Tag-arkiv: havskum

Svovldepoterne på Øst-Rønland

– Hvor stammer det giftige havskum fra?

Der er tidligere fundet forhøjede koncentrationer af PFAS-stoffer i græs og overfladevand ved Harboøre og på Agger Tange, uden at man har fundet kilden.

Samtidig har tidligere prøver vist, at PFAS kan opkoncentreres til høje koncentrationer i havskum. På den baggrund er der opstået spørgsmål om, i hvilket omfang PFAS kan være transporteret via vestenvinden og havskum ind over land. At det fundne PFAS således skulle stamme fra havet og dermed kunne være ført hertil af Jyllandsstrømmen. Fra store tyske floder som Rhinen med udløb i Atlanterhavet.

Det var ønskedrømmen, at problemet skulle være internationalt – at de fundne PFAS-stoffer således var påført os uskyldige danskere udefra. I november gik Naturstyrelsen derfor i gang med stikprøveundersøgelser for PFAS-forurening på en række af statens naturområder. Stikprøverne skal være med til at give et overblik over mulig forekomst af PFAS i græs og vand på arealer tæt på havet.

Som forvalter af statslige naturområder arbejder Naturstyrelsen tæt sammen med Miljøstyrelsen og de øvrige relevante myndigheder samt regioner og kommuner i forhold til PFAS. Naturstyrelsen sætter nu i samarbejde med Miljøstyrelsen gang i stikprøveundersøgelser for en række PFAS-stoffer 60 forskellige steder på statens naturområder.

Der er tale om stikprøver i et bælte på én km fra havet langs Vestkysten fra Skagen til grænsen og langs den sjællandske vestkyst fra Rørvig til Skælskør. Tidligere prøver har indikeret, at PFAS generelt findes i et højere koncentrationsniveau på vestvendte kyster end på østvendte kyster.

For at have noget at sammenligne med bliver der også taget stikprøver på arealer længere inde i landet op til 10 km fra kysten.


Weekendavisen om PFAS

Bjarne Hansen skriver fra Thyborøn: 

Lad os tage et dyk ned i den juridiske og etiske ballade, der er omkring det PFAS-forurenede spildevand fra kemifabrikken Cheminova på Rønland.

Det er en kompliceret affære, og man bliver næsten flov over myndighedernes ansvarsfraskrivelse gennem flere årtier. Vi får brug for historien, da fortællingen først lige er begyndt, og fabrikschefen endnu ikke er færdig med at le.

Udpluk fra Weekendavisen (WA) uge 47 2022:

– PFAS har vi aldrig brugt i vores produkter, siger fabrikschef Jakob Kyllesbech.

Som i aldrig. Heller ikke da vi hed Cheminova.

WA: Hvorfor er det så målt i jeres spildevand?

– Det er så det gode spørgsmål, svarer Kyllesbech og tilføjer, at fabrikkens miljøtilladelse faktisk slet ikke stiller krav til PFAS-niveauerne i spildevandet. I princippet kan de lukke så meget ud, det skal være. Helt lovligt. Men det ønsker de naturligvis ikke.

Fabrikschefen smiler:

Jeg har lyst til at sige, at det kan tage op til et år at finde kilden, siger han.

Men det kan andre fagpersoner godt se det forkerte i. Xenia Trier, som er lektor i miljøkemi ved Københavns Universitet, forstår ikke, at det skal tage så lang tid:

– Det burde kunne gøres på nogle måneder, siger hun. – Når de har fluorstoffer i deres spildevand, må de jo bruge dem et eller andet sted.

Et bud kunne være i fyfanon, en insektdræber, som firmaet bekræfter, at det har produceret siden 1960erne. Det aktive stof i det produkt er malathion. Og forskere fra University of Texas har fundet PFAS i en række kommercielle produkter baseret på netop malathion.

Vi er et etisk firma, der lever op til de krav, der stilles til os, svarer fabrikschef Jacob Kyllesbech. Hvad der skete engang, vil han ikke udtale sig om. Miljøchef Inge Margrethe Jensen ved hans side har arbejdet på fabrikken i 25 år. Måske hun vil?

– Det skal miljøchefen ikke, bryder Kyllesbech ind. 

– FMC er etiske, gentager han. – De gør meget, som ingen ser. De har 15 ansatte til at monitorere spildevand og fem årlige miljøtilsyn. Og de driver frivilligt 200 afværgeboringer.

Citat slut.


“Jeg kan godt forstå, fabrikschefen griner”

Bjarne Hansen skriver videre: 

Cheminova har drevet over 200 afværgeboringer siden først i 80´erne. Dette som en midlertidig afværgeforanstaltning, indtil fabrikken fik fjernet de over 70.000 tons stærkt toxisk affald fra Parathion produktionen i perioden 1962-1983.

Cheminova fik i 1981 og 1982 påbud om at fjerne det forurenende affald, men tidsfristen er blevet udskudt gang på gang.

I forbindelse med handlen mellem Forskningsfonden (den tidligere ejer af Cheminova) og FMC Corporation, som fandt sted i 2015, blev der fjernet 29.300 tons svovl i 2012 og 2013. Dette for at få sig vristet ud af påbuddet fra 1982, for ellers kunne handlen ikke gå igennem. De sidste 40.000 tons, som er den farlige og flydende del af affaldet, ligger stadig under de utætte svovldepoter – og den benægtede de alle eksistensen af.

I 2016 skulle Forskningsfonden/Auriga/Cheminova ud af dette påbud, som blev givet i 1982. Men hvordan kunne de det, når der stadig ligger 40.000 tons i sandet? Jo, nu skal I høre:

Som så mange gange før bliver Miljøstyrelsen, Region Midtjylland og Lemvig Kommune enige med Cheminova om, at man simpelthen skriver disse 40.000 tons flydende giftstoffer og affald ud af historien, og det startede man med sidst i 1980’erne.

Fra den tid og frem ”benægtede” man tilstedeværelsen af disse flydende giftstoffer – dem, man ellers har afværget på siden 1983. Havde det kun været det ufarlige svovl (29.300 tons), var der ingen grund til at afværge. Det var jo allerede fjernet og ligger deponeret på Langøya i Oslofjorden.

Da Forskningsfonden nu skal ud af kemifabrikken Cheminova, skal de også ud af det påbud, de fik i 1982 omkring Svovldepoterne på Øst-Rønland. Men det problem fixer Regionsrådsformand Bent Hansen via Regional Udvikling med største lethed:

Regionen er nemlig den højeste myndighed (med hensyn til Jordforureningsloven) for den forurening, som ligger i sandet på Rønland. Og da alle tre instanser benægter tilstedeværelsen af de 40.000 tons destillationsremanens, som ligger i sandet, blev det en let sag for Regionen i 2016.

Medio februar havde jeg foretræde for Regional Udvikling for at forklare dem, at de efterlader en ikke uvæsentlig del af forureningen på Øst-Rønland. Men det var de ligeglade med. For selv om de ikke sagde det direkte, så vidste de det godt.

Den 28. februar 2016 blev det så på et Regionsrådsmøde slået fast, at Forskningsfonden/Cheminova skulle fritages for yderligere hæftelse for Svovldepoterne på Øst-Rønland. Så selv om alle 41 medlemmer godt vidste, at der var yderligere 40.000 tons gift i undergrunden, frikendte Regionsrådet Forskningsfonden. Med hvilken begrundelse ved jeg ikke endnu ikke.


Aben og afsløringen

Her står vi så i dag med 40.000 tons giftig remanens/organik, uden nogen ejermand eller ansvarlige. Og dog. 

Nu er det ifølge Jordforureningsloven Region Midtjylland, der har ansvar for alt, som ligger i jorden på Rønland. Miljøstyrelsen har tilsynet med og ansvaret for, hvad der forgår over jorden. Endelig har Lemvig Kommune ansvaret for alle nye forurenende tiltag, der skal gives lov til. De er med andre ord alle blandet ind i denne spegede affære.

I 2018 kunne vi, sammen med Radio 24/syv og journalist Viktor Redder, afsløre, at der beviseligt lå 40.000 tons destillationsremanens tilbage i sandet på Øst-Rønland. Det indrømmede Miljøstyrelsen og Cheminova dengang for åben radio og skærm.

Men så var det jo heller ikke deres problem længere. Region Midtjylland havde jo i 2016 frikendt dem begge – Miljøstyrelsen og Cheminova – for ansvar, og derfor er ansvaret nu ifølge Jordforureningsloven Region Midtjyllands.

Det betyder så i dag, at det ikke længere er Forskningsfonden/Cheminova, som skal betale for oprydning på Øst-Rønland. Nu er det Staten, som skal betale. Og nu begynder derfor en indædt kamp om at få smidt ”den varme kartoffel” fra Miljøstyrelsen over på Regional Udviklings bord. De kan jo ikke længere benægte, at giften ikke eksisterer.

Ingen af myndighederne vil have ansvaret, men Region Midtjylland har ladet sig narre. Det håber jeg i hvert fald, at de har. For de var vel ikke dumme eller uvidende om, hvad der foregik i 2018.

I 2020 modtager Regional Udvikling så en mail fra Miljøstyrelsen. Den siger, at Miljøstyrelsen ikke længere vil have ansvaret. Nu vil Miljøstyrelsen af med ”aben”. Og så er kampen skudt i gang.

Husk på, at Region Midtjylland – som er højeste myndighed for Jordforureningsloven – jo har frikendt Cheminova/AUFF i 2016, uagtet at de hermed selv stod med regningen.

Men da opgaven pt. ligger hos Miljøstyrelsen, forsøger de hermed at få ansvaret flyttet over til den rette ejer, nemlig Regionen. Men det kæmper Region Midtjylland voldsomt imod.


“Er der mon en voksen til stede?”

Og hvor står vi så i dag? Med en kemifabrik ved navn Cheminova, som i dag ejes af et amerikansk firma, der frivilligt kører afværgepumpningen på Øst-Rønland. De pumper i dag årligt op mod 300.000 m3 PFAS-forurenet grundvand op og ud i Vesterhavet. 

Det sker gennem noget, de kalder et rensningsanlæg, men som nærmere er et ”fortyndingsanlæg”. Herefter ledes det ud i Vesterhavet til yderligere og endelig fortynding. 

Udsivningen fra øst Rønland til Limfjorden er massiv: Det udsivende grundvand skal fortyndes op til 10.000 gange i fjordvand, førend det overholder VandKvalitetsKravene (VKK).

Konklusion: Vi står nu med 40.000 tons stærkt toxtisk affald/remanens fra Cheminovas tidligere produktion af Parathion i perioden 1960-1980. Uden nogen ejer og eller ansvarshaver.

Miljøstyrelsen vil ikke have det, og Region Midtjylland nægter stadig at tage ansvar, som Jordforureningsloven ellers påbyder dem. Cheminova FMC benægter enhvert ansvar, men kan godt se det komiske i både Regionens og Miljøstyrelsens adfærd.

Men som fabrikschefen siger: Vi pumper fortsat det PFAS-forurenede spildevand ud i Vesterhavet. 300.000 m3 om året. Uagtet, at det spreder PFAS-forureningen op og ned langs Vestkysten, hvor turister, badegæster, surfere og lokalbefolkning boltrer sig i det skumholdige havvand.

– Er der mon en voksen til stede?

Tak for din tålmodighed.

Bjarne Hansen


December 2022

PFAS, PFOS and what not…


2022 har for alvor stået i PFAS-stoffernes tegn. Der er ikke tale om nye stoffer, da de første blev skabt i efterkrigstidens kemiske laboratorier – med 1949 som det først dokumenterede. Men hvad er egentlig PFAS og PFOS?

Allerførst: PFAS er en samlebetegnelse for en stor stofgruppe, som i dag tæller i omegnen af 4.000 forskellige stoffer. Alle har de til fælles, at de indeholder grundstoffet fluor i en karakteristisk kemisk binding, som gør stofferne noget nær unedbrydelige.

PFAS-stoffer kaldes derfor også “evighedsstoffer”, da de er næsten umulige at slippe af med igen, når først de er sat i omløb. I gamle dage gik de samlet under betegnelsen PFC, hvilket var en forkortelse for “PerFluorinated Compounds”. En gruppe fluorinerede stoffer, der ofte regnes for potente drivhusgasser.

I dag taler vi i stedet om PFAS, der omfatter både perfluoroalkyle og polyfluoroalkyle forbindelser. På mere almindeligt dansk perfluorerede alkylsyrer. Er man ikke kemiker, bliver man ikke meget klogere af disse betegnelser. Men behøver blot vide, at det er svært nedbrydelige kunstige stoffer, der kan være meget giftige for de levende organismer, som måtte optage dem.

PFAS og PFOS

Grundstoffet fluor er i mindre doser ikke giftigt i sig selv, men kan være det i forbindelse med andre stoffer. PFAS har vundet enorm udbredelse i industrien, da disse stoffer kun nødigt går i forbindelse med andre stoffer.

Således bruges de i vid udstrækning til emballage, der kan komme i kontakt med vand, olie og fedt. Til emballering af fødevarer, fast food, madpakker og lignende. Til coating af stegepander og andre køkkenredskaber. Samt til imprægnering af tekstiler, der enten skal være vandskyende eller smudsafvisende.

I dag findes PFAS derfor stort set overalt, hvor man begynder at lede efter det. Også i vort eget blod. Nogle steder forekommer det som tilsyneladende harmløse stoffer, andre steder som meget giftige forbindelser. Til de sidste hører stoffet PFOS, der er så giftigt, at man nødigt vil sætte grænseværdier for stoffet. 

PFOS er en forkortelse for perfluorooctansulfonsyre, et stof almindeligt anvendt i skum til brandslukning. PFOS kendes derfor ikke mindst fra øvelsesområder til brandslukning, hvorfra det gennem mange år er sivet til omgivelserne. Det er ligeledes velkendt fra lossepladser, da stoffet i vid udstrækning også bruges til imprægnering af forskellige tekstiler, som siden kasseres.


Havet skummer 

I mine unge dage var Havskum noget, man drak. Min far altid om lørdagen. En velsmagende mørk øl fra Ceres med den danske eventyrer Vitus Bering på etiketten. Det nærede dengang min egen nysgerrighed efter at komme ud i den store verden. 

I dag skal man nok holde sig fra at tage en slurk. I hvert fald direkte fra kilden. Vesterhavet skummer nemlig over af raseri, og giftigt havskum skyller lige nu i land på Vestkysten. Dagbladet Holstebro fortæller, at SF’eren Karsten Filsø derfor har bedt miljøministeren svare på spørgsmål om havskum, PFAS og miljøgifte.

Karsten Filsø kræver, at miljøminister Lea Wermelin (S) kommer på banen i sagen om det giftige havskum på Vestkysten. Det er tilsyneladende så giftigt, at turister og strandgæster opfordres til at undgå fysisk kontakt med skummet:

– Det her er meget bekymrende, for stofferne kan være kræftfremkaldende, siger Karsten Filsø, der sidder i Folketinget for SF i Vestjylland.

Miljøstyrelsen er allerede i gang med at undersøge, om havskummet også er et problem ved andre kyster, men SF vil allerede nu have ministeren til at følge op:

– Vi lever højt på vores skønne strande, og derfor vil gift i havskummet være gift for turismen. Det er potentielt et stort problem for vores turistbranche, hvis vores strande pludselig har giftigt havskum, siger Karsten Filsø.

Derfor opfordrer han ministeren til at følge op på sagen og samtidig inddrage vore nabolande:

– Havet er vores alle sammens på tværs af grænser. Vi er nødt til at have en tæt dialog med vores naboer – både for at finde ud af hvor skummet kommer fra, og hvordan vi skal forholde os til det, siger Karsten Filsø.

Well, vi behøver næppe kigge uden for landets grænser – med al den gift, der ligger begravet i sandet på den jyske vestkyst, klods op ad vort eget Vesterhav. Det ville være klædeligt, om vi adresserede vore egne problemer, før vi kaster os ud i at beskylde vore nabolande.

Men forhåbentlig kan Havskum atter blive noget, man både kan svømme i og drikke af. Uden risiko for liv, lemmer og indre organer.

28. juni 2022



PFAS, PFOS og alle de andre PF’ere

Folketingsmedlemmerne Rasmus Nordqvist (SF), Carl Valentin (SF) og Karsten Filsø (SF) stillede den 23. juni i år miljøminister Lea Wermelin (S) følgende spørgsmål, der fik nummeret 1134:

”Vil ministeren bede Miljøstyrelsen undersøge, hvilke stoffer der ligesom PFAS kan koncentreres fra havvand og transporteres tilbage til land? F.eks. ved anvendelse af computeranalyser (QSAR og lignende) af stoffer med tilsvarende kemiske struktur og kemisk-fysiske egenskaber, der ligner egenskaberne for PFAS.” 

Spørgsmålet blev forelagt Miljøstyrelsen, der har oplyst følgende:

“DCE har for Miljøstyrelsen udarbejdet notat af 11. august 2022 om PFAS i havskum, jf. ovenstående bidrag til svar på spørgsmål nr. 1130. Det fremgår af notatet, at PFAS-stoffer besidder særlige fysisk-kemiske egenskaber, og at det bl.a. er på grund af disse egenskaber, at de fire undersøgte PFAS (PFOA, PFOS, PFNA og PFHxS) kan optages og fastholdes i et mikrolag på havets overflade og i havskum.

De bagvedliggende mekanismer kendes dog ikke fuldt ud. Miljøstyrelsen finder ikke umiddelbart, at der med den nuværende viden er fagligt belæg for at igangsætte undersøgelser af, om andre stoffer, som ikke besidder PFAS-stoffernes egenskaber, kan optages og fastholdes i havskum. 

Modelværktøjer som QSAR er generelt vigtige i myndighedernes arbejde med at opdage nye miljø- og sundhedsproblematiske stoffer. De nuværende QSAR-modeller har dog vist sig ikke at være særligt egnede for PFAS, fordi disse stoffer på mange måder opfører sig anderledes end andre organiske stoffer.

Modellernes forudsigelse af struktur-aktivitetssammenhænge fra andre stoffer til PFAS eller omvendt er derfor behæftet med stor usikkerhed, og selv inden for gruppen af PFAS er det meget usikkert, om den begrænsede eksisterende viden om stoffernes fordeling til havskum og den øverste havoverflade for de få undersøgte PFAS kan bruges til at forudsige spredningsveje for de mange tusinde andre PFAS-forbindelser.” 

Citat slut. Miljøminister Lea Wermelin (S) vil på denne baggrund bede Miljøstyrelsen følge området nøje og bringe ny viden i spil, når den bliver tilgængelig. 

22. august 2022


PFAS i Vestjylland

Hvis man har fulgt bare en smule med i forgangne sommers mediedækning, da vil man med sikkerhed have hørt om havskum på vand og land langs den jyske vestkyst. Havskum er desværre ikke længere noget, man drikker med glæde ved frokostbordet. Havskum er nu blevet noget, man helst undgår at bade i.

Det viser sig nemlig, at det bleggule havskum langs Vestkysten indeholder store mængder PFAS-stoffer – med PFOS som det nok mest kendte, da det er dokumenteret kræftfremkaldende. Det er så farligt, at man ikke kan sætte nogen tilladelig grænseværdi på dets farlighed. Og farligheden rækker langt videre end til bare kræft. Det forbindes også med en lang række andre sygdomme.

Det var forskere fra amerikanske Texas Tech University, der gennemførte en undersøgelse af ti almindeligt anvendte insecticider til sprøjtning af bomuld. Syv ud af ti af disse produkter indeholdt PFAS-stoffer. Seks ud af de samme ti desværre også det dokumenteret giftige PFOS.

Det er påvist, at PFAS kan optages af planter og herfra bringes videre til mennesker. Derfor vakte det berettiget opsigt, da man tidligere på året også fandt PFAS forskellige steder i Vestjylland – med Thyborøn og Harboøre Tange som et par af de ramte lokaliteter i Lemvig Kommune. Her måtte myndighederne efterfølgende advare mod at spise kød eller vildt fra disse områder. Havde man kød i fryseren, skulle det destrueres.

Problemet burde imidlertid ikke komme som nogen overraskelse, da fabrikken Cheminova ved Rønland jo netop fremstiller sprøjtegifte og har gjort det i årtier. De tidligste forsøg på bortforklaringer – at PFAS skulle komme med storken nordfra eller forurenede havstrømme sydfra – klinger hult, når man har landets største og ældste giftproducent liggende lige dér, hvor de første og største PFAS-fund er gjort.

Måske man i Lemvig Kommune skulle feje for egen dør først og se at få fjernet de lækkende giftdepoter her. Pengene er der jo. Regionen vil blot hellere bruge dem til noget helt andet.

Og så ellers lade giften fortsat lække fra depoterne.

21. oktober 2022



PFAS i sprøjtegifte

PFAS er på alles læber i disse dage. Og dette til trods for, at der intet nyt er i hverken det eller dem. PFAS er blot først nu kommet frem i søgelyset. Efter flere år i mørket.

Nye målemetoder har gjort det lettere end tidligere at identificere og spore disse industriprodukter, som er blevet kaldt “evighedsstoffer” på grund af deres uforgængelighed.

PFAS er stoffer, som desværre findes noget nær overalt omkring os – efter årtiers ukritisk brug af dem. Stoffer, som desværre ikke kun findes på lossepladser og brandslukningsarealer, som det ellers så ud til i begyndelsen. Der er således PFAS i såvel belægningen på din SlipLet stegepande som i dine åndbare Simms waders.

Og det er slet ikke ny viden. Den hæderkronede producent af udstyr og beklædning til Outdoor aktiviteter – svenske Fjällräven – er så vidt vides den eneste producent, som helt bevidst undgår GoreTex og lignende materialer til deres produkter. Fjällräven anbefaler i stedet sine trofaste kunder, at de løbende imprægnerer deres G-1000 jakker og bukser med voks, som blot gnides ind i stoffet.

Generelt så vokser problemet derfor i takt med brugen af PFAS i diverse belægninger som Teflon og GoreTex med mange flere. Stofferne spredes fra disse produkter til stort set alt andet, de måtte komme i kontakt med.

Nu senest også dokumenteret i regnvandet – en viden, som Miljøstyrelsen har siddet inde med i femten år uden at gøre noget ved det. Helt bevidst og sikkert ud fra devisen, at hvad man ikke ved, har man ikke ondt af. Den strategi er god, gammel og gennemtestet.

Allersenest har det så vist sig, at to tredjedele af ti undersøgte sprøjtegifte ikke blot indeholder PFAS, men sandsynligvis også er fremstillet med brug af dem. Sandsynligvis tilsat for at gøre de pågældende insekticider sprøjtbare.

Det fremgår af en ny amerikansk undersøgelse, som senest er refereret i den progressive engelske avis “The Guardian”. Du kan læse den fagfællebedømte originalartikel i det videnskabelige tidsskrift “ScienceDirect” på følgende adresse:

https://www.sciencedirect.com/science/article/pii/S266691102200020X


Til Miljøstyrelsen

att. kontorchef Vibeke Møller

Det er nu påvist, at der spredes PFAS-stoffer i mængder ud over landbrugsjorden gennem anvendelsen af pesticider, der ellers anses for ”sikre” at anvende jf. jeres godkendelsesprocedurer. Se ovennævnte artikel.

Til et journalistisk arbejde ville jeg være taknemmelig for at modtage underretning om, hvad MS gør/agter at gøre for at stoppe denne formentlig ganske omfattende forureningsaktivitet på ca. halvdelen af landets areal. Helt specifikt drejer det sig om flg. spørgsmål:

  1. hvor udbredt er forureningen med PFAS-stoffer på landbrugsjord i Danmark
  2. i hvilken udstrækning er der påvist PFAS-stoffer i dansk producerede grønsager/frugt og danskproduceret kød
  3. i hvilket omfang er der konstateret skader på fritlevende vildt, fugle, pattedyr og insekter mv. fra pesticider med indhold af PFAS-stoffer
  4. i hvilket omfang er der konstateret sundhedsskader på mennesker i Danmark efter eksponering for PFAS-stoffer og efter indtagelse af PFAS-forurenede fødevarer

Jeg ser frem til et hurtigt svar og genfremsender gerne denne anmodning som en regulær begæring om aktindsigt, hvis dette kan fremme besvarelsens tidshorisont.

Med venlig hilsen,

Kjeld Hansen

Redaktør på www.gylle.dk


Blåt Flag i PFAS-fare