Tag-arkiv: fyrtårn

De Hellige Køer på Helgenæs

En sær og sælsynt fugl på stranden.

Men helt nødvendig, da en kvinde blev løbet ned af en flok bissende køer fra Naturstyrelsen og efterfølgende måtte have akut helikopterassistance.

Det hele udløst af en hund, der skræmte en flok kvæg så meget, at de begyndte at “bisse”. Sådan hedder det i fagsproget, når køer går amok i samlet flok.

Da kan de virkelig skrue bissen på.

Sletterhage Fyr set gennem septemberdisen.

En af de mange stejle bakker på Helgenæs.

Sletterhage Fyr set fra Tyskertårnet.

Den gule lægehelikopter afsøger stranden.

De vilde køer på Helgenæs har det godt.

En gul fugl på den blå efterårshimmel.

Solen bryder igennem septemberdisen.

Hjælpen er landet. I sandet.

På behørig afstand. Køerne er ved at falde til ro igen.

Så langt som hjælpen kunne nå på fire hjul.

Planmæssigt tilbagetog fra de bissende køer.

Almindelige ambulancer kommer ikke langt offroad.

Klovspor i sandet efter de bissende kreaturer.

Førerkoen udgør bagtroppen og passer på kalven. Vi andre holder behørig afstand.


Løse hunde og bissende kvæg

Køer er normalt fredelige drøvtyggere, som finder sig i det meste. Territoriale tyre er dog en markant undtagelse, som kan være farlige at komme i nærheden af.

Køer med kalve samt kvier kan dog også udgøre en risiko, hvis de skræmmes – eksempelvis af løse hunde. Hele flokken kan da “bisse”, som det hedder i fagsproget, når de i samlet flok og fuld fart stikker afsted. De ænser intet og løber det ned, der måtte komme i vejen.

Voksne kreaturer kan veje et halvt ton og er alene på grund af deres størrelse potentielt farlige dyr, hvis de panikker og bisser.

Det var netop det, der skete forud for ovenstående billedreportage. En mor og datter gik inde på stranden, da de blev mødt af en flok bissende kvæg – skræmt af en turist med en hund, der tilsyneladende var i snor. I hvert fald i starten. Senere slap den nemlig fri eller blev sluppet fri.

Strandbredden var smal, og kvinderne nåede ikke væk. De blev løbet ned af en hel flok bissende kreaturer, og moderen var så ilde tilredt, at der måtte tilkaldes assistance.

Den almindelige ambulance kunne imidlertid ikke nå frem i det kuperede terræn, hvorfor en lægehelikopter måtte tilkaldes. Den kom helt nede fra Billund.

Omfattende skader

Trods omfattende skader var moderen ved fuld bevidsthed, da hun blev hentet og fløjet til Intensivafdelingen på Aarhus Universitetshospital. Her kunne lægerne konstatere, at hun trods alt havde været heldig. Ingen af de ellers omfattende skader var akut livstruende:

Ni brækkede ribben. To punkterede lunger. Den ene kollapset. Dobbelt kravebensbrud. Et knust skulderblad samt en brækket arm. Hertil voldsomme hudlæsioner fra køernes skarpe klove.

Et under, at hun overlevede. En enkelt klov i hovedet, og hun ville være død. Et voksent kreatur vejer som sagt omkring et halvt ton.

Moderen måtte efterfølgende ligge på Intensivafdelingen i en hel uge. Datteren slap billigere fra mødet: Med chok, blå mærker og en øm krop efter en tur i mudderet under ikke bare én, men hele to bissende kreaturer.

Tankeløse ejere med hunde kan under de forkerte omstændigheder være livstruende for deres omgivelser. Selv med hunden i snor. Så lad hunden blive hjemme, hvis der er løstgående kreaturer i terrænet. Det er alle bedst tjent med.

Hundeejeren selv forsvandt i øvrigt sporløst.

Tekst & fotos: © 2020 Steen Ulnits


Porten til de normalt fredsommelige standkøerEn af strandkøerne på Helgenæs. Øen Hjelm i det fjerne.
En uge efter hændelsen valgte den hårdt ramte familie så at bryde radiotavsheden. Dette for at undgå flere løse rygter end dem, der allerede var opstået og spredt på de sociale medier.

Der er og var jo ingen grund til at pynte på historien, som nær havde kostet et menneskeliv. Men som forhåbentlig kan føre til en bedre skiltning på stranden. Her er der nemlig ingen. Overhovedet.

Trods ellers forsikring på TV2 Østjylland om det modsatte. Fra Naturstyrelsen, der er ansvarlig for det naturskønne område på sydspidsen af Helgenæs.

På billedet herover ses den intermistiske indgang til de fritgående køer. Den vej, som det hundeførende par benyttede sig af. Fordi der ikke er andre muligheder. Bemærk, at der ikke er nogen form for advarende eller informerende skiltning.

Den kun få meter brede strand netop her gør det umuligt at holde afstand til eventuelle køer. Og forbipasserende turister kan jo ikke vide, hvad der venter dem på den anden side af hegnet.

Det er nok en overvejelse værd, om ikke køerne bør tilbage bag hegn på marken, som de var tidligere. Dengang var der aldrig problemer nede på stranden. Dengang var der uhindret passage.

Men hvis Naturstyrelsen insisterer på, at der fortsat skal gå køer helt nede på selve stranden, så skal der naturligvis også skiltes behørigt og oplyses om risikoen og faren ved at medbringe hund. Også i snor.

Og det kan bare ikke gå hurtigt nok.

Det havde jo nær kostet et liv.


Se mere på TV2 Østjylland:

https://www.tv2ostjylland.dk/syddjurs/loes-hund-skraemte-koeer-kvinde-blev-trampet-halvt-ihjel


Stranden er smal og pladsen trang

 

Anholt – en lille ø i Kattegat

IMG_1833

Langt ude i Kattegat – midt mellem Danmark og Sverige – ligger den lille danske ø Anholt. En ø, der nøjagtig lige så godt kunne være blevet svensk. Læs historien nederst på denne side!


IMG_1822Jomfruhummere som disse er Anholts røde guld. En gastronomisk lækkerbidsken, som øens beboere sætter stor pris på.


IMG_1834

På Anholt frygter man regeringens planlagte havbrug. Den massive forurening herfra kunne skade bestanden af jomfruhummere.


IMG_1823

Jomfruhummere er nataktive og fiskes derfor i døgnets mørke timer. Om dagen lever de nedgravet i deres gange i mudderbunden.


IMG_1824

Vejr, vind og vandstand betyder alt på en lille ø som Anholt, der er omgivet af vand på alle sider. Man holder derfor godt øje med vinden.


IMG_1835

Jomfruhummere er velsmagende og lever på dybere vand end den almindelige hummer. Og så er de som dybhavsrejerne røde i live.


IMG_2309

Tre ud af de 37 ansøgninger om tilladelse til anlæg af forurenende havbrug i Kattegat går specifikt på farvandet omkring Anholt.


IMG_1135

Totten er hjemsted for en af Danmarks største sælkolonier. Her træffer man såvel den lille spættede sæl som den store gråsæl.


IMG_1795

Totten er et langt sandet og stenet rev, der tidligere var frygtet af skibe og sømænd. I dag er Totten i stedet elsket af sæler og skarver. 


IMG_2112

Skarven er mere talrig end sælerne i sælreservatet ved Totten på østspidsen af Anholt. Der mangler tilsyneladende ikke føde.


IMG_1841

Svensk gæst i dansk havn. Havnekontoret i baggrunden – holdt i den gråsorte farve, der får husene på Anholt til at gå i ét med naturen.


IMG_1842

Dansk jord, hvis nogen skulle være i tvivl. Masser af rødhvide danske flag på en af havnens mange gråsorte bygninger.


IMG_1843

En reminiscens fra den Kolde Krig. Dengang var der tredive mand på radarstationen, som i dag er fuldt automatiseret.


5F5F8833-02F2-4AB6-800E-4C5DA28B16C2

Omgivet af vand på alle sider er lyset ganske specielt i Anholts særprægede ørken. Her vokser lav og mos og lyng på sandjorden.


D98AC4A7-CB3B-4DA2-ABAF-4965323A2478

På en klar fuldmånenat lyser lavet op som store hvide puder, der giver det hele et uvirkeligt, men meget smukt skær.


DCCF3373-3D1E-4319-8DA8-531744DD16B9

Følger man blot det gamle hjulsporer der ingen risiko for at fare vild i ørkenenMedbring alligevel godt med drikkevarer.


IMG_1858

Totten Fyr ret forude. Lys og skygge leger med hinanden i marehalmen, mens hvide skyer driver forbi over sand og vand.


IMG_1859

Man føler sig næsten som nede i en skyttegrav, når man følger kanten af klitterne mod nord – på vej mod fyret længst i øst.


IMG_1860

Hvor ørkenvejen slutter ved nummer 99, begynder fyrmesterens rige. Hans nærmest fyrstelige bolig ligger der endnu.


IMG_1878

Den gamle fyrmesterbolig er statelig. Fyrmesteren var en meget vigtig person, og det skulle hans bolig naturligvis også afspejle.


IMG_1877

En god skorsten er guld værd. Det vidste fyrmesteren, som havde mange ildsteder i sit hus. Og lige så mange skorstene på sit tag.


IMG_1879

Der skal også være plads til lidt kunst yderst ude i Udkants-Danmark. En lokal tømrer har her øst af sit kunstneriske talent.


IMG_1914

Sol, sand og saltvand – det er, hvad den lille ø Anholt består af. Masser af alle tre ting. Tilsat lidt sten og tang fra Kattegat.


IMG_1915

Rent sand og rent vand er, hvad såvel fastboende som tilrejsende holder af. Der er ingen slimede havbrugsalger på Anholt. Endnu.


IMG_1916

Et vejrskifte er undervejs. Her langt ude i Kattegat holder man naturligvis mere øje med vejret, end man gør inde på fastlandet.


IMG_1908

Havet giver, og havet tager. Her et mindesmærke over to lokale unge piger, som ikke overlevede en svømmetur fra Vesterstrand.


IMG_1907To af øens unge piger druknede ved Vesterstrand i 1891. Et hårdt slag for den lille ø Anholts også dengang fåtallige beboere.


IMG_1929Svampe er der skam også i skovbunden på kattegat-øen Anholt. Også selv om jorden er helt sandet og skovene ganske små.


IMG_1930

Myldretid på hovedgaden i Anholt by. Køretøjerne er få og ikke alle i lige køreklar stand. Denne har vist været brugt til garn.


IMG_1931

En enlig og delikat strandblomst venter som den sidste på vinterens komme. Så bliver også den begravet i sand eller sne.

 


“Living On An Island”

For omkring 10.000 år siden var det, der i dag er øen Anholt, landfast med resten af Danmark. Man kan derfor med god ret sige, at Anholt har et årtusindgammelt dansk tilhørsforhold.

Men også svenskerne kan med god ret sige, at Anholt burde være svensk. Med kun 42 kilometer ind til det svenske fastland ligger Anholt i dag tættere på Sverige end på Danmark. Ikke ret meget, ganske vist, men alligevel.

Til alt held blev Anholt “glemt”, da man i 1658 sluttede fred med svenskerne i Roskilde. Historien går nemlig, at den danske forhandler diskret placerede sit drikkekrus på søkortet, så det dækkede Anholt under grænsedragningen med svenskerne…

Anholt var i årene 1807-14 besat af englænderne, som dog behandlede de fastboende danskere ganske pænt. Alligevel forsøgte vi i 1811 – forgæves – at tilbageerobre øen fra englænderne. Forsøget kostede 40 danske soldater livet.

I dag er Anholt som bekendt atter en del af det danske rige – en ø, som i vid udstrækning er afhængig af turisterhvervet. Meget andet er der ikke at tage sig til for øens beboere, da fiskerierhvervet ikke længere kan brødføde mere end en håndfuld indfødte fiskere og deres familier.


Sejl eller flyv til Anholt

Skal man til Anholt med færge, sker det fra Grenå. Glem alt om at tage bilen med, da det hverken er velset af øens faste beboere – eller til at betale sig fra! De knap tre timer ombord på den lille færge er i sig selv en oplevelse.

Man kan også flyve til Anholt, som råder over en intermistisk flyveplads. Der flyves fast fra Roskilde på Sjælland – pudsigt nok selvsamme sted, hvor forhandlingerne om de nye grænser foregik efter krigen med svenskerne i 1658, og hvor Anholt helt blev forbigået.

Sommeren igennem flokkes turisterne i øens mange og utroligt godt gemte sommerhuse. Eller de bor på øens enlige campingplads, som derfor altid er booket helt op. Eller de lægger til med deres sejlbåde i øens enlige havn, som i sommermånederne altid er fyldt med langmastede langturssejlere fra primært Danmark, Sverige og Norge. 

Ikke færre end 60.000 turister gæster således hver sommer den lille ø midt mellem Danmark og Sverige. Til sammenligning lægger 80.000 edderfugle og 20.000 sortænder hvert år kursen om ad Anholt, hvor de overvintrer. Til stor glæde for de blot 150 fastboende mennesker.

Der er således liv og glade dage året rundt på denne specielle Kattegat-ø. Til lands og til vands.


Living On An Island / Whatever You Want / Status Quo / 1979

© Tekst og fotos: 2018 Steen Ulnits

© Grafik: 2017 Information