Denne artikel er lånt fra sammenslutningen www.genopret-gudenåen.dk, der kæmper for en frit strømmende Gudenå:
“Gudenåens havørreder har det skidt. Rigtig skidt. Hvor der tidligere manglede egnede gydepladser til fiskene, mangler der nu fisk på gydepladserne.
Mange fine gydebanker – flere anlagt i de seneste år – ligger ubenyttede hen, og lystfiskerne klager over de svigtende fangster i såvel Gudenåen som Randers Fjord. Ja, helt ud på nordkysten af Djursland mærkes mangelen på havørreder fra Gudenåen.
Sidste år lancerede den tidligere afsatte fødevareminister og senere nyudnævnte fiskeriminister Eva Kjær Hansen (V) ellers en helt ny strategiplan for dansk lystfiskeri. En plan, hvis eneste formål var og er at lokke flere lystfiskere til Danmark.
Der blev afsat kr. 32.000.000 til formålet. 32 millioner på finansloven. Heraf skulle de 7 alene gå til et nyt Lystfiskeriets Hus i Assens, hvor det skal ligge helt ud til strandkanten. Ja, nærmest i vandkanten. Ikke én eneste krone var der afsat til den fiskepleje, som skulle sørge for fisk til de mange fisketurister.
Tilsyneladende en pengegave til en Venstre-borgmester fra en Venstre-regering. Jacob Ellemann-Jensen (V) blev jo netop valgt på Fyn, hvor han brugte resultaterne fra Havørred Fyns 25-årige arbejde med at ophjælpe havørredbestanden omkring Fyn.
Store penge og små vandløb
Hvorefter han som det første, og som nyudnævnt politisk ordfører, lancerede den Landbrugspakke, der dels tillod en øget udledning af kvælstof til de indre danske farvande – dels så som et af sine formål at få skovlen under de små og af ministeren så “forhadte” vandløb.
Derfor dikterede BL i sin tid et oplæg til Eva Kjer Hansen (V), som hun efterfølgende præsenterede. Og som i sidste ende kostede hende posten som fødevareminister.
Ikke én eneste krone blev der i den nye Lystfiskerstrategi sat af til at skaffe flere fisk til det stigende antal ønskede fisketurister. Til den ellers helt nødvendige fiskepleje. Blot skulle fiskepresset øges, så turistindtægterne kunne boostes. En af årsagerne til den nye strategi var også, at indtægterne fra det obligatoriske fisketegn ifølge ministeren udviste en faldende tendens.
Mange har siden spurgt sig selv, hvad de mange millioner kroner i indtægter fra fisketegnet egentlig går til. Omkring 40 millioner alene sidste år. Kigger man på regnskabet for 2018, så vil man se, at DTU Aqua har formået at bruge dem stort set allesammen. På mange forskellige aktiviteter, hvoraf flere tilsyneladende har meget lidt med fiskeplejen at gøre. Men det er en helt anden historie.
Fisketegnet i tilbagegang
Måske alene derfor, at flere og flere danske lystfiskere dropper fisketegnet, som den daværende fiskeriminister jo sagde ved lanceringen af den nye lystfiskerstrategi. De føler måske ikke, at de længere får noget for deres penge – at det obligatoriske fisketegn nu blot er blevet endnu en skat, der går til noget helt andet end det oprindelige formål: En målrettet fiskepleje. Det er et synspunkt, som ofte fremføres.
Opgangen af havørreder i Gudenåen har som sagt svigtet totalt i de seneste år. Fisketurismen langs landets længste vandløb svigter tilsvarende, og det går uundgåeligt ud over de investeringer, som kommunerne langs åen i de seneste år og årtier har gjort.
Der skal være fisk at fange, hvis der skal komme lystfiskere til åen. Så enkelt er det. Og det er der ikke nu, hvor lystfiskerforeningerne sågar må ty til frivillig fredning for at redde resterne af bestanden.
Randers, Faurskov og Viborg kommuner er derfor gået sammen med lystfiskerforeningerne i Bjerringbro, Langå, Hadsten og Randers om at finde forklaringen på de manglende havørreder i Gudenåen.
DTU Aqua skal i 2020 og 2021 stå for opklaringsarbejdet, men hertil skal skaffes ekstern finansiering. De 40 millioner i indbetalte fiskeplejemidler er som nævnt allerede brugt til anden side, så der må skaffes en helt ny finansiering.
Danmarks Sportsfiskerforening (DSF) skal nu forsøge at skaffe ekstern finansiering til undersøgelsen. DSF selv modtager i omegnen af kr. 100.000 for at være pennefører på projektet. Om året. Penge, der naturligvis luner i forbundets kasse i en tid, hvor DSF mister mange medlemmer.
DSF har sæde i det såkaldte §7-udvalg, som vejleder ministeren omkring brugen af fiskeplejemidlerne. De omkring 40 millioner kroner, som lystfiskere og fritidsfiskere sidste år betalte for deres fisketegn. Referater fra møderne i dette udvalg er mildest talt sparsomme, så vi aner ikke, hvad der foregår på møderne.
Det har undret rigtig mange, at der ikke blandt de allerede indbetalte fiskeplejemidler kan findes penge til den påkrævede undersøgelse. At man nu skal ud at søge ekstern finansiering.
– Hvad har vi ellers indbetalt 40 millioner i fisketegn til?
– Skal vi nu vente flere år på resultaterne?
– Eller genoptage udsætningerne?
Svaret blæser i vinden.
Gudenåens laksebestand forsvandt helt efter anlægget af Tangeværket i 1920-24. Sidste Gudenå-laks blev fanget i 1928. Så blev der stille i landets længste vandløb.
Gudenåens havørredbestand halveredes blot, da havørreden har halvdelen af sine gydepladser i tilløb til Gudenåen nedstrøms Tangeværket.
Med Lilleåen som det vigtigste.
Mobil 2637 1904 – Mail: kontakt@genopret-gudenåen.dk
“Genopret Gudenåen” er et samlingssted for foreninger og enkeltpersoner, der alle arbejder for, at Danmarks længste vandløb og eneste flod kan få sit naturlige løb tilbage. Så åen kan flyde uhindret og fiskene vandre frit.
Alle indlæg står for de enkelte forfatteres egen regning.
Teksterne må frit citeres og anvendes
mod behørig kildeangivelse.