Trump mod alle forudsigelser vandt valgkampen i 2016. Han fik ganske vist ikke så mange stemmer som demokraternes modkandidat Hillary Clinton.
Men det antikverede valgmandssytem, der stammer helt tilbage fra nationens grundlæggelse i 1776, sikrede endnu engang Republikanerne sejren og den vigtige præsidentpost. Som det også var tilfældet, da George Bush snuppede embedet for næsen af Al Gore, der også havde fået flest stemmer blandt de amerikanske vælgere.
Trump var en erklæret tilhænger af kul og olie. Han var samtidig en lige så erklæret modstander af miljøhensyn og klimakamp, så man frygtede derfor det værste. Det viste sig til fulde at holde stik. Der skete ikke så meget i 2016 – i hvert fald ikke udadtil. Men så i 2017 tog ødelæggelserne fart.
Jeg har her samlet et antal notitser fra “Aktuelt” her på ulnits.dk, som kan give et indtryk af de ødelæggelser, Trumps efterfølger på præsidentposten, demokraten Joe Biden, nu skal til at rette op på. – No mean task…
Miljøfjendsk leder af EPA
28. januar 2017
Der er allerede nu – kun få dage efter indsættelsen – ikke meget, som kan overraske fra præsident Donald Trumps hånd.
Efter udnævnelsen af den russiskvenlige Exxon Mobil direktør siden 2006, Rex Tillerson, som udenrigsminister, er turen nu kommet til den amerikanske miljøstyrelse, Environmental Protection Agency (EPA). Her har Donald Trump indstillet ingen ringere end Scott Pruitt som leder.
Det er et yderst kontroversielt valg, idet Pruitt som tidligere statsadvokat i Oklahoma gentagne gange har ført retssager mod – selvsamme EPA, som han nu skal være den kommende leder af. Helt præcis har Pruitt 13 gange ført retssager mod den amerikanske Miljøstyrelse.
Siden Scott Pruitt blev valgt i 2010 har han nedlagt det miljøkontor i Oklahoma, som beskæftigede sig med forurening af drikkevand og illegal dumping af affald.
Resultatet heraf er måleligt. Således er der i år hele 40 søer i Oklahoma, hvorfra det anbefales ikke at spise fisk på grund af et for højt indhold af kviksølv. Det er næsten det dobbelte af de 19 søer, som stod på listen ved hans tiltræden i 2010. Dette ifølge en opgørelse, som amerikanske TIME Magazine har foretaget.
Scott Pruitt har da også offentligt stillet spørgsmålstegn ved, om organisk kviksølv nu også er så skadeligt for folkesundheden, som miljømyndighederne og videnskaben mener…
Donald Trump er en selverklæret klimaskeptiker, som ved gentagne lejligheder har givet Kina skylden for det hele. Og som nu har varslet, at USA trækker sig helt ud af den Paris-klimaaftale, som hans forgænger Obama langt om længe tiltrådte.
Scott Pruitt er ligeledes klimaskeptiker, hvilket naturligvis har tiltalt Trump og fået ham til at pege på Pruitt som den kommende leder af USA’s Miljøstyrelse. Men ikke nok med det. Pruitt praktiserer nemlig nøjagtig det samme som vor egen regering:
Han lader økonomiske bidragydere til sig selv og sine kampagner – typisk fra oliebranchen – føre pennen i officielle sager. Således dokumenterede New York Times, at Pruitt i 2014 sendte en skrivelse til EPA, som var en næsten ordret afskrift af en skrivelse fra lobbyister i olieindustrien.
– Måske er det i virkeligheden hos Scott Pruitt, at Lars Løkke og hans fødevareministre Eva Kjer Hansen og Esben Lunde Larsen har gået i skole?
De skriver jo også af efter deres økonomiske støtter i henholdsvis Bæredygtigt Landbrug og Dansk Akvakultur…
Dakota Pipeline Revisited
7. februar 2017
Den nyindsatte amerikanske præsident, republikanske Donald Trump, besluttede som noget af det første, at den omstridte Dakota Pipeline skal gennemføres. Trods risiko for olieforurening af værdifulde grundvandsreserver på indiansk jord.
Nu har amerikanske krigsveteraner i sammenslutningen Veteran Stands imidlertid erklæret Donald Trump krig. De har meddelt, at Dakota olierørledningen ikke vil blive gennemført på deres vagt.
De har truet med flere “boots on the ground”, hvis regeringen vil gennemtrumfe rørledningen, der skal gå tværs gennem Standing Rock Sioux indianernes land. Krigsveteranerne truer med, at de om nødvendigt vil indkalde flere tusinde andre veteraner for at stoppe projektet.
– Vi har forpligtet os til at hjælpe befolkningen i Standing Rock. Vi har forpligtet os til ikke-vold, og vi vil gøre alt i vores magt for at sikre, at miljøet og menneskers liv respekteres. Den rørledning vil ikke blive gennemført. Ikke på vores vagt.
Sådan sagde talsmand Anthony Diggs til CNBC. Denne trodsige erklæring følger anholdelsen onsdag af knap 80 demonstranter, som slog lejr ved demonstrationen nær byen Cannon Ball i North Dakota.
Det lokale politi sagde efterfølgende, at demonstranterne blev anholdt, da de flyttede fra en af deres lejre og ind på jord ejet af firmaet Energy Transfer Partners (ETP), som står bag rørledningen.
Det fornyede pres på demonstranterne førte til nye donationer til et GoFundMe websted etableret i sidste uge af Veterans Stand. På blot seks dage blev der indsamlet $105,000 i støtte til protesten. Næsten trekvart million danske kroner.
Update: Det er efterfølgende estimeret, at diverse frivillige indsamlinger til Standing Rock i alt har givet 40 millioner US dollars. Af dem er dog kun de 11 millioner gået til Standing Rock. De resterende 29 millioner kan ingen tilsyneladende gøre rede for…
Trump og olierørledningen
7. februar 2017
Trump underskrev i slutningen af sidste måned en bekendtgørelse, der skal fremme opførelsen af rørledningen. Det skete kun få uger efter, at Army Corps of Engineers ellers havde sat rørledningen på standby. Det gjorde de ved – på direkte opfordring fra ekspræsident Obama – at bede om en ny miljøredegørelse, hvilket i sig selv kan tages op til to år.
Finansielle undersøgelser af præsident Trumps private økonomi har vist, at han så sent som sidste sommer ejede aktier i Energi Transfer Partners (ETP). Undersøgelserne viste også, at ETP’s administrerende direktør Kelcy Warren bidrog med $100.000 (700.000 kroner) til Trump’s valgkampagne. Det rapporterer det progressive amerikanske nyhedmedie Mother Jones, som beskæftiger sig med politik, miljø, kultur og menneskerettigheder.
Anholdelserne på proteststedet skete dagen efter, at regeringen beordrede amerikanske Army Corps of Engineers til at opgive den påtænkte miljøredegørelse og give ETP den endelige tilladelse til at fuldføre sidste strækning af den 3,7 milliarder dollars dyre og 1.172 miles lange rørledning.
Men demonstranterne har lovet at stå fast. Standing Rock Sioux stammen siger, at den omstridte del af olierørledningen vil gå gennem hellige begravelsespladser, krænke en traktat fra 1857 og true dyrebare vandressourcer.
Demonstranterne lover nu at komme med en ny juridisk udfordring til rørledningen og regeringen – med den begrundelse, at Army Corps of Engineers reelt mangler myndighed til at standse den miljøredegørelse, der ellers blev lanceret for få uger siden.
Før Trump flyttede ind i Det Hvide Hus, erklærede Army Corps of Engineers nemlig, at den bedste løsning ville være at overveje andre ruter for rørledningen end den planlagte og omdiskuterede.
Med det højt udviklede amerikanske retssystem in mente, så kan dette godt være en reel trussel. Se blot, hvordan det amerikanske retsvæsen effektivt blokerede Trumps dekret om indrejseforbud fra syv fortrinsvis muslimske lande. Det holdt ikke mange dage.
– You are fired!
7. februar 2017
USA’s præsident Donald Trump fyrede som bekendt den siddende justitsminister Sally Yates, da hun ikke ville anerkende hans selektive dekret om indrejseforbud fra udvalgte muslimske lande. Yates var udpeget af ekspræsident Obama og skulle alligevel være gået af, når Trump havde fundet hendes afløser.
Trump kunne imidlertid ikke dy sig for at fyre sin yndlingsreplik “You are Fired” af, som han plejede at gøre det i sine reality shows. Fristelsen blev for stor og lejligheden for åbenlys. Og så havde Trump da også hendes afløser stående klar i kulissen.
Det blev den 70-årige senator fra Alabama med det imponerende navn Jefferson Beauregard Sessions, der nu indtager posten som USA’s nye justitsminister. Hans fortid som statsanklager i sydstatsstaten Alabama gør ham kontroversiel, da han i sin karriere flere gange har fremsat udtalelser på grænsen til det racistiske.
Det har tidligere kostet ham stillingen som distriktsdommer i selvsamme Alabama, der er kendt for sine mange sorte indbyggere. Nu ser det i stedet ud til, at netop denne holdning til menneskerettigheder har gjort ham til Trump’s favorit – og ny justitsminister i USA.
– You are hired!
7. februar 2017
Donald Trump’s valg som sin nye og meget magtfulde højesteretsdommer blev Neil Gorsuch, der har en lang juridisk karriere bag sig – og de helt rigtige ortodokse holdninger til den amerikanske grundlov, der ofte udsættes for kreative fortolkninger. Han kommer fra en stilling som dommer i en fælles statslig appeldomstol.
Og så er han søn af ingen ringere end Anne Burford, som under præsident Ronald Reagan blev den første kvindelige leder af den amerikanske Miljøstyrelse – Environmental Protection Agency (EPA).
Det var Anne Burford’s opgave, som den første republikaner nogensinde på denne post, at sætte Miljøstyrelsen mest muligt ud af spil. Entreprenante republikanere og sårbare miljøområder har alle dage været en rigtigt dårlig cocktail – for miljøet. EPA har fra dag ét været en torn i øjet på dem, der gerne ville udvinde olie, starte minedrift eller fælde skove – uden fordyrende tanke for det omgivende miljø.
Anne Burford måtte imidlertid forlade stillingen, da hun ikke kunne eller ville redegøre for nogle af de såkaldte “superfunds”, der finansierer amerikansk forskning, over for Kongressen. – Måske er det derfor, Donald Trumps nye justitsminister ikke bærer sin moders efternavn?
Og så er Neil Gorsuch for øvrigt tilhænger af dødsstraf. Han har således tidligere afvist benådning i terrorsager.
Noget positivt er der dog ved ham. Således har han netop kritiseret Trump’s kritik af de dommere, som satte et (foreløbigt) stop for Trump’s dekret om indrejsestop fra syv udvalgte og fortrinsvis muslimske lande. Men måske blot aftalt spil for at tækkes de demokrater, der også skal godkende ham.
Under alle omstændigheder behøver han ikke frygte for sin egen fremtid. USA’s højesteretsdommere er nemlig valgt af præsidenten – for livstid. De sidder i årtier og dør derfor af og til på posten – af alderdom. Flere af de nuværende højesteretsdommere er i deres 80’ere. Og forhåbentlig stadig i mental topform.
Neil Gorsuch er med sine blot 49 år en af de yngste højesteretsdommere nogensinde. Han kan således se frem til flere årtiers fast arbejde i Højesteret.
Trump skærer 25% på miljøet
7. marts 2017
Man kan sige meget (dårligt) om den nuværende amerikanske præsident Donald Trump. Men man kan ikke anklage ham for ikke at være ordholdende. Således lovede han nedskæringer på miljøet længe før, han blev valgt som præsident. Det skulle der ikke spildes penge på. Og han har indtil videre kun udvalgt miljø- og klimaskeptikere til sin øverste stab.
Nu kan man så læse i amerikanske medier, at Trump har varslet besparelser i størrelsesordenen 25% på den amerikanske miljøstyrelse EPA – the Environmental Protection Agency. De sparede penge skal i stedet bruges på militæret, forlyder det. Trump har jo også varslet, at det amerikanske militær skal have en saltvandsindsprøjtning såvel til lands som til vands og i luften.
Der skal selektivt spares på USA’s klimaprogrammer, som længe har været en torn i øjet på Trump og hans støtter i olieindustrien. Projekter, der skulle reducere den amerikanske udledning af drivhusgasser fra forbrænding af kul, olie og gas, er således barberet med hele 70% – fra 95 millioner US $ til fremover blot 29 milioner.
Obama administrationen havde sat 300 millioner US $ af til foranstaltninger, som skulle begrænse udbredelsen af algeblomst og iltsvind, hindre indvandringen af nye og invasive arter samt sikre renere vand i Great Lakes området. Disse tiltag er næsten taget helt af bordet, idet de 300 millioner US $ er reduceret til blot 10 millioner. En dråbe i havet i et land så stort som USA.
Endelig havde Obama afsat en pose penge til indfødte indianere, hvis oprindelige landområder skulle beskyttes mod forurening. Her har The Donald barberet budgettet med 30%, så beløbet nu er reduceret til 45 millioner dollars.
Der skal for alvor forurenes i årene fremover i Guds Eget Land.
Trump og Truslerne
21. oktober 2017
Det har taget lidt tid at komme i gang med de lovede ødelæggelser, men nu er Trump så vidt. Der skulle lige skiftes talsmænd, ministre og embedsmænd nogle gange, inden han var klar. Tilbage er så blot enkelte whistle blowers, der efter at have modtaget en fyreseddel er gået til medierne med deres viden om klimaet og meninger om Trump.
Helt konkret har den amerikanske præsident Donald Trump nu skrevet under på de papirer, der skal sætte gang i videreførelsen af de to kontroversielle olierørledninger – henholdsvis Keystone XL og Dakota Access, hvoraf sidstnævnte går ret gennem indiansk territorium og er omtalt tidligere her på siden. Man må forudse yderligere konfrontationer mellem indianere, deres støtter og myndighederne, når det endelige arbejde går i gang.
Trump praler nu også med, at han har aflyst en del programmer fra den amerikanske miljøstyrelse – Environmental Protection Agency (EPA). Alt, der har det mindste med klima og global opvarmning at gøre, er bandlyst og aflyst. Alt, der er vedtaget under præsident Barack Obama, ryger næsten automatisk i papirkurven og indstilles. USA’s miljø stander i våde.
Trumps aggressive handlinger mod mennesker og miljø har affødt mange protester. Dette i form af læserbreve og demonstrationer, hvor de i USA konstant ulmende problemer med racediskrimination og våbenlovgivning er brudt ud i lys lue.
Trump, Pruitt og EPA
21. november 2017
I oktober udsendte den amerikanske Miljøstyrelses (EPA) nye og af miljøvenner frygtede administrator Scott Pruitt et forslag om at ophæve Barack Obama’s “Clean Power Plan” (CPP).
Da den blev søsat i 2015, bød planen på de første nationale standarder nogensinde til begrænsning af kulstofforurening fra kraftværker. Planen var den mest betydningsfulde handling, som USA nogensinde har udarbejdet for at imødegå klimaændringer – designet specielt til at reducere Amerikas CO2-emissioner med 32% i 2030 i forhold til 2005-niveauet.
Clean Power Plan alene kan ikke afværge de ødelæggende virkninger af klimaændringer, men planen var og er et vigtigt skridt i retning mod dette mål.
EPA og den amerikanske forbundsregering har en juridisk forpligtelse til og et moralsk ansvar for at imødegå klimaforurening.
Dette med henblik på at beskytte amerikanernes sundhed og velfærd. Uden de emissionsreduktioner, der kræves i henhold til Clean Power Plan, udsættes amerikanske borgere og hele planeten for unødig fare.
Vi ser allerede de alvorlige virkninger af stigende temperaturer og skiftende vejrmønstre – i form af brande, orkaner og andre naturkatastrofer, der ødelægger land og by. Nu er det derfor tiden til handling og ikke tiden til at trække sig tilbage.
Men Donald Trump og Scott Pruitt vil bare ikke. De er som udgangspunkt imod alt, der stammer fra Barack Obamas tid som USA’s præsident. Uanset om det var og er behov for det eller ej.
Og derfor har Trump’s regering nu annulleret Obama’s Clean Power Plan.
Trist er et fattigt ord i den forbindelse.
Trump tillader Chlorpyrifos
29. juni 2018
US præsident Trump og hans amputerede Miljøstyrelse EPA tillader nu stoffet Chlorpyrifos, som er afledt af en nervegas fra Anden Verdenskrig, til sprøjtning af landbrugsafgrøder.
En undersøgelse af gravide kvinder i et landbrugssamfund i Californien viste ellers, at 87% af de ufødte børn havde rester af Chlorpyrifos i deres navlestrenge.
EPA’s videnskabsmænd og -kvinder har længe ønsket stoffet forbudt, da det mistænkes for at være årsag til blandt andet forringet indlæringsevne, autisme og ADHD. Chlorpyrifos er jo udviklet fra en nervegift, så sammenhængen er nærliggende.
Men så gav kemiproducenten Dow én million dollars til Trump’s indsættelse, hvorefter Scott Pruitt, der jo er indsat af Trump som ny chef for EPA, straks droppede alle planer om et forbud.
Det minder lidt om Venstres Esben Lunde Larsen, der jo som noget af det sidste inden sin fyring sikrede landbruget ret til fortsat at sprøjte omkring vore drikkevandsboringer…
Eller den tyske minister, der i sidste sekund benyttede et regeringstomrum til at forpurre det planlagte EU-forbud mod glyphosat. Ved egenhændigt at stemme imod…
Eller den afgående columbianske præsident, der som sit sidste dekret fik gennemført sprøjtning af illegale marker til kokainproduktion – med RoundUp…
– Gad vide, hvad de herrer mon har fået for deres “tjenester”…?
Skriften på (restaurant)væggen
4. juli 2018
Det er aldrig rart at blive konfronteret med dem, ens beslutninger går ud over. Normalt er det at være politiker jo som at være den general, der i største sikkerhed og langt bag egne linjer sender sine egne soldater i døden. ”The Bravery of Being Out of Range”, som ex-Pink Floyd’er Roger Waters så rammende har formuleret det.
Men ind imellem går det alligevel galt for både generaler og politikere. Ind imellem bliver de indhentet af og konfronteret med virkeligheden. Den amerikanske miljøstyrelses chef Scott Pruitt, som jo er en olievenlig klimaskeptiker og personligt indsat af præsident Trump, fik for nylig læst og påskrevet af en mere oplyst folkeskolelærer, som tilfældigvis spiste på den samme restaurant som ham.
Kristin Mink, som hun hedder, havde en masse på hjerte og sit to-årige barn på armen, mens hun uden omsvøb fortalte Pruitt, at han bør gå af. Det er jo hendes barn, som skal leve med konsekvenserne af hans beslutninger. Eksempelvis at han netop egenhændigt har godkendt det nervegas-lignende stof Chlorpyrifos til sprøjtning af afgrøder beregnet til menneskeføde.
Det er næsten lidt morsomt, at denne scene skulle udspille sig på en økologisk restaurant, hvor man går målrettet efter at fase alle GMO-produkter ud af en sundhedsfokuseret menu.
Tilsyneladende er Scott Pruitt noget mere omhyggelig med, hvad han selv putter i munden. End hvad han tillader resten af USA at indtage af giftstoffer og tungmetaller…
Den endelige afsked
6. juli 2018
Set i bakspejlet virker det næsten helt profetisk, at Scott Pruitt blot to dage efter mødet med Kristin Mink vælger at indgive sin afskedsbegæring til sin herre og mester, US præsident Donald Trump. Kritikken blev alligevel for meget for ham og hans familie, der havde skamredet de nye jobmuligheder siden hans indsættelse som chef for EPA.
Næsten umiddelbart efter indsættelsen i februar 2017 begyndte beskyldningerne at hagle ned over ham. Og bestemt ikke uden gyldig grund. Således lagde han hårdt ud med at bruge 43.000 dollars til en modernisering af sit nye kontor. 9.600 dollars alene til møbler og 3.000 dollars på at undersøge kontoret for ulovlig overvågning.
Endelig brugte han godt 1.500 dollars alene på en håndfuld meget dyre kuglepenne. Hvor er det nu lige, vi selv har hørt om noget tilsvarende. Der er noget farligt og dragende ved dyre kuglepenne…
Men ikke nok med det. Som den nye chef for EPA brugte han 163.000 dollars på førsteklasses charterflyvning til Wimbledon tennisturneringen i England, hvilket næppe havde noget med det amerikanske miljø at gøre. Det havde heller ikke den lejlighed i Washington, som han lejede til spotpris af en oliemogul i vennekredsen.
Han sørgede også for, at hans egen kone fik et godt job som chef for en restaurant og gav nogle af sine kernemedarbejdere en så klækkelig lønforhøjelse, at Det Hvide Hus skulle have været spurgt først. Og så var der hans egen personlige sikkerhed, som alene det første år kostede amerikanske skatteborgere 3,5 millioner dollars.
Klimaskeptiker for Vorherre
6. juli 2018
En af Scott Pruitt’s fornemste kvalifikationer – i hvert fald set med Donald Trump’s øjne – var, at han er klimaskeptiker og fossilvenlig. Og hermed passede han ind i Trump’s valgløfter som fod i hose.
Den hensygnende amerikanske kulindustri skulle have et boost, så flere ledige kulminearbejdere kunne komme tilbage til jobbet og ned i de farlige miner igen – i stedet for at lande bedre jobs i branchen for vedvarende energi, som Trump ikke har meget til overs for.
I forvejen havde Trump jo annonceret, at USA med ham ved roret ville træde ud af den Paris-aftale, som hans forgænger Barack Obama ellers havde tiltrådt. En aftale, der pålagde alle medunderskrivere at reducere deres CO2-udledninger til atmosfæren, så klimaforandringerne kunne holdes i ave. Så klimakrisen forhåbentlig kunne styres uden de forudsagte miljøkatastrofer.
Fra sin start i EPA gik Scott Pruitt i gang med metodisk at nedbryde alle miljøtiltag, som var blevet indført under Obama-administrationen. Ikke mindst staten California’s bestræbelser på at gør bilparken mere effektiv og miljøvenlig, fik et skud for boven af den olievenlige Pruitt. Elleve stater er siden gået sammen og har indklaget Pruitt for dette.
Og som om dette ikke var nok, så prøvede han sandelig også at ophæve det flere år gamle forbud mod brugen af de HFC gasser, som er med til at nedbryde det livsvigtige ozonlag. Kølemidlet freon, eksempelvis.
Scott Pruitt var helt ubændig i sin destruktive tilgang til jobbet som miljøets vogter. En tilgang, der herhjemme kun har set sin lige hos Esben Lunde Larsen, som allerede tidligt havde erklæret sit had til organisationer som Danmarks Naturfredningsforening.
Fra asken i ilden
8. juli 2018
Scott Pruitt efterfølges af en anden olievenlig klimaskeptiker, nemlig Andrew Wheeler. Han har en fortid som kullobbyist og har samme liberale tilgang til miljøpolitikken som sin forgænger. Og alle de retssager, som er rejst mod EPA, kører stadig. De er ikke hæftet op på Pruitt som person, men på EPA som administration. Så dem må Andrew også fremover slås med.
Statsadvokaten i New York, Barbara D. Underwood, har i en pressemeddelelse formuleret sin holdning til den nye EPA chef klokkeklart:
”Uanset hvem der er leder af EPA, så vil mit kontor blive ved med at holde styrelsen ansvarlig for dens handlinger. Som vi har bevist det adskillige gange tidligere: Når beslutninger fra EPA truer borgerne i New York på deres miljø og sundhed, så trækker vi EPA i retten. Og vi vinder sagerne.”
Såvel miljøforkæmpere som demokratiske politikere er klar over Wheelers baggrund som klimaskeptiker og kullobbyist. Blandt andet arbejdede han tidligere for staten Oklahomas republikanske senator James Inhofe, der gjorde sig berømt med bogen “The Greatest Hoax: How the Global Warming Conspiracy Threatens Your Future.”
Eller på dansk: ”Det Største Svindelnummer: Hvordan den Globale Klimasammensværgelse Truer Vor Fremtid”
Michael Brune, som er leder af naturganisationen Sierra Club, har derfor allerede udsendt følgende bekendtgørelse:
“We have to restore public trust in the EPA and let the agency fulfill its mission, rather than gut the laws that keep our families safe. A coal lobbyist dogged by ethical questions like Andrew Wheeler is not the person to do that.”
Eller på dansk:
”Vi er nødt til at genoprette befolkningens tillid til Miljøstyrelsen og lade styrelsen udføre sine opgaver i stedet for at fjerne den lovgivning, der skaber sikkerhed for vore borgere. En tidligere kullobbyist som Andrew Wheeler, der er tynget af etiske spørgsmål, er ikke manden til denne post.”
Én ting er således sikker: Det bliver ikke kedeligt at være Scott Pruitt’s efterfølger som chef for den amerikanske miljøstyrelse…
Joe Biden ny præsident for USA
20. januar 2021
Efter en hektisk valgkamp gik 155 millioner amerikanske vælgere til stemmeurnerne den 3. november 2020. Alle var spændte på, om præsident Trumps mangelfulde håndtering af Corona-krisen ville få afgørende betydning.
Det gjorde den. Valget endte med flere efterfølgende genoptællinger af stemmerne, som alle viste det samme: Joe Biden havde overraskende vundet, og Donald Trump måtte se sig om efter et nyt sted at bo. Han erkendte dog ikke resultatet og fabler stadig om den klokkeklare jordskredsejr, som blev stjålet fra ham. Uden at der dog kunne findes blot et enkelt eksempel på valgsvindel. Trods mere end et halvt hundrede sagsanlæg.
Trump fortsatte imidlertid ufortrødent sin fortælling om den fiktive valgsvindel, der havde kostet ham sejren. Han viste sig at være århundredets dårligst tænkelige taber, der sågar opildnede til de efterfølgende optøjer, som lod flere hundrede demonstranter slippe ind i Kongressen – USA’s helligste sted. Donald Trump blev undervejs flere gange opfordret til at mane sine tilhængere til besindelse, men hans opfordring kom alt for sent.
Urolighederne kom til at koste fem mennesker livet – heriblandt en lokal politibetjent, der passede sit arbejde med at beskytte det folkevalgte politikere i Kongressen. Trumps bevidste opildnen af demonstranterne til at gå mod Kongressen – og den efterfølgende manglende lyst til at stoppe urolighederne – resulterede i endnu en rigsretssag mod præsidenten.
For første gang var nogen amerikanske præsident blevet stillet for to rigsretssager i én embedsperiode. Den første vandt han ved, at samtlige republikanere stente imod. De afviste sågar, at der kunne føres vidner. Den anden Rigssretssag vandt han også. Denne gang var der dog en lille håndfuld republikanere, der stemte imod og mente, at Trump var ansvarlig for optøjerne.
Men valget tabte han – med 81 millioner stemmer til Biden mod 74 millioner til Trump. Det resulterede i 306 valgmandsstemmer til Joe Biden mod 232 til Trump. Den siddende præsident, republikaneren Donald Trump, blev mod forventning ikke genvalgt.
I stedet fik USA en ny demokratisk præsident ved navn Joe Biden, tidligere vicepræsident for Barack Obama i hele to valgperioder. Han blev indsat den 20. januar 2021 som USA 46. præsident.
På grund af den raserende Covid-19 pandemi skete det uden den pomp og pragt, der ellers normalt præger indsættelsen af en ny præsident.
Pebble Mine igen-igen
7. februar 2021
Med demokraten Joe Biden som ny præsident er det tid til at samle Pebble Mine projektet ved Alaska’s Bristol Bay op og nedlægge det endeligt. Her har et stort canadisk mineselskab i flere år arbejdet på at få etableret en meget stor mine til udvinding af værdifulde metaller som guld, kobber og molybdæn.
Driften af en sådan mine vil resultere i op mod 10 milliarder tons ultragiftigt affald, som skal deponeres på stedet – med betydelig risiko for, at noget lækker til det omgivende vandsystem.
Dette affald vil således udgøre en massiv trussel mod verdens mest lakserige farvand, hvor millioner af især sockeyelaks (rødlaks) hvert år indbringer 1,5 milliarder dollars og giver fuldtids arbejde til 14.000 lokale beboere.
Sidste sommer – under valgkampen mod Donald Trump – lovede Joe Biden at stoppe projektet, hvis han blev valgt til præsident. Det blev han som bekendt, og Pebble Mine projektet vil forhåbentlig snart blive lukket endegyldigt ned.
Trump kunne i lighed med Biden lugte potentielle vælgere og lod derfor også skinne igennem, at han ikke var for en ødelæggelse af laksefiskeriet i Bristol Bay. Dog ikke så klart og utvetydigt som Biden.
Så selv om projektet nu stoppes, kan det hurtigt genoptages igen. Derfor ønsker man et såkaldt veto fra EPA (det amerikanske miljøministerium), i henhold til tidligere præsident Obama’s Clean Water Act, der netop havde til hensigt at beskytte vandmiljøet. Men som efterfølgeren Donald Trump desværre aflyste som en af sine første handlinger.
Som en af sine sidste handlinger mod miljøet åbnede præsident Trump op for tilladelser til eftersøgning af olie og gas i kystregionen af Nordamerikas sidste store og uberørte ødemark, Arctic National Wildlife Refuge (ANWR).
Denne eftersøgning vil kræve anlæg af fire nye lufthavne og knap 300 km ny vej.
Hvis ikke dette Trump-projekt også bliver stoppet af præsident Biden.
USA tilbage i det gode selskab
7. februar 2021
Den netop detroniserede præsident Trump gjorde en dyd ud af det, da han i 2017 meldte USA ud af Paris-aftalen om klima og global opvarmning. Det gjorde han, da han selv var valgt på og bakket økonomisk op af store kul- og olieinteresser i hjemlandet.
Det tog tre år at komme ud af den aftale, som hans forgænger i præsidentembedet, Barack Obama, havde tilsluttet sig på sit lands vegne. For øvrigt med Joe Biden som sin klima- og miljøbevidste vicepræsident.
Det tager imidlertid ikke nær så lang tid at komme ind i varmen igen. Allerede ved valgets afslutning i november 2020 erklærede en sejrssikker Biden, at han som USA’s kommende præsident ville genindmelde De Forenede Stater i Paris-aftalen. Og det har han nu gjort. Som sin allerførste gerning i embedet har han underskrevet en aftale om genindtræden i det gode selskab. En aftale, det blot vil tage 30 dage at effektuere.
Den franske præsident Macron har allerede lykønsket Biden med beslutningen. Paris-aftalen var jo netop blevet til i – Frankrig. Og så deler de nuværende administrationer i de to lande på hver sin side af Atlanten mange fælles ambitioner – trods ellers traditionelt mange modsætninger på det kulturelle område. Især den franske modstand mod amerikansk underholdning har været markant.
Men der findes stadig fransk-amerikanske uoverensstemmelser. Dog ikke på tværs af Atlanten. Således har den canadiske premierminister Trudeau længe været en varm fortaler for den amerikansk-canadiske olierørledning Keystone XL. Et projekt, som amerikanske Joe Biden fra starten har modsat sig – som værende skadelig for den fremtidige grønne omstilling fra fossile brændstoffer til vedvarende energi.
Så Keystone XL må Canada og Trudeau se langt efter. Hvilket vi kun kan glæde os over i vor oplyste del af verden. Med USA tilbage i Paris-aftalen er der atter lys at skimte for enden af klimatunnellen.
USA er også tilbage i verdenssundhedsorganisationen WHO, som Trump heller ikke ville være med i. Det giver håb om en hurtig bedring af den Corona-krise, som Trump ikke magtede at forholde sig til.
8. juli 2022
Højesteret går imod Biden’s klimaplan
Så gik det alligevel galt for Biden’s store klimaplan. Takket være Trump og på trods af dennes exit efter det tabte valg.
Under sine år som præsident faldt det nemlig i Trump’s lod at indsætte hele tre politisk valgte medlemmer af den amerikanske Højesteret. Tre republikanere, som nu senest har barslet med eftervirkningerne af Trump’s regime. Tre republikanere, som gav de konservative et solidt flertal i den 9 mand store amerikanske højesteret. Et flertal på 6 ud af 9 stemmer, der nu udmønter sig konkret rent politisk.
Den amerikanske Højesteret har således barslet med to skelsættende beslutninger, der vil få stor virkning på den amerikanske befolkning. Ja, en af dem har det allerede. Højesteret har nemlig besluttet, at kvinder ikke længere selv kan bestemme, om de vil have en abort eller ej. Hvilket omstødte en tidligere dom om det modsatte.
Seneste kendelse fra Højesteret er, at USA’s Miljøstyrelse (Environmental Protection Agency, forkortet EPA) alligevel ikke kan beslutte, hvorvidt kraftværker skal regulere deres udslip af CO2. Dette til trods for, at netop kraftværkerne bidrager massivt til udslippet af klimagasser.
Biden’s mål med den store klimaplan var ellers, at USA skulle reducere sit CO2-udslip med 50 % i 2030 og helt undgå udslip i 2035. Dette set i relation til, at USA’s kraftværker i dag bidrager med cirka 30 % af det samlede udslip.
Den amerikanske Højesteret kan overrule beslutninger fra såvel Kongressen som nationens stater. Højesteret tager ikke sager op af egen drift. De skal først indbringes for retten, som så vurderer, om de har national eller principiel interesse.
Med et solidt republikansk flertal på 6 mod 9 i den amerikanske Højesteret ser det således sort ud for demokratiet i USA, hvor Trump jo var tæt på en voldelig overtagelse af præsidentembedet. Efter Biden’s ellers klare valgsejr, som Trump blev ved med at benægte. Helt uden faktuelle argumenter.
Det skal blive spændende at følge det pt. dysfunktionelle politiske USA, hvor Højesteret nu træffer beslutninger i øst og vest. Under alle omstændigheder er det skræmmende, at lov og ret i USA i dag er politisk bestemt. Og ikke juridisk.
Først lykkedes det Trump at annullere Obama’s “Clean Power Plan”. Nu saboterer hans udpegede Højesteretsdommere så Biden’s “Clean Air Act”.
Det rykker for alvor i Frihedsgudinden.
Steen Ulnits