Tag-arkiv: GUDP

Invasive stillehavsøsters

Udkast til høringssvar angående

Introduktion af Triploide Stillehavsøsters (Magallana gigas) i Limfjorden

Ansøgning om dispensation

Firmaet Danish Oysters Aps søgte den 27. januar 2023 om tilladelse til opdræt af max. 200.000 triploide og sterile stillehavsøsters (Magallana gigas) på to lokaliteter i Limfjorden, nærmere betegnet Hvalpsund og Risgårde Bredning.

Ansøger har tidligere været involveret i et fejlslagent GUDP-støttet projekt med opdræt af naturligt hjemmehørende limfjordsøsters (Ostrea edulis). Projektet startede ud i en Limfjord, som var dokumenteret fri for parasitten Bonamia. Og endte med en Limfjord, hvor samme parasit atter havde indfundet sig. Det oprindeligt angivne eksportpotentiale var derfor væk ved projektets afslutning.

Det bemærkes indledningsvis, at stillehavsøsters er en invasiv og ikke-hjemmehørende art, som har bredt sig i flere danske farvande, heriblandt Limfjorden. Alene derfor bør man ikke øge risikoen for yderligere udbredelse ved udsætning af bevidst indførte stillehavsøsters. Uanset disses herkomst, sygdomsmæssige eller kromosommæssige status. Det turde være indlysende.

Danish Oyster Aps ansøger specifikt om dispensation til udsætning af triploid yngel opdrættet ved Guernsey i den Engelske Kanal. Denne triploide yngel er angiveligt produceret i et laboratorium, der er certificeret frit for sygdomme som blandt andet Bonamia. Triploiditeten er opnået gennem krydsning af almindeligt diploide og dermed fertile hunøsters med sterile tetraploide hanøsters.

Resultatet heraf bliver fortrinsvis sterile triploide østers, som ikke kan formere sig. Producenten oplyser selv, at 1/20.000 af de krydsede østers kan være fertile. Dokumentation for dette tal ses ikke angivet noget sted. Ejheller den indførte yngels levedygtighed i danske farvande, hvor der ingen erfaringer er.

Det forekommer på den oplyste baggrund besynderligt og aldeles uansvarligt at udsætte kromosommanipulerede stillehavsøsters direkte i Limfjorden, der i forvejen er hårdt belastet fra alle sider. En invasiv art, som i dag bekæmpes aktivt i Vadehavet.

Supplerende oplysninger

Den 5. januar 2022 var havbiolog Johan Wedel Nielsen og Dansk Akvakulturs Karl Iver Dahl-Madsen forfattere til en kronik i Politiken, hvor man foreslog etableringen af 150 nye totalforurenende havbrug ud for Bornholm.

Det var dengang kendt, at Karl Iver Dahl-Madsen i flere år havde været tilknyttet det japansk-ejede Musholm havbrug, der af lokale miljømyndigheder er blevet udnævnt til “den største enkeltforurener af Storebælt”.

Johan Wedel Nielsen kendte vi derimod ikke meget til. Grundig research fra flere sider i det københavnske universitetsmiljø har ikke kunnet dokumentere, at han som postuleret i Politiken var “havbiolog” eller havde nogen anden akademisk uddannelse.

Efterfølgende viste det sig også, at Johan Wedel Nielsen sammen med blandt andre lektor Bent Vismann fra Københavns Universitet tidligere havde deltaget i nævnte fejlslagne østersprojekt, som GUDP havde støttet med 10 millioner kroner. Som “partner”.

Udgangspunktet for det stort opslåede projekt var, at Limfjorden i 2013 stod registreret som værende frit for den farlige østersparasit Bonamia. Og at naturligt hjemmehørende østers produceret i Limfjorden således kunne sælges til høje priser og derfor angiveligt havde et meget stort eksportpotentiale.

Bonamia tilbage i Limfjorden

Slutresultatet af det stort opsatte projekt blev desværre, at selvsamme Limfjord i dag ikke længere er Bonamia-frit farvand.

Den specifikke årsag til reintroduktionen af Bonamia i projektperioden er ikke kendt, men projektet havde flere deltagere fra ind- og udland, som kan have bragt parasitten tilbage og dermed ødelagt det økonomiske grundlag for det milliondyre projekt. Desværre et velkendt fænomen fra akvakulturbranchen med mange triste eksempler.

Dårlig kontrol med udstyr og deltagere samt manglende hygiejne er blandt de sandsynlige kilder til det fejlslagne østersprojekt.

Alene på denne baggrund bør det ansøgte projekt om dispensation til årlig udsætning af 200.000 triploide, ikke-hjemmehørende og invasive stillehavsøsters på de to angivne lokaliteter i Limfjorden ikke tillades.

Når man nu allerede én gang har bevist, at man ikke kan styre projekter af denne art. Med katastrofale konsekvenser, som siden er blevet kraftigt nedtonet over for den presse, der ellers blev brugt ivrigt ved projektstarten.

Den forhåbentlig sterile østersyngel planlægges udlagt i opankrede flydesække, der ikke berører havbunden. De er på ingen måde beskyttet mod drivis eller andre drivende elementer. Sækkene vil derfor med stor sandsynlighed lide helt eller delvist skibbrud i den toårige forsøgsperiode, så hele eller dele af indholdet – den indførte invasive muslingeyngel – slipper ud i Limfjorden.

Hvordan yngelen efterfølgende vil klare sig her er ukendt. Projektet sker således helt uden hjemlige erfaringer, der kan underbygge eller afvise resultater fra de udenlandske forsøg på Guernsey, der refereres til i ansøgningen.

DTU Aqua har i et notat fra 29.11. 2021 følgende generelle kommentar:

“Ved at anvende triploide stillehavsøsters produceret med krydsningsmetoden reduceres risikoen betydeligt for introduktion af fertile individer/gydning af levedygtige afkom i naturen sammenlignet med kemisk induceret triploide stillehavsøsters.”

Kommentar: Vor tolkning af dette udsagn kan kun være, at risikoen nok reduceres. Men at der stadig resterer en betydelig risiko for introduktion af fertile gydedygtige individer ved udsætning af kemisk induceret triploide stillehavsøsters. Og at der også gør det efter brug af krydsningsmetoden. DTU Aqua skriver videre:

“Imidlertid vil tilstedeværelsen af en naturlig bestand af stillehavsøsters i nærheden af opdrætsfaciliteterne øge risikoen for, at akvakulturproduktion af triploide stillehavsøsters kan forårsage yderlig spredning, specielt i områder med tætte bestande af naturligt forekomne stillehavsøsters.”

Vi går ud fra, at DTU Aqua mener “forekommende” og ikke “forkomne” stillehavsøsters. Sidstnævnte trives nemlig kun alt for godt i danske farvande. De er ikke det mindste forkomne.

I den forbindelse er det vigtigt at fastslå, at de to til udsætning udpegede lokaliteter i Skive Fjord står i direkte forbindelse med andre områder af Limfjorden, hvor der af turisthvervet allerede drives kommerciel indsamling af netop stillehavsøsters.

Her er der samtidig er en livlig skibstrafik ind og ud med muslingefartøjer, som passivt vil kunne sprede yngelen af undslupne stillehavsøsters fra forsøget. De vil næppe kunne undgå at gøre det.

Miljøstyrelsen har tidligere modtaget ansøgning om udsætning af stillehavsøsters i Isefjorden og Nivå Bugt, begge Nordsjælland. Dog ikke med kromosommanipulerede stillehavsøsters. Kun almindeligt invasive.

Om ansøgeren

Johan Wedel Nielsen er bestyrelsesmedlem i firmaet Aquamind A/S og har med egne ord “erfaring med at udvikle projekter under Den Europæiske Fiskerifond (EFF) og Grønt Udviklings Program (GUDP)”. Han har herudover “stor erfaring med dyrkning og salg af konventionelle og økologiske juletræer”. Hans øvrige udannelsesmæssige baggrund er uafklaret.

Aquamind har hovedkvarter i Hellerup. Her i Hovedlandet får man uundgåeligt det indtryk, at landbrugsstøttede tilskudsprojekter fra København bekvemt og i en lind strøm eksporteres til Limfjorden, hvor alt tilsyneladende er tilladt. Hvor der er såvel fri forurening af vandmiljøet som fri introduktion af fremmede invasive arter.

Man får det klare indtryk, at Skive Fjord i dag er en registreret losseplads for såvel landbruget og deres overskydende næringsstoffer som muslingeopdrættere, muslingefiskere og muslingeforskeres fantasifulde tilskudsprojekter.

Først tyve år med lokalt forurenende linemuslinger og hundredvis af løsrevne bøjer på strandene. Så nogle år med kilometerstore Smartfarms, der blot bliver større og større og mere lokalt forurenende. Nu med op til tre meter bundslam i udkanten af anlæggene og rør, der regelmæssigt river sig løs med vind eller drivis.

Og allersenest kulminerende med forsøg på aktivt at introducere invasive og ikke naturligt hjemmehørende stillehavsøsters i fjorden.

Man må tage sig til hovedet.

Afslutningsvis

Ansøgningen fra Johan Wedel Nielsen er sendt fra Danish Oysters Aps, der er en del af en koncern med i alt to selskaber. Moderselskabet er Aquamind A/S.

Johan Wedel Nielsen postede tidligere dette i en debat om muslingeopdræt på Facebook, som Limfjordens Miljøråd noterede sig:

”Jeg har skam sat mig ind i muslingeopdræt, og jeg har dykket under dem også. Det er korrekt, at bunden er dækket af slam fra fækalier. Men hvad er problemet i det? Selve opdrættet er jo akvakultur, der ligger også lort i bunden af en svinestald.”

Til Johan Wedel Nielsens orientering er Limfjorden en integreret del af det danske vandmiljø. Den skal som sådan leve op til kravene om “god økologisk tilstand” i EU’s Vandrammedirektiv.

Limfjorden er derfor ikke en svinestald. Ejheller noget åbent eksperimentarium for skaldyrsopdrættere.

Skaldyr udgøres ikke kun af muslinger. Til skaldyrene hører også de værdifulde fladøsters, hvoraf årets første traditionelt leveres til det danske kongehus:

Herover til højre vor hjemlige danske Ostrea edulis fladøsters. Til venstre den langt større og mere tykskallede invasive konkurrent, Magallana gigas, fra Stillehavet.

Teksten er venligst udlånt fra www.nejtilhavbrug.dk

Klar melding fra Lea Wermelin:

EU’s Vandrammedirektiv fra 2000 trænger sig nu for alvor på: Med tre nye lovforslag vil miljøminister Lea Wermelin (S) derfor begrænse den fremtidige forurening fra danske havbrug.

En lun augustaften sidste år ringede telefonen. Lidt sent ganske vist, men det var nok vigtigt, så jeg tog den. I den anden ende af røret var en journalist fra Danmarks Radio. Han ville høre, om jeg med kort varsel kunne stille op ude på Djursland den følgende formiddag. Mandag den 26. august.

Da ville der ske noget spændende derude, som han bestemt troede, jeg ville være interesseret i. Men som han desværre ikke kunne komme nærmere ind på. Han havde nemlig fået mundkurv på af Miljøministeriet, der stod for arrangementet.

Det lød jo spændende, så jeg stillede naturligvis op. Man vil jo nødig gå glip af noget. Stedet var Jernhatten, hvor seneste medieevent var daværende miljøminister Jacob Ellemann-Jensen, som ved den lejlighed indlemmede netop Jernhatten i regeringens nye Naturkanon.

Pludselig vrimlede den normalt ellers fredelige lokalitet med biler og mennesker. Vor nye miljøminister Lea Wermelin (S) var ankommet med sit følge, der blandt andet talte præsidenten for Danmarks Naturfredningsforening og formanden for Danmarks Sportsfiskerforbund. I parentes de to eneste interesseorganisationer, der er høringsberettiget i miljøsager.

Bekymring over havbrugssektoren

Bekymring over tilstanden i vandmiljøet havde fået miljøminister Lea Wermelin til at bremse de ellers påtænkte udvidelser af havbrugssektoren. I stedet skulle der satses på en bæredygtig udvikling af den danske akvakultursektor.

Danmark har nået grænsen for, hvor mange fisk der kan opdrættes på havet, uden det risikerer at gå ud over miljøet. Det var budskabet fra miljøminister Lea Wermelin, som derfor sagde stop til udvidelser af havbrugssektoren:

– Jeg er bekymret over tilstanden i vores vandmiljø, og jeg ser ikke for mig, at vi får flere eller større havbrug i Danmark på nuværende tidspunkt.

– Vi skal være et grønt foregangsland, også når det gælder fiskeopdræt, og derfor skal vi satse på en bæredygtig udvikling af akvakultursektoren.

Miljøministeren havde besluttet ikke at udstede den bekendtgørelse, som skulle have udmøntet loven om kompenserende marine virkemidler (muslingeopdræt). Hun ønskede nu helt at fjerne bestemmelserne herom fra loven.

Ansøgninger om havbrugsproduktion vil fortsat skulle behandles efter gældende regler. Det vil sige uden mulighed for brug af kompenserende marine virkemidler såsom muslinger. Og det vil i praksis betyde, at den samlede havbrugsproduktion får svært ved at vokse.

– Jeg ser et potentiale i at satse på de mest miljøvenlige salt- og ferskvandsdambrug på land, men det skal selvfølgelig ske i overensstemmelse med miljølovgivningen.

– Vandmiljøet har trænge kår flere steder, men med den rigtige teknologi kan der produceres flere fisk med mindre miljøbelastning. Det er den vej, vi skal gå, i stedet for at udvide havbrug med risiko for vandmiljøet.

En kolossal sejr for vandmiljøet

Det var et flot kursskifte, efter at Socialdemokratiet ellers længe havde bakket op om Venstres planer om nye forurenende havbrug. Specielt måske med tanke på, at det var Lea Wermelins egen partifælle, Dan Jørgensen (S), der tilbage i 2014 selv havde lagt grunden til en udvidet akvakultur i Danmark.

Det var lige til en helflugter ind i det gabende tomme miljømål, som sammenlægningen af Miljøministeriet og Fødevareministeriet havde resulteret i. En mulighed, som Venstres Esben Lunde Larsen hurtigt så og forstod at udnytte. Men som altså blev lagt død af Lea Wermelin den 26. august 2019.

– Det er en kolossal sejr for demokratiet og de folkelige bevægelser, selv om det tager tid og kræver mange kræfter at gå op mod en regering og en lov, som med nye og store havbrug ville have forringet havmiljøet. Ikke kun ved Djurslands kyster, men også ved Samsø og Nordsjælland.

Det sagde Nina Bjarup Vetter, primus motor i både Miljøforeningen BLAK og sammenslutningen ”Nej til havbrug”. Hun blev suppleret af Enhedslistens Søren Egge Rasmussen, der som lokal er mangeårig modstander af havbrug:

– Det er en stor dag for de mange mennesker, som længe har kæmpet mod flere havbrug. De har vundet i dag. Vi er glade for regeringens initiativ, men mener, at regeringen nu bør tage videre skridt for at rydde op på de skadelige virkninger af Venstre-regeringens landbrugspakke.

Søren Egge Rasmussen (Ø) tilføjede, at han allerede den 2. august havde spurgt den nye miljøminister Lea Wermelin (S), hvorvidt hun ville ophæve den omstridte lov L 111 om etableringen af nye havbrug. Det ville hun, forlød det senere.

Men der skete ikke rigtig noget, og mange frygtede derfor, at disse planer måske alligevel var droppet – af hensyn til den magtfulde havbrugsbranche.

Og så kom Coronaen jo også og lagde låg på det danske samfund – med nye hensyn til truede arbejdspladser.

Nye lovforslag præsenteret

Denne frygt er dog nu aflivet. Miljøminister Lea Wermelin har netop forelagt Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg ikke mindre end tre lovforslag, der vil gøre det vanskeligere for danske havbrug at fortsætte som planlagt. Og noget nær umuligt at udvide produktion og forurening, som jo hænger uløseligt sammen i åbne havbrug.

Miljøministeren holder nu, hvad hun tidligere har lovet. Det har som sagt taget tid, men nu ligger de lovede lovforslag klar. Det første har overskriften: “Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Ophævelse af bestemmelser om kompenserende marine virkemidler ved etablering eller udvidelse af havbrug)”.

Det skal ændre Lov 111, som den detroniserede miljøminister Esben Lunde Larsen (V) lige akkurat nåede at få gennem Folketinget, inden han selv tog Rejsen til Amerika, hvor han stadig befinder sig. Om alt går vel, skal Folketinget nu i gang med at annullere lov nr. 680 fra juni 2017.

Det såkaldte Lovkatalog, som Lea Wermelin præsenterede, skal også forhindre havbrugerne i at få større kvælstofkvoter til deres eksisterende produktion. Det skal ske med “Ændring af lov om miljøbeskyttelse (Udtagning af kvælstofpulje til havbrug og reduktion af samlet kvælstofpulje til miljø‐ og ressourceeffektive dambrug)”.

Lov nr. 467 af 14. maj 2018 skulle ellers have sikret havbrugerne tilladelse til yderligere forurening. Lea Wermelin vil til februar 2021 fremsætte et nyt lovforslag, der skal hindre dette. Det bakkes allerede nu op af Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Enhedslisten og Alternativet. Hvis ellers disse partier ikke går helt i opløsning inden da.

Ny samlet kontrol med havbrugene

Lea Wermelin fremsætter også et lovforslag, der vil flytte miljøkontrollen med et antal kystnære havbrug over til Miljøstyrelsen. Indtil nu har det været kommunerne, der har haft ansvaret for de kystnære havbrug. Mens Miljøstyrelsen allerede nu har kontrollen med havbrug, der er placeret længere fra land end én sømil. Hvilket er 1,852 km.

Det første har havbrugerne ikke overraskende protesteret kraftigt mod. De har nemlig haft gode år med en mangelfuld eller helt manglende kontrol med deres drift og forurening. Men miljøminister Lea Wermelin er klar i spyttet:

– Det giver ikke mening, at tilsynet med 19 havbrug er spredt ud på otte forskellige myndigheder, der hver især skal have eksperter på området. Her kan vi bruge kræfterne bedre.

– Ved at samle miljø- og tilsynsmyndigheden i staten samles de faglige kompetencer, hvorved den mest hensigtsmæssige udnyttelse af viden om havbrugene sikres. Initiativet vil dermed også medvirke til at sikre et mere effektivt miljøtilsyn.

Miljøministeren har tydeligvis lyttet til Hedensteds borgmester, Kasper Glyngø (S), der siden sin tiltræden har kæmpet med at få styr på kommunens fem store og forurenende havbrug ved Lillebælt. Havbrug, som havde kronede dage under det tidligere Venstre-styre.

Man kunne også nemt forestille sig, at den massive forurening fra det højt profilerede “Kombi-projekt” ved i Horsens Fjord kunne have være undgået, hvis der havde været blot et minimum af ekstern kontrol i de fire år, projektet løb.

Man havde da kunnet spare de 9 millioner GUDP-kroner, som projektet udløste i støtte til deltagerne.

Projektet skulle have muliggjort en forureningsfri 5-dobling af fiskeopdrættet. I stedet endte det med en politianmeldelse og krav om konfiskation af en fortjeneste på 190 millioner kroner. Penge, der ifølge politiet var tjent på udledning af fire gange så meget forurening som tilladt. Uden nogen form for kontrol.

Vi kan derfor kun hilse de nye lovforslag fra miljøminister Lea Wermelin velkommen. Dem har der været brug for længe.

Befriende, at Danmark igen har fået en miljøminister af gavn og ikke kun navn.